Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 106
Offentligt
Komitenotat til EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik
Dato
5. december 2018
Kommissionens forordningsforslag i henhold til Europa Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for
fastsættelse af krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til
husholdningsbrug samt ophævelse af forordning (EF) 643/2009
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til forordning om rammerne for fastsættelse af
krav til miljøvenligt design (ecodesign) af energirelaterede produkter samt ændrin-
ger til forordning (EU) 643/2009 (komitesag). Forslaget regulerer energieffektivi-
tetskrav, ressourceeffektivitetskrav, samt informationskrav vedr. energi- og miljø-
forhold for køle/fryseapparater til husholdningsbrug.
Forslaget er sat til afstemning på et møde i Den Regulerende Komite for Ecodesign
den 10. december 2018. Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser og til generelt ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
1. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 9. november 2018 fremsendt forslag til en ecode-
sign-forordning for
køle/fryseapparater til husholdningsbrug.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/125 (EU) om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design
af energirelaterede produkter
–
det såkaldte Ecodesigndirektiv.
Forslaget skal behandles efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i Rå-
dets afgørelse 1999/468/EF. Det forventes, at forslaget bliver sat til afstemning på
den Regulerende Komités møde den 10. december 2018.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalifi-
ceret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig
imod inden for tidsfristen.
Side 1/4