Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 105
Offentligt
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration/Forvaltning
og Administration af VE-
ordninger
Dato
6. december 2018
J nr.
2018-19031
Høring over udkast til bekendtgørelse om fritagelse for betaling til dækning af
offentlige forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i lov om elforsyning for
øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet af
egenproducenten
Energistyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om fritagelse fra betaling
til dækning af offentlige forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i lov om elforsyning
for øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet af
egenproducenten i høring.
Høringssvar bedes sendt til:
med kopi til
med angivelse
af journalnummer: 2018-19031 senest
den 3. januar 2019.
Baggrund og indhold
For at lette de administrative byrder som private og erhvervslivet har haft i
forbindelse med deres ønske om at forbruge deres egen produktion af elektricitet
fra VE-anlæg samtidig med produktionen (øjebliksforbrug), foreslår
Energistyrelsen, at der indføres en ny procedure herfor. Udkastet til
bekendtgørelsen, som sendes i høring nu, afskaffer den tidligere praksis, hvor
anlægsejerne skulle søge om tilsagn om nettoafregning inden projektets
påbegyndelse, og om endelig afgørelse om nettoafregning efter nettilslutning af
VE-anlægget. Den nye PSO-tariffritagelse gælder alene øjebliksforbrug. Det vil
sige, at PSO-tariffritagelsen, som reguleres af bekendtgørelsen, gælder alene det
forbrug, som anlægsejeren producerer og forbruger direkte og uden at elektriciteten
har været sendt ud på det kollektive elforsyningsnet (øjebliksforbrug).
Bekendtgørelsen udstedes i medfør af elforsyningslovens § 8 a og § 8 b og giver
mulighed for fritagelse for betaling af offentlige forpligtelser i sin helhed for anlæg
under 50 kW for solcelleanlæg, 25 kW for vindmøller og 11 kW for kraftvarmeanlæg
og elproduktionsanlæg, som ikke er solcelleanlæg eller vindmøller. For anlæg over
ovennævnte størrelser giver bekendtgørelsen fritagelse for at betale til dækning af
pristillæg til miljøvenlig elektricitet.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2