BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

For Arbejdstilsynet, december 2017

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Om Lauritzen Consulting

Lauritzen Consulting er etableret ultimo 2015. Vi tilbyder analy-

ser

–

såvel til strategiske overvejelser og beslutninger som til im-

plementering. Vi laver både kvalitative analyser (fx survey-base-

rede) og kvantitative analyser (effektanalyser, tidsrækkeanalyser,

databaseanalyser mv.).

Arbejdsopgaverne afspejler de udfordringer, som stifteren Finn

Lauritzen har beskæftiget sig med. De vigtigste er:

Internationalt samarbejde

Erhvervsforhold og erhvervspolitik

Konkurrence- og udbudsforhold

Professionel og kritisk evaluering af initiativer og

projekter.

Lauritzen Consulting

C. F. Richs Vej 5

DK-2000 Frederiksberg

+45) 20 44 03 25

[email protected]

www.flauritzen.dk

Om Oxford Research

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus

på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, imple-

menteringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myn-

digheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver

også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og for-

midler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kom-

binerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kom-

munikation

–

på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden,

der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark,

Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford

Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20, 4.

DK-2000 Frederiksberg C

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Indhold

Resumé

1.1

Resultater

Baggrund

2.1

2.2

2.3

Overordnet præsentation af design og data

Analysens struktur: før, under og efter tilsyn

Læsevejledning

Før tilsynet

–

forberedelse

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Hvordan har virksomhederne forberedt sig til tilsynet?

Har virksomheden sikret sig, at de relevante personer (A- og B-siden) kan deltage i tilsynsbesøget, og

Påvirker det virksomhedens opfattelse af ARbejdstilsynet, om tilsynet er anmeldt/uanmeldt?

Hvordan oplever virksomheden den første kontakt med Arbejdstilsynet?

Hvordan er virksomhedens motivation inden tilsynet?

Hvad er virksomhedernes forventninger til tilsynsbesøget, og bliver de indfriet?

hvordan?

Under besøget

–

dialog og afdækning

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Hvem deltog ved tilsynsbesøget?

Vurderer A- såvel som B-siden, at de rette personer har været til stede?

Tilsynstypens betydning for forståelsen for, hvorfor arbejdsmiljøproblemer skal løses

Tilsynstypens betydning for dialogen under tilsynet

Tilsynstypens betydning for, om Arbejdstilsynet opleves som medspiller eller modspiller

Oplever tilsynsførende, at virksomhederne var bedre forberedte?

Tilsynstypens betydning for muligheden for at afdække arbejdsmiljøet i virksomheden

Efter besøget

–

udbytte og forankring

5.1

5.2

udbytte og forankring på kort sigt

dbytte og forankring på længere sigt

Tværgående temaer

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

virksomhedernes størrelse

virksomhedernes økonomi mv.

karakteren og kompleksiteten af arbejdsmiljøproblemerne

–

kan de skjules ved anmeldte tilsyn?

videndeling mellem virksomhederne

branchespecifikke forhold

Analyse af kørsel

Konklusion

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

10.

Anbefalinger

Metode og datagrundlag

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

10.6

Virksomhederne

Casestudiets indhold

Proces og Kvalitetssikring af data

Udvælgelse af brancher

Design af forsøg; Kvantitativ analyse

Metode

–

kvantitativ del

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Resumé

Arbejdstilsynet har i perioden juli 2016-juli 2017 gennemført et forsøg, hvor risikobaserede tilsyn an-

meldes, således at virksomheden kender dato og starttidspunkt for tilsynets gennemførelse. Forsøget

er en del af den politiske aftale fra 2015, ’Aftale om styrket arbejdsmiljøindsats’.

Oxford Research har i samarbejde med Lauritzen Consulting gennemført en kvalitativ evaluering af

Arbejdstilsynets forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn. I forlængelse af denne evaluering

har Oxford og Lauritzen udfærdiget en samlet evaluering baseret på de kvalitative interviews og data

fra Arbejdstilsynets brugerundersøgelse og tilsynsdata.

Evalueringen skal vurdere betydningen af, at et tilsyn er anmeldt fremfor varslet. Ved et anmeldt til-

syn kender virksomheden datoen for tilsynet og et tidsinterval på to timer, inden for hvilket tilsynet

forventes at starte. Virksomheden kan desuden foretage ombooking af tidspunktet. Ved et varslet

tilsyn bliver virksomheden gjort bekendt med, at den inden for de kommende tre måneder vil mod-

tage et tilsyn.

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af observation af 63 tilsyn (43 anmeldte og 20 varslede) i

andet halvår af 2016 og første halvår af 2017. Ved hvert tilsyn er der efterfølgende gennemført inter-

views med tilsynsførende samt virksomhedens repræsentanter (A- og B-side). Virksomhedsrepræ-

sentanterne er også interviewet efter 2-6 uger og igen efter 6-10 måneder. Udover det kvalitative da-

tamateriale er der inddraget data fra Arbejdstilsynets brugerundersøgelse samt reaktionsdata fra Ar-

bejdstilsynet.

1.1

RESULTATER

Evalueringen viser, at det at anmelde et tilsyn har en vis indflydelse på tilsynet. Betydningen af, at

tilsynet er anmeldt, er ikke stor, men omvendt er ulemperne heller ikke tydelige. Hovedparten af Ar-

bejdstilsynets hypoteser kan hverken af- eller bekræftes, hvilket viser, at trods et metodisk design

med en sammenligningsgruppe blandt varslede tilsyn er det vanskeligt at udlede fordele og ulemper,

der er generelt gyldige.

Et entydigt positivt resultat er dog, at de rette personer fra virksomheden i signifikant højere grad

deltager, når tilsynet er anmeldt, end når det er varslet. Ligeledes er der signifikant færre APV-afgø-

relser ved anmeldte tilsyn, hvilket tyder på en bedre forberedelse af tilsynet hos virksomhederne.

I tillæg hertil viser Arbejdstilsynets egne data, at anmeldelse af tilsyn fører til væsentligt færre for-

søgte besøg, hvor tilsynet ikke gennemføres, og at flere tilsyn kan gennemføres under et besøg.

Der er ikke fundet entydige ulemper ved anmeldte tilsyn i forhold til tilsynets indhold. Dog viser Ar-

bejdstilsynets registreringer, at anmeldte tilsyn fører til længere tids kørsel til tilsynene og et større

tidsforbrug ved tilsynene.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Generelt er effekten af anmeldelse beskeden, men selvom det kun er få af evalueringens fund, som

har givet entydigt positive resultater, er anbefalingen, at Arbejdstilsynet med fordel kan anmelde

flere tilsyn.

1.1.1

Resultater for specifikke virksomheder og brancher

Forskellen mellem anmeldte tilsyn og varslede tilsyn viser sig at have en tydelig sammenhæng med

virksomhedens størrelse.

For virksomheder med færre end 35 ansatte viser reaktionsdata, at der træffes signifikant færre APV-

afgørelser ved anmeldte tilsyn. Samtidig er repræsentationen af en arbejdsmiljørepræsentant under

tilsynet markant højere i mindre virksomheder ved anmeldte tilsyn, men også andelen af ledere re-

præsenteret er højere. Store virksomheder med over 100 ansatte har derimod ikke en signifikant an-

derledes repræsentation af ledere og medarbejdere under tilsynet og heller ikke udbytte i form af

færre APV-afgørelser.

Brancher med skiftende arbejdstider og mange deltidsansatte

– som ’Døgn og hjemmepleje’ og ’De-

tailhandlen’ –

har stort udbytte af, at tilsynet er anmeldt, og at de på baggrund heraf kan planlægge,

at de rette personer er til stede. Det samme gælder for virksomheder i branchen ’Landbrug,

skov-

brug og fiskeri’,

hvor arbejdet ofte udføres

på forskellige lokationer. Her er sandsynligheden for, at

lederen er til stede, signifikant højere ved anmeldte tilsyn.

I analyser, hvor der tages højde for virksomhedsstørrelse og årstid for tilsyn, er der færre påbud,

men flere ulykkesafgørelser i butikker.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

2. Baggrund

Arbejdstilsynet har i perioden juli 2016-juli 2017 gennemført et forsøg, hvor risikobaserede tilsyn an-

meldes, således at virksomheden kender dato og starttidspunkt (inden for et to-timers interval) for

tilsynets gennemførelse. Forsøget er en del af den politiske aftale fra 2015,

’Aftale om styrket ar-

bejdsmiljøindsats’.

Ifølge den politiske

aftale er formålet ”…

at få mere detaljeret viden om, hvilken betydning anmel-

delse af det risikobaserede tilsyn har for virksomhedernes forberedelse og udbytte af tilsynet samt

Arbejdstilsynets muligheder for fx at afdække arbejdsmiljøproblemer og gennemføre selve tilsynet”

Forsøget er gennemført i udvalgte brancher, ved at de virksom-

heder, for hvilke der var planlagt et almindeligt, risikobaseret til-

syn, i stedet for varsling fik et anmeldebrev med tid og dato for

tilsynets gennemførelse. Kontrolvirksomhederne var så de virk-

somheder inden for samme branche og størrelsesgruppe, som

havde modtaget et varslet tilsyn. Dette gav i alt 2.471 virksomhe-

der med anmeldt tilsyn og 8.315 kontrolvirksomheder.

Forskellen på varslet og anmeldt tilsyn er, at mens virksomheden

kender datoen ved anmeldte tilsyn, oplyses den ved varsling alene

om, at Arbejdstilsynet kommer på tilsyn inden for de kommende

tre måneder.

Ved et

anmeldt tilsyn

kender virk-

somheden datoen for tilsynet og et

tidsinterval på to timer

inden for hvil-

ket tilsynet forventes at starte. Virk-

somheden kan foretage ombooking.

Ved et

varslet tilsyn

bliver virksomhe-

den gjort bekendt med, at den inden

for de kommende tre måneder vil

modtage et tilsyn.

Samlet består evalueringen af forsøget af tre selvstændige analytiske kilder, der i nærværende rapport

er samlet i én dybdegående vurdering af forsøgets resultater. Den samlede evaluering har fulgt for-

søgsperioden fra juli 2016 og er afsluttet i december 2017. Nærværende samlede afrapportering er

udfærdiget af Oxford Research i samarbejde med Lauritzen Consulting.

2.1

OVERORDNET PRÆSENTATION AF DESIGN OG DATA

Forsøget er fulgt med indhentelse af både kvalitative og kvantitative data via tre analytiske kilder.

http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Styrket-arbejdsmiljoeindsats.aspx

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Figur 2.1. De tre analytiske kilder til rapporten

Tilsynsdata

fra AT ved

hhv. anmeldte og varslede

tilsyn vedr.:

•

Deltagelse i tilsyn

Antal afgørelser

Typen af afgørelser

Antal genbesøg

Antal forgæves besøg

Faktisk anvendt tid vs.

planlagt.

Kvalitativ evaluering:

63 cases fordelt på fem brancher. Ca-

sestudiet har indeholdt:

Observation ved tilsyn + interview af

leder, medarbejderrepræsentant og

tilsynsførende ved tilsyn.

Opfølgende interview med leder og

medarbejderrepræsentant to uger ef-

ter + 6-10 måneder efter tilsyn.

Brugerundersøgelse

foreta-

get af AT:

•

Tilstedeværelse af rele-

vante personer

Forberedelse af tilsynet

Opmærksomheden på ar-

bejdsmiljøet i virksomhe-

den

Kendskab til tidspunktet

for besøget.

Samlet vurdering af forsøget med anmeldte tilsyn

Arbejdstilsynet har selv indsamlet kvantitative data i to undersøgelser. Dels om antal og typer af af-

gørelser afgivet i de to tilsynsformer i perioden samt antallet af forgæves besøg og den anvendte tid.

Tabel 2.1. viser fordelingen af anmeldte og varslede tilsyn i brancher for denne undersøgelse. Dels

en brugerundersøgelse blandt en stikprøve af de udvalgte virksomheder. Tabel 2.2. viser datagrund-

laget for brugerundersøgelsen.

Tabel 2.1. Besøg opdelt på branche

Anmeldte tilsyn

Butikker

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og hjemme-

pleje

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Metal og maskiner

Transportmidler

Total

Kilde: Arbejdstilsynets registre

472

(19 %)

427

(17 %)

380

(15 %)

473

(19 %)

364

(15 %)

355

(14 %)

2.471

(100 %)

Kontrolgruppe

2.551

(31 %)

1.488

(18 %)

795

(10 %)

1.553

(19 %)

1.261

(15 %)

667

(8 %)

8.315

(100 %)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Tabel 2.2. Brugerundersøgelsens datagrundlag

Anmeldte tilsyn/antal besvarelser

Brugerundersøgelse 2017

Brugerundersøgelse 2016

Kilde: Arbejdstilsynets registre

126

131

Herudover har Oxford Research i samarbejde med Lauritzen Consulting gennemført en kvalitativ

evaluering baseret på 63 casestudier af gennemførte tilsyn. I tabel 2.3 har vi opstillet en oversigt over

casestudierne. Som det fremgår af tabellen, er tre af disse casestudier gennemført som pilotstudier i

evalueringens opstart. Pilotstudierne førte ikke til store ændringer i det metodiske setup, hvorfor de

tre pilotcases indgår som en del af det samlede datamateriale.

Tabel 2.3. Oversigt over gennemførte casebesøg (+ pilot-casebesøg)

1-9

10-34

35+

1-9

ansatte

Anmeldte

Varslede

Butikker

2 (+1)

Daginstitution

5 **

Transportmidler

6 (+1) *

10-34

ansatte

35+

ansatte

I alt

Landbrug

Døgninstitutio-

1 (+1)

ner og hjemme-

pleje

I alt

60 (+3)

*Note: Én virksomhed var lukket, da tilsynsførende ankom. I én virksomhed havde arbejdspladsen ikke modtaget an-

meldelsen og havde pædagogisk dag med ekstern oplægsholder. I én virksomhed var de ansatte ikke til stede. I én virk-

somhed var der ingen ansatte. I én virksomhed dukkede tilsynsførende ikke op.

Ud af de i alt 63 gennemførte casebesøg er tilsynet ikke gennemført i fem tilfælde. Der er dermed

indholdsmæssige data fra 58 tilsyn.

2.2

ANALYSENS STRUKTUR: FØR, UNDER OG EFTER TILSYN

Arbejdstilsynet har opstillet fem temaer med tilhørende underspørgsmål. Temaerne forholder sig til

forskellige faser i processen: før, under og efter tilsynet. Underspørgsmålene udgør strukturen for

hvert kapitel, mens temaerne er følgende:

Tema 1: Hvilken betydning har det for virksomhedens forberedelse af det risikobaserede tilsyn, at

tilsynet er anmeldt i forhold til ikke-anmeldt?

Tema 2: Hvordan virksomheden og den tilsynsførende oplever tilsynsbesøget, herunder oplevelsen

af dialogen, når tilsynet er anmeldt i forhold til ikke-anmeldt.

Tema 3: Hvilken betydning har det for Arbejdstilsynets mulighed for at afdække arbejdsmiljøet på

virksomheden, at tilsynet er anmeldt i forhold til ikke-anmeldt?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Tema 4: Hvad er de umiddelbare virkninger af besøget på arbejdsmiljøet, når tilsynet er anmeldt i

forhold til ikke-anmeldt?

Tema 5: Hvad er virksomhedens udbytte af besøget 6-10 måneder efter tilsynet, når tilsynet er an-

meldt i forhold til ikke-anmeldt?

Nedenfor gengives Arbejdstilsynets forandringsteori for forsøget med anmeldte tilsyn. Forandrings-

teorien forholder sig ligesom de fem temaer til faserne før, under og efter selve tilsynet.

Figur 2.2. Arbejdstilsynets forandringsteori for det anmeldte tilsyn (fremlagt i udbudsmaterialet)

Før tilsynet

Virksomheden forbereder sig

på tilsynet

Virksomheden løser eventuelle proble-

mer inden tilsynet

De rette medarbejdere er til

stede

Virksomheden bliver ikke over-

rasket over besøget

Virksomheden gemmer ar-

bejdsmiljøproblemerne

væk/undlader at udføre bela-

stende opgaver

Arbejdsmiljøproblemerne kan nemt af-

dækkes

Opleves besøget og dialogen positivt?

Under tilsynet

Arbejdsmiljøproblemerne i virksomhe-

den opdages ikke

Dialogen ruster virksomheden

til at handle

Efter tilsynet

De rette medarbejdere har væ-

ret til stede

Virksomheden forebygger lignende ar-

bejdsmiljøproblemer

Arbejdstilsynets vejledninger forankres

i virksomheden

Forandringsteorien illustrerer en række hypoteser om de anmeldte tilsyns virkning. Disse fremlægges

i prosaform nedenfor:

H1: Hvis virksomheden kender tidspunktet for, hvornår Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil den igangsætte mulige

tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet forud for besøget for at imødegå mulige påtaler.

H2: Anmeldelse betyder, at virksomheden sikrer sig, at de rette personer kan deltage i besøget, da der er lagt vægt på

dette i anmeldebrevet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

H3: Hvis virksomheden oplever, at den har indflydelse på, hvornår Arbejdstilsynets besøg finder sted, og tidspunktet

kendes, vil AT opleves som en medspiller.

H4: Når tilsynet er anmeldt, og de rette personer derfor er til stede, er det nemmere for Arbejdstilsynet at indhente op-

lysninger fra både ledelse og medarbejderside samtidig og dermed nemmere at afdække evt. arbejdsmiljøproblemer.

H5: Når besøget er anmeldt frem for uanmeldt, er der større sandsynlighed for, at der har været en god dialog, og at

virksomheder føler sig hjulpet videre af Arbejdstilsynet og dermed rustet til handling.

H6: Når både A- og B-side har været til stede under besøget, er der opnået en fælles forståelse for arbejdsmiljøproble-

merne, og hvad der skal gøres, og de kan tage dialogen og samarbejdet med hinanden, fordi de har den samme viden og

en fælles forståelse for evt. problemer.

I den empiriske og analytiske test af ovenstående forandringsteori inkluderes en række kontekstfak-

torer, som forventes at have betydning:

•

Branche

Virksomhedens størrelse

Samarbejdet i virksomheden

Karakteren af arbejdsmiljøproblemer

Økonomiske og personalemæssige forhold i virksomheden

Videndeling mellem virksomheder.

Kontekstfaktorerne inddrages løbende i analysen, som er struktureret ud fra de underspørgsmål, Ar-

bejdstilsynet ønsker svar på, under hvert enkelt tema.

2.3

LÆSEVEJLEDNING

Strukturen i afrapporteringen tager udgangspunkt i analysens struktur, som beskrevet ovenfor.

I kapitel 3 analyseres betydningen af tilsynsform i forhold til tiden før tilsynet, dvs. forberedelse, den

første kontakt mv.

Kapitel 4 omhandler selve tilsynet, herunder bl.a. dialogen og afdækningen af arbejdsmiljøproble-

mer.

I kapitel 5 analyseres tilsynenes efterfølgende betydning, dvs. udbytte og forankring. Kapitlet er op-

delt, så der først ses på de kortsigtede virkninger (afsnit 5.1) og herefter på de langsigtede virkninger

(afsnit 5.2).

Kapitel 6 vurderer forskellige kontekstfaktorers betydning via tværgående temaer såsom branche og

virksomhedernes størrelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Kapitel 7 samler op på analyserne og konkluderer, mens de udledte anbefalinger findes i kapitel 8. I

kapitel 9 beskrives dataindsamlings- og analysemetoder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

3. Før tilsynet

–

forberedelse

Som forandringsteorien illustrerer, forventes det anmeldte tilsyn at påvirke virksomhederne allerede

inden selve tilsynet. Således forventes det, at kendskab til, hvilken dato Arbejdstilsynet besøger virk-

somheden, giver anledning til, at virksomheden forbereder sig. I dette kapitel analyseres tema 1:

Hvilken betydning det har for virksomhedens forberedelse af det risikobaserede tilsyn, at tilsynet er

anmeldt i forhold til ikke-anmeldt. Analysen struktureres efter de evalueringsspørgsmål, Arbejdstilsy-

net har opstillet.

3.1

HVORDAN HAR VIRKSOMHEDERNE FORBEREDT SIG TIL TILSYNET?

Virksomhedernes forberedelse er både afdækket ved at spørge til tilsynsførendes vurdering, efter at

tilsynet er gennemført, via konsulentteamets observationer under tilsynet og Arbejdstilsynets bruger-

undersøgelse. Herudover er virksomhedsrepræsentanterne i de opfølgende interviews blevet bedt

om at vurdere deres forberedelse.

Arbejdstilsynets bagvedliggende hypotese er, at hvis virksomheden kender tidspunktet for, hvornår

Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil den igangsætte mulige tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet

forud for besøget for at imødegå mulige påtaler.

I Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016 angiver 51 pct. af virksomhederne med anmeldte til-

syn,

at de i ’høj grad’ havde forberedt besøget, mens 35

pct.

angiver ’i nogen grad’ og 14

pct., at de

’slet ikke eller i ringe grad’ havde forberedt sig til tilsynsbesøget.

Figur 3.1. Forberedelse før anmeldt tilsynsbesøg

51%

35%

14%

Vi havde forberedt besøget

Slet ikke eller i ringe grad

I nogen grad

I høj eller meget høj grad

Kilde: Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Vores vurdering under tilsynet bekræfter denne fordeling i virksomhedernes egen opfattelse af at

være forberedte. I vores vurdering som ekstern observatør ved de konkrete tilsyn vurderer vi imid-

lertid, at det er en lavere andel af virksomhederne, der er godt forberedt.

Vi vurderer, at knap halvdelen af virksomhederne med de anmeldte tilsyn i nogen grad havde forbe-

redt sig, mens dette kun var tilfældet for cirka en tredjedel af virksomhederne med varslede tilsyn. I

tolkningen er det værd at erindre, at også virksomhederne med varslede tilsyn har mulighed for at

forberede sig og få taget hånd om materielle

arbejdsmiljøproblemer, idet de også er ”advaret” om et

snarligt tilsyn.

Vi ser dermed den forventede forskel. Forskellen bliver endnu mere tydelig, når vi ser på de virk-

somheder, hvor vi vurderer, at der slet ikke er sket nogen form for forberedelse. Dette gælder for en

tredjedel af de varslede tilsyn, mens kun cirka hver tiende virksomhed med anmeldte tilsyn vurderes

at være helt uforberedte.

Der, hvor der er sket forberedelse, er der imidlertid stor forskel på, i hvilken grad virksomhederne

har forberedt sig. Vores generelle vurdering er, at hovedparten er forberedte ved at have et mødelo-

kale klar samt ved, at de rette personer er til stede.

”De havde ikke gjort noget særligt. Udover at de havde fået gjort rent”

(tilsynsførende v. anmeldt tilsyn).

Når vi går mere i dybden i forhold til, hvori forberedelsen består, er det for begge tilsynsformer of-

test en gennemgang af APV’en. Dette kan både være blot at tjekke op på, at APV’en er fuldstændig,

eller at få klaret eventuelle ”hængepartier”.

Der er ikke mange, der iværksætter materielle ændringer

eller gennemgår specifikke arbejdsgange (under hver femte for begge tilsynsformer). En gennem-

gang af APV’en som forberedelse gælder for under halvdelen af de anmeldte tilsyn.

Ved de varslede

tilsyn har virksomhederne typisk gennemgået deres papirer, da de fik varslingsbrevet. Andelen af

virksomheder i det kvalitative materiale, der forbereder sig på de varslede tilsyn, er i samme størrel-

sesorden som ved de anmeldte tilsyn. Forskellen er, at det ved de anmeldte tilsyn står mere friskt i

erindringen hos virksomhederne.

Den kvalitative vurdering af APV’en som

nærliggende fokus for forberedelsen af tilsynet understøt-

tes af, at der gives signifikant færre påbud om APV i de anmeldte tilsyn. Det fremgår af figur 3.2 ne-

denfor, og forskellen er statistisk signifikant.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Figur 3.2. Tilsynsforløb med påbud om APV

12%

Påbud om APV

Anmeldt tilsyn (n=2.471)

Kontrolgruppe (n=8.315)

Kilde: Arbejdstilsynets registre

Der ses således en vis grad af øget forberedelse i de anmeldte tilsyn

– centreret omkring APV’en –

men både ud fra vores eksterne vurdering og virksomhedernes egen vurdering er der stadig et uud-

nyttet potentiale. Det uudnyttede potentiale ligger dels i, at det ikke er alle virksomheder, der forbe-

reder sig, og dels i at nogle kun forbereder sig ved at sørge for at være til stede. Det er kun få virk-

somheder, der har gennemgået deres arbejdsmiljø forud for tilsynet.

Der er selvfølgelig eksempler på en høj grad af forberedelse

–

men dette er særtilfælde. Det mest ex-

ceptionelle eksempel, vi har mødt, er beskrevet i tekstboksen.

Tekstboks 1: Observation ved anmeldt tilsyn

Der, hvor forberedelsen i sit indhold afviger

mest afhængigt af tilsynsformen, er ved, at

kun én ud af ti virksomheder med varslet til-

syn afholder et forberedende møde, mens

dette er tilfældet for fire ud af ti virksomhe-

der med anmeldt tilsyn.

Samlet finder vi, at virksomheder med an-

meldte tilsyn forbereder sig i højere grad end

virksomheder med varslede tilsyn, men at

denne forberedelse er begrænset.

Indholdsmæssigt går forberedelsen hovedsa-

geligt på at tjekke op på APV’en og for de

På en stor transportvirksomhed står leder, AMR og en re-

præsentant fra hovedkontorets HR-afdeling klar. Der er

forberedt en PowerPoint-præsentation af virksomhedens

AMO-arbejde, ulykkesstatistik og sygefravær.

Virksomheden tager dermed teten og sætter dagsordenen.

Den arbejder utvivlsomt systematisk og seriøst med sit ar-

bejdsmiljø og får det formidlet.

Denne forberedelse ændrer rollerne i tilsynet, hvor tilsyns-

førende bliver den lyttende gæst. I et efterfølgende inter-

view med den tilsynsførende vurderer han selv sin rolle

som tilbagetrukket. Han påpeger, at han ville have kunnet

påtale få fejl, men begrunder sit fravalg af at gøre dette

med, at den begejstrede og anerkendende rolle motiverer

virksomheden til at fortsætte det gode arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

anmeldte tilsyn specifikt at afholde et forberedende møde. Til trods for den øgede forberedelse

blandt anmeldte tilsyn er det stadig kun knap halvdelen af virksomhederne med anmeldt tilsyn, der

har forberedt sig forud for tilsynet.

I forlængelse heraf er det netop forberedelsen, de tilsynsførende nævner, når spørgsmålet går på,

hvad der efter deres vurdering kunne have gjort tilsynet bedre. De tilsynsførende giver dermed ud-

tryk for, at en bedre forberedelse giver et bedre tilsyn, bl.a. når

APV’en er bragt med til mødet, så

der er noget konkret at tale ud fra.

”Hvis

de havde forberedt sig lidt mere, kunne det være blevet et bedre tilsyn”

(tilsynsførende v. anmeldt tilsyn).

I de opfølgende interviews med repræsentanter fra virksomheder 2-6 uger efter tilsynet vurderer to

ud af ti virksomhedsrepræsentanter (både A- og B-side) ved anmeldte besøg, at de kunne have for-

beredt sig bedre. Deres egen oplevelse af forberedelsen er dermed noget mere positiv, end både vi

og tilsynsførende oplever det, hvilket også ses i brugerundersøgelsen, hvor de i graden af forbere-

delse har en højere vurdering, end vi har.

Vores generelle vurdering er, at virksomhederne med anmeldte tilsyn (såvel som varslede) ikke ud-

nytter mulighederne for forberedelse i særlig høj grad.

3.2

HAR VIRKSOMHEDEN SIKRET SIG, AT DE RELEVANTE PERSONER (A- OG

B-SIDEN) KAN DELTAGE I TILSYNSBESØGET, OG HVORDAN?

Når vi har spurgt såvel A som B-siden om, hvilken betydning det har, at tilsynet er hhv. an-

meldt/varslet, har hovedparten blandt de anmeldte påpeget muligheden for at kunne planlægge det

sådan, at de rette personer har kunnet deltage.

Det er lederne, der har modtaget anmeldebrevet, og derfor også lederne, der har gjort sig mere ud-

talte overvejelser om deltagerkredsen. I nedenstående citat fortæller en leder, at virksomheden har

benyttet sig af muligheden for at ombooke tidspunktet, således at de rette personer har kunnet være

til stede.

”Nej,

vi har ikke gjort noget andet, end at de rette var til stede. Vi fik rykket mødet, så det passede bedre til os”

(le-

der v. anmeldt tilsyn).

På et botilbud med anmeldt tilsyn har lederen gjort sig den overvejelse, at han ønsker alle faggrupper

repræsenteret ved tilsynet.

”Jeg

havde bedt om, at de forskellige faggrupper var repræsenteret”

(leder v. anmeldt besøg, botilbud).

Som beskrevet i tekstboks 1 er der også enkelte steder, hvor der har deltaget repræsentanter fra ho-

vedorganisationen, fx forvaltningen.

”Det

er lettere, at også områdelederen stiller op”

(leder v. anmeldt besøg).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Også blandt medarbejderne oplever vi, at muligheden for at planlægge, hvem der deltager i tilsynet,

vægter højt.

”Altså

ellers havde vi jo ikke været med”

(medarbejder v. anmeldt besøg).

I nedenstående citat påpeger en AMR derudover det positive i den samlede repræsentation ved tilsy-

net.

”Vi

kunne jo være ude at handle med en beboer. Og det er jo ikke altid, at jeg som AMR er på arbejde. Det er fint,

at vi også kunne have leder og forvaltning med, men vi kunne nu godt have klaret det selv”

(AMR v. anmeldt be-

søg).

Det er vores generelle opfattelse, at hovedparten af virksomhederne har gjort sig overvejelser om,

hvem der skal deltage i de anmeldte tilsyn. Det overordnede billede dækker over variationer, hvor

der også er anmeldte tilsyn, hvori der ikke har deltaget en medarbejderrepræsentant, og hvor lederen

heller ikke finder det nødvendigt.

3.3

PÅVIRKER DET VIRKSOMHEDENS OPFATTELSE AF ARBEJDSTILSYNET,

OM TILSYNET ER ANMELDT/UANMELDT?

Evalueringen kan ikke i data vedrørende tiden forud for tilsynet spore de store forskelle i opfattelsen

af Arbejdstilsynet, afhængigt af om tilsynet er anmeldt eller varslet. Alle giver udtryk for accept af

Arbejdstilsynets rolle og dermed tilsynsvirksomheden. Det er et fåtal, der har gennemført om-

booking, hvilket gør det vanskeligt at vurdere hypotesen om, at virksomhedernes indflydelse på tids-

punktet ændrer opfattelsen af Arbejdstilsynet.

3.4

HVORDAN OPLEVER VIRKSOMHEDEN DEN FØRSTE KONTAKT MED AR-

BEJDSTILSYNET?

Vurderingen af den første kontakt med Arbejdstilsynet handler om selve anmeldebrevet. De fleste af

de steder, Arbejdstilsynet møder op til et anmeldt tilsyn, er virksomheden godt klar over, at der er

anmeldt et tilsyn. Hovedparten af virksomhederne har således læst anmeldebrevet og noteret sig da-

toen og tidspunktet for tilsynet. Der er dog også en række problemer i tilknytning til anmeldebrevet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Først og fremmest er det værd at notere, at en-

kelte steder har arbejdspladsen ikke været be-

kendt med tilsynet, selvom det var anmeldt. Dette

er fundet i enkelte offentlige såvel som store pri-

vate virksomheder, hvor anmeldebrevet er gået til

en hovedpostkasse og ikke er kommet ud til den

konkrete arbejdsplads. I modsatte ende konstate-

rede en enkelt landmand i en lille virksomhed la-

konisk, at e-Boks ikke var noget, han brugte.

Tekstboks 2: Observation ved anmeldt tilsyn

På én offentlig arbejdsplads mødte tilsynsførende og

vores konsulent frem, mens hele institutionen havde

pædagogisk dag med ekstern oplægsholder. De

havde ingen anelse om, at der var anmeldt et tilsyn.

Tilsynsførende valgte at udsætte tilsynet og vurde-

rede, at anmeldelsen formentlig var strandet i en fæl-

les mailboks i forvaltningen.

Anmeldebrevet har vi oplevet som forvirrende for

virksomhederne. Flere steder har virksomhederne opfattet angivelsen af tidsintervallet som det for-

ventede tidsrum for tilsynet (fx kl. 10-12). De har således ikke forstået, at det angivne tidsinterval

omhandler Arbejdstilsynets ankomsttidspunkt. På disse steder er tilsynet startet med en kritisk stem-

ning over for tilsynsførende.

”Mødetidspunktet

gør, at man er lidt bagud på point. De tror, at man kommer tidligere. Den største ulempe med an-

meldte tilsyn er, at det er uklart med tidspunktet”

(tilsynsførende v. anmeldt tilsyn).

Utydelig kommunikation kommer herved til at overskygge den service, anmeldelsen er tænkt som,

hvilket må kunne ændres enten med mere klar kommunikation og/eller ved, at ankomsttidspunktet

ligger mere fast.

”[Det

er] meget upraktisk, at vi ikke må ringe dagen før og sige nøjagtigt, hvornår vi kommer”

(tilsynsførende v.

anmeldt tilsyn).

Der er ingen, der beskriver anmeldebrevet som informativt. Mange informanter har i forbindelse

med spørgsmål om deres forberedelse påpeget, at de ikke vidste, hvad de skulle forberede sig på, og

at de har efterspurgt nogle spørgsmål eller punkter til forberedelse.

Intentionen om, at anmeldelsen skal give en bedre oplevelse af den første kontakt fra Arbejdstilsy-

net, kan ikke bekræftes, men det er samtidig langt hovedparten, der adspurgt helst ser tilsynet an-

meldt af hensyn til deres muligheder for at afsætte tid og planlægge, at de rette personer deltager.

3.5

HVORDAN ER VIRKSOMHEDENS MOTIVATION INDEN TILSYNET?

Virksomhedernes motivation er vurderet både ud fra virksomhedsrepræsentanternes egen vurdering

og ud fra tilsynsførendes vurdering.

I Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016 angiver 79 pct.

af virksomhederne, at de ’i høj grad’

var motiverede, mens 18 pct.

svarer ’i nogen grad’ og 4

pct.

’slet ikke’. Brugerundersøgelsen sam-

menholder ikke dette med andre typer af tilsyn.

Blandt virksomhedsrepræsentanterne i de kvalitative data finder vi ikke væsentlige forskelle på moti-

vationen på baggrund af tilsynsform. Mellem hver fjerde og hver femte virksomhedsrepræsentant

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

finder anmeldelsen/varslingen motiverende, hvilket efterlader en betragtelig andel, der ikke finder

det motiverende, uanset om tilsynet er varslet/anmeldt.

Mens vi ikke finder en forskel på baggrund af tilsynsform, finder vi en lille forskel på A- og B-sidens

besvarelser. Både varsling og anmeldelse tegner til at virke mere motiverende på medarbejderne end

på lederne.

Når spørgsmålet om motivation rettes til de tilsynsførende, finder vi en klar forskel i opfattelsen af-

hængigt af tilsynsform.

I ét ud af ti tilfælde oplever tilsynsførende virksomhederne som motiverede ved varslede tilsyn,

mens dette gælder halvdelen af virksomhederne ved anmeldte tilsyn.

3.6

HVAD ER VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL TILSYNSBESØGET,

OG BLIVER DE INDFRIET?

I Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016 angiver hele 93 pct. af virksomhederne ved anmeldte

tilsyn, at de ’i høj grad’ forventer at indgå i en konstruktiv dialog. Dette billede genfinder vi ikke

umiddelbart i de kvalitative data, når vi spørger til virksomhedsrepræsentanternes forventninger,

men vi oplever, at der oftest er en konstruktiv dialog på tilsynene uanset tilsynsform.

I brugerundersøgelsen er virksomhedsrepræsentanterne blevet spurgt om, hvorvidt de forventer at

indgå i en konstruktiv dialog, mens vi i det kvalitative mere åbent har spurgt til deres forventninger.

Generelt er virksomhedernes forventningerne til tilsynene

–

uanset tilsynsform

–

meget uklare for

virksomhedsrepræsentanterne. Virksomhederne svarer undvigende med svar som

”de skal jo

komme” og ”det er fint nok”.

De kvalitative data viser dermed, at når virksomhedsrepræsentanterne

ikke støttes med specifikke spørgsmål, er forventningerne noget mere upræcise. Derfor er der også i

det kvalitative materiale spurgt uddybende til forskellige typer af forventninger.

Der er en forventning om, at tilsynsførende skal kende virksomhedens generelle vilkår. Denne for-

ventning imødekommes. Der er generelt en oplevelse af, at tilsynsførende kender virksomhedens

vilkår og er tilstrækkeligt forberedt på virksomhedens forhold. Det er et fåtal, der oplever, at dette

ikke er tilfældet, og disse oplevelser er uafhængige af tilsynsformen.

Vi har umiddelbart efter tilsynet spurgt virksomhedsrepræsentanterne om, hvorvidt der er områder,

som er relevante for deres arbejdsmiljø, som tilsynet ikke har berørt. Her er der ved de anmeldte til-

syn lidt flere, der peger på områder, som tilsynet ikke berørte, end det er tilfældet for de varslede til-

syn. Dette tolker vi som, at virksomhedsrepræsentanterne ved de anmeldte tilsyn mentalt er forbe-

redte på, hvilke forhold tilsynet kan indeholde, og dermed (individuelt eller i fællesskab) har overve-

jet, hvad de kan forvente bliver bragt op. I vores tolkning kobler vi dermed udsagnene til de obser-

verede forberedelser i virksomhederne eksempelvis med formøder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

4. Under besøget

–

dialog og afdækning

Evalueringen har sit andet analytiske nedslag under selve tilsynet. Vi har observeret og analyseret di-

alogen under tilsynet, samt hvilke arbejdsmiljøproblemer der er blevet afdækket. Vi har således haft

øje for den tilsynsførendes og virksomhedsrepræsentanternes ageren under besøget samt i særlig

grad dialogen.

I dette afsnit belyses to af de temaer, Arbejdstilsynet ønsker afdækket:

Tema 2: Hvordan virksomheden og den tilsynsførende oplever tilsynsbesøget, herunder oplevelsen

af dialogen, når tilsynet er anmeldt i forhold til ikke-anmeldt.

Tema 3: Hvilken betydning det har for Arbejdstilsynets mulighed for at afdække arbejdsmiljøet på

virksomheden, at tilsynet er anmeldt i forhold til ikke-anmeldt.

For de to temaer er der opstillet en række undersøgelsesspørgsmål, som besvares i det følgende.

4.1

HVEM DELTOG VED TILSYNSBESØGET?

Det er en væsentlig antagelse, at de anmeldte tilsyn giver mulighed for, at de relevante personer er til

stede.

Data fra Arbejdstilsynets registreringer viser, at de relevante personer, forstået som arbejdsmiljøre-

præsentanten og en ledelsesrepræsentant, oftere er til stede ved anmeldte tilsyn end ved tilsyn, der

ikke er anmeldt.

Tabel 4.1. Tilstedeværelse af relevante personer

Anmeldte tilsyn

Ledelse

Ikke til stede

Til stede

Arbejdsmiljørepræsen-

tant

Ikke til stede

Til stede

Kilde: Arbejdstilsynets registre

292

(12 %)

2.179

(88 %)

1.638

(66 %)

833

(33 %)

Kontrolgruppe

1.744

(21 %)

6.571

(79 %)

6.559

(79 %)

1.756

(21 %)

Tabel 4.1 viser en forskel på 9 procentpoint i forhold til, om ledelsen deltager, når tilsynet er an-

meldt, sammenlignet med kontrolgruppen, hvor tilsynet ikke er anmeldt. Der deltager således 9 pro-

centpoint flere ledere i de anmeldte besøg end blandt kontrolgruppen. For arbejdsmiljørepræsentan-

terne gælder det, at der ved anmeldte tilsyn er 11 procentpoint højere deltagelse end ved ikke-an-

meldte tilsyn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Det samme gør sig gældende for arbejdsmiljørepræsentanten, hvor forskellen er hele 12 procentpo-

int, svarende til at der ved anmeldte tilsyn er hele 57 pct. højere sandsynlighed for, at arbejdsmiljøre-

præsentanten deltager, end ved ikke-anmeldte tilsyn.

Sammenhængen mellem tilsynstype og hvorvidt de relevante personer er til stede, finder vi også i de

gennemførte casestudier. Kvalitativt har vi valgt at notere, hvorvidt A- og B-siden er repræsenteret

ved tilsynet, herunder hvorvidt B-sidens repræsentant er arbejdsmiljørepræsentant (AMR).

I de 63 gennemførte cases var der 38 steder, hvor der ved tilsynet var både en ledelsesrepræsentant

og mindst én medarbejderrepræsentant til stede. Syv af ti af de virksomheder, hvor tilsynet var an-

meldt, havde sikret sig, at de rette personer var til stede. Ved de varslede tilsyn var de rette personer

kun til stede i fire ud af ti tilfælde.

Der, hvor medarbejderrepræsentanterne oftest ikke deltager, er ved varslede tilsyn i landbrugsbran-

chen og transportbranchen, hvilket giver logisk mening, da medarbejderne her ofte er ”ude af hu-

set”. Omvendt er det i døgn-

og hjemmeplejen sådan, at det er lederen, der har vanskeligt ved at

være til stede ved de varslede tilsyn.

Vi har som ovenfor nævnt fundet det relevant også at sondre mellem, hvorvidt den deltagende ar-

bejdstager er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller ej. Årsagen er, at vi med en AMR må forvente, at

vedkommende er bekendt med arbejdsmiljøforholdene og -reglerne, hvilket formodes at give en

mere kvalificeret dialog under tilsynet. Ligeledes formodes det, at tilsynets virkning på arbejdsplad-

sen øges ved, at den arbejdsmiljøorganisation, der skal arbejde videre med arbejdsmiljøet på stedet,

deltager.

I 21 tilfælde fra det kvalitative materiale har den medarbejder, der har deltaget i tilsynet, været ar-

bejdsmiljørepræsentant, dvs. i halvdelen af de gennemførte cases med anmeldte tilsyn. For de vars-

lede tilsyn er der kun i fire tilfælde en arbejdsmiljørepræsentant til stede, hvilket svarer til hver femte

af de varslede tilsyn i evalueringen.

Dette understreger fordelen ved de anmeldte tilsyn i forhold til deltagerkredsen. Betydningen heraf

for selve tilsynet behandles i næste kapitel.

I enkelte tilfælde har der herudover været en repræsentant fra en arbejdsmiljøgruppe, ligesom der

enkelte steder har deltaget en arbejdsmiljøkonsulent fra forvaltningen i offentlige virksomheder eller

en repræsentant fra en HR-afdeling fra hovedkontoret i private virksomheder.

De kvalitative data viser en forskel på store og små virksomheder. I de store virksomheder har vi

observeret, at arbejdsmiljørepræsentanten har deltaget ved de anmeldte tilsyn. Dette har i mindre

grad været tilfældet ved de varslede tilsyn, men her har en anden medarbejderrepræsentant deltaget,

når arbejdsmiljørepræsentanten ikke har været til stede. Kun i fem tilfælde har der ikke deltaget en

medarbejder i et tilsyn i en virksomhed med over 9 ansatte.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

I de små, ejer-ledede virksomheder har ejeren deltaget i tilsynet, uanset om det har været anmeldt

eller varslet. I de besøgte virksomheder har ejeren været en del af den daglige drift og har derfor

også været til stede. I de små virksomheder, der ikke er ejer-ledede, men offentlige, er det forskelligt,

hvem der har deltaget i tilsynet. Der er både eksempler på, at det kun er den daglige leder, og også

eksempler på, at det har været en enkelt medarbejder, der har deltaget i tilsynet. Disse tilfælde har

været i brancherne daginstitutioner og døgn- og hjemmepleje.

Hypotesen om, at anmeldelsen af tilsynet betyder, at virksomhederne sikrer sig, at de rette personer

er til stede, kan dermed bekræftes af såvel det kvantitative som det kvalitative datamateriale. A- og

B-siden er i højere grad repræsenteret, end det er tilfældet i de varslede tilsyn, og der er ligeledes i

højere grad en arbejdsmiljørepræsentant til stede ved de anmeldte tilsyn.

4.2

VURDERER A- SÅVEL SOM B-SIDEN, AT DE RETTE PERSONER HAR VÆ-

RET TIL STEDE?

Vi har i de opfølgende interviews spurgt både ledere og medarbejdere, om de efterfølgende er kom-

met i tanke om personer, der med fordel kunne have deltaget. Her finder vi kun én, der kan pege på

en ønskværdig deltager, som ikke var til stede. Vedkommende ønsker sig, at driftslederne havde del-

taget. Som citatet nedenfor viser, henviser den pågældende informant til såvel afdækningen med ind-

gående kendskab til arbejdsgange og ejerskabet ved opfølgningen, hvor deltagelse af driftslederne

kunne have skabt en bedre forståelse for efterfølgende tiltag.

”Måske

kunne driftslederne være til stede, da de kender til de specifikke arbejdsgange. Vi har tidligere oplevet, at de

er blevet kaldt ind til tilsynet”

(medarbejder v. anmeldt tilsyn).

Flere informanter gør sig efterfølgende overvejelser om, hvor mange der skal deltage i et tilsyn, og

her er meningerne delte, hvilket også er et udtryk for, at erfaringsgrundlaget er forskelligt. Nedenstå-

ende citater er fra virksomheder med arbejdsmiljøgrupper. I det første eksempel deltog repræsentan-

ter fra alle arbejdsmiljøgrupper i virksomheden, hvilket lederen oplever som positivt.

”Det

har haft en positiv virkning, at alle fra AMO kunne deltage”

(leder v. anmeldt tilsyn).

I det andet eksempel deltog alene AMR uden repræsentation fra arbejdsmiljøgrupperne, og det ople-

ver denne lederen som positivt.

”Det

var fint, og nej, det ville have været for meget, hvis der var flere AMO-repræsentanter til stede”

(leder v. an-

meldt tilsyn).

På et tilsyn i det kvalitative materiale sidder der en leder og otte medarbejderrepræsentanter ved

selve tilsynet, hvilket får lederen til at gøre sig følgende overvejelse efterfølgende:

”Altså,

vi var jo mange. Jeg er faktisk blevet lidt i tvivl, om det var godt eller skidt. Det blev jo meget mig

–

som den

der ved mindst

–

der førte ordet. Så måske var vi for mange, til at folk turde gå aktivt ind i dialogen”

(leder v. an-

meldt tilsyn).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Det samlede billede er, at både A- og B-siden oplever, at anmeldelsen af tilsynet gør, at de rette per-

soner er til stede. Det fremgår dels af, at det er det konkrete forhold, informanterne fremhæver ved

betydningen af anmeldelse, dels er der stort set ingen, der udpeger personer, som de vurderer burde

have været til stede, men ikke var det.

4.3

TILSYNSTYPENS BETYDNING FOR FORSTÅELSEN FOR, HVORFOR AR-

BEJDSMILJØPROBLEMER SKAL LØSES

Arbejdstilsynet har en hypotese om, at hvis virksomhederne kender tidspunktet for, hvornår Ar-

bejdstilsynet kommer på besøg, vil de igangsætte mulige tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet forud

for besøget for at imødegå mulige påtaler. Denne hypotese er delvist bekræftet i afsnit 3, og på den

baggrund antager vi, at virksomheden gør sig overvejelser om, hvilke forhold i virksomheden der

potentielt kan udgøre et arbejdsmiljøproblem. Forventningen er på den baggrund, at virksomhe-

derne vil have større forståelse for, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skal løses. Herudover er der en

forventning om, at det anmeldte tilsyn skaber et bedre grundlag for en god dialog og dermed øget

forståelse. Det kan ligeledes tilføjes, at de rette personers tilstedeværelse også øger mulighederne for

forståelse.

I figur 4.1 herunder, som er baseret på data fra Arbejdstilsynets brugerundersøgelse, ses det, at tre

procentpoint flere af virksomhederne med anmeldte tilsyn end øvrige vurderer, at årsagen til besøget

blev forklaret ordentligt (forskellen er signifikant). Virksomhederne med anmeldte tilsyn vurderer

herudover i højere grad, at de har fået en god forklaring på risikoen ved de arbejdsmiljøproblemer,

den tilsynsførende påpeger (forskellen er signifikant).

igur 4.1. Oplevelse af tilsynsbesøget fra Arbejdstilsynet

87% 84%

76% 76%

80%

74%

76%

67%

Årsagen til besøget blev Der blev fokuseret på Vi fik en god forklaring Der blev også fokuseret

forklaret på en klar og

de væsentligeste

på risikoen ved de

på de gode ting, vi

forståelig måde

arbejdsmiljøproblemer problemer, som den

havde gjort for

tilsynsførende påpegede arbejdsmiljøet på

virksomheden

Anmeldt tilsyn (n=131)

Kontrolgruppe

Note: Figuren sammenligner positive svar (i høj grad enig eller i meget høj grad enig) fra anmeldte tilsyn mod kontrolgruppen

Kilde: Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Ud af de 63 gennemførte observationer krævede to tredjedele af tilsynene opfølgning fra virksomhe-

dens side. Tilsynstypen havde ikke betydning for, om Arbejdstilsynet krævede opfølgning. En ana-

lyse af virksomhedernes modtagelse af Arbejdstilsynets reaktioner viser, at tilsynstypen overordnet

set ikke er afgørende for, om virksomheden har forståelse for problemstillingen. Analysen af virk-

somhedsrepræsentanternes udsagn i det kvalitative datamateriale viser faktisk, at langt de fleste virk-

somheder har forståelse for Arbejdstilsynets reaktioner. De kan godt se sammenhængen mellem, at

de problemer, tilsynet med lovgivningen i hånden udpeger, også udgør risici i virksomhedens ar-

bejdsmiljø. Dette kvalitative fund understøttes af Arbejdstilsynets brugerundersøgelse, hvor vi i figur

4.1 også kan se, at oplevelsen af, at det var de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, der blev fokuseret

på, ligger på 76 pct. uanset tilsynsform.

Det er et tegn på, at de tilsynsførende formår at få forklaret deres påbud og oversat lovgivningen til

virksomhedens kontekst. I nedenstående eksempel fra en mindre virksomhed har både medarbejder

og leder en forståelse af Arbejdstilsynets reaktion:

”Vi

skal have sat skærm på vores afbalanceringsmaskine. Fordi vi har fået en påtale om, at det er lovpligtigt at få

sat på, og at jeg godt kan se, at det er farligt”

(leder, transportmidler, anmeldt tilsyn).

”Vi

skal have fulgt op på det med skærmen, fordi det åbenbart [forstået som oplagt] er farligt”

(medarbejder,

transportmidler, anmeldt tilsyn).

Der er på den anden side også enkeltstående eksempler fra casestudierne på, at virksomheden ople-

ver en problemstilling som urimelig. To af disse ligger inden for landbrugsbranchen. En landmand

sætter ord på sin utilfredshed:

”Vi

vil følge alle påbuddene. Men påbuddet om "trykvagt" er helt urimeligt

–

mange andre landmænd har slet ikke

udsugning overhovedet!”

(leder, landbrug, varslet tilsyn).

En anden landmand stemmer i:

”Vi

skal have ordnet recirkulationen. Jeg synes ikke, at det giver mening, da det kun er fem uger om året, vi bruger

det. Jeg er med på, at gylletanken skal laves, da der kan falde nogen i”

(leder, landbrug, anmeldt tilsyn).

Af det sidste citat fremgår det, at landmanden har foretaget sin egen vurdering af risiciene på ar-

bejdspladsen og ganske enkelt er uenig med Arbejdstilsynet. Landbrugsbranchen er særlig i den hen-

seende, at arbejdsmiljøet og de risici, det indeholder, er knyttet til mange forskellige funktioner og

arbejdsstationer. Det indeholder samtidig en masse grænseflader mellem, hvad der er arbejdsplads,

og hvad der er privat hjem.

I andre brancher er der en klarere opdeling af, hvad der er arbejdsplads, og hvad der er relevante ar-

bejdssituationer. Her har vi ikke på samme måde oplevet skepsis over for, om et problem på ar-

bejdspladsen er relevant eller irrelevant. Der er dog flere steder eksempler på, at virksomhederne er

uenige med Arbejdstilsynet om, hvorvidt en arbejdsproces er problematisk eller ej. Det kan fx være

et løft eller andre bevægelser, der kan have en MSB-problemstilling i sig. Af citatet herunder fremgår

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

det, hvordan der skelnes mellem forebyggelse af MSB og ulykkesforebyggelse. Det fremstår tydeligt,

at arbejdslederen går mest op i ulykkesforebyggelse:

”Jeg

synes, det er bøvlet at skulle håndtere batterierne anderledes. Til gengæld var det godt at få noget viden om, hvor-

dan drejebænken skal afskærmes efter de nye regler. Det er fint at få gået tingene igennem”

(leder, transportmidler,

anmeldt tilsyn).

I tilfældet ovenfor ville en større forståelse kræve, at arbejdslederen anså håndteringen af batterierne

(som vejer omkring tyve kilo) for en reel risiko i arbejdsmiljøet. Det gør arbejdslederen imidlertid

ikke.

Der er fundet branchemæssige forskelle på, hvad der opleves som arbejdsmiljøproblemer, mens be-

tydningen af tilsynsform ikke fremstår entydig. Mens brugerundersøgelsen viser positive forskelle,

kan disse ikke genfindes i det kvalitative materiale.

4.4

TILSYNSTYPENS BETYDNING FOR DIALOGEN UNDER TILSYNET

Det har været evaluators forventning (jf. forandringsteorien beskrevet i kapitel 2), at anmeldelse af et

tilsyn har en positiv betydning for dialogen under tilsynet.

Arbejdstilsynets brugerundersøgelse viser, at tilsynstypen umiddelbart ikke har nogen betydning for

dialogen under tilsynet. Det kan aflæses i figur 4.2 herunder, hvor hhv. 80 pct. og 81 pct. af virksom-

hederne ved anmeldte og ikke-anmeldte tilsyn har haft en god dialog med Arbejdstilsynet. Figuren

viser dog samtidig, at virksomheder med anmeldt tilsyn oftere oplever at få øget viden om arbejds-

miljø og er bedre i stand til at handle på den viden, de har fået. Dette kan givetvis føres tilbage til

indholdet af den dialog, der har været under tilsynet.

Figur 4.2. Samlet vurdering af kontakten med AT

80% 81%

85% 82%

71%

52%

66%

47%

Vi har haft en god

dialog med

Arbejdstilsynet om

arbejdsmiljø på

virksomheden

Vi er i stand til at

Vores virksomhed har Vi har fået en større

fået en fair og

viden om arbejdsmiljø handle på baggrund af

professionel behandling

den viden, vi har fået

i kontakten med

om arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet

Anmeldt tilsyn (n=131)

Kontrolgruppe

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Note: Figuren sammenligner positive svar (i høj grad enig eller i meget høj grad enig) fra anmeldte tilsyn mod kontrolgruppen

Kilde: Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016

Under de tilsyn, evaluator har deltaget i som observatør, har dialogen mellem tilsynsførende og virk-

somhedernes repræsentanter generelt været god og konstruktiv. Nogle få steder har tilsynsformen

haft betydning for dialogen, men evaluator oplever i højere grad andre faktorer som betydende for

dialogen. Vores vurdering beror på vores observationer og informanternes vurderinger, når de er

blevet spurgt om betydningen af anmeldelse/varsling ift. dialogen.

”Umiddelbart

tænker jeg

’ingen

betydning’, men det kan nu godt være, at vi ville have været lidt stressede, hvis I bare

var kommet uanmeldt. Så det kan faktisk godt give en anden dialog”

(ledelsesrepræsentant, daginstitution).

”Det

har ikke betydet noget”

(medarbejderrepræsentant, døgn- og hjemmepleje).

Der, hvor tilsynstypen har haft betydning for dialogen, har der været en positiv betydning (som for-

ventet) af at anmelde tilsyn. Den positive betydning knytter sig i de tilfælde til to faktorer, der i hø-

jere grad vedrører planlægning end indhold i dialogen: De rette personer er til stede, og tiden er af-

sat, så deltagerne kan være reelt og uforstyrret til stede.

For det første opleves de rette personers tilstedeværelse af flere af de tilsynsførende som en fordel

for dialogen, hvilket nedenstående to citater er udtryk for.

”Når

de rette personer er til stede, kan jeg netop gå i dialog med de ansvarlige”

(tilsynsførende v. anmeldt til-

syn).

”Det

giver en bedre struktur på tilsynet, når de rette personer er til stede, og de i øvrigt er velorganiseret i deres arbejds-

miljøarbejde”

(tilsynsførende v. anmeldt tilsyn).

Citaterne understreger, at tilsynsførende oplever, at dialogen giver et bedre udbytte, fordi de tilstede-

værende også er dem, der har ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er en udtalt holdning blandt tilsynsfø-

rende, at netop de rette personers tilstedeværelse er nyttig for deres arbejde.

Holdningen deles af flere af virksomhedsrepræsentanterne fra såvel A- som B-siden, hvor det særligt

understreges, at begge parter har fået samme viden. Nedenstående citater er fra to forskellige virk-

somheder:

”At

alle fik den nødvendige viden”

(leder v. anmeldt tilsyn).

”Vi

har hørt det samme”

(AMR v. anmeldt tilsyn).

For det andet er det vigtigt, at der er sat tid af til tilsynet, hvilket giver et godt afsæt for en god dia-

log. Især ved de tilsyn, der varer mere end et par timer, er det en fordel, at virksomheden kan plan-

lægge efter det.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

”Vi

var ikke gået med til så langt et tilsyn (4 timer), hvis det ikke havde været anmeldt”

(leder, transportmidler,

anmeldt tilsyn).

Med de nævnte forhold taget i betragtning er det vores vurdering, at tilsynstypen ikke direkte har af-

gørende betydning for tilsynsførendes rolle, stemningen eller indholdet i dialogen under tilsynet,

men at et anmeldt tilsyn indirekte giver et bedre afsæt til en dialog.

4.5

TILSYNSTYPENS BETYDNING FOR, OM ARBEJDSTILSYNET OPLEVES

SOM MEDSPILLER ELLER MODSPILLER

Arbejdstilsynet har en hypotese om, at hvis virksomheden har indflydelse på, hvornår Arbejdstilsy-

nets besøg finder sted, og tidspunktet kendes, vil Arbejdstilsynet opleves som en medspiller.

Vi har undersøgt hypotesen og kan overordnet set afkræfte den. Der er dog eksempler i data på, at

opstarten af et tilsyn kan være påvirket af, om tilsynet er anmeldt eller uanmeldt. Når først tilsynet er

kommet i gang, og de deltagende virksomhedsrepræsentanter er taget ud af driften, kan vi ikke kon-

statere en forskel på, om tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.

De tilsynsførende bliver generelt taget godt imod ved tilsynene uanset tilsynsform. Der er dog ek-

sempler på, at både varslede og anmeldte tilsyn kan få en skæv start.

For de varslede tilsyn gælder det, at nogle virksomheder har svært ved at udsætte eller gøre ophold i

deres arbejde for at deltage i et tilsyn. Det gæl-

der især de små virksomheder og virksomheder,

Tekstboks 3: Observation fra et anmeldt tilsyn:

der arbejder med sårbare borgere. Evaluator har

eksempler på, at der ikke har været nogen til

På et bosted for mennesker med udviklingshæmning

stede i virksomheden, samt på andre forhold,

bliver tilsynsførende og evaluator modtaget af en af be-

boerne. Den kvindelige beboer viser os beredvilligt hen

der har gjort det umuligt at gennemføre tilsynet

til et mødelokale.

både ved anmeldte og varslede tilsyn.

Medarbejderne fortæller os under tilsynet, at denne be-

boer netop har ”hjemmedag” på denne ugedag. Derfor

har det været vigtigt for dem, at hun kunne adviseres, så

hun ikke forstyrrede mødet i utålmodighed over, hvor-

når de skal i banken.

Der er også eksempler på, at virksomheden har

bedt om at få udsat tilsynet, da det ellers ville

lægge produktionen ned. Problematikken knyt-

ter sig til virksomheder med få ansatte

–

eksem-

pelvis en butik, hvor der kun var én medarbejder

til stede.

I døgn- og hjemmeplejen kan et varslet tilsyn også være problematisk, da det kan forstyrre dagsryt-

men for de borgere, døgn- og hjemmeplejen har som sin målgruppe. For nogle målgrupper kan det

være meget forstyrrende, at der træder en fremmed, uventet gæst ind ad døren. Dette understøttes

af, at det modsatte fremhæves ved anmeldte tilsyn i døgn- og hjemmeplejen, hvilket er beskrevet i

tekstboksen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

For de anmeldte tilsyn gælder det, at de fleste virksomheder har forberedt sig på at få besøg af Ar-

bejdstilsynet. Flere steder har der været gjort klar til et møde, og den tilsynsførende (og evaluator) er

blevet modtaget som gæst(er) i virksomhederne. Selve anmeldepraksissen, hvor der angives et tids-

rum fremfor et klokkeslæt for tilsynet, har givet anledning til frustration i nogle virksomheder, og det

har givet en dårlig start på tilsynene flere steder.

”AT

må gerne planlægge tilsynet mere præcist ift. tiden

–

giv et præcist klokkeslæt eller en halv times margin. 2 timer

er for meget”

(leder v. anmeldt tilsyn).

De steder, hvor virksomheden har vist irritation over at få Arbejdstilsynet på besøg, har de tilsynsfø-

rende dog efter et stykke tid været i stand til at etablere en konstruktiv dialog.

Med de nævnte nuancer in mente er det evaluators vurdering, at tilsynstypen generelt ikke har betyd-

ning for, om Arbejdstilsynet opleves som en med- eller modspiller.

4.6

OPLEVER TILSYNSFØRENDE, AT VIRKSOMHEDERNE VAR BEDRE FORBE-

REDTE?

Arbejdstilsynet har opstillet en hypotese om, at anmeldelse af et tilsyn fører til, at den besøgte virk-

somhed er bedre forberedt. Denne hypotese er undersøgt detaljeret i kapitel 3. På baggrund af analy-

serne i kapitel 3 tegnes der et billede af, at virksomhederne ved anmeldte tilsyn forbereder sig mere,

end når tilsynet alene er varslet, og at denne vurdering er særligt udpræget blandt tilsynsførende. Når

dette er sagt, er forberedelsen dog beskeden.

De tilsynsførende vurderer i det kvalitative materiale stort set samstemmende og uanset tilsynstype,

at de oplever virksomhedsrepræsentanterne som åbne og motiverede, samt at der er en god stem-

ning under

selve tilsynet. I 28 tilsyn vurderer tilsynsførende virksomheden som ’velforberedt’. Dette

viser dog en væsentlig forskel mellem tilsynsformerne, hvor ca. �½ af de anmeldte tilsyn vurderes

som ’velforberedte’,

mens det alene er tilfældet for 1/3 af de varslede.

Hertil kan føjes, at tilsynsførende samtidig oplever, at virksomheder, hvor både A- og B-siden er re-

præsenteret ved tilsynet, er bedre forberedte, end når der alene deltager én af parterne.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilsynsførende oplever virksomhederne som bedre forberedte ved an-

meldte tilsyn, kan dermed besvares bekræftende.

4.7

TILSYNSTYPENS BETYDNING FOR MULIGHEDEN FOR AT AFDÆKKE AR-

BEJDSMILJØET I VIRKSOMHEDEN

En anmeldelse af et tilsyn giver virksomhederne mulighed for både at præsentere arbejdsmiljøpro-

blemer og løsninger på disse for den tilsynsførende. På den anden side giver det også virksomheden

en mulighed for at skjule materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har en

hypotese om, at det er lettere ved anmeldte tilsyn at afdække arbejdsmiljøproblemer, der kræver en

dialog med ledere og medarbejdere for at blive afdækket. Omvendt er det ligeledes en hypotese, at

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

hvis virksomheden kender tidspunktet for besøget, er der en række arbejdsmiljørisici, som bevidst

ikke optræder eller dermed ikke opdages.

En analyse af Arbejdstilsynets registreringer af reaktioner afgivet ved henholdsvis anmeldte og ikke-

anmeldte tilsyn viser imidlertid, at anmeldelse overordnet set ikke har betydning for, om Arbejdstil-

synet afgiver mindst én reaktion. Dvs. at hverken hypotesen om bedre muligheder for afdækning

eller ringere muligheder for afdækning af arbejdsmiljøet kan bekræftes.

Figur 4.3. Virksomhedsbesøg med reaktioner

64%

63%

36%

37%

Ingen reaktioner

Anmeldt tilsyn (n=2.471)

Mindst en reaktion

Kontrolgruppe (n=8.315)

Kilde: Arbejdstilsynets registreringer

Som det kan aflæses i ovenstående figur, er der ikke nogen forskel på, om der afgives mindst én re-

aktion, afhængigt af om tilsynet er anmeldt eller varslet. Det skal dog bemærkes, at datamaterialet

ikke siger noget om, hvorvidt der afgives flere eller færre reaktioner ved anmeldte tilsyn.

4.7.1

Er der forskel på, hvilke arbejdsmiljøproblemer (psykisk arbejdsmiljø, MSB og

ulykker) som kan afdækkes/ikke afdækkes ved hhv. anmeldte og varslede be-

søg?

Ved hjælp af Arbejdstilsynets registreringer kan vi afsøge, om der afgives reaktioner vedrørende en

række forskellige arbejdsmiljøproblemer. Når data fra anmeldte tilsyn sammenlignes med data fra

ikke-anmeldte tilsyn, fremgår det, at anmeldelse heller ikke har betydning for, hvilke arbejdsmiljø-

problemer der gives reaktioner på.

De registrerede forskelle er så små, at de ikke er statistisk signifikante. Dette understøtter det oven-

stående fund om, at anmeldelse ikke har betydning for muligheden for at afdække forskellige ar-

bejdsmiljøproblemer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Figur 4.4. Mindst én reaktion inden for de prioriterede områder

13% 13%

Psykisk arbejdsmiljø

Muskelskeletbesvær

Ulykker

Kontrolgruppe (n=8.315)

Kemi

Anmeldt tilsyn (n=2.471)

Kilde: Arbejdstilsynets registre

Når der udelukkende ses på, om Arbejdstilsynet har givet vejledning inden for psykisk arbejdsmiljø

eller muskelskeletbesvær, kan der heller ikke statistisk konstateres nogen forskel mellem de forskel-

lige tilsynstyper. Som ved påbuddene skal det bemærkes, at statistikken ikke tager højde for antallet

af vejledninger udover den første.

Figur 4.5. Mindst én vejledning inden for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Psykisk arbejdsmiljø

Anmeldt tilsyn (n=2.471)

Muskelskeletbesvær

Kontrolgruppe (n=8.315)

Kilde: Arbejdstilsynets registre

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Billedet er overordnet set det samme i det kvalitative datamateriale. Dog kan der tilføjes en række

nuancer til konklusionen om, at der ikke er væsentlige forskelle mellem de anmeldte og ikke-an-

meldte tilsyn.

I de observerede tilsyn har der kun været min-

dre forskelle på, hvad de tilsynsførende har

kunnet afdække ved et anmeldt kontra et vars-

let besøg. Efter hvert tilsyn har vi spurgt de til-

synsførende, om der er arbejdsmiljøforhold, de

fornemmer ikke at have fået indblik i. Der er på

dette spørgsmål ikke nogen af de tilsynsførende

på varslede tilsyn, der henviser til, at de kunne

have fået en dybere indsigt ved et anmeldt be-

søg.

Tekstboks 4: Observation fra et anmeldt tilsyn:

Tæt på tilsynets afslutning gør vi ophold ved en trappe

i butikken. Den tilsynsførende gennemgår regler om

brug af stiger, da en medarbejder kommer gående ned

ad trappen med et sofabord på nakken.

Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten ser ikke

videre tilfredse ud, men kan alligevel ikke lade være med

at trække på smilebåndet, da den tilsynsførende konsta-

terer, at han er nødt til at reagere på det, han lige har set.

Vi har derimod få eksempler fra anmeldte til-

syn. Vi har set eksempler

–

i detailhandelsvirk-

somheder og i autobranchen

–

hvor arbejdet var indstillet ved anmeldte besøg fra Arbejdstilsynet. I

disse tilfælde tilkendegiver virksomhederne ikke, at dette sker for at skjule arbejdsmiljøproblemer,

selv om det kunne være naturligt at have mistanke om dette. Principielt kan baggrunden for at ind-

stille arbejdet også være at have ”tid” til besøget –

men da det påfører virksomhederne et tab at ligge

stille, kan en sådan forklaring undre. En tilsynsførende opsummerer et anmeldt besøg på et auto-

værksted således:

”Det

positive ved anmeldt tilsyn er, at de er forberedte på besøget. Fx har de gjort rent, og han vil gerne snakke med

mig. Det negative er, at de har muligheden for at gemme noget væk, og at der ikke er kunder, når jeg kommer. Det er

en mulighed, man har blandt autoværksteder, så de synes naturligvis, at det her med anmeldte besøg er en rigtig god

idé”

(tilsynsførende v. anmeldt tilsyn).

Generelt er det imidlertid vores vurdering, at det er meget få arbejdsmiljøproblemer, som virksom-

hederne skjuler, når besøgene er anmeldte

–

i forhold til, når besøgene er varslede. Dette hænger

sammen med flere forhold, men først og fremmest arbejdsmiljøproblemernes karakter.

Også under og efter de anmeldte tilsynsbesøg, som vi har deltaget i, er der således givet påbud. En

stor del af påbuddene hænger sammen med fysiske forhold, som er næsten umulige at skjule for er-

farne tilsynsførende, fx manglende afskærmning af maskiner, manglende personlige værnemidler,

mangel på sikre stiger til at nå højt placerede varer, manglende gelændere, manglende udluftning mv.

Disse forhold kan ikke skjules for tilsynet, blot fordi besøget er anmeldt.

En anden gruppe af arbejdsmiljøproblemer kan (i et vist omfang) skjules

både

ved anmeldte og ved

varslede besøg, fordi de er adfærdsafhængige. Det gælder fx ensidigt, gentaget arbejde, samlebånds-

arbejde med et (urimeligt) højt tempo eller tunge løft. Det er dog forskelligt, hvor opmærksomme

virksomhederne er på at skjule eventuelle problemer, hvilket observationen i tekstboksen er udtryk

for.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

En tredje gruppe af arbejdsmiljøproblemer kan være svære at afdække

både

ved anmeldte og ved

varslede besøg. Til denne gruppe hører først og fremmest psykiske arbejdsmiljøproblemer. Afdæk-

ningen af disse problemer kræver en god dialog og en høj grad af tillid, ikke bare i forhold til den til-

synsførende, men også mellem de forskellige ledelses- og medarbejderrepræsentanter, der er til stede

under tilsynsbesøget.

En mulig hypotese

–

som det ikke har været muligt for os at af- eller bekræfte

–

kunne være, at mu-

ligheden for at afdække og drøfte psykiske arbejdsmiljøproblemer er størst ved anmeldte besøg,

fordi disse besøg i en del tilfælde fører til, at virksomheden eller afdelingen på et internt møde drøf-

ter det kommende tilsynsbesøg, og at problemer med det psykiske arbejdsmiljø i nogle tilfælde tages

op på sådanne møder. Under alle omstændigheder vil medarbejderne have en chance for at forbe-

rede sig på tilsynet og bruge det aktivt til at lufte problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvilket ob-

servationen i tekstboksen er et eksempel på.

Tekstboks 5: Observation fra et anmeldt tilsyn:

På et dagtilbud for sindslidende deltager AMR og en re-

præsentant fra arbejdsmiljøgruppen sammen med lede-

ren.

Det bliver tydeligt for evaluator, at medarbejderne forud

har besluttet at benytte tilsynet til at få fokus på deres

psykiske arbejdsmiljø og behovet for supervision.

Også ved de opfølgende interviews fremhæver medar-

bejderrepræsentanterne, at de med tilsynet har fået op-

bakning til deres ønske og legitimering af deres behov.

Vi vurderer, at et anmeldt tilsyn i nogle tilfælde

kan være med til at øge muligheden for at af-

dække relevante arbejdsmiljøproblemer. Det

gælder i de tilfælde, hvor afdækningen af et ar-

bejdsmiljøproblem er afhængigt af bestemte

personers tilstedeværelse, fordi problemet er ad-

færdsafhængigt. Dvs. at det er problemer, der

vedrører det psykiske arbejdsmiljø eller be-

stemte arbejdsprocesser, hvilket ofte kan have

en betydning for MSB. På den anden side mind-

sker et anmeldt tilsyn muligheden for at afdække

materielle forhold i det fysiske arbejdsmiljø. Det

kan fx være opbevaring og håndtering af farlige

kemikalier.

4.7.2

Er det lettere at afdække arbejdsmiljøproblemer inden for psykisk arbejdsmiljø

og muskel- og skeletbesvær, når besøget er anmeldt i forhold til uanmeldt, og

hvorfor/hvorfor ikke?

I analysen af data kan vi se, at den store forskel på de anmeldte og de varslede tilsyn ligger i, hvilke

papirer virksomheden har fundet frem, samt hvem der er til stede i virksomheden. Da det er be-

grænset, hvor meget information virksomheden får om tilsynet, samt hvor meget information Ar-

bejdstilsynet har om virksomheden, kan det være svært at anvende anmeldelsen aktivt i afdækningen

af arbejdsmiljøproblemer.

Virksomheden kan således kun forberede sig på problemstillinger, den i forvejen er sporet ind på, og

som man må forvente, at virksomheden allerede har blik for at løse. Hvis anmeldelsen af tilsynet in-

deholdt nogle specifikke opmærksomhedspunkter kunne det givetvis ruste virksomheden bedre i

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

forhold til at bidrage til at afdække arbejdsmiljøproblemer. Dette gælder særligt på det psykiske om-

råde, hvor en afdækning af et arbejdsmiljøproblem kan kræve en forberedende analyse. Den forbere-

dende analyse er nogle steder blevet påbegyndt, når et tilsyn har været anmeldt. Det gælder blandt

andet på en daginstitution med få ansatte:

”Først

var vi bekymrede, for vi vidste, at vi manglede en APV. På den anden side var det fint at kunne forberede sig.

Jeg tænkte også, at det var en mulighed for os medarbejdere at kunne bruge det mod ledelsen, da det er vores arbejdsfor-

hold og arbejdsmiljø, det handler om. Vi har før besøget snakket vores arbejdsmiljø igennem”

(medarbejder v. an-

meldt tilsyn).

For så vidt angår MSB, er det ikke nødvendigt med forberedende analyser, men en afdækning af

problemer relateret til MSB kræver, at de arbejdsprocesser, der kan give problemer, også udføres un-

der tilsynet.

I døgn- og hjemmeplejen forekommer de forskellige arbejdsprocesser som regel i en fast rytme hen

over døgnet. Det vil sige, at nogle arbejdssituationer kun forekommer på nogle specifikke tidspunk-

ter. Fx foretages forflytninger på bestemte tidspunkter, bl.a. i forbindelse med måltider. Dette tager

anmeldelse imidlertid ikke højde for. I virksomheder i brancher, hvor det fysiske arbejdsmiljø fylder

meget, kan anmeldelse mindske muligheden for at afdække fx tunge løft, da disse kan udsættes til et

andet tidspunkt.

Den samme risiko kan der være i forhold til ulykker og ulykkesforebyggelse. En hel banal pointe i

forhold til ulykker er, at der som regel er ryddet pænt op i de virksomheder, hvor tilsynene har været

anmeldt. Dette kan dog anskues som en nyttig forberedelse, hvor et arbejdsmiljøproblem afhjælpes.

I afsnit 4.7.4 uddybes denne pointe yderligere.

Det er vores vurdering, at tilsynstypen i den nuværende form kun har en lille betydning for mulighe-

den for at afdække arbejdsmiljøproblemer. Det vurderes, at der er en positiv betydning af anmeldel-

ser, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø

–

uden at dette dog slår igennem på reaktionsdata. For

MSB er der ingen betydning fundet i data, mens der i forhold til ulykkesforebyggelse er en negativ

betydning, eftersom nogle virksomheder har valgt at skjule arbejdsmiljøproblemer.

4.7.3

Hvordan vurderer A- og B-siden Arbejdstilsynets mulighed for at afdække ar-

bejdsmiljøproblemer ved et anmeldt kontra ikke-anmeldt tilsyn?

Umiddelbart kunne man tro, at A-siden i virksomhederne ville være positive over for anmeldeprak-

sissen, da den giver mulighed for planlægning og forberedelse samt for at eliminere eventuelle kilder

til reaktioner. Denne holdning kan også findes blandt de besøgte virksomheder:

”Det

er en fordel, at det er anmeldt. For han kunne måske have set flere ting. Det er også godt ift. planlægning af ar-

bejdsdagen. Det er også godt i forhold til det dialogbaserede, og det skærper. Vi tager påbud rimeligt roligt. Vi tager

det til os, og vi løser det, vi skal”

(leder v. anmeldt tilsyn).

Data viser dog, at denne antagelse ikke altid holder stik. Nogle ledere og arbejdsgivere giver udtryk

for, at de gerne vil have, at tilsynet sker i den daglige drift.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

”Jeg

synes, det er helt fint, at AT kommer, når man er i almindelig drift, så det synes jeg er helt fint, at de ser tingene,

som de er. Jeg tager det som en vejledning

–

det synes jeg, det er. Jeg vil gerne have, at alle kommer hjem i ét stykke”

(leder, v. varslet tilsyn).

Tekstboks 6: Observation fra et anmeldt tilsyn:

For medarbejderne kan der både være en inte-

resse i, at tilsynet er anmeldt, og i, at det blot er

Det viste sig jo efterfølgende, at virksomheden havde

varslet. En anmeldelse giver medarbejderne

skjult ulovlige kemikalier, men det vides ikke, hvor me-

mulighed for at deltage i tilsynet og forberede

get mere, de havde skjult. Medarbejderen virkede, som

sig på det. På den anden side kan problemer

om der var mere, men han sagde det ikke.

være mere synlige ved en varsling. I data er

Det vurderes, at havde tilsynet ikke været anmeldt, så

begge holdninger repræsenteret. Der synes at

havde tilsynsførende fundet kritiske forhold, og det

være en forskel på brancherne. For de bran-

formodes at have ændret dialogen.

cher, hvor det fysiske arbejdsmiljø fylder me-

get, ser nogle af de interviewede medarbejdere

en fordel i, at tilsynet ikke er anmeldt. Det gæl-

der i brancherne butikker og transportmidler. Tendensen er kraftigst på store arbejdspladser. Citatet

herunder stammer fra en medarbejderrepræsentant i en stor butik, som er en del af en stor kæde.

”Det

er godt, at de kommer i hverdagen, så det ikke er et glansbillede”

(medarbejder v. varslet tilsyn).

Synspunktet om, at Arbejdstilsynet bør komme uanmeldt, kan også findes blandt ledere. Det er ud

fra en logik om, at kontrolfunktionen er den vigtigste i Arbejdstilsynets tilsynsindsats.

”Det

er noget pjat at anmelde det! Man skal komme helt uanmeldt og uvarslet

–

ligesom Fødevarekontrollen

–

så

man ikke kan nå at skjule noget. Tilsyn er rigtig godt, og det skal være så effektivt som muligt”

(leder v. anmeldt

tilsyn).

I brancherne daginstitutioner og døgn- og hjemmepleje giver medarbejderne udtryk for, at det er en

fordel, at tilsynene er anmeldte.

”Det

gør, at man specifikt gør sig nogle tanker om, hvordan ens arbejdsliv ser ud. Vi har ikke talt meget forud for

tilsynet. Denne procedure havde vi ikke helt styr på”

(medarbejder v. anmeldt tilsyn).

4.7.4 Er der arbejdsmiljøproblemer/arbejdsprocesser, som ikke kommer frem i lyset, fordi

tidspunktet for tilsyn er kendt? Hvis AT ikke har givet nogen reaktioner, er det så,

fordi virksomheden har forberedt sig på besøget, eller fordi arbejdsmiljøproblemer

er gemt væk?

I data er der et enkelt eksempel på, at virksomheden bevidst og bevisligt har skjult arbejdsmiljøpro-

blemer for Arbejdstilsynet. Eksemplet, hvor virksomheden skjulte problemer, stammer fra branchen

”Transportmidler”.

Virksomheden havde skjult farlige kemikalier.

Udover ovenstående eksempel i tekstboks 7 er der tilfælde, hvor virksomheden har ageret mistænke-

ligt, dog uden at virksomheden over for evaluator har tilkendegivet, at man har skjult noget. Et af

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

disse mistænkelige tilfælde er også fra branchen Transportmidler, hvor den tilsynsførende og evalua-

tor ved et anmeldt tilsyn mødte op til en tom virksomhed med et skilt i døren, hvor der stod

’lukket

på grund af sygdom’. Vi kan ikke afvise, at alle ansatte har været syge den dag, men vi synes, at det er

en anelse mistænkeligt, også selvom der var tale om en mindre virksomhed med få ansatte.

I de øvrige brancher er der på samme måde eksempler på, at arbejdsmiljøproblemer er blevet pakket

væk. I butiksbranchen er der flere eksempler på, at der er blevet ryddet særligt godt op, op til tilsy-

net. Det er der naturligvis ikke noget galt i. En oprydning er ikke at skjule et eventuelt problem, men

derimod at løse det. Når vi alligevel nævner det her, er det fordi, at anmeldepraksissen kan give et

forkert billede af, hvordan virksomheden ser ud i den daglige drift.

Tekstboks 7: Observation fra et anmeldt tilsyn:

I en mindre detailhandel deltager der ingen medarbejder

under selve tilsynet. Da evaluator beder om at kunne

tale med én, spørger medarbejderen (da chefen er uden

for rækkevidde), om vi kan tage interviewet over telefon.

I telefoninterviewet fortæller hun bl.a., at de var blevet

instrueret om ikke at henlede opmærksomheden på kæl-

deren. Hun ønsker generelt, at vi også ved de opføl-

gende interviews kontakter hende på hendes private

mobil på hendes ugentlige fridag.

”Det

ser pænere ud i butikken, end der ellers gør, og vi

gør nok generelt en ekstra indsats for at fremstå i et godt

lys”

(medarbejder, butik, anmeldt tilsyn).

Vi kan konstatere, at vi har observeret, at der er

to af brancherne, hvor anmeldepraksissen har

haft en negativ betydning for Arbejdstilsynets

mulighed for at afdække arbejdsmiljøproblemer.

I de tre øvrige brancher, daginstitutioner, døgn-

og hjemmepleje samt landbrug, har vi ikke ople-

vet, at anmeldepraksissen har givet anledning til,

at problemer er blevet gemt af vejen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

5. Efter besøget

–

udbytte og forankring

Forandringsteorien fremhæver to forhold med forventet betydning i tiden efter tilsynet: dialogen un-

der tilsynet, og at de rette personer er til stede. Disse forhold forventes at føre til, at virksomheden

dels forankrer den vejledning, den har modtaget ved tilsynet, og efterfølgende overfører den opnå-

ede viden til forebyggelse af lignende arbejdsmiljøproblemer.

Vurderingen af udbyttet efter tilsynet sker på såvel kort (2-6 uger efter) som langt sigt (6-10 måneder

efter). Vi har valgt at opdele kapitlet efter udbyttet på hhv. kort og langt sigt. Udbyttet på kort sigt

afspejles i tema 4: Der ønskes i evalueringen svar på, hvad de umiddelbare virkninger af besøget på

arbejdsmiljøet er, når tilsynet er anmeldt i forhold til ikke-anmeldt. Hertil er der opstillet en række

konkrete spørgsmål, som evalueringen skal besvare.

Ligeledes ønskes en vurdering af udbyttet på længere sigt i tema 5: Der ønskes i evalueringen svar

på, hvad virksomhedens udbytte af besøget er 6-10 måneder efter tilsynet, når tilsynet er anmeldt

hhv. ikke-anmeldt.

I det følgende gennemgås de enkelte underspørgsmål, der hører under de to temaer. Kapitlet bliver

underopdelt, således at 5.1 handler om tema 4, mens 5.2 handler om tema 5.

5.1

5.1.1

UDBYTTE OG FORANKRING PÅ KORT SIGT

Oplever virksomheden, at tilsynsbesøget, herunder dialogen og vejledningen,

har rustet den til at handle?

Arbejdstilsynet har den hypotese, at anmeldte tilsyn øger sandsynligheden for en god dialog

–

og at

en god dialog betyder, at virksomhederne føler sig hjulpet af tilsynsførende og dermed rustet til

handling. Vi har i afsnit 4.4 vurderet, at tilsynsformen ikke har nogen direkte betydning for dialogen

under tilsynet, men at de rette personers tilstedeværelse øger kvaliteten af dialogen, hvormed tilsyns-

formen får indirekte betydning.

I Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016 angiver kun 1 pct. af virksomhederne med anmeldt

tilsyn, at de ’slet ikke eller i ringe grad’ er i stand til at handle på baggrund af den

viden, de har fået

om arbejdsmiljø under tilsynet. 71 pct. svarer,

at de ’i høj grad’,

og 28 pct., at de

’i nogen grad’ er i

stand til at handle på baggrund af tilsynet, hvilket er signifikant mere positivt end vurderingerne fra

virksomheder, der har haft risikobaseret tilsyn, der ikke har været anmeldt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Figur 5.1. Vurdering af kontakten med Arbejdstilsynet for virksomheder med anmeldt tilsynsbesøg

71%

28%

Vi er i stand til at handle på baggrund af den viden, vi har fået om arbejdsmiljø

Slet ikke eller i ringe grad

I nogen grad

I høj eller meget høj grad

Kilde: Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016

I brugerundersøgelsen er respondenterne også blevet spurgt om, hvorvidt det efter tilsynsbesøget

stod klart, hvad de skulle gøre. Til dette svarer 74 pct.

’i høj grad’, hvilket er signifikant højere end

ved tilsyn, der ikke er anmeldte.

Brugerundersøgelsen bekræfter desuden vores observation af konstruktive dialoger ved tilsynene (jf.

figur 4.2 i kapitel 4), idet 80 pct. svarer,

at de ’i høj grad’ vurderer dialogen som god, og ingen angi-

ver at have haft en dårlig dialog. Herudover viser brugerundersøgelsen, at virksomhederne med an-

meldte tilsyn ligeledes vurderer, at de får ny viden, og at de kan handle på baggrund af denne viden.

Vurderingen af det anmeldte tilsyn er dermed samlet set positiv, men uden mulighed for at sammen-

stille med tilsyn i øvrigt er det ikke muligt at tilskrive den positive vurdering, at der er tale om et an-

meldt tilsyn.

I det kvalitative materiale kan vi netop sammenstille anmeldte og varslede tilsyn. Her har spørgsmå-

let om, hvorvidt virksomhederne føler

sig ”rustede til handling”,

oftest omhandlet, hvorvidt virk-

somhederne efter tilsynsbesøget har konkrete forslag til løsninger af de problemer, som besøgene

afslører (hvis der har været problemer at påpege); herunder både de konkrete påbud og de gode råd

eller vejledninger, der ikke har karakter af påbud.

På tværs af anmeldte og varslede besøg, brancher, virksomhedsstørrelse mv. oplever et klart flertal af

virksomhederne, at besøgene i et eller andet omfang har givet dem viden, der har styrket deres hand-

lemuligheder.

Det kvalitative datagrundlag peger ikke på nogen sammenhæng mellem tilsynets karakter (som hhv.

anmeldt eller varslet) og de efterfølgende tiltag i virksomheden. Dette skyldes som allerede nævnt

hovedsagelig, at vi har observeret konstruktive dialoger ved både anmeldte og varslede tilsyn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Herudover skyldes den svage sammenhæng mellem dialogen og de efterfølgende handlinger dels, at

også der, hvor dialogen har været mindre god, kan den tilsynsførende komme med konkrete og an-

vendelige råd, dels at vi ved observation af tilsynsbesøg har oplevet, at besøgene er en proces, hvor-

under

karakteren af dialogen eller ”tonen”

kan ændre sig undervejs. I en række tilfælde observeres

således, at en umiddelbart negativ indstilling hos virksomhederne ved et varslet besøg

–

præget af en

vis overraskelse eller irritation over at måtte ændre dagens program

–

forsvinder i løbet af kort tid,

når den umiddelbare irritation har lagt sig.

Den konstruktive stemning viser sig også ved afgivelse af påbud. Vores observationer viser, at når

der gives påbud, er der ofte mellem virksomhedens repræsentanter og tilsynsførende en dialog om,

hvordan påbuddet kan udformes. I en del tilfælde gives påbud endvidere med en frist, som virksom-

heden kan have en vis indflydelse på. Når der i stedet for påbud gives ikke-bindende råd og vejled-

ning, oplever virksomhederne også i nogle tilfælde, at besøgene styrker deres viden og dermed deres

handlemuligheder. Vi har imidlertid ikke konstateret nogen sammenhæng mellem disse forhold og

spørgsmålet om, hvorvidt tilsynet har været anmeldt.

Generelt vil vi således bekræfte, at virksomhederne oplever, at tilsynet ruster dem til at handle, men

evalueringen kan ikke påvise, at dette hænger sammen med, hvorvidt tilsynet er anmeldt eller ej.

5.1.2 Hvad vurderer hhv. A- og B-siden er udbyttet af tilsynsbesøget?

A- og B-sidens opfattelse af udbyttet af tilsynsbesøgene afhænger sjældent af, om besøgene er an-

meldte. Opfattelsen af udbytte afhænger ud fra vores observationer og interviewdata i højere grad af

virksomhedens tilgang til arbejdsmiljøarbejdet generelt.

Vi har spurgt virksomhedsrepræsentanterne om, hvorvidt de vurderer, at de har lært noget af besø-

gene. Dette spørgsmål stilles som et af de sidste i interviewene og har derfor karakter af opsamling

af de spørgsmål, der er stillet gennem interviewene.

En betydelig gruppe besvarer spørgsmålet om læring negativt

–

uanset om besøget har været an-

meldt eller varslet. I de uddybende begrundelser svarer såvel virksomhedsledere som medarbejderre-

præsentanter ofte, at de i forvejen havde stor opmærksomhed på arbejdsmiljøspørgsmål, og/eller at

de i forvejen arbejder systematisk med disse spørgsmål, ofte i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg.

”Vi

har et godt arbejdsmiljø og skal arbejde videre med det. Det er godt at vide, at vi er på rette vej, og det blev vi be-

kræftet i”

(daginstitution, leder, anmeldt besøg).

Spørgsmålet om

udbytte

hænger ikke nødvendigvis kun sammen med spørgsmålet om at få ny viden

eller læring. Nogle virksomheder oplever det som nyttigt

at ”blive holdt til ilden” gennem tilsynsbe-

søg og få ”repeteret”, at arbejdsmiljøforholdene er

væsentlige.

”Vi

fik egentlig ikke ny viden, men et godt los bagi” (mellemstor

transportvirksomhed, leder, anmeldt be-

søg).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

”Jeg

ved ikke, om vi lærte noget. Men selv om vi har prøvet det mange gange før, er det nok sundt at blive holdt til

ilden, når tilsynet kommer igen. Det er med til at sikre, at vi tager det alvorligt”

(landbrugsvirksomhed, leder,

anmeldt besøg).

Det skal således tilføjes, at udbyttet af tilsyn for virksomhedsrepræsentanterne ikke alene handler om

læring, men også om kontrol og motivation. Vores konklusion er, at udbyttet af tilsynene ikke af-

hænger af, om tilsynene er anmeldte eller varslede.

5.1.3 Har virksomheden planer om at iværksætte (eller har den allerede iværksat) arbejds-

miljøinitiativer som følge af besøget og hvilke?

På kort sigt (2-6 uger efter besøget) koncentrerer virksomhederne i det kvalitative materiale sig om

påbuddene og ikke om andre initiativer. Derfor er det begrænset, hvor mange råd eller vejledninger,

der

ikke

har karakter af påbud, der er blevet gennemført på dette tidspunkt.

En stor del af de påbud, der er givet under de tilsynsbesøg, vi har været med til, er herudover givet

med en tidsfrist på måneder (ofte ca. 3 måneder). Derfor er de ikke nødvendigvis gennemført 2-6

uger efter besøget. Til gengæld har virksomheden som regel taget stilling til,

hvordan

påbud, der

endnu ikke er gennemført, skal gennemføres (spørgsmålet om mere gennemgribende ændringer gen-

nemgås i afsnit 5.2, hvor udbytte og forankring efter 8-10 måneder evalueres).

Påbuddene skal selvsagt følges, hvis ikke de påklages, uanset om besøget har været gennemført med

god dialog, og uanset om det har været anmeldt.

Virksomhederne kan påklage påbud, hvilket kun er sket i et enkelt tilfælde ud af de 63 besøg, vi har

deltaget i

–

og i dette tilfælde hang klagen ikke sammen med, om besøget var anmeldt eller varslet.

et enkelt tilfælde opfattede virksomheden et påbud som uretfærdigt, hvilket fik ejeren til at

”ud-

skyde”

problemet ved at indmelde problemet som løst, selv om dette ikke var tilfældet.

Konklusionen er således, at vi ikke kan spore nogen virkning på virksomhedernes planer og initiati-

ver 2-6 uger efter tilsynet, som en følge af om tilsynet har været anmeldt eller varslet.

5.1.4 Vurderer A- og B-siden, at der var relevante emner/områder, som blev behandlet un-

der tilsynet, men som ikke senere er fulgt op?

Virksomhedsrepræsentanterne er i interviews 2-6 uger efter tilsynet blevet spurgt, om der er forhold

fra tilsynet, der endnu ikke er blevet fulgt op på.

Det korte svar er ’ja’. Virksomhederne koncentrerer

I den sag, hvor virksomheden påklagede påbuddet, fik virksomheden medhold i klagen, fordi forholdet var gennemgået

ved tidligere tilsyn uden påbud.

Virksomheden havde opfattet AT på den måde, at tilsynet ville finde sted i det tidsrum på to timer, som AT’s skrivelse

til virksomheden havde nævnt. Tilsynet startede 1 time efter det starttidspunkt, virksomheden havde forventet, hvilket gav

anledning til irritation hos virksomhedens ejer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

sig om at løse eventuelle påbud, hvoraf nogle også har en længere tidsfrist end på vores interview-

tidspunkt. Respondenterne tilkendegiver med andre ord ofte, at der er en række forhold, som de for-

venter eller har besluttet, at der følges op på senere. Analytisk behandles dette i afsnit 5.2.3, der ba-

serer sig på interviews foretaget 6-10 måneder efter tilsynet.

Opsamlende finder vi ikke, at udbyttet på kort sigt kan kobles tæt sammen med, hvorvidt tilsynene

er anmeldte eller ej.

5.2

UDBYTTE OG FORANKRING PÅ LÆNGERE SIGT

5.2.1 Hvad er virksomhedens udbytte af tilsynet, og hvordan er forankringen af den vejled-

ning og læring, som er sket under tilsynet?

Arbejdstilsynets brugerundersøgelse viser ingen signifikante forskelle på, i hvilket omfang hhv. le-

delse og medarbejdere øger deres opmærksomhed på arbejdsmiljøet, når tilsynet er anmeldt versus

øvrige tilsynsformer.

Af Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fremgår det, at 50 pct.

angiver, at de ’i høj grad’ fik en bedre

forståelse, hvilket ikke adskiller sig signifikant fra oplevelsen ved øvrige tilsynstyper. Ligeledes er der

ingen signifikant forskel mellem anmeldte og øvrige tilsynstyper, når spørgsmålet omhandler, hvor-

vidt den tilsynsførendes vejledning hjalp virksomheden videre i sit arbejdsmiljøarbejde. Når spørgs-

målet bliver meget konkret i forhold til, hvorvidt det stod klart for virksomhedsrepræsentanterne,

hvad de skulle gøre efter tilsynsbesøget, ses imidlertid en signifikant forskel, og en højere andel (74

pct.)

svarer ’i høj grad’ blandt virksomheder

med anmeldte tilsyn kontra øvrige tilsynsformer (69

pct.).

Figur 5.2. Udbytte af tilsynsbesøget fra Arbejdstilsynet

74%

69%

50%

47%

42%

43%

Vi fik en bedre forståelse for, Den tilsynsførendes vejledning

hvorfor det er vigtigt, at

har hjulpet os videre med vores

arbejdsmiljøforholdene er i

arbejdsmiljøarbejde

orden

Anmeldt tilsyn (n=131)

Efter besøget stod det klart,

hvad vi skulle gøre

Kontrolgruppe

Note: Figuren sammenligner positive svar (i høj grad enig eller i meget høj grad enig) fra anmeldte tilsyn mod kontrolgruppen

Kilde: Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fra 2016

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Dette stemmer overens med de kvalitative fund af, at udbyttet af tilsynene i høj grad er de konkrete

påbud og vejledninger og i mindre grad langsigtede ændringer fx af processer i arbejdsmiljøarbejdet

eller forståelsen heraf.

Vurderingen på baggrund af de kvalitative data er, at forankringen og læringen er større, når de per-

soner, der også efterfølgende har ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden, er til stede under

tilsynet.

Dette ses bl.a. i et dagtilbud for psykisk syge, hvor medarbejderne bruger tilsynet som løftestang i

deres efterfølgende arbejdsmiljøarbejde.

”Vi

har arbejdet videre omkring supervision, hvor vores leder har et andet syn på behovet. Her oplever jeg det som

rart, at vi har hørt det samme

–

deltaget i samme møde

–

og kan henvise til tilsynsførendes udsagn”

(AMR v. an-

meldt tilsyn).

Kvalitativt kan delhypotesen bekræftes, i den forstand at forståelsen og forankringen i endnu højere

grad end den konkrete gennemførelse af enkeltinitiativer afhænger af, om de rette personer er til

stede under tilsynet, og dermed har en sammenhæng med, om besøget har været anmeldt.

Hypotesen om, at de rette personers tilstedeværelse har en positiv betydning for forankringen, synes

mest tydeligt bekræftet i den offentlige sektor (daginstitutioner samt døgn- og hjemmepleje mv.)

samt i enkelte, større private virksomheder med et velorganiseret arbejdsmiljøarbejde. Her finder vi i

en del tilfælde en praksis for, at kommende anmeldte besøg tages op på et møde i arbejdsmiljøudval-

get forud for tilsynet, og at der også efter tilsynet vil være en afrapportering i samme forum.

5.2.2 Har virksomheden forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at arbejdsmiljøforholdene er i

orden, og oplever den, at de arbejdsmiljøproblemer, som AT har påpeget, er

væsentlige for arbejdsmiljøet?

Vi så i det foregående afsnit, at forståelsen for vigtigheden af arbejdsmiljøforholdene ikke viste sig

signifikant højere blandt respondenter fra anmeldte tilsyn end øvrige tilsyn i Arbejdstilsynets bruger-

undersøgelse.

På baggrund af det kvalitative materiale er det imidlertid vores vurdering, at de anmeldte tilsyn øger

forståelsen for arbejdsmiljøproblemerne, og at dette (igen) hænger sammen med, om begge parter er

til stede. Det er imidlertid ikke det samme som, at virksomheder med anmeldte tilsyn har forståelse

for, at det er vigtigt, at arbejdsmiljøforholdene er i orden, og at virksomhederne oplever, at tilsynets

påpegninger af problemer er væsentlige. Forståelsen bliver bedre, men ud fra forskellige udgangs-

punkter i virksomhederne.

”Vi

fik en større forståelse af prioriteringen. Jeg synes, der er utroligt meget, så hvis man kun læser regler og vejlednin-

ger, så bliver man overvældet” (mindre

landbrugsvirksomhed, leder, anmeldt besøg).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Generelt finder vi ikke på dette punkt nogen påviselig sammenhæng mellem virksomhedens grund-

læggende forståelse af arbejdsmiljøforholdene og spørgsmålet om, hvorvidt tilsynet har været an-

meldt.

Der er stor variation i virksomhedernes grundlæggende forståelse for, at arbejdsmiljøspørgsmål er

vigtige og hvorfor

–

og det må ofte antages, at virksomheder angiver at have en sådan forståelse,

uanset om dette er tilfældet i praksis. Spørgsmålet om forståelse er endvidere i et vist omfang subjek-

tivt og et gradsspørgsmål.

Vi har mødt mange virksomheder, hvor vi på baggrund af observationer og interviews vurderer, at

virksomhederne har en reel forståelse for arbejdsmiljøforholdenes betydning. Denne forståelse gæl-

der både det isolerede hensyn til medarbejdernes helbred, ve og vel og hensynet til virksomheden

(omdømme blandt nuværende medarbejdere og over for mulige, fremtidige medarbejdere og kunder

samt endelig det forhold, at nogle arbejdsmiljøtiltag kan fremme produktivitet og effektivitet).

En del virksomhedsledere giver således udtryk for forståelse for, at selv om de fleste arbejdsmiljøtil-

tag medfører omkostninger på kort sigt, så kan de gavne virksomhedernes bundlinje på længere sigt.

Til eksempel observerede vi på autoværksteder, at tilsynet pålagde værkstederne at indføre særlige

reoler og vogne til opbevaring og transport af dæk. Formålet var at forbedre arbejdsmiljøet (færre

tunge løft og vrid)

–

men værkstedets leder tilkendegav efterfølgende, at investeringen også tjente sig

selv hjem via en øget produktivitet.

Det er vores samlede vurdering, at virksomhedernes grundholdning til arbejdsmiljøarbejde som ho-

vedregel er så forankret i virksomhederne, at den er uafhængig af, om det enkelte tilsynsbesøg gen-

nemføres som et anmeldt eller som et varslet tilsyn.

5.2.3 Har virksomhederne uden påbud igangsat arbejdsmiljøaktiviteter?

Spørgsmålet

om arbejdsmiljøinitiativer af ”egen drift”

kan med fordel opdeles i konkrete initiativer

(fysiske tiltag eller konkrete procedureændringer) og ændringer i arbejdsmiljøarbejdets organisering

eller tilrettelæggelse.

For så vidt angår konkrete initiativer uden påbud (dvs. initiativer, som virksomheden oplever som

frivillige), kan hypotesen i et vist omfang bekræftes.

Vi er stødt på en del eksempler, hvor gode råd

–

som ikke er påbud

–

gennemføres, fordi virksom-

heden betragter dem som gode idéer.

Sådanne ”gode ideer” er dog også i betydeligt omfang fremkommet under vellykkede, varslede til-

syn, men sandsynligheden for, at de gode råd følges op, kan være større, når de personer, der reelt

skal følge op (de rette personer), er til stede under tilsynet.

Dertil kommer, at vi i særligt den offentlige sektor har oplevet flere steder (dvs. døgn- og hjemme-

pleje samt daginstitutioner), hvor der forud for et anmeldt tilsyn er afholdt et forberedende møde

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

med deltagelse af alle medarbejdere. Det kan lede til, at både ledelse og medarbejdere kan have et

mere ”åbent sind” over for forslag og

idéer fra Arbejdstilsynet.

For så vidt angår, om tilsynet fører til positive ændringer af arbejdsmiljøarbejdets organisering eller

tilrettelæggelse, indeholder det kvalitative materiale nogle få eksempler på dette

–

både efter an-

meldte og efter varslede besøg. På dette punkt vil vi vurdere sammenhængen med, om tilsynet har

været anmeldt, som svag eller ikke-eksisterende.

Vi har oplevet virksomheder, som på baggrund af kritik og/eller påbud har søgt at styrke arbejdsmil-

jøarbejdet ved fx at gøre et direktionsmedlem eller en funktionschef særligt ansvarlig for arbejdsmil-

jøet. Vi har også oplevet virksomheder, hvor der ikke blev givet påbud, men hvor det er besluttet

mere systematisk end før at gøre arbejdsmiljøet til et planlagt, tilbagevendende emne på afdelings-

møder i organisationen.

5.2.4 Hvordan er kvaliteten af og fastholdelsen af løsningen på evt. arbejdsmiljøproblemer?

På baggrund af det kvalitative materiale er det klart vores vurdering, at forankringen styrkes, når

både A- og B-siden har været til stede ved tilsynet. Man kan hertil lægge det ekstra forhold, som vi

ligeledes vurderer klart har betydning, nemlig om den deltagende medarbejder er arbejdsmiljørepræ-

sentant (AMR) eller ej. Begge dele har som bekendt en sammenhæng med, hvorvidt tilsynet er an-

meldt eller ej.

I en del tilfælde betyder et varslet besøg således, at en substitut må deltage i stedet for en AMR. Sub-

stitutten kan godt have interesse for arbejdsmiljøspørgsmål, men har normalt ikke deltaget i drøftel-

ser med virksomhedens ledelse om disse spørgsmål og har ofte heller ikke deltaget i kurser på områ-

det. Det er herudover ikke vedkommende, der efterfølgende skal følge op på tilsynet i virksomhe-

dens arbejdsmiljøorganisation.

Spørgsmålet om fastholdelse er vanskeligt at vurdere. Vi er ikke gennem vores interviews stødt på

eksempler, hvor virksomheder har løst arbejdsmiljøproblemer og herefter, inden for 8-10 måneder,

på grund af manglende forankring, har opgivet løsningen eller undladt at fastholde den. I de fleste

tilfælde er nye tiltag implementeret så kort tid forinden vores interview, at en fastholdelse næppe kan

tolkes som egentlig forankring over længere tid.

Som et ekstra udbytte af tilsynsbesøgene på længere sigt har Arbejdstilsynet den hypotese, at an-

meldte tilsyn kan øge muligheden for at overføre løsninger fra ét arbejdsmiljøproblem til andre ar-

bejdsmiljøproblemer. Denne hypotese kan generelt ikke bekræftes

–

en sådan overførsel forekom-

mer i nogle få tilfælde, men ikke som et forhold, der vurderes at have sammenhæng med, hvorvidt

tilsynet har været anmeldt. Der, hvor vi har set det ske, skyldes det den organisering af arbejdsmiljø-

arbejdet, som virksomheden har forud for tilsynet.

Opsummerende kan evalueringen hverken på kort eller langt sigt dokumentere, at udbyttet og foran-

kringen af anmeldte tilsyn er større end ved øvrige tilsyn. Der er tendenser til, at de rette personers

tilstedeværelse har betydning og dermed indirekte afhænger af, om tilsynet er anmeldt. Det er dog

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

tydeligere, at virksomhedens tilgang til arbejdsmiljøarbejdet i udgangspunktet og dens organisering af

arbejdsmiljøarbejdet har betydning, men at dette netop ikke kan tilskrives tilsynet eller spørgsmålet

om, hvorvidt tilsynet er anmeldt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

6. Tværgående temaer

De tværgående temaer tager udgangspunkt i en række specifikke forhold i virksomhedernes kon-

tekst, såsom virksomhedens størrelse, økonomi, arbejdsmiljøproblemernes karakter, videndeling

samt branchespecifikke forhold. Analyserne af kontekstuelle faktorers betydning kan særligt være

nyttige i forhold til at vurdere, om anmeldte tilsyn er mere hensigtsmæssige nogle steder end andre.

6.1

VIRKSOMHEDERNES STØRRELSE

På tværs af brancher har virksomhedens størrelse på mange måder sammenhæng med arbejdsmiljø-

forholdene, tilgangen til disse og mulighederne for at gennemføre vellykkede tilsyn.

For det første viser Arbejdstilsynets reaktionsdata, at der for alle virksomhedsstørrelser op til 100

medarbejdere er signifikant større tilstedeværelse af en arbejdsmiljørepræsentant, når besøget er an-

meldt, end når det er varslet. Også for virksomheder med mere end 100 medarbejdere er der en

større andel anmeldte tilsyn med deltagelse af arbejdsmiljørepræsentanten, men her er forskellen ikke

signifikant.

Tabel 6.1. Tilstedeværelse af relevante personer ved anmeldte og varslede tilsyn fordelt på virksomhedsstør-

relse

Anmeldte tilsyn

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

Over 100 ansatte

Leder *

AMR *

Leder *

AMR *

Leder *

AMR *

Leder

AMR

85 %

11 %

92 %

62 %

96 %

80 %

90 %

84 %

Kontrolgruppe

77 %

82 %

43 %

89 %

62 %

85 %

75 %

Note: *Signifikant forskel (5 pct.) mellem virksomheder med anmeldt tilsyn og kontrolgruppen med varslet tilsyn efter justering for

virksomhedsstørrelse og kvartal for tilsyn

Kilde: Arbejdstilsynets registre

Tilstedeværelsen af de arbejdsmiljøansvarlige fra virksomheden under tilsynet har vi tidligere vurde-

ret som betydende for forankringen af tilsynets vejledning og påbud. Det er dermed af større betyd-

ning for mindre virksomheder end for de store, at tilsynet er anmeldt.

Vi ved herudover, at arbejdsmiljøarbejdet i store virksomheder som regel er lagt i mere faste rammer

end i mindre virksomheder

. Med den øgede formalisering kan et godt tilsyn i en afdeling indebære

Oxford Research: “Evaluering af AMO”

for Arbejdstilsynet 2013

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

læring og forbedringer, som kan brede sig til hele virksomheden. Dette har vi set enkelte eksempler

på i det kvalitative materiale.

”Vi

har informeret ud til medarbejderne via ugebrevet, og så er jeg jo leder for andre matrikler, hvor vi kan fortælle, at

det er fredeligt, og skabe realistiske forventninger til, hvad de spørger om”

(leder, lille døgn- og hjemmeplejeaf-

deling, anmeldt besøg).

I forlængelse af det mere formaliserede arbejdsmiljøarbejde i de større virksomheder vurderer vi

ydermere,

at en del viden og holdninger i mindre virksomheder alene ligger ”i ejerens hoved” og

ikke er skrevet ned eller formaliseret. Dette behøver ikke nødvendigvis at betyde, at arbejdsmiljøet er

dårligere i mindre virksomheder end i større

–

det afspejler blot, at mindre virksomheder generelt

kan have en mindre grad af skriftlighed i deres arbejde og mindre formaliserede arbejdsgange.

Forekomsten af den lovpligtige APV vurderes at være et udtryk for denne forskellighed i forhold til

skriftlighed og formalisering af arbejdsmiljøarbejdet i hhv. små og store virksomheder. Arbejdstilsy-

nets reaktionsdata viser, at virksomheder med under ti ansatte får flere påbud om APV

–

uanset til-

synsform.

Tabel 6.2. APV-afgørelser ved anmeldte og varslede tilsyn fordelt på virksomhedsstørrelse

Anmeldte tilsyn

Kontrolgruppe

1-9 ansatte *

10-34 ansatte *

35-99 ansatte

Over 100 ansatte

10 %

18 %

10 %

Note: *Signifikant forskel (5 pct.) mellem virksomheder med anmeldt tilsyn og kontrolgruppen med varslet tilsyn efter justering for

virksomhedsstørrelse og kvartal for tilsyn

Kilde: Arbejdstilsynets registre

For de mindre virksomheder (1-9 ansatte og 10-34 ansatte) er forskellen mellem anmeldte og vars-

lede tilsyn signifikant negativ, dvs. at der er flere APV-afgørelser under de varslede tilsyn end ved de

anmeldte tilsyn. For de større virksomheder (35-99 og over 100 ansatte) er der ingen signifikant for-

skel mellem APV-afgørelser for hhv. anmeldte og varslede tilsyn. Reaktionsdata tyder på, at netop

for de mindre virksomheder betyder anmeldelsen, at de får forberedt sig i forhold til APV’en.

Vores samlede konklusion er, at fordelene ved anmeldte tilsyn er større, desto mindre virksomheden

er.

6.2

VIRKSOMHEDERNES ØKONOMI MV.

Ved analysens tilrettelæggelse antog vi, at virksomhedens økonomi kunne være en vigtig kontekst-

faktor, især fordi en dårlig økonomi kan betyde, at virksomheden ikke vil vurdere at have råd til at

gennemføre arbejdsmiljøforbedringer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Denne antagelse er imidlertid kun blevet bekræftet i et begrænset omfang. Vi er kun i få tilfælde

stødt på, at økonomi fremstår som en barriere for virksomhedernes holdning til arbejdsmiljø eller

deres vilje til at gennemføre tiltag. Vi er stødt på (få) eksempler, hvor påbud om initiativer er blevet

mødt med et suk eller en vis skepsis, men kun i begrænset omfang. Vi vurderer, at dette for det før-

ste skyldes, at en del arbejdsmiljøproblemer kan afhjælpes med begrænsede omkostninger, og for det

andet, at en del arbejdsmiljøinvesteringer kan påvirke virksomhedens omdømme eller effektivitet.

Det spiller også en rolle, at en stor del af de tilsynsførende udviser forståelse for, at løsningen af ar-

bejdsmiljøproblemer også skal tage hensyn til virksomhedernes økonomi, og i nogle tilfælde giver

råd om alternative, billigere måder at løse specifikke problemer på.

”Han

tænker nok ikke over, hvor dyrt det er at få skiftet sådan et tag” (lille

transportvirksomhed, leder, vars-

let besøg).

”Vi

har efterlevet alle påbuddene, selv om det koster lidt. En del af pengene tror vi på kommer igen. Vedrørende loftet

har vi dog kunnet nøjes med at skifte de defekte plader

–

hele loftet må så vente til en anden god gang” (mellemstor

transportvirksomhed, leder, anmeldt besøg).

Mens vi ikke har fundet, at økonomiske forhold har en negativ indflydelse på, hvordan tilsynets på-

bud, råd og vejledninger modtages, finder vi nogle steder det modsatte. Vi har mødt flere eksempler,

hvor en enhed i en større organisation (der oftest har været offentlig) tilkendegiver, at man har set

frem til Arbejdstilsynets besøg eller måske endda har håbet på et påbud, fordi dette kunne lægge pres

på en overordnet ledelse til at bevilge midler til gennemførelse af arbejdsmiljøforbedringer, som der

ikke var plads til i budgettet. Samme holdning er fundet i et enkelt eksempel i en større privat virk-

somhed.

Samlet er konklusionen imidlertid, at økonomiske forhold ikke har den forventede betydning for til-

synet og ydermere ikke afhænger af tilsynstypen.

6.3

KARAKTEREN OG KOMPLEKSITETEN AF ARBEJDSMILJØPROBLEMERNE

–

KAN DE SKJULES VED ANMELDTE TILSYN?

Som en del af analysen har vi analyseret, om nogle arbejdsmiljøproblemer er lettere at skjule for til-

synet, når besøgene er anmeldte, end når de er varslede. Også virksomhederne selv (samt de tilsyns-

førende) er opmærksomme på dette spørgsmål.

Enkelte virksomheder tilkendegiver endda, at de mener, at det er unfair, hvis nogle virksomheder

”nøjes med” anmeldte tilsyn, mens andre virksomheder i samme branche får uanmeldte (dvs. vars-

lede) tilsynsbesøg. Vi har anført en del betragtninger om dette forhold i tidligere kapitler og samler

vores vurderinger i dette afsnit.

Generelt er det vores vurdering, at det er meget få arbejdsmiljøproblemer, som virksomhederne

skjuler, og at dette i øvrigt er uafhængigt af tilsynsformen. Dette hænger sammen med flere forhold,

men først og fremmest med arbejdsmiljøproblemernes karakter (jf. afsnit 4.7).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Også under og efter de anmeldte tilsynsbesøg, som vi har deltaget i, er der således givet påbud. En

stor del af påbuddene hænger sammen med fysiske forhold, som ikke kan skjules for tilsynet, fx

manglende afskærmning af maskiner, manglende sikkerhedsudstyr og lignende.

Analyserne på baggrund af det kvalitative materiale understøttes af Arbejdstilsynets reaktionsdata,

hvor der ikke ses forskelle mellem reaktioner på de prioriterede områder ved hhv. de anmeldte og de

varslede tilsyn.

Tabel 6.3. Reaktioner inden for de prioriterede områder

Anmeldte tilsyn

Psykisk arbejdsmiljø

Ingen reaktioner

Mindst én reaktion

Muskelskeletbesvær

Ingen reaktioner

Mindst én reaktion

Ulykker

Ingen reaktioner

Mindst én reaktion

Kemi

Ingen reaktioner

Mindst én reaktion

Kilde: Arbejdstilsynets registre

2.374

(96 %)

(4 %)

2.250

(91 %)

221

(9 %)

2.148

(87 %)

323

(13 %)

2290

(93 %)

181

(7 %)

Kontrolgruppe

7.934

(95 %)

381

(5 %)

7.665

(92 %)

650

(8 %)

7.238

(87 %)

1.077

(13 %)

7.793

(94 %)

522

(6 %)

Vores konklusion er, at den eneste kategori af arbejdsmiljøproblemer, som er nemmere at skjule ved

anmeldte end ved varslede besøg, er forhold, der hænger sammen med, om der er ryddet ordentligt

op, gjort ordentligt rent mv. Og i så fald kan dette anses for at være en nyttig forberedelse, der er

ulykkesforebyggende.

6.4

VIDENDELING MELLEM VIRKSOMHEDERNE

Virksomhederne får viden om arbejdsmiljøproblemer og mulige løsninger fra Arbejdstilsynet på

flere måder. Det sker gennem tilsynsbesøgene, men også ved anden vidensformidling

–

fx tilsynets

publikationer.

En vigtig kontekstfaktor kan herudover være den vidensformidling, som virksomheder får på anden

måde

–

herunder gennem andre virksomheder i samme branche, netværk, brancheorganisationer,

branchefællesskaber (tidl. Branche-arbejdsmiljøråd) mv.

Det kan derfor være relevant at overveje, om og hvordan vidensformidling fra tilsynet til den enkelte

virksomhed kan forstærke den læring eller vidensformidling, som virksomheder får fra anden side.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Specielt blandt autoværksteder og i transportbranchen er der flere virksomheder, som i det kvalita-

tive materiale tilkendegiver, at de er forpligtede

til ”kontrolbesøg” eller ”audits”, som også kan være

helt uvarslede, fra større kunder. Flere af disse virksomheder ser Arbejdstilsynet som ”nemmere” at

håndtere end disse audits.

”Vores

kunder stiller store krav til virksomheden. Så tilsynet i sig selv bidrager ikke til et bedre arbejdsmiljø”

(større transportvirksomhed, medarbejder, anmeldt besøg).

En del af de arbejdspladser, vi har besøgt, indgår i større virksomheder eller organisationer. Det gæl-

der fx butiksafdelinger, nogle værksteder, nogle daginstitutioner og nogle døgn- og hjemmeplejein-

stitutioner. I disse større virksomheder eller organisationer sker der ofte en videndeling, som bety-

der, at god læring af et tilsyn kommer videre ud.

I begge tilfælde vil disse øvrige påvirkninger af arbejdsmiljøforhold dog kunne forekomme både ved

anmeldte og ved varslede tilsyn.

6.5

BRANCHESPECIFIKKE FORHOLD

I de forudgående analyser har vi flere gange peget på de branchespecifikke forhold, som vi har fun-

det i vores interviews og analyser. Det er derfor relevant at samle op og tilføje de branchemæssige

nuancer til det generelle billede af betydningen af anmeldte tilsyn.

Indledningsvis præsenteres tre tabeller, som de branchespecifikke afsnit vil henvise tilbage til. Det

drejer sig om opgørelsen af, hvilke personer der har deltaget i tilsynet fra virksomheden, andelen af

APV-afgørelser og reaktioner på de prioriterede områder opgjort på brancher.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Tabel 6.4. Tilstedeværelse af relevante personer under anmeldte og varslede tilsyn fordelt på brancher

Anmeldte tilsyn

Kontrolgruppe

Butikker

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og hjemme-

pleje

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Metal og maskiner

Transportmidler

Leder *

AMR *

Leder *

AMR *

Leder *

AMR *

Leder *

AMR

Leder *

AMR *

Leder *

AMR

88 %

35 %

82 %

38 %

96 %

75 %

90 %

86 %

44 %

88 %

78 %

14 %

76 %

39 %

80 %

46 %

82 %

78 %

24 %

82 %

Note: *Signifikant forskel (5 pct.) mellem virksomheder med anmeldt tilsyn og kontrolgruppen med varslet tilsyn efter justering for

virksomhedsstørrelse og kvartal for tilsyn

Kilde: Arbejdstilsynets registre

Tabel 6.5. APV-afgørelser under anmeldte og varslede tilsyn fordelt på brancher

Anmeldte tilsyn

Kontrolgruppe

Butikker *

Daginstitutioner

10 %

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Landbrug, skovbrug og fiskeri *

Metal og maskiner *

Transportmidler *

10 %

11 %

19 %

16 %

14 %

20 %

Note: *Signifikant forskel (5 pct.) mellem virksomheder med anmeldt tilsyn og kontrolgruppen med varslet tilsyn efter justering for

virksomhedsstørrelse og kvartal for tilsyn

Kilde: Arbejdstilsynets registre

Tabel 6.6. Reaktion på de prioriterede områder under anmeldte og varslede tilsyn, fordelt på brancher

Psykisk ar-

Muskelskelet-

Ulykker

Kemi

bejdsmiljø

besvær

Butikker

Anmeldt

2%*

18 %

21 % *

Varslet

5%*

15 %

14 % *

Daginstitutioner

Anmeldt

12 %

Døgninstitutioner og

hjemmepleje

Varslet

Anmeldt

17 %

30 %

20 %

Landbrug, skovbrug

og fiskeri

Varslet

Anmeldt

Varslet

32 %

13 %

34 % *

42 % *

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Metal og maskiner

Transportmidler

Anmeldt

Varslet

Anmeldt

Varslet

14 %

12 %

17 %

14 %

13 %

14 %

16 %

48 %

28 %

34 %

Note: *Signifikant forskel (5 pct.) mellem virksomheder med anmeldt tilsyn og kontrolgruppen med varslet tilsyn efter justering for

virksomhedsstørrelse og kvartal for tilsyn

Kilde: Arbejdstilsynets registre

6.5.1

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Inden for branchen landbrug, skovbrug og fiskeri har vi primært besøgt små landbrug med 1-2 an-

satte. Vi har dog også besøgt enkelte større landbrugsvirksomheder.

I forhold til de fleste andre brancher er landbruget generelt karakteriseret ved at have flere arbejds-

ulykker pr. medarbejder. Landbruget hører med andre ord til i ”den farlige ende” af dansk

erhvervs-

liv. Det skyldes ikke nødvendigvis en anden tilgang til arbejdsmiljøet end i andre brancher, men sna-

rere, at landbrugsvirksomheder har store, tunge maskiner, store dyr, køretøjer og anlæg.

De fleste landbrugsvirksomheder er godt klar over dette forhold og er derfor indstillet på en stadig

indsats for at forbedre arbejdsmiljøforholdene. Dette gælder typisk også, fordi virksomhedens ejer

–

landmanden selv

–

typisk udfører de samme fysiske opgaver som virksomhedens ansatte.

I landbrug, skovbrug og fiskeri genfinder vi det generelle billede af, at anmeldte tilsyn i signifikant

højere grad fører til, at lederen er til stede ved tilsynet. Mere exceptionelt ses det i tabel 6.4, at der er

færre arbejdsmiljørepræsentanter til stede ved anmeldte end ved varslede. Forskellen er dog absolut

lille og ikke signifikant. Når det generelle billede herudover tillægges fortolkningen, betragter vi den

lille forskel som udtryk for en tilfældighed.

”For

at sige det helt præcist: Besøgene skal anmeldes, ellers er det ikke helt sikkert, vi er hjemme. Vi kan alligevel

ikke nå at rydde op”

(leder, lille landbrugsvirksomhed, anmeldt besøg).

Ved flertallet af de tilsynsbesøg i landbrugsvirksomheder, som vi har observeret, deltog medarbej-

derne ikke uanset tilsynsform. Dette bekræftes i nogen grad af det kvantitative materiale, som viser,

at der kun deltager arbejdsmiljørepræsentanter i 6-7 pct. af besøgene, uanset om dette er anmeldt el-

ler varslet. Dog skal tallene tolkes med det forbehold, at mange af virksomhederne ikke har en stør-

relse, hvor der er krav om en arbejdsmiljørepræsentant. Ledelsen er derimod til stede ved 96 pct. af

de anmeldte besøg og 80 pct. af de varslede besøg.

I tabel 6.5 ser vi herudover, at landbrug, skovbrug og fiskeri ligesom de øvrige brancher har signifi-

kant færre APV-afgørelser ved anmeldte tilsyn end ved varslede. Forskellen på 6 procentpoint ligger

i den lave ende i forhold til de øvrige brancher. I en del af de tilsyn hos landbrugsvirksomheder, vi

har observeret, forelå der ikke en opdateret APV (arbejdspladsvurdering), men dette skyldtes tydelig-

vis, at landmanden opfatter APV

som ”bureaukrati” –

en opfattelse, der er ganske uafhængig af til-

synsformen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Når vi ud fra det kvalitative materiale vurderer de mere materielle forhold, betragter vi det som be-

tydningsfuldt, at virksomhederne ofte er små, og at der er stor sæsonmæssig variation i, hvornår der

er travlt. Dette kan betyde, at arbejdsmiljøhensyn nogle gange viger for hensynet til at få gjort de

ting, der hører til sæsonen

–

især grundlæggende ting som fx at høste.

For nogle landmænd kan det også spille en rolle, at mindre maskiner og udstyr både bruges er-

hvervsmæssigt og privat/hobbymæssigt, hvilket i nogle tilfælde kan betyde, at landmanden oplever

det som urimeligt, hvis myndighederne ”blander sig” i indretning, afskærmning, udluftning osv.

De arbejdsmæssige forhold såsom sæsonbetonede spidsbelastninger og mange opgaver i marken be-

tyder, at landbrugene hører til blandt de virksomheder, der sætter størst pris på, at tilsynene anmel-

des. Ved flere af de tilsyn, vi observerede, var et anmeldt tilsyn først planlagt til at skulle ske i høst-

perioden, hvorfor muligheden for at ombooke tilsynet blev tillagt stor værdi.

Specielt for landbruget gælder det, at der ved alle de observerede tilsyn er givet et eller flere påbud.

Påbuddene omhandler dog forhold, som ikke er adfærdsbetingede og derfor vanskelige at skjule,

uanset om tilsynet har været anmeldt eller varslet.

Der gives endvidere færre strakspåbud, men til

gengæld flere vejledninger

–

og signifikant flere

påbud vedr. kemi

–

ved anmeldte besøg end ved

varslede, jf. tabel 6.6. En del af de færre strakspå-

bud ved anmeldte besøg skyldes formentlig, at

der har været tid til at rydde op, så fx snublerisici

minimeres.

Fordelen

ved anmeldte besøg i landbruget er en

større sandsynlighed for, at ejeren/lederen er til stede.

Ulempen

ved anmeldte besøg kan være en lidt større

sandsynlighed for, at nogle arbejdsmiljøproblemer

ikke afdækkes.

6.5.2

Transportbranchen

De besøgte transportvirksomheder er kendetegnet ved, at flertallet heraf er mindre autoværksteder

med 5-9 ansatte. Der er dog også enkelte virksomheder med 1-4 ansatte samt enkelte større virk-

somheder.

Generelt har de transportvirksomheder og autoværksteder, vi har besøgt, en betydelig opmærksom-

hed på arbejdsmiljøforholdene. De fleste autoværksteder, vi har besøgt, er også karakteriseret ved, at

ejeren deltager i arbejdet i værkstedshallen og ikke ”bare” sidder på kontoret.

Reaktionsdata viser, at ledelsen er til stede ved 88 pct. af de anmeldte besøg og 82 pct. af de vars-

lede, og at forskellen er signifikant. Der deltager en arbejdsmiljørepræsentant ved 8 pct. af besøgene,

uanset om de er anmeldte eller varslede. Transportbranchen adskiller sig dermed fra de øvrige bran-

cher,

ved at tilsynsformen ikke har betydning for AMR’s

tilstedeværelse, samt ved

at AMR’s delta-

gelse er ganske lav.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Der gives signifikant færre APV-afgørelser ved anmeldte besøg end ved varslede (9 procentpoint i

forskel). Dette tyder på, at virksomhederne har forberedt sig, hvilket understøttes af, at der også ge-

nerelt gives færre påbud i branchen ved anmeldte tilsyn (60 pct.) end ved de varslede (89 pct.). Det

kan ikke afvises, at dette i nogle tilfælde kan hænge sammen med, at farlige eller risikobehæftede ar-

bejdsopgaver eller -funktioner ikke udføres, når tilsynet er på et anmeldt besøg.

Blandt typiske påbud i transportbranchen i det kvalitative datamateriale er krav om udstyr og vogne

til at flytte og transportere dæk, krav om anvendelse, opbevaring og brug af farlige stoffer og kemi-

kalier, udluftning og renhold samt tilstedeværelse og anvendelse af personlige værnemidler som sik-

kerhedssko og høreværn.

Nogle af disse forhold er adfærdsbetingede og således mulige at skjule for Arbejdstilsynet, uanset om

besøget er anmeldt eller varslet.

For de lidt større virksomheder, herunder autoriserede værksteder, spiller det også en rolle, at de

som regel er vant til ”tilsynsbesøg” i form af audits fra større kunder eller bilproducenter. Nogle af

disse tilsyn er helt uanmeldte. For disse værksteder

Fordelen

ved anmeldte besøg i transportbranchen

er et varslet, dvs. et delvist uanmeldt besøg af Ar-

er en større sandsynlighed for, at ledelsen er til

bejdstilsynet, ikke nødvendigvis særlig ubehageligt.

stede,

mens det ingen betydning har for AMR’s del-

tagelse.

Det betyder, at effekten på ”den gode dialog” af,

om tilsynet er anmeldt eller varslet, ikke gør sig

Ulempen

ved anmeldte besøg kan være en lidt

gældende.

”Altså,

hver gang Arbejdstilsynet kommer, så bliver ni-

veauet lige højnet igen. Men vi har løst tingene. De store

kunder hos os har audit hos os, så det er dem, der er vigtigst for os. Det, de stiller op, som det vi først overholder”

(le-

der, større transportvirksomhed, anmeldt tilsyn).

større sandsynlighed for, at nogle arbejdsmiljøpro-

blemer ikke afdækkes.

6.5.3

Detailhandel

Detailhandelsvirksomhederne varierer fra små virksomheder med ned til 0-1 ansatte til store virk-

somheder med flere hundrede ansatte. Også her gælder det, at de ansatte, og ofte også lederen, er til

stede i virksomheden i en stor del af arbejdstiden. Der kan dog typisk være betydelige variationer i

arbejdspresset i løbet af dagen og ugen, hvor der typisk er mere tid til at håndtere varer, rydde op

mv. først på dagen og mere travlt med kunder sidst på dagen samt lørdag. En del butiksansatte er

endvidere deltidsansatte eller løst ansatte, hvilket kan give særlige udfordringer med hensyn til at

sikre sig, at ”de rette” medarbejdere er til stede.

Det kvantitative materiale viser, at ledelsen signifikant oftere er til stede ved anmeldte besøg end ved

varslede besøg (forskel på 10 procentpoint). Ledelsens tilstedeværelse er betydeligt højere end ar-

bejdsmiljørepræsentantens. Også her er der dog signifikant oftere arbejdsmiljørepræsentanter til

stede ved de anmeldte besøg end ved de varslede besøg (21 procentpoint i forskel).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

De anmeldte besøg har endvidere væsentligt færre APV-afgørelser samt færre påbud. Ligesom i de

andre brancher har der således været tid til at lave en APV-rapport samt til at rydde op (fx at fjerne

tunge eller vanskeligt håndterbare genstande fra høje hylder). Detailhandlen er den branche, hvor

forskellen i APV-afgørelser er størst. Til gengæld er der

–

måske overraskende

–

signifikant

flere

på-

bud vedr. ulykker ved anmeldte besøg end ved varslede, jf. tabel 6.6. En mulig årsag kan være, at der

netop oftere er medarbejdere repræsenteret ved anmeldte tilsyn.

Detailhandelsvirksomhederne foretrækker

også anmeldte besøg, men igen er ønsket

mindre udtalt end i landbrugsvirksomhe-

der.

Typiske påbud i detailhandelsvirksomheder

kan vedrøre funktioner som tilberedelse af

madvarer (bagning mv.), anbringelse/ned-

tagning af varer på højtplacerede hylder

mv.

6.5.4

Daginstitutioner

Fordelen

ved anmeldte besøg i detailhandlen er en

større

sandsynlighed for, at lederen er til stede samt en

væsentligt større sandsynlighed for, at en AMR-med-

arbejder er til stede. Samtidig er der langt færre APV-

afgørelser

Ulempen

ved anmeldte besøg kan være

lidt større

sandsynlighed for, at nogle arbejdsmiljøproblemer ikke

afdækkes.

Daginstitutionerne er enten kommunale eller selvejende med en driftsoverenskomst med kommu-

nen. Vi har ikke oplevet nogen forskel mellem disse to typer af institutioner.

I daginstitutionerne er der, ligesom i den anden offentlige branche, som behandles i næste afsnit

(døgn- og hjemmepleje), i nogle tilfælde tale om en anden tilgang til Arbejdstilsynets besøg end i den

private sektor. Her kan nogle medarbejdere, inkl. afdelingens ledelse, i nogle tilfælde se frem til Ar-

bejdstilsynets besøg som en god lejlighed til at tage arbejdsmiljøforhold op til drøftelse.

Daginstitutionerne har også deres egen dagsrytme, med travlhed om morgenen, når børnene afleve-

res, og i et vist omfang også om eftermiddagen, når flertallet af børnene hentes. En del pædagoger

og medhjælpere er endvidere deltidsansatte, hvilket kan give et problem med at sikre, at arbejdsmil-

jørepræsentanten er til stede.

Et yderligere, nyere forhold i daginstitutioner er en tendens til, at flere daginstitutioner kan have en

fælles leder. Det øger sandsynligheden for, at denne ikke er til stede, hvis tilsynet er varslet.

Det kvantitative materiale viser, at ledelsen oftere er til stede ved anmeldte besøg

–

88 pct. mod 78

pct. tilstedeværelse ved de varslede besøg. Forskellen mellem ledernes tilstedeværelse ved varslede

hhv. anmeldte tilsyn er signifikant, men dog mindre end det generelle billede. For arbejdsmiljørepræ-

sentanterne er tilstedeværelsen næsten den samme (1 procentpoint i forskel), men forskellen er dog

signifikant.

For daginstitutionerne kan der ikke spores nogen forskel på afgørelser og påbud afhængigt af tilsyns-

typen. Dette gælder også APV-afgørelserne og adskiller sig hermed fra det generelle billede. Ved ca.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

90 pct. af besøgene foreligger der en opdateret APV, uanset om besøget er anmeldt eller varslet. Det

kvantitative materiale understøtter vores vurdering på baggrund af vores egne besøg.

Typisk gives der ingen eller få påbud i daginstitutioner, men (i de besøg, vi har været med til) hyppi-

gere råd om løft af mindre børn eller om, hvordan medarbejderne skal forholde sig til fysisk aktive,

eller aggressive, større børn. Nogle daginstitutioner kan endvidere have støjproblemer. Medarbej-

derne kan også være psykisk pressede af vanskelige børn eller af forældre.

En del medarbejdere og ledelser er interesseret i

arbejdsmiljøforhold og er bl.a. optaget af mulighe-

der og barrierer for, at medarbejderne kan fort-

sætte med at arbejde, indtil de når pensionsalderen.

Det er generelt vores vurdering, at mulighederne

for at afdække eller drøfte arbejdsmiljøforhold ikke

svækkes, når tilsynene er anmeldte.

6.5.5

Døgn- og hjemmepleje

Fordelen ved anmeldte besøg i daginstitutioner er en

større

sandsynlighed for, at lederen er til stede.

Vi vurderer ikke, at der er ulemper

ved anmeldte besøg

i daginstitutioner.

Endelig har vi besøgt et antal arbejdspladser i døgn- og hjemmeplejen. Også her gælder det, at med-

arbejdere og ledelse i nogle tilfælde har set frem til Arbejdstilsynets besøg.

I de fleste virksomheder i denne branche har vi mødt den holdning, at virksomheden af hensyn til

de borgere, der modtager pleje eller lignende, i høj grad foretrækker at få tilsynsbesøg på et tidspunkt

på dagen, hvor personalet ikke har travlt med pleje eller lignende, og hvor borgernes hverdag

–

måltider

–

ikke forstyrres. Herudover er der det særlige forhold, at hensynet til beboerne i døgn- og

hjemmeplejen er et argument for anmeldte tilsyn. Flere informanter i det kvalitative materiale under-

streger, at et uventet besøg kan skabe unødig uro i et døgntilbud, hvor beboerne kan have behov for

forudsigelighed og viden om, hvem der er på besøg.

Det kvantitative materiale viser, at ledelsen stort set altid er til stede ved anmeldte besøg. Således del-

tager 96 pct. af lederne ved anmeldte tilsyn mod kun 80 pct. ved de varslede besøg. Forskellen mel-

lem ledernes deltagelse ved hhv. anmeldte og varslede tilsyn er den største for alle brancher og signi-

fikant. For arbejdsmiljørepræsentanterne er forskellen endnu større: 75 pct. tilstedeværelse ved an-

meldte besøg mod 46 pct. ved de varslede besøg. Forskellen er signifikant og overstiger også alle de

øvrige branchers.

”Det

var godt at vide, hvornår tilsynet kom, så jeg som AMR kunne være med fra start. Jeg har prøvet, hvor jeg blev

hidkaldt og kom dumpende ind midt i tilsynet

–

det var ikke så konstruktivt”

(medarbejder, mellemstor insti-

tution i døgn- og hjemmeplejen, anmeldt besøg).

Ligesom for daginstitutionerne kan der ikke ses nogen effekt på afgørelser og påbud af, om besøget

er anmeldt eller varslet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

I det kvalitative materiale finder vi få eller ingen påbud til denne type virksomheder, men i højere

grad gode råd og vejledning. Der kan være psykiske problemer i forbindelse med psykiske diagnoser

hos beboerne.

Også for denne branche er det således

vores vurdering, at der vil være betyde-

lige fordele ved at gennemføre tilsynene

som anmeldte besøg.

Fordelen ved anmeldte besøg i døgn- og hjemmeplejen er

en væsentligt større sandsynlighed for, at lederen såvel som

AMR er til stede. Samtidig tager anmeldte tilsyn hensyn til be-

boernes sårbarhed.

Vi vurderer ikke, at der er ulemper

ved anmeldte besøg i

døgn- og hjemmeplejen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

7. Analyse af kørsel

Med indførelsen af det anmeldte tilsyn blev besøg låst i de tilsynsførendes kalendere 14 dage inden

besøget. Dette kan potentielt mindske fleksibiliteten i forhold til at optimere kørslen. Tabel 1 og 2

viser tidsforbrug og afstand ved den planlagte kørsel til Arbejdstilsynets første besøg på virksomhe-

den. Grundet indførelsen af en ny kørselsordning for de tilsynsførende pr. 1. januar 2017 er det nød-

vendigt at sammenligne afstand og tidsforbrug i hhv. 2016 og 2017.

I både 2016 og 2017 bliver der brugt signifikant længere tid på at køre til besøg på ruter, hvor der er

et anmeldt tilsyn, end på ruter, hvor der kun optræder varslede tilsyn. Mens der på ruter uden an-

meldte tilsyn blev kørt omkring 45 km og brugt lidt over 40 minutter på transport, blev der på ruter

med anmeldte tilsyn kørt omkring 70 km og brugt omkring 66 minutter. Samtidig er ruterne også

signifikant længere. Tabellerne viser også, hvor mange besøg der er på ruterne. I 2016 var der i gen-

nemsnit 1,51 besøg på ruter med anmeldte tilsyn, mens der var 1,87 besøg på ruter, der ikke inde-

holdt anmeldte tilsyn. I 2017 var der 1,68 besøg på ruter med anmeldte tilsyn, mens der på ruter

uden anmeldte besøg var 2,09 besøg pr. rute.

Tabel 7.1. Tidsforbrug og afstand i 2016

Besøg på ruter med an-

meldte tilsyn

(n=814)

69,83 km

(65,96-73,70)

66,10 minutter

(63,05-69,15)

Gennemsnitligt antal besøg på ruten

1,51

(1,46-1,55)

Anm.: Tidsforbrug og afstand er et gennemsnit for afstanden til de enkelte besøg, der indgår i en rute.

Kilde: Arbejdstilsynets kørselsdata

Afstand

Tidsforbrug

Besøg på ruter uden an-

meldte tilsyn

(n=1.891)

45,48 km

(43,50-47,47)

42,78 minutter

(41,20-44,36)

1,87

(1,84-1,91)

Tabel 7.2. Tidsforbrug og afstand i 2017

Besøg på ruter med an-

meldte tilsyn

(n=799)

72,31 km

(68,18-76,43)

66,62 minutter

(63,40-69,83)

Gennemsnitligt antal besøg på ruten

1,68

(1,63-1,74)

Besøg på ruter uden an-

meldte tilsyn

(n=1.809)

44,61 km

(42,61-46,60)

41,14 minutter

(39,71-42,56)

2,09

(2,04-2,13)

Afstand

Tidsforbrug

Anm.: Tidsforbrug og afstand er et gennemsnit for afstanden til de enkelte besøg, der indgår i en rute.

Kilde: Arbejdstilsynets kørselsdata

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

En af grundene til, at der er færre besøg på ruterne med anmeldte tilsyn, kan være, at der bruges læn-

gere tid på at føre tilsyn hos virksomheder, hvor tilsynet er anmeldt. Tabel 3 viser, at der ved det før-

ste gennemførte besøg hos virksomheder med anmeldt tilsyn i gennemsnit bliver brugt 3,26 timer på

tilsynet, mens der ved det første gennemførte besøg hos virksomheder med varslede tilsyn bliver

brugt 2,66 timer.

Tabel 7.3. Tid brugt på tilsynsbesøg

Anmeldte tilsyn

(n=2.336)

Varslede tilsyn

(n=7.262)

Anm: Moderbesøg, kun gennemførte

Kilde: Arbejdstilsynets registre

Gennemsnit

(95 % konfidensinterval)

3,26 (3,18-3,33)

2,66 (2,61-2,70)

Konfidensinterval

3,18-3,33

2,61-2,70

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

8. Konklusion

Evalueringen viser, at anmeldte tilsyn har en vis indflydelse på gennemførelsen af tilsynet. Betydnin-

gen af, at tilsynet er anmeldt, er ikke stor, men omvendt er ulemperne heller ikke tydelige. Tabel 8.1

giver en oversigt over hypoteserne, og hvorvidt de er bekræftede (√), afkræftede (÷) eller hverken

kan af- eller bekræftes (±). Tabellen viser, at hovedparten af hypoteserne hverken kan af- eller be-

kræftes. Konklusionen er dermed ikke entydig, men indeholder en række nuancer, der foldes ud ne-

denfor.

Tabel 8.1: Oversigt over hypoteser og konklusioner ift. hertil

H1: Hvis virksomheden kender tidspunktet for, hvornår Arbejdstilsynet kom- ±

mer på besøg, vil den igangsætte mulige tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet

forud for besøget for at imødegå mulige påtaler.

H2: Anmeldelse betyder, at virksomheden sikrer sig, at de rette personer kan

deltage i besøget, da der er lagt vægt på dette i anmeldebrevet.

√

H3: Hvis virksomheden oplever, at den har indflydelse på, hvornår Arbejdstil-

synets besøg finder sted, og tidspunktet kendes, vil AT opleves som en med-

spiller.

H4: Når tilsynet er anmeldt, og de rette personer dermed er til stede, er det

nemmere for Arbejdstilsynet at indhente oplysninger fra både ledelse og

medarbejderside samtidig og dermed nemmere at afdække evt. arbejdsmiljø-

problemer.

H5: Når besøget er anmeldt frem for uanmeldt, er der større sandsynlighed

for, at der har været en god dialog, og at virksomheden føler sig hjulpet vi-

dere af Arbejdstilsynet og dermed rustet til handling.

H6: Når både A- og B-side har været til stede under besøget, er der opnået

fælles forståelse for arbejdsmiljøproblemerne og hvad der skal gøres og at de

kan tage dialogen og samarbejdet med hinanden, fordi de har den samme vi-

den og en fælles forståelse for evt. problemer.

På samme vis kan evalueringens fund i forhold til reaktioner fremstilles som nedenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Tabel 8.2 Oversigt over reaktioner i relation til anmeldte kontra varslede tilsynsbesøg

De rette personer er til stede

Afgørelser

Typen af afgørelser

Færre forsøgt besøgt

Kørsel

Genbesøg

Dialog

Handling

Videre forløb

√

Anmeldte tilsyn fører til, at de rette personer i højere grad er til stede

Den eneste entydigt positive effekt af anmeldte tilsyn er en øget sandsynlighed for, at de rette perso-

ner er til stede. Der er signifikant flere anmeldte tilsyn, hvor både ledere og medarbejdere er repræ-

senteret. Ydermere er der en større sandsynlighed for, at medarbejdersiden er repræsenteret af en

arbejdsmiljørepræsentant, når tilsynet er anmeldt.

De rette personers tilstedeværelse er den tydeligste fordel ved anmeldte tilsyn og samtidig det for-

hold, der i Arbejdstilsynets forandringsteori er forudsætningen for flere af virkekædens øvrige anta-

gelser. De afledte påvirkninger er dog ikke tydelige i en grad, hvor de kan bekræftes. De forventede

afledte effekter på afdækning af arbejdsmiljøproblemer og efterfølgende forankring af vejledning (jf

Arbejdstilsynets forandringsteori) kan med det kvalitative materiale sandsynliggøres, men ikke doku-

menteres.

Grundlæggende betyder de rette personers deltagelse i tilsynet, at tilsynet foretages med virksom-

hedsrepræsentanter, der har indsigt i arbejdsmiljøforhold generelt på virksomheden samt ansvar og

beslutningskompetence i forhold til en forankring i virksomheden af tilsynene.

Anmeldte tilsyn har en højere grad af forberedelse forud for tilsynet

Evalueringen giver samlet et billede af, at virksomhederne ved anmeldte tilsyn forbereder sig mere,

end når tilsynet kun er varslet. Når dette er sagt, er forberedelsen dog beskeden. Ved observation

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

viser forberedelsen sig primært i, at der er et mødelokale klar, at de rette personer er til stede, og at

APV er fundet frem. Forberedelsen giver sig hovedsageligt udslag i færre APV-påbud ved anmeldte

tilsyn i forhold til varslede.

Anmeldte tilsyn fører ikke til en ændret opfattelse af Arbejdstilsynet eller tilsynet

Anmeldelsen af tilsynet påvirker ikke opfattelsen af Arbejdstilsynet. Mange virksomheder har ikke

brugt muligheden for at ombooke, og anmeldebrevet medvirker ikke til en opfattelse af Arbejdstilsy-

net som mere serviceminded.

I forhold til motivationen forud for tilsynene finder vi en lille forskel mellem medarbejdere og le-

dere. Medarbejderne er mere motiverede end lederne, men dette er uafhængigt af, om tilsynet er an-

meldt eller varslet. Når vi spørger de tilsynsførende, viser deres vurdering en klar forskel på an-

meldte og varslede tilsyn. De tilsynsførende oplever en større motivation hos virksomhederne i an-

meldte versus varslede tilsyn.

Anmeldte tilsyn fører ikke til en bedre forståelse af arbejdsmiljøproblemer

Evalueringen kan ikke påvise, at anmeldelsen af tilsynet fører til en større forståelse af arbejdsmiljø-

problemerne i virksomhederne. Datakilderne viser i forhold hertil forskellige fund. Arbejdstilsynets

brugerundersøgelse viser, at der ikke opnås en signifikant større forståelse af vigtigheden af, at ar-

bejdsmiljøforholdene er i orden, hos virksomheder, der har modtaget et anmeldt tilsyn. Brugerun-

dersøgelsen viser imidlertid en signifikant højere andel af virksomheder blandt de anmeldte tilsyn,

der ved, hvad de skal gøre efterfølgende, end det er tilfældet ved varslede tilsyn. Arbejdstilsynets

brugerundersøgelse peger herudover på, at deltagerne i de anmeldte tilsyn får et bedre udbytte af dia-

logen.

Dette fund genfindes ikke i det kvalitative materiale. Viden om opfølgende handling viser sig i det

kvalitative at være tæt knyttet til påbud og virksomhedens grundlæggende opfattelse og organisering

af arbejdsmiljøforhold. Da vi kvalitativt heller ikke kan se, at anmeldte tilsyn fører til en bedre dialog

eller en anden rolle for tilsynsførende, tilskriver vi det øgede udbytte af dialogen, at de rette personer

deltager i tilsynet. Deltagerne har grundlæggende viden om arbejdsmiljø og kan deltage kvalificeret i

dialogen.

Anmeldte tilsyn ændrer ikke betydeligt ved mulighederne for at afdække arbejdsmiljøpro-

blemer

Anmeldte tilsyn gør det

–

ifølge sagens natur

–

lettere for virksomhederne at skjule arbejdsmiljøpro-

blemer. Evalueringen viser, at denne risiko i praksis er ganske lille, hvilket viser sig ved, at der ikke er

forskelle i reaktioner mellem varslede og anmeldte tilsyn (på nær APV-afgørelser). Det kvalitative

materiale understøtter ligeledes, at mulighederne for at afdække arbejdsmiljøproblemer ikke ændrer

sig betydeligt ved anmeldelse af tilsynet.

Samtidig ses ingen signifikante forskelle i Arbejdstilsynets reaktionsdata på specifikke afgørelsestyper

(psykisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær, ulykker og kemi) mellem anmeldte tilsyn og øvrige tilsyn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

De rette personers tilstedeværelse øger sandsynligheden for forankring af tilsynets vejled-

ninger

Evalueringen kan ikke påvise flere langtidseffekter af anmeldte tilsyn versus varslede tilsyn. På bag-

grund af det kvalitative materiale vurderer vi dog, at sandsynligheden for en forankring af tilsynets

vejledninger øges, i kraft af at de rette personer har deltaget i tilsynet. I de opfølgende interviews

med medarbejderne fremgår det således i en del tilfælde, at de kan anvende

tilsynet til at ”presse på”

og fastholde et forslag om løsning af arbejdsmiljøproblemer.

Det er vores vurdering, at det spiller en rolle, om den ansvarlige leder selv har været til stede eller

blot har fået et referat af tilsynsbesøget. Ligeledes har det betydning, om det er arbejdsmiljørepræ-

sentanten

–

der kender til arbejdsmiljøproblemer, løsningsmuligheder, regler mv.

–

som har deltaget

i tilsynsbesøget, fremfor en medarbejder, der ikke fast deltager i arbejdsmiljøarbejdet, der har delta-

get i besøget, eller der slet ikke har været en medarbejder til stede.

Mindre virksomheder har størst udbytte af, at tilsynet er anmeldt

Forskellen mellem anmeldte tilsyn og varslede tilsyn viser sig tydeligt at have en sammenhæng med

virksomhedens størrelse.

For virksomheder med under 35 ansatte viser reaktionsdata desuden, at der er signifikant forskel på

APV-afgørelser, hvilket tyder på, at små virksomheder ved anmeldte tilsyn får gennemgået deres

APV som en del af deres forberedelse og herved undgår et påbud. Særligt tilstedeværelsen af en ar-

bejdsmiljørepræsentant ved tilsyn i mindre virksomheder er markant større ved anmeldte tilsyn, men

også ledelsesrepræsentationen er højere.

Omvendt har store virksomheder med over 100 ansatte ikke en signifikant anderledes repræsenta-

tion af ledere og medarbejdere under tilsynet og heller ikke udbytte i form af færre APV-afgørelser.

Virksomheder med opgaver ’ude af huset’ eller skiftende arbejdstider har særlig nytte af, at

tilsynet er anmeldt

I branchen

’Landbrug,

skovbrug og fiskeri’

viser evalueringen, at lederens tilstedeværelse øges signi-

fikant ved anmeldte tilsyn, hvilket i det kvalitative materiale knyttes tæt til, at arbejdet ofte foregår i

marken eller på anden vis ”ude af huset”.

På samme vis ser vi, at virksomheder med

skiftende arbejdstider (’Døgn og hjemmepleje har de stør-

ste forskelle blandt brancherne i tilstedeværelse af ledere og AMR’er ved anmeldte versus varslede

tilsyn) og mange deltidsansatte (hvilket også gør sig gældende i detailhandlen) har stort udbytte af at

kunne planlægge det sådan, at de rette personer er til stede.

Anmeldte tilsyn fører til øget ressourceforbrug hos Arbejdstilsynet

De indholdsmæssige fordele ved at anmelde tilsyn skal naturligt holdes op imod et øget behov for

planlægning og fastlæggelse af de tilsynsførendes tid. Arbejdstilsynets registreringer viser, at de til-

synsførende kører længere (både i tid og km) ved anmeldte tilsyn. Herudover viser registreringerne,

at de anmeldte tilsyn også varer længere tid. Dette skal ses i lyset af, at de tilsynsførende på anmeldte

besøg sjældnere møder forgæves op, og at tilsynene gennemføres ved første besøg.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

9. Anbefalinger

Evalueringens konklusioner fører til en række anbefalinger om anvendelsen af anmeldte tilsyn, men

vi tillader os samtidig at anbefale nogle mere praktiske justeringer i forhold til anmeldelsen af tilsyn.

Anmeld i højere grad tilsyn

Evalueringens væsentligste fund er, at anmeldte tilsyn fører til, at de rette personer i højere grad er til

stede. Dette samt sandsynligheden for de afledte effekter heraf fører til, at vi vurderer, at Arbejdstil-

synet med fordel kan gennemføre en væsentlig del af tilsynene som anmeldte tilsyn. Denne konklu-

sion gælder på tværs af brancher, størrelseskategorier mv. Vi betragter fordelene herved som mere

tungtvejende end den beskedne merrisiko, der i enkelte tilfælde kan være for, at arbejdsmiljøforhold

skjules ved anmeldte besøg.

Hvis Arbejdstilsynet ønsker at differentiere i en eventuel øget anvendelse af anmeldte tilsyn, er det

vores anbefaling, at tilsyn i mindre virksomheder i særlig grad anmeldes.

Det er kun 6 af de i alt 38 brancher i Arbejdstilsynets branchenomenklatur, der er indgået i evalue-

ringen. Hvis tilsynsformen skal implementeres på en bredere vifte af brancher, anbefales det, at der

gennemføres pilotforsøg, hvor fordele og ulemper evalueres.

Kombinationen af anmeldte og ikke-anmeldte tilsyn er hensigtsmæssig

Evalueringen viser en minimal risiko for, at arbejdsmiljøforhold skjules. Dette kan der tages højde

for, ved at der fastholdes en vis ”risiko” for uanmeldte tilsyn.

I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at forhold holdes skjult for tilsynet, vil dette samtidig

give mulighed for at følge op ved at angive, at næste tilsyn ikke skal være anmeldt.

Udnyt muligheden for at aftale præcist tidspunkt for tilsynets begyndelse

Kommunikationen vedrørende anmeldte besøg har givet anledning til forvirring hos virksomhe-

derne i en del af de tilsyn, vi har observeret. Forvirringen omhandler tidspunktet for tilsynet. I det

brev, der udsendes til virksomhederne, angives et to-timers interval for tilsynets begyndelse. Nogle

virksomheder (både ledere og medarbejdere) misforstår kommunikationen, idet de tror, at tilsynet vil

finde sted i det angivne to-timers interval. Det kan give anledning til forvirring og irritation.

Også blandt virksomheder, der forstår informationen korrekt, er der et ønske om, at der kan aftales

et præcist starttidspunkt for tilsynet

–

i lighed med de fleste andre aftaler om møder og lignende,

virksomhederne normalt har.

Vi er opmærksomme på, at dette kan rejse nogle udfordringer ift. Arbejdstilsynets booking- og logi-

stiksystemer, og at det ofte ikke vil kunne lade sig gøre, når der er tale om besøg nr. 2 eller 3 i løbet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

af en dag. Vi vil dog anbefale Arbejdstilsynet at afsøge mulighederne, så flest mulige får den opti-

male service med et fast starttidspunkt.

Anmeldebrevet kan forbedres

En del virksomheder fremhæver af egen drift, at anmeldebrevet fra Arbejdstilsynet ikke er tilstræk-

keligt klart. Det handler dels om angivelsen af tidspunktet, der som nævnt let misforstås, dels hjælper

det ikke virksomheden i forhold til, hvad den kan forvente, og hvordan den kan forberede sig på

dette inden besøget.

Den udgave af tilsynets standardiserede skrivelse, som vi har set, er på næsten 2 A4-sider med i alt 9

links, som virksomheden kan vælge at klikke ind på. Ingen af de virksomheder, vi har talt med og

spurgt herom, er gået ind på mere end 2 eller 3 af disse links, og flere har ikke søgt mere information

end den, der fremgår af brevet (dvs. uden at gå ind på nogle af de sites, der henvises til).

Vi vil derfor anbefale tilsynet at ændre henvendelsen. Vores vurdering er, at anmeldebrevet bør gø-

res væsentligt kortere og indeholde færre links.

Udnyt muligheden for at få virksomhederne til at forberede sig ved anmeldte tilsyn

I forlængelse af ovenstående er det vores vurdering, at der i anmeldebrevet kan opstilles få punkter,

som støtter virksomhederne i deres forberedelse.

I anmeldebrevet anmodes virksomhederne om at have APV’en klar, når tilsynet

kommer. Hos en del

af virksomhederne er dette ønske dog druknet i informationer, og virksomheden har derfor ikke

APV’en med til tilsynet.

I punktform kunne man skrive:

•

Det er en fordel at afholde et ”for-møde” i Arbejdsmiljøorganisationen

Gennemgå jeres APV (undersøg, om der er hængepartier, I skal have fulgt op på)

Medbring til tilsynet:

APV

Referat fra seneste arbejdsmiljødrøftelse

Opgørelse over sygefravær.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

10. Metode og datagrundlag

Den kvalitative evaluering er en empirisk test af AT’s opstillede

forandringsteori fra udbudsmateria-

let (gengivet i figur 2.2 i nærværende rapport). Med forandringsteorien er der opstillet en række kon-

krete antagelser om virkningen ved, at tilsynene anmeldes, hvilket den kvalitative evaluering tester

ved at gennemføre en række casestudier blandt anmeldte tilsyn og tilsyn, der ikke er anmeldte, men

alene varslede. De varslede tilsyn indgår dermed som en sammenligningsgruppe, hvorved det bliver

muligt at analysere forskellene mellem de to grupper tilsyn.

Det metodiske design for analysen af de to tilsynsformer er den samme og beskrives i detaljer ne-

denfor.

Figur 10.1. Overordnet analysedesign i indsats- og sammenligningsgruppe

Anmeldte tilsyn

(indsatsgruppe)

Observation

af tilsyn

Interview

umiddelbart

efter tilsyn

Interview 2-6

uger efter til-

syn

Interview 6-

10 måneder

efter tilsyn

Sammenstillende analyse

Varslede tilsyn

(sammenlignings-

gruppe)

Observation

af tilsyn

Interview

umiddelbart

efter tilsyn

Interview 2-6

uger efter til-

syn

Interview 6-

10 måneder

efter tilsyn

10.1 VIRKSOMHEDERNE

Forud for evalueringen er 63 virksomheder blevet samplet til casebesøg (hvoraf tre af virksomhe-

derne er pilottests) på baggrund af følgende kriterier: 1) Tilsynsform, således at der er en gruppe

virksomheder med anmeldte besøg kontra en gruppe med varslede besøg. 2) Branche: fordeling af

virksomheder på baggrund af fem forskellige brancher for at undersøge branchemæssige forskelle. 3)

Virksomhedsstørrelse: fordeling af virksomheder på baggrund af størrelse (0-9, 10-34, 35+ ansatte)

for at undersøge evt. forskelle ift. virksomhedsstørrelse. 4) Geografi: fordeling af virksomheder geo-

grafisk, så evalueringen dækker hele landet. Nedenstående tabel 9.1 giver en oversigt over de ind-

samlede data fordelt på tilsynsform, branche og virksomhedsstørrelse. Tabellen er en gengivelse af

tabel 2.3 i afsnit 2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Tabel 10.1. Oversigt over gennemførte casebesøg (+ pilot-casebesøg)

1-9 an-

10-34 an-

35+ an-

1-9 an-

satte

Anmeldte

Varslede

Butikker

Daginstitution

Transportmidler

Landbrug

Døgninstitutio-

ner og hjemme-

pleje

I alt

6 (+1) *

5 **

2 (+1)

1 (+1)

10-34 an-

satte

35+ an-

satte

I alt

(+3)

*Note: Én virksomhed var lukket, da tilsynsførende ankom. I én virksomhed havde arbejdspladsen ikke modtaget an-

meldelsen og havde pædagogisk dag med ekstern oplægsholder. I én virksomhed var de ansatte ikke til stede. I én virk-

somhed var der ikke nogen ansatte. I én virksomhed dukkede tilsynsførende ikke op.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der blevet gennemført 63 casebesøg, hvoraf 43 var an-

meldte, og 20 var varslede. Af de 63 virksomheder er der 5 casebesøg, hvor tilsynet ikke er blevet

gennemført, fordi der enten ikke var nogen ansatte til stede, slet ikke var nogen ansatte i virksomhe-

den, virksomheden var lukket, tilsynsførende ikke dukkede op, eller fordi virksomheden ikke havde

modtaget anmeldelsen og havde pædagogisk dag med ekstern oplægsholder. Af disse 5 casebesøg

var 3 af dem anmeldt og 2 varslet. Da nogle af tilsynene ikke er blevet gennemført, og det dermed

ikke har været muligt at interviewe tilsynsførende og virksomhedsrepræsentanterne, er data fra de

kvalitative interviews i indeværende rapport baseret på 58 cases.

Fordelingen på brancher er nogenlunde jævn med 11-15 casebesøg inden for hver af de fem bran-

cher. I forhold til virksomhedernes størrelse er der en lille overvægt af mindre virksomheder med 1-

9 ansatte. Disse udgør 50 pct. af casebesøgene, mens virksomheder med 10-34 ansatte udgør ca. 20

pct., og de store virksomheder med over 35 ansatte udgør ca. 30 pct.

Den geografiske placering af virksomhederne er skitseret nedenfor i tabel 9.2. Det ses af tabellen, at

virksomhederne er nogenlunde ligeligt fordelt geografisk. Der er en lille overvægt af besøg i Region

Hovedstaden (17 virksomheder), mens der er 9-12 besøg for hver af de fire øvrige regioner.

Tabel 10.2 Oversigt over virksomhedernes geografiske placering

Region Nord

Region Midt

Region Syd

Region

Sjælland

Anmeldt

Varslet

I alt

7 (16,3 %)

4 (20,0 %)

11 (17,5 %)

9 (20,9 %)

1 (5,0 %)

10 (15,9 %)

7 (16,3 %)

6 (30,0 %)

13 (20,6 %)

6 (14,0 %)

4 (20,0 %)

10 (15,9 %)

Region

Hovedstaden

14 (32,6 %)

5 (25,0 %)

19 (30,2 %)

I alt

43 (100,0 %)

20 (100,0 %)

63 (100,0 %)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

10.2 CASESTUDIETS INDHOLD

Som det allerede er fremgået af figur 8.1, anvendes observationer og interviews som dataindsam-

lingsmetode. Casebesøgene består af observationsstudier, in situ-interviews med den tilsynsførende

og centrale medarbejdere fra A- og B-siden umiddelbart efter tilsynsbesøget, samt telefoninterviews

med A- og B-siden 2-6 uger efter tilsyn og igen 6-10 måneder efter tilsyn. Evalueringsdesignet inde-

holder dermed uddybende observationer og beskrivelser af den proces, virksomhederne gennemgår

før, under og efter et tilsyn.

10.2.1

Observationsstudier

Observationsstudierne er foretaget med udgangspunkt i en observationsguide, der fastholder fokus

på relevante aspekter og skaber overblik over de temaer og hændelser, der skal observeres, men sam-

tidig er tilstrækkeligt åben, så observatøren ikke skærmes for relevante iagttagelser.

Vi er bevidste om, at der i princippet ikke findes neutrale observationer, idet observatørens interesse

og teoretiske forståelse styrer, hvad der fokuseres på under observationen. For at sikre flere perspek-

tiver i udarbejdelsen af en brugbar observationsguide samt i analysen har evaluator anvendt et team

af 6 observatører med mange og forskelligartede, relevante erfaringer.

Observationsguiden er overordnet udformet efter det princip, at den kan indfange tre typer af infor-

mationer:

•

Konkrete hændelser

–

Her har observationsguiden bl.a. fokus på følgende spørgsmål:

Hvem deltager i tilsynsbesøget? Hvad ser man på under tilsynsbesøget? Bliver rammen for

tilsynet beskrevet ved besøgets indledning? Spørger den tilsynsførende til virksomhedens

egne løsningsforslag? Hvordan redegøres der for det videre forløb og spørges der til, hvad

virksomheden vil gøre umiddelbart efter tilsynet?

Det usagte

–

Her har observationsguiden bl.a. fokus på følgende spørgsmål: Er stemningen

anspændt eller afslappet? Er dialogen præget af åbenhed eller lukkethed? Er dialogen præget

af tillid eller mistillid? Virker dialogen ligeværdig, eller dominerer tilsynsførende eller virk-

somhedens repræsentanter dialogen? Er dialogen præget af nærvær eller ’automatpiloten’?

Det uventede

–

Observationer har den styrke, at de kan indfange uforudsete situationer.

Disse er ifølge sagens natur svære at beskrive på forhånd, men observationsguiden sikrer, at

observatøren har noteret uventede hændelser, ikke mindst med henblik på at få beskrevet og

forklaret dem i de efterfølgende interviews med tilsynsførende og med arbejdspladsernes re-

præsentanter.

De kvalitative interviews

•

10.2.2

De kvalitative interviews består af in situ-interviews med tilsynsførende og virksomhedsrepræsentan-

ter samt telefoninterviews efter besøget med virksomhedsrepræsentanter. In situ-interviews er an-

vendt for at kvalificere observationsstudierne ved at spørge til konkrete hændelser under tilsynet. In

situ-interviews med tilsynsførende giver vigtig viden om tilsynsførendes oplevelser af fordele og

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

ulemper ved tilsynet samt dennes vurderinger af særlige forhold ved tilsynet, bl.a. om der er mis-

tanke om, at virksomheden har gemt noget væk. Interviews med virksomhedsrepræsentanter in situ

afdækker dels deres umiddelbare oplevelse af tilsynet, inden de har haft tid til at reflektere nærmere

over tilsynet, dels deres motivation til at handle, inden de eventuelt påvirkes af andre faktorer. Virk-

somhedsrepræsentanterne er interviewet enkeltvis uden tilstedeværelse af hverken andre virksom-

hedsrepræsentanter eller tilsynsførende. Vi har garanteret fuld anonymitet over for alle informanter.

Efter tilsynsbesøget er der foretaget telefoninterviews med virksomhedsrepræsentanter fra A-siden

og B-siden med to nedslag i tid

–

2-6 uger efter tilsyn og 6-10 måneder efter tilsyn. Det første efter-

interview har til formål at belyse de umiddelbare virkninger af besøget på arbejdsmiljøet, samt hvilke

fremadrettede planer virksomheden har i forhold til opfølgning på tilsynet. Interviewene efter 2-6

uger giver dermed mulighed for at få et mere reflekteret perspektiv på tilsynet end in situ-inter-

viewene.

Når virksomhederne 6-10 måneder efter besøget har haft tid til at reagere og handle på baggrund af

tilsynet og få forankret det på arbejdspladsen, er den sidste runde af dybdegående telefoninterviews

blevet gennemført. Formålet med disse interviews er dels at afdække det længerevarende udbytte og

forankringen af den vejledning og læring, der er foregået på tilsynet, dels at undersøge, om virksom-

hederne på baggrund af tilsynet (anmeldt/ikke-anmeldt) reelt har iværksat arbejdsmiljøforbedrende

tiltag, som forankres på arbejdspladsen, og om tilsynet (anmeldt/ikke-anmeldt) skaber en anden for-

ståelse og prioritering af arbejdsmiljøet.

Antallet af interviewpersoner, både tilsynsførende, ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsen-

tanter, er angivet i tabel 9.3. Antallet af interviewpersoner i de enkelte grupper varierer, da der er for-

skel på, om der dels har været en ledelsesrepræsentant og dels en medarbejderrepræsentant til stede

under tilsynet. Derudover falder antallet af interviews med ledelsesrepræsentanter og medarbejderre-

præsentanter en lille smule over tid. Årsagerne til dette er dels almindeligt frafald i analyser, dels at

nogle af virksomhedsrepræsentanterne er stoppet i mellemtiden.

Tabel 10.3. Oversigt over antal interviewpersoner

Lige efter tilsyn

Tilsynsfø- Ledelse

Medar-

rende

bejdere

Anmeldt

Varslet

I alt

2-6 uger

Ledelse

6-10 måneder

Ledelse

Medar-

bejdere

Medar-

bejdere

I alt

218

292

10.2.3

Temaer i evalueringen?

Den kvalitative evaluering har til formål at supplere de kvantitative analysers generaliserbare data ved

kvalitativt at kunne dykke ned i,

hvordan

anmeldelse/ikke-anmeldelse påvirker tilsynet og udbyttet

heraf. Vi har med de kvalitative metoder mulighed for at analysere processer og relationer samt ikke

mindst at inddrage virksomhedernes kontekst som betydende faktorer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

Tabel 9.4 nedenfor giver et overblik over de overordnede temaer før, under og efter tilsynet samt

over, hvordan disse temaer er blevet belyst i den kvalitative evaluering. Eksempelvis er virksomhe-

dens kontekst afdækket gennem både observationsstudier og interviews med tilsynsførende, ledelses-

repræsentant og medarbejderrepræsentant, mens udbyttet af tilsyn belyses gennem observationsstu-

dier og interviews med virksomhedsrepræsentanter.

Tabel 10.4. Overordnede temaer for observation og interviews

Observation Tilsynsførende

Virksomhedens kontekst



Ledelsesre-

præsentant



Medarbejder-

repræsentant



Før

tilsynet

Under tilsyn

Efter tilsyn

Forud for tilsynet

Forberedelse

Oplevelse af tilsynet (herunder

kontakten og dialogen)

Engagerende og motiverede re-

præsentanter

Det fysiske arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø

Relevante forhold, der kunne

have været inddraget

Forhold, der ikke reelt blev be-

lyst

Forudsætninger for et godt til-

syn

Betydning af, om tilsynet var

anmeldt eller varslet

Opfølgning på tilsyn

Udbytte af tilsyn

Ændringer af arbejdsmiljøar-

bejde

Fremtidige ønske af tilsynsform

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

10.3 PROCES OG KVALITETSSIKRING AF DATA

10.3.1

Pilottest

I starten af evalueringsprocessen gennemføres tre pilottests med henblik på at kvalitetssikre dataind-

samlingen og kaste lys over eventuelle opmærksomhedspunkter i observationsstudierne og inter-

viewene. Pilottestene gav anledning til enkelte justeringer i de opstillede observations- og interview-

guides. En af de ting, der blev klargjort under pilottesten, var, at observationsguiden skulle have sær-

skilt fokus på opstarten af tilsynet og virksomhedens umiddelbare reaktion på AT’s besøg.

10.3.2

Systematisering af data

For at højne og sikre kvaliteten af de kvalitative data er dataindsamlingsprocessen blevet systematise-

ret. Vi har først og fremmest anvendt survey-programmet Enalyzer til systematisk at indtaste vurde-

ringer og referater af observationer og interviews. Vurderingerne er indtastet, umiddelbart efter at de

er foretaget, så observationerne og interviewene er i frisk erindring. Anvendelsen af denne metode

har udover systematik sikret, at alle relevante temaer og hændelser belyses og noteres uden risiko for

recall bias. Derudover har det givet mulighed for efterrefleksion over tilsynet og interviewene.

Brugen af Enalyzer har yderligere bevirket, at dele af evalueringen lettere kan kvantificeres og gøres

tællelig. Kvantificeringen af data har dels været brugt til at belyse fordelingen af casebesøg i forhold

til tilsynsform, brancher, virksomhedernes størrelse og geografiske placering, dels som et pejlemærke

for, hvor der er interessante forskelle i data ved hhv. anmeldte og varslede tilsyn.

For at opnå konsistens og dermed sikre bedre kvalitet af data er evaluatoren for den enkelte case den

samme over tid. At evaluatoren er den samme over tid skaber en bedre forståelse for og dybdegå-

ende kendskab til den enkelte virksomhed og tilsynet, hvilket viderebringes og bruges i analysedelen.

Vi har netop derfor udarbejdet analysen på den måde, at vi flere gange i dataindsamlingsprocessen

har afholdt

teammøder, hvor vi har ”datastormet”. Her udveksles erfaringer fra dataindsamlingen,

hvilket både kvalificerer dataindsamlingen løbende og skaber et analytisk afsæt, der modnes i proces-

sen og funderes på hele teamets refleksioner.

10.4 UDVÆLGELSE AF BRANCHER

De kriterier, som danner baggrund for udvælgelsen af brancher til forsøget, fremgår af nedenstående

punkter.

a) Udvælgelsen er baseret på branchespecifikke data fra spørgeskemaundersøgelsen Arbejde og

Helbred (AH), ulykkesincidensen og tilsynsdata fra Arbejdstilsynet, hvor de brancher, der har

størst risiko, er inkluderet, idet der skal være mulighed for at afdække arbejdsmiljøproblemer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

b) Af hensyn til den statistiske efterbehandling skal branchen have et vist volumen af mulige virk-

somheder

–

power-beregninger

viste, at der ca. skal være 300 virksomheder i hver branche-

gruppe.

c) Det skal være muligt at afdække både fordele og ulemper ved anmeldelse frem for varsling. Val-

get af brancher er foretaget subjektivt ud fra en forventning om, hvor problemer kan gemmes

væk.

d) Forsøget gennemføres hos virksomheder, som i forvejen er udtaget til risikobaseret tilsyn. For at

sikre et tilstrækkeligt godt evalueringsgrundlag skal puljen af virksomheder i de forskellige bran-

chegrupper have en vis volumen, så det sikres, at spredningen inden for de enkelte branchegrup-

per er tilstrækkelig til, at evalueringen kan afdække, for hvilke grupper af virksomheder anmel-

delse giver god mening.

e) Tilsyn i de forskellige brancher er allokeret ud til forskellige tilsynsgrupper. Af hensyn til arbejds-

byrden blev der i inklusionen af brancher taget hensyn til, at de forskellige tilsynsgrupper skulle

belastes nogenlunde jævnt.

f) Forsøget gennemføres ikke i brancher med skiftende og midlertidige arbejdssteder.

g) Endvidere er der lagt vægt på, at både offentlige og private er inkluderet.

Disse kriterier førte til inklusion af følgende brancher:

2016

•

Butikker

Transportmidler

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Daginstitutioner

•

2017

Butikker

Transportmidler

Daginstitutioner

Døgn- og hjemmepleje

Metal og maskiner.

Dertil kommer, at brancher blev fravalgt af praktiske årsager. Branchen barer og restauranter blev

eksempelvis ikke inkluderet, da det var vanskeligt at planlægge anmeldte besøg uden for normal ar-

bejdstid, og hospitaler blev fravalgt, da tilsynene kræver to tilsynsførende på én gang og ofte er an-

meldte.

10.5 DESIGN AF FORSØG; KVANTITATIV ANALYSE

Indsamling af data til den kvantitative del af evalueringen adskiller sig ikke fra den normale indsam-

ling af data i forbindelse med Arbejdstilsynets aktiviteter i virksomhederne. Data til kvantitativ ana-

lyse af fordele og ulemper ved anmeldelse frem for varsling af tilsynsbesøg omfatter data om tilsyns-

besøg, reaktioner og de tilsynsførendes kørsel. I afrapporteringen er der blevet lagt vægt på de tre

Power-beregninger tager udgangspunkt i forekomsten af og risikoen for et givet udfald og beregner på det grundlag, hvor

stor en stikprøve der skal til for at identificere ændringer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

prioriterede områder

–

afgørelser i relation til ulykkesrisici, muskel- og skeletbelastninger samt psy-

kisk arbejdsmiljø.

10.5.1

Data

Analysen er baseret på Arbejdstilsynets egne registreringer af besøg, reaktioner og de tilsynsførendes

kørsel. Da tilsyn og kørsel registreres i forskellige datasæt, analyseres disse data separat. De enkelte

datakilder bliver beskrevet i det følgende.

10.5.1.1

Besøg og reaktioner

Data om besøg og reaktioner er baseret på Arbejdstilsynets registreringer af tilsyn. Data om besøg

indeholder oplysninger om de besøg, der er gennemført eller forsøgt. Sidstnævnte omfatter besøg,

hvor Arbejdstilsynet er mødt op på virksomhedens adresse, men ikke har kunnet gennemføre besø-

get. Data om reaktioner indeholder alle de reaktioner, der er afgivet til virksomheder, der indgår i

datagrundlaget.

Datagrundlaget består af en interventionsgruppe (N=2.741), som er de virksomheder, der i forbin-

delse med forsøget med anmeldt tilsyn har modtaget et anmeldt tilsyn. Forsøgsperioden løb fra 1.

juli 2016 til 30. juni 2017. Der er derudover udtaget en kontrolgruppe (N=8.315) blandt de samme

brancher, som indgik i forsøget. Kontrolgruppen har modtaget besøg i perioden 1. juli 2015 til 30.

juni 2016. For begge grupper gælder det, at der alene er tale om virksomheder udtrukket til risikoba-

seret tilsyn.

Følgende data indgår i analysen:

•

Antal påbud/reaktioner

Typen af påbud/reaktioner

Tilstedeværelsen af relevante personer ved tilsynsbesøget (AMO og ledelse)

Omfanget af forsøgt besøgt

Omfanget af genbesøg/DART.

10.5.1.2

Kørselsdata

Data om kørsel er baseret på de planlagte ruter, Arbejdstilsynets kørselsplanlægning opretter. Data

indeholder oplysninger om den kørsel, der er sket fra det foregående besøg eller fra udkørselsstedet

til det pågældende besøg. Data dækker forsøgsperioden, dvs. 1. juli 2016-30. juni 2017, og indehol-

der alle anmeldte tilsyn samt alle risikobaserede tilsyn udtrukket fra indeksmodellen. På baggrund af

data har det været muligt at danne samlede ruter de steder, hvor data indeholder samtlige besøg på

ruterne. Det er disse ruter, der danner grundlaget for analysen.

Følgende data indgår i analysen:

•

Antal besøg pr. tilsynsførende på dage med anmeldt besøg kontra dage uden

Antal kørte km på dage med anmeldte besøg kontra dage uden.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af forsøg med anmeldelse af tilsyn

10.6 METODE

–

KVANTITATIV DEL

Analyserne er hovedsagelig deskriptive analyser, hvor antallet af fx reaktioner efter et anmeldt tilsyn

sammenlignes med samme type reaktioner i forbindelse med et varslet tilsyn.

For tjek af signifikans er der for diskrete variable gennemført Chi Square-tests, mens der for konti-

nuerte variable er gennemført t-tests. For at tage højde for eventuelle forskelle i virksomhedsstør-

relse og tidspunkter for gennemførelse af tilsyn for de to typer tilsyn er der tillige gennemført logi-

stisk regression. Her tages der højde for, om forskellen mellem fx en afgørelse givet på hhv. et an-

meldt og et varslet tilsyn kan tilskrives andre faktorer end tilsynsformen. Disse signifikanstests frem-

går af de enkelte tabeller, hvor signifikante værdier er fremhævet med en stjerne (*).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Orientering om resultater af forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren