Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 113
Offentligt
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Kontor
Forsyningskontor I
Dato
11. december 2018
J nr.
2018-3512
/ GREPE
Høring af udkast til ny bekendtgørelse vedr. Forsyningstilsynets kontaktud-
valg
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sender hermed bekendtgørelse om Forsy-
ningstilsynets kontaktudvalg i høring i henhold til § 8 i lov om Forsyningstilsynet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal venligst anmode om at modta-
ge eventuelle høringssvar senest den 18. januar 2018.
Høringssvaret bedes sendt til
med kopi til
samt angivelse af journalnummer 2018-3512.
Høringen er i dag offentliggjort på høringsportalen:
http://www.hoeringsportalen.dk/.
Baggrund og indhold
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i § 8 i lov om Forsyningstilsynet, nr. 690
af 8. juni 2018.
Med loven har ministeren hjemmel til at nedsætte et kontaktudvalg, som følger
udviklingen i forsyningssektorerne, og løbende kan rådgive Forsyningstilsynet og
energi-, forsynings- og klimaministeren.
Kontaktudvalget kan ikke øve indflydelse på Forsyningstilsynets arbejde, ligesom
Forsyningstilsynet skal være uafhængigt af kontaktudvalget. Kontaktudvalget er
derfor alene et formaliseret interessentforum, som Forsyningstilsynet kan inddrage
omkring forhold, som Forsyningstilsynet finder relevante at drøfte med branchen.
Forsyningstilsynet kan i øvrigt som hidtil indgå i dialog og drøftelser med såvel
branche- og forbrugerorganisationer og de regulerede virksomheder samt øvrige
myndigheder, i det omfang Forsyningstilsynet finder behov herfor.
Bekendtgørelsen er en udmøntning af energi-, forsynings- og klimaministerens
bemyndigelse til at nedsætte et kontaktudvalg i medfør af lov om Forsyningstilsy-
net.
Side 1/2