EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 126
Offentligt

1. Klagen til Energiklagenævnet

Energiklagenævnet har den 21. januar 2017 modtaget en klage over Energi-

styrelsens afgørelse af 22. december 2016. Ved afgørelsen gav Energistyrel-

sen Vattenfall Vindkraft A/S (herefter Vattenfall) tilladelse til etablering af

havvindmølleparken Vesterhav Syd. Tilladelsen blev givet med hjemmel i §

25 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)

og § 22 a i lov om

elforsyning (elforsyningsloven).

Klager er en grundejerforening, der har til formål at varetage opgaver af

fælles interesse for fastboende, sommerhusejere samt erhvervsdrivende i

Søndervig området.

2. Sagens oplysninger

I marts 2012 indgik den daværende regering en energipolitisk aftale med

Folketingets øvrige partier, bortset fra Liberal Alliance, om Danmarks ener-

gipolitik i perioden 2012-2020. Et af hovedelementerne i aftalen er en be-

grænsning af fossile brændsler samtidig med, at andelen af vedvarende

energi øges. Den vedvarende energi øges blandt andet ved en udbygning af

vindkraften på havet. Målsætningen er, at elproduktionen fra vindmøller

skal udgøre 50 % af elforsyningen i 2020. Herved vil Danmark leve op til

sine klimapolitiske forpligtelser i forhold til EU regionalt i forhold til at

nedbringe udslippet af CO

og øge andelen af vedvarende energi

og FN

globalt

I oktober 2012 kom Havvindmølleudvalget

med den endelige rapport

om-

handlende en screening af egnede placeringer til kystnære havvindmøllepro-

jekter op til 200 MW pr. område indenfor 20 km fra kysten. Den mere kyst-

nære placering af mindre havvindmølleparker er foretaget ud fra det primæ-

re ønske om at holde omkostningerne til udbygningen nede. På baggrund af

landskabelige og visuelle hensyn, fandt Havvindmølleudvalget, at havvind-

møller med en højde på 200 meter skulle have en mindste afstand på 4 km

ud for byer og sommerhusområder.

Som led i opfølgningen på Energiaftale 2012 og Aftale om tilbagerulning af

Jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 om fremme af vedvarende energi, der var gæl-

dende på afgørelsestidspunktet, men nu erstattet af lovbekendtgørelse nr. 1003 af 27. juni 2018 om

fremme af vedvarende energi.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 om elforsyning, der var gældende på afgørelsestids-

punktet, men nu erstattet af lovbekendtgørelse nr. 1009 af 27. juni 2018 om elforsyning.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

406/2009/EF

af 23. april 2009 om medlemsstaternes

indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forplig-

telser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, og direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, artikel 3.

Kyoto-protokollen af 11. december 1997, senere ændret ved Paris-aftalen af 12. december 2015.

Havvindmølleudvalget blev nedsat af den daværende regering i 2012, for at lave en screening af

egnede placeringer til kystnære havvindmølleprojekter op til 200 MW.

Kystnære havmøller i Danmark – Screening af havvindmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten,

oktober 2012. Endelig rapport.

Side 2 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

FSA (forsyningssikkerhedsafgifter) mv. og lempelser af PSO-afgiften

14. juli 2014

, blev de 350 MW kystnære havvindmølleparker Vesterhav

Syd og Vesterhav Nord sendt i udbud.

Energinet.dk (nu Energinet) blev ved pålæg af 29. januar 2013 og 12. no-

vember 2013 fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bedt om at vare-

tage VVM-undersøgelserne for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og

Vesterhav Nord med tilhørende ilandføringsanlæg og anlæg på land.

I forbindelse med VVM-processen blev der afholdt to offentlige møder. Det

første møde fandt sted i ”ide-fasen” i starten af 2014. Det andet møde fandt

sted ved offentliggørelsen af VVM-redegørelsen.

Forslaget til VVM-redegørelsen forelå i april 2015, hvorefter det blev sendt

i offentlig høring fra den 5. maj 2015 til den 30. juni 2015. Den endelige

VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for Vesterhav

Syd Havmøllepark blev offentliggjort den 26. november 2015 af Energisty-

relsen og Naturstyrelsen. Den endelige VVM-redegørelse og miljøvurdering

af kommuneplantillæg for Vesterhav Nord Havmøllepark blev offentliggjort

den 30. november 2015 af Energistyrelsen og Naturstyrelsen.

Efter gennemførelse af en udbudsrunde, blev der den 1. september 2016 af-

givet tilbud. Vattenfall vandt retten til at opføre havvindmølleparkerne Ve-

sterhav Syd på 170 MW og Vesterhav Nord på 180 MW.

Den 22. december 2016 indgik Energistyrelsen og Vattenfall ”Aftale om

forpligtelse til at etablere og nettilslutte et elproduktionsanlæg, Vesterhav

Syd, i Nordsøen” og ”Aftale om forpligtelse til at etablere og nettilslutte et

elproduktionsanlæg, Vesterhav Nord, i Nordsøen”.

Den 21. januar 2017 påklagede klager Energistyrelsens tilladelse til etable-

ring af havvindmølleparken Vesterhav Syd til Energiklagenævnet, idet kla-

ger ønsker at havvindmøllerne placeres i Esbjerg-området, alternativt så

langt fra kysten som muligt for at mindske den visuelle påvirkning af det

kystnære landskab mest muligt.

Energiklagenævnet har indledningsvist taget stilling til, hvorvidt klager er

klageberettiget eller ej.

PSO-afgiften –

Public Service Obligation

– blev indført af Folketinget i 1998, for at fremme en

miljøvenlig elproduktion fra vedvarende energikilder som f. eks. vindmøller. PSO-afgiften blev un-

derkendt af EU-Kommissionen i 2016, fordi den også blev pålagt udenlandske selskaber, selvom de

ikke kunne modtage støtte fra Danmark til deres elproduktion fra vedvarende energikilder. Et bredt

flertal i Folketinget blev enige om at udfase PSO-afgiften fra 2017-2022. EU-Kommissionen betinge-

de sin godkendelse til forslaget, med at Danmark øger transmissionskapaciteten til nabolandene for at

fremme øget konkurrence og handel med elektricitet.

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/07/aftale-om-tilbagerulning-af-fsa-mv,-d-,-og-

lempelser-af-pso/.

Side 3 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

3. Klagers bemærkninger

Til støtte for klagen over Energitilsynets tilladelse til etablering af havvind-

mølleparken Vesterhav Syd har klager navnlig anført følgende:

”[…]

Jeg er formand for Søndervig Beboerforening og har de sidste 25 år

haft sommerhus i Søndervig.

Såvel jeg som min bestyrelse mener, at det er en katastrofe at place-

re kystnære vindmøller så tæt på stranden, som det er planen. Møl-

lerne kommer efter planen til at stå mellem 4 og 10 km fra kysten.

Planen er, at de vindmøller, som skal placeres her bliver 190 m høje.

Det er de højeste vindmøller i drift indtil videre.

Søndervig er et af de vigtigste strandturistområder i landet, og det er

et område, hvor sommerhusområdet ligger tæt på stranden. Såvel

sommerhusejerne som vore turister er meget bekymrede. Det vil

uden tvivl betyde stor reduktion af turismen i området, og det er et af

de allervigtigste erhverv. Der er beskæftiget over 3.000 medarbejde-

re i turistindustrien i Ringkøbing/Skjern Kommune. Sommerhusudle-

jerne har lavet en rundspørge blandt deres kunder, og her sagde 2/3,

at hvis der kom vindmøller så tæt på kysten, så ville de finde et andet

sted at holde ferie.

Der er sket meget siden energiforliget om de kystnære vindmøller i

2012. Det seneste udbud af havvindmøller, som kommer til at ligge

omkring 20 km fra kysten, giver kun 1 øre mere i produktionspris,

end de vindmøller, som er planlagt ved Søndervig.

Placer i stedet de vindmøller, som nu er planlagt ud for Esbjerg,

hvor der er plads. Esbjergs borgmester har givet udtryk for, at han

gerne vil have dem her. Der er mange møller i forvejen, og man kan

placere dem på en havbund med lille havdybde, selv om de skal pla-

ceres længere ude. Her er også i forvejen installationer til møller, så

det må også blive en fordel økonomisk.

Det har tidligere været hævdet, at der blandt befolkningen var ac-

cept af placeringen af møllerne. Det er ikke rigtigt. Borgmesteren

her i kommunen har ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge,

hvordan holdningen er. Han har bare for enhver pris skubbet på for

at få vindmøllerne, fordi han tror, at det er en fordel for Hvide San-

de havn, hvor hans gode venner har stærke interesser. Han har

overhovedet ikke villet høre på turistindustrien og sommerhusejerne.

Vi sommerhusejere og lokale beboere er meget bekymrede for, at

vindmøllerne vil ødelægge vores område.

Den vigtigste grund til, at sommerhusejere og turister kommer, er

indtrykket af uspoleret natur i form af udsigt over havet helt ud til,

hvor horisonten ender, fantastiske solnedgange, en flot stjernehim-

mel uden indirekte lys og en ro, hvor man kun hører havet bruse.

Med havvindmøllerne bliver den frie udsigt over havet afbrudt af ro-

terende møllevinger, solnedgangen og en dejlig dag ved stranden

bliver ødelagt af lysglimt fra de roterende møllevinger, om natten vil

stjernehimlens lys blive domineret af blinkende røde lygter og der vil

Side 4 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

komme lavfrekvent støj. Det med støjen ser ikke ud til er behandlet i

VVM-redegørelsen. Forskere har fundet ud af, at store vindmøller

giver mere lavfrekvent støj, end mindre vindmøller. Se artiklen

http://videnskab.dk/teknologi/store-vindmoller-laver-mest-

lavfrekvent-stoj.

Vindmøllerne vil betyde, at den herlighedsværdi, der er ved at være

turist i Søndervig, bliver spoleret.

Der er ikke noget, som afbryder synet af og lyden fra vindmøllerne

for dem, som færdes på stranden og i sommerhusområderne, i mod-

sætning til vindmøller på land, hvor der er træer huse o.l. Derfor

kommer vindmøller her til at virke meget mere dominerende, end

møller på land. Det mener jeg ikke, at man har taget hensyn til i

VVM-redegørelsen.

Man har valgt at placere vindmøller i stort set én række i en stræk-

ning på ca. 15 km. Det betyder, at det stort set ikke er muligt at fær-

des i Søndervig området på stranden uden at se på vindmøller. Jeg

mener, at man bør undersøge, om man ikke kan rykke dem ned til det

sydligste område og så placere dem i flere rækker i et fornuftigt

mønster. Her er det muligt at finde en placering, hvor der ikke er ret

meget bebyggelse bagved.

Konklusionen er, at jeg klart vil fraråde at placere kystnære møller

ved Søndervig.

Skulle det ikke kunne lade sig gøre at undgå møllerne, vil jeg foreslå

følgende alternativer i prioriteret rækkefølge:

1. De planlagte vindmøller flyttes til Esbjerg-området, hvor der

i forvejen er flere vindmølleparker.

2. Møllerne rykkes ud på 20 km’s afstand fra kysten, hvilket er

inden for det område, som forliget omfatter.

3. Møllerne placeres mere samlet i et område i den sydlige del,

hvor der ikke er så meget bebyggelse og dermed turisme.

[…]”

Energiklagenævnet anmodede ved e-mail af 1. marts 2017 om klagers be-

mærkninger til, på hvilken baggrund klager kan anses for, at have en væ-

sentlig og individuel interesse i Energistyrelsens afgørelse af 22. december

2016.

Til støtte for klagers væsentlige og individuelle interesse i Energistyrelsens

afgørelse af 22. december 2016, er oplyst følgende:

”[…]

Jeg kan ikke se, at den lovgivning mv., der henvises til, kan anvendes

på dette projekt. Her er tale om et område af en betragtelig størrelse,

der bliver berørt af opstillingen af kystnære havmøller. Dette område

har mellem 3.000 og 4.000 lodsejere, som mere eller mindre bliver

Side 5 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

berørt at projektet. Det vil ifølge Vattenfalls prospekt strække sig over

en 15 km lang strækning af kysten på Holmsland Klit – ud fra et

synsmæssigt udgangspunkt vil strækningen være længere. Hertil

kommer, at der er tale om usædvanlig høje møller tæt på land. Det vil

gøre de synsmæssige ulemper meget store. Dertil kommer, at man hel-

ler ikke ved, hvordan området bliver påvirket af lavfrekvent støj, og

lysglimtene vil ødelægge den fantastisk flotte stjernehimmel, som vi

netop har i vores område. Jeg henviser her til hjemmesiden lysforud-

rening.dk.

[…]

Søndervig Beboerforening repræsenterer 1.500 sommerhusejere

og fastboende, og vores område strækker sig fra Troldedalen i nord til

Marehalmen i syd. Hele vores område bliver påvirket af de planlagte

vindmøller, hvis de bliver etableret, idet området vil falde væsentlig i

værdi. Det er netop den frie natur med udsigten over et uberørt hav,

som er det, som vi sælger i vores område. Vindmøllerne vil få den

virkning, at prisen på sommerhusene vil falde væsentligt i værdi og

det vil blive vanskeligt at leje dem ud. Mange af vores tyske turister

kommer fra et industriområde i Tyskland, og de nyder at komme til at

område, som i modsætning til det område, som de kommer fra, ikke er

domineret af industri. Den herlighed vil forsvinde med møllerne.

[…]”

Energiklagenævnet anmodede ved e-mail af 10. juni 2017 om klagers be-

mærkninger til, hvorvidt klager berøres af støjen fra havvindmøllerne.

Klager har ved e-mail af 25. juni 2017 anført følgende vedrørende støjen fra

havvindmøllerne:

”[…]

Det bilag som er vedhæftet jeres skrivelse beskriver med al tydelig-

hed, at VVM-redegørelsen ikke er fyldestgørende – ikke mindst for så

vidt angår den lavfrekvente støj. Vattenfall arbejder videre med pro-

jektet, uden at dette er undersøgt. Det er simpelthen ikke i overens-

stemmelse med almindelig retssikkerhed. Vi ved end ikke, om møllerne

bliver 190 eller 220 m høje, eller for den sags skyld en helt anden

højde. Der er vist ikke meget tvivl om, at støjen stiger med højden, og

at støjen transporteres langt over vand, hvor der ikke er meget, der

kan bremse den.

Min klage omfatter ikke kun den lavfrekvente støj, men den omfatter

alle miljømæssige forhold. Det bilag, som I har medsendt viser med al

tydelighed, at støjforholdene med den placering og den højde, der er

planlagt, ikke er undersøgt til bunds. Derfor bør projektet stoppes,

indtil det er bragt på plads. Det kan ikke passe, at det er den enkelte

borger, der skal sørge for disse tekniske undersøgelser. Det må og

skal være myndighederne, der sikrer, at der ikke begås en miljømæs-

sig brøler af de helt store, hvilket jeg er meget bange for er ved at ske.

Side 6 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Det kan ikke være rigtigt, at man som borger skal være underkastet

særlige forhold for at få sin sag vurderet. Det må være således, at alle

borgere, som i tilstrækkelig grad er generet af møllerne, har mulighed

for at få deres sag vurderet.

[…]”

Energiklagenævnet bad endvidere den 19. december 2017 klager om at

fremsende vedtægter for foreningen. Energiklagenævnet vejledte i den for-

bindelse nærmere om reglerne vedrørende klageberettigelse.

Klager fremsendte den 30. december 2017 vedtægter for grundejerforenin-

gen, hvoraf følgende fremgår af § 2:

”Foreningens formål er at varetage opgaver af fælles interesse for

fastboende, sommerhusejere samt erhvervsdrivende i Søndervig om-

rådet, herunder opgaver der forudsætter samarbejde med offentlige

myndigheder.”

Energiklagenævnet anmodede desuden ved e-mail af 13. september 2018

om klagers bemærkninger til Energistyrelsens e-mail af 8. februar 2018 ved-

rørende notat af 17. november 2017 om lydudbredelse over vand.

Klager har ikke fremsendt bemærkninger hertil.

4. Energistyrelsens bemærkninger vedrørende klageberettigelse

Energiklagenævnet har ved e-mail af 11. januar 2017 anmodet Energistyrel-

sen om sagens materiale samt om bemærkninger til klagen. Energistyrelsen

har den 1. februar 2017 afgivet følgende bemærkninger:

”[…]

I forhold til den konkrete afgørelse har Energistyrelsen vurderet, at

det alene er afgørelsens modtager (altså Vattenfall A/S), som er

part i sagen.

Energistyrelsen her herved lagt vægt på, at alene Vattenfall A/S

har en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, mens der

ikke blandt borgere, virksomheder og andre i området er konstate-

ret nogen, der er væsentlig og individuelt berørt af afgørelsen.

Til ovenstående skal endvidere bemærkes, at der ved udarbejdelse

af VVM-redegørelsen for projektet, er identificeret en række perso-

ner, som har været anset for at have en individuel interesse i for-

hold til aktiviteter på land.

Side 7 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

[…]”

Støjbelastningens indflydelse på klageberettigelse

Energiklagenævnet anmodede ved e-mail af 21. april 2017 (citeret nedenfor)

om Energistyrelsens bemærkninger til, hvorvidt støjberegningsmetoder for

lav- og højfrekvent støj fra havvindmøller vurderes at have indflydelse på

klageberettigelsen:

”[…]

Energiklagenævnet ønsker i forbindelse med behandling af klage-

sagerne over Energistyrelsens tilladelser til etablering af de kystnæ-

re havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord at høre

Energistyrelsen vedrørende støjbelastningen fra havvindmøller i

forhold til spørgsmålet om klageberettigelse. I den forbindelse om

støjpåvirkningen er forskellig alt efter om et sommerhus er belig-

gende højt på toppen af en klit, eller bagved flere andre sommerhu-

se og bagved en klit.

Det fremgår af BEK nr. 1736 af 21/12/2015 om støj fra vindmøller

og den tidligere bekendtgørelse fra 2006, at grænseværdien for høj-

og lavfrekvent støj er de samme, selvom der er i 2017 er tale om

havvindmøller med en højde på 190 meter og med en ydeevne på 9

MW. VEJ nr. 9214 af 11/05/2012, behandler stort set ikke støj fra

havvindmøller, men kun landmøller. Flere af klagerne har sået tvivl

om, hvorvidt den anvendte målemetode fra 2006 tager højde for

høj- og lavfrekvent støj fra havvindmøller, der står længere ude end

1000 meter fra kysten. I dag benytter blandt andet Storbritannien

og Sverige en nyere målemetode (”Parabolic equation”) til bereg-

ning af støj fra offshore havvindmøller.

[…]”

Energistyrelsen indhentede på den baggrund følgende notat fra Miljøstyrel-

sen, som blev videresendt til Energiklagenævnet den 31. maj 2017:

”[…]

Beregning af støj fra havvindmøller

Baggrund om bekendtgørelsen om støj fra vindmøller

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastlægger bindende støj-

grænser for den samlede støj fra alle vindmøller i et område. Støj-

grænserne gælder for alle vindmøller i Danmark uanset om de er

placeret på land eller på havet. Den tidligere bekendtgørelse nr.

1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller omfattede ikke

krav til lavfrekvent støj fra vindmøller, men med bekendtgørelse

nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller, som trådte i

kraft 1. januar 2012, blev der indført bindende støjgrænser for lav-

frekvent støj.

Side 8 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Støjgrænserne skal overholdes ved boliger i det åbne land og i om-

råder for støjfølsom arealanvendelse, og de gælder for alle vind-

møller uafhængigt af møllernes størrelse og ydeevne. Støjgrænser-

ne gælder for den beregnede støjbelastning, og beregningerne skal

gennemføres efter anvisningerne i bekendtgørelsen om støj fra

vindmøller. I beregningerne forudsættes fladt terræn, og der tages

således ikke hensyn til eventuelle bygningers eller klitbakkers

skærmende effekt, som pga. moderne vindmøllers højde vurderes at

være begrænset.

Der er i april 2017 bragt en artikel i Weekendavisen om beregning

af støj fra vindmøller på havet, hvor den danske beregningsmetode

kritiseres for at undervurdere den mulige støjbelastning, som vind-

møllerne kan give anledning til ved boliger på land. I artiklen

fremhæves en svensk beregningsmetode som værende mere retvi-

sende end den danske, idet den svenske metode indregner bidrag

fra såkaldte multiple refleksioner over vand, som kan føre til højere

støjniveauer end almindelig (sfærisk) lydudbredelse. Endvidere an-

føres i artiklen, at den svenske metode er valideret ved målinger

over store afstande over vand, mens den danske metode ikke er va-

lideret for afstande over 1000m. I artiklen fremgår en række mis-

forståelser, som er beskrevet nedenfor.

Miljøstyrelsen har på baggrund af artiklen anmodet Miljøstyrelsens

referencelaboratorium for støjmålinger og beregninger om en rede-

gørelse i forhold til de i artiklen nævnte forhold, som Miljøstyrel-

sen har modtaget i udkast. Miljøstyrelsen kan på den baggrund op-

lyse følgende:

Miljøstyrelsens vejledende udtalelse

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at multiple refleksioner kan fore-

komme ved lydudbredelse over vand, og at de i givet fald kan op-

træde over en hvis afstand, der kaldes tærskelafstanden. Denne tær-

skelafstand afhænger bl.a. af de meteorologiske forhold som graden

af medvind fra vindmøllerne mod kysten samt temperaturens varia-

tion med højden. Jo højere tærskelafstanden er, jo mindre betyd-

ning har de multiple refleksioner for støjen på land.

Det må konkluderes, at der pt ikke findes en fyldestgørende model,

der præcist kan beregne tærskelafstanden, men den eksisterende vi-

den peger dog på, at tærskelafstanden for multiple refleksioner må

forventes at stige med højden af lydkilden over havet. Det er derfor

Miljøstyrelsens vurdering, at den svenske beregningsmetode for

støj fra havvindmøller overvurderer betydningen af multiple reflek-

sioner, når der er tale om støjkilder, der er væsentligt højere end 30

I det følgende kommenteres de rejste spørgsmål nærmere:

Side 9 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Beregningsmetoder

Parabolic Equation (PE) metoden er en meget detaljeret teoretisk

model baseret på den parabolske ligning. PE-metoden er kendt som

en pålidelig metode til at prædiktere virkningen af komplicerede

meteorologiske forhold på lydudbredelse, men den meget høje de-

taljeringsgrad i metoden betyder dog, at regnetiden i det fulde fre-

kvensområde bliver meget betydelig. PE-metoden er en meget an-

vendt universitets-metode, men den er ikke anvendelig som generel

støjkortlægningsmetode. Den svenske metode er ikke en PE-

metode, men den er, ligesom den danske metode, en forenklet be-

regningsmetode.

Den danske metode, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra

vindmøller, er baseret på Nord2000, som er en detaljeret bereg-

ningsmetode, der indeholder forskellige valgmuligheder for bereg-

ning af lydudbredelse. Den svenske og den danske metode for be-

regning af støj fra havvindmøller er næsten identiske, på nær at den

svenske metode indeholder et beregningsled, der for afstande over

1000 m (tærskelafstanden) tager højde for multiple refleksioner på

havoverfladen, hvilket den danske metode ikke gør. Dette betyder,

at der i den svenske metode for afstande over 1000 m regnes med,

at afstandsdæmpningen af lyden er 3 dB for hver gang afstanden

fordobles, mens den danske metode indebærer, at afstandsdæmp-

ningen af lyden er 6 dB for hver gang afstanden fordobles. Den

svenske metode giver således på store afstande højere beregnings-

resultater end den danske metode.

Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger er de svenske valideringsmålin-

ger over vand alene udført for en 30 m høj lydkilde, én afstand på

ca. 10 km og kun for frekvenserne 80 Hz, 200 Hz og 400 Hz. Der

foreligger således ikke verifikationer af den svenske beregningsme-

tode for andre afstande, andre kildehøjder eller andre lydfrekvenser

end de nævnte.

Nord2000 metoden blev i 2009 videreudviklet til høje støjkilder

(som vindmøller) og der er gennemført valideringsmålinger over

land i både bakket og fladt terræn og for forskellige afstande mel-

lem 500 og 1500 m. Nord2000 kan også anvendes over vand for

større afstande end 1000 m, men præcisionen kendes ikke over

1000 m, da der ikke er foretaget validerende beregninger eller må-

linger udover denne afstand. Nord2000 indeholder dog en såkaldt

kohærent metode, der tager højde for multiple refleksioner ved lyd-

udbredelse over vand, og med den metode fås for en 30 m høj støj-

kilde god overensstemmelse med de svenske målinger på 10 km af-

stand og lige så god overensstemmelse som med den svenske be-

regningsmetode. Beregningerne med Nord2000 bekræfter også, at

tærskelafstanden for multiple refleksioner for en 30 m høj lydkilde

Side 10 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

ligger omkring 1000 m.

Anvendes den kohærente metode i Nord2000 viser beregningsre-

sultater for forskellige højder af lydkilden, at tærskelafstanden for

multiple refleksioner over vand øges med højden af lydkilden. For

en 100 m høj lydkilde viser beregningerne med den kohærente me-

tode, at der ikke optræder multiple refleksioner for afstande mindre

end 4-5 km. I en svensk Ph.d.-afhandling fra 2003 er der gennem-

ført beregninger med PE-metoden for lydudbredelse over vand fra

en 65 m høj lydkilde. Det konkluderes i afhandlingen, at beregnin-

gerne ikke viser multiple refleksioner for afstande mindre end

2500-3000m. Beregningerne er alene udført for en lydfrekvens på

50 Hz, og resultaterne kan derfor ikke generaliseres, men de be-

kræfter indikationen fra Nord2000-beregningerne om en reduktion

i virkningen af multiple refleksioner med stigende højde af lydkil-

den.

Vesterhav Syd og Vesterhav Nord

Energistyrelsen har oplyst, at navhøjden for de planlagte vindmøl-

ler ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord projekteres til minimum

90 m. For en støjkilde af denne højde er det Miljøstyrelsens vurde-

ring, at den svenske model med en tærskelafstand på 1000 m vil

overvurdere støjbidraget fra multiple refleksioner, idet det må for-

ventes, at tærskelafstanden for støjkilder med denne højde er væ-

sentligt større end 1000 m.

Hvis den danske beregningsmetode, ligesom det er gjort i den

svenske metode, suppleres med et beregningsled, der på samme

måde indregner bidrag fra multiple refleksioner, men med en tær-

skelafstand på 4000 m for en 90 m høj støjkilde, jf. resultaterne af

beregningerne med den kohærente metode i Nord2000, kan et sup-

plerende muligt støjbidrag fra multiple refleksioner estimeres for

havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Som det

fremgår af VVMredegørelsen forventes vindmøllerne placeret med

afstande fra kysten mellem 4 km og 8-9 km. Under disse forudsæt-

ninger vil det supplerende støjbidrag fra hver enkelt vindmølle efter

Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering kunne beregnes til at variere

mellem 0 og ca. 3 dB, og det samlede supplerende støjbidrag fra al-

le vindmøller vil i beregningspunkter på land følgelig være mindre

end 3 dB.

Det skal understreges, at denne beregning af et supplerende støjbi-

drag ikke er verificeret, men baseret på forudsætninger om tærskel-

afstande som efter Miljøstyrelsen opfattelse bør belyses nærmere.

Miljøstyrelsen har derfor heller ikke på nuværende tidspunkt ikke

et fyldestgørende grundlag for at gennemføre en ændring af bereg-

ningsmetoden i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

Side 11 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Da luftabsorptionen over store afstande er meget stor for højere

lydfrekvenser, må det antages, at multiple refleksioner først og

fremmest vil kunne være relevante at vurdere ift. lavfrekvent støj. I

de to projekter er der beregnet lavfrekvent støj indendørs i de mest

belastede punkter på mindre end 16 dB, hvilket er 4 dB under

grænseværdien på 20 dB. Et supplerende bidrag på mindre end 3

dB vil derfor ikke føre til et samlet beregningsresultat, der er højere

end grænseværdien på 20 dB.

[…]”

Energistyrelsen fremsendte desuden ved e-mail af 8. februar 2018 notat af

17. november 2017 om lydudbredelse over vand fra Miljøstyrelsens referen-

celaboratorium samt udtalelse af 30. januar 2018 fra Miljøstyrelsen, hvoraf

fremgår følgende:

”Miljøstyrelsen har nu offentliggjort det endelige notat om lydud-

bredelse over vand fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. No-

tatet beskriver referencelaboratoriets anbefalinger til en tilføjelse til

beregningsmetoden for støj fra vindmøller på havet, som den er

fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. I notatet anbefa-

les en tilføjelse til beregningsmetoden, som er et beregningsled, der

forøger den beregnede støjbelastning i forhold til den gældende

metode, og hvor den konkrete værdi af dette beregningsled afhæn-

ger af vindhastighed, vindmøllens navhøjde og afstanden til kysten.

Resultatet af den nye undersøgelse og dens anbefalinger vil indgå i

det pågående arbejde med miljøvurdering og mulige ændringer af

vindmøllebekendtgørelsen, som forventes sendt i offentlig høring

her i 2018.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at støjberegninger for kystnære

havvindmølleparker med møllenavhøjder, layout for opstilling og

afstande til kysten, som det fremgår af VVM-redegørelserne for

Vesterhav Nord og Syd, hvor referencelaboratoriets anbefalinger til

en korrektion indgår, vil føre til ca. 1 dB højere beregningsresulta-

ter end beregninger med den i dag gældende metode.”

Retsvirkningerne af to domme fra EU-Domstolen

Energiklagenævnet anmodede ved e-mail af 27. juni 2017 om Energistyrel-

sens bemærkninger til retsvirkningerne af to domme fra EU-Domstolen i

forhold til hjemmelsgrundlaget

for vindmøllebekendtgørelsen

, hvortil

Energistyrelsen henviste til Miljø- og Fødevareministerens endelige svar på

spørgsmål 243 fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK,

hvortil Energistyrelsen havde følgende bemærkninger:

SMV-direktivet, Direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirk-

ning på miljøet.

Bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller og den tilhørende Vejledning

nr. 9214 af 16. maj 2012 om vindmøller.

Side 12 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

”[…]

Tvivl om gyldigheden af vindmøllebekendtgørelsen

For så vidt angår gyldigheden af vindmøllebekendtgørelsen efter

EU-Domstolens afgørelse i sagerne C-290/15 og C-379/15 og ar-

tiklen af professor, dr. jur. Peter Pagh har Energistyrelsen været i

kontakt med Miljø- og Fødevareministeriet, som henviser til miljø-

og fødevareministerens svar på Folketingsspørgsmål 243 af 6.april

2017, EFK Alm. del endelig svar på spørgsmål 243. Heraf frem-

går:

”Svar

Miljø- og Fødevareministeriet er i øjeblikket ved at analysere

dommene fra EUdomstolen om miljøvurdering af planer og pro-

grammer. Justitsministeriet vil blive inddraget i vurderingen. Ana-

lysen vil blive færdiggjort hurtigst muligt.

Når analysen er færdig, vil Miljø- og Fødevareministeriet forholde

sig til dommenes konsekvenser for bl.a. vindmøllebekendtgørelsen.

Indtil da bør sagsbehandlingen efter ministeriets opfattelse ske ef-

ter gældende regler.”

For yderligere svar i forhold til denne problemstilling henviser

Energistyrelsen til Miljø- og Fødevareministeriet, som er ansvarlig

ressortmyndighed for vindmøllebekendtgørelsen.

…

Den verserende klagesag i Energiklagenævnet

For så vidt angår bemærkninger i forhold til etableringstilladelser

af 22. december 2016 til de kystnære havvindmølleparker Vester-

hav Syd og Vesterhav Nord, skal Energistyrelsen komme med føl-

gende bemærkninger:

Afgørelse om etableringstilladelserne for havvindmølleparkerne

Vesterhav Syd og Vesterhav Nord af 22. december 2016 er truffet

med hjemmel i VE-lovens § 25 og elforsyningslovens § 22 a.

Det følger af VE-lovens § 1, at lovens formål er at fremme produk-

tion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overens-

stemmelse med klima-, miljømæssige- og samfundsøkonomiske

hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile

Side 13 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducereudslippet af

CO2 og andre drivhusgasser. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der

ved lovens administration kan inddrages miljømæssige hensyn.

Efter VE-lovens § 25, stk. 3, kan energi-, forsynings- og klimamini-

steren betinge godkendelsen af anlæg af vilkår, herunder krav til

konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning

og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske,

tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med

etablering og drift, herunder ophold og beboelse.

Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med vilkårsfastsæt-

telsen bl.a. kan fastsættes vilkår, der sigter på at regulere de mil-

jømæssige forhold. Miljømæssige forhold omfatter enhver påvirk-

ning af det eksterne miljø i forbindelse med tilladelsens udnyttelse,

herunder projektets støjpåvirkning, jf. f.eks. vilkår nr. 8.2 i etable-

ringstilladelsen vedrørende krav til undervandsstøj.

Det følger af ovenstående, at det er relevant og sagligt at fastsætte

vilkår til varetagelse af hensynet til et projekts miljømæssige på-

virkning, herunder støj, i forbindelse med etableringstilladelser ef-

ter VE-lovens § 25.

Energistyrelsen er således af den opfattelse, at der med hjemmel i

VE-lovens § 25, stk. 3, til varetagelse af hensynet til projektets mil-

jømæssige påvirkning kan fastsættes vilkår, der indeholder krav om

maksimal støjpåvirkning, herunder hvordan sådanne maksimale

støjværdier måles.

Da der i medfør af havmiljøloven og miljøbeskyttelsesloven er fast-

sat generelt bindende regler om vindmøllers støjpåvirkning, og om

hvordan en sådan støjpåvirkning måles, jf. vindmøllebekendtgørel-

sens henvisning i § 6 til bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljø-

målinger, har Energistyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at affatte

denne del af vilkåret som en henvisning til disse regler.

Etableringstilladelserne indeholder derfor vilkår om støj, jf. vilkår

nr. 8.10:

”Koncessionshaver skal følge regler i havmiljøloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, herunder bekendtgørelse nr.

1130 af 23. september 2015 om bypass, nyttiggørelse og klapning

Side 14 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

af optaget havbundsmaterialer, samt regler udstedt i medfør af mil-

jøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010,

herunder regler i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011

om støj fra vindmøller.”

Klagers advokats anfører i brevet til Energiklagenævnet af 22. juni

2016 bl.a. følgende:

”Retsvirkningerne af manglende overholdelse af SMV-direktivet er

ugyldighed med den konsekvens, at planer og afgørelser, der er be-

sluttet på grundlag af den pågældende retsakt, ligeledes er ugyldi-

ge. Ugyldighedsvirkningen har direkte effekt, dvs. at den hverken

skaber ret eller pligt for berørte borgere.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning for oven-

nævnte retsvirkninger, om vindmølleprojektet er vedtaget ved lov,

eller om det er omfattet af VE-loven. De generelle regler der gæl-

der for placering, gener mv. fra havvindmøller er tilsvarende om-

fattet af SMV-direktivets regler, og disse regler er i henhold til EU-

Domstolens praksis ikke opfyldt.

Det betyder i nærværende sag, at tilladelsen til det omhandlede

vindmølleprojekt skal betragtes som en nullitet, og at Vattenfalls

igangsatte arbejde således er ulovligt.

[...]”

Indledningsvist skal Energistyrelsen bestride advokatens påstand

om, at en eventuel ugyldighed af vindmøllebekendtgørelsen skulle

indebære, at alle dele af etableringstilladelsen meddelt i henhold til

§ 25 i VE-loven er ugyldig, herunder at den skal betragtes som en

nullitet.

Som ovenfor angivet pågår der aktuelt en undersøgelse af om den

retsakt, der henvises til i vilkåret er ugyldig pga. manglende over-

holdelse af SMV-direktivets processuelle krav.

Det bemærkes herudover, at det som ovenfor anført er sagligt og

relevant at fastsætte vilkår om et vindmølleprojekts støjpåvirkning i

en afgørelse om etableringstilladelse.

Det følger af dansk rets almindelige forvaltningsretlige regel om

bibestemmelser, herunder vilkår til tilladelser, at et vilkår, der lider

af en væsentlig retlig mangel, og hvor der i sagen ikke er tertiære

Side 15 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

momenter, som taler imod ugyldighed, skal anses for ustillet, med-

mindre det mangelfulde vilkår har haft betydning for afgørelsen

som helhed. At et vilkår i en tilladelse anses for ustillet indebærer i

almindelighed, at den pågældende afgørelse kan udnyttes af adres-

saten uden at bibestemmelsen forpligter vedkommende.

Der er utvivlsomt ikke tale om, at det pågældende støjkrav har på-

virket gyldigheden af hele afgørelsen om etableringstilladelse efter

VE-lovens § 25, herunder tilladelsens vilkår om bl.a. konstruktion,

indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikker-

hedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske,

sikkerheds- og øvrige miljømæssige forhold i forbindelse med etab-

lering og drift, herunder ophold og beboelse.

Skulle Energiklagenævnet eventuelt finde, at vilkårets henvisning til

vindmøllebekendtgørelsens regler er mangelfuld, bør Energiklage-

nævnet efter Energistyrelsens opfattelse således anse den del af vil-

kåret for ustillet og foretage en rettelse af vilkåret om støj, herun-

der eventuelt fastsætte et støjvilkår med helt specifikke krav om

projektets maksimale støjpåvirkning i henhold til VE-lovens § 25,

stk. 3.

Der henvises til Forvaltningsret, Almindelige Emner, 6. udgave,

Revsbech m.fl., s. 292 ff., Forvaltningsret, 2. udgave, Hans Gam-

meltoft-Hansen m.fl., s. 853 f.

Efter Energistyrelsens opfattelse kan ingen andre ugyldighedsfor-

mer, herunder annullation eller hjemvisning, være relevante i den

foreliggende klagesag, idet valget af en sådan reaktionsmulighed i

forhold til støjvilkårets mangelfulde henvisning til de generelt bin-

dende regler vil være i strid med det forvaltningsretlige udgangs-

punkt om, at et mangelfuldt vilkår anses for ustillet, herunder navn-

lig når der efter VE-lovens § 25, stk. 1 og 3, kan fastsættes specifik-

ke krav til et projekts støjpåvirkning.

[…]”

5. Retsgrundlaget

Retsgrundlaget fremgår af bilag til denne afgørelse.

Side 16 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

6. Energiklagenævnets praksis

Energiklagenævnet har tidligere i en række afgørelser taget stilling til, hvor-

når en klager er klageberettiget over Energistyrelsens afgørelser om tilladel-

ser til etablering af elproduktionsanlæg på havet (havvindmøller). Fra næv-

nets praksis kan fremhæves følgende afgørelse:

Energiklagenævnets afgørelser af 21. august 2017 – Havvindmølleparken

Vesterhav Syd (j.nr. 1131-17-170 og j.nr. 1131-17-157)

Energiklagenævnet behandlede i ovennævnte sager anmodning om opsæt-

tende virkning i forbindelse med klager fra henholdsvis Grundejerforenin-

gen for Mågedalen, Houvig og Klegod Grundejerforening over Energisty-

relsens tilladelse til etablering af havvindmølleparken Vesterhav Syd. I for-

bindelse med nævnets behandling af anmodning om opsættende virkning

fandt nævnet, at grundejerforeningerne var klageberettigede under henvis-

ning til, at grundejerforeningerne ifølge deres vedtægter blandt andet har til

formål at arbejde for at beskytte områdets natur- og miljømæssige forhold

samt at bevare stedets egenart og skønhed.

Energiklagenævnets afgørelse af 27. november 2017 – Havvindmølleparken

Vesterhav Syd (j. nr. 1131-17-238)

Energiklagenævnet behandlede i slutningen af 2017 over 250 kla-

ger over Energistyrelsens tilladelse til etablering af havvindmølle-

parken Vesterhav Syd. Energiklagenævnet tog i den forbindelse

stilling til spørgsmålet om klagernes klageberettigelse i henhold til

VE-loven. Energiklagenævnet fandt, at ingen af klagerne havde en

tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i Energistyrelsens

afgørelse, jf. VE-lovens § 66, stk. 1 og § 67, stk. 1. Energiklage-

nævnet lagde i afgørelserne bl.a. vægt på, at påvirkningen af opfø-

relsen af havvindmølleparken Vesterhav Syd som udgangspunkt

ville have den samme betydning for alle beboere i området ved

Holmsland Klit med udsigt til havvindmøllerne. Det vil sige en stor

og afvekslende kreds af personer i en afstand af minimum 4,2 km

fra Vesterhav Syd. Energiklagenævnet anså endvidere ikke støj fra

havvindmølleparken Vesterhav Syd som værende en afgørende

faktor i vurderingen af klageberettigelse, idet man ikke vurderede,

at klager var mere væsentligt og individuelt påvirket af støj end de

andre beboere i og brugere af området.

Der henvises desuden til Energiklagenævnets afgørelser af hhv. 30. juli

2008 – Havvindmølleparken Rødsand II (j. nr. 1011-2) og 8. juli 2011 –

Seks havvindmøller ud for Frederikshavn (j. nr. 1131-10-4), som findes be-

skrevet i ovennævnte afgørelse vedrørende Havvindmølleparken Vesterhav

Syd.

Energiklagenævnets afgørelser er offentligt tilgængelige på

www naevneneshus.dk

under menu-

punktet Nævnene > Energiklagenævnet > Tidligere afgørelser.

Side 17 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

7. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen

Det er en forudsætning for, at Energiklagenævnet kan behandle klagen, at

klager er klageberettiget over Energistyrelsens afgørelse af 22. december

2016 om tilladelse til etablering af havvindmølleparken Vesterhav Syd.

Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016 er truffet i medfør af VE-

lovens § 25. Af VE-lovens § 26, stk. 1, fremgår det, at tilladelse til etable-

ring af anlæg efter lovens § 25, som må antages at påvirke miljøet i væsent-

lig grad, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige

konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og or-

ganisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

I forbindelse med sagens behandling og forløbet frem til etableringstilladel-

sen af 22. december 2016, er der udarbejdet en ”Sammenfattende VVM-

redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for Vesterhav Syd

Havmøllepark”

. Energistyrelsens afgørelse anses således at være omfattet

af VE-lovens § 26.

Afgørelsen er på denne baggrund omfattet af klagebestemmelserne i VE-

lovens § 66 og § 67. Det fremgår af § 67, stk. 1, at enhver med en væsentlig

og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de

miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til lovens § 25, hvis afgørelsen

tillige er omfattet af lovens §§ 26-28.

I henhold til VE-lovens § 67, stk. 2, kan lokale og landsdækkende forenin-

ger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedfor-

mål, samt lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter

deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, klage over afgørel-

ser, som nævnt i VE-lovens § 67, stk. 1, når en afgørelse berører sådanne

interesser.

Klager er en lokal grundejerforening, der efter sine vedtægter har som for-

mål, at varetage opgaver af fælles interesse for fastboende, sommerhusejere

samt erhvervsdrivende i Søndervig området, herunder opgaver der forudsæt-

ter samarbejde med offentlige myndigheder.

Energiklagenævnet finder ikke, at klager efter sine vedtægter er en forening,

der opfylder betingelserne som klageberettiget efter VE-lovens § 67, stk. 2,

idet foreningen ikke har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af

væsentlige rekreative interesser som formål.

Vedr. klageberettigelse - efter forvaltningsretlige principper

VE-loven indeholder udover § 67, stk. 2 ikke særskilte regler om kredsen af

klageberettigede. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for

Energiklagenævnet efter bestemmelsen i VE-lovens § 67, stk. 1, skal derfor

foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper. Efter disse

Udkast vers. 8 – 26.11.2015 fra Energistyrelsen og Naturstyrelsen.

Side 18 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

principper kræves en væsentlig og individuel interesse i sagen, før der kan

klages. Begge betingelser skal være opfyldt, før klager kan anses som kla-

geberettiget.

VE-lovens § 66, stk. 1, indeholder ikke særskilte regler om kredsen af kla-

geberettigede. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for

Energiklagenævnet efter klagebestemmelsen i VE-lovens § 66, stk. 1, skal

således – som i § 67, stk. 1 - foretages ud fra de almindelige forvaltningsret-

lige principper, som følger af ombudsmandspraksis og administrativ praksis.

En forening kan anderkendes som klageberettiget i en konkret sag. En for-

ening kan endvidere anerkendes som klageberettiget i en sag om en afgørel-

se, som ikke har foreningen som adressat, hvis hvert enkelt medlems inte-

resse i, at afgørelsen ændres, er væsentlig og individuel. Den omstændighed,

at et antal personer, som enkeltvis ikke opfylder kravet om væsentlig og

individuel interesse, som en forening påklager en afgørelse, kan derimod i

almindelighed ikke føre til, at foreningen opnår klageberettigelse. Der hen-

vises i den forbindelse til bogen ”Forvaltningsret”, 2018, s. 109, af Niels

Fenger.

Betingelserne for, at klager kan påklage Energistyrelsens afgørelser af 22.

december 2016 til Energiklagenævnet er således, at hvert enkelt grundejer-

foreningsmedlems interesse i, at afgørelsen ændres, er væsentlig og indivi-

duel, hvorfor betydningen af afgørelsen for hvert enkelt medlem skal have

en vis styrke og intensitet. En moralsk eller mere generel præget interesse er

således ikke i sig selv tilstrækkelig. En interesse skal - udover at være væ-

sentlig – også være individuel. Det betyder, at den pågældende afgørelse

skal være mere indgribende over for hvert enkelt medlem af grundejerfor-

eningen, i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Hvis en

større kreds af personer berøres på samme måde af en afgørelse, har de en-

kelte personer således ikke en individuel interesse i afgørelsen.

Klager har til støtte for klagen bl.a. anført, at have en væsentlig og individu-

el interesse i forhold til etableringen af havvindmølleparkerne Vesterhav

Syd, idet området vil falde væsentligt i værdi, herunder at prisen på som-

merhuse i området vil falde væsentligt i værdi, og at det vil blive vanskeligt

at udleje sommerhuse. Klager har endvidere anført, at grundejerforeningen

repræsenterer 1.500 sommerhusejere og fastboende.

Det fremgår af sagen, at havvindmølleparken Vesterhav Syd, ud for Holms-

land Klit, skal placeres fra ca. 4,2 km til 10 km fra kysten.

Det fremgår endvidere af grundejerforeningens vedtægter, at foreningens

geografiske udstrækning er området nord for Holmsborgvej til og med

Holdvej-området. Medlemmernes sommerhuse og ejendomme er således

beliggende i Søndervig ved Holmsland Klit, og dermed tæt ved stranden

med udsigt til stranden og havet.

Side 19 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Energiklagenævnet bemærker, at sommerhuse beliggende med udsigt til

stedet, hvor havvindmølleparken Vesterhav Syd skal placeres, vil blive på-

virket af opførelsen, idet udsigten vil blive ændret. Generne ved opførelsen

af havvindmøllerne, herunder navnlig påvirkningen af udsigten ved en æn-

dring af horisonten over havet, lysafmærkningen af møllerne og støj, må

imidlertid antages generelt i al væsentlighed at være den samme uanset pla-

ceringen af ens bolig eller sommerhus, så længe denne er placeret i væsent-

lig afstand fra havvindmøllerne. Påvirkningen af opførelsen af havvindmøl-

leparken Vesterhav Syd vil således som udgangspunkt have den samme be-

tydning for alle beboere i området ved Holmsland Klit med udsigt til hav-

vindmøllerne. Det vil sige en stor og afvekslende kreds af personer i en af-

stand af minimum 4,2 km fra havvindmølleparken Vesterhav Syd.

Det fremgår af Energiklagenævnets tidligere afgørelse omhandlende seks

havvindmøller ud for Frederikshavn

, at Energiklagenævnet vurderede, at

påvirkningen af en klagers udsigt ved en ændring af horisonten over havet

og lysafmærkning af møllerne, måtte antages generelt at være den samme

som for alle beboere i området med udsigt til møllerne. Det ville være gæl-

dende for såvel klagere med fast ejendom, ejere af sommerhuse samt for

tilfældigt forbipasserende på stranden, hvilket samlet set ville sige en stor og

afvekslende kreds af personer i en afstand af minimum 4 km fra havvind-

møllerne. Klagers bolig var placeret i væsentlig afstand fra havvindmøllerne

med udsigt dertil fra et boligkomplekset bestående af 111 lejligheder, som

alle var beliggende ca. 4 km fra det område, hvor havvindmøllerne skulle

opføres. Der var således udsigt til møllerne fra boligkomplekset. Det vurde-

res, at klager ville blive påvirket af opførelsen, idet udsigten ville blive på-

virket i større eller mindre grad, men at påvirkningen af opførelsen af hav-

vindmøller som udgangspunkt ville være den samme for alle beboere i om-

rådet med udsigt til vindmøllerne.

Det store antal berørte personer bevirker således en sådan udtynding af den

enkeltes interesse, at den falder under væsentlighedstærsklen sammenholdt

med, at opførelsen af havvindmølleparken vil have betydning for en stor,

afvekslende og svært identificerbar kreds af beboere i og brugere af områ-

det.

Vedr. Støjproblematikkens manglende indvirkning på klageberettigelse

For så vidt angår problematikken omkring støj fra havvindmøllerne så har

Energiklagenævnet afdækket området ved at inddrage såvel Energistyrelsen,

Miljøstyrelsen samt Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger

og beregninger for at få afklaret, hvorvidt klagere på grund af støj fra hav-

vindmøllerne vil blive mere individuelt og væsentligt berørt end andre kla-

gere medførende den konsekvens, at de støjberørte klagere bør anses som

klageberettigede i forhold til Energistyrelsens afgørelser af 22. december

2016 vedrørende tilladelser til forundersøgelser og etableringstilladelser til

Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Energiklagenævnets afgørelser af 8. juli 2011 (j.nr. 1131-10-4)

Side 20 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Det fremgår af Miljøstyrelsen notat af 24. maj 2017

, at Miljøstyrelsen

konkluderer, at der ikke findes en fyldestgørende model, der præcist kan

beregne tærskelafstanden. Den eksisterende viden peger dog på, at tærskel-

afstanden for multiple refleksioner må forventes at stige med højden af lyd-

kilden over havet. Det er derfor umiddelbart Miljøstyrelsens vurdering, at

den svenske beregningsmetode for støj fra havvindmøller overvurderer be-

tydningen af multiple refleksioner, når der er tale om støjkilder, der er væ-

sentligt højere end 30 m.

De svenske valideringsmålinger over land er, ifølge Miljøstyrelsens oplys-

ninger, alene udført for en 30 m høj lydkilde (vindmølle), over en afstand på

ca. 10 km og alene for frekvenserne 80 Hz, 200 Hz og 400 Hz. Samtidig er

Miljøstyrelsen ikke i besiddelse af oplysninger om, at der foreligger verifi-

kationer for andre afstande, andre kildehøjder (højere vindmøller) eller an-

dre lydfrekvenser end de ovenfor nævnte.

Den danske metode

er baseret på Nord2000, som er en detaljeret bereg-

ningsmetode, der indeholder forskellige valgmuligheder for beregning af

lydudbredelse, og som er udførlig beskrevet i notatet fra Miljøstyrelsen.

Ifølge Energistyrelsens oplysninger, så vil navhøjden for de planlagte hav-

vindmøller ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord projekteres til minimum

90 meter. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at tærskelafstanden for støjkilder

med denne højde forventes at være væsentlig større end 1000 meter, hvorfor

den svenske model anses at overvurdere støjbidraget fra multiple refleksio-

ner. Hvis den danske beregningsmetode suppleres med et beregningsled, der

indregner bidrag fra multiple refleksioner med en tærskelafstand på 4000

meter for en 90 meter høj støjkilde, kan et supplerende muligt støjbidrag fra

multiple reflektioner estimeres. Et supplerende støjbidrag fra alle vindmøller

vil i beregningspunkter på land være mindre end 3 dB. I de to projekter for

havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er der beregnet

lavfrekvent støj indendørs i de mest belastede punkter på mindre end 16 dB.

Et supplerende støjbidrag på mindre end 3 dB vil derfor ikke føre til et sam-

let beregningsresultat, der er højere end grænseværdien på 20 dB.

Samlet set konkluderer Miljøstyrelsen i notat af 24. maj 2017, at bereg-

ningsresultatet ikke overstiger grænseværdien på 20 dB ud fra de oplysnin-

ger, der er anført i VVM-redegørelsen omkring havvindmøllernes placering

med afstande fra kysten mellem 4 kilometer og 8-9 kilometer. Miljøstyrel-

sen bemærker, at deres beregninger af et supplerende støjbidrag ikke er veri-

ficeret, men baseret på forudsætninger om tærskelafstande, som efter Miljø-

styrelsens opfattelse bør belyses nærmere. Samtidig oplyser Miljøstyrelsen,

at styrelsen således ikke har et fyldestgørende grundlag for at gennemføre

en ændring af beregningsmetoden i bekendtgørelsen om støj. Endeligt kon-

Notatet er gengivet i sin fulde ordlyd i denne afgørelse under afsnittet ”Energisty-

relsens udtalelse vedrørende klageberettigelse”.

Den danske metode er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015

om støj fra vindmøller.

Side 21 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

kluderer Miljøstyrelsen, at såfremt den svenske støjberegningsmodel anven-

des, så vil det ikke medføre lavfrekvent støj over den tilladte grænse, uanset

model.

Det fremgår desuden af Miljøstyrelsens udtalelse af 30. januar 2018, at Mil-

jøstyrelsen har offentliggjort et notat af 17. november 2017 om lydudbredel-

se over vand fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. I notatet anbefales

en tilføjelse til beregningsmetoden for støj fra vindmøller på havet, som den

er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, således at der tilføjes et

beregningsled, der forøger den beregnede støjbelastning i forhold til den

gældende metode. Resultatet af den nye undersøgelse og dens anbefalinger

vil indgå i det pågående arbejde med miljøvurdering og mulige ændringer af

vindmøllebekendtgørelsen. Det fremgår videre, at det er Miljøstyrelsens

vurdering, at støjberegninger for kystnære havvindmølleparker med samme

møllenavhøjder, layout for opstilling og afstande til kysten, som det fremgår

af VVM-redegørelserne for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Ve-

sterhav Nord, hvor referencelaboratoriets anbefalinger til korrektion indgår,

vil føre til ca. 1 dB højere beregningsresultat end beregninger med den i dag

gældende metode.

Energiklagenævnet har behandlet nærværende sag efter de gældende regler

og på baggrund af Miljøstyrelsens notat af 24. maj 2017 om beregning af

støj fra havvindmøller og notat af 17. november 2017 om lydudbredelse

over vand.

Energiklagenævnet anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, jf.

Miljøstyrelsens notater, at den af Energistyrelsens anvendte støjberegnings-

model angiver misvisende støjbelastningsresultater. Miljøstyrelsens vurde-

ring angiver samtidig ikke, at den danske beregningsmetode vurderes at

være forkert. Dog kan det ikke udelukkes, at den anbefalede tilføjelse til

beregningsmetoden er mere præcis. En anvendelse af den anbefalede tilfø-

jelse til beregningsmetoden fører dog ikke til et samlet beregningsresultat,

der er højere end grænseværdien på 20 dB.

Energiklagenævnet anser således ikke støj fra havvindmølleparken Vester-

hav Syd som værende en afgørende faktor i vurderingen af klageberettigel-

se, da det ikke ud fra ovennævnte vurderes, at foreningens medlemmer er

mere væsentligt og individuelt påvirket af støj end de andre beboere i og

brugere af området.

Vedr. de retlige konsekvenser af EU-dommene C-290/15 og C-379/15

Energiklagenævnet har den 2. november 2017 fået oplyst, at den samlede

analyse, som Miljø- og Fødevareministeriet er i gang med omhandlende to

nye domme

fra EU-Domstolen om miljøvurdering af planer og program-

mer, hvor ministeriet vil forholde sig til dommens konsekvenser for bl.a.

vindmøllebekendtgørelsen, endnu ikke er afsluttet. Der er imidlertid foreta-

get visse tiltag på baggrund af EU-dommene, og blandt andet har Miljøsty-

C-290/15, Patrice D’Oultremont og C-379/15, Association France Nature

Side 22 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

relsen udarbejdet et notat den 17. oktober 2017 vedrørende ”Miljøvurdering

af vindmøllebekendtgørelsen”.

Det fremgår af notatet, at Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af

dommen C-290/15, Patrice D’Oultremont har modtaget en række henven-

delser om dommens betydning for den danske vindmøllebekendtgørelse,

herunder om dommen må forstås sådan, at bekendtgørelsen burde have væ-

ret miljøvurderet forud for udstedelsen, og i givet fald om bekendtgørelsen

som følge af den manglende miljøvurdering er ugyldig. Som svar på hen-

vendelserne har Ministeriet tilkendegivet, at ministeriet i samarbejde med

Justitsministeriet er i færd med at analysere den nye praksis fra EU-

Domstolen og dennes eventuelle konsekvenser for bl.a. vindmøllebekendt-

gørelsen, og at sagsbehandlingen bør fortsætte efter gældende ret, indtil mi-

nisteriets endelige vurdering foreligger.

Energiklagenævnet har den 8. juni 2018 fået oplyst, at notat af 17. oktober

2017 fortsat er gældende, at ikke er kommet ny vurdering på baggrund af

ovenstående analyse, samt at der pågår arbejde med en revidering af vind-

møllebekendtgørelsen.

Notatet er vedhæftet afgørelsen som bilag 1.

Energiklagenævnet er bekendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet den

12. juli 2018 har sendt udkast til ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller

og udkast til miljøvurdering af bekendtgørelsen i ekstern høring.

Energiklagenævnet har, ud fra ovennævnte betragtninger og oplysninger fra

Miljøstyrelsen sammenholdt med Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse

af, at sagsbehandling bør ske efter de gældende regler, valgt at behandle

denne klage efter de nugældende regler på området.

Energiklagenævnet bemærker endvidere, at vurderingerne i EU-dommen,

der omhandler Valloniens vindmøllebekendtgørelse, ikke uden videre kan

overføres på denne sag, og at den danske vindmøllebekendtgørelse og den

tilhørende vejledning primært omhandler vindmøller opstillet på land, og i

mindre grad havvindmøller.

Efter Energiklagenævnets vurdering kan de to nævnte EU-domme således

ikke føre til andet resultat end afvisning af klagen på grund af manglende

klageberettigelse.

Konklusion

Efter en samlet gennemgang af sagens oplysninger og ud fra ovennævnte

betragtninger finder Energiklagenævnet ikke, at klager efter sine vedtægter

er en forening, der opfylder betingelserne som klageberettiget efter VE-

lovens § 67, stk. 2. Energiklagenævnet finder endvidere ikke, at hvert enkelt

af foreningens 220 medlemmer kan antages at have den fornødne individu-

elle interesse i at kunne påklage Energistyrelsens afgørelse af 22. december

Side 23 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

2016, hvorfor klagen afvises.

Energiklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid.

8. Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet afviser klagen på grund af manglende klageberettigelse.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 66 i VE-loven (lovbekendtgørelse nr.

1003 af 27. juni 2018 om lov om fremme af vedvarende energi) og § 89 i

elforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1009 af 27. juni 2018 om lov om

elforsyning).

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Energiklagenævnets afgørelse er truffet i henhold til delegation af 9. maj

2018 fra formanden, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006

om forretningsorden for Energiklagenævnet.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter VE-

loven eller regler, der er udstedt efter denne lov, skal være anlagt inden 6

måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. VE-lovens § 66,

stk. 5, jf. elforsyningslovens § 89, stk. 7.

Afgørelsen offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside.

På nævnets vegne og efter delegationsbemyndigelse af 9. maj 2018 fra

nævnsformanden

Stine Bukdahl

Chefkonsulent, cand.jur.

Afgørelsen er sendt til:

Søndervig Beboerforening

Energistyrelsen

Vattenfall Vindkraft A/S

Side 24 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

Bilag

Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 om fremme af

vedvarende energi.

”[...]

§ 66

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af

energi-, forsynings- og klimaministeren eller af Energitilsynet efter

denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

...

§ 67.

Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen

kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i

afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af

§§ 26 - 28.

Stk. 2.

Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der

som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over

afgørelserne nævnt i stk. 1. Det samme gælder for lokale og lands-

dækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-

retager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører

sådanne interesser.

Stk. 3.

Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer

fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energi-

klagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller lands-

dækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.

[...]”.

Følgende fremgår af retslitteraturen, ”Erhvervsmiljøretten - Miljøgodken-

delsesordninger, miljøkvalitetskrav og proces- og digitaliseringskrav”, af

Ellen Margrethe Basse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side

883:

”[…]

18.5.1

Klageberettigelse

Der er ikke i dansk ret en adgang for alle og enhver til at få reali-

tetsbehandlet en klage, der indgives til en rekursmyndighed. De

kriterier, der skal være opfyldt, afhænger dels af danske traditioner

ift. ”individuel væsentlig interesse”, dels af nogle særlige kommu-

nale eller statslige styrings- og kontrolinteresser, der begrunder en

klageberettigelse for andre myndigheder. Der er endvidere sket en

udvidelse af kredsen af klageberettigede, der er udtryk for en gen-

nemførelse af Århuskonventionens regler vedrørende ”acces to

justice”. Det er rekursorganet, der tager stilling til den konkrete af-

grænsning, når det modtager klager over trufne afgørelser.

[…]”

Derudover anføres følgende på siderne 923-924:

”[…]

Side 25 af 26

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 17/12-18 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om Vesterhav Syd og Nord

19.2.2.2.

Loyalitetspligtens betydning for efterprøvelsen

Det fremgår af Århuskonventionen, SMV-direktivet, VVM-

direktivet og IE-direktivet, som reglerne er fortolket af EU-

domstolen, at der er et krav for den berørte offentlighed på, at der

foretages en fuld efterprøvelse af søgsmål vedrørende materielle og

processuelle mangler, der har betydning for overholdelsen af miljø-

lovgivningen. Det skal bl.a. kunne efterprøves, om de relevante

projekter

”er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke mil-

jøet væsentligt”.

Det påhviler således de nationale myndigheder – i

sidste instans domstolene – at fastslå, om der efter national ret er

mulighed for at opfylde EU-retlige forpligtelser efter den nationale

lovgivning. Denne loyalitetspligt kan bl.a. indebære en pligt til at

annullere nationale bekendtgørelser og planer, der er vedtaget uden

iagttagelse af de procesregler, der er fastlagt ved SMV-direktivet.

En ophævelse af eksempelvis konkrete planer eller branchebe-

kendtgørelser, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde,

kan få den afledte konsekvens i forhold til de afgørelser – herunder

miljøgodkendelser – der støttes på sådanne planer og programmer,

at de skal ophæves som ugyldige.

[…]”

Det følger endvidere af ”Forvaltningsret – Almindelige emner 6. udg.” af

Karsten Revsbech m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016, side

300:

”[…]

Hovedformålene

med den administrative rekurs er imidlertid føl-

gende: Sikring af borgernes retssikkerhed og sikring af en offentlig

styringsinteresse. Generelt set er retssikkerhedsformålet – der er

rekursens traditionelle formål – det vigtigste.

[…]”

Side 26 af 26