BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 6. de-

cember 2018

1. Et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA) .................... 2

2. Rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse for

arbejdstagere og selvstændige ............................................. 11

3. Det Europæiske Semester 2019 ....................................... 19

4. Kræftdirektivets 3. pakke ................................................ 23

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

1. Et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA)

- Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat fra EPSCO-rådsmødet den 21.

juni 2018 er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til ny forordning om opret-

telse af et europæisk arbejdsmarkedsagentur.

Kommissionen ønsker med forslaget, at:



Forbedre adgangen for individer og arbejdsgivere til information om deres

rettigheder og forpligtelser såvel som til relevante tjenester.



Fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseover-

skridende håndhævelse af EU-retten, herunder at støtte fælles tilsyn.



Mægle i tilfælde af uoverensstemmelse mellem myndigheder i flere lande eller

ved arbejdsmarkedsforstyrrelser.

Regeringen mener, at hvis agenturet skal bidrage på europæisk plan, så skal det

først og fremmest ske ved at sikre bedre håndhævelse og implementering af eksiste-

rende EU-lovgivning, så der er fair og lige konkurrence i det indre marked.

Regeringen noterer sig ønsket om at forbedre nationale myndigheders samarbejde

om den frie bevægelighed.

Derfor forholder regeringen sig som udgangspunkt positivt til de dele af forslaget,

der kan bidrage til en styrket grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten gen-

nem bedre adgang til information og et mere smidigt samarbejde mellem medlems-

staterne.

Men det er helt centralt, at et nyt agentur ikke ændrer på kompetencefordelingen

mellem EU og medlemsstaterne. Der må derfor ikke tilføres agenturet overstatslige

beføjelser, og agenturets opgaver skal begrænse sig til at forbedre håndhævelsen

af eksisterende regler.

Derudover er det afgørende for regeringen, at den danske arbejdsmarkedsmodel

ikke påvirkes af et nyt agentur. Det er samtidig vigtigt for regeringen, at et nyt

agentur tilfører merværdi og ikke medfører øget administrativ kompleksitet.

Forslaget er sat på dagsordenen til fremskridtsrapport på EPSCO-rådsmødet den

6. december 2018.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til ny forordning om opret-

telse af et europæisk arbejdsmarkedsagentur. Den danske sprogversion af forslaget

er modtaget den 25. marts 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Retsgrundlaget for forslaget er artiklerne 46, 48, 53 (1), 62 og 91 (1) i Traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og forslaget er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure.

Med forslaget ønsker Kommissionen at bidrage til, at den fri bevægelighed på det

indre marked foregår på rimelige vilkår herunder også på transportsområdet.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål, at:



Fremme adgangen for individer og arbejdsgivere til information om deres ret-

tigheder og forpligtelser såvel som relevante tjenester.



Fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseover-

skridende håndhævelse af EU-retten, herunder at støtte fælles tilsyn,



Mægle i tilfælde af uoverensstemmelse mellem myndigheder i flere lande eller

ved arbejdsmarkedsforstyrrelser.

Forslaget til forordning består af 51 bestemmelser, inddelt i seks kapitler, med føl-

gende indhold:

Kapitel I indeholder de grundlæggede principper:



Artikel 1 beskriver direktivets anvendelsesområde, der er at bistå medlemssta-

terne med problemstillinger relateret til fri bevægelighed og koordination af

social sikring.



Ifølge artikel 2 er formålet at fremme adgangen for individer og arbejdsgivere

til information og tjenester, at støtte medlemsstaterne i grænseoverskridende

håndhævelse, herunder at fremme fælles tilsyn, samt mægling i tilfælde af

uoverensstemmelse mellem myndigheder i flere lande eller ved arbejdsmar-

kedsforstyrrelser.



Agenturet har status af juridisk person (artikel 3), og dets hovedsæde vil skulle

fastlægges (artikel 4).

Kapitel II vedrører agenturets opgaver:



Artikel 5 giver et overblik over de opgaver, der faslægges nærmere i de føl-

gende artikler.



Artikel 6 omfatter information. Agenturet skal forbedre adgangen til og kvali-

teten af information til borgere. Det drejer som om information om rettigheder

og pligter, beskæftigelses- og opkvalificeringsmuligheder mv., herunder støtte

til medlemsstaternes arbejde med information efter direktiver om vandrende

arbejdstagere (2014/54) og udstationerede (2014/67) og en kommende forord-

ning om en fælles digital portal, samt øvrig støtte til medlemsstater, der måtte

ønske det.



Artikel 7 vedrører adgang til arbejdsmarkedsservice for borgere og arbejdsgi-

vere. Agenturet skal fremme mobilitetsordninger, fremme job- og lærlinge-

matching via EURES, samarbejde med eksisterende netværk som fx netværket

af offentlige arbejdsformidlinger og fremme samarbejdet med myndigheder,

der er udpeget som kompetente/kontaktorganer efter direktiver om vandrende

arbejdstagere og grænseoverskridende sundhedsydelser. Agenturet overtager

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren



Kommissionens nuværende opgave som ”Det Europæiske

Koordineringsbu-

reau”

der følger af den såkaldte EURES-forordning.

Efter artikel 8 skal agenturet fremme samarbejdet og informationsudvekslingen

mellem medlemsstaterne, herunder ved at identificere nationale kontaktpunk-

ter, give støtte i forbindelse med kontakter, udveksle best practice, fremme

grænseoverskridende håndhævelse af sanktioner. Agenturet skal endvidere bi-

stå Den Administrative Kommission for Social Sikring med arbejdet med det

finansielle mellemværende mellem medlemsstater. Agenturet skal fremme den

elektroniske udveksling af oplysninger, herunder bidrage til at finde nye meto-

der til at forebygge svig via elektronisk udveksling af oplysninger.

Artikel 9 vedrører koordination af samordnede og fælles tilsyn. En eller flere

medlemsstater kan anmode om sådanne tilsyn, og agenturet kan anbefale så-

danne. Fælles tilsyn kan udelukkende gennemføres i de medlemsstater, der

vælger at deltage i tilsynet. I tilfælde af, at en medlemsstat ikke ønsker at del-

tage i eller gennemføre et fælles tilsyn vil den pågældende medlemsstat skulle

oplyse agenturet skriftligt om grundene herfor.

Artikel 10 fastlægger, at såfremt der indgås aftale om fælles eller samordnet

tilsyn, skal der udarbejdes en skriftlig aftale. Tilsynet skal ske i overensstem-

melse med loven i det land, hvor tilsynet finder sted. Personale fra agenturet

kan deltage efter samtykke fra myndigheden i det land, hvor tilsynet udføres.

Der er bestemmelser om afrapportering til myndigheder i landene og arbejds-

markedsagenturets bestyrelse.

Efter artikel 11 skal agenturet foretage risikovurdering og analyser i forbindel-

se med arbejdstagermobilitet, herunder af ubalancer på arbejdsmarkedet, sek-

torspecifikke risici, og tilbagevendende problemer for borgere og arbejdsgive-

re. Der skal sikres samarbejde med andre agenturers arbejde. Agenturet skal i

forbindelse med arbejdet arrangere såkaldte peer reviews mellem nationale

myndigheder samt samle og strømline data fra nationale myndigheder.

Agenturet skal efter artikel 12 støtte medlemsstaternes kapacitetsopbygning,

herunder ved udarbejdelse af fælles retningslinjer, støtte til gensidig bistand og

udveksling af personale mellem landene, formidling af god praksis, udarbejdel-

se af træningsprogrammer samt informationskampagner.

Artikel 13 fastlår, at arbejdsmarkedsagenturet kan mægle mellem myndigheder

i to lande, der er uenige om anvendelsen eller fortolkningen af EU-retten inden

for forordningens anvendelsesområde. Det kan ske efter anmodning fra en af

de berørte medlemsstater eller på eget initiativ, forudsat at de involverede

myndigheder indvilliger heri, og forudsat, at problemstillingen ikke er genstand

for en retssag i medlemslandene eller ved EU-Domstolen.

Efter artikel 14 kan agenturet efter anmodning fra nationale myndigheder

fremme samarbejdet mellem relevante aktører ved arbejdsmarkedsforstyrrelser,

der berører flere lande, så som store restruktureringer eller store projekter i

grænseområder.

Artikel 15 foreskriver, at der skal etableres samarbejdsaftaler med andre EU-

agenturer.

Efter artikel 16 skal agenturet sørge for rammer for interoperabilitet for at sikre

informationsudveksling mellem agenturet og medlemsstaterne samt medlems-

staterne imellem.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel III vedrører agenturets organisering:



Artikel 17 beskriver sammensætningen og opgaverne for agenturets ledelse.

Der vil i agenturets bestyrelse indgå én repræsentant fra hver medlemsstat.



Efter artikel 24 vil der blive oprettet en interessent-gruppe, der kan rådgive

agenturet om anvendelsen og håndhævelsen af relevant EU-lovgivning. I grup-

pen vil indgå repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau

med tre repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Kapitel IV vedrører agenturets budget:



Det fremgår af artikel 27, at agenturets budget vil bestå af bidrag fra EU, even-

tuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne, eventuelle bidrag fra tredjelande,

der deltager i agenturets arbejde og afgifter opkrævet som led i publikationer

eller tjenester, som agenturet yder.

Kapitel V vedrører agenturets personale:



Af artikel 33 fremgår

det, at hver medlemsstat skal udpege en ”national liaison

officer” til agenturet, der vil agere som indgang til agenturet for deres respekti-

ve medlemsstat. Medarbejderne vil samtidig kunne forespørge om relevant in-

formation fra de nationale myndigheder.

Kapitel VI vedrører forordningens afsluttende, generelle bestemmelser:



Af artikel 45 fremgår det, at agenturet vil blive operationel indenfor et år efter

vedtagelsen af forordningen.



Efter artikel 46-49 fremgår ændringer til forordninger om social sikring

(2004/883 og 2009/987), fri bevægelighed (2011/492) og EURES (589/2016)

som følge af forordningen. Ændringerne vil bl.a. medføre, at agenturet overta-

ger en række opgaver, der pt. ligger i Den Administrative Kommission for So-

cial Sikring, Kommissionens nuværende opgave som Det Europæiske Koordi-

neringsbureau samt opgaver fra komiteen om fri bevægelighed.



Artikel 50 foreskriver, at platformen mod sort arbejde (2016/344) og ekspert-

udvalget for udstationerede arbejdstagere (2009/17) ophører som følge af for-

ordningen, da agenturet overtager disse organers opgaver.

Forordningens bilag indeholder en beskrivelse af agenturets finansielle og persona-

lebehov. Det fremgår, at agenturets forventede samlede omkostninger fra EU-

budgettet vil være 50.9 millioner Euro årligt, når agenturet er fuldt indfaset i 2023.

Agenturet forventes at bestå af i alt 144 medarbejdere i 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages både af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige

lovgivningsprocedure.

I Europa-Parlamentet har ordføreren fremlagt sit udkast til betænkning i beskæfti-

gelsesudvalget den 22. juni 2018. Der forventes afstemning om sagen i beskæfti-

gelsesudvalget den 12. november 2018.

5. Nærhedsprincippet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da agenturets opgaver

med at sikre information og tjenester til borgere i grænseoverskridende situationer

opnås bedst på EU-niveau.

Samtidig fremhæver Kommissionen, at anvendelsen og håndhævelsen af EU-regler

vedrørende fri bevægelighed og social sikring kræver en koordineret og fælles

indsats, der ikke kan opnås på tilsvarende vis gennem bilaterale og multilaterale

aftaler.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

Folketingets beskæftigelsesudvalget (BEU) har foretaget et nærhedstjek af forsla-

get, der er sendt til FEU den 17. maj 2018. Her fremgår det, at et flertal i BEU er

enig med regeringens linje og finder således ikke grundlag for at tilsidesætte

Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forordningen berører primært forordninger, der er direkte anvendelige i national

ret.

Hvad angår udstationerede arbejdstagere implementerer udstationeringsloven dele

af udstationeringsdirektivets bestemmelser i dansk lov, jf. bekendtgørelse nr. 366

af 12. april 2017 samt bekendtgørelse nr. 134 af 31. januar 2017, der indeholder

bestemmelser om administrativt samarbejde med andre landes myndigheder.

Agenturet skal endvidere fremme samarbejdet mellem de nationale kontaktpunkter

jf. patientmobilitetsdirektivet, der er indarbejdet i dansk lov gennem sundhedslo-

ven.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil gælde direkte i Danmark.

Det er under afklaring, om det vil kræve ændringer af arbejdsmiljøloven, såfremt

forordningens forslag om frivillige fælles tilsyn med deltagelse af udenlandske

inspektører ønskes anvendt i Danmark.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at de forven-

tede årlige udgifter i EU's budget er 50,9 millioner euro, når myndigheden er fuldt

ud operationel. På baggrund af en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct., vil de

danske udgifter via EU's budget til finansiering af agenturet være i omegnen af 1

million euro om året. Kommissionen oplyser dertil, at udgifterne i den indeværende

MFF-periode beløber sig på 33 millioner euro.

De administrative konsekvenser skal vurderes nærmere, men eftersom forslaget

nedlægger en række udvalg og organer, der fremadrettet overtages af agenturet,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

kan forslaget muligvis bidrage til et mere effektivt samarbejde om den grænseover-

skridende håndhævelse af EU-retten og dermed medføre administrative besparel-

ser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget kan potentielt medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet dan-

ske virksomheder, der har udenlandsk arbejdskraft ansat eller påtænker at få det,

kan spare tid i forhold til informationssøgning og vedledning ved rekruttering og

ansættelse af udenlandske arbejdstagere.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet kan ikke kvantificeres pt., da

antallet af virksomheder, som potentielt kan opnå et mindsket tidsforbrug, ikke

kendes, ligesom en evt. mere ensartet håndhævelse i EU på dette område kan have

positive konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold med frist den 22. marts 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fællessvar

fra LO, FTF og Akademikerne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fremsendt foreløbige bemærkninger med

forbehold for, at der vil være mulighed for at give uddybende bemærkninger i for-

bindelse med et senere høringssvar.

DA deler opfattelsen af, at det er nødvendigt, at gældende regler er transparente for

arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale myndigheder for at sikre en fair konkur-

rence på det indre marked til gavn for alle. DA deler ligeledes opfattelsen af, at et

effektivt samarbejde mellem medlemslandenes myndigheder på det sociale område

er vigtigt.

DA deler dog ikke opfattelsen af, at et europæisk arbejdsmarkedsagentur er et op-

lagt middel til at nå dette mål, og DA kan ikke støtte et agentur med overstatslige

beføjelser, der erstatter de nationale arbejdstilsyn.

Det er

DA’s

opfattelse, at den fri bevægelighed fungerer godt, og at vi allerede har

redskaberne til at sikre arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med den fri bevæ-

gelighed på medlemsstatsniveau som følge af bl.a. EU-instrumenter, der skal sikre

håndhævelse af rettigheder.

Det er

DA’s

opfattelse, at forslaget om et europæisk arbejdsmarkedsagentur ikke

bør medføre en ny overnational myndighed eller føre til øget administrativ kom-

pleksitet.

DA mener, at subsidiaritetsprincippet skal respekteres, da det sociale område er

national kompetence. Ligeledes skal et europæisk arbejdsmarkedsagentur respekte-

re nationale arbejdsmarkeder, herunder tilsynsformer og kompetencer, og sociale

modeller.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

DA finder, at det er væsentligt, at det afklares, på hvilket grundlag det europæiske

arbejdsmarkedsagentur kan iværksætte fælles inspektioner, og på hvilket grundlag

de nationale arbejdsmarkedsmyndigheder skal kunne foreslå, at der foretages en

fælles inspektion.

DA finder det afgørende, at agenturet kun kan mægle mellem lande efter fore-

spørgsel og samtykke fra de involverede medlemslande. Det er imidlertid stadig

uklart, hvilken rolle en vurdering fra agenturet vil have i en situation, hvor der op-

står en tvist mellem medlemsstaters myndigheder.

Herunder skal DA gøre opmærksom på, at arbejdsmarkedets parter i en dansk

sammenhæng har en særlig rolle i forbindelse med håndhævelse af løn og arbejds-

vilkår.

DA finder det positivt, at Kommissionen skriver i sit forslag, at oprettelsen af agen-

turet ikke vil føre til nye rettigheder og pligter, hverken for individer eller arbejds-

givere, da det vil kunne føre til yderligere kompleksitet og mindre transparens.

Dette bør efter

DA’s

opfattelse sikres i den kommende forhandling.

Hvad angår forordningens forslag om en interessent-gruppe mener DA, at det er

vigtigt, at også repræsentanter fra nationale sociale parter skal deltage i denne inte-

ressent-gruppe, så der også tages hensyn til de national arbejdsmarkeds- og sociale

systemer.

LO, FTF og Akademikerne har på grund af høringsfristen taget forbehold for god-

kendelse i de kompetente forsamlinger.

LO, FTF og Akademikerne hilser overordnet forslaget om et europæisk arbejds-

markedsagentur velkomment og er tilfredse med, at Kommissionen med forslaget

søger at imødegå social dumping og lette koordineringen for de borgere og virk-

somheder, der opererer på tværs af landegrænserne i EU.

Samtidig understreger LO, FTF og Akademikerne, at det er afgørende, at et euro-

pæisk arbejdsmarkedsagentur etableres i fuld respekt for de nationale arbejdsmar-

kedsmodeller og arbejdsmarkedets parters autonomi på nationalt plan. Betragtning

35 er skrevet ud i høringssvaret, da ordlyden i betragtningen er afgørende for LO,

FTF og Akademikernes støtte til et europæisk arbejdsmarkedsagentur.

I forhold til agenturets inspektionsbeføjelser er LO, FTF og Akademikerne enige i,

at arbejdsmarkedsagenturet ikke bør have kompetence til at udføre inspektioner på

egen hånd.

Samtidig støtter LO, FTF og Akademikerne, at det pålægges de medlemsstater, der

ikke ønsker at medvirke ved en inspektion, at komme med en forklaring på årsagen

til afvisningen.

LO, FTF og Akademikerne hilser det yderligere velkomment, at en interessent-

gruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter inddrages i agenturets virke, da

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

det vil bidrage til agenturets evne til at agere på et oplyst grundlag og den fornødne

legitimitet og opbakning.

LO, FTF og Akademikerne mener samtidig, at det kan overvejes, om interessent-

gruppen bør suppleres med en national interessent-gruppe med nationale repræsen-

tanter fra arbejdsmarkedets parter, så diversiteten i indretningen af EU’s arbejds-

markedsmodeller er repræsenteret.

LO, FTF og Akademikerne finder det positivt, at arbejdsmarkedsagenturet koordi-

nerer og holder tæt kontakt med den rådgivende komité om koordinering af sociale

sikkerhedsydelser samt eksisterende EU-agenturer som Det Europæiske Center for

Udvikling af Erhvervsuddannelser (CEDEFOP) og Det Europæiske Arbejdsmiljø-

agentur (EU-OSHA).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemsstaterne har udtrykt sig overordnet positive over for forslaget.

En række lande kan støtte forslaget, men har bl.a. efterspurgt mere klarhed om

merværdien af agenturet. Få medlemsstater er skeptiske over for forslaget.

I løbet af forhandlingerne i rådet har der været ønske om at gøre det endnu klarere,

at mægling og tilsyn skal være frivilligt. Det østrigske formandskab har på den

baggrund foreslået ændringer, der tydeliggør, at tilsynene beror på medlemsstater-

nes accept, og at agenturets rolle alene er understøttende og ikke koordinerende. I

forhold til mæglingsproceduren har formandskabet tydeliggjort, at medlemsstater-

nes deltagelse heri er frivillig. Formandskabets ændringer vedrørende tilsyn og

mægling har mødt bred opbakning blandt medlemsstaterne.

Der er desuden i løbet af forhandlingerne foreslået en række ændringer, der skal

begrænse overflytningen af opgaver til agenturet. En bred gruppe medlemsstater

forholder sig positive til at bibeholde organer, der i dag vurderes at fungere posi-

tivt. Enkelte medlemsstater ønsker helt at undlade at flytte opgaver til agenturet.

Fsva. finansieringen af agenturet har en stor gruppe medlemsstater udtrykt ønske

om, at hele agenturet finansieres gennem en omfordeling af eksisterende midler fra

EU-budgettet.

Fsva. agenturets anvendelsesområde har formandskabet foreslået at præcisere,

hvilke konkrete EU-retsakter

–

herunder udvalgte retsakter på vejtransportområdet

–

der vil være omfattet af forordningens anvendelsesområde. En gruppe lande støt-

ter, at vejtransportområdet er omfattet af forordningens anvendelsesområde, mens

en anden gruppe lande er imod, at det eksplicit fremgår, at vejtransportområdet er

omfattet af agenturets anvendelsesområde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at hvis agenturet skal bidrage på europæisk plan, så skal det

først og fremmest ske ved at sikre bedre håndhævelse og implementering af eksi-

sterende EU-lovgivning, så der er fair og lige konkurrence i det indre marked.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen noterer sig ønsket om at forbedre nationale myndigheders samarbejde

om den frie bevægelighed.

Derfor forholder regeringen sig som udgangspunkt positivt til de dele af forslaget,

der kan bidrage til en styrket grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten gen-

nem bedre adgang til information og et mere smidigt samarbejde mellem medlems-

staterne.

Men det er helt centralt, at et nyt agentur ikke ændrer på kompetencefordelingen

mellem EU og medlemsstaterne. Der må derfor ikke tilføres agenturet overstatslige

beføjelser, og agenturets opgaver skal begrænse sig til at forbedre håndhævelsen af

eksisterende regler.

Derudover er det afgørende for regeringen, at den danske arbejdsmarkedsmodel

ikke påvirkes af et nyt agentur. Regeringen noterer sig i den forbindelse ordlyden

af forslagets betragtning 35, der anerkender de forskellige arbejdsmarkedsmodeller

i EU samt autonomien af arbejdsmarkedets parter.

Samtidig bemærker regeringen, at det ifølge forslaget i sig selv er frivilligt for

medlemsstaterne at deltage i de fælles tilsyn.

Det er derudover vigtigt for regeringen, at et nyt agentur tilfører merværdi og ikke

medfører øget administrativ kompleksitet.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at eksisterende strukturer, som agenturet

overtager nedlægges, således at forslaget omkostningseffektivt kan bidrage til at

lette byrder og sikre bedre håndhævelse i hele EU.

Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud gennem om-

prioriteringer inden for EU's budget. Regeringen lægger dertil vægt på, at forslaget

ikke foregriber MFF-forhandlingerne.

Regeringen vil desuden arbejde for, at vejtransportområdet omfattes af forordnin-

gens anvendelsesområde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. juni

2018 forud for EPSCO-rådsmødet den 21. juni 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

2. Rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selv-

stændige

- Vedtagelse

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet af 11. april 2018

er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om

adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Henstillingen er ikke bindende for medlemsstaterne og har ikke lovgivningsmæssi-

ge eller økonomiske konsekvenser.

Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke er bindende

for medlemsstaterne, og at forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at

tilrettelægge nationale sociale beskyttelsessystemer.

Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på

fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet. Samtidig har

regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selvstændige, der gør

det muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig er-

hvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet

set i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer.

Forslaget er sat på dagsordenen til vedtagelse på EPSCO-rådsmødet den 6. de-

cember 2018.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om

adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Den danske sprogversion af forslaget er modtaget den 21. marts 2018.

Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre at arbejdstagere, uanset arten af an-

sættelsesforhold, og selvstændige har adgang til passende social sikring.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 292 i TEUF sammenholdt med artikel 153,

stk. 1, litra c), og artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, samt artikel 352 i TEUF.

Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i rådet.

3. Formål og indhold

Henstillingen giver vejledning til medlemsstaterne om, hvordan der kan opnås

adgang til passende social beskyttelse for alle personer i beskæftigelse og selv-

stændig erhvervsvirksomhed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Begrundelsen for henstillingen er, at der ifølge Kommissionen er et stigende antal

personer i EU, som på grund af det ansættelsesforhold de har, eller fordi de driver

selvstændig virksomhed, ikke har tilstrækkelig adgang til social beskyttelse.

I pkt. 5 fastsættes, at henstillingen gælder for følgende sociale sikringsgrene,

for så

vidt de leveres

i medlemsstaterne:

- Arbejdsløshedsydelser.

- Ydelser ved sygdom og sundhed.

- Ydelser ved moderskab og faderskab.

- Ydelser ved invaliditet.

- Ydelser ved alderdom.

- Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom.

I pkt. 8 anbefales medlemsstaterne, at dækningen under en af henstillingen omfattet

social beskyttelsesordning gøres obligatorisk for alle arbejdstagere, uanset arten af

ansættelsesforholdet.

I pkt. 9 opfordres til, at selvstændiges dækning gøres obligatorisk for ydelser ved

sygdom og sundhed, ydelser ved moderskab/faderskab, ydelser ved alderdom og

invaliditet, samt ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En-

delig bør det ifølge punktet sikres, at selvstændige har adgang til dækning på frivil-

lig basis, når det gælder arbejdsløshedsydelser.

I pkt. 10 og 11 opfordres til en virkningsfuld dækning for alle arbejdstagere og for

selvstændige. Punkterne vedrører hindringer for optjening og adgang til ydelser,

samt muligheder for sammenlægning og overførsel af rettigheder.

I pkt. 12-15 opfordres til, at medlemsstaterne sikrer et passende beskyttelsesniveau

under sikringsordningerne omfattet af henstillingen.

Pkt. 16-17 vedrører gennemsigtighed og information til de sikrede. Pkt. 18-23 ved-

rører gennemførelse, rapportering og evaluering.

Formandskabets kompromisforslag

Det østrigske formandskab har på baggrund af drøftelserne i rådsregi udarbejdet et

kompromisforslag, der på få punkter adskiller sig fra det oprindelige forslag.

Kompromisforslaget indeholder følgende centrale punkter:



Artikel 1 fastslår, at landene har kompetencen på henstillingens område.



Der er indført mere fleksibilitet i forhold til anbefalingen af, om dækningen

for henholdsvis arbejdstagere og selvstændige er obligatorisk eller frivillig

på de omfattede ydelser.



For selvstændige anbefales mindst frivillig dækning ift. ydelser i tilfælde af

arbejdsulykker og erhvervssygdomme i modsætning til obligatorisk dæk-

ning i det oprindelige forslag.



Artikel 9 er sammenlagt med artikel 8.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at henstillingens område primært er medlemsstaternes an-

svar, men at utilstrækkelig adgang til social beskyttelse og konsekvenser af dette er

et problem på tværs af medlemsstaterne.

Kommissionen finder, at EU-foranstaltninger kan være drivende for nationale re-

former på området, og at ulige fremskridt på området kan imødegås af EU-

foranstaltninger.

Endelig finder Kommissionen, at forskellene mellem adgang til social beskyttelse

kan modvirke EU’s mål om at fremme fuld beskæftigelse og kvaliteten af beskæf-

tigelse, samt EU’s mål om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Regeringen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for med-

lemsstaterne. De områder, som henstillingen udtaler sig om, er i Danmark:



Arbejdsløshedsforsikring

Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. omfatter både arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Samtidig trådte nye regler for dagpenge til selvstændige i kraft 1. oktober

2018. Reglerne gør det bl.a. muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og ak-

tiviteter fra selvstændig erhvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløsheds-

dagpenge. Arbejdsløshedsforsikring er frivillig.

Sygedagpenge

Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne

om ret til sygedagpenge i lov om sygedagpenge, og har ret til sygedagpenge,

hvis betingelserne er opfyldt.

Barselsdagpenge

Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne

om ret til barselsdagpenge i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og har

ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Ydelser ved invaliditet

Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende eller andre atypiske ansættelsesformer, da retten til ydelser be-

ror på et optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser,

som er uafhængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.

Ydelser ved alderdom



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende eller andre ansættelsesformer, da retten til ydelser beror på et

optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser, som er uaf-

hængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.



Arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring gælder for alle arbejdstagere, som arbejder i

Danmark. De er økonomisk sikret mod følgerne af arbejdsulykker, eller hvis de

pådrager sig erhvervssygdomme. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge

frivilligt at lade sig sikre, hvorefter de opnår de samme rettigheder efter lov om

arbejdsskadesikring som lønmodtagere.

Ydelser ved sygdom og sundhed

Sundhedsloven sikrer let og lige adgang til sundhedsvæsenet, og der må ikke

ydes forskelsbehandling af patienter, og adgang til offentlige sundhedsydelser

er uafhængig af f.eks. krav om beskæftigelse eller typer af beskæftigelse.



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for de en-

kelte EU-lande.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller administrative konse-

kvenser, da den ikke er bindende for de enkelte EU-lande.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og

sociale forhold med frist den 22. marts 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fællessvar

fra LO, FTF og Akademikerne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler opfattelsen af, at transparente regler for

social sikring og lettere adgang til information om rettigheder og pligter for ar-

bejdstagere og arbejdsgivere hjælper til at træffe informerede valg.

DA støtter Europa-Kommissionens

ønske om at undgå et ”race to the bottom” for

social sikring, som fører til ulige konkurrence mellem europæiske virksomheder.

DA finder det positivt, at Europa-Kommissionen fastslår, at det er op til den enkel-

te medlemsstat at fastlægge niveauet af sikring, samt formen og finansieringen.

Derimod ser DA en fare for, at nogle medlemslande vil vælge en finansierings-

form, der pålægger arbejdsgivere høje udgifter i forbindelse med ansættelser.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

DA påpeger i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at Europa-Kommissionen op-

fordrer til, at der ikke skabes mere rigide europæiske arbejdsmarkeder, der kan

hæmme den europæiske vækst.

Europa-Kommissionen skriver som baggrund for henstillingen, at den sociale sik-

ring for ansatte i atypiske ansættelser og for selvstændige varier meget i de enkelte

medlemslande.

DA kan ikke støtte en ensretning af medlemslandenes systemer, men påpeger, at

social sikring skal forblive en national kompetence. Det er vigtigt, at henstillingen

ikke fører til, at medlemsstaterne mister rettigheden til selv at definere formen på

det nationale socialsikringssystem.

Samtidigt er det vigtigt, at arbejdstagerbegrebet på dette område afgøres i overens-

stemmelse med national lovgivning og praksis. Dette bør fremgå tydeligt af henstil-

lingens definition af arbejdstagerbegrebet. DA finder, at der i øvrigt bør være fokus

på artikel 7 og de definitioner, der lægges op til i forhold til afgrænsningen af hen-

stillingens anvendelsesområde.

DA anser det som væsentligt, at Europa-Kommissionen tydeliggør, at medlemslan-

de med fordel kan involvere de sociale parter i udarbejdelsen af nye systemer for

social sikring og samtidigt slår fast, at henstillingen ikke må begrænse de sociale

parters autonomi, hvor de er ansvarlige for opsætning og administration af sociale

sikringssystemer.

LO, FTF, Akademikerne, der på grund af høringsfristen har taget forbehold for

godkendelse i de kompetente organer, anfører, at Kommissionen i anbefalingen

vedrørende adgang til social sikring for arbejdstagere og selvbeskæftigede, frem-

hæver, at der i EU-medlemslandene er sket en stigning i antallet af selvbeskæftige-

de og atypisk ansatte, og at det har ført til, at en større andel af arbejdsstyrken ikke

har en tilstrækkelig social beskyttelse.

Aktuelt udgør atypisk ansatte og selvbeskæftigede 39 pct. af de beskæftigede i EU.

Og unge udgør en uforholdsmæssig stor andel af de atypisk ansatte. Endvidere er

der udsigt til, at der vil blive flere af disse grupper på arbejdsmarkedet i takt med

udbredelsen af platformsøkonomien.

LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens bekymring for, at utilstrækkelig

social beskyttelse for disse grupper kan føre til en reduceret mobilitet på arbejds-

markedet. Dette kan være en hindring for iværksætteri og dermed også for at skabe

den nødvendige konkurrence og dynamik mellem virksomheder, som er afgørende

for økonomisk vækst.

Vedr. hjemmelen anfører LO, FTF og Akademikerne, at der i Traktatens artikel

153 gives hjemmel til at iværksætte EU-initiativer inden for områder vedr. social

beskyttelse, som kan benyttes i forhold til at sikre en bedre social beskyttelse til

atypisk ansatte og artikel 352, der giver adgang til social beskyttelse til selvbeskæf-

tigede. Vedtagelse af EU-initiativer i henhold til både artikel 153 og artikel 352

forudsætter imidlertid enstemmighed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens betragtninger om, at der ikke vil

være den nødvendige konsensus til gennemførelse af et direktiv om at sikre adgang

til sociale rettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede. En anbefaling vil

imidlertid kunne udgøre et vigtigt politisk signal til de enkelte EU-lande om at

iværksætte nationale initiativer på området.

Vedr. subsidiaritet anfører LO, FTF og Akademikerne, at Kommissionen fastslår,

at social- og arbejdsmarkedspolitik fortsat er et medlemsstats-anliggende, men

Kommissionen samtidigt konstaterer, at problemet med en utilstrækkelig social

beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede er en fælles udfordring på tværs

af EU, hvilket forklarer behovet for et EU-initiativ på området.

LO, FTF og Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at det fortsat skal

være op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til både niveauet for social be-

skyttelse til arbejdere, atypisk ansatte og selvbeskæftigede, og hvorvidt der skal ske

en udbredelse af eksisterende beskyttelsesordninger eller etablering af nye, samt

hvorvidt ordningerne skal være offentligt eller privat finansierede.

Vedr. proportionalitetsprincippet finder LO, FTF og Akademikerne det positivt, at

Kommissionen peger på, at anbefalingen om at sikre adgang til et vist socialt be-

skyttelsesniveau ikke er en hindring for, at medlemsstaterne kan indføre bedre vil-

kår, og at der er vide rammer til, hvordan man nationalt ønsker at implementere

anbefalingen om en bedre social beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede.

Vedr. selvbeskæftigede, anføres, at Kommissionen foreslår, at man bør skelne mel-

lem sociale sikringsordninger mod arbejdsløshed, som bør være frivillige, og social

sikring i forbindelse med alderdom (pension), invaliditet, sygdom og barsel, som

bør være obligatoriske.

LO, FTF og Akademikerne er enige i, at lige adgang til sociale sikringsordninger

vil kunne udgøre et led i en effektiv bekæmpelse af unfair konkurrence, hvor man

udnytter forskelle i sociale beskyttelsesniveauer/-rettigheder for selvbeskæftigede.

Dog er det nødvendigt at respektere nationale praksis og medlemsstaternes kompe-

tence på i forhold til regulering af social beskyttelse.

De risici, der er forbundet med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, bør ikke

alene påhvile den enkelte.

Det er vigtigt, at også mikrovirksomheder er omfattet af henstillingens del om mi-

nimumsrettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede, idet disse virksomheder

i særlig grad gør brug af denne gruppe.

Endelig støtter LO, FTF og Akademikerne Kommissionens forslag om bedre stati-

stik til at følge udviklingen i udbredelsen af atypisk ansatte og selvbeskæftigede på

de europæiske arbejdsmarkeder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Flertallet af medlemslandene har tilkendegivet en umiddelbart positiv holdning til

forslaget. En mindre gruppe lande har udtrykt større skepsis over for henstillingen.

Det er generelt centralt for medlemsstaterne, at henstillingens tekst respekterer

forskellene i medlemsstaternes sociale sikringssystemer, og at det står klart i tek-

sten, at medlemsstaterne har kompetencen til at tilrettelægge de nationale systemer

på området.

På den baggrund er det i forhandlingerne og i henstillingens tekst blevet tydelig-

gjort, at henstillingen ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at tilrettelægge de

sociale sikringssystemer. Der er endvidere skabt betydeligt mere fleksibilitet i tek-

sten.

Herunder er der skabt mere fleksibilitet i art. 8 i forhold til anbefalingen af, om

dækningen for henholdsvis arbejdstagere og selvstændige er obligatorisk eller fri-

villig på de omfattede ydelser i medlemsstaterne.

Det forventes, at der i sidste ende vil være tilslutning til forslag med den påkræve-

de enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Det er medlemsstaternes ret at tilrettelægge deres egne sociale beskyttelsessyste-

mer. Det er helt afgørende for regeringen, at rådshenstillingen ikke griber ind i den

ret. Det sikrer, at arbejdsmarkederne kan tilpasses med respekt for nationale for-

skelle, uden at én løsning udstrækkes til alle medlemsstater.

Regeringen noterer sig, at henstillingen ikke er bindende for de enkelte EU-lande,

og at den derfor ikke har direkte konsekvenser for dansk lovgivning. Det er afgø-

rende for regeringen.

Regeringen er i den forbindelse tilfreds med de ændringer, der er foretaget af cen-

trale bestemmelser i henstillingen, der understreger medlemsstaternes kompetence

på området.

Herunder ændringen af art. 8, i hvilken ordlyden nu i endnu højere grad respekterer

nationale forskelle. Der er således skabt mere fleksibilitet ift. anbefalingen af, om

dækningen for henholdsvis arbejdstagere og selvstændige er obligatorisk eller fri-

villig på de omfattede ydelser, ligesom det er understreget, at bestemmelsen er en

anbefaling.

Regeringen noterer sig, at henstillingen er Kommissionens bud på, hvordan ar-

bejdsmarkedet kan tage hånd om nye og atypiske ansættelsesformer og sikre til-

strækkelig adgang til social beskyttelse.

Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet set

i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på

fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet. Samtidig har

regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selvstændige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotatet blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11.

april 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

3. Det Europæiske Semester 2019

- Udveksling af synspunkter og godkendelse

Nyt notat.

1. Resumé

Den 21. november 2018 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæi-

ske semester 2019. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse, den fælles beskæftigelsesrapport og Kommissionens varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer for 2018.

Der lægges i beskæftigelsesrapporten bl.a. vægt på, at den beskæftigelsesmæssige

og sociale situation i EU går fremad i lyset af den forbedrede økonomiske situati-

on. Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse skal i fællesskab

diskutere beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af udkastet til anbefaling ved-

rørende den økonomiske politik i eurozonen, og det forventes, at der på baggrund

heraf vil komme input til ministrenes drøftelse.

Under dette punkt behandles også nøglebudskaber fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelses om betydningen af digitalisering og robotisering

samt Beskæftigelseskomitéens opfølgning på landenes implementering af rådshen-

stillingen om langtidsledighed.

Regeringen støtter udarbejdelsen af rapporterne til brug for drøftelserne under Det

Europæiske Semester og forventer at tage Kommissionens præsentation til efter-

retning. Regeringen støtter komitéernes nøglebudskaber.

2. Baggrund

Den 21. november 2018 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæ-

iske semester 2019, herunder de traditionelle tre rapporter:

1. Kommissionens årlige vækstredegørelse.

2. Udkast til den fælles beskæftigelsesrapport.

3. Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer for 2018.

Vækstredegørelsen markerer starten på det europæiske semester, som dækker alle

elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa 2020-strategien og

dermed også beskæftigelses- og socialområdet.

Landenes økonomiske politik gennemgås hvert forår som grundlag for landenes

vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale

finanslove for det efterfølgende budgetår.

Den fælles beskæftigelsesrapport indgår som en del af den årlige vækstredegørelse

og uddyber dennes analyser på beskæftigelsesområdet.

Varslingsrapporten indleder den årlige makroubalanceprocedure, der udgør ram-

men for samarbejdet i EU om en systematisk makroøkonomisk overvågning. For-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

målet er tidlig identifikation af potentielt skadelige interne og eksterne ubalancer,

så der kan fokuseres på forebyggelse og korrektion, inden ubalancerne evt. bliver

af en mere vedholdende karakter.

Som en del af pakken fremlagde Kommissionen i lighed med de seneste år også

udkastet til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet under ét.

Som led i Det Europæiske Semester har Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for

Social Beskyttelse derudover sat fokus på konsekvenserne og mulighederne ved

øget digitalisering og brug af robotter og automatisering. Komitéerne har blandt

andet set på sundheds- og omsorgssektorerne samt behovet for at indrette de socia-

le sikkerhedssystemer til nye beskæftigelsesformer i fremtiden. På baggrund af

dette arbejde har komitéerne udarbejdet fælles nøglebudskaber,

Herudover har Beskæftigelseskomitéen gennemført sin anden opfølgning på EU-

landenes implementering af rådshenstillingen om langtidsledighed fra 2016. På

baggrund af dette har komiteen udarbejdet nøglebudskaber.

3. Formål og indhold

I vækstredegørelsen opfordres medlemsstaterne til en øget indsats for at opnå in-

kluderende vækst ved at forene følgende tre elementer:



Forøgede investeringer,

herunder anvendelse af den Europæiske Investerings-

plan og fjernelse af barrierer for investeringer.



Strukturreformer,

herunder forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen, opkvalifi-

cering af arbejdsstyrken og modernisering af velfærdsstaten for at understøtte

aktiv arbejdsmarkedsdeltagelse.



Ansvarlige finanspolitikker,

herunder konsolidering af nødvendige reformer.

I beskæftigelsesrapporten ventes der blandt andet at blive lagt vægt på, at:



Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU er i fremgang i lyset af

den forbedrede økonomiske situation.



Generelt falder ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, men der er fortsat et højt

niveau af arbejdsløshed blandt de to grupper i nogle medlemsstater.



Det er fortsat en udfordring, at kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarke-

derne på tværs af EU.



Der er fortsat behov for at sikre højere arbejdsmarkedsdeltagelse blandt flygt-

ninge og indvandrere.

Der indgår i den fælles beskæftigelsesrapport på andet år det såkaldte

”socialt sco-

reboard”. Det indeholder en række indikatorer med afsæt i

de 20 principper i den

europæiske søjle af sociale rettigheder og måler situationen i EU-landene på en

række parametre om beskæftigelse, sociale forhold, uddannelse mv.

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse har i sine nøglebud-

skaber om digitalisering og robotisering fremhævet en række centrale udviklings-

træk og anvist mulige behov for at nytænke den aktive arbejdsmarkedspolitik og

sociale sikkerhedssystemer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Komitéerne anfører blandt andet:



Nye teknologier har bidraget til at skabe nye produkter, markeder og ført til

flere jobs. Samtidig skaber nye beskæftigelsesformer fleksibilitet for arbejdsta-

gere og kan bidrage til social inklusion.



Udviklingen bør understøttes af adgang til sociale sikkerhed, og landene bør

have særligt fokus på livslang læring, opkvalificering og uddannelse.

Beskæftigelseskomitéen har på baggrund af sin opfølgning på rådshenstillingen om

langtidsledighed udarbejdet en række nøglebudskaber om udviklingen i EU:



Alle medlemslande har taget initiativer til at styrke implementeringen af råds-

henstillingen, dog varierer omfanget.



Langtidsledigheden er generelt faldende, og Danmark fremhæves som et land

med meget lav ledighed, mens en række sydeuropæiske lande fortsat er præget

af høj langtidsarbejdsløshed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national

økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne

bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende

økonomier i landene. De vil også generelt skulle understøtte konkurrenceevne,

vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.

8. Høring

Den årlige vækstredegørelse og den fælles beskæftigelsesrapport er sendt til Speci-

aludvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstredegørelse,

den fælles beskæftigelsesrapport og varslingsrapporten om makroøkonomiske uba-

lancer til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udarbejdelsen af rapporterne til brug for drøftelserne under Det

Europæiske Semester og Kommissionens præsentation ventes at kunne tages til

efterretning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen støtter arbejdet med sammenligninger af landenes præstationer og ud-

veksling af bedste praksis på beskæftigelses- og socialområdet med udgangspunkt i

den åbne koordinationsmetode.

Det er vigtigt for regeringen, at brugen af scoreboardet i det europæiske semester

som hidtil ikke ændrer ved de overordnede formål med semesteret, som er at styrke

potentialet for vækst, produktivitet og beskæftigelse og at sikre de europæiske øko-

nomier mod nye kriser og ubalancer.

Regeringen støtter desuden komitéernes nøglekonklusioner om digitalisering og

robotisering, da de sætter fokus på medlemsstaternes arbejde med at indrette ar-

bejdsmarkederne og sociale sikkerhedssystemer til at omfavne den teknologiske

udvikling og nye beskæftigelsesformer. Dette ligger i tråd med regeringens Disrup-

tionråd og de initiativer, det arbejde har bidraget til.

Derudover støtter regeringen Beskæftigelseskomitéens nøglekonklusioner om im-

plementeringen af langtidsledighed og brugen af opfølgning til løbende at sætte

fokus på situationen for langtidsledige i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

4. Kræftdirektivets 3. pakke

-Generel indstilling/fremskridtsrapport

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører tredje ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyt-

telse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Ændringen medfører en

udvidelse af listen om grænseværdier med yderligere fem kræftfremkaldende stof-

fer, og tilføjelse af anmærkning om hudeksponering for tre af stofferne ud fra til-

gængelige videnskabelige og tekniske data.

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, som

skal forøge effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område og skabe større klar-

hed og ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget vil give anledning til ganske få ændringer i gældende dansk lovgivning.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, ligesom administrative konsekvenser for erhvervslivet og konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet i lyset af omfang og eksisterende danske grænse-

værdier vil være begrænset.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et vigtigt skridt i retning af at sikre

bedre beskyttelse af arbejdstagerne og mere lige konkurrencevilkår for virksomhe-

derne i hele EU. Regeringen støtter forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte ved KOM (2018)171 den 5. april 2018 forslag til Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv om tredje ændring af direktiv 2004/37/EC om be-

skyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræft-

fremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF).

I forslaget fremgår blandt andet, at:



Forbedring af arbejdstagernes beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer og

materialer er prioriteret i Kommissionens meddelelse fra 2017.



Udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer i øjeblikket og i

fremtiden vil udgøre en væsentlig byrde i form af udgifter til behandling af er-

hvervssygdomme, og at 53 % af de arbejdsbetingede dødsfald skyldes kræft.



Forslaget, som reviderer grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer og fast-

sætter nye værdier, er estimeret til at ville hindre 100.000 dødsfald som følge

af kræft.



Det seneste kræftdirektiv fra 2004 indeholder en række minimumskrav og en

bestemmelse om, at Rådet skal fastsætte grænseværdier på basis af den tilgæn-

gelige videnskabelige dokumentation i det omfang, det er muligt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget oplyst, at den

støtter en kontinuerlig revisionsproces af kræftdirektivet for at holde trit med de

seneste tekniske og videnskabelige udviklinger og har varslet en fjerde pakke.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Forslaget skal vedtages af Europa- Parlamentet og Rådet ved den fælles beslut-

ningsprocedure med hjemmel i artikel 46.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, at forøge

effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område og at skabe større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår nye bindende grænseværdier for fem kemiske agenser i

bilag III til direktiv 2004/37/EC. Det drejer sig om

cadmium, berylium, arsensyre,

formaldehyd

MOCA.

Der er desuden tilføjet anmærkning om hudeksponering for tre af stofferne i form

berylium, formaldehyd

MOCA.

”Anmærkning

om hudeksponering”

betyder,

at der er risiko for, at stoffet trænger igennem huden.

Endelig betones det i betragtningerne til forslaget, at det ikke er til hinder for, at

EU-landene kan indføre

såkaldt ”biomonitering”

som målemetode for Cadmium.

Biomonitering er en analyse af, hvor meget af et kemisk stof, der er optaget i krop-

pen via undersøgelse af blod eller urin.

Generelt henvises der til de videnskabelige og tekniske data samt til anbefalingerne

fra de videnskabelige komitéer, og at det på baggrund heraf faktisk er muligt at

fastsætte en grænseværdi for de kræftfremkaldende stoffer, der er medtaget i for-

slaget. Der er fremlagt en grundig konsekvensanalyse for forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den fælles beslut-

ningsprocedure med hjemmel i artikel 46. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig

om forslaget endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med, at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene generelt, at be-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer.

Desuden fremhæves det, at store forskelle i beskyttelsesniveauerne kan have ind-

virkning på konkurrenceevnen landene imellem. Kommissionen henviser til, at

medlemsstaterne ikke alene kan sikre en ensartet beskyttelse, hvorfor dette bør ske

på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.

Lovgivningen er over årene blevet udbygget, herunder ved implementering af det

oprindelige EU-kræftdirektiv fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en

lang række stoffer og materialer.

I forhold til Kommissionens forslag til fem nye grænseværdier vil den foreslåede

grænseværdi for

formaldehyd

være på niveau med de danske.

For de fire stoffer

MOCA, cadmium, berylium

arsensyres

vedkommende er de

foreslåede grænseværdier lavere end de danske grænseværdier.

Lavere grænseværdier betyder skærpede regler og dermed et højere beskyttelsesni-

veau. Disse stoffer anvendes kun i meget begrænsede mængder i Danmark.

Forslaget medtager endvidere anmærkning om hudeksponering for tre af stoffernes

vedkommende. De tre stoffer er

berylium, formaldehyd

MOCA.

Forslaget forventes følgelig at medføre enkelte ændringer i Arbejdstilsynets be-

kendtgørelse nr. 655 af 31. maj 2018 om grænseværdier for stoffer og materialer.

Der er i Danmark generelt ikke tradition for, at krav om biomonitering skal ske

som led i forebyggelse af helbredsskader i arbejdsmiljøet. Det skyldes, at man i

dansk kontekst primært fokuserer på at forebyggende foranstaltninger, så de ansatte

slet ikke får de kræftfremkaldende stoffer ind i kroppen.

I bygge- og anlægssektoren er det eksempelvis vigtigt med de relevante sikker-

hedsforanstaltninger, herunder egnede personlige værnemidler i forhold til helt at

undgå, at ansatte indånder støv.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Der skal ske enkelte ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 655 af 31. maj

2018 om grænseværdier for stoffer og materialer vedrørende grænseværdier og

anmærkning om hudeksponering.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige konsekvenser for samfundsøkono-

mien. Da der er tale om en regulering af begrænset omfang, hvor Danmark i forve-

jen har grænseværdier, vurderes konsekvensen kun at være yderst begrænset for

erhvervslivet, herunder for små og mellemstore virksomheder.

Konkret betyder direktivændringerne, at Danmark skal nedsætte grænseværdierne -

dvs. skærpe beskyttelsen - for

MOCA, cadmium, berylium og arsensyre.

Der er tale

om meget ubetydelige ændringer, og stofferne anvendes i Danmark i meget be-

grænset omfang eller slet ikke.

Der skal endvidere tilføjes de foreslåede anmærkninger om hudeksponering for

berylium, formaldehyd

MOCA

i lovgivningen.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale for-

hold.

DA har ingen bemærkninger.

LO, FTF og AC opfordrer regeringen til at arbejde for, at der kommer langt flere

stoffer på listen og noterer sig med tilfredshed at Arbejdstilsynet har bedt NFA om

dokumentationsbaggrund for at regulere dieseludstødning.

LO, FTF og AC ser gerne at direktivet udvides med reproduktionsskadende stoffer,

foreslår, at direktivet udvides med nanopartikler, at direktivet om asbest ajourføres.

Endelig er LO, FTF og AC tilfredse med grænseværdien for formaldehyd.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et kvalificeret flertal af EU-landene forventes i sidste ende at støtte forslaget.

Eneste udestående i sagen er spørgsmålet om biomonitering som målemetode for

cadmium, hvor landene er delt. En gruppe af lande mener, at der bør tilføjes mere

bindende formuleringer om dette spørgsmål. Omvendt har formandskabet støttet af

en række andre lande foreslået, at der skal skrives ind i betragtningerne til forsla-

get, at direktivet ikke er til hinder for indførelse af biomonitering af cadmium.

Det ventes, at der i sidste ende kan opnås et kvalificeret flertal for, at biomonitering

af cadmium kan være en mulighed og ikke et krav.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et vigtigt skridt i retning af et høje-

re beskyttelsesniveau i EU, som er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed, ligesom forslaget vil bidrage til mere ensartede konkurrenceforhold for virk-

somhederne i EU.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 6. december 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskyttelsesniveauet i EU bør tilnærmelsesvist mindst ligge på niveau med de EU-

lande, som har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som fx Danmark.

Forslaget vil fremme arbejdstagernes sundhed gennem hele arbejdslivet, og det vil

samtidig have en positiv betydning for virksomhedernes produktivitet og konkur-

renceevne, da der opnås mere ens regulering på tværs af EU.

I forhold til biomonitering af cadmium vil regeringen arbejde for, at det skal være

op til EU-landene selv, om de vil indføre regler herom eller ej.

Regeringen lægger stor vægt på arbejdet med grænseværdier for kræftfremkalden-

de stoffer. Beskæftigelsesministeren har derfor besluttet at nedsætte en taskforce i

Arbejdstilsynet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der skal være

ansvarlig for et generelt eftersyn af alle de danske grænseværdier, herunder stoffer

omfattet af kræftdirektivets 3. pakke.

Taskforcen skal også sikre, at vi har den aktuelle viden om andre EU-landes græn-

seværdier for de prioriterede stoffer.

Regeringen vil gå i dialog med EU-Kommissionen, hvis taskforcens arbejde leder

til den konklusion, at nogle grænseværdier på EU-plan bør nedsættes. Ligesom

regeringen generelt vil holde EU-Kommissionen tæt orienteret om arbejdet.

Desuden vil beskæftigelsesministeren allerede på EPSCO-rådsmødet den 6. de-

cember 2018 fremhæve, at den europæiske grænseværdi for chrom VI bør under-

søges nærmere.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til tredje ændring af direktivet har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg.

Den første ændring af direktivet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 10. juni 2016. Den anden ændring af direktivet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 9. juni 2017.