EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 122: Nyt lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af anlæg ved indirekte overdragelser samt hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres indsendelse af oplysninger m.v)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 122
Offentligt

[UDKAST]

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund

(Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økono-

misk ansvar for udgifter til afvikling af anlæg ved indirekte

overdragelser samt hjemmel til at fastsætte regler om rettig-

hedshaveres indsendelse af oplysninger m.v.)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af

21. september 2018, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyt-

telse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter,

EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende

1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af

13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af

Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008

om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om æn-

dring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 16, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring

af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning

(EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/853 af 30. maj 2018

Kontor/afdeling

Center for Energiressourcer

Dato

22. november 2018

J nr.

2018-9183

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/40

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 122: Nyt lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af anlæg ved indirekte overdragelser samt hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres indsendelse af oplysninger m.v)

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013

og direktiv 94/63/EF og 2009/31/EF og Rådets direktiv 86/278/EØF og

87/217/EØF, hvad angår procedurereglerne på området miljørapportering, og

om ophævelse af Rådets direktiv 91/692/EØF, EU-Tidende 2018, nr. L 150, s.

155, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-

vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,

som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af

visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædel-

se, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side

1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni

2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om

ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1 til forundersøgelser med henblik på efterforskning

og indvinding af kulbrinter kan kun gives inden for det på bilag 1 angivne om-

råde.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Tilladelse til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter kan kun gives indenfor det på bilag 1 an-

givne område.«

§ 17 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4« til: »§§ 3 a og 4«.

Efter § 26, stk. 4, indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om ind-

hentning og indsendelse af oplysninger.«

§ 29 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »En deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17 eller

23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen« til: »Den, der helt eller delvist,

direkte eller indirekte, overdrager en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23«.

§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Den overdragende deltager« til: »Overdrager

efter 1. pkt.«.

§ 29 a, stk. 2,

ændres »En overdragende deltager« til: »Overdrager«.

Side 2/40

§ 29 a, stk. 4,

ændres »Den overdragende deltagers« til: »Overdragers«.

10.

§ 29 a, stk. 5,

ændres »den overdragende deltager« til: »overdrager«.

11.

Efter § 29 a, stk. 6, indsættes som

stk. 7:

»Stk.

I forbindelse med tilladelse til overdragelse efter § 29, stk. 1, kan ener-

gi-, forsynings- og klimaministeren i særlige tilfælde undtage fra kravet om

subsidiært økonomisk ansvar i henhold til § 29 a, stk. 1 og 2.«

12.

§ 38, stk. 1, nr. 1,

ændres »og § 17« til: »eller § 17«.

13.

§ 38, stk. 1, nr. 2,

ændres »og« til: »eller«.

14.

Som

bilag 1

indsættes bilag 1 til denne lov.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse ved behandling af ansøgninger om tilladelse

til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter,

tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, og tilladelse til overdra-

gelse af tilladelser, der før lovens ikrafttræden er modtaget, men endnu ikke

færdigbehandlet.

Bilag 1

»Bilag 1

Afgrænsning af det geografiske område for udstedelse af kulbrintetilladel-

ser, jf. § 3, stk. 2, og § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det i § 3, stk. 2, og i § 5, stk. 1, 2. pkt., omtalte område afgrænses som angivet

nedenfor. Koordinaterne til de følgende punkter, der beskriver afgrænsningen,

er angivet i European Datum 1950.

57 grader 41 minutter 48,0 sekunder N 08 grader 53 minutter 18,0 sekunder Ø

Side 3/40

57 grader 00 minutter 00,0 sekunder N 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 30 minutter 00,0 sekunder N 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 04 minutter 33,6 sekunder N 08 grader 13 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 10 minutter 03,4 sekunder N 07 grader 33 minutter 09,6 sekunder Ø

55 grader 30 minutter 40,3 sekunder N 05 grader 45 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 24 minutter 12,0 sekunder Ø

55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 09 minutter 00,0 sekunder Ø

55 grader 24 minutter 15,0 sekunder N 04 grader 45 minutter 00,0 sekunder Ø

10.

55 grader 46 minutter 21,8 sekunder N 04 grader 15 minutter 00,0 sekunder Ø

11.

55 grader 55 minutter 09,4 sekunder N 03 grader 21 minutter 00,0 sekunder Ø

12.

56 grader 05 minutter 12,0 sekunder N 03 grader 15 minutter 00,0 sekunder Ø

13.

56 grader 35 minutter 30,0 sekunder N 05 grader 02 minutter 00,0 sekunder Ø

14.

57 grader 10 minutter 30,0 sekunder N 06 grader 56 minutter 12,0 sekunder Ø

15.

57 grader 29 minutter 54,0 sekunder N 07 grader 59 minutter 00,0 sekunder Ø

16.

57 grader 37 minutter 06,0 sekunder N 08 grader 27 minutter 30,0 sekunder Ø

Side 4/40

Den for punkt 4 angivne breddegrad er afrundet. Punkt 4 er defineret som skæ-

ringen mellem længdegraden 08 grader 13 minutter 00 sekunder Ø og grænsen

mellem Tyskland og Danmark, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse nr. 584 af

24. juni 1996 om Danmarks eksklusive økonomiske zone, som ændret ved be-

kendtgørelse nr. 613 af 19. juli 2002.

Punkterne 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16 indgår i afgrænsningen af

den eksklusive økonomiske zone, jf. bekendtgørelse nr. 584 af 24. juni 1996 om

Danmarks eksklusive økonomiske zone, som ændret ved bekendtgørelse nr. 613

af 19. juli 2002. Punkterne på grænselinjerne forbindes med rette geodætiske

linjer.

Punkt 1 og 2 henholdsvis punkt 3 og 4 forbindes med rette geodætiske linjer.

Punkt 2 og 3 forbindes med længdegraden 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder

Ø.

Afgrænsningen er gengivet på kortskitsen nedenfor.

Side 5/40

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre regeringens beslutning af den

22. februar 2018 om at stoppe for efterforskning og indvinding af kulbrinter på

land og i de indre farvande. Forbuddet omfatter også tilladelser til forundersø-

gelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i det pågæl-

dende område. Efter lovforslaget vil der fortsat kunne gives tilladelse til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter i det i bilag 1 til lovforslaget markerede

område.

Det foreslås desuden, at lov om anvendelse af Danmarks undergrund (under-

grundsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 21. september 2018, ændres, så

det følger direkte af loven, at indirekte overdragelser af visse tilladelser efter

undergrundsloven vil medføre subsidiært økonomisk ansvar (subsidiær hæftel-

se) for den der overdrager for udgifter til afvikling af anlæg m.v. Dette gælder

allerede i dag for direkte overdragelser efter den gældende lovs § 29 a, stk. 1, og

forslaget sikrer dermed en mere ensartet behandling af direkte og indirekte

overdragelser.

På baggrund af de hidtidige erfaringer med subsidiært ansvar for omkostninger

til afvikling af etablerede anlæg m.v., foreslås det, at det i særlige tilfælde og ud

fra en konkret vurdering, skal være muligt at dispensere fra den subsidiære hæf-

telse.

Det foreslås videre, at undergrundsloven ændres, så der sikres klar hjemmel til

at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af oplysninger fra rettigheds-

havere omfattet af loven. Der er allerede i dag i den gældende lovs § 26, stk. 1,

1. pkt., hjemmel til at indhente alle oplysninger, der er nødvendige for behand-

lingen af sager, udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet lo-

ven, hos rettighedshavere omfattet af loven. Rettighedshavere kan endvidere

efter den gældende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., pålægges at indsende oplysninger,

der er relevante for myndighedernes forvaltning af sektoren. For at sikre, at de

Side 6/40

krav, der stilles til rettighedshaverne, er ensartede og gennemsigtige, og for at

sikre klarhed omkring gældende oplysningskrav, foreslås det, at det fremover

skal være muligt at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af oplysnin-

ger fra rettighedshavere omfattet af loven. Hertil kommer, at ensartede og gen-

nemsigtige oplysningskrav, kombineret med en forventet øget grad af digitalise-

ring af indsendelse af oplysningerne, på sigt vil øge kvaliteten af indberetnin-

gerne og forenkle myndighedernes sagsbehandling.

Endelig indeholder forslaget enkelte sproglige præciseringer af den gældende

lovs straffebestemmelser og en enkelt konsekvensrettelse som følge af ændrin-

gen af kontinentalsokkelloven med lov nr. 1401 af 5. december 2017, der trådte

i kraft den 1. januar 2018.

1.2 Lovforslagets baggrund

Den 22. februar 2018 offentliggjorde regeringen sin beslutning om at lukke for

efterforskning og boring efter olie, gas og skifergas på land og i de indre far-

vande i Danmark. Baggrunden for regeringens beslutning er, at der aldrig har

været gjort fund af kommerciel betydning på land og i de indre farvande i de

mere end 80 år, man har søgt efter olie og gas (kulbrinter). Der har endvidere

været lokale og nationale bekymringer knyttet til efterforskning og indvinding

på land.

Efter den gældende undergrundslov kan energi-, forsynings- og klimaministeren

give tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter i

Danmark. Energi-, forsynings- og klimaministeren er ikke forpligtet til at give

tilladelser, hverken i henhold til national dansk ret eller EU-retten. Et stop for

udstedelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter vil således

kunne effektueres af energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med

en generel praksisændring. For at sikre bred politisk forankring af beslutningen,

og da det for regeringen er afgørende, at der er lokal og national opbakning til

energi- og klimapolitikken, er det regeringens ønske, at afgrænsningen af, hvor

der fremover må efterforskes og indvindes kulbrinter, sker på lovniveau.

Tilladelser efter undergrundsloven kan overdrages som direkte eller indirekte

overdragelser. Ved direkte overdragelser overdrages selve tilladelsen til et andet

selskab. Ved indirekte overdragelser forbliver tilladelsen i selskabet, men den

bestemmende indflydelse med det pågældende selskab overgår til et andet sel-

skab.

Side 7/40

Den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 29 a, stk. 1, indebærer, at en

deltager i en tilladelse, som overdrager tilladelsen eller en andel af tilladelsen,

er subsidiært økonomisk ansvarlig (hæfter subsidiært) for omkostninger til af-

vikling af etablerede anlæg m.v. At den overdragende deltager hæfter subsidiært

betyder, at den overdragende deltager hæfter, hvis erhververen af tilladelsen

ikke kan dække omkostninger til afvikling af anlæg m.v. Undergrundslovens §

29 a, stk. 1, blev indført i undergrundsloven ved lov nr. 535 af 29. april 2015 og

regulerer kun direkte overdragelser.

Det følger af den gældende undergrundslovs § 29, stk. 1, at tilladelser kun kan

overdrages, direkte såvel som indirekte, hvis Energistyrelsen tillader overdra-

gelsen og godkender vilkårene herfor. Subsidiær hæftelse ved indirekte over-

dragelser følger ikke direkte af loven, men kan fastsættes som vilkår for tilla-

delser efter undergrundslovens § 29, stk. 1, jf. hertil undergrundslovens § 29,

stk. 2. Siden maj 2015, hvor undergrundslovens § 29 a trådte i kraft, har Energi-

styrelsen i samtlige sager om indirekte overdragelser, hvor der har været anlæg

involveret, vurderet, at vilkår om subsidiært økonomisk ansvar har været på-

krævet, før overdragelserne kunne godkendes. Samtidig har det i enkelte tilfæl-

de vist sig, f.eks. ved direkte overdragelser af tilladelser mellem selskaber in-

ternt i en koncern (koncerninterne overdragelser), at den lovpligtige subsidiære

hæftelse, der følger af den gældende undergrundslovens § 29 a, stk. 1, i praksis

bliver indholdsløs og ikke giver yderligere sikkerhed.

På den baggrund foreslås det, at undergrundsloven ændres, så det følger direkte

af loven, at overdrager, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte over-

dragelse, hæfter subsidiært for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg

m.v. Dette vil sikre en mere ensartet behandling af direkte og indirekte overdra-

gelser og samtidig skabe reguleringsmæssig klarhed. Det foreslås desuden, at

det i særlige tilfælde, hvor subsidiær hæftelse konkret vurderes ikke at give

yderligere sikkerhed, fremover skal være muligt at dispensere fra lovens krav

herom.

Det følger af den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, at energi-, forsynings-

og klimaministeren kan indhente alle oplysninger, der er nødvendige for be-

handlingen af sager, udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet

loven, hos rettighedshavere omfattet af loven. Energistyrelsen kan endvidere

efter den gældende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., pålægge rettighedshavere at ind-

sende oplysninger, der er relevante for myndighedernes forvaltning af sektoren.

Side 8/40

For at sikre, at de krav, der stilles til rettighedshaverne, er ensartede og gennem-

sigtige, og for at sikre klarhed omkring gældende oplysningskrav, foreslås det,

at det fremover skal være muligt, at fastsætte regler om indhentning og indsen-

delse af oplysninger fra rettighedshavere omfattet af loven. Forslaget vil desu-

den gøre det simplere og mere gennemsigtigt, at fastsætte generelle regler, der

muliggør digital kommunikation.

Det foreslås videre, som en konsekvens af ændringen af kontinentalsokkello-

ven, der trådte i kraft den 1. januar 2018, at ændre undergrundslovens § 17 a,

stk. 1, så undergrundslovens bestemmelser om planlægning med hensyn til op-

retholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde

af krisesituationer udstrækkes til også at omfatte elkabler og rørledninger om-

fattet af kontinentalsokkellovens § 3 a.

Endelig foreslås enkelte sproglige præciseringer af den gældende lovs straffebe-

stemmelser.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter i Danmark

2.1.1

Gældende ret

Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til forundersøgelser med

henblik på efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmark.

Efter undergrundslovens § 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren blandt

andet give tilladelse til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med hen-

blik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. Forun-

dersøgelser kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter forundersøgelser

med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter.

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en betingelse for tildeling af tilladelse til forundersøgelse efter under-

grundslovens § 3, at forundersøgelsen sker med henblik på efterforskning og

indvinding af det pågældende råstof. Da det foreslås at stoppe for efterforskning

og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande bør det ligele-

des klart fremgå af loven, at der ikke vil kunne gives tilladelse til forundersø-

gelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i det samme

område.

Side 9/40

2.2 Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark

2.2.1

Gældende ret

Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til efterforskning og indvin-

ding af råstoffer i Danmark.

Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

give tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af råstoffer for et

nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter under-

grundslovens § 5, stk. 1, kan i henhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 1, omfatte et

eller flere råstoffer, der ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse

før den 23. februar 1932, hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette

omfatter bl.a. tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Der findes ikke i loven en geografisk afgrænsning af, hvor der kan gives tilla-

delse, og der kan således gives tilladelse efter undergrundsloven til efterforsk-

ning og indvinding i hele Danmark. Dette gælder dog ikke for Færøerne og

Grønland, da undergrundsloven ikke gælder her, jf. lovens § 43.

Fremgangsmåden ved energi-, forsynings- og klimaministerens meddelelse af

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter fremgår af den gælden-

de lovs § 12, stk. 1, litra a-d, der implementerer Europaparlamentet og Rådets

94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladel-

ser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende

1994, nr. L 164, side 3 (koncessionsdirektivet).

Meddelelse af tilladelser i Danmark sker hovedsagelig efter offentlig indkaldel-

se i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra a, som led i de såkaldte

”runder” i Centralgravsområdet.

En anden anvendt fremgangsmåde er den så-

kaldte åben dør-procedure, hvorefter der kan søges om tilladelse efter under-

grundslovens § 12, stk. 1, litra c. Det område, hvori der kan søges om tilladelse

efter åben dør-proceduren, er defineret i af bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar

1997 om visse områder i Danmark, der er åbne for løbende meddelelse af tilla-

delser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Efter bekendtgørelsens § 1

kan der søges om tilladelse i alle ikke-koncessionsbelagte områder i Danmark,

bortset fra områder på dansk kontinentalsokkel vest for 6 grader 15 minutter

østlig længde (Central Graven). Danmark har desuden, i overensstemmelse med

koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 3, offentliggjort i De Europæiske Fælles-

skabers Tidende, hvilke områder i Danmark, hvor der kan søges om tilladelse

efter åben dør-proceduren.

Side 10/40

Koncessionsdirektivet forpligter ikke den danske stat til at give tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter. Det fremgår således eksplicit af kon-

cessionsdirektivets artikel 2, stk. 1, at

”Medlemsstaterne

bevarer retten til at

bestemme, hvilke områder (…) der skal gøres tilgængelige for (…) efterforsk-

ning og produktion

af kulbrinter.”,

dog således, at der ikke finder forskelsbe-

handling sted, jf. koncessionsdirektivets artikel 2, stk. 2. Tilsvarende fremgår

det af undergrundslovens § 5, stk. 1:

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan for et nærmere bestemt område

(…) meddele tilladelse (…)”.

Hverken EU-retten eller dansk ret forpligter således til at give tilladelser til ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter, men almindelige forvaltningsretlige

ligebehandlingsprincipper finder anvendelse.

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet har overvejet den mest hensigtsmæssige måde at effektuere et stop

for efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske far-

vande. Som behandlet ovenfor under afsnit 2.2.1, vil et stop for udstedelse af

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter kunne effektueres admi-

nistrativt af energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med en gene-

rel praksisændring, der respekterer forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip-

per.

Ministeriet vurderer imidlertid, at et stop for tilladelser er af en så væsentlig

karakter i forhold til Danmarks energipolitik, at en lovændring er det mest vel-

egnede instrument. En lovændring med en præcis angivelse af det relevante

område sikrer desuden klarhed, bred politisk forankring af beslutningen, og at

Folketinget vil blive inddraget, hvis ordningen ønskes ændret.

Den foreslåede afgrænsning, der foreslås indsat i undergrundsloven som bilag 1,

er foretaget ud fra hensynet til at etablere en ordning, der er gennemskuelig for

de berørte virksomheder og borgere, samt hensynet til fortsat mulighed for ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter i områder med betydelige potentialer.

For at sikre ordningens gennemskuelighed og administrerbarhed, foreslås en

simpel nord-syd-grænsedragning langs den jyske vestkyst med et knæk mod

nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for Blåvands Huk.

For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for at sikre konsistens

med forslaget i regeringens Energiudspil om at udvide grænsen for den kom-

Side 11/40

munale indsigelsesret i forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede

grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.

2.3 Subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af etablerede

anlæg m.v.

2.3.1

Gældende ret

Subsidiært økonomisk ansvar ved direkte overdragelser er reguleret i under-

grundslovens § 29 a, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 535 af 29. april 2015.

Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fastslår, at en deltager i en tilladelse efter

lovens §§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen, er subsidi-

ært økonomisk ansvarlig overfor de øvrige deltagere i tilladelsen for udgifter til

afvikling af anlæg, herunder afvikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som

eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Hvis udgifter til afvikling ikke dæk-

kes af en anden deltager i tilladelsen, er den overdragende deltager desuden

subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten. En overdragende deltagers sub-

sidiære økonomiske ansvar følger af undergrundslovens § 29 a, stk. 3, hvorefter

det beregnes på grundlag af størrelsen af den overdragede andel af tilladelsen.

Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, gælder deltagere, som i forening udgør rettig-

hedshaveren i en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer efter

lovens § 5, stk. 1, til en tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rør-

ledningsanlæg samt til en tilladelse efter lovens § 23, stk. 1, til efterforskning og

anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. For så

vidt angår eneretsbevillingen, hvor der udover bevillingshaverne, er deltagelse

af andre selskaber som bistandydere, omfatter bestemmelsen både bevillingsha-

verne og bistandyderne.

Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes et ansvar, som indtræder, når en

deltager efter påkrav har misligholdt sin betalingsforpligtelse for udgifter ved

udførelse af en besluttet afvikling af anlæg m.v. og mulighederne i samarbejds-

aftalen mellem deltagerne i tilladelsen for dækning af kravet er udtømt. Et even-

tuelt krav skal således først rettes mod den aktuelle deltager. Hvis den pågæl-

dende deltager ikke kan honorere kravet, kan de øvrige deltagere efterfølgende

rette krav mod den (tidligere) deltager, der har overdraget andelen. Hvis en an-

del er overdraget flere gange, følger det direkte af § 29 a, stk. 4, at det subsidiæ-

re økonomiske ansvar fortsat gælder, dog således at krav først rettes mod den

deltager, som senest har overdraget andelen. Hvis denne også misligholder sin

betalingsforpligtigelse, rettes kravet mod den næste overdragende deltager i

Side 12/40

successiv rækkefølge. I tilfælde, hvor flere deltagere har overdraget andele til

en misligholdende deltager, kan de tilbageværende deltagere søge dækning pa-

rallelt hos disse for deres respektive andele. Det samme gælder, hvor flere del-

tagere tidligere har overdraget andele til en tidligere deltager, som ikke kan

opfylde sit subsidiære ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet.

I tilfælde hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre end summen af de

overdragede andele fra tidligere deltagere, vil de tilbageværende deltagere kun-

ne søge dækning parallelt hos de tidligere deltagere for en forholdsmæssig del

af den overdragede andel.

Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til undergrundslovens § 32 a an-

svarlige for afviklingen af anlæg m.v. Hvis en deltager i en tilladelse mislighol-

der sine forpligtelser i forhold til afvikling af anlæg m.v., kan de øvrige deltage-

re kræve, at en tidligere deltager, der har overdraget sin del af tilladelsen til den

misligholdende deltager, indfrier sin andel af forpligtelsen. De øvrige deltagere

i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for tilla-

delsen giver for opkrævning af økonomiske midler hos den misligholdende

deltager, før det subsidiære økonomiske ansvar kan gøres gældende.

Med anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen, jf. den gæl-

dende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, menes anlæg, installationer og indretnin-

ger m.v., herunder boringer, som eksisterer fysisk på tidspunktet for overdragel-

sen, og som på dette tidspunkt er placeret på stedet for deres anvendelse. Det

subsidiære ansvar gælder også påbegyndte anlæg m.v., herunder boringer, som

er under udførelse inden for tilladelsens område, eller, hvis der er tale om rør-

ledninger under etablering i medfør af tilladelse efter lovens § 17, under anbrin-

gelse i den godkendte tracé. Hvis en overdragelse er sket, inden anlæg er place-

ret, vil den overdragende deltager ikke være ansvarlig for en eventuel senere

afviklingsforpligtelse.

Med tidspunktet for overdragelsen i den gældende § 29 a, stk. 1, menes det

tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29 har godkendt, at overdragelsen af an-

delen har virkning fra. Typisk indgår køber og sælger af en andel en aftale om

salget. Denne aftale fremsendes sammen med ansøgning om godkendelse af

overdragelsen til Energistyrelsens godkendelse. Af aftalen fremgår, hvornår

overdragelsen ønskes gennemført, hvilket kan være både forud eller efter afta-

lens indgåelse. Normalt vil Energistyrelsen kunne godkende det ansøgte tids-

punkt for overdragelsen.

Til sikkerhed for en udtrædende deltagers subsidiære ansvar overfor de tilbage-

værende deltagere med andel i tilladelsen skal der indgås aftale mellem disse.

Side 13/40

Aftalen skal være i overensstemmelse med de regler, som kan udstedes i medfør

af den gældende § 32 a, stk. 7, om etablering af sikkerhed for midler til afvik-

ling af anlæg m.v.

Den gældende undergrundslovs § 29 a skal ses i sammenhæng med under-

grundslovens § 29, stk. 1, hvorefter tilladelser efter loven kun kan overdrages,

direkte eller indirekte, hvis energi-, forsynings- og klimaministeren godkender

overdragelsen og vilkårene for denne. Overdragelse er i henhold til under-

grundslovens § 29, stk. 2 betinget af, at rettighedshaveren efter overdragelsen

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet og kan forventes

at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af

denne. Ministeren kan stille vilkår for godkendelse af overdragelser, herunder

vilkår om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser.

Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, regulerer kun direkte overdragelser, og loven

indeholder ikke mulighed for at undtage fra pligten.

Siden april 2015, hvor undergrundslovens § 29 a trådte i kraft, har Energistyrel-

sen behandlet fem sager om indirekte overdragelser, hvor der har været anlæg

involveret. I samtlige sager har Energistyrelsen vurderet, at det har været nød-

vendigt at fastsætte vilkår om subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til af-

vikling af anlæg m.v. Vilkåret er blevet fastsat for at øge statens og de øvrige

deltagere i tilladelsens sikkerhed mod at skulle afholde den erhvervende delta-

gers andel af udgifter til afvikling af anlæg m.v. På tidspunktet for fremsættel-

sen af dette lovforslag, har der ikke været behov for at gøre det subsidiære øko-

nomiske ansvar gældende.

2.3.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Vilkår om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser er blevet fastsat for at

sikre, at de tilbageværende deltagere, og i sidste ende den danske stat, ikke skal

hæfte for udgifter til afvikling af anlæg, hvis en erhverver af et selskab med en

tilladelse ikke er i stand til at afholde omkostningerne hertil.

Hensynet til, at de resterende rettighedshavere, og i sidste ende staten, ikke skal

afholde afviklingsomkostninger til anlæg, gør sig gældende fuldt ud, uanset om

der er tale om en direkte eller indirekte overdragelse. Hertil kommer, at den

måde selskaber, der overdrager tilladelser, er organiseret på, herunder deres

tekniske organisation og kapacitet og deres finansielle soliditet, ikke har sam-

menhæng med, om en tilladelse overdrages direkte eller indirekte. På den bag-

grund vurderer ministeriet, at en lovfæstning af kravet om subsidiært økono-

misk ansvar ved indirekte overdragelser er hensigtsmæssigt, både for at sikre

Side 14/40

regulatorisk klarhed og for at sikre sidestilling mellem gældende ret ved direkte

og indirekte overdragelser.

Samtidig har det i enkelte tilfælde vist sig, f.eks. ved direkte overdragelser af

tilladelser mellem selskaber internt i en koncern (koncerninterne overdragelser),

at den lovpligtige subsidiære hæftelse, der følger af den gældende undergrunds-

lovs § 29 a, stk. 1, ikke altid er nødvendig for at sikre tilstrækkelig sikkerhed.

Begrundelsen herfor er, at pålæggelse af subsidiær hæftelse på flere selskaber i

samme koncern ofte ikke vil skabe en reel øget økonomisk sikkerhed, der mod-

svarer den byrde, som forpligtelsen udgør for selskabet. Det foreslås derfor, at

der tilføjes en mulighed for at undtage fra den lovpligtige subsidiære hæftelse i

undergrundslovens § 29 a, stk. 1.

2.4 Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres indsendelse af

oplysninger

2.4.1

Gældende ret

Det følger af den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, at energi-, forsynings-

og klimaministeren kan indhente alle oplysninger, der er nødvendige for be-

handlingen af sager, udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet

af loven, hos rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan endvidere efter den gældende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., på-

lægge rettighedshavere at indsende oplysninger, der er relevante for myndighe-

dernes forvaltning af sektoren.

Bestemmelsen omfatter behandling af alle sager efter undergrundsloven, herun-

der udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af undergrunds-

loven. Der kan endvidere efter undergrundslovens § 26, stk. 1, fastsættes frist

for indsendelse af oplysninger. Overtrædelse af undergrundslovens § 26, stk. 1,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. undergrundslovens §

38, stk. 1, nr. 2.

Undergrundslovens § 26, stk. 1, finder anvendelse overfor de enkelte rettig-

hedshavere. Oplysningsforpligtelser er således blevet fastsat i forhold til hver

enkelt rettighedshaver, f.eks. som vilkår i forbindelse med godkendelser efter

loven. Et eksempel herpå er i forhold til rettighedshavere til tilladelser efter

undergrundslovens § 5, som omfatter et felt, der har fået godkendt den første

udbygningsplan efter undergrundslovens § 10, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes

der i dag vilkår individuelt i forbindelse med godkendelse af udbygningsplanen,

om at tilrettelæggelse og rapportering vedrørende produktionen skal finde sted i

overensstemmelse med Energistyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer

for reservoirovervågning og rapportering. For nye tilladelser er Energistyrelsens

Side 15/40

retningslinjer senest revideret i 1997 og for Eneretsbevillingen er der retnings-

linjer fra 1989.

Den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 1, giver hjemmel til at fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra energi-, forsynings- og klima-

ministeren om forhold, omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal

foregå digitalt. Efter den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 2, kan der end-

videre fastsættes nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater m.v.

Det følger af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 2, at overtrædelse

af § 26, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Der er ikke i den gældende undergrundslov hjemmel til at fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplysninger omfattet af § 26, stk. 1

2.4.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med administrationen af loven har der vist sig et behov for at mo-

dernisere, ensarte og øge gennemsigtigheden i forhold til hvilke oplysninger,

der skal indsendes til tilsynsmyndigheden, og med hvilke tidsfrister. Det har

endvidere vist sig, at brugen af retningslinjer og vejledninger i forhold til indbe-

retning af produktionsoplysninger, ikke har fungeret tilfredsstillende, og at der

er behov for at kunne fastsætte bindende regler på området.

Det foreslås derfor, at der tilføjes en hjemmelsbestemmelse i den gældende lovs

§ 26, stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren får mulighed for

at fastsætte regler om indhentelse og indsendelse af oplysninger omfattet af §

26, stk. 1. Den foreslåede hjemmelsbestemmelse udvider ikke hvilke oplysnin-

ger, der kan indhentes efter undergrundslovens § 26, stk. 1, men den ændrer på,

hvordan kravet initieres og formidles overfor rettighedshaverne. De pågældende

oplysninger kan i dag indhentes individuelt hos de enkelte rettighedshavere,

men det vurderes, at ensartede og transparente krav kombineret med øget digita-

lisering af indsendelse af oplysningerne på sigt vil øge kvaliteten af indberet-

ningerne og forenkle myndighedernes sagsbehandling.

Sammen med den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 2, vil den foreslåede

hjemmel kunne anvendes til at fastsætte regler om indsendelse af oplysninger

ved brug af f.eks. bestemte it-systemer eller særlige digitale formater.

Efter den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, kan der i regler udstedt i hen-

hold til loven fastsættes af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne. Overtrædelse af den gældende undergrundslovs §

26, stk. 1, kan allerede i dag straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf.

Side 16/40

den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 2. Det vurderes dog at være me-

re hensigtsmæssigt i forhold til ligebehandlingshensyn, at basere eventuel straf

på overtrædelse af generelle, ensartede og gennemsigtige krav, fastsat med

hjemmel i den gældende undergrundslov, end på overtrædelse af individuelle

vilkår i en de enkelte tilladelser.

2.5 Konsekvensrettelse som følge af ændring af kontinentalsokkelloven

2.5.1

Gældende ret

Den gældende undergrundslovs § 17 a, stk. 1, forpligter bl.a. ejere af rørlednin-

ger til transport af kulbrinter, omfattet af § 4 i lov om kontinentalsoklen og vis-

se rørledningsanlæg på søterritoriet (kontinentalsokkeloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1101 af 18. november 2005 med senere ændringer, til at planlægge for

opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i til-

fælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemføre

nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske

systemer og data m.v. Den gældende undergrundslovs § 17 a, bidrager således

til at sikre et beredskab for forsyningsmæssige forhold.

Kontinentalsokkellovens § 4 omfatter elkabler og rørledninger til transport af

kulbrinter, der nedlægges på dansk kontinentalsokkelområde. Kontinentalsok-

kellovens § 4 omfatter transitelkabler og transitrørledninger, der ikke ilandføres

i Danmark, samt rørledninger med udenlandsk producerede kulbrinter, der

transporteres til Danmark.

Bestemmelsen i den gældende undergrundslovs § 17 a, stk. 1, om beredskabs-

planer m.v. i forhold til danske, forsyningsmæssige forhold, finder alene anven-

delse i forhold til kontinentalsokkellovens § 4, på rørledninger med udenlandsk

producerede kulbrinter, der transporteres til Danmark.

2.5.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indtil 1. januar 2018 fandt kontinentalsokkellovens bestemmelser om rørlednin-

ger alene anvendelse på dansk kontinentalsokkelområde. Regulering af transit-

rørledninger m.v. på dansk søterritorium var reguleret i bekendtgørelse nr. 361.

af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterri-

toriet og på kontinentalsoklen, der var udstedt med hjemmel i bl.a. statens høj-

hedsret over søterritoriet. Den 1. januar 2018 trådte lov nr. 1401 af 5. december

2017 om ændring af lov om kontinentalsoklen, i kraft. Med lovændringen blev

kontinentalsokkellovens anvendelsesområde udstrakt til også at omfatte dansk

søterritorium for så vidt angår nedlæggelse af visse rørledningsanlæg.

Side 17/40

Som konsekvens af udvidelsen af kontinentalsokkellovens anvendelsesområde

foreslås det derfor, at henvisningen i undergrundslovens § 17 a, stk. 1, konse-

kvensrettes i overensstemmelse hermed. Denne ændring indebærer, at forplig-

telsen efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, til at planlægge med hensyn til

opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i til-

fælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemføre

nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske

systemer og data m.v. udvides til at omfatte ejere af elkabler og rørledninger til

transport af kulbrinter på dansk søterritorium, omfattet af § 3 a i kontinental-

sokkelloven.

2.6 Præcisering af straffebestemmelser

2.6.1

Gældende ret

Undergrundslovens kapitel 10, § 38, stk. 1, hjemler straf af bøde eller fængsel

indtil 4 måneder for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser og for tilside-

sættelse af påbud meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af

loven.

2.6.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at enkelte sanktionsbestemmelser i under-

grundsloven præciseres og gøres nemmere at læse. Energistyrelsen er blevet

opmærksom på, at flere bestemmelser ikke er tilstrækkelig tydelige. Derfor

foreslås bestemmelserne ændret, så der ikke kan opstå fortolkningstvivl ved-

rørende sanktionsbestemmelsernes rækkevidde.

3. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår forslaget om afgrænsning af området, hvor der kan søges om

tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, vil den forventede kon-

sekvens være en reduktion i antallet af ansøgninger om tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding efter undergrundslovens § 5, stk. 1, samt potentielt ansøg-

ninger om tilladelse til forundersøgelser med henblik på efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter efter undergrundslovens § 3, stk. 1. Forundersøgelser efter

undergrundslovens § 3, og ansøgninger om tilladelser med eneret til efterforsk-

ning og indvinding efter undergrundslovens § 5, stk. 1, er pålagt gebyr på hen-

holdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr. efter bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2006

om betaling af gebyrer i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendel-

se af Danmarks undergrund (gebyrbekendtgørelsen). Tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter indeholder desuden vilkår om betaling af ve-

derlag på 100.000 kr. til Energistyrelsen. Hertil kommer, at Energistyrelsens

sagsbehandling af ansøgninger og tilsyn m.v. skal refunderes af ansøge-

Side 18/40

ren/tilladelsesindehaveren efter bekendtgørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om refu-

sion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrin-

teaktiviteter m.v. Energistyrelsen har siden 1997 behandlet ca. en ansøgning

efter lovens § 5 om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter om året indenfor åben dør-området. En afskæring af muligheden for at få

tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i indre far-

vande, vurderes således at medføre et årligt tab af indtægter for det offentlige i

forbindelse med tildeling af licenser på 125.000 kr. for gebyr og vederlag og ca.

225.000 kr. i refusion i forbindelse med Energistyrelsens sagsbehandling af

ansøgninger og tilsyn m.v., i alt ca. 350.000 kr.

For så vidt angår forslaget om lovkrav om subsidiært ansvar ved indirekte over-

dragelser er formålet at sikre, at de øvrige deltagende selskaber i en tilladelse

eller i sidste ende staten ikke hæfter for andre selskabers manglende betaling.

Da den foreslåede ændring er i overensstemmelse med Energistyrelsens hidtidi-

ge praksis for fastsættelse af vilkår om subsidiært ansvar ved indirekte overdra-

gelser, vil denne del af forslaget ikke have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Forslaget om at sikre klar hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og

indsendelse af oplysninger udvider ikke omfanget eller typen af oplysninger,

der allerede i dag med hjemmel i den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1,

kan indhentes eller kræves indsendt. Da forslaget ikke vil medføre en udvidelse

af myndighedernes administration i forbindelse med håndtering af oplysninger,

vurderes denne del af forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Forslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget sikrer reguleringsmæssig klarhed, og forventes samlet set i mindre

grad at have positive administrative konsekvenser for Energistyrelsens admini-

stration.

Den foreslåede ophævelse af muligheden for at få tilladelse til efterforskning og

indvinding af kulbrinter på land og i de indre farvande vil indebære, at ansøg-

ninger i disse områder uden videre vil blive afvist. Ændringen underbygger

derfor regeringens beslutning herom, og skaber klarhed omkring retstilstanden

for potentielle ansøgere.

Forslaget om at overdrager ved indirekte overdragelser umiddelbart efter loven

vil være subsidiært økonomisk ansvarlig for anlæg m.v., forventes at medføre

Side 19/40

en mindre reduktion i Energistyrelsens administration, idet sagsbehandlingen

vedrørende subsidiær hæftelse ved overdragelser vil blive begrænset til afdæk-

ning af et eventuelt spørgsmål om dispensation fra kravet.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger, forventes at blive udnyttet til at fastsætte generelle og ensartede

oplysningskrav på bekendtgørelsesniveau, der sikrer en mere effektiv indhent-

ning af oplysninger. Dette forventes i mindre grad at reducere administration

forbundet med indhentning af oplysningerne, der i stedet vil blive brugt på at

skabe et bedre overblik over bl.a. indvindingen af kulbrinter og udnyttelse af

mulighederne for 3. partsadgang til infrastruktur. Dermed forventes forslaget at

styrke Energistyrelsens tilsyn på området. Samlet set vurderes forslaget ikke at

medføre en ændring i omfanget af Energistyrelsens administration.

Mængden af tilladelsessager og godkendelser af overdragelser af tilladelser er

ikke stor

–

der er siden 1997 givet 17 tilladelser til efterforskning og indvinding

af kulbrinter på land og i de indre farvande, og Energistyrelsen har siden 2015

behandlet 5 sager om indirekte overdragelser, hvor der var anlæg m.v. involve-

ret.

Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og IT-relaterede omstil-

lings- eller driftskonsekvenser, og der vil ikke være behov for IT-mæssig udvik-

ling eller ændring af eksisterende systemer.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger, gør det simplere og mere gennemsigtigt, hvis dette viser sig rele-

vant, at fastsætte generelle regler om anvendelse af bestemte IT-systemer og

indberetning af oplysninger i bestemte formater. Dermed understøtter denne del

af lovforslaget princip 1 om enkle og klare regler og princip 2 om understøttelse

af digital kommunikation.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgiv-

ning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og

omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens

vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er vurderet.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er, i forhold til forslagets ele-

menter om stop for efterforskning og subsidiær hæftelse, af mindre relevans

grundet det lave antal sager.

Alle forslagets elementer vil dog medføre øget reguleringsmæssig klarhed,

hvilket er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler.

Side 20/40

Såfremt der viser sig at være behov for anvendelse af særlige IT-systemer eller

digitale fremgangsmåder, er der hjemmel i undergrundslovens § 24 b til at fast-

sætte regler herom.

Forslaget vurderes ikke herudover at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Forslagets krav om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser stilles allere-

de i praksis, og pålægger derfor ikke virksomhederne nye økonomiske byrder.

Virksomhedernes oplysningsforpligtelser vil ikke blive reduceret, da dokumen-

tation af finansiel kapacitet m.m., fortsat skal sendes til Energistyrelsen i for-

bindelse med sager om overdragelser.

Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse af

oplysninger forventes ikke i sig selv have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, da rettighedshaverne i forvejen kan pålægges krav om dokumenta-

tion enkeltvis.

”Det er fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vurdere, om og hvor-

dan ny erhvervsrettet regulering understøtter virksomheders muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller ved 5

principper samtidig med, at lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn

fastholdes.” De 5 principper er blevet vurderet og ikke fundet relevante for lov-

forslaget, da forslaget ikke vedrører virksomhedernes anvendelse af teknologier

eller forretningsmodeller, nye som gamle.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Afskæring af muligheden for at få tilladelse til efterforskning og indvinding af

kulbrinter på land og i de indre farvande forventes at have begrænsede positive

miljømæssige konsekvenser.

Forslaget om subsidiært økonomisk ansvar ved indirekte overdragelse af tilla-

delser og forslagets øvrige elementer vurderes ikke at have miljømæssige kon-

sekvenser.

Side 21/40

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Koncessionsdirektivet regulerer rammerne for, hvordan tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter gives, og forpligter medlemsstaterne til ikke at

forskelsbehandle ved tildelingen af tilladelser. Direktivets artikel 2, stk. 1, fast-

slår eksplicit, at

”Medlemsstaterne

bevarer retten til at bestemme, hvilke områ-

der (…), der skal gøres tilgængelige for (…) efterforskning og indvinding af

kulbrinter.”

Det er således medlemsstaterne selv, der afgør om og hvor indenfor

de enkelte staters territorium, der skal kunne gives tilladelse til efterforskning

og indvinding af kulbrinter. Lovforslaget gennemfører på den baggrund ikke

EU-retlige regler.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. oktober 2018 til den 16. no-

vember 2018 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisa-

tioner mv.

Da forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsendelse

af oplysninger fra rettighedshavere er blevet tilføjet til lovforslaget efter den

oprindelige høringsperiodes udløb, har denne del af lovforslaget været i supple-

rende høring fra den 28. november 2018 til den 19. december 2018.

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Ardent Oil (Denmark)

S.A., Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aal-

borg Portland A/S, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Concito,

Dana Petroleum Denmark B.V., Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Natur-

fredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk

Sportsdykker Forbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, DCE

–

Nationalt Center

for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), DTU Aqua, Danmarks Tekniske Uni-

versitet (DTU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Shell A/S, Danske

Maritime, Danske Regioner, Danoil Exploration A/S, DEA Deutsche Erdoel

AG, Debra

–

Energibranchen, De frie Energiselskaber, De Nationale Geologi-

ske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dyas Denmark ApS,

DØRS

–

Det Økonomiske Råds Sekretariat, Edison International S.P.A., Ener-

gi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energinet, Energitilsynet, Equinor,

Erhvervsministeriet, E.ON Danmark A/S, Finansministeriet, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Nul huller, Forsvarsministeriet, Fri-

luftsrådet, FSR danske revisorer, Geodatastyrelsen, Green Network, Greenpea-

ce, Hansa Hydrocarbons Limited, Hess Denmark ApS, INEOS Oil & Gas Den-

Side 22/40

mark, Inforse, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Justitsministeriet, KL

(Kommunernes Landsforening), Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landbrugs-

og Fiskeristyrelsen, Landsforeningen Levende Hav, Landbrug & Fødevarer,

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Natur- og Miljø-

klagenævnet, NEAS Energy A/S, Neptune Energy, NGF Nature Energy, NOAH

Energi og Klima, Nogat B. V., Nordsøfonden, Noreco, Offshore Center Dan-

mark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark (OGD), Petrogas E&P UK Limi-

ted, Reel Energi Oplysning, Sikkerhedsstyrelsen, Shell Olie og Gasudvinding

Danmark B.V. Holland. Dansk Filial., Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrel-

sen, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statsministeriet, Swedegas, Søfartssty-

relsen, Total E&P Danmark A/S, Transport- og Bygningsministeriet, Uden-

rigsministeriet, Verdens Skove, Wintershall Noordzee B.V., WWF, og Økono-

mi- og Indenrigsministeriet.

10. Sammenfattende skema

Side 23/40

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

(hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Forslaget medfører en reduktion på ca.

en ansøgning om tilladelse til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter

om året. Dette forventes at medføre en

reduktion af statens indtægter med ca.

350.000 dkk. Reduktionen sker som

følge af bortfald af gebyr og vederlag

for tilladelser samt refusion af myn-

dighedernes udgifter til sagsbehand-

ling og tilsyn m.v.

Implementeringskonsekvenser Forslaget sikrer regule-

Ingen

for stat, kommuner og regioner ringsmæssig klarhed, og

forventes i mindre grad at

have positive administrati-

ve konsekvenser for Ener-

gistyrelsens administration.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Afskæring af muligheden Ingen

for at få tilladelse til efter-

forskning og indvinding af

kulbrinter på land og i de

indre farvande forventes at

have begrænsede positive

miljømæssige konsekven-

ser.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Forholdet til EU-retten

Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Side 24/40

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten

til lovens titel foreslås ændret, således at de seneste ændringer til hhv.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og

senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldi-

oxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF

og forordning (EF) nr. 1013/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, fremgår af fodnoten.

Til nr. 2

Den foreslåede

§ 3, stk. 2,

er ny, og vil medføre, at det kun vil være muligt at få

tilladelse til forundersøgelse med henblik på efterforskning og indvinding af

kulbrinter efter undergrundslovens § 3, stk. 1, i de i bilag 1 til lovforslaget mar-

kerede områder.

Efter undergrundslovens § 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren give

tilladelse til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med henblik på efter-

forskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. Forundersøgelser

kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter forundersøgelser med henblik

på efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Afgrænsningen i den foreslåede § 3, stk. 2, sker som konsekvens af afgrænsnin-

gen af, hvor det fremover vil være muligt at få tilladelse efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter efter den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt. Tilladelse til forun-

dersøgelse gives efter den gældende undergrundslovs § 3 med henblik på efter-

forskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. Da efterforskning og

indvinding af kulbrinter med den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt., ikke vil kunne

finde sted i de berørte områder, foreslås § 3 ændret som en konsekvens heraf.

Fremover vil der derfor alene kunne gives tilladelse efter § 3 til forundersøgel-

ser med henblik på efterfølgende efterforskning og indvinding af kulbrinter i

Side 25/40

overensstemmelse med afgrænsningen i det foreslåede bilag 1 til undergrunds-

loven.

Til nr. 3

Den foreslåede

§ 5, stk. 1, 2. pkt.,

er ny, og vil medføre, at det kun vil være mu-

ligt at få tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter efter under-

grundslovens § 5, stk. 1, i de i det foreslåede bilag 1 til undergrundsloven mar-

kerede områder.

Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

give tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af råstoffer for et

nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter under-

grundslovens § 5, stk. 1, kan i henhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 1, omfatte alle

råstoffer, der ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse før den 23.

februar 1932, hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette omfatter bl.a.

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Loven indeholder ikke

en geografisk afgrænsning af, hvor der kan gives tilladelse, og der kan således

gives tilladelse til efterforskning og indvinding i hele Danmark, dog undtagen

Grønland og Færøerne, da undergrundsloven ikke gælder her, jf. lovens § 43.

Den foreslåede afgrænsning implementerer regeringens beslutning af 22. febru-

ar 2018 om at lukke for efterforskning og indvinding på land og i de indre dan-

ske farvande. Hvis afgrænsningen vedtages, sikrer dette, at Folketinget inddra-

ges i fremtidige overvejelser om efterforskning og indvinding af kulbrinter i de

berørte områder. Det sikres endvidere, at der ikke vil kunne gives tilladelser

efter § 5, stk.1, i de berørte områder, medmindre der er politisk flertal i Folke-

tinget for at ændre loven.

Den foreslåede afgrænsning er foretaget ud fra hensynet til at etablere en ord-

ning, der er gennemskuelig for de berørte virksomheder og borgere, samt at det

fortsat skal være muligt at efterforske og indvinde kulbrinter i områder med

betydelige potentialer i Nordsøen. For at sikre ordningens gennemskuelighed og

administrerbarhed, foreslås en simpel nord-syd-grænsedragning langs den jyske

vestkyst med et knæk mod nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for

Blåvands Huk.

For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for at sikre konsistens

med forslaget i regeringens Energiudspil om at udvide grænsen for den kom-

munale indsigelsesret i forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede

grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.

Side 26/40

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 4

Efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, skal rettighedshavere med tilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og drift af

rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17, planlægge

for opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i

tilfælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemfø-

re nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske

systemer og data m.v. Dette gælder også ejere af tilstødende olie- og naturgas-

rørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie, jf. § 1 i lov

om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

og § 4 i lov om kontinentalsoklen (kontinentalsokkelloven). § 4 i kontinental-

sokkelloven omfatter bl.a. transitrørledninger til transport af kulbrinter på dansk

kontinentalsokkelområde og rørledninger med udenlandsk producerede kulbrin-

ter, der transporteres til Danmark.

Den gældende § 17 a blev indført i undergrundsloven ved lov nr. 535 af 29.

april 2015 om ændring af undergrundsloven. Ved lov nr. 1401 af 5. december

2017 om ændring af lov om kontinentalsoklen, blev kontinentalsokkellovens

anvendelsesområde udvidet ved indsættelse af en ny § 3 a, således at nedlæg-

gelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritori-

um fra den 1. januar 2018 kræver tilladelse efter loven. Tilladelse til etablering

og drift af rørledninger på dansk søterritorium var indtil den 1. januar 2018 gi-

vet efter § 2 i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsan-

læg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der for

søterritoriets vedkommende var udstedt med hjemmel i statens højhedsret over

søterritoriet.

Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 17 a, stk. 1, er en konsekvens-

ændring som følge af udvidelsen af kontinentalsokkellovens anvendelsesområ-

de. Den foreslåede ændring skal sikre, at ejere af rørledningsanlæg til transport

af kulbrinter etableret på søterritoriet i medfør af kontinentalsokkellovens § 3 a,

er forpligtede til at udarbejde beredskabsplaner m.m.

Den foreslåede ændring sidestiller kravene til ejere af rørledningsanlæg til

transport af kulbrinter på henholdsvis dansk kontinentalsokkelområde og på

dansk søterritorie.

Side 27/40

Til nr. 5

Den foreslåede

§ 26, stk. 5,

er ny, og vil indebære, at energi-, forsynings- og

klimaministeren fremover kan fastsætte regler om indhentning og indsendelse

af oplysninger omfattet af § 26, stk. 1. Der er ikke med den foreslåede bestem-

melse tale om en materiel udvidelse af rettighedshavernes oplysningsforpligtel-

ser efter § 26, stk. 1.

Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, kan energi-, forsynings- og

klimaministeren indhente alle oplysninger, der er nødvendige for behandlingen

af sager, udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af loven, hos

rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

endvidere efter den gældende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., pålægge rettighedshavere

at indsende oplysninger, der er relevante for myndighedernes forvaltning af

sektoren.

Bestemmelsen omfatter behandling af alle sager efter undergrundsloven, herun-

der udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af undergrunds-

loven. Den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, finder anvendelse overfor de

enkelte rettighedshavere. Oplysningsforpligtelser er således blevet fastsat i for-

hold til hver enkelt rettighedshaver, eksempelvis som vilkår i forbindelse med

godkendelser efter loven. Et eksempel herpå er i forhold til rettighedshavere til

tilladelser efter undergrundslovens § 5, som omfatter et kulbrinteproducerende

felt, der har fået godkendt den første udbygningsplan efter undergrundslovens §

10, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes der i dag vilkår individuelt i forbindelse

med godkendelse af udbygningsplanen, om at tilrettelæggelse og rapportering

vedrørende produktionen skal finde sted i overensstemmelse med Energistyrel-

sens til enhver tid gældende retningslinjer for reservoirovervågning og rapporte-

ring. For nye tilladelser er Energistyrelsens retningslinjer senest revideret i 1997

og for Eneretsbevillingen er der retningslinjer fra 1989.

Der er ikke i den gældende undergrundslov hjemmel til at fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplysninger omfattet af § 26, stk. 1, og det er

derfor nødvendigt at pålægge hver enkelt rettighedshaver at indsende de nød-

vendige oplysninger.

Den foreslåede § 26, stk. 5, vil kunne anvendes til at fastsætte generelle og ens-

artede oplysningsforpligtelser for rettighedshavere af alle tilladelser omfattet af

loven. Hjemlen forventes primært anvendt i forhold til kulbrintetilladelser, hvor

hver rettighedshaver i dag er forpligtet til at indsende produktionsoplysninger.

Retningslinjer for dette fremgår af hver enkelt kulbrintetilladelse eller udbyg-

ningstilladelse. Den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, giver i dag tilstræk-

Side 28/40

kelig hjemmel til at indhente produktionsoplysninger i forbindelse med tilsyns-

opgaver og anden virksomhed omfattet af loven. Den foreslåede bestemmelse

vil gøre det muligt at udstede generelle, ensartede regler om indberetning af

produktionsoplysninger til alle rettighedshavere, der har produktion, i stedet for

at skulle fastsætte oplysningsforpligtelser og indhente oplysningerne individu-

elt. Dermed gøres reglerne mere generelle, ensartede, og skaber klarhed over,

hvilke forpligtelser, som gælder for selskaberne til at indberette produktionsop-

lysninger på tværs af tilladelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes ensartede, transparen-

te regler for indsendelse af oplysninger om produktionen fra felterne. Dette vil

gøre det muligt for alle rettighedshavere at få klarhed over, hvilke produktions-

oplysninger, der skal indsendes, og hvornår. Samtidigt vil der være mulighed

for at få moderniseret indsendelsen af oplysningerne i et fælles format, der for-

udsættes aftalt med branchen og at få tilføjet nye oplysninger, som ikke er om-

fattet af retningslinjerne fra 1997 og 1989. Nye oplysninger vil blandt andet

kunne omfatte nye produkter udover stabiliseret råolie og gas som butan og

propan, der vil kunne produceres i forbindelse med Danish Oilpipes separati-

onsfaciliteter i Fredericia. Danish Oilpipes transportaftaler med brugere af sel-

skabets olierørledning og evt. af separationsfaciliteterne vil indeholde krav til

brugere af olierørledningen om fremsendelse af information. Det er hensigten at

koordinere disse krav ved udformningen af en ny bekendtgørelse.

Nye oplysninger kan ligeledes omfatte oplysninger til brug for tilsynsmyndig-

hedens overvågning af virksomhed omfattet af undergrundsloven med henblik

på at behandle sager om tredjepartsadgang og formidle potentialer for tredje-

partsadgang med henblik på at realisere potentialer i forbindelse med indvin-

ding fra mindre fund. Ensartede regler for indberetning af oplysninger fra tilla-

delser/licenser i produktionsfasen, skal bl.a. understøtte fremdriften i forhand-

linger om 3. partsadgang.

Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke ministerens beføjelse til at indhen-

te oplysninger efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, uanset om der

tillige er fastsat regler om den pågældende kategori af oplysninger efter den

foreslåede § 26, stk. 5. Ministeren kan derfor fortsat indhente yderligere oplys-

ninger, som er nødvendige for administrationen af området.

Til nr. 6 og 7

Med den foreslåede ændring af

§ 29 a, stk. 1,

vil kredsen af pligtsubjekter blive

udvidet. Dette betyder, at ethvert selskab der overdrager en tilladelse (overdra-

ger), helt eller delvis, direkte eller indirekte, som udgangspunkt vil være pålagt

Side 29/40

subsidiært økonomisk ansvar. Der er ikke med den foreslåede ændring af § 29

a, stk. 1, tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en

udvidelse af kredsen af pligtsubjekter. Ved indirekte overdragelser vil overdra-

ger typisk være et eller flere selskaber, der ejer det selskab, der bliver overdra-

get.

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, er en deltager i en tilladelse

efter lovens §§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen, subsi-

diært økonomisk ansvarlig overfor de øvrige deltagere i tilladelsen for udgifter

til afvikling af anlæg, herunder påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som eksiste-

rer på tidspunktet for overdragelsen. Hvis udgifter til afvikling ikke dækkes af

en anden deltager i tilladelsen, er den overdragende deltager subsidiært økono-

misk ansvarlig overfor staten.

Den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, finder alene anvendelse ved di-

rekte overdragelser, hvor selve tilladelsen eller kontrollen hermed overdrages.

Overdragelse kan imidlertid også ske ved en såkaldt indirekte overdragelse,

hvor det selskab, der har tilladelsen, overdrages, eller hvor kontrollen eller den

bestemmende indflydelse med selskabet overgår til et andet selskab. Der er i

undergrundsloven ingen bestemmelser, der adresserer subsidiær hæftelse ved

indirekte overdragelser.

Det følger dog af den gældende undergrundslovs § 29, stk. 1, at Energistyrelsen

skal godkende såvel direkte som indirekte overdragelser samt vilkårene herfor.

Siden 19. juli 2015, hvor den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, trådte i

kraft, har Energistyrelsen ved samtlige godkendelser af indirekte overdragelser,

hvor der har været anlæg involveret, vurderet, at vilkår om subsidiært økono-

misk ansvar har været påkrævet, før overdragelserne kunne godkendes. I for-

hold til indirekte overdragelser vil den foreslåede ændring lovfæste Energisty-

relsens praksis i forhold til fastsættelse af vilkår om subsidiær hæftelse.

Begrebsmæssigt vil den foreslåede ændring betyde, at begrebet ”overdragende

deltager” i den gældende lov erstattes af begrebet ”overdrager”. Dette

betyder,

at andre af den gældende lovs bestemmelser konsekvensrettes i overensstem-

melse hermed. Se hertil de specielle bemærkninger til nr. 7-9 nedenfor.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 8-10

Side 30/40

De foreslåede ændringer af undergrundslovens

§ 29 a, stk. 4, 5 og 6,

er lovtek-

niske konsekvensændringer som følge af den foreslåede nr. 3, hvorefter begre-

bet ”overdrager”

anvendes fremover i stedet for som i den gældende lov

”over-

dragende deltager”.

De foreslåede ændringer sker som konsekvens af ændringen af undergrundslo-

vens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære økonomiske ansvar i henhold til

undergrundslovens § 29 a, stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende

deltagere i en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uanset om der

er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.

Til nr. 11

Den foreslåede

§ 29 a, stk. 7,

er ny, og vil indebære, at energi-, forsynings- og

klimaministeren i særlige tilfælde vil kunne undtage fra kravet om subsidiært

økonomisk ansvar i henhold til undergrundslovens § 29 a, stk. 1, og 2. De gæl-

dende bestemmelser omfatter alene direkte overdragelser, men med de foreslåe-

de ændringer af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, udstrækkes det subsidiære

økonomiske ansvar til også at omfatte indirekte overdragelser. Den foreslåede §

29 a, stk. 7, vil således også gælde for indirekte overdragelser.

Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, og 2, er enhver overdragen-

de deltager subsidiært økonomisk ansvarlig overfor de andre deltagere i tilladel-

sen for udgifter til afvikling af anlæg m.v., og i sidste ende overfor staten.

Det subsidiære økonomiske ansvar skal sikre, at de andre rettighedshavere i en

tilladelse, og i sidste ende staten, ikke hæfter for udgifter til afvikling af anlæg.

Det subsidiære økonomiske ansvar skal desuden ses i sammenhæng med den

gældende undergrundslovs § 29, stk. 2, hvorefter godkendelse af overdragelse

er betinget af, at rettighedshaveren efter overdragelsen skønnes at have den for-

nødne tekniske og finansielle kapacitet. Fornøden finansiel kapacitet omfatter

bl.a. finansiel kapacitet til at opfylde samtlige forpligtelser i tilladelsen, herun-

der afvikling af anlæg.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse tænkes anvendt i situationer, hvor det

efter en konkret vurdering vil have begrænset betydning, at pålægge overdrager

subsidiært økonomisk ansvar. Dispensationsmuligheden forventes primært an-

vendt, hvor det subsidiære økonomiske ansvar ikke forventes at give yderligere

sikkerhed. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor de anlæg m.v., der er

omfattet af det subsidiære økonomiske ansvar, er af meget begrænset omfang.

Et andet eksempel er ved direkte eller indirekte overdragelser af tilladelser mel-

Side 31/40

lem selskaber i samme koncern, hvor det vurderes, at overdragelsen ikke får

væsentlig betydning for deltagerens finansielle kapacitet til at opfylde samtlige

forpligtelser i henhold til tilladelsen, da moderselskabet, som stiller med en

garanti, forbliver det samme.

I sådanne tilfælde vil en ufleksibel ordning om subsidiært økonomisk ansvar

medføre, at datterselskaber i en koncern kan blive subsidiært økonomisk an-

svarlige for hinanden, samtidig med, at deres fælles moderselskab også kan

være ansvarlig qua en moderselskabsgaranti. Der er ikke i den gældende lov

mulighed for at undtage for pligten efter undergrundslovens § 29 a, stk. 1 og 2,

og dette kan, i visse tilfælde som nævnt umiddelbart ovenfor, være uhensigts-

mæssigt og komplicere de formelle ansvarsforhold unødvendigt.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 1, at med bø-

de eller fængsel indtil 4 måneder straffes den,

1) som udøver virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, og § 17 uden tilladelse

fra energi-, forsynings- og klimaministeren

(…).

Det foreslås, at ”og

§ 17”

ændres til ”eller

§ 17”

§ 38, stk. 1, nr. 1.

Den

foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er

med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer. Den foreslå-

ede ændring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen

er, at der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de i § 38, stk. 1, nr.

1 angivne elementer, og dermed, at betingelserne for at ifalde straf ikke er

kumulative.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1, nr. 2, at med bø-

de eller fængsel indtil 4 måneder straffes den,

2) som overtræder § 26, stk. 1, eller undlader at indsende prøver og andre

oplysninger efter § 34.

Det foreslås, at ”og” ændres til ”eller” i

§ 38, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede

ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den

foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer. Den foreslåede æn-

dring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at

der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de i § 38, stk. 1, nr. 2 an-

Side 32/40

givne elementer, og dermed, at betingelserne for at ifalde straf ikke er kumu-

lative.

Til nr. 14

Det foreslås, at der indsættes et bilag 1 til undergrundsloven. Bilaget angiver de

områder, hvor det fortsat vil være muligt at få tilladelse til efterforskning og

indvinding af kulbrinter.

Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 2 og de almindelige bemærk-

ninger i afsnit 2.2.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. juli

2019 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet

for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1.

januar eller den 1. juli.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 2,

præciserer det almindelige

udgangspunkt, at der i sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den, træffes afgørelse efter de regler, der er gældende på afgørelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at loven også finder anvendelse

ved behandling af ansøgninger og klagesager, der er modtaget før lovens ikraft-

træden, men som endnu ikke er færdigbehandlet.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, svarende til det, der gælder for

undergrundsloven, jf. undergrundslovens § 43.

Side 33/40

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I undergrundsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1190 af 21. september 2018,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes

således:

1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.

maj 1994 om betingelser for tildeling

og udnyttelse af tilladelser til prospek-

tering, efterforskning og produktion af

kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L

164, side 3, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-

ring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013

om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008 om

strafferetlig beskyttelse af miljøet,

EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og

om ændring og senere ophævelse af

»1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.

maj 1994 om betingelser for tildeling

og udnyttelse af tilladelser til prospek-

tering, efterforskning og produktion af

kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L

164, side 3, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-

ring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013

om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008 om

strafferetlig beskyttelse af miljøet,

EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og

om ændring og senere ophævelse af

Side 34/40

direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,

som ændret ved Rådets direktiv

2013/18/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/28/EF om

fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder på grund af

Republikken Kroatiens tiltrædelse,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

230, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.

april 2009 om geologisk lagring af

kuldioxid og om ændring af Rådets

direktiv 85/337/EØF, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning

(EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 114, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på

miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26,

side 1, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013

om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om

vurdering af visse offentlige og priva-

te projekters indvirkning på miljøet,

EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,

som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1513 af 9. september 2015 om

ændring af direktiv 98/70/EF om kva-

liteten af benzin og dieselolie og om

ændring af direktiv 2009/28/EF om

fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1, dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF af 23. april 2009 om geo-

logisk lagring af kuldioxid og om

ændring af Rådets direktiv

85/337/EØF, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF,

2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr.

1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L

140, side 114, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets afgø-

relse (EU) 2018/853 af 30. maj 2018

om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr.

1257/2013 og direktiv 94/63/EF og

2009/31/EF og Rådets direktiv

86/278/EØF og 87/217/EØF, hvad

angår procedurereglerne på området

miljørapportering, og om ophævelse

af Rådets direktiv 91/692/EØF, EU-

Tidende 2018, nr. L 150, s. 155, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle,

EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,

som ændret ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrørende

miljø på grund af Republikken Kroa-

tiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013,

Side 35/40

dets direktiv 2013/30/EU af 12. juni

2013 om sikkerheden i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter

og om ændring af direktiv

2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L

178, side 66.

nr. L 158, side 193, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om

vurdering af visse offentlige og priva-

te projekters indvirkning på miljøet,

EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1,

som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters ind-

virkning på miljøet, EU-Tidende

2014, nr. L 124, side 1, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om

sikkerheden i forbindelse med off-

shore olie- og gasaktiviteter og om

ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-

Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1 til for-

undersøgelser med henblik på efter-

forskning og indvinding af kulbrinter

kan kun gives indenfor det på bilag 1

angivne område.«

§ 3.

Energi-, forsynings- og klimami-

nisteren kan meddele tilladelse for et

tidsrum af indtil 3 år til at foretage

bestemte typer af forundersøgelser

med henblik på efterforskning og ind-

vinding af de af loven omfattede rå-

stoffer eller med henblik på anvendel-

se af undergrunden til lagring eller

andre formål end indvinding. Tilladel-

sen skal angive de områder, den om-

fatter.

§ 5.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan for et nærmere bestemt område på

nærmere fastsatte vilkår meddele til-

ladelse med eneret til efterforskning

og indvinding af et eller flere råstof-

fer. Tilladelse kan meddeles særskilt

for henholdsvis efterforskning og

indvinding. I tilladelse til efterforsk-

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Tilladelse til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter kan kun gives

indenfor det på bilag 1 angivne områ-

de.«

Side 36/40

ning kan der tillægges rettighedshave-

ren fortrinsret til indvindingstilladelse.

§ 17 a.

Rettighedshavere med tilladel-

se til efterforskning og indvinding af

kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og

drift af rørledningsanlæg i forbindelse

med indvinding af kulbrinter, jf. § 17,

skal planlægge med hensyn til opret-

holdelse og videreførelse af forsynin-

gen af kulbrinter til samfundet i til-

fælde af krisesituationer, herunder

udarbejde beredskabsplaner og gen-

nemføre nødvendige foranstaltninger

til sikring af egne anlæg, rørledninger,

kritiske systemer og data m.v. Dette

gælder også ejere af tilstødende olie-

og naturgasrørledningsanlæg, separa-

tionsfaciliteter og terminalanlæg for

råolie, jf. § 1 i lov om etablering og

benyttelse af en rørledning til trans-

port af råolie og kondensat og § 4 i

lov om kontinentalsoklen. Rettigheds-

havere og ejere skal koordinere dette

beredskab med beredskab efter anden

lovgivning.

§ 17 a, stk. 1, 2. pkt.

ændres »§ 4«

til: »§§ 3 a og 4«.

Efter § 26, stk. 4, indsættes som

stk.

»Stk.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte regler om

indhentning og indsendelse af oplys-

ninger.«

§ 29 a.

En deltager i en tilladelse efter

§§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis

overdrager tilladelsen, er subsidiært

økonomisk ansvarlig over for de øvri-

§ 29 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »En

deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23, som helt eller delvis overdra-

ger tilladelsen« til: »Den, der helt

Side 37/40

ge deltagere med andel i tilladelsen

for så vidt angår udgifter til afvikling

af anlæg, herunder afvikling af påbe-

gyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som

eksisterer på tidspunktet for overdra-

gelsen. Den overdragende deltager er

subsidiært økonomisk ansvarlig over-

for staten, hvis de udgifter, der er

nævnt i første punktum, ikke dækkes

af en anden deltager i tilladelsen.

Stk. 2.

En overdragende deltager er

ligeledes subsidiært økonomisk an-

svarlig over for staten for de i stk. 1

omhandlede udgifter, såfremt staten

har måttet påtage sig afvikling for

rettighedshaverens regning.

Stk. 3. ---

eller delvist, direkte eller indirekte,

overdrager en tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23«.

§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Den

overdragende deltager« til: »Overdra-

ger efter 1. pkt.«.

§ 29 a, stk. 2,

ændres »En over-

dragende deltager« til: »Overdrager«.

Stk. 4.

Den overdragende deltagers

§ 29 a, stk. 4,

ændres »Den over-

økonomiske ansvar gælder, uanset om dragende deltagers« til: »Overdra-

andelen eller dele heraf senere over- gers«.

drages, dog således at krav først rettes

mod den deltager, som senest over-

drog andelen.

Stk. 5.

Det er en forudsætning for

10.

§ 29 a, stk. 5,

ændres »den over-

godkendelse efter § 29 af en overdra- dragende deltager« til: »overdrager«.

gelse af en tilladelse efter §§ 5, 17

eller 23 eller en andel af en sådan, at

den overdragende deltager har afgivet

en erklæring om subsidiært ansvar, jf.

stk. 1-4, over for de deltagere, som til

enhver tid udgør rettighedshaveren til

tilladelsen, og over for staten.

Stk. 6. ---

11.

Efter § 29 a, stk. 6, indsættes som

stk. 7:

Side 38/40

»Stk.7. I forbindelse med tilladelse til

overdragelse efter § 29, stk. 1, kan

energi-, forsynings- og klimaministe-

ren i særlige tilfælde undtage fra kra-

vet om subsidiært økonomisk ansvar i

henhold til § 29 a, stk. 1 og 2.«

38.

Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes den:

1) som udøver virksomhed som

nævnt i § 1, stk. 2, og § 17

uden tilladelse fra økonomi-

og erhvervsministeren,

2) som overtræder § 26, stk. 1,

eller undlader at indsende

prøver og andre oplysninger

efter § 34,

3) som tilsidesætter påbud med-

delt i henhold til loven eller

forskrifter fastsat i medfør af

loven eller

4) som ikke inden for den frist

for aftaleindgåelse, som mini-

steren har fastsat, eller senest

samtidig med meddelelse om

ikke at ville indgå aftale om at

udnytte kapaciteter i anlæg og

installationer til tredjepartsad-

gang sletter eller tilbageleve-

rer fortrolige oplysninger, der

videregives i medfør af §§ 10

eller 17.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

12.

§ 38, stk. 1, nr. 1,

ændres »og §

17« til: »eller § 17«.

13.

§ 38, stk. 1, nr. 2,

ændres »og«

til: »eller«.

14.

Som

Bilag 1

indsættes bilag 1 til

denne lov.

Side 39/40

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

juli 2019.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse

ved behandling af ansøgninger om

tilladelse til forundersøgelser med

henblik på efterforskning og indvin-

ding af kulbrinter, tilladelse til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter,

og tilladelse til overdragelse af tilla-

delser, der før lovens ikrafttræden er

modtaget, men endnu ikke færdigbe-

handlet.

Side 40/40