BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 87
Offentligt

NOTAT

21. november 2018

Effektanalyse på langvarigt sygefravær af Arbejdstilsy-

nets reaktioner på muskelskelet og psykiske arbejds-

miljørisici i perioden 2008-11

J.nr. 20165100424

Analyse og Data (ADA)

Sammenfatning

Analysen undersøger om Arbejdstilsynets reaktioner (påbud og vejledning) på

grund af muskelskeletbelastninger henholdvis psykisk arbejdsmiljø har betydning

for virksomhedernes langvarige sygefravær de efterfølgende tre år efter tilsynsbe-

søget.

Analysen kan ikke påvise et lavere langvarigt sygefravær efter tilsynsbesøg hver-

ken med eller uden tilsynsreaktion. Analysen viser, at de virksomheder, der har fået

påbud også har et klart forhøjet langtidssygefravær. Dette er mest udtalt for de

virksomheder der har fået påbud vedrørende risici i det psykiske arbejdsmiljø,

hvilket indikerer, at forhøjet sygefravær kan være en indikator for arbejdsmiljøpro-

blemer.

Der kan med tre års opfølgning ikke påvises effekt (reduktion) i det langvarige

sygefravær på virksomheder, som følge af påbud om psyk- eller muskelskeletrisici

i arbejdsmiljøet i perioden 2008-11.

Analysen omfatter tilsynsbesøgene fra perioden 2008-11, før det risikobaserede

tilsyn blev indført, og omfatter således screeningsbesøg og det efterfølgende tilpas-

set tilsyn, detailundersøgelser samt særlige indsatser. Analysen er afgrænset til de

virksomheder, som har haft ansatte med langtidssygefravær mindst et af årene

2008-13, sammenlagt 169.970 unikke virksomheder. Analysen omfatter ikke til-

synsformen risikobaseret tilsyn (RT), som blev indført i 2012.

I analysen er der korrigeret for det generelt faldende sygefravær siden 2007 og en

række andre væsentlige determinanter for sygefravær på virksomhedsniveau.

Analysen viser, at Arbejdstilsynet afgiver påbud vedrørende risiko for psykiske

belastninger på virksomheder med et signifikant (23 pct.) højere sygefravær end

gennemsnittet. Virksomheder med højt sygefravær i det år, hvor Arbejdstilsynet

afgiver disse påbud, formår ikke at forbedre det langvarige sygefravær i løbet af de

tre efterfølgende år, som omfattes af analysen. Virksomheder, som har fået AT-

vejledning angående psykiske risici, har også et signifikant (10 pct.) forhøjet syge-

fravær. Disse virksomheder opnår heller ikke et signifikant fald i sygefraværet.

Påbud vedrørende muskelskeletbelastninger er blevet givet til virksomheder med et

signifikant (11 pct.) højere sygefravær end gennemsnittet. De efterfølgende 3 år er

ikke et signifikant fald i sygefraværet. Vejledning om muskuloskeletale risici er

blevet givet til virksomheder, der har et gennemsnitligt i sygefravær både i tilsyns-

året og de efterfølgende tre år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund

Arbejdstilsynets dominerende virkemiddel i gennem mange år har været tilsynsbe-

søg på virksomhederne. Indeværende analyse er en af flere registerbaserede analy-

ser af effekter af større dele af tilsynsindsatsen. Formålet med nærværende analyse

er at belyse, om der er sammenhæng med og effekt på det langvarige sygefravær af

tilsynsreaktioner (påbud og/eller vejledning) vedrørende arbejdsmiljøproblemer

relateret til muskelskelet- henholdsvis psykiske overbelastninger. Analysen omfat-

ter årene 2008-13 hvor sygefraværet generelt har været faldende efter at have top-

pet i årene 2006-7 (

NFA 2016).

Faktaboks tilsynsreaktionerne påbud og vejledning

Påbud gives, når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Skriftlig vejledning gives, når Arbejdstilsynet konstaterer forhold, der kan justeres,

men der ikke er grundlag for at træffe en afgørelse.

Tilsyn er gennem årene blevet gennemført med forskellige metoder og med for-

skellige principper for udvælgelse af virksomheder, hvilket er registreret i ATs

produktionsregister (ATIS). Det er registreret hvis der har været grundlag for til-

synsreaktion (påbud) og/eller vejledning om forbedring af arbejdsmiljøforhold.

Hvis der ikke er blevet givet en reaktion, er der alene registreret dato for tilsynsbe-

søget, formålet samt i varierende detaljeringsgrad ressourceforbruget i timer og

personer. Der er ikke registreret arbejdsmiljøforhold, som de tilsynsførende har

observeret på de besøgte virksomheder, hvis der ikke har været grundlag for en

tilsynsreaktion.

Indsats rettet mod virksomheder

Tilsynsbesøg er interventioner rettet mod virksomheder med formålet, dels at de

retter på problematiske forhold, dels at de motiveres til forebyggende indsatser for

medarbejderne. Generelt findes der ikke registerdata på virksomhedsniveau om

konkrete arbejdsmiljøforhold.

Et tilsynsbesøg antages skulle kunne have både kortsigtede, mellemlange og læn-

gerevarende virkninger. I første trin motiveres virksomheden til at arbejde med sit

arbejdsmiljø, løse konkrete problemer og forebygge problemer. I andet trin antages

det, at virksomheden løser problemer, efterlever regler og arbejder systematisk med

at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer, og opnåede forbedringer fastholdes. I

tredje trin forventes effekterne at blive den ønskede reduktion af overbelastninger,

Thorsen SV m.fl. Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark

–

belyst ud fra regi-

ster- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014. København 2016: Det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

ulykker, erhvervssygdomme og sygefravær mm. Det er den samlede årsagskæde,

der er afgørende for, om forebyggelse og hermed de overordnede målsætninger for

arbejdsmiljøindsatsen, kan nås. I nærværende notat analyseres, om langvarigt syge-

fravær på virksomhedsniveau er relateret til og påvirkes af forskellige reaktioner

svarende til trin tre i årsagskæden.

Forekomster kan med registeroplysninger observeres på virksomhedsniveau gen-

nem registerkoblinger på Danmarks Statistik og aggregering af informationer om

medarbejderne, fx sygedagpenge og andre data om medarbejderne og virksomhe-

derne. Fortolkningen af disse data kompliceres dog af, at årsager til sygefravær er

multifaktorielle. Forhold i arbejdsmiljøet interagerer med en række ikke arbejds-

mæssige forhold på en kompleks måde.

I notatet analyseres relationen mellem tilsynsreaktioner på fravær af over 30 dages

varighed, som udgør 38 pct. af det samlede sygefravær (NFA 2016). Sygefravær er

forskelligt mellem køn og aldersgrupper samt sektorer, hvor kommuner og regioner

har mere sygefravær end staten og den private sektor. Forhold i arbejdsmiljøet, som

er relateret til et højere gennemsnitligt antal sygedage, er ifølge NFA høje fysiske

krav og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det samme gør sig gældende for høje

psykiske belastninger. Analysen har derfor fokus på om tilsynsreaktioner på disse

to områder kan bidrage til et fald af det langvarige sygefarvær.

Det skal bemærkes, at ifølge NFA er andelen af lønmodtagere helt uden sygefravær

lige så stort for lønmodtagere, som rapporterer et højt belastningsnivaeu, sammne-

lignet med lønmodtagere, der rapporterer et lavt (NFA 2016). Dette forhold under-

streger, at mange andre forhold end de arbejdsmæssige belastninger er væsentlige

for langtidssygefravær. Fx har norsk registerbaseret forskning vist, at sygefraværet

er knyttet til virksomhedsforhold ud over arbejdsmiljøet og de ansattes helbreds-

forhold. Det kan fx være gruppenormer, sygefraværspolitik ved langtidsfravær eller

forskellige holdninger hos den sygemeldende læge (

Markussen 2013 og 2015).

Det er vigtigt at bemærke, at de talrige determinanter for langvarigt sygefravær

betyder, at det implicit er små forklaringsandele, som vil kunne tilskrives den en-

kelte faktor. Dermed bliver der et begrænset rum for de udsving, som en tilsynsind-

sats teoretisk kan påvirke. På baggrund af det store generelle fald i sygefraværet

siden 2007, som forklarer det meste af variansen mellem årene, skal det også be-

mærkes, at der er betydelige begrænsninger i de statistiske muligheder for sikkert

at kunne dokumentere eventuel positiv indflydelse på denne udvikling af tilsynsbe-

søg og tilsynsreaktioner.

2 Markussen, Røed og Røgeberg (2013). The Changing of the Guards: can family doctors contain

worker absenteeism? Journal of Health Economics, Vol 32(6): 1230-1239.

Markussen, Simen and Knut Røed (2015). Daylight and absenteeism - Evidence from Norway. Eco-

nomics and Human Biology, Vol. 16, 73-80.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Formål og hypoteser

Formålet med analysen er at besvare, om der kan påvises en sammenhæng mellem

reaktionstyper og virksomhedernes langvarige sygefravær, dvs om der er signifi-

kant effekt på det langvarige sygefravær på virksomheder, der har fået påbud eller

vejledning vedrørende risici i det psykiske arbejdsmiljø eller for muskelskelet

overbelastning. Virksomhederne har været udtrukne efter de på tidspunktet gæl-

dende principper for udtagelse til tilsyn. Sygefravær har ikke ingået i kriterierne for

udtagelse.

Følgende hypoteser testes:



At Arbejdstilsynet afgiver påbud eller vejledninger om risiko for psykiske be-

lastninger eller muskelskeletbelastning på virksomheder med et forhøjet langva-

rigt sygefravær blandt medarbejderne.



At der sker et fald i virksomhedernes langvarige sygefravær efter påbud og eller

vejledning om risiko for psykiske belastninger eller muskelskeletbelastninger.



At et eventuelt fald i det langvarige sygefravær kan fastholdes i op til tre år efter

tilsynsbesøg der har udløst reaktioner.

Metoder

Der anvendes et panel af samtlige danske virksomheder, der er eller har været akti-

ve siden 2008 og har ansatte medarbejdere. AT produktionsdata om tilsynsformer

og reaktioner er blevet overført til forskermaskinen på Danmarks Statistik (DST),

hvor alle cpr-numre, cvr-numre etc. bliver afidentificerede. Med udgangspunkt i

virksomhedens p-nummer kobles aggregerede data om virksomhedens medarbejde-

re fra e-indkomstregistret (BFL) og sygedagpengeregistret med ATs produktions-

data

m.m. (se appendiks om AT’s paneldata hos DST). For dette notat er beregnin-

gerne udført på dataopdatering på Danmarks Statistiks server per 22. januar 2016.

Analysen omfatter tilsynsbesøgene fra perioden 2008-11, dvs screeningsbesøg og

det efterfølgende tilpasset tilsyn, detailundersøgelser samt særlige indsatser. Analy-

sen omfatter ikke tilsynsformen risikobaseret tilsyn (RT), der indførtes i 2012. En

analyse for tiden fra 2012 er igangsat hos Arbejdstilsynet. Reaktionerne påbud

respektive vejledning er blevet givet på samme præmisser, som fortsat er gælden-

de.

Til brug for testning af hypoteserne i denne analyse genereres variabler (ja/nej

–

1/0) for tilsynsformer og reaktioner, for dels året som tilsynet fandt sted (år 0) dels

år for år de efterfølgende tre år (år 1-3). Disse variabler giver således information

om betydningen af, at virksomheder har fået en reaktion 1-3 år tidligere, når forkla-

rende faktorer for sygefraværet estimeres ved brug af regressionsmodeller.

Langtidssygefravær defineres ud fra sygedagpengeregistret. For personer som i

respektive år observeres i sygedagpengesystemet beregnes, hvor længe personen

optræder i registret. Dette tolkes som antal langtidssygefraværsdage. For at ligestil-

le alle virksomhedsstørrelser normeres sygefraværet til kvoten mellem antal syge-

dage og antal planlagte arbejdsdage. Som antal planlagte arbejdsdage er brugt de

arbejdsdage medarbejderen skulle have været på arbejde. Da den dominerende

virksomhedstørrelse i Danmark er relativt lille, vil selv få personer mere eller min-

dre med langvarig sygefravær lede til store udsving i andelen sygefraværsdage af

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

de forventede arbejdsdage per virksomhed. Dette forhold giver problemer med at

opnå en statistisk effektiv styrke i analyserne. Problemet løses ved at benytte loga-

ritmen af sygefraværskvoten, som bliver normalfordelt og dermed optimeret for

analysen.

Faktaboks

Arbejdsforhold, helbred og normer mm er stærke prædiktorer for sygefravær. Der-

for tager analysen hensyn til tidligere års sygefravær på respektive virksomhed ved

at medtage foregående års sygefravær som forklarende faktor i den tidsmæssigt

fremadrettede analyse (autoregression).

For ligestille alle virksomhedsstørrelser normeres sygefraværet til kvoten mellem

antal sygedage i sygedagpengeregistret og antal planlagte arbejdsdage (sygedag-

pengeandel).

Mulig effekt af AT-reaktioner undersøges med panelregressionsanalyser, som te-

ster eventuelle sammenhæng med virksomheders langvarige sygefravær i op til 3 år

efter tilsynsbesøg/reaktion.

Analysen er afgrænset til at omfatte tilsynsbesøg i perioden 2008-11 på virksom-

heder, som har haft ansatte med langtidssygefravær mindst et af årene 2008-13.

Metoden (fixed effects panelregression) bygger på at udnytte variationen i sygefra-

værsandelen over tid. Dermed bidrager virksomheder med langtidssygefravær lig

med nul i alle år ikke til estimationernerne, og derfor afgrænses analysen. Ekstreme

observationer i registrene er fjernet fra analysen ved at afgrænse optil ved 95-

percentilen af andel sygefraværsdage i forhold til arbejdsdage (12,6 pct.).

Analysen er gennemført med ”fixed effect” panelregression, hvorved der opnås

elimination af en række ukendte forhold hos virksomhederne, som kan være for-

styrrende for analysen og fortolkningen af denne. Prisen for dette er, at der ikke

kan fås resultater om forhold, der forbliver konstante i perioden 2008-13, fx for-

skelle mellem sektorer og brancher. I analysen er der taget højde for den stærke

prædiktion tidligere års langtidssygefravær har på de efterfølgende års fravær på

virksomhedsniveau (autoregression).

I beregningerne af effektstørrelsen kontrolleres for kalenderårseffekter for at juste-

re for det betydelige fald i sygefravær siden 2007. Der tages samtidigt hensyn til

række kendte determinanter for sygefravær på virksomhedsniveau (se faktaboks i

appendiks).

Med henblik på at opnå den mest præcise estimering af tilsynseffekter benyttes en

autoregressiv panelregressionsmodel (se appendiks). Der anvendes robuste konser-

vative beregninger af standardfejlene for ikke at få falsk positive statistisk signifi-

kante sammenhænge. Den konservative tilgang sikrer de mest troværdige resulta-

ter.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Sammenhæng mellem sygefravær og andre forklarende forhold

Som en indledende analyse er en række tentative determinanter for forskelle i syge-

fravær mellem grupper af individer testet i forhold til de på virksomhedsniveau

aggregerede fraværsandele og korrigeret for de velkendte forskelle mellem bran-

cher (appendiks tabel 5). Det ses, at der er sammenhæng mellem virksomhedsstør-

relse og sygefravær, hvor de mindre virksomheder (under 10 årsværk) har mindst

sygefravær. Der ses højere sygefravær ved højere gennemsnitsalder, andel deltids-

ansatte, andel kvinder og andel nyansatte (<12 måneder) samt for manuelle jobty-

per. Lønmodtagere af ikke vestlig oprindelse har et gennemsnitligt langvarigt syge-

fravær. Mønstret er ens for en tværsnitsanalyse i 2010 (valgt som eksempel) og

prospektive prædiktioner for de efterfølgende to år. Denne analysetilgang giver

relativt små variationer af signifikante sammenhænge for hvert af de kalenderår

(2008-13), som indgår i analysen.

Brancher

Både ved tværsnitsanalysen og de prospektive analyser ses, at det højeste langtids-

sygefravær findes i branchegrupperne Socialområdet, Bygge og anlæg, og Trans-

port (appendiks tabel 5). Lavest ligger det lange sygefravær i branchegruppen An-

den offentlig service.

Autoregression

Tidligere års sygefravær har stor betydning for sygefraværets andel af arbejdsdage

på virksomhedsniveau. Det kan estimeres til at stå for næsten en fjerdedel af den

forklarede variation

(appendiks tabel 6). Der er således stor afhængighed af tidli-

gere års sygefravær på respektive virksomhed uafhængigt af branche og de øvrige

ovenfor beskrevne determinanter for sygefravær på virksomhedsniveau.

Adjusted R-square stiger fra 0,144 til 0,191 når lag-variabler tilføjes regressionsmodellen

(tabel 6).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Resultater

Det fremgår af tabel 1, at godt 70 pct. af danske virksomheder med ansatte har haft

mindst en ansat med sygefravær over 30 dage i perioden 2008-13. Arbejdstilsynets

tilsynsbesøg har fordelt sig så, at 86 pct. af de besøgte virksomheder har haft ansat-

te med langtidssygefravær.

Tabel 1. Antal virksomheder med ansatte med og uden langtidssygefravær og

antal tilsynsbesøg på disse i perioden 2008-13.

År

Virksomhe-

der med

langvarigt

sygefravær

160.533

162.247

162.862

162.029

158.353

153.119

Antal besøg

på virksom-

heder med

sygefravær

28.248

33.922

32.393

30.727

Pro-

centdel

besøgte

17,6

20,9

19,9

19,0

Virksomhe-

der uden

langvarigt

sygefravær

68.499

57.689

56.959

59.083

62.365

66.008

Antal besøg

på virksom-

heder uden

sygefravær

6.103

6.655

5.884

5.061

Pro-

centdel

besøgte

8,9

11,5

10,3

8,6

2008

2009

2010

2011

2012

2013

§Risikobaseret tilsyn (RT) fra 2012 og fremover som ikke er relevant for nærværende analy-

se, men kommer til at indgå i en effektanalyse af RT i 2017.

Tabel 2 viser afgivne reaktioner vedrørende risici i psykiske arbejdsmiljø. Påbud

vedrørende disse er omkring seks gange mere almindeligt på virksomheder med

langtidssygefravær og vejledning gives tre gange oftere på virksomheder med lang-

tidssygefravær.

Tabel 2. Antal besøg og påbud respektive vejledninger 2008-11 gældende risici i

det psykiske arbejdsmiljø på de besøgte virksomheder.

Antal besøg-

te virksom-

heder med

sygefravær

2008

2009

2010

2011

28.248

33.922

32.393

30.727

Antal

psyk-

påbud

608

465

360

284

psyk

vejled-

ning

2008

2009

2010

2011

28.248

33.922

32.393

30.727

914

906

912

908

Pct.

Antal besøg-

te virksom-

heder uden

sygefravær

6.103

6.655

5.884

5.061

Antal

psyk-

påbud

psyk-

vejled-

ning

6.103

6.655

5.884

5.061

Pct.

2,2

1,4

1,1

0,9

0,4

0,3

0,1

Pct.

3,2

2,7

2,8

3,0

Pct.

0,9

1,2

0,8

1,1

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3 viser afgivne reaktioner gældende muskelskelet risici. Virksomheder med

langtidssygefravær blandt medarbejderne får omkring 2-3 gange så ofte påbud og

vejledninger end dem uden langtidssygefravær blandt de ansatte.

Tabel 3. Antal tilsynsbesøg og påbud respektive vejledning 2008-11 gældende

muskelskelet (msb)risici på de besøgte virksomheder

År

Antal besøg-

te virksom-

heder med

sygefravær

28.248

33.922

32.393

30.727

Antal

msb-

påbud

Pct.

Antal besøg-

te virksom-

heder

uden

sygefravær

6.103

6.655

5.884

5.061

Antal

msb-

påbud

Pct.

2008

2009

2010

2011

1.531

1.165

799

439

msb-

vejledning

5,4

3,4

2,5

1,4

131

msb-

vejledning

2,1

1,1

1,0

0,6

Pct.

4,8

3,8

3,9

3,8

6.103

6.655

5.884

5.061

Pct.

2,1

1,4

1,7

1,5

2008

2009

2010

2011

28.248

33.922

32.393

30.727

1.363

1.286

1.272

1.154

128

Tabel 4a og 4b viser den multivariate analyse af sammenhænge med langt sygefra-

vær samt eventuelle effekter af tilsynsbesøg og reaktionerne påbud respektive vej-

ledning vedrørende de to prioriterede områder muskelskelet og psykisk arbejdsmil-

jø. Nedenfor redegøres for de resultater, som tabellen viser. Det skal bemærkes, at

kun statistisk signifikans med p<0,01 omtales nedenfor. Regressionsmodellens

samtlige variabler og trin og trin kan ses i appendiks tabel 4c (side 18).

Regressionsmodellen estimerer koefficienter for samtlige forklarende variabler,

hvor der samtidigt tages højde for de øvrige forklarende variabler, så at det obser-

verede sygefravær forklares statistisk bedst muligt. I beregningsmetoden fungerer

virksomhederne som sine egne kontroller. Derved viser koefficienterne i tabellen, i

hvilket omfang virksomheder, der fx har fået et påbud har højere/lavere sygefravær

samme år som påbudet og de efterfølgende tre år. Signifikante koefficienter større

end 1 betyder , at der er forhøjet sygefravær hos dem, der har fået tilsynsbe-

søg/reaktion. Koefficienter mindre end 1 betyder et lavere sygefravær.

En koeffiecient på 1,232 i tabel 4a betyder, at virksomheder der har fået påbud om

det psykiske arbejdsmiljø har et forhøjet sygefravær svarende til 23 pct.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4a. Sammenhæng med sygefravær for tilsynsreaktioner og tilsynsbesøg.

Sammenhæng med kalenderår, virksomhedstørrelse og personalekarakteristika,

som påvirker sygefraværet, indgår i beregningerne vises i tabel 4b.

§sygefraværsandel

Reaktioner

Påbud psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning psyk-risiko år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Påbud msb-risiko år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning msb-risiko år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Tilsynsbesøg

Tilsynsbesøg år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

1,047***

1,018*

1,022**

1,013

1,032

1,004

1,007

0,998

1,062

1,032

1,037

1,027

1,232***

1,224***

1,174***

1,126*

1,097**

1,130***

0,995

1,071

1,105**

1,072*

1,055

1,043

1,033

1,061*

1,046

1,028

1,113

1,108

1,068

1,024

1,029

1,056

0,925

0,989

1,029

1,004

0,994

0,988

0,977

1,002

0,986

0,965

1,365

1,351

1,290

1,239

1,170

1,211

1,069

1,159

1,186

1,145

1,121

1,101

1,092

1,125

1,110

1,094

95 pct. konfidensinterval

Nedre grænse

Øvre grænse

§ Den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale antal arbejdsdage per

år for virksomhedernes ansatte. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

For at bekræfte hypotesen om at tilsynsbesøg eller reaktion i år 0 medfører lavere

sygefravær i de efterfølgende tre år skal koefficienterne være signifikant faldende

Dette betyder, at alt andet lige (samme andel på deltid, samme andel kvinder,

samme aldersgennemsnit, tilsynsbesøg etc.) vil fald i sygefraværet vise sig som

lavere koefficienter (+1 år - +3 år). En koefficient er statistisk signifikant lavere

end de forrige, hvis konfidensintervallet for respektive års koefficienter ikke over-

lapper. Dette er ikke tilfældet i nogen af de efterfølgende år i tabel 4a, og derfor

kan hypotesen om fald i langvarigt sygefravær ikke bekræftes.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tallene viser, at påbud (påbud psyk-risiko år 0) vedrørende risiko for psykiske

belastninger er blevet afgivet på virksomheder, der har signifikant (23 pct.) højere

sygefravær. Der er ingen effekt af påbudet da disse virksomheder ikke formår at

mindske det forhøjede sygefravær signifikant de efterfølgende 3 år. Dette ses ved

de overlappende konfidensintervaller og forhøjet langvarigt sygefravær i løbet af

de tre efterfølgende år (påbud psyk-risiko efterfølgende +1 -- +3 år).

Vejledning angående psykiske risici er også blevet givet til virksomheder med

højere sygefravær (10 pct.) som ikke forbedres året efter (vejledning psyk-risiko år

0 og efterfølgende +1 år). De efterfølgende to år er der heller ingen statistisk signi-

fikant forbedring af disse virksomheders sygefravær (vejledning psyk-risiko efter-

følgende +2 -- +3 år).

Påbud vedrørende muskelskeletbelastninger er blevet givet til virksomheder med

signifikant (11 pct.) højere sygefravær (påbud msb-risiko år 0). De efterfølgende

tre år er sygefraværet på disse virksomheder på et niveau, der ikke afviger signifi-

kant (påbud msb-risiko efterfølgende +1 -- +3 år). Faldet i sygefraværet er dog ikke

statistisk signifikant under observationsperioden (overlappende konfidensinterval-

ler, tabel 4a).

Vejledning om muskuloskeletale risici er blevet givet til virksomheder, der ligger

gennemsnitligt i langtidssygefravær både i tilsynsåret og de efterfølgende tre år

(vejledning msb-risiko efterfølgende +1 -- +3 år).

Nederste afsnit i tabel 4a viser, at tilsynsbesøg generelt er blevet gennemført på

virksomheder, der viser sig have et statistisk signifikant forhøjet langtidssygefra-

vær på 5 pct. (tilsynsbesøg år 0). Der er ingen effekt af tilsynsbesøget da langtids-

sygefraværet forbliver forhøjet, selv når der er korrigeret for tilsynsreaktionerne

påbud og vejledning vedrørende risici i de psykiske og fysiske krav i arbejdet.

Faktaboks om tal i tabel 4a

Påbud psyk-risiko koefficient 1,232 - modsvarer 23 pct. højere sygefravær

Vejledning psyk-risiko koefficient 1,097 - modsvarer 10 pct. højere sygefravær

Påbud msb-risiko koefficient 1,105 - modsvarer 11 pct. højere sygefravær

Vejledning msb-risiko koefficient 1,033

–

afviger ikke statistisk signifikant

Tilsynsbesøg koefficient 1,047 - modsvarer 5 pct. højere sygefravær

Tabel 4b viser hvordan de øvrige forklarende variable påvirker det langvarige sy-

gefravær. Tabellen viser at der udover faldende langtidssygefravær fra 2008-13 er

lavere sygefravær i små virksomheder under 10 årsværk (koefficienten <1).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4b. Sammenhæng med sygefravær og kalenderår, virksomhedstørrelse

samt personalekarakteristika. Variablerne indgår i beregningen af de sammen-

hæng med tilsynsreaktioner, som vises i tabel 4a.

§sygefraværsandel

Kalenderår

2008 reference

2009

2010

2011

2012

2013

Virksomhedsstørrelse

<5 årsværk

5-9 årsværk

10-19 årsværk reference

20-49 årsværk

50-99 årsværk

100-249 årsværk

250 og flere årsværk

Personalesammensætning

aldersgennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

1,014***

1,027

1,468***

1,650***

1,164***

1,082***

1,013

0,950

1,406

1,610

1,118

1,038

1,015

1,111

1,532

1,690

1,212

1,128

0,628***

0,668***

1,859***

3,037***

4,017***

4,918***

0,609

0,650

1,794

2,861

3,671

4,155

0,648

0,687

1,925

3,224

4,395

5,820

0,002***

0,001***

95 pct. konfidensinterval

Nedre grænse

0,001

Øvre grænse

0,003

0,002

§ Den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale antal arbejdsdage per

år for virksomhedernes ansatte. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

Tabel 4b viser også, at der er højere langtidssygefravær ved højere gennemsnitsal-

der, større andele af deltidsansatte, nyansatte, kvinder og medarbejdere over 60 år.

Det bemærkes, at andel ansatte af ikke vestlig oprindelse ikke påvirker langtidssy-

gefraværet.

Den udvidede model med tilsynsreaktioner og tilsynsbesøg giver ikke væsentlig

bedre statistisk forklaring af variationen i langtidssygefravær, men regressionskoef-

ficienterne ændres (se evt. appendiks side 18, tabel 4c, som viser samtlige regressi-

onsdata). Der opnås en mere præcis kvantificering af determinanternes indbydes

betydning i den komplette model. Det skal bemærkes, at tilsynsbesøg og reaktioner

kun forklarer en meget begrænset del af variationen i det lange sygefravær (kan ses

ved at aic værdien kun mindsker begrænset ved tillæg af flere variabler end kalen-

derårene 2008-13).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Konklusioner

Der kan med tre års opfølgning ikke påvises effekt (reduktion) på det langvarige

sygefravær på virksomheder, der har fået påbud om psyk- eller muskelskeletrisici

perioden 2008-11. I analysen er der korrigeret for det faldende sygefravær siden

2007 og en række andre væsentlige determinanter for sygefravær på virksomheds-

niveau.

AT-påbud om risici i det psykiske arbejdsmiljø er blevet afgivet på virksomheder,

der havde et sygefravær, der var væsentligt højere (23 pct.) end for sammenligneli-

ge virksomheder. Der sker ingen statistisk sikker forbedring i løbet af de efterføl-

gende tre år, hvilket kunne tyde på, at der behøves længere tid for virksomhederne

til at komme tilrette med de forhold, der driver det langvarige sygefravær, herunder

alvorlige psykiske overbelastninger. Alternativt har påbuddene ikke handlet om

forhold af væsentlig betydning for det langvarige sygefravær, eller påbuddet har

ikke ledt til en bredere spredning af indsatsen i de berørte virksomheder.

Sygefraværet i de virksomheder, der har fået vejledning om psykisk arbejdsmiljø

var også forhøjet om end i mindre grad (10 pct.). De efterfølgende år sker der ikke

et statistisk sikkert fald i det langvarige sygefravær.

Påbud vedrørende muskelskeletbelastninger er blevet givet til virksomheder med et

signifikant (11 pct.) højere sygefravær. I årene efter påbuddet ses ingen statistisk

sikker forbedring af det langvarige sygefravær i disse virksomheder.

Vejledning om muskuloskeletale risici er blevet givet til virksomheder, der havde

et gennemsnitligt i sygefravær både i tilsynsåret og de efterfølgende tre år.

Det konkluderes, at analysen ikke kan påvise, at tilsynsbesøg og tilsynsreaktioner

vedrørende to velkendte årsager til sygefravær påvirker virksomhedernes langvari-

ge sygefravær. Dette til trods for, at reaktionerne er blevet afgivet på virksomheder,

der udover de specifikke overtrædelser af arbejdsmiljøloven havde et klart forhøjet

langvarigt sygefravær. Dette var mest udtalt for virksomheder, der fik påbud om

risici i det psykiske arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Appendiks

Paneldataanalyse

Ved at anvende en paneldatastruktur, dvs. følge virksomhederne over en længere

årrække, kan effekten af tilsynsbesøg estimeres med kontrol for både observerbare

(fx branche, virksomhedsalder, medarbejdersammensætning) og ikke observerbare

virksomhedskarakteristika (fx virksomheders sikkerhedskultur, ledelsens opmærk-

somhed på sikkerhed og andre forhold, der ikke kan fås data om).

Med panelregressionsmetoder kan der testes forskellige specifikationer af indsat-

sen; samt teste forskellige kontrolvariable og deres påvirkning på tilsynseffekten.

Målsætningen er at opnå en så præcis som mulig kvantificering af AT indsatsens

effekt.

Det kan også konstateres, at det foreliggende virksomhedspanel har en

”fixed ef-

fect”

datastruktur. Dette muliggør testning af hypoteserne uden påvirkning fra ikke

observerbare virksomhedskarakteristika.

Det er ligeledes en betydelig autoregression fra tidligere års sygefravær på virk-

somhedsniveau i datasættet, hvilket håndteres i analysen ved at benytte Stata pro-

grammet xtregar for paneldata, med korrektion for en 1. ordens autoregression i

beregningerne.

AT’s paneldata hos DST

Arbejdstilsynet har adgang til en række registre fra Danmarks Statistik via. Dan-

marks Statistiks forskerserver. Arbejdstilsynet har produktionsdata vedrørende

tilsynsbesøg og dertil hørende reaktioner samt anmeldte arbejdsulykker fra EASY

registeret.

De oplysninger kan kombineres således, at det er muligt at koble oplysninger om-

kring de danske arbejdssteder, deres tilsynsbesøg og sygefravær der er registreret

hos arbejdsstedets medarbejdere sammen med personkarakteristikas omkring ar-

bejdsstedets medarbejdere.

Når oplysninger skal kobles på virksomhedsniveau, kan der kobles via et unikt

arbejdsstedsnummer eller via CVR-nr. Arbejdsstedsnummer er at foretrække, når

det er muligt - særligt ved store virksomheder, der har aktiviteter på flere adresser.

Forskellen mellem de to koblingsnøgler er, at CVR-nr. er identisk for hele virk-

somheden, mens hvert arbejdssted har deres unikke arbejdsstedsnummer. Et ek-

sempel kan være en kommune. Alle aktiviteter under kommunen er knyttet til

samme CVR nr. mens hver enhed- eksempelvis hvert plejehjem eller børnehave-

har deres unikke arbejdsstedsnummer.

Arbejdstilsynet har med udgangspunkt i de tilgængelige registre oparbejdet et pa-

neldatasæt, der indeholder alle danske arbejdssteder i perioden 2008-2013.

Heri er der koblet oplysninger omkring arbejdsstedet og dets økonomiske nøgletal,

oplysninger der angiver, om virksomhederne har haft et tilsynsbesøg, og i så fald,

hvilken type tilsynsbesøg der er tale om, og om der er givet reaktion eller en vej-

ledning på pågældende besøg. Der er også oplysninger i paneldatasættet om, hvor

lang tid de tilsynsførende har brugt på tilsynsbesøget, og hvor mange tilsynsføren-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

de der var med. Derudover er der oplysninger omkring arbejdsstedets medarbejde-

re, herunder medarbejdernes etnicitet, alder, uddannelse og lignede.

Første del af paneldatasættet dannes på personniveau.

Når paneldatafilen skal dannes, er det Danmarks Statistiks register Beskæftigelse

for Lønmodtagere (herefter BFL), der danner udgangspunktet for populationen.

BFL indeholder samtlige ansættelser på månedsniveau, hvor der har været en be-

skæftigelse. Ud fra BFL defineres der også en variabel, der angiver personens løn-

niveau. Den laveste løngruppe defineres for personer med en løn under 25-

percentilen i branchen. Der er også dannet variabler, der angiver om personen er

nyansat, dvs. ansat indenfor de sidste 4,7 eller 12 måneder.

På BFL ansættelserne kobles derefter oplysninger omkring jobtype, alder, etnicitet

og uddannelse på.

Sygedagpengeregisteret kobles sammen via cpr-nummeret sammen med BFL gen-

nem det unikke arbejdsstedsnummer for at identificere, hvilken ansættelse perso-

nen er sygemeldt fra.

Dernæst aggregeres datasættet, der nu består af hver beskæftiget person i perioden

2008-2013, op på arbejdsstedsniveau. Derefter er der nu et paneldatasæt, der består

af alle danske arbejdssteder med oplysninger omkring samtlige af arbejdsstedets

registrerede medarbejdere. Oplysningerne omkring medarbejderne findes som eks.

andel lavtlønnede medarbejdere eller andel nyansatte. Her er antallet af eks. lavt-

lønnet sat i forhold til arbejdsstedets samlede antal medarbejdere. Afslutningsvis

kobles der virksomhedsspecifikke oplysninger fra firmaregisteret, som indeholder

oplysninger omkring og besøgsdata fra Arbejdstilsynets database.

Følgende registre benyttes til at danne ATs paneldatasæt



Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) 2008-2013



Befolkningsregisteret (BEF) 2008-2013



Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2007



Vandringsregisteret (VNDS) 2013



Uddannelsesregisteret (UDDF) 2013



Sygedagpengeregisteret (SGDP) 2013



Tilsynsdata 2008-2013

I indeværende analyse anvendes alle deldatasæt, dog med undtagelse af Ulykkesre-

gisteret.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks. Variabler af betydning for sygefravær, der indgår i analysen:

Kalenderår 2008-2013

Virksomhedsstørrelse: <5

–

5-9

–

10-19

–

20-49

–

50-99

–

100-249

– ≥250

10 branchegrupper (atbr10)

De ansattes gennemsnitlige alder

Andel ansatte med ikke vestlig herkomst

Andel ansatte på deltid

Andel ansatte med under 12 måneders anciennitet

Andel ansatte kvinder

Andel ansatte over 60 år

Andel ansatte med manuelt arbejde

AT-reaktioner psykisk arbejdsmiljø risici

Påbud psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

AT-reaktioner muskelskelet risici

Påbud msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

AT– tilsynsbesøg

Tilsynsbesøg (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5. Vurdering af modellens variabler samt branchegrupper, år 2010 som ek-

sempel, tværsnitsanalyse og prospektive relationer til sygefraværet i årene 2011

respektive 2012. Samme mønster ses for alle år, der indgår i analysen.

Tværsnit

2010

§sygefraværs-

andel

Årsværk

5-9

10-19 reference

20-49

50-99

100-249

250+

Branchegrupper

1_landbrug

2_industri og forsyning

3_bygge og anlæg

4_detail og service

5_transport

Reference

6_kontor og kommunikati-

7_socialområdet

8_sundhedsområdet

9_uddannelse og forsk-

ning

10_anden offentlig service

11_uoplyst og andet

Øvrige determinanter

alder gennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

andel manuelle job

konstant

observationer

adjusted R-sq

aic

1,020***

0,968

1,692***

2,106***

1,197***

1,023

1,329***

0,001***

153.828

0,143

605.285

1,022***

1,025

1,459***

2,281***

1,339***

0,929***

1,413***

0,001***

149.758

0,097

631.815

1,019***

1,018

1,408***

2,053***

1,270***

1,02

1,387***

0,001***

143.855

0,094

600.651

1,222***

1,092***

1,539***

0,949***

1,411***

1,262***

1,187***

1,810***

1,022

1,575***

1,212***

1,147***

1,736***

0,959**

1,612***

2,396***

5,553***

6,850***

7,689***

2,068***

4,525***

5,844***

7,053***

1,926***

4,439***

5,738***

6,908***

0,718***

0,573***

0,952*

0,692***

0,981

0,685***

Prospektivt

2011

§sygefraværs-

andel

Prospektivt

2012

§sygefraværs-

andel

2,118***

0,993

1,062*

0,794***

1,765***

2,423***

0,968

1,262***

0,789***

1,650***

2,443***

0,985

1,248***

0,767***

1,440**

§ GLM regression hvor den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale

antal arbejdsdage per år for virksomhedernes ansatte. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6. Vurdering af autoregressionen som viser at sygefravær er klart afhængigt

at de foregående års sygefravær på virksomhederne. År 2011vises som eksempel,

samme mønster ses for alle år, der indgår i analysen.

2011

§sygefraværs

-andel

Lag 1 (2010)

Lag 2 (2009)

Lag 3 (2008)

Årsværk

5-9

10-19

20-49

50-99

100-249

250+

Branchegrupper

1_landbrug

2_industri og forsyning

3_bygge og anlæg

4_detail og service

5_transport

6_kontor og kommunikation

7_socialområdet

8_sundhedsområdet

9_uddannelse og forskning

10_anden offentlig service

11_uoplyst og andet

Øvrige determinanter

alder gennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

andel manuelle job

konstant

observationer

adjusted R-sq

aic

1,020***

0,991

1,680***

2,636***

1,223***

1,040**

1,289***

0,001***

153.202

0,144

601.836

1,017***

0,98

1,615***

2,278***

1,179***

1,060***

1,219***

0,002***

149.657

0,164

583.999

1,016***

0,974

1,597***

2,089***

1,153***

1,062***

1,161***

0,003***

145.821

0,179

565.109

1,015***

0,958

1,575***

2,004***

1,133***

1,064***

1,117***

0,005***

141.668

0,191

545.925

1,245***

1,097***

1,485***

0,958***

1,319***

reference

2,137***

1,034

1,166***

0,796***

1,571***

1,933***

1,032

1,153***

0,821***

1,407***

1,808***

1,025

1,145***

0,844***

1,324**

1,713***

1,02

1,130***

0,858***

1,334**

1,224***

1,075***

1,387***

0,954***

1,256***

1,214***

1,060***

1,333***

0,955***

1,213***

1,201***

1,047**

1,289***

0,953***

1,169***

0,761***

0,591***

reference

2,473***

5,327***

6,982***

8,151***

2,253***

4,408***

5,538***

6,358***

2,130***

3,925***

4,794***

5,445***

2,041***

3,589***

4,308***

4,864***

0,769***

0,622***

0,781***

0,638***

0,788***

0,650***

2011

§sygefraværs

-andel

1,141***

2011

§sygefraværs

-andel

1,128***

1,104***

2011

§sygefraværs

-andel

1,124***

1,093***

1,082***

§ GLM regression hvor den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale

antal arbejdsdage per år for virksomhedernes ansatte, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4c. Samme model som i tabel 4ab vist som trinvis panelregression (xtregar)

og med statistiske informationer om regressionsmodellen.

§sygefra-

værsandel

2008 reference år

2009

2010

2011

2012

2013

årsværk<5

årsværk 5-9

årsværk 10-19 reference

årsværk 20-49

årsværk 50-99

årsværk 100-249

årsværk 250+

alder gennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

Påbud psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Påbud msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Tilsynsbesøg (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

konstant

Observationer

pseudo R-sq.

aic

0,880

735.076

-0,298

2593.583

0,684

735.076

-0,290

2587.953

1,124

734.024

-0,286

2581.175

1,133

734.024

-0,285

2581.040

0,004***

0,003***

0,002***

§sygefra-

værsandel

0,006***

0,004***

0,641***

0,674***

1,850***

3,025***

4,000***

4,883***

§sygefra-

værsandel

0,002***

0,001***

0,626***

0,667***

1,863***

3,056***

4,064***

4,984***

1,014***

1,026

1,468***

1,645***

1,164***

1,083***

§sygefra-

værsandel

0,002***

0,001***

0,627***

0,668***

1,860***

3,039***

4,020***

4,925***

1,014***

1,026

1,467***

1,647***

1,164***

1,082***

1,128***

1,080*

1,073*

1,053

1,058*

1,070*

1,059

1,034

1,254***

1,235***

1,186***

1,133*

1,122***

1,143***

1,005

1,077

§sygefra-

værsandel

0,002***

0,001***

0,628***

0,668***

1,859***

3,037***

4,017***

4,918***

1,014***

1,027

1,468***

1,650***

1,164***

1,082***

1,105**

1,072*

1,055

1,043

1,033

1,061*

1,046

1,028

1,232***

1,224***

1,174***

1,126*

1,097**

1,130***

0,995

1,071

1,047***

1,018*

1,022**

1,013

1,140

734.024

-0,285

2581.000

§ xtregar panelregression hvor den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale antal

arbejdsdage per år for virksomhedernes ansatte, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001.