Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 130
Offentligt
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
18. december 2018
Kommissionens forslag til revideret forordning som gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009
(ecodesigndirektivet) for så vidt angår
opvaskemaskiner.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til revideret forordning om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår opvaskema-
skiner til husholdningsbrug (komitésag). Forslaget vil ophæve den eksisterende
forordning (EU) 1016/2010. Forslaget regulerer blandt andet produkternes energi-
effektivitet, vaskeevne og brugervejledning og har desuden krav, som skal fremme
reparation og genanvendelse.
Forslaget er sat til afstemning på møde i Den Regulerende Komite for Ecodesign
den 8. januar 2019. Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser og forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget
ventes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af tabt provenu fra elafgifter.
Forslaget indgår i en pakke med 10 gennemførelsesretsakter for miljøvenligt design
og 6 delegerede retsakter for energimærkning. Det samlede tab i afgiftsprovenu er
vurderet til 300-400 mio. kr. om året i 2030, hvor pakken ventes at få fuld effekt.
Regeringen vil, af hensyn til beredskab mod epidemier/ multiresistente bakterier,
arbejde for krav om a) Et opvaskeprogram, der sikrer opvask ved en temperatur på
mindst 70
C i 10 minutter, og b) At de temperaturer og andre parametre, som an-
gives for opvaskeprogrammer, skal verificeres ved stikprøver under det almindelige
tilsyn. Sidstnævnte skyldes desuden det generelle hensyn, at brugerinformation
skal være pålidelig.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
1. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 3. december 2018 fremsendt forslag til revision af
ecodesignforordning for opvaskemaskiner.
Side 1/6