BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 87
Offentligt

NOTAT

21. november 2018

Effektanalyse af risikobaserede tilsyn på forekomsten

af arbejdsulykker i perioden 2012-15

J.nr. 20175000762'

ADA

Sammenfatning

Analysens formål er at undersøge om, der er effekt på forekomsten af arbejdsulyk-

ker som følge af gennemført risikobaserede tilsyn (RT) i årene 2012-15. Effekten

undersøges med anvendelse af registerdata, der inkluderer samtlige danske virk-

somheder, som har medarbejdere ansat.

I analysen indgår sammenlagt godt 135.000 ulykker, der er sket på knap 38.000

unikke arbejdssteder, hvorfra virksomheden har anmeldt en eller flere arbejdsulyk-

ker til Arbejdstilsynet fra 1. januar 2012 til 31. december 2015. Alvorlige ulykker,

der forårsagede sygefravær på over 30 dage for de tilskadekomne, udgjorde knap

14 pct. af ulykkerne, og forekom hos næsten en tredjedel af de virksomheder, der

anmeldte arbejdsulykker. Godt halvdelen af de virksomheder, der er udpeget med

Arbejdstilsynets risikomodel har anmeldt mindst en arbejdsulykke. I den supple-

rende stikprøve, hvor virksomheder er udtrukket til RT uden brug at risikomodel-

len, er dette kun tilfældet for omkring 15 pct. af virksomhederne. Ulykkesundersø-

gelse pga. en konkret ulykke er gennemført på 12 pct. af de virksomheder, der har

anmeldt en eller flere arbejdsulykker.

Analysen viser, at tilsynsformen ”ulykkesundersøgelse”, som gennemføres på bag-

grund af en konkret ulykkeshændelse på virksomheden, har en betydeligt forebyg-

gende effekt i de efterfølgende tre år, hvor de sammenlagt medfører en reduktion

på 36 pct. af det samlede antal ulykker i forhold til det forhøjede antal ulykker (+26

pct.) det år, hvor ulykkesundersøgelsen blev gennemført. For ulykker med alvorli-

ge personskader målt på over 30 dages sygefravær er effekten en sammenlagt re-

duktion på 21 pct. tre år efter tilsynsbesøget, i forhold til det forhøjede antal (11

pct.) det år, da ulykkesundersøgelsen blev gennemført.

Analysen kan ikke påvise en lavere forekomst af ulykker efter RT. Dette gælder

både for tilsyn, der er gennemført på virksomheder med risikobaseret udpegning,

og på virksomheder der er udtrukket via stikprøve. For virksomheder der har fået

tilsynsreaktionerne påbud eller vejledning vedrørende ulykkesrisiko afgivet ved RT

kan der heller ikke påvises effekt på forekomsten af ulykker de efterfølgende tre år.

Den anvendte statistiske metode tager højde for, at både observerede og uobserve-

rede virksomhedsforhold, som er konstante i analyseperioden ikke påvirker resulta-

terne fx ledelsesstil. I beregningen af effektmålene tages der højde for effekten af

ulykkesforekomst 1 og 2 år før tilsynsbesøget (virksomhedernes egen indsats),

ændringer af antal ansatte (da nyansatte har større risiko) samt den generelle udvik-

ling af antal arbejdsulykker gennem perioden 2012-15 og virksomhedsstørrelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund

Arbejdstilsynets dominerende tilsynsform siden 2012 er det risikobaserede tilsyn

(RT), til hvilket udpegning af virksomheder sker efter en risikomodel udviklet af

Arbejdstilsynet (faktaboks). Blandt de virksomheder, der ikke bliver højt prioriteret

af risikomodellen, udtages år for år en stikprøve til RT.

Nærværende analyse er den første registerbaserede effektanalyse af RT. Formålet

er, at undersøge, om der er positive effekter på forekomsten af arbejdsulykker efter

gennemført RT respektive afgivelse af tilsynsreaktioner (påbud eller vejledning)

vedrørende ulykkesrisici.

For samtlige tilsynsbesøg er tilsynsformen registreret i Arbejdstilsynets produkti-

onsregister (ATIS). Hvis der har været grundlag for en materiel eller formel afgø-

relse (påbud) findes dette også i registret. Det er ligeledes registreret, hvis der er

givet vejledning vedrørende forbedring af arbejdsmiljøforhold. Hvis der ikke er

afgivet en materiel afgørelse eller vejledning, er der alene registreret dato for besø-

get og udpegningsgruppe, fx RT indeksudpeget virksomhed, ulykkesundersøgelse

m.fl. Desuden registreres med varierende detaljeringsgrad antal tilsynsførende og

ressourceforbruget i timer.

Hvis der ikke har været grundlag for en formel reaktion på de besøgte virksomhe-

der, er der ikke blevet registreret informationer om arbejdsmiljøforhold, som de

tilsynsførende eventuelt har observeret. Generelt findes der heller ikke andre regi-

sterdata, der er tilgængelige for analysebrug, om konkrete arbejdsmiljøforhold på

danske arbejdspladser.

Effekt af tilsyn

Tilsynsbesøg afdækker eventuelle risici i arbejdsmiljøet og har desuden bl.a. til

formål at motivere virksomheder til forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet med

indsatser, der sikrer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Tilsynsbesøg antages at kunne have både kortsigtede, mellemlange og længereva-

rende effekter. Formålet er dog i sidste instans, at Arbejdstilsynets indsats forven-

tes fremme en reduktion af overbelastninger, ulykker, erhvervssygdomme og syge-

fravær mm. En opnået effekt forudsætter samlet set en kompleks og i vidt omfang

ukendt årsagskæde, der er afgørende for, at forebyggelse opnås og hermed, at de

overordnede målsætninger for arbejdsmiljøindsatsen kan nås. I nærværende analy-

se undersøges om forekomsten af arbejdsulykker bliver lavere i en tidsperiode på

op til 3 år efter tilsynsbesøg med eller uden reaktioner fra Arbejdstilsynet. Denne

effektanalyse tester således, om der med RT opnås en lavere forekomst af arbejds-

ulykker.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynets risikomodel

Indeksmodellen indeholder parametre, som tilsammen skal identificere de virk-

somheder, der forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. For

hver af de nævnte parametre tildeles virksomhederne nogle point. De virksomhe-

der, der samlet set tildeles den højeste pointscore i et givent år, prioriteres til til-

syn. Det er ikke muligt at forudsige, præcis hvor mange point en virksomhed skal

have for at blive prioriteret til tilsyn i et givent år. Det vil variere fra år til år fx

afhængigt af det antal tilsynstimer, der er til rådighed.

Afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer

Afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer (fx faldrisiko, kemikaliehåndte-

ring) givet på alle slags tilsyn vægter meget højt i indeksmodellen og vil medføre

et nyt tilsyn.

Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø

Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø givet på alle slags tilsyn udløser nyt besøg.

Afgørelser vedr. virksomhedernes egenindsats

Virksomheder, der har fået afgørelser om egenindsatsen, fx manglende APV, givet

på alle slags tilsyn har større sandsynlighed for at blive prioriteret til tilsyn. Afgø-

relser om egenindsatsen vægtes dog så lavt i forhold til materielle arbejdsmiljø-

problemer og vejledninger, at de sjældent bliver udslagsgivende.

Virksomhedsstørrelse

Store virksomheder vurderes at have relativt større sandsynlighed for arbejdsmil-

jøproblemer, derfor tildeles de flere point end mindre virksomheder.

Anmeldte arbejdsulykker

Hvis en virksomhed har enten én alvorlig ulykke eller flere arbejdsulykker i en

tre-årig periode, øges sandsynligheden for, at den bliver prioriteret til tilsyn.

Nystartede virksomheder

Nye virksomheder vil præcist lige som andre virksomheder kunne blive udtaget til

tilsyn ud fra indeksmodellen, hvis de har tilstrækkeligt højt pointscore. Nye virk-

somheder tildeles desuden 3 points det år, hvor der er gået 2 år siden, de har ansat

medarbejdere.

Tid siden seneste tilsyn

Jo længere tid det er siden, at Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden, desto flere

point tildeles virksomheden. Hermed øges sandsynligheden for tilsyn over tid.

Brancheparametre

Risikoen for, at en virksomhed har problemer i arbejdsmiljøet, er større i nogle

brancher end i andre. Virksomheder tildeles derfor også points i indeksmodellen

på baggrund af deres branche.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Forekomst af arbejdsulykker og effekten herpå af tilsynsbesøg kan studeres med

oplysninger på virksomhedsniveau gennem registerkoblinger på Danmarks Stati-

stik af tilsynsdata, virksomhedsdata og informationer om medarbejderne, fx syge-

dagpenge og sundhedsydelser ved aggregering af disse på virksomhedsniveau.

Fortolkningen af disse data kompliceres bl.a. af, at sygefravær og forbrug af sund-

hedsydelser er multifaktorielle. Arbejdsmiljøet kan påvirke lønmodtagernes hel-

bred alene eller samtidigt med andre årsager til helbredsproblemer.

Arbejdsulykker og hertil relateret udbetaling af sygedagpenge er en undtagelse. I

den grad ulykkerne anmeldes til Arbejdstilsynet, kan de involverede virksomheder

og medarbejdere følges i de efterfølgende år. Der er en kendt betydelig underan-

meldelse af arbejdsulykker, hvilket giver noget lavere statistisk styrke. Analysens

styrke vurderes alligevel at være relativ høj pga. det store antal virksomheder med

ulykker, der indgår i analysen.

Formål og hypoteser

Analysen har til formål at undersøge, om risikobaseret tilsyn (RT) har en effekt,

der kan vises som en mindsket forekomst af arbejdsulykker på de virksomheder,

hvor der er gennemført RT.

Følgende hypoteser testes:

At der er en lavere forekomst af ulykker på virksomheder efter RT.

At en eventuel effekt kan fastholdes flere år efter RT.

At effekten er større, hvis der er sket en ulykke samme år som RT gennemføres.

At påbud og eller vejledning om ulykkesrisiko på virksomheden øger effekten

af RT.



At en lavere samlet forekomst af ulykker følges modsvarende af færre alvorlige

ulykker med langvarigt sygefravær for den tilskadekomne.



Supplerende testes, om den tidligere påviste gode effekt af tilsynsformen ulykkes-

undersøgelser for tidsperioden 2008-11 kan bekræftes af de nye data for tidsperio-

den 2012-15 med hypotesen:



At der er lavere forekomst af ulykker efter tilsynsbesøg med anvendelse af til-

synsformen

”ulykkesundersøgelse”.

Metoder

I analysen anvendes et panel bestående af alle danske virksomheder, der er eller har

været aktive fra 2012-2015 og har medarbejdere ansat. Arbejdstilsynets produkti-

onsdata om tilsynsformer og reaktioner samt EASY-databasen over arbejdsulykker

er blevet overført til forskermaskinen på Danmarks Statistik (DST). For alle virk-

somheder kobles afidentificerede data fra AT med virksomhedsdata fra DST. Ag-

gregerede data om respektive virksomheds medarbejdere kobles vedrørende bl.a.

indkomstkilde, sygedagpenge, forbrug af sundhedsydelser m.m. (se detaljer i ap-

pendiks om Arbejdstilsynets paneldata hos DST på side 21). Arbejdstilsynets data

opdateres løbende på Danmarks Statistiks server. Til nærværende notat er bereg-

ningerne udført på et paneldatasæt, der er dannet den 10. maj 2017. Der er på dette

tidspunkt tilstrækkelige registerdata for årene 2012

–

2015 om ulykkesforekomst i

op til tre år efter gennemført af RT. Analysen inkluderer samtlige tilsynsbesøg og

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

tilsynsformer i regressionsmodellerne, men fokuserer på at estimere effekten af RT

på forekomsten af arbejdsulykker.

Faktaboks tilsynsformer i analysen

Tilsynsbesøgene opdeles efter baggrunden for udpegningen:

RT baseret på indekspoint i risikomodellen

RT supplerende stikprøve

RT manuelt udtaget fx efter en klage

Ulykkesundersøgelse pga. en konkret ulykke

Særlige indsatser (tidsbegrænsede målrettede tilsyn)

Øvrige tilsyn som omfatter: socialdumping

–

detailtilsyn - udenlandske virk-

somheder - besøg uden klassifikation i ATs registre



Forsøgt besøgt (udpeget virksomhed hvor det ikke er lykkedes at gennemføre

tilsynsbesøget).



Til brug for testning af hypoteserne genereres (dummy)variabler for samtlige til-

synsformer og reaktioner (ja/nej

–

1/0). Variablerne dannes, dels for det år som

tilsynsbesøget fandt sted (benævnes år 0 i tabellerne), dels for hvert år de efterføl-

gende tre år (år 1 til år 3 i tabel 7-12). Denne definition af variabler indebærer, at

effekten kan følges år for år i op til tre år efter tilsynsbesøget.

Efterfølgende er der dannet variabler for år 0 til år 3, der tester interaktionseffekter,

dvs. tredje og fjerde hypotese (side 4), mellem RT og følgende forhold:



Anmeldt ulykke i samme kalenderår som tilsynsbesøget.

Ulykkesundersøgelse i samme kalenderår som RT.

Tilsynsreaktionerne påbud henholdsvis vejledning om ulykkesrisici.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks

Forekomsten af arbejdsulykker opgøres af Arbejdstilsynet som incidens defineret

som antal ulykker per 10.000 årsværk. Da den dominerende virksomhedstørrelse i

Danmark er relativt lille, vil selv få ulykker mere eller mindre lede til store ud-

sving i incidens, hvilket giver statistiske problemer med at opnå en effektiv opti-

mering af analyserne.

Da ulykker, statistisk set, er en sjældne hændelser, bliver der i analyser og forsk-

ning på området ofte anvendt tælle-regressionsmodeller baseret på Poisson- eller

negativ binomial-fordelinger. Til det foreliggende spørgsmål om effekter på virk-

somhedsniveau giver denne metode det problem, at selv med statistiske korrektio-

ner vil forholdene i store virksomheder blive dominerende for resultatet.

For at belyse effekt for alle virksomhedsstørrelser så lige som muligt, benyttes en

kvote mellem årene som foreslået af amerikanske forskere

‡

. For alle danske virk-

somheder beregnes udviklingen i antal ulykker år for år som kvoten: (årets an-

tal+1)/(antal forrige år+1).

Det kan påvises, at ved at benytte logaritmen af denne kvote (pchnum) som ud-

faldsvariabel kan regressionskoefficienterne, som vises i tabellerne, med god til-

nærmelse læses som en procentuel effekt.

Hvis der i sygedagpengeregistret optræder et sygeforløb på over 30 dage, der har

sin begyndelsesdag indenfor 14 dage efter den registrerede hændelsesdag for

ulykken, er den i analysen kategoriseret som en alvorlig ulykke, der har udløst et

længerevarende sygeforløb.

Gray WB, Scholz JT. Does Regulatory Enforcement Work? A Panel Analysis of OSHA Enforcement.

Law Society Review 1993;27:177-214.

‡

Haviland AM et al. A New Estimate of the Impact of OSHA Inspections on Manufacturing Injury Rates,

1998-2005. Am J Ind Med 2012;55:964-75.

‡

Udover effekten på det samlede antal ulykker undersøges det, om der er effekt på

udviklingen i forekomsten af alvorlige ulykker, der defineres ved, at tilskadekomne

genfindes i sygedagpengeregisteret. Dette indebærer, at ulykken har medført over

30 dages sygefravær for den tilskadekomne. Da DST ved analysetidspunktet ikke

havde frigivet sygefraværsdata for 2015, omfatter denne del af analysen årene

2012-14.

Effekten måles med testning af, om der i årene efter RT sker et fald af kvoten mel-

lem antal ulykker og foregående års antal ulykker (faktaboks). Denne udfaldsvaria-

bel måler den trinvise udvikling år for år, hvorved den samlede effekt bliver sum-

men af eventuelle år for år effekter.

Med henblik på at opnå den mest præcise estimering af effektstørrelse og modvirke

at eventulle påviste effekter skyldes tilfældige udsving (mean reversion) i forekom-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

sten af ulykker benyttes en dynamisk

panelregressionsmodel, der tager hensyn til

de to foregående års forekomst af ulykker (lag-variabler) og anvender interne in-

strumentvariabler. Den statistiske metode tager højde for, at både observerede og

uobserverede virksomhedsforhold fx ledelsesstil og forebyggelseskultur, som er

konstante i analyseperioden, ikke påvirker resultaterne.

Der anvendes robuste beregninger af standardfejlene for ikke at få falskt positive

statistisk signifikante sammenhæng. Dette er nødvendigt, da fordelingerne af ob-

servationerne ikke giver matematisk optimale statistiske modeller. Denne konser-

vative tilgang sikrer de mest troværdige resultater.

I beregningerne af effektstørrelse for tilsynsbesøg tages der højde for en række

andre væsentlige forhold, der også kan påvirke forekomsten af ulykker:

Virksomhedernes ulykker de to seneste år inden tilsynsbesøget (medtages fra

2010 for at sikre lag-data for ulykkeshændelser fra 2012).



Relative ændringer i antal årsværk i årene før tilsynsbesøget. Denne variabel

kontrollerer for effekten af personale-dynamikken på virksomheden. Den moti-

veres af den kendte risiko for arbejdsulykker, der findes for unge og nyansatte.

Denne variabel antages desuden også at kunne opfange konjunktureffekter, som

ikke opfanges af forskellene mellem kalenderår.



Kalenderår for at kontrollere for effekt af fx ny teknologi og konjunkturudsving



Virksomhedsstørrelse opdelt i seks trin.



Til nærværende analyse afgrænses datasættet til danske virksomheder, der fra

2012-15 har haft medarbejdere ansat modsvarende mindst ét årsværk (tabel 1). I

Ulykkesregistret er det kun registreret, hvis virksomhederne har anmeldt en ar-

bejdsulykke. Dette forhold indebærer, at manglende registrering kan betyde enten

ingen ulykke eller manglende anmeldelse, dvs. at ingen data om ulykker i ulykkes-

registret kan være både korrekt og forkert. Effektanalysen afgrænses derfor til de

virksomheder, der har anmeldt mindst én ulykke i ét af de fire år i perioden fra

2012 til 2015 (tabel 1 og 2).

Manglende registrering kodes af beregningsmæssige grunde til ingen ulykke (fra

ingen data til talværdien 0) det pågældende år. Da det er variationen i antal ulykker,

der ligger til grund for analysens beregning af effekt, bidrager de få virksomheder

(n=103), som konstant har anmeldt samme antal ulykker alle fire år ikke til resulta-

terne.

Resultater

Deskriptive analyser

Samlet er der i datasættet 135.145 ulykker, som i løbet af de fire år er anmeldt fra

37.724 virksomheder. Tallene år for år for antal unikke virksomheder og ulykker

ses i tabel 1 og 2. Blandt de virksomheder der har anmeldt ulykker har 29,3 pct.

haft en eller flere alvorlige ulykker (9.451 af de 32.285, der har anmeldt arbejds-

ulykker fra 2012-14). I de tre år, hvor alvorlige ulykker findes i registeret, udgjorde

Stata xtdpsys for dynamisk panelregression med fixed effects

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

de 13,6 pct. af det anmeldte antal ulykker. Ulykkesundersøgelser pga. en konkret

ulykke er gennemført på 11,9 pct. af de virksomheder, der har anmeldt en eller

flere arbejdsulykker og på 18,5 pct. af dem, som har anmeldt alvorlige ulykker.

Tabel 1. Antal virksomheder og antal ulykker år for år, der indgår i analysen.

År

Antal

virksomheder

Heraf antal

virksomheder

med mindst 1

ulykke

16.324

16.041

16.022

15.218

Antal ulykker

totalt

Heraf ulykker

med sygedag-

penge udbeta-

ling

4.854

4.737

4.305

‡

2012

2013

2014

2015

217.090

216.324

217.044

34.666

33.666

33.837

32.976

‡

Sygedagpengeregistret var ikke opdateret med tal for 2015 ved tidspunktet for dannelsen

af datasættet i maj 2017.

Tabel 2. Antal virksomheder i panelet henholdsvis uden arbejdsulykke respektive

med en eller mindst to arbejdsulykker og herunder antal virksomheder, hvor ulyk-

ken har medført sygedagpengeudbetaling.

År

Antal

virksomhe-

der uden

ulykke

200.766

200.283

201.022

201.826

Antal

virksomhe-

der med

én ulykke

10.494

10.380

10.318

9.550

Heraf

med syge-

dagpenge

udbetaling

1.815

1.825

1.581

‡

Antal

virksomhe-

der med

to eller flere

ulykker

5.830

5.661

5.704

5.668

Heraf

med syge-

dagpenge

udbetaling

2.124

2.019

1.900

‡

2012

2013

2014

2015

‡

Sygedagpengeregistret var ikke opdateret med tal for 2015 ved tidspunktet for dannelsen

af datasættet i maj 2017.

Tabel 3 viser det samlede antal virksomheder, der har fået tilsynsbesøg uafhængigt

af om de har anmeldt ulykker, opdelt efter tilsynsform. Virksomhederne er kun talt

med én gang, dvs. at effekten af risikobaseret tilsyn (RT) testes på virksomheder,

der udelukkende har fået RT og ingen andre tilsynsformer i løbet af samme kalen-

derår. Lignende eksklusivitet gælder for tilsynsbesøgene under særlige indsatser.

Hvis der er gennemført en ulykkesundersøgelse tælles virksomheden under denne

tilsynsform.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3. Samlet antal virksomheder, der har fået tilsynsbesøg i løbet af perioden

2012-15, opdelt efter tilsynsform. Virksomhederne er kun talt med én gang.

År

indeks

udpe-

get

sup-

ple-

rende

stik-

prøve

10.562

10.528

9.784

10.231

41.105

manu-

elt

ud-

trukket

972

568

590

875

3.005

Ulyk-

kes-

under-

søgel-

2.101

1.928

1.853

1.072

6.954

Særli-

ind-

satser

Øvrige

tilsyn

‡

Fors

øgt

be-

søgt

Samlet

2012

2013

2014

2015

Samlet

11.803

11.586

11.157

11.680

46.226

1.521

2.603

2.744

3.662

10.530

2.933

2.731

2.677

2.373

10.714

1.435

2.184

3.265

2.811

9.695

31.327

32.128

32.070

32.704

128.229

‡

Virksomheder der er udpeget, men hvor det ikke er lykkedes at gennemføre tilsynsbesø-

get uafhængigt af tilsynsform.

Tabel 4 viser tilsynsbesøg og tilsynsreaktioner (påbud og vejledning) om ulykkes-

risici i forhold til, om virksomhederne har anmeldt arbejdsulykker. Det fremgår af

tabellen, at godt halvdelen af de virksomheder, der er udpeget med risikomodellen,

har anmeldt mindst en arbejdsulykke i løbet af årene 2012-15. For virksomhederne

i den supplerende stikprøve er det kun omkring 15 pct., der har anmeldt arbejds-

ulykker. Vedrørende ulykkesundersøgelserne skal det bemærkes, at en del af disse

undersøgelser gennemføres efter nytår dvs. i kalenderåret efter hændelsesdatoen for

ulykker, der er sket i løbet af de sidste måneder på året. Godt 40 pct. af både til-

synsreaktionerne påbud og vejledning om ulykkesrisici er afgivet på virksomheder,

der

ikke

har anmeldt en arbejdsulykke i løbet af perioden 2012-15. Tilsyn og reak-

tioner på de virksomheder, der slet ikke har anmeldt arbejdsulykke bidrager ikke til

beregningen af effekt. Det er, som nævnt ovenfor, ikke muligt at få registerinfor-

mation, om de faktisk ikke har haft en ulykke, eller om de har undladt at anmelde.

Det er 25 pct. af virksomhederne udpeget med risikomodellen, der har anmeldt

mindst en arbejdsulykke i løbet af det samme år, som tilsynet blev gennemført

(tabel 5 og 5B, appendiks side 23) For virksomhederne i den supplerende stikprøve

gælder dette kun for omkring 5 pct. Over halvdelen af tilsynsreaktionerne (påbud

og vejledning) om ulykkesrisici er afgivet på virksomheder, der

ikke

har anmeldt

en arbejdsulykke i løbet af samme kalenderår som tilsynsbesøget (tabel 5, appen-

diks side 23).

Tilsynsreaktioner afgives på knap halvdelen af ulykkesundersøgelserne (tabel 6,

appendiks side 24). Ved RT får de indeksudpegede virksomheder dobbelt så ofte

påbud eller vejledning om ulykkesrisiko sammenlignet med virksomhederne i den

supplerende stikprøve.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4. Samlet antal virksomheder, der har fået henholdsvis tilsynsbesøg og reak-

tioner, fordelt efter om virksomheden har anmeldt mindst en ulykke i løbet af årene

2012-15.

Tilsynsformer

indeks

udpeget

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

Samlet

supple-

rende

stikprøve

35.004

manuelt

udtrukket

Ulykkes-

undersø-

gelse

Reaktioner

Påbud

Vejledning

22.738

1.808

817

‡

5.112

938

23.488

46.226

6.101

41.105

1.197

3.005

6.137

6.954

6.802

11.914

1.271

2.209

Bemærkning: tal år for år kan ses i appendiks, tabel 4B på side 23.

‡

En del ulykkesundersøgelser gennemføres på virksomheder, hvor den konkrete ulykke har

hændelsesdag i 4. kvartal af kalenderåret inden.

Effekt på det samlede antal arbejdsulykker

I effektanalyserne indgår sammenlagt data fra 37.724 unikke virksomheder, som

har anmeldt en eller flere arbejdsulykker i løbet af årene 2012-15. Tabellerne 7-12

viser resultater fra panelregressionsanalyser, der tester effekten af risikobaserede

tilsyn (RT) (tabel 7-9) samt interaktioner mellem RT og ulykke samme år som

tilsynsbesøget (tabel 10), tilsynsreaktioner (tabel 11-12), og ulykkesundersøgelse

samme år som RT (kun omtalt i tekst).

I regressionsmodellen, som vises i sin helhed i tabel 7, indgår 37.724 virksomhe-

der, men de 103 som uden variation har anmeldt det samme antal ulykker hvert år

bidrager (af matematiske grunde) ikke til beregningen af effekt. Den forklarende

variabel ”RT

indeks og stikprøve” omfatter de virksomheder, der ikke har fået

andre tilsynsbesøg end RT samme år. Samtlige tilsynsbesøg indgår år for år i ana-

lysen med en forklarende variabel for respektive tilsynsform. Analysen omfatter

også variabler, der tager højde for udviklingen af ulykkesforekomsten på virksom-

hederne ét og to år tidligere (lag-pchnum, lag 2-pchnum), relative ændringer i antal

årsværk (pchaarsv) inklusive et år tidligere (lag-pchaarsv) samt kalenderår og virk-

somhedsstørrelse (tabel 7).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks - Eksempler på tal



Pchnum er defineret som logaritmen af den relative ændring i antal ulykker

pchnum=ln((ulykker+1)/(lag_ulykker+1))

Uændret antal ulykker:

pchnum = 0

10 pct. forbedring fx fra 10 til 9 ulykker

pchnum effekt regressionskoefficient = -0,095

10 pct. forværring fx fra 10 til 11 ulykker

pchnum effekt regressionskoefficient = 0,087



Tabel 7 gennemgås nedenfor tabelafsnit for tabelafsnit, som en beskrivelse af den

fuldstændige panelregressionsmodel, der benyttes i samtlige varianter af effektana-

lysen (tabellerne 7-12). Markeringerne med en eller flere stjerner (*) angiver gra-

den af statistisk signifikans, hvilket indikerer sandsynligheden for, at koefficienten

er nul og dermed uden betydning (* p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001). Det skal

bemærkes, at der i analysen er mange test af statistisk signifikans og derfor skal

enkelstående * markerede resultater ikke tillægges selvstændig betydning. Det er

samlet set mønstre af signifikante sammenhæng med lav sandsynlighed for tilfæl-

dighed (markeret med ** og ***), der lægges vægt på.

Første afsnit i tabel 7 (RT indeks og stikprøve) viser resultatet af hovedformålet

med nærværende analyse. De fremsatte hypoteser (på side 4) kan ikke bekræftes,

da der ikke påvises lavere forekomst af ulykker i årene efter RT (koefficienterne

for år 1

–

år 3 er ikke negative). Det samme gør sig gældende for RT gennemført

ved manuel udtagelse (RT manuelt udtaget, andet afsnit).

Tredje afsnit i tabel 7 viser effekten af ulykkesundersøgelser, der er gennemført

pga. konkrete ulykker. For denne tilsynsform ses, at ulykkerne i de besøgte virk-

somheder er øget med 26 pct. det år tilsynsbesøget gennemførtes (år 0: 0,232***).

Denne observation er forventelig på baggrund af, at denne tilsynsform motiveres af

konkrete ulykker.

I årene efter (år 1

–

år 3) ses negative regressionskoefficienter med høj statistisk

signifikans. Dette modsvarer en effekt med et fald i ulykkesforekomsten de efter-

følgende 3 år for virksomheder, der har fået gennemført en ulykkesundersøgelse.

Effekten er størst det første år med et fald på 19 pct. (år 1: -0,215***) men er også

betydelig og statistisk signifikant år 2 (12 pct.) og år 3 efter tilsynsbesøget, hvor

der sker yderligere 5 pct. færre ulykker (år 3: -0,052***). Det akkumulerende fald

over tre år når dermed op på 36 pct. Den store effekt bør fortolkes i forhold til den

betydelige stigning (26 pct.), der ses det år, da virksomhederne blev udtaget til en

ulykkesundersøgelse (år 0).

Fjerde afsnit i tabel 7 viser den dynamiske effekt af de to foregående års relative

ændring af ulykkesforekomsten på virksomhederne (lag-pchnum, lag 2-pchnum).

Dette betyder, at der i beregningen af effekten af RT er taget højde for de naturligt

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

forekommende udsving i forekomsten af ulykker. Den negative regressions-

koefficient -0,543 (lag-pchnum) repræsenterer kvoten i ovenstående faktaboks og

omregnet indikerer den en kraftig modsat rettet ændring på godt 40 pct. i forhold til

forrige års op- eller nedgang af ulykkesforekomsten i virksomhederne. Koefficien-

ten på -0,208 (lag 2-pchnum) viser, at hændelser to år tidligere påvirker i ulykkes-

forekomsten med omkring 20 pct. uafhængigt af tilsynsbesøg og virksomhedsstør-

relse. Dvs. at udsvingene har en cyklus på over ét år.

De resterende afsnit i tabel 7 viser, at analysen for effekten af RT og ulykkesunder-

søgelser er kontrolleret for de påvirkninger på ulykkesforekomsten, der kan forkla-

res af ændring i antal årsværk (pchaaarsv og pchaaarsv_lag), kalenderår og virk-

somhedsstørrelse. Der er også taget højde for, at virksomheder, der har fået tilsyns-

besøg med andre tilsynsformer end RT (ulykkesundersøgelse, særlige indsatser,

øvrige tilsynsbesøg og forsøgt besøgt) medtages i analysen og dermed ikke påvir-

ker statistisk signifikante sammenhænge med de øvrige forklarende variabler.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7. Effekt af risikobaserede tilsyn (RT) og ulykkesundersøgelser testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker

år for år (pchnum).

N=37.724

RT indeks og stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

RT manuelt udtaget

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse pga.

konkret ulykke

år 0

år 1

år 2

år 3

Foregående to års relative

ændring af ulykkesforekomst

Lag-pchnum

Lag 2-pchnum

Årsværk ændringer

Pchaarsv

Lag-pchaarsv

Kalenderår

reference år 2010/11

2012

2013

2014

2015

Virksomhedstørrelse

reference 10-34 årsværk

1-4 årsværk

5-9 årsværk

35-99 årsværk

100-249 årsværk

250+ årsværk

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,014*

0,003

0,019

0,031*

-0,026; -0,002

-0,012; 0,018

-0,001; 0,038

0,004; 0,057

0,146***

-0,006

-0,017

0,001

0,093; 0,200

-0,048; 0,036

-0,065; 0,032

-0,059; 0,062

0,232***

-0,215***

-0,126***

-0,052***

0,205; 0,259

-0,241; -0,188

-0,153; -0,099

-0,079; -0,026

-0,543***

-0,208***

-0,552; -0,535

-0,216; -0,199

0,303***

0,125***

0,284; 0,322

0,109; 0,141

0,061***

-0,034***

-0,064***

0,051; 0,070

-0,043; -0,024

-0,078; -0,050

-0,013

0,008

0,106***

0,251***

0,610***

-0,052; 0,027

-0,020; 0,036

0,066; 0,145

0,177; 0,326

0,469; 0,751

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år. Tabellen fort-

sætter på næste side.

Tabel 7 fortsat: andre tilsynsformer. Alle forklarende variabler indgår i samtlige

statistiske modeller vist i tabellerne 8-12.

N=37.724

Særlige indsatser

år 0

år 1

år 2

år 3

Øvrige tilsynsbesøg

år 0

år 1

år 2

år 3

Forsøgt besøgt

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,005

0,002

0,030

0,004

-0,019; 0,029

-0,025; 0,029

-0,001; 0,060

-0,029; 0,036

0,051*

-0,040

0,002

0,005; 0,096

-0,090; 0,011

-0,048; 0,053

-0,052; 0,056

-0,077***

-0,099***

-0,037

-0,162*

-0,123; -0,032

-0,153; -0,045

-0,111; 0,038

-0,309; -0,015

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år.

Tabel 8 viser RT opdelt i virksomheder udpegede med risikomodellen respektive

den supplerende stikprøve. I tabel 8-12 vises kun de afsnit, hvor tilsynsvariablerne

har en anden opdeling end i tabel 7. De øvrige forklarende variabler afviger ikke

fra resultaterne der fremgår af tabel 7.

Der ses ingen signifikant effekt af RT uafhængigt af udpegning med risikomodel-

len eller den supplerende stikprøve. Der ses en tendens til stigende ulykkesfore-

komst for de indeksudpegede virksomheder år 2 og år 3 efter tilsynsbesøget. En

anledning hertil skulle kunne være, at genudpegede virksomheder, der udgør 25

pct., ikke har reageret tilstrækkeligt på det første RT.

Dette testes i tabel 9, som viser, at genudpegede virksomheder, der har fået to eller

flere RT, har en tendens til en stigende ulykkesforekomst i modsætning til den

faldende tendens, der ses i gruppen, der kun har fået kun ét RT. Dette er dog ikke

statistisk sikre forskelle.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8. Effekt af risikobaserede tilsyn på virksomheder der er indeksudpegede

respektive udtrukket til den supplerende stikprøve testet med dynamisk panelre-

gressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker år for år (pchnum).

N=37.724

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,024***

0,002

0,026*

0,044**

-0,038; -0,010

-0,014; 0,018

0,005; 0,046

0,016; 0,072

0,023*

0,015

0,011

0,007

0,000; 0,046

-0,012; 0,042

-0,020; 0,042

-0,033; 0,048

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

Tabel 9. Effekt af ét respektive to eller flere risikobaserede tilsyn (RT) testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker

år for år (pchnum).

N=37.724

RT - kun ét tilsyn

år 0

år 1

år 2

år 3

RT - to eller flere tilsyn

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,032***

-0,026*

-0,007

-0,01

-0,048; -0,016

-0,046; -0,005

-0,033; 0,018

-0,044; 0,023

0,007

0,018

0,022

0,055*

-0,023; 0,037

-0,013; 0,049

-0,014; 0,058

0,010; 0,100

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

Interaktionsanalyser

Ulykke samme år som RT

Hypotesen om, at RT skulle have bedre effekt, hvis der skete ulykker i løbet af

samme år som tilsynsbesøget, kan ikke bekræftes. I tabel 10 ses, at der er stor for-

skel på udviklingen af ulykkesforekomsten mellem virksomheder, der har anmeldt

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

en ulykke samme år, som de får RT, i forhold til virksomheder, der har anmeldt

ulykker andre år.

Uafhængigt af om virksomhederne er udvalgt til RT via indeksmodellen eller stik-

prøven er der en stigende forekomst af ulykker i årene efter tilsynsbesøget hos

virksomheder, der har anmeldt ulykker det samme år, som de får tilsynsbesøg (ta-

bel 10). I modsætning hertil er der en faldende forekomst af ulykker i virksomhe-

der, der har anmeldt ulykker i andre år end det år, hvor RT gennemføres.

De virksomheder, der samme år får både et RT og en ulykkesundersøgelse (vises

ikke i tabellen), har samme gode effekt på ulykkesforekomsten som den, der er

beskrevet ovenfor under gennemgangen af tabel 7 vedrørende effekten af ulykkes-

undersøgelser.

Tilsynsreaktioner

Hypotesen om, at RT skulle have bedre effekt hvis der afgives påbud og eller vej-

ledning om ulykkesrisiko, kan ikke bekræftes. Tabel 11 viser interaktionen mellem

RT og henholdsvis ulykkesundersøgelser og påbud vedrørende ulykkesrisiko. For

RT er der ingen effekt på ulykkesforekomsten de efterfølgende 3 år hverken for RT

med påbud eller RT uden påbud. For ulykkesundersøgelser er der, uafhængigt af

om der afgives påbud, statistisk signifikant effekt af samme størrelsesorden (over-

lappende konfidensintervaller på faldet i ulykkesforekomst de efterfølgende tre år).

Tabel 12 viser, at den manglende effekt af vejledning om ulykkesrisiko er uaf-

hængig af tilsynsformen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 10. Interaktion med forekomsten af mindst en ulykke samme år som risiko-

baserede tilsyn på virksomheder, der er indeksudpegede respektive udtrukket til

den supplerende stikprøve testet med dynamisk panelregressionsanalyse på den

relative ændring i antal arbejdsulykker år for år (pchnum).

N=37.724

Ulykke samme år

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Ingen ulykke samme år

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

0,713***

0,337***

0,344***

0,341***

0,691; 0,736

0,291; 0,383

0,280; 0,408

0,235; 0,448

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,391***

0,171***

0,120***

0,069**

0,374; 0,407

0,147; 0,195

0,089; 0,151

0,020; 0,117

-0,496***

-0,076***

-0,050***

-0,032*

-0,509; -0,484

-0,092; -0,060

-0,071; -0,029

-0,061; -0,004

-0,359***

-0,025*

-0,038**

-0,035

-0,378; -0,339

-0,050; -0,001

-0,067; -0,010

-0,073; 0,003

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 11. Interaktion mellem tilsynsreaktionen påbud vedrørende ulykkesrisiko og

tilsynsformerne risikobaserede tilsyn (RT) henholdsvis ulykkesundersøgelser testet

med dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejds-

ulykker år for år (pchnum).

N=37.724

RT indeks og stikprøve

Med påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Uden påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse

Med påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Uden påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,017

0,031

0,032

0,052*

-0,015; 0,049

-0,002; 0,064

-0,008; 0,072

0,001; 0,103

-0,015*

0,004

0,023*

0,036*

-0,028; -0,001

-0,013; 0,020

0,001; 0,044

0,007; 0,065

0,328***

-0,186***

-0,098***

-0,026

0,291; 0,365

-0,225; -0,146

-0,142; -0,054

-0,073; 0,020

0,160***

-0,244***

-0,149***

-0,067***

0,124; 0,195

-0,276; -0,213

-0,181; -0,118

-0,098; -0,037

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12 Interaktion mellem tilsynsreaktionen vejledning og tilsynsformerne risiko-

baserede tilsyn (RT) respektive ulykkesundersøgelse testet med dynamisk panel-

regressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker år for år

(pchnum).

N=37.724

Vejledning ulykkesrisiko

RT indeks og stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,045

-0,014

-0,010

0,022

-0,025; 0,114

-0,087; 0,059

-0,081; 0,061

-0,047; 0,091

0,054

0,044

-0,028

-0,026

-0,104; 0,211

-0,080; 0,167

-0,141; 0,084

-0,130; 0,078

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 og 12 indgår i beregningerne, men

vises ikke i tabellen da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser

eventuel effekt de tre efterfølgende år.

Alvorlige ulykker med sygedagpengeforløb

Analysen af effekten på de alvorlige ulykker har den begrænsning, at Danmarks

Statistik ikke havde frigivet sygefraværsdata for 2015 i tide til nærværende analyse.

Alvorlige ulykker, der medførte sygefravær på over 30 dage for de tilskadekomne,

udgjorde knap 13,6 pct. af ulykkerne, og forekom hos 29,3 pct. af de virksomheder,

der har anmeldt arbejdsulykker i årene 2012-14.

Tabel 7B i appendiks (side 25) viser effekter på de alvorlige ulykker med mindst

30 dages sygefravær for de tilskadekomne. Analysen og tabellen er opbygget på

samme måde som beskrevet for tabel 7, men med den forskel at tabel 7B viser ef-

fekten på de alvorlige ulykker og kun omfatter årene 2012-14.

Med denne afgrænsning kan der heller ikke påvises effekt af RT eller påbud re-

spektive vejledning vedrørende ulykkesrisici. Effekten af ulykkesundersøgelser er

en sammenlagt reduktion på 21 pct. de efterfølgende tre år fra den stigning på 11

pct., der ses det år, da ulykkesundersøgelsen blev gennemført pga. en konkret

ulykke.

Der ses ingen forskel i den manglende effekt af RT mellem virksomheder udpeget

med risikomodellen respektive udtrukket til den supplerende stikprøve (tabel 8B,

side 27). Genudpegede virksomheder, som har fået to eller flere RT, har også en

tendens til stigende forekomst af de alvorlige ulykker (tabel 9B, side 27).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Andre effekter

Der fremkom nogle øvrige interessante observationer i analysen. Den ene er den

effekt på ulykkesrisikoen, som et stigende antal årsværk medfører for virksomhe-

derne. Den beregnede effekt af stigningen i antal årsværk er på 35 pct. (b=0,3031).

Dette kan fortolkes som, at risikoen for en arbejdsulykke stiger med en størrelses-

orden på godt en tredjedel af den relative stigning i antal årsværk. Ansætter en

virksomhed fx 20 pct. flere medarbejdere stiger risikoen for en ulykke med 7 pct.

Analysen viser også, at virksomhedernes tidligere op- eller nedgang i antal ulykker

har stor betydning for ulykkesforekomsten de efterfølgende år. Effekten er på ni-

veauet 40 pct. i modsat retning af foregående års relative op- eller nedgang i ulyk-

ker samt 20 pct. i forhold til to år tidlige (tabel 7). Denne observation indikerer, at

ulykkesrisikoen er cyklisk med en cyklus med på mindst to år. Måske leder en

ulykke til mere opmærksomhed de nærmeste år, og dermed til et fald i ulykkesrisi-

ko samt det modsatte, at færre ulykker måske leder til mindsket opmærksomhed på

ulykkesrisici og efterfølgende til en stigning i forekomsten af ulykker.

Konklusion

Analysen kan ikke påvise effekt af risikobaseret tilsyn (RT) målt som et fald i

ulykkesforekomsten i årene, der følger efter gennemført RT på virksomhederne.

Dette gælder RT både med og uden påbud vedrørende materielle ulykkesrisici eller

vejledning om ulykkesforebyggelse. Der kan ikke påvises forskelle i den manglen-

de effekt i forhold til om RT er gennemført på virksomheder udpegede med Ar-

bejdstilsynets risikomodel eller udtrukket til den supplerende stikprøve.

Ulykkesundersøgelser, som er begrundet i en konkret ulykkeshændelser, er fore-

byggende de efterfølgende år med en samlet effektstørrelse på over 36 pct. fald i

det samlede antal ulykker. Reduktionen er 21 pct. for de alvorlige ulykker, som har

medført sygefravær på over 30 dage.

Analysen har et par øvrige interessante resultater, som konfirmerer fundene i Ar-

bejdstilsynets tidligere effektanalyse af tilsynsbesøg i årene 2008-2011, inden RT

blev introduceret. Den ene er en stigende risiko for arbejdsulykker ved et stigende

antal årsværk. Den anden er den store effekt, som tidligere ulykker har på de efter-

følgende års ulykkesforekomst, hvilket kan fortolkes som, at ulykkesrisikoen varie-

rer cyklisk. Begge forhold er gode kandidater til at blive afprøvet i Arbejdstilsynets

videre udvikling af datadreven udpegning til tilsynsbesøg af virksomheder med de

største risici i arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Appendiks

Arbejdstilsynets paneldata på Danmarks Statistiks forskerservice

Arbejdstilsynet (AT) har adgang til en række registre fra Danmarks Statistik via

Danmarks Statistiks forskerserver. Derudover har Arbejdstilsynet også adgang til

data vedrørende tilsynsbesøg og dertilhørende reaktioner fra Arbejdstilsynets data-

base samt registrerede arbejdsulykker fra EASY registeret. Med udgangspunkt i de

tilgængelige registre er der oparbejdet et paneldatasæt, der indeholder alle danske

arbejdssteder i perioden 2008-2015.

Følgende registre benyttes til at danne Arbejdstilsynets paneldatasæt.



Befolkning for lønmodtagere (BFL) 2008-2015



Befolkningsregisteret (BEF) 2008-2016



Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2007



Vandringsregisteret (VNDS) 2015.



Uddannelsesregisteret (UDDF) 2015.



Sygedagpengeregisteret (SGDP) 2008-2014



Sundhedsudgifter (SSSY) 2008-2015



Landspatientregistret (DRG og DAGSS) 2008-2015



Generel firmastatistik (FIRM) 2008-2014



Tilsynsdata 2008-2015



Ulykkesregisteret 2008-2015

Heri er der koblet oplysninger om arbejdsstedet og dets økonomiske nøgletal, op-

lysninger der angiver om virksomhederne har haft et tilsynsbesøg, og i så fald,

hvilken type tilsynsbesøg der er tale om, og om der er givet reaktion eller en vej-

ledning på pågældende besøg. Der er også oplysninger i paneldatasættet om, hvor

lang tid de tilsynsførende har brugt på tilsynsbesøget, og hvor mange tilsynsføren-

de der var med. Derudover er der oplysninger om arbejdsstedets medarbejdere,

herunder medarbejdernes etnicitet, alder, uddannelse og lignede.

Når oplysninger skal kobles på virksomhedsniveau, kan der kobles via et unikt

arbejdsstedsnummer eller via CVR-nr. Arbejdsstedsnummer er at foretrække, når

det er muligt - særligt ved store virksomheder, der har aktiviteter på flere adresser.

Forskellen mellem de to koblingsnøgler er, at CVR-nr. er identisk for hele virk-

somheden, mens hvert arbejdssted har et unikt arbejdsstedsnummer Et eksempel

kan være en kommune. Alle aktiviteter under kommunen er knyttet til samme

CVR-nr., mens hver enhed - eksempelvis hvert plejehjem eller børnehave har et

unikt arbejdsstedsnummer

Først oparbejdes paneldatasættet på personniveau af hensyn til de individspecifikke

karakteristika. Udgangspunktet for populationen er Danmarks Statistiks register,

Befolkning for Lønmodtagere (herefter BFL). BFL indeholder oplysninger om

samtlige ansættelser på månedsniveau, hvor der har været en beskæftigelse. Dette

inkluderer blandt andet oplysninger om jobtype, antallet af løntimer og lønudbeta-

linger. Ud fra BFL defineres fx en variabel, der angiver personens lønniveau. Den

laveste løngruppe defineres for personer med en løn under 25 pct. percentilen. Der

er også dannet en variabel, der angiver om personen er nyansat, dvs. ansat indenfor

de sidste 4,7 eller 12 måneder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

På BFL ansættelserne kobles derefter, via CPR-nr., individspecifikke oplysninger

på om fx alder og etnicitet fra Befolkningsregistret og uddannelsesniveau fra Ud-

dannelsesregistret.

Sygedagpengeregisteret kobles sammen med BFL via det unikke arbejdssteds-

nummer, for at identificere hvilken ansættelse en person eventuelt er sygemeldt fra.

Ulykkesregisteret kobles, modsat de andre registre, sammen med BFL via CVR-nr.

Hvis en person har flere ansættelser i pågældende måned, hvor ulykken er sket, er

det ansættelsen med flest timer, der betragtes som ulykkesarbejdspladsen. Der er en

del ansættelser, hvor der ikke kan kobles et registreret arbejdssted til, fx hvis arbej-

det udføres hos medarbejderen selv eller i hjemmet hos en borger. Denne type ar-

bejdssteder er i BFL registeret som såkaldte fiktive arbejdssteder. Til disse arbejds-

steder, der udgør 1,6 pct., kan der ikke tilknyttes en virksomhedsstørrelse samt

andre arbejdsstedsspecifikke variable, og de bliver derfor ekskluderet fra effektana-

lyserne på virksomhedsniveau.

Ulykkesregisteret, BFL og Sygedagpengeregisteret kobles sammen. Hvis der op-

træder et sygeforløb under 14 dage efter der er sket en ulykke, kategoriseres ulyk-

ken som en ulykke, der har udløst et længerevarende sygeforløb, da sygefravær

først optræder i registeret, hvis der som minimum har været 30 sygedage.

Dernæst aggregeres datasættet, der nu består af alle lønmodtagere i perioden 2008-

2015, op på arbejdsstedsniveau. Dermed består paneldatasættet nu af alle danske

arbejdssteder med oplysninger om samtlige af arbejdsstedets registrerede medar-

bejdere. Oplysningerne om medarbejderne defineres som andele ift. arbejdsstedets

samlede antal medarbejdere, eks. andel af lavtlønnede medarbejdere eller andel

nyansatte medarbejdere.

Afslutningsvis kobles der virksomhedsspecifikke oplysninger fra Generel firmasta-

tistik, som indeholder oplysninger om virksomhedernes økonomiske nøgletal, og

besøgsdata fra Arbejdstilsynets database (ATIS).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Appendiks tabeller

Tabel 4B. Antal virksomheder, der år for år har fået henholdsvis tilsynsbesøg og

reaktioner, fordelt efter om virksomheden har anmeldt mindst en ulykke i løbet af

årene 2012-15.

Tilsynsformer

Indeksba-

seret

2012

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2013

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2014

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2015

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

5.876

8.848

547

109

‡

1.201

176

5.726

8.783

382

177

‡

1.321

163

5.670

8.822

307

208

‡

1.312

248

5.466

8.551

572

323

‡

1.278

351

Supple-

rende

stikprøve

Manuelt

udtaget

Ulykkes-

undersø-

gelse

Reaktioner

Påbud

Vejledning

6.337

2.011

400

1.778

1.747

555

5.916

1.706

261

1.720

1.810

302

5.431

1.001

208

1.676

1.688

217

5.804

1.383

328

963

1.557

197

‡

En del ulykkesundersøgelser gennemføres på virksomheder, hvor den konkrete ulykke har

hændelsesdag i 4. kvartal af kalenderåret inden.

Tabel 5. Samlet antal virksomheder, der i løbet af samme kalenderår som tilsyns-

besøget har fået henholdsvis tilsynsbesøg og reaktioner, fordelt efter om virksom-

heden har anmeldt mindst en ulykke med hændelsesdato i perioden 2012-15.

indeks

supple-

rende

manuelt

Ulykkes-

undersø-

Påbud

Vejled-

ning

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

udpeget

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

34.835

stikprøve

38.965

udtrukket

2.301

gelse

1.736

‡

7.351

1.392

11.391

2.140

704

5.218

4.563

817

Tabel 5B. Antal virksomheder, der år for år har fået henholdsvis tilsynsbesøg og

reaktioner, fordelt efter om virksomheden har anmeldt mindst en ulykke med hæn-

delsesdato i løbet af samme kalenderår som tilsynsbesøget

Indeks-

baseret

2012

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2013

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2014

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2015

Ingen

9.060

9.720

637

1.724

244

anmeldt

230

‡

ulykke

Mindst 1

2.620

511

238

1.034

129

anmeldt

842

‡

ulykke

‡

En del ulykkesundersøgelser gennemføres på virksomheder, hvor den konkrete ulykke har

hændelsesdag i 4. kvartal af kalenderåret inden.

8.722

9.500

493

461

‡

1.892

244

8.804

9.935

424

511

‡

1.920

357

8.249

9.810

747

534

‡

1.815

547

Supple-

rende

stikprøve

Manuelt

udtaget

Ulykkes-

undersø-

gelse

Påbud

Vejled-

ning

3.554

752

225

1.567

1.210

359

2.782

593

144

1.417

1.202

193

2.435

284

1.392

1.117

136

Tabel 6. Samlet antal virksomheder der har fået RT eller ulykkesundersøgelse

samt reaktioner vedrørende ulykkesrisiko registreret i samme kalenderår som til-

synsbesøget i løbet af årene 2012-15.

Ulykkesunder-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Indeksbaseret

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

46.226

4.767

966

Supplerende

stikprøve

41.105

2.000

513

Manuelt udta-

get

3.005

356

søgelse

6.954

3.026

323

Tabel 6B. Antal virksomheder der år for år har fået RT eller ulykkesundersøgelse

samt reaktioner vedrørende ulykkesrisiko registreret i samme kalenderår som til-

synsbesøget i løbet af årene 2012-15.

Indeksbaseret

2012

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

2013

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

2014

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

2015

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

11.680

1.156

186

10.231

457

875

1.072

657

11.157

1.209

161

9.784

427

590

1.853

848

11.586

1.105

213

10.528

597

135

568

1.928

881

11.803

1.297

406

10.562

519

205

972

127

2.101

640

141

Supplerende

stikprøve

Manuelt udta-

get

Ulykkesunder-

søgelse

Tabel 7B. Effekt af risikobaserede tilsyn (RT) og ulykkesundersøgelser testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring år for år af antal alvor-

lige arbejdsulykker i løbet af 2012-14, der har medført over 30 dages sygefravær

(pchnum_sgdp).

N=32.285

Foregående to års relative

ændring af ulykkesforekomst

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

Lag-pchnum_sgdp

Lag 2-pchnum_sgdp

RT indeks og stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

RT manuelt udtaget

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse pga.

konkret ulykke

år 0

år 1

år 2

år 3

Årsværk ændringer

Pchaarsv

Lag-pchaarsv

Kalenderår

reference år 2010/11

2012

2013

2014

Virksomhedstørrelse

reference 10-34 årsværk

1-4 årsværk

5-9 årsværk

35-99 årsværk

100-249 årsværk

250+ årsværk

-0,557***

-0,227***

-0,567; -0,548

-0,237; -0,218

-0,007*

-0,005

0,004

-0,013

-0,014; -0,001

-0,014; 0,004

-0,008; 0,016

-0,028; 0,002

0,058***

0,037**

0,046**

0,012

0,032; 0,083

0,009; 0,065

0,016; 0,076

-0,020; 0,044

0,104***

-0,112***

-0,070***

-0,038***

0,086; 0,123

-0,129; -0,095

-0,087; -0,054

-0,055; -0,022

0,076***

0,026***

0,066; 0,085

0,018; 0,034

0,076***

0,065***

-0,084***

0,068; 0,084

0,060; 0,070

-0,097; -0,070

0,014*

0,027**

0,125***

0,233***

0,081***

0,001; 0,026

0,007; 0,048

0,078; 0,172

0,124; 0,341

0,071; 0,090

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år. Tabellen fort-

sætter på næste side

Tabel 7B fortsat: andre tilsynsformer. Alle forklarende variabler indgår i samtlige

statistiske modeller vist i tabellerne 8B og 9B.

Regressionskoefficient

(b)

Særlige indsatser

år 0

år 1

95 pct.

konfidensinterval

-0,022**

-0,037***

-0,036; -0,007

-0,055; -0,018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

år 2

år 3

Øvrige tilsynsbesøg

år 0

år 1

år 2

år 3

Forsøgt besøgt

år 0

år 1

år 2

år 3

-0,036***

-0,025**

-0,055; -0,016

-0,044; -0,007

0,018

-0,015

-0,002

-0,008

-0,007; 0,042

-0,043; 0,013

-0,031; 0,026

-0,038; 0,023

-0,024*

-0,030*

-0,016

-0,041

-0,048; -0,001

-0,060; -0,001

-0,051; 0,019

-0,107; 0,025

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år.

Tabel 8B. Effekt af risikobaserede tilsyn på virksomheder der er indeksudpegede

respektive udtrukket til den supplerende stikprøve testet med dynamisk panelre-

gressionsanalyse på den relative ændring i antal alvorlige arbejdsulykker år for år

(pchnum_sgdp).

N=32.285

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,009*

-0,004

0,005

-0,021*

-0,017; -0,002

-0,014; 0,006

-0,008; 0,017

-0,036; -0,005

0,002

-0,002

0,014

0,026**

-0,007; 0,012

-0,015; 0,012

-0,001; 0,029

0,008; 0,043

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7B indgår i beregningerne,

men vises ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år

1 til år 3 viser eventuel effekt de tre efterfølgende år.

Tabel 9B. Effekt af ét respektive to eller flere risikobaserede tilsyn (RT) testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal alvorlige ar-

bejdsulykker år for år (pchnum_sgdp).

N=32.285

RT - kun ét tilsyn

år 0

år 1

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,005

-0,013; 0,003

-0,015; 0,006

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Orientering om to effektanalyser vedrørende Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner, fra beskæftigelsesministeren

år 2

år 3

RT - to eller flere tilsyn

år 0

år 1

år 2

år 3

0,011

0,013

-0,002; 0,024

-0,003; 0,029

0,019*

0,029**

0,029*

-0,021

0,001; 0,036

0,008; 0,050

0,004; 0,053

-0,049; 0,008

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7B indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.