Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 85
Offentligt
Hjørring Kommune
Arbejdsmarkedsforvaltningen
NOTATARK
Afd.:
Initialer:
Adm. & Service
AB
7. august 2018
Bilag 1 - Hjørring kommunes svar på spørgsmål fra Beskæftigelsesministeren
I ministerens brev til Hjørring kommune den 18. juni stiller ministeren en række spørgsmål til Hjørring kom-
munes indsats for borgere, der har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet. Nedenfor er spørgsmålene
oplistet sammen med besvarelserne.
Hvor mange borgere har I aktuelt, som er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp
og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationspro-
gram?
Hjørring Kommune havde ved udgangen af juni måned i alt 74 aktivitetsparate borgere med en samlet va-
righed på over 5 år i kontanthjælpssystemet.
Hvilke indsatser får disse borgere i dag?
Borgerne har adgang til det brede indsatskatalog, som Hjørring Kommune benytter i indsatsen, som er op-
bygget som led i investeringsstrategien, herunder en bred sundhedsfaglig tilbudsvifte. Udover de traditio-
nelle redskaber efter beskæftigelseslovgivningen som eks. virksomhedspraktik og mentorstøtte, er der også
mulighed for tilbud om psykologsamtaler, misbrugsbehandling mv. Som en væsentlig del af Hjørring Model-
len er det vigtigt at pointere, at tilbuddene ofte gives i kombination, så de for borgerne fremstår som én
samlet parallel indsats.
Har borgerne modtaget aktive indsatser?
Jobcentret har opgjort målgruppens aktivitetsomfang indenfor de seneste 12 måneder (perioden fra 1. juli
2017-30. juni 2018). Indenfor denne periode er der kun fire borgere af de 74, der ikke har været i en aktiv
indsats, svarende til at 95 pct. af gruppen har modtaget en indsats.
I hvilket omfang findes der personer på kontanthjælp i jeres kommune, som bør have deres sag forbi rehabi-
literingsteamet, og hvad gør I for at sikre, at det sker?
Jobcentret indført en praksis med en løbende sagssparring hver 4. uge, hvor sagsbehandler og fagkonsulen-
ter sammen gennemgår de enkelte sager, herunder med en vurdering af om en given sag skal med på reha-
biliteringsmøde eller om der skal iværksættes andre indsatser fra tilbudsviften. Det relativt lave sagsantal
hos den enkelte sagsbehandler, giver mulighed for hyppigere kontakt med borgerne og derved en tættere
opfølgning på borgernes sag således, at den enkeltes situation afklares bedst muligt. Med denne praksis
finder vi, at det sikres at de borgere, som bør have deres sag på et rehabiliteringsmøde, også får det.
1