Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 110
Offentligt
1985058_0001.png
Besvarelse af spørgsmål stillet på Samråd D om åben dør-projektet i Jammer-
land Bugt
Kontor
Energikontor I
Dato
29. november 2018
J nr.
2018-3161
/ MESAJ
Rasmus Horn Langhoff (S) stillede på Samråd D om Jammerland Bugt følgende
spørgsmål som hermed besvares.
Spørgsmål
Den kommunale indsigelsesret bliver aktiveret, hvis European Energy ønsker støtte
via det teknologineutrale udbud. Er der andre måder, der kan tænkes, hvorpå den
kommunale indsigelsesret vil blive aktiveret?
Svar:
Den kommunale indsigelsesret gør det muligt for en kommunalbestyrelse at frem-
sætte sin eventuelle indsigelse mod opførelse af kystnære møller i forbindelse med
myndighedshøringen af forundersøgelsesansøgninger via åben dør-ordningen.
Denne kommunale indsigelsesret har ikke været gældende for projektet i Jammer-
land Bugt, da indsigelsesretten ikke var indført, da projektet fik forundersøgelsestil-
ladelse.
Det er dog fastsat i udbudsbetingelserne i det teknologineutrale udbud, at åben
dør-projekter, som planlægges placeret op til 8 km fra en eller flere kommuners
kyststrækning, er underlagt kommunal indsigelsesret. Hvis man ønsker at deltage i
de teknologineutrale udbud skal projektudvikler i forbindelse med ansøgningen om
at deltage fremsende en støtteerklæring fra den eller de berørte kommuner. Dette
gælder også for projekter, der ikke har været omfattet af de gældende regler om
kommunal indsigelsesret, som det er tilfældet med projektet i Jammerland Bugt.
Energistyrelsen har oplyst mig om, at der herudover ikke er andre måder, hvorpå
den kommunale indsigelsesret kan aktiveres. Endvidere har Energistyrelsen infor-
meret mig om, at de ikke er bekendte med andre måder, hvorpå projektet i Jam-
merland Bugt vil kunne opnå offentlige støttekroner.
Side 1/1