Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 112
Offentligt
Materiale til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i forbindelse med foretræde torsdag den 13.
december 2018, kl. 14.00 i vær. 2.080.
Motivationen for at foretræde for udvalget vedr. implementering af forliget den 24. oktober.
Efter vores opfattelse er det en velafbalanceret og fremsynet aftale, som er indgået den 24. oktober af
forligskredsen, men hvis Energistyrelsen får held til at fastholde krav om, at Projektbekendtgørelsen skal finde
anvendelse ved værker under 500 TJ, vil der ske følgende:
Retstilstanden er uændret, når Projektbekendtgørelsen gælder. Det betyder ansøgninger og
høringsfrister med mindst 1 års administration. Og at fjernvarmekunder rammes af prisstigninger i
lang tid.
Kravet om positiv samfundsøkonomi medfører, at ingen 50/50 projekter kan godkendes. Altså hverken
varmepumper eller kedler med biomasse bliver besluttet og etableret.
Der bliver enkelte små varmepumper etableret, når man i forvejen har en god varmekilde.
Prisen på fjernvarme i de 350 områder bliver derfor ikke lavere, men vil få store stigninger, som følge
af grundbeløbets bortfald.
Naturgas bliver derved fortsat det højest prioriterede brændsel, til skade for klimaudviklingen og
udviklingen af skovenes uudnyttede potentiale for levering af træflis. Træflis, der på den korte bane vil
blive anvendt til afbrænding og på den lange bane skal anvendes til produktion af flydende brændstof
og/eller BIOSNG.
Det kan vi ikke tro, har været intentionerne bag forliget.
Flis er et restprodukt ved produktion af industritræ
Ved plantning af nye kulturer i skoven starter vi med 3500-4000 planter i nåletræ og slutter med 400-500. Vi
skal derfor fælde mere end 3000 træer på en ha. over 40-50 årig periode, for at slutproduktet kan få den
kvalitet og dimension, som industrien ønsker.
De første gange, vi fjerner træer, er det med en stor andel til flis. Derefter bliver størstedelen anvendt til papir,
emballage, tømmer mv. til industrien. Men hele vejen er der en andel, der ikke kvalitetsmæssigt kan bruges til
andet end flis.
Hvis vi ikke anvender dette restprodukt, rådner hovedparten af det og afgiver derfor alligevel CO2
–
men uden
nogen fortrængning af fossile brændsler.
Flis og varmepumper er en god kombination
Flis og varmepumper er en god grøn kombinationsløsning til erstatning af gas med meget mindre CO2 udslip.
Store varmepumper uden biomasse som supplement er dårlige til at balancere vindmøllestrøm med
elforbruget.
Varmepumper kan ikke slukkes, når der mangler vindmøllestrøm. De skal købe strøm døgnet rundt til
markedspris og uden hensyn til kilden. Forbrugerne får kun en lavere varmepris, hvis det konkrete lokale
varmepumpeprojekt har en god varmekilde fx fra en kombinationsløsning med afbrædning af flis.
Den danske produktion af flis kan blive større
–
og det er nødvendigt
Den danske produktion af flis er stor nok til, at stort set alle decentrale varme- og kraftvarme anlæg
udelukkende kan forsynes med dansk flis. De danske skove kan producere mere, og derfor er det helt forkert
ikke at øge forbruget af flis på decentrale anlæg og kun øge forbruget på de centrale, som for hovedparten
udgøres af importeret flis.
Produktion af træ er en ressource, som samfundet får hårdt brug for til procesenergi og transport
–
fly, skib,
tunge maskiner mv. - og som Danmark af mange grunde står sig ved at producere selv. Restfraktionen, som i
dag bruges til afbrædning, kan i fremtiden bruges til produktion af biobrændsel og BioSNG ved at bruge el fra
fx vind.
1