Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 85
Offentligt
1972520_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Att: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Den 23.07.2018
Sagsnummer
18/10613
Kære Troels Lund Poulsen
Tak for dit brev af 18. juni 2018 vedrørende indsatsen for langvarige modtagere
af kontanthjælp.
Egedal Kommune har anlagt en aktiv linje på kontanthjælpsområdet, hvor der er
fokus på en tidlig, tværgående og helhedsorienteret indsats. I den beskæftigel-
sesrettede indsats tages der udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats, paral-
lelt med relevante tiltag inden for social- og sundhedsområdet. Denne indsats har
medført, at Egedal Kommune har oplevet en meget positiv udvikling på området
for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor der er sket et væsentligt fald i
forhold til antallet af borgere i målgruppen. Egedal Kommune har således oplevet
et fald på hele 26 procent i antallet af fuldtidspersoner over det seneste år.
Den positive udvikling afspejler sig ligeledes i forhold til den afgrænsede mål-
gruppe, du spørger ind til i dit brev. Aktuelt er der i alt otte borgere, som modta-
ger kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som har været
mindst fem år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Tre af
disse borgere er under udredning i forhold til forelæggelse af sagen på rehabilite-
ringsteamet.
Dette lave tal skyldes, at Egedal Kommune har haft fokus på en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Borgerne i målgruppen modtager en parallel indsats i form af virk-
somhedspraktik, mentor og social- og sundhedsfaglige behandlingstilbud. Dette
sker i et tæt samarbejde mellem jobkonsulenten, virksomhedskonsulenten og den
interne mentor i Jobcenteret samt repræsentanter fra social- og sundhedsområ-
det med henblik på at sikre udvikling af borgernes funktions- og arbejdsevne.
Derudover er der etableret et godt samarbejde med regionens sundhedskoordina-
tor, der sidder i kommunens Rehabiliteringsteam, hvilket sikrer faglig sparring og
helbredsmæssig afklaring.
Jeg kan desuden oplyse dig om, at vi i Egedal har fokus på en tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats, og derfor
har implementeret samarbejdsmodellen ”Tæt på
tværs”, der sikrer faglig koordinering og vidensdeling på tværs af de involverede
centre i kommunen.
Telefon
Web
7259 6000
egedalkommune.dk
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Åbningstid
Mandag - onsdag
Torsdag
Fredag
10.00-14.00
10.00-17.30
10.00-12.00
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Orientering om breve til de kommuner, der ikke deltager i satspuljeprojektet 'Flere Skal Med', fra beskæftigelsesministeren
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke, at jeg deler dit store engagement i forhold
til opgaven med at sikre, at vi får alle borgere til at tage del i vores fælles ar-
bejdsmarked, og jeg derfor også følger udviklingen på området tæt.
Med venlig hilsen
Karsten Søndergaard
Borgmester i Egedal Kommune
side
2 af 2