Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 112
Offentligt
1985609_0001.png
Materiale til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i forbindelse med foretræde torsdag den 13.
december 2018, kl. 14.00 i vær. 2.080.
Motivationen for at foretræde for udvalget vedr. implementering af forliget den 24. oktober.
Efter vores opfattelse er det en velafbalanceret og fremsynet aftale, som er indgået den 24. oktober af
forligskredsen, men hvis Energistyrelsen får held til at fastholde krav om, at Projektbekendtgørelsen skal finde
anvendelse ved værker under 500 TJ, vil der ske følgende:
Retstilstanden er uændret, når Projektbekendtgørelsen gælder. Det betyder ansøgninger og
høringsfrister med mindst 1 års administration. Og at fjernvarmekunder rammes af prisstigninger i
lang tid.
Kravet om positiv samfundsøkonomi medfører, at ingen 50/50 projekter kan godkendes. Altså hverken
varmepumper eller kedler med biomasse bliver besluttet og etableret.
Der bliver enkelte små varmepumper etableret, når man i forvejen har en god varmekilde.
Prisen på fjernvarme i de 350 områder bliver derfor ikke lavere, men vil få store stigninger, som følge
af grundbeløbets bortfald.
Naturgas bliver derved fortsat det højest prioriterede brændsel, til skade for klimaudviklingen og
udviklingen af skovenes uudnyttede potentiale for levering af træflis. Træflis, der på den korte bane vil
blive anvendt til afbrænding og på den lange bane skal anvendes til produktion af flydende brændstof
og/eller BIOSNG.
Det kan vi ikke tro, har været intentionerne bag forliget.
Flis er et restprodukt ved produktion af industritræ
Ved plantning af nye kulturer i skoven starter vi med 3500-4000 planter i nåletræ og slutter med 400-500. Vi
skal derfor fælde mere end 3000 træer på en ha. over 40-50 årig periode, for at slutproduktet kan få den
kvalitet og dimension, som industrien ønsker.
De første gange, vi fjerner træer, er det med en stor andel til flis. Derefter bliver størstedelen anvendt til papir,
emballage, tømmer mv. til industrien. Men hele vejen er der en andel, der ikke kvalitetsmæssigt kan bruges til
andet end flis.
Hvis vi ikke anvender dette restprodukt, rådner hovedparten af det og afgiver derfor alligevel CO2
men uden
nogen fortrængning af fossile brændsler.
Flis og varmepumper er en god kombination
Flis og varmepumper er en god grøn kombinationsløsning til erstatning af gas med meget mindre CO2 udslip.
Store varmepumper uden biomasse som supplement er dårlige til at balancere vindmøllestrøm med
elforbruget.
Varmepumper kan ikke slukkes, når der mangler vindmøllestrøm. De skal købe strøm døgnet rundt til
markedspris og uden hensyn til kilden. Forbrugerne får kun en lavere varmepris, hvis det konkrete lokale
varmepumpeprojekt har en god varmekilde fx fra en kombinationsløsning med afbrædning af flis.
Den danske produktion af flis kan blive større
og det er nødvendigt
Den danske produktion af flis er stor nok til, at stort set alle decentrale varme- og kraftvarme anlæg
udelukkende kan forsynes med dansk flis. De danske skove kan producere mere, og derfor er det helt forkert
ikke at øge forbruget af flis på decentrale anlæg og kun øge forbruget på de centrale, som for hovedparten
udgøres af importeret flis.
Produktion af træ er en ressource, som samfundet får hårdt brug for til procesenergi og transport
fly, skib,
tunge maskiner mv. - og som Danmark af mange grunde står sig ved at producere selv. Restfraktionen, som i
dag bruges til afbrædning, kan i fremtiden bruges til produktion af biobrændsel og BioSNG ved at bruge el fra
fx vind.
1
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 112: Materiale fra partnerskabet "Træ til Energi" ifm. foretræde den 13/12-18
1985609_0002.png
Dansk flis produceres bæredygtigt
I administrationen af driften og gennemhugsterne, hvor der produceres flis, overholder vi standarderne i
’Bra heaftale o
æredygtighed’ SBP , so
indeholder krav om skovtilstand, biotopbeskyttelse,
bæredygtighed mv.
Bevar skovejernes motivation til at øge træproduktionen
Det er vigtigt at bevare motivationen hos de 25.000 skovejere til at producere ekstra i deres skove - analyser
fra Københavns Universitet viser, at produktionen kan øges betydeligt. Det kan politikerne hjælpe til ved at
sikre et stabilt marked på den mellemlange bane, indtil der udvikles endnu bedre anvendelsesområder for
dem.
Ifølge IPCC er skov, skovrejsning og træ meget vigtige redskaber i 1,5 gradsscenariet, så hvorfor ikke fremme
anvendelsen og udviklingen af disse vigtige ressourcer i Danmark.
Tabere hvis ikke der sker noget
Det dansk producerede flis udgør 90 % af flisleverancerne til de decentrale værker, hvorimod dansk flis
kommer til at udgøre meget lille del af flisforbruget til de centrale kraftværker, der er under omstilling. Her vil
biomassen blive importeret og sejlet ind
på samme måde som kul tidligere blev.
Hvis man, som det ser ud nu, øger forbruget af flis på de centrale kraftværker og reducerer det på de
decentrale værker, så er vinderne de store energiselskaber samt de udenlandske producenter af flis, og taberne
er de danske varmeforbrugere, klimaet samt de danske skovejere.
Opfordring til udvalget
Vi opfordrer til, at Folketinget bakker op om forliget fra den 24. oktober med en enkel implementering af
kombinationsløsninger for varmepumper og biomassekedler.
Folketinget bør derfor kræve af Energistyrelsen, at aftalen fra 24. oktober om udmøntning af Energiforliget
fra 29. juni bliver indarbejdet i de regler Energistyrelsen skriver.
10-12-2018
Med venlig hilsen
Svend J Christensen
Seniorko
sule t, ”Træ til E ergi”
Telefon +45 23409262
[email protected]
Fakta om aktørerne i Træ til Energi:
HedeDanmark a/s
er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Med cirka 800
medarbejdere og en årlig omsætning på knap 1,7 mia. kr. er vi Danmarks største og ledende inden for serviceydelser til
skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. Vi er ejet af foreningen Hedeselskabet, som
arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer. Læs mere om HedeDanmark på
www.hededanmark.dk
2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 112: Materiale fra partnerskabet "Træ til Energi" ifm. foretræde den 13/12-18
1985609_0003.png
De Danske Skovdyrkerforeninger
er koordinerende organ for 5 lokale, selvstændige Skovdyrkerforeninger, der
repræsenterer cirka en tredjedel af Danmarks skovejere svarende til op mod 5.000 medlemmer. Foreningerne er
tilsammen involveret i driften af 85.000 hektar skov. Herudover samarbejder De Danske Skovdyrkerforeninger med både
kommunale og private virksomheder om pasning af grønne arealer. Læs mere på
www.skovdyrkerne.dk
Dansk Skovforening
er skovenes politiske talerør og brancheorganisation for danske private og offentlige skovejere.
Desuden er en række personer, virksomheder og organisationer, der ikke ejer skov, medlemmer.
Dansk Skovforening
arbejder for at fremme danske skov- og naturejeres erhvervsmæssige og faglige interesser og ejernes mulighed for at
bevare og udvikle naturværdier. Læs mere på
www.skovforeningen.dk
3