EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Komiténotat om krav til miljøvenligt design (ecodesign) af elektroniske skærme

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 123
Offentligt

Komiténotat til EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik

Dato

7. december 2018

Kommissionens forordningsforslag i henhold til Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 2019/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for

fastsættelse af krav til miljøvenligt design af elektroniske skærme og

ændring af Kommissionens forordning (EU) 1275/2008 af 17. decem-

ber 2008 om krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske

husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i

standbytilstand og slukket tilstand samt ophævelse af forordning (EF)

642/2009 om krav til miljøvenligt design af fjernsyn.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om rammerne for fastsættelse af

krav til miljøvenligt design (ecodesign) af energirelaterede produkter og ændring af

Kommissionens forordning (EU) 1275/2008 af 17. december 2008 om krav til miljø-

venligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr

med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand samt ændringer til

forordning (EU) 642/2009 om krav til miljøvenligt design af fjernsyn (komitesag).

Forslaget regulerer energieffektivitetskrav, ressourceeffektivitetskrav samt informa-

tionskrav vedr. energi- og miljøforhold for elektroniske skærme, herunder fjernsyn.

Forslaget er sat til afstemning på et møde i Den Regulerende Komite for Ecodesign

den 19. december 2018. Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser og til generelt ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. For-

slaget er en del af en større pakke på 10 gennemførelsesretsakter for miljøvenligt

design og 6 delegerede retsakter for energimærkning der i alt er beregnet til at

have statsfinansielle konsekvenser i form af tabt afgiftsprovenu på 300-400 mio. kr.

om året fra 2030, hvor effektivitetskravene er fuldt udrullet.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

1. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 21. november 2018 fremsendt forslag til en ecode-

sign-forordning for

elektroniske skærme.

Side 1/6

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Komiténotat om krav til miljøvenligt design (ecodesign) af elektroniske skærme

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/125 (EU) om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design

af energirelaterede produkter

–

det såkaldte Ecodesigndirektiv.

Forslaget skal behandles efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i Rå-

dets afgørelse 1999/468/EF. Det forventes, at forslaget bliver sat til afstemning på

den Regulerende Komités møde den 19. december 2018.

Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, forelægger Kommissionen

forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalifi-

ceret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,

såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig

imod inden for tidsfristen.

2. Formål og indhold

Fjernsyn har været under ecodesign-regulering siden 2009, og med revisionen

udvides forordningens til at omfatte elektroniske skærme, herunder fjernsyn, com-

puterskærme og elektroniske skilte (sinage skærme). Herved sikres fortsat udvik-

ling af produktområdet og muligheden for fortsat at høste omkostningseffektive

energibesparelser frem mod 2030

De væsentligste miljømæssige påvirkninger fra elektroniske skærme er deres

energiforbrug under brugsfasen og ressourceeffektivitet, særligt relateret til repara-

tionsmuligheder og genbrug af materialer.

Samlet sikrer forslaget en mere ensartet regulering på tværs af elektroniske skær-

me, ensartede konkurrenceforhold for industrien og klare rammer for tilsynsmyn-

dighedernes markedstilsyn.

Foreslåede krav

Forslaget indeholder en række nye krav, der skal understøtte en øget energi- og

ressourceeffektivitet:



Dækningsområdet er udvidet så ecodesign-reguleringen ikke kun omfatter

fjernsyn, men elektroniske skærme, herunder computerskærme og digitale skil-

te (”signage displays”). En række skærmtyper bliver undtaget fra mindstekrav til

energieffektivitet, men er omfattet af standby-krav og krav vedrørende ressour-

ceeffektivitet.

Der indføres mere ambitiøse mindstekrav til energieffektivitet i 3 trin fra 2021,

2022 til 2024.

Krav om at skærmens energiforbrug ikke må stige efter opdatering af software

mv. uden forbrugernes samtykke.



Side 2/6

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Komiténotat om krav til miljøvenligt design (ecodesign) af elektroniske skærme

Der indføres en række krav, der skal gøre det nemmere at adskille og genbruge

skærme og at genindvinde materialer, herunder:



Krav om anvendelse af logoer, der viser hvis skærmen indeholder kviksølv eller

Cadmium. Logoerne er særligt rettet mod affaldsbehandlere ved End-of-Life

Mærkning af plastikdele som vejer mere end 50 g mht. type af polymer og ind-

hold af flammehæmmere.

Krav til producenter og importører om at stille oplysninger om reparation og

vedligeholdelse af skærme til rådighed for professionelle, der arbejder med re-

paration mv. af skærme.

Information om tilgængelighed software og firmware opdateringer og reserve-

dele.

Krav til producenter og importører om at stille oplysninger, der er relevante for

adskillelse, genanvendelse og genindvinding ved End-of-Life til rådighed for

professionelle i affaldssektoren iht. artikel 15 i WEEE Direktivet (EU) 2012/19

og artikel 9 i Direktivet om affald (EU) 2018/851.



Ikrafttræden af producentkrav og revision

Kravene introduceres løbende og på en sådan måde, at producenter løbende får

tid til at omstille deres design og produktion. De reviderede mindstekrav til energief-

fektivitet forventes indført i tre trin fra 2021, 2022 til 2024.

I lyset af den teknologiske udvikling på området indeholder forslaget en revions-

klausul i 2024.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil i overensstemmelse med den gældende komitéprocedure

udtale sig efter, at den regulerende komité for ecodesign har behandlet forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Idet forslaget er en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt, er

det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Gældende dansk ret

Ecodesigndirektivet er gennemført i dansk ret i lovbekendtgørelse 1068 af 15. sep-

tember 2010, bekendtgørelse af lov om miljøvenligt design af energirelaterede pro-

dukter, og bekendtgørelse 1274 af 19. november 2010, om miljøvenligt design af

energirelaterede produkter.

For de enkelte produktgrupper udarbejdes der produktforordninger der har direkte

juridisk virkning i hele EU og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.

Side 3/6

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Komiténotat om krav til miljøvenligt design (ecodesign) af elektroniske skærme

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har direkte juridisk virkning og skal ikke implementeres i dansk lov-

givning. En vedtagelse af forslaget har derfor ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Som følge af de forventede energibesparelser ved forslaget, vurderes det, at det

ville kunne medføre et elafgiftsprovenutab til staten på 158 mio. kr. årligt i 2030.

Samtidig forventes en markant stigning i antallet af elektroniske skærme frem mod

2030, således at der på trods af en øget energieffektivitet af den enkelte skærm

samlet set forventes et kontant eller stigende elforbrug til skærme i erhverv og hus-

holdninger.

Forslaget er en del af en større pakke på 10 gennemførelsesretsakter for miljøven-

ligt design og 6 delegerede retsakter for energimærkning, hvor der er beregnet et

reduceret afgiftsprovenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitetskra-

vene er fuldt udrullet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive samfundsmæssige konsekvenser med betyde-

lige energibesparelser for forbrugere og øget omsætning i erhvervslivet. Kommissi-

onen vurderer, at forslaget i EU vil medføre en årlig besparelse på 39 TWh endeli-

ge energiforbrug, samlet set for både ecodesign og energimærkningsregulering.

Nedskalleret til danske forhold under hensynstagen til en forventet høj energieffek-

tivitetsstandard af produkter i Danmark svarer dette til 405 GWh årligt i 2030 sam-

menlagt i husholdninger og erhverv.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Effekten af forslaget i kombination med energimærkning af elektroniske skærme

forventes ifølge Kommissionen i 2030 at være en årlig besparelse på 39 TWh i hele

EU. Besparelsen svarer til 15 pct. af det samlede besparelsespotentiale for ecode-

sign og energimærkning af energirelaterede produkter på 260 TWh i 2030.

Side 4/6

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Komiténotat om krav til miljøvenligt design (ecodesign) af elektroniske skærme

7. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsyning-, og Klimapoli-

tik. Der er modtaget to eksterne høringssvar fra INFORSE og Dansk Maritime, som

er summeret i det efterfølgende

INFORCE

INFORCE bifalder revisionen af den eksisterende forordning, der kan lede til øgede

energibesparelser og gennemføre de nye energimærkningsregler. INFORCE angi-

ver dog at den nye regulering kan sikre både flere energibesparelser og give klare

signaler til forbrugerne ved at reducere undtagelser for fx elektroniske billedram-

mer, elektroniske skilte (signage displays) m.m. Dertil fremhæver INFORCE at

forordningen evt. kan forbedres så den bedre understøtter reduktion af ressource-

forbrug og klimabelastning i produktion og dermed understøtter den cirkulære øko-

nomi.

INFORCE påpeger forbedringer på en række områder:



Udvide reguleringsområdet ved at fjerne flere undtagelser fra anvendel-

sesområdet.



Fremhæve det årlige energiforbrug yderligere på energimærket i overens-

stemmelse med den nye energimærkeforordning og revurdere enkelte iko-

ners værdimed hensyn til forståelighed og indflydelse på købsbeslutninger.



Forbedre klausulen om softwareopdateringer så brugeren underrettes om

en eventuel stigning i energiforbruget samt at brugeren skal have ret til at

nægte en opdatering.



Forbedre ressourceeffektivitetsbestemmelserne ved at lette adgangen til

reparation af elektroniske skærme samt sikker demontering ved enden af

produktets livscyklus.



Begræns anvendelsen af halogenerede flammehæmmere i kabinetter til

montering af elektroniske skærme.

Dansk Maritime

Dansk Maritime bifalder energibesparende tiltag og støtter op om de nævnte tiltag

under hensyntagen til sikkerhedskrav, arbejdsmiljø og andre relevante forhold om

bord på skibe i drift bliver iværksat.

8. Forhandlingssituationen

Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger til forslaget, men på bag-

grund af tidligere afstemninger om lignede forslag forventes det, at et flertal af med-

lemslandene vil stemme for forslaget.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, som er med til at sikre

opfyldelsen af EU’s energief-

fektiviseringsmål på 32,5 pct. i 2030, ift. det forventede elforbrug uden tiltag. Hele

Side 5/6

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Komiténotat om krav til miljøvenligt design (ecodesign) af elektroniske skærme

Folketinget har tilsluttet sig

EU’s energieffektiviseringsmål

i Energiaftalen. Kommis-

sionen har tidligere estimeret, at mærkning og energieffektivitetskrav til produkter

vil levere mellem 40 og 50 pct. af EU’s 2020 mål for energieffektivitet. Heraf leverer

energieffektivitetskrav til produkter 85 pct., mens energimærkningen bidrager med

15 pct.

Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 6/6