Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1971238_0001.png
ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT.
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Dato
Maj 2018
PIXI
Evaluering af JobFirst
Ramboll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.com
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
Evalueringen af JobFirst: Pixi
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1
2.
2.1
3.
EVALUERING AF JOBFIRST
–
EN MINIOPSAMLING
Indsatsens principper og ni kerneelementer
EFFEKTERNE AF JOBFIRST
JobFirst virker!
HVORDAN SKABER JOBFIRST PROGRESSION FOR
BORGERNE?
ANBEFALINGER TIL ORGANISERING AF JOBFIRST
1
2
3
3
4
6
4.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0003.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
1
1.
EVALUERING AF JOBFIRST
–
EN MINIOPSAMLING
JobFirst er en beskæftigelsesindsats, som har til formål at bringe udsatte ledige i job eller tættere
på arbejdsmarkedet gennem særligt tilrettelagt virksomhedsforløb. Indsatsen har særligt fokus
på ordinære timer kombineret med intensiv mentorstøtte, hyppig opfølgning samt håndtering af
borgernes udfordringer udover ledighed i parallelindsatser.
2.407 borgere har deltaget i JobFirst
–
heraf 1.847 borgere på kontanthjælp og 560 borgere i
ressourceforløb. Indsatsen blev implementeret i 15 kommuner i foråret 2016 til og med
udgangen af 2017.
Denne mini-opsamling giver et overblik over:
Effekterne af indsatsen
Hvordan skaber JobFirst progression for borgerne i indsatsen
Anbefalinger til, hvordan man organiserer en god JobFirst-indsats
Figur 1-1: Målgruppe, borgere, forsøgsperiode og kommuner i JobFirst forsøget
MÅLGRUPPEN FOR JOBFIRST
•
Borgere, der er fyldt 30 år og modtager
ressourceforløbsydelse
i forbindelse med et ressourceforløb. Dvs. personer, der tilhører
målgruppen i
§
2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
•
Borgere, der er fyldt 30 år, er
aktivitetsparate
og modtager
kontanthjælp
eller
integrationsydelse,
har modtaget offentlig
forsørgelse i mindst et år og ikke er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven. Dvs. personer,
som tilhører målgruppen i
§
2, nr. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
DELTAGER- OG KONTROLGRUPPE
2.000
15 DELTAGERKOMMUNER
1.847
1.880
Antal borgere
1.500
1.000
500
560
569
0
Deltagergruppe
Kontanthjælpsmodtagere
Kontrolgruppe
Borgere i ressourceforløb
FORSØGSPERIODE
Marts
2016
–
December
2017
•
•
•
•
•
Aalborg
Aarhus
Haderslev
Hedensted
Hillerød
•
•
•
•
•
Jammerbugt
København
Lolland
Odense
Ringsted
•
•
•
•
•
Skanderborg
Sorø
Syddjurs
Vallensbæk-Ishøj
Viborg
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0004.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
2
1.1
Indsatsens principper og ni kerneelementer
JobFirst er funderet på principper om, at borgeren bedst opnår fodfæste på arbejdsmarkedet ved
at komme i gang på en arbejdsplads. Afklaring af jobmål samt udvikling af motivation og
arbejdsidentitet sker bedst, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær
arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab. Langt de fleste udsatte borgere har
mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch, og der tages
de nødvendige hensyn på arbejdspladsen.
Disse principper i JobFirst-indsatsen er bygget op om omkring de ni kerneelementer, visualiseret
nedenfor:
Figur 1-2: De ni kerneelementer i JobFirst
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0005.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
3
2.
EFFEKTERNE AF JOBFIRST
Figur 2-1: De væsentligste konklusioner af effektanalysen
2.1
JobFirst virker!
Evalueringen viser, at JobFirst har haft positive effekter på omfanget af ordinære timer for
målgruppen. Opdelt på ydelsestype viser evalueringen, at der er en positiv effekt for borgere på
kontanthjælp. For borgere i ressourceforløb i JobFirst er omfanget af ordinære timer lidt højere
end i kontrolgruppen, men forskellene er ikke statistisk signifikante.
Borgere på kontanthjælp i JobFirst opnår i gennemsnit flere løntimer om ugen
Der er signifikant positiv effekt af JobFirst på antallet af løntimer for borgere på kontanthjælp.
Effekten tiltager efter ca. 1 år efter indsatsstart og ca. halvandet år efter indsatsstart har
deltagergruppen ca. 67% flere ordinære timer end kontrolgruppen. De to grupper har dog relativt
få timer med i gennemsnit 4,6 løntimer om ugen i deltagergruppen og 2,75 løntimer i
kontrolgruppen.
Der er større andel af borgere på kontanthjælp i JobFirst der opnår ordinære timer
Der er signifikant positiv effekt af JobFirst på andelen af borgere, der opnår ordinære timer
sammenlignet med kontrolgruppen. Målt halvandet år efter indsatsstart har godt 19 pct. af
borgerne i JobFirst i gennemsnit opnået løntimer, mens det er knap 12 pct. i kontrolgruppen, der
er således en forskel på omkring 8 procentpoint.
Borgere på kontanthjælp i JobFirst opnår mere stabile beskæftigelsesforløb med
ordinære løntimer
Borgere, der opnår ordinære timer i JobFirst, har længere og mere stabile perioder med ordinære
timer sammenlignet med kontrolgruppen. Evalueringen viser, at borgerne i JobFirst på et givet
tidspunkt er 23 pct. mindre tilbøjelige til at overgå til fuldtids offentlig forsørgelse igen.
JobFirst virker på tværs af køn, etnicitet og alder for borgerne på kontanthjælp
Resultaterne viser, at effekterne af JobFirst på omfanget af ordinære timer er nogenlunde den
samme på tværs af køn og alder. Der er også positive effekter på tværs af etnicitet, men her
trækkes effekten for indvandrere og efterkommere af mænd.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0006.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
4
Deltagelse i virksomhedsrettet indsats styrker borgers psykiske helbred og tro på egen
evne til at fastholde et job
De borgere i JobFirst, som har gennemført 13 ugers sammenhængende virksomhedsforløb, har
hhv. i højere grad også oplevet progression i forhold til det psykiske helbred og evnen til at
fastholde et job end de borgere, som ikke har gennemført 13 ugers virksomhedsforløb.
Evalueringen tyder på, at jobcentre med færre borgere pr. sagsbehandler og jobcentre
der i højere grad anvender virksomhedspraktik opnår bedre resultater
Der er forskelle i resultaterne på tværs af jobcentre. Analysen indikerer, at de jobcentre der har
en højere andel i virksomhedspraktik, har færre borgere pr. fagperson, og har færre med
ordinære timer i kontrolgruppen har bedre effekt af JobFirst for borgere på kontanthjælp.
Afsnittet er et uddrag af de vigtigste pointer om effekterne af JobFirst. Vil du vide mere om
effekterne af JobFirst, så kan du læse delrapport 1 i slutevalueringen
3.
HVORDAN SKABER JOBFIRST PROGRESSION FOR
BORGERNE?
Klar rollefordeling fra start er afgørende for etableringen af en tillidsfuld relation til borgerne og
er internt også med til at sikre en hurtig, fælles koordinering af indsatsen i samarbejdet mellem
borgernes fagpersoner. Den tillidsfulde relation mellem borger og fagpersoner er fundamentet for
et godt samarbejde og er med til at skabe fælles klarhed om rammerne og retningen for
borgerens indsatsforløb, og det understøtter borgerens tro på indsatsen. Klar rollefordeling er
vigtig ved opstart, men også i løbet af borgerens indsatsforløb, hvis borgernes primære
kontaktperson skifter i forløbet
–
fx i overgangen til et virksomhedsforløb.
Det jobfokuserede arbejde med at afdække borgerens jobønsker, -mål, ressourcer og
praktikmuligheder har bidraget positivt til at åbne borgernes tro på egne evner og jobmuligheder.
CV’et og virksomhedsbesøg er i denne sammenhæng gode redskaber, der understøtter borgerens
tro på egne evner og jobmuligheder, og det har givet inspiration og motivation fx til at afprøve
nye virksomhedsforløb.
Den tætte og hyppige kontakt mellem borger og fagpersoner gennem hele indsatsforløbet er et af
de mest afgørende elementer i JobFirst. Den tætte kontakt skaber en tryg og tillidsfuld relation,
fordi borgeren oplever, at der er let, direkte kontakt og hurtig responstid og håndtering af
borgerens udfordringer. Det giver borgeren lyst til at dele sine erfaringer og udfordringer.
Fagpersonerne opnår herved et detaljeret helhedsbillede af borgerens livssituation, hvilket
muliggør mere individuelt tilpassede forløb, der kombinerer de rette sociale og/eller
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0007.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
5
sundhedsmæssige tilbud med den virksomhedsrettede indsats. Borgernes oplevelse af at få den
rette parallelle støtte til problemer ud over ledighed skaber rum til og fokus på den
virksomhedsrettede indsats for borgeren.
Det rette match mellem borger og virksomhed har været en forudsætning for, at borgerne i
JobFirst er lykkedes med at gennemføre et praktikforløb, har opnået ordinære løntimer eller er
blevet ansat i virksomheden. Matchet opstår, når fagpersonerne formår at forbinde deres viden
om borgerens udfordringer, skånebehov og jobønsker med detaljeret viden om, hvilke
virksomheder i det lokale erhvervsliv der vil kunne udvikle borgerne mod løntimer eller
ansættelse gennem praktikker. Det er forudsætningen for den målrettede dialog mellem borger,
fagperson og virksomhed, som leder til det rette match.
For mange borgere i JobFirst har det været afgørende at få den rette støtte i overgangen til en ny
hverdag i praktik, fleksjob, løntilskud eller ordinær beskæftigelse, og at der i fællesskab følges op
på borgernes udvikling i forløbet sammen med virksomhedskonsulenten/mentoren og
virksomhedskontaktpersonen. Det giver borgerne en oplevelse af, at der tages hånd om deres
behov, og at det er muligt at gennemføre et praktikforløb. Derudover er det afgørende for
borgernes fastholdelse og tro på sig selv, at kontaktpersonen på virksomheden formår at
understøtte borgernes sociale og faglige integration på arbejdspladsen. Det fremmer ofte både
borgernes faglige og sociale evner og giver anerkendelse, som styrker borgernes tro på egne
muligheder for job. Den intensive støtte og opfølgning er på den måde helt central for, at
borgernes virksomhedsforløb lykkes og oplever progression mod arbejdsmarkedet.
Borgerne oplever det at få ordinære løntimer som et udtryk for, at de skaber reel værdi for
virksomheden. Det giver dem faglig anerkendelse og større arbejdsmarkedsidentitet, som styrker
deres tro på, at de har en plads på arbejdsmarkedet. Samtidig oplever borgerne også, at
opnåelse af ordinære løntimer giver øget personligt selvværd og trivsel. Grundig udvælgelse,
dialog og aftaler
om ordinære timer samt et opfølgende ’pres’ fra borgerens
virksomhedskonsulent er dog ofte en forudsætning for, at ordinære løntimer bliver en del af
borgernes praktikforløb
Ovenstående er en kondenseret beskrivelse af evalueringens 6 hypoteser om, hvordan
JobFirst-indsatsen har skabt progression mod arbejdsmarkedet for borgerne i indsatsen. Vil du
vide mere, kan du med fordel læse delrapport 2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0008.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
6
4.
Text
ANBEFALINGER TIL ORGANISERING AF JOBFIRST
Anbefaling 1:
Fagpersonernes mindset skal være: "Parallelle indsatser efter
mindsteindgrebsprincip er gavnlige for svage borgermålgrupper"
For mange fagpersoner har JobFirst krævet en omstilling i måden at tænke indsatser for denne
målgruppe. Den ”traditionelle” tilgang har for mange været at arbejde med borgerne i
sekventielle indsatser, hvor borgernes udfordringer udover ledighed skulle håndteres, før der
kunne arbejdes virksomhedsrettet og jobrettet med borgerne. JobFirst bryder med dette princip
ved at sætte fokus på job fra dag ét koblet med parallelindsatser til håndtering af borgernes
sociale, psykiske og/eller sundhedsmæssige udfordringer. For mange fagpersonerne har det
krævet en faglig kulturændring af deres mindset for at kunne tro på, at det kan lade sig gøre at
arbejde jobrettet med denne målgruppe fra første dag.
Fagpersonerne og projektledernes erfaringer viser tre gode måder, hvorpå jobcenteret som
helhed kan understøtte, at fagpersonerne får et JobFirst mindset:
1.
Organiser læringsgruppemøder og systematisk sagssparring
2. Sæt fokus på tro på borgeren og indsatsen gennem succeshistorier
3. Saml fagpersonerne på samme fysiske placering
Anbefaling 2:
Bryd med den traditionelle rollefordeling mellem fagpersoner og
sammenlæg opgaver
Den håndholdte indsats med fokus på at etablere det gode match mellem borgere og
virksomheder, der er i JobFirst kræver, at fagpersonerne rundt om borgeren har et indgående
kendskab til borgernes situation og ressourcer. De fleste JobFirst-kommuner har håndteret dette
ved at samle to af rollerne hos én fagperson (typisk en sammenlægning af virksomheds- og
mentorrollen). Det har koncentreret viden om og kontaktfladen til borgeren hos færre
fagpersoner, hvilket mange fagpersoner oplever, gør det nemmere at koordinere og give
borgeren en håndholdt indsats.
Uanset hvilken rollefordeling der vælges, er der identificeret tre overordnede kriterier for
et velfungerende team, der understøtter en håndholdt indsats overfor den enkelte borger:
1. Rollerne skal være klart definerede
2.
Det skal være muligt at ”jonglere med kasketterne”
ved behov
3. Hver rolle kræver specifikke kompetencer
Anbefaling 3:
”Makkerskaber” mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent kan
erstatte traditionel BUM-model
Mange af kommunerne har oplevet, at JobFirst-indsatsen stiller krav om et tæt og forpligtende
samarbejde med fælles mål mellem virksomhedskonsulent og sagsbehandler, hvilket gør det
svært at arbejde med en traditionel bestiller/udfører model. For at fremme et forpligtende
samarbejde med fælles mål, har kommunerne haft gode erfaringer med at erstatte bestiller-
/udfører-modellen
med ”makkerskaber”
mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, hvor
de to samarbejder tæt om den enkelte borger.
Boks 4-1: Hvad er et makkerskab?
Et makkerskab indebærer fast samarbejde mellem en virksomhedskonsulent og en sagsbehandler om (mere eller
mindre) den samme sagsstamme af borgere. De projektkommuner der har arbejdet med makkerpar mellem
fagpersoner har arbejdet med virksomhedskonsulent/mentor & koordinerende sagsbehandler rollefordelingen.
Det betyder, at makkerparret har indebåret tæt samarbejde om varetagelse af de tre roller fordelt på to
fagpersoner.
Text
Text
Projektkommunerne har dog erfaret, at fagpersonerne har haft behov for retningslinjer i forhold
til, hvordan samarbejdet organiseres med henblik på at sikre godt samarbejde om et fælles mål.
I den forbindelse er der identificeret følgende:
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0009.png
Evaluering af JobFirst: Pixi
7
1.
Virksomhedskonsulenten skal inddrages tidligt i borgerens forløb
–
gerne allerede fra
første samtale
2. Afhold løbende fællessamtaler med borgeren, hvor fælles redskaber er
omdrejningspunktet
3. Fælles fysisk placering er vigtig
Anbefaling 4:
Virksomhedskonsulenter skal gå strategisk til sine virksomheder og turde
udfordre for at skabe det rette match
Fokus på ordinære timer i JobFirst har krævet en omstilling i virksomhedskonsulenternes måde at
arbejde med virksomhedsrettede indsatser for denne målgruppe. Virksomhedspraktikker til
denne målgruppe er tidligere ofte blevet etableret ved at appellere til virksomhedernes sociale
ansvar og rummelighed.
Erfaringerne fra JobFirst viser, at der er konkrete måder, hvorpå virksomhedskonsulenterne kan
arbejde mere strategisk og systematisk med borgerne og virksomhedssamarbejdet mod opnåelse
af ordinære timer. Det drejer sig om, at virksomhedskonsulenterne skal:
1.
Samarbejd med virksomhederne om at gentænke muligheder
2.
Start dialogen om ordinære timer, før praktikken begynder
Anbefaling 5:
Jobcenteret skal samlet jagte ordinære løntimer til borgerne
Hvis virksomhedskonsulenterne skal lykkes med at ændre praksis og få virksomhederne til at
integrere ordinære timer med virksomhedspraktik, er det nødvendigt, at jobcenteret som helhed
arbejder i den retning for alle målgrupper. Jobcenterledelsen spiller en stor rolle i forhold til at
bane vejen for en fælles tilgang i hele jobcenteret.
I praksis kan ledelsen fremme, at jobcenteret samlet jagter ordinære løntimer til borgerne ved
følgende:
1.
Ledelsen skal italesætte generering af ordinære løntimer som en kerneopgave i
virksomhedsstrategien
2.
Ledelsen fremmer samarbejde og videndeling mellem virksomhedskonsulenter på tværs
af jobcenteret
Anbefaling 6:
Overvej om caseload giver plads til at gennemføre en håndholdt indsats
Når roller sammenlægges ved færre fagpersoner, kan det ikke undgås, at opgavemængden
stiger. Samtidig stiller JobFirst-indsatsens grundelementer med hyppig opfølgning og tæt kontakt
til borgerne større krav til fagpersonernes ressourcer sammenlignet med normalindsatsen. Med
andre ord kræver JobFirst indsatsen et skifte fra normalindsatsen til en mere håndholdt indsats
for de enkelte fagpersoner. Derfor bør det overvejes, om fagpersonernes sagsstammer skal
nedbringes. I JobFirst har den gennemsnitlige sagsstamme for fagpersonerne (uanset rolle og
kommune) været 41 borgere. For knap halvdelen af fagpersonerne (48 pct.) har der været en
nedskrivning i sagsstammen som følge af JobFirst. For 22 pct. er sagsstammen øget og for de
resterende 30 er sagsstammens størrelse uændret.
Når det overvejes, om fagpersonernes sagsstammer skal nedbringes, og hvor store de bør være,
bør følgende forhold tages in mente:
1.
Hvor mange roller varetager fagpersonerne, og hvilke arbejdsopgaver er indeholdt i
varetagelsen af disse roller?
2. Hvordan organiseres arbejdsopgaverne bedst muligt?
3. Er der arbejdsopgaver, som bør prioriteres i højere grad end i dag?
Text
Text
Text
Anbefalingerne fremstår i en kortfattet version og uddybes i delrapport 3 "Hvordan
organiserer
du en succesfuld JobFirst-indsats?"
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
1971238_0010.png