BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 83
Offentligt

JobFirst-metoden

– flere virksomhedsforløb med ordinære timer for udsatte borgere

SPOR 1

BORGER-

SAMARBEJDET

SPOR 3

INTERNT I

JOBCENTRET

VIRKSOMHEDS-

FORLØB MED

ORDINÆRE

TIMER

SPOR 2

VIRKSOMHEDS-

SAMARBEJDET

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

JobFirst-metoden

JobFirst-metoden kan bruges af alle jobcentre i arbej-

det med at skabe flere og bedre virksomhedsforløb

med ordinære timer til udsatte borgere, uanset ydelse.

Formålet med denne guide er at give inspiration til,

hvordan JobFirst-metoden kan implementeres i driften

i jobcentret.

JobFirst-metoden er udviklet på baggrund af de

positive resultater i en lang række forsøg og videns-

projekter gennemført over de sidste 5 år:

IPS, Virksomhedscentre Generation 2, Empowerment,

Dag-til-dag job, Koordineret Virksomhedsrettet Indsats

for Kontanthjælpsmodtagere (KVIK) o.a.

JobFirst-metoden er endeligt dokumenteret i et kontrol-

leret forsøg i 15 kommuner gennemført af Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering i perioden 2016-17.

Forsøget omfattede knapt 5.000 borgere. Den ene halv-

del fik JobFirst indsatsen – den anden halvdel indgik i

en kontrolgruppe, som fik jobcentrets normalindsats.

¾ af deltagerne i JobFirst var aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, og ¼ var borgere i ressourceforløb.

Deltagerne i JobFirst projektet var blandt de

mest udsatte ledige. De havde stået uden for

arbejdsmarkedet og været afhængige af offentlig

forsørgelse i mere end 5 ud af de seneste 6 år.

Borgerne havde i vidt omfang fysiske og psykiske

udfordringer.

Hvad er JobFirst-metoden?

De virkningsfulde elementer i JobFirst-metoden er:

”Virkeligheden virker” – virksomhedsforløb på en

ordinær arbejdsplads med rigtige arbejdsopgaver,

kolleger og ordinære timer øger tilknytningen til

arbejdsmarkedet!

”Medarbejderen virker” – en tæt tillidsbaseret

relation til en primær kontaktperson i jobcentret

hjælper borgeren i gang på en arbejdsplads!

JobFirst-metoden bygger på tre principper:

I GANG PÅ ARBEJDS

MARKEDET FRA DAG ÉT

"Place then train" – udsatte

borgere får fodfæste på arbejds-

markedet ved at komme i gang på

en ordinær arbejdsplads. JobFirst

sætter fokus på en virksomheds-

indsats parallelt med fx indsatser

fra social- og sundhedsforvalt-

ninger.

Man bliver klar til arbejdsmarkedet

på arbejdsmarkedet.

AFKLARING OG

MOTIVATION BLIVER

SKABT I JOBBET

Når borgeren løser relevante ar-

bejdsopgaver på en arbejdsplads,

som en del af et kollegialt fælles-

skab, opnås afklaring af jobmål og

udvikling af motivation

og arbejdsidentitet bedst.

Man bliver motiveret til at arbej-

de, når man udfører rigtige ar-

bejdsopgaver og har et kollegialt

fællesskab.

ALLE KAN BIDRAGE MED

NOGET OG BLIVE EN DEL

AF FÆLLESSKABET

Langt de fleste udsatte borgere

har mulighed for at bidrage på ar-

bejdsmarkedet i form af ordinære

timer, hvis det rette jobmatch

bliver etableret, og der bliver

taget de nødvendige hensyn på

arbejdspladsen.

Arbejdsevne og arbejdskapacitet

er noget, der udvikles over tid

ved, at borgeren bliver inklude-

ret i et arbejdsfællesskab på en

virksomhed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

Virker JobFirst-metoden?

Ja, JobFirst-metoden virker. Evalueringen viser, at der er signifikante positive effekter af indsatsen. Det betyder,

at metoden virker til at få udsatte ledige tættere på og helt ind på det ordinære arbejdsmarked. Her ses de vigtig-

ste resultater af JobFirst projektet:

24 % får ordinære timer

24 % af alle JobFirst deltagerne

får i løbet af projektet ordinære

timer.

Flere deltagere forsørger sig

selv helt og forlader offentlig

forsørgelse, sammenlignet med

kontrolgruppen.

I de bedste kommuner får mere

end 40 % ordinære timer

I de kommuner, der gør det

bedst, får mere end 40 % af

JobFirst deltagerne ordinære

timer i løbet af projektet.

23 % mindre tilbøjelighed til

tilbagefald

Borgere på kontanthjælp er

23 % mindre tilbøjelige til at

falde tilbage på fuld offentlig

forsørgelse, efter de er kommet

i arbejde.

64 % gennemfører min. 13

uger på en virksomhed

Det psykiske helbred styrkes

Deltagelse i virksomhedsforløb

styrker borgernes psykiske

helbred og tro på egne evner til

at fastholde et job.

64 % af JobFirst deltagerne

gennemfører min. 13 ugers

sammenhængende forløb på en

virksomhed.

Mere end hver tredje af disse

med en kombination af ordinære

timer og virksomhedspraktik.

Øget brug af virksomhedspraktik

med et tydeligt formål virker

ift. at få udsatte borgere ind på

arbejdsmarkedet.

JobFirst-metoden virker på

tværs af køn, etnicitet og alder

Effekter på ordinære timer

findes på tværs af køn, alder og

etnicitet.

JobFirst-metoden er således en

god metode til at løfte virksom-

hedsindsatsen for udsatte ledige.

Hvordan arbejder man med JobFirst-metoden?

JobFirst-metoden består af tre spor. Jobcentret skal arbejde med alle tre spor, hvis det skal lykkes at skabe flere

og bedre virksomhedsforløb med ordinære timer til udsatte borgere:

SPOR 1

BORGERSAMARBEJDET

SPOR2

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET

SPOR3

INTERNT I JOBCENTRET

Fokus på ordinære timer og

borgerens ressourcer

Håndholdt indsats i en tæt

og tillidsfuld relation

side 4-5

Individuelt match med fokus

på ordinære timer

Fastholdelse og progression

i virksomhedsforløbet

side 6-7

Klar og tydelig rollefordeling med

primær kontaktperson: Jobfor-

midler

'Makkerskab' ml. myndigheds-

sagsbehandler og jobformidler

Ledelsesansvar for implemente-

ring og drift af JobFirst-metoden

side 8-11

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 1

BORGERSAMARBEJDET

Fokus på ordinære timer og

borgerens ressourcer

HVAD?

Samarbejdet med borgeren tager afsæt i en ressource-

orienteret tilgang i forhold til borgerens kompetencer,

jobønsker og jobmuligheder. Fra første samtale skal

der tales om muligheden for ordinære timer. Ordinære

timer er både et mål for indsatsen og et middel, hvor

løntimer over tid øges og på sigt kan give en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

HVORFOR?

Fokus på ressourcer, muligheder og ordinære timer

åbner borgerens syn på jobmuligheder og tro på egne

evner. Ressourcefokus og mulighed for ordinære timer

motiverer de fleste borgere til at deltage i et virksom-

hedsforløb og giver indsatsen mening og retning. CV

skal anvendes, fordi det er et unikt samtaleredskab i

processen med at finde frem til, og synliggøre, borge-

rens kompetencer.

HVORDAN?

Tal virksomhedspraktik og ordinære timer op, og lad

problemer fylde mindre i samtalen. Anderkend, at der

kan være angst eller frygt for nederlag hos borgeren.

Italesæt nederlag som erfaringer, der kan anvendes

fremadrettet. Det giver tryghed.

Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at

tale borgeren op flere gange undervejs i processen

på grund af svingende selvværd.

Sæt ordinære timer på dagsordenen fra første

samtale med borgeren. Fokuser på, at ordinære

timer kan realiseres nu eller på sigt. Ordinære timer,

kombineret med virksomhedspraktik eller løntilskud,

er et godt redskab til udvikling af arbejdsevnen.

Gør borgeren opmærksom på, at han eller hun kan

lønnes ordinært for rigtige arbejdsopgaver, som

løses selvstændigt. Fremhæv, at ordinære timer øger

selvværd og arbejdsidentitet, og at de ordinære timer

ofte giver økonomiske fordele.

Tag CV i brug umiddelbart efter første samtale, hvor

I har taget hul på at afdække jobønsker og ressour-

cer. Indkreds kompetencer bredt fra job, uddannelse,

praktik, fritids- og privatliv. Konkretiser kompeten-

cerne ift. konkrete afgrænsede arbejdsopgaver og

-funktioner, så borgeren får øje på egne evner og

muligheder.

Brug snuseaktiviteter på ordinære arbejdspladser,

hvor borgeren kan få inspiration og realitetstjekke

sit jobønske, hvad angår arbejdsopgaver, branche og

virksomhedsstørrelse. Fx virksomhedsbesøg med

rundvisning og dialog med en leder.

Gør endeligt op med tankegangen om, at borgeren

”gøres klar” til arbejdsmarkedet før arbejdsmarkedet.

Skal der iværksættes sundheds- eller sociale tilbud,

skal det ske parallelt med virksomhedsforløbet og

efter mindsteindgrebsprincippet.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Taler I med borgeren om muligheder for ordi-

nære timer ved første samtale?

✃

Udarbejder I CV fra starten til at afklare og

synliggøre borgerens ressourcer?

✃

Giver I konkrete eksempler på småjob, arbejds-

opgaver e.l. til at inspirere borgeren?

✃

Gør I brug af virksomhedsbesøg og snuseaktivi-

teter til at finde det rette match?

✃

Taler I med borgeren om andre udsatte borgere,

der har opnået ordinære timer i lokale virksom-

heder, for at styrke borgerens tro på en plads

på arbejdsmarkedet?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 1

BORGERSAMARBEJDET

Håndholdt indsats i en tæt og

tillidsfuld relation

HVAD?

Borgeren skal have en primær kontaktperson i

jobcentret. Kontaktpersonen skal skabe en tæt og

tillidsbaseret relation til borgeren i et håndholdt og

sammenhængende virksomhedsrettet forløb fra start

til slut. Kontaktpersonen følger borgeren og koordine-

rer indsatsen fra den første jobrettede samtale, under

udarbejdelse af CV, i matchet med en virksomhed og

videre til opfølgningen med fokus på ordinære timer.

HVORFOR?

En tæt, tryg og tillidsfuld relation mellem borgeren og

den primære kontaktperson er altafgørende for et godt

forløb. Kontaktpersonen skal være gennemgående fra

start til slut, skal aktivt inddrage borgeren og være

tilgængelig, så eventuelle udfordringer kan håndteres

med kort responstid.

Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) bekræfter be-

tydningen af en gennemgående kontaktperson, hvis tro

på borgeren har afgørende betydning for, om borgeren

kommer ind på arbejdsmarkedet.

HVORDAN?

Som primær kontaktperson har du en hyppig og

direkte kontakt til borgeren. Frem til virksomhedsfor-

løbet påbegyndes, skal du sikre opbygning af en tæt

og tillidsbaseret relation.

Sørg for at være direkte tilgængelig. Sørg for hurtig

respons på borgerens henvendelser og for håndte-

ring af aktuelle udfordringer, så borgeren er tryg.

Vis, gennem dine handlinger som primær kon-

taktperson, at du tror på, at borgerens ressourcer

og kompetencer kan bringes i anvendelse på en

arbejdsplads. Tal om konkret opgaveløsning, jobfunk-

tioner og jobmuligheder, som kan realiseres i lokale

virksomheder.

Giv, i videst mulig omfang, borgeren ansvar for

processen og tilpas din kontakt til borgerens behov.

Aktiver borgeren i at finde frem til egne jobønsker

og kompetencer fra tidligere job, fra praktikker,

uddannelse, fritidsliv og familieliv.

Lad borgeren deltage i alle relevante møder og sørg

for, at der ikke gives modsatrettede informationer fra

øvrige fagpersoner omkring borgeren. Sørg for, at

alle fagpersoner, der samarbejder med borgeren, har

indsigt i borgerens mål, delmål, ressourcer og udfor-

dringer. Også fagpersoner fra andre forvaltninger.

Fortsæt den tætte kontakt til borgeren i virksom-

hedsforløbet. Udpeg en kontaktperson på virksom-

heden, som inddrages i at fastholde borgeren og

skabe progression i hele virksomhedsforløbet. Det

giver tryghed for både borger og virksomhed.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Er der i alle forløb en primær kontaktperson

med ugentlig kontakt til borgeren frem mod

virksomhedsforløbet?

✃

Er den primære kontaktperson med i hele bor-

gerens forløb fra start til slut?

✃

Har den primære kontaktperson en opgave-

mængde og sagsstamme (caseload), som mu-

liggør en tæt tillidsopbygning, direkte kontakt

og hurtig respons ved behov?

✃

Har borger let og smidig adgang til sin primære

kontaktperson?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 2

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET

Individuelt match med fokus på

ordinære timer

HVAD?

I et individuelt match bruges borgerens ressourcer og

kompetencer i løsning af rigtige arbejdsopgaver på en

rigtig arbejdsplads med rigtige kolleger. Fra første be-

søg på virksomheden skal der tales om muligheden for

optræning i arbejdsopgaver, som nu eller på sigt kan

aflønnes. Borgeren skal altid have en kontaktperson på

virksomheden.

HVORFOR?

Det rette match mellem borger og virksomhed er en

forudsætning for, at borgeren lykkes med at gennem-

føre et virksomhedsforløb og med at få ordinære timer.

Når virksomhedspraktik etableres som et individuelt

match, med afsæt i JobFirst-metoden, skabes resulta-

ter i form af ordinære timer – og borgerens psykiske

helbred og tro på egne evner styrkes.

✃

For borgerne betyder ordinære timer faglig anerken-

delse, større arbejdsidentitet og tro på en plads på

arbejdsmarkedet. En kontaktperson på virksomheden

sikrer fastholdelse i forløbet

✃

For arbejdsgiverne betyder ordinære timer, at de kan

få løst arbejdsopgaver, som hidtil fx har belastet højt

kvalificerede medarbejdere eller ikke er blevet løst.

HVORDAN?

Brug dit dybe kendskab til borgerens jobmål og

ressourcer, samt dit kendskab til det lokale arbejds-

marked, til at finde en virksomhed og en jobfunktion,

som gavner både borger og virksomhed.

Vis omhu i brugen af virksomhedspraktik. Praktik

kan have 3 forskellige formål:

Virksomhedspraktik med ordinære timer eller

udsigt til ordinære timer:

På vej mod ordinære

timer

Virksomhedspraktik for at optræne specifikke

kompetencer:

Dokumentation af kompetencer

til CV

Virksomhedspraktik for at afklare jobmål og

kompetencer:

Er det noget for mig?

Formål med praktik skal altid stå 'knivskarpt' for

borger, virksomhed og fagprofessionelle.

Fokuser i det opsøgende virksomhedssamarbejde på

uløste arbejdsopgaver, på rekruttering og udvikling

af arbejdskraft til fremtidige opgaver. Eller fokuser på

opgaver, som kan frigøre ressourcer hos kolleger eller

ledelse til andre opgaver.

Tilrettelæg virksomhedsforløbet sammen med borger

og virksomhed. Sæt altid et klart mål for forløbet, og

små delmål, som kan synliggøre udvikling og progres-

sion. Aftal støtte og opfølgning med både borger og

virksomhed.

Understreg over for virksomheden, at et virksomheds-

forløb kan påbegyndes som praktik, hvor borgeren op-

trænes i forskellige arbejdsfunktioner. Men at forvent-

ningen er, at en specifik opgaveløsning konverteres til

løntimer, når borgeren mestrer opgaven.

Brug en arbejdsaftale som aftalegrundlag mellem

borger, virksomhed og jobcenter. Indføj, at ordinære

timer er en mulighed, når borgeren mestrer en

arbejdsopgave. Brug arbejdsaftalen i den gensidige

forventningsafstemning – og fortsat i opfølgningen.

Husk, at der altid skal være en fast kontaktperson på

arbejdspladsen, som kan støtte borgeren i at indgå i

det arbejdsmæssige og kollegiale fællesskab – og i at

nå sine mål.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Etablerer I altid et individuelt match mellem

borger og virksomhed?

✃

Er formålet med en virksomhedspraktik altid

klart for borgeren? Og for virksomheden?

✃

Taler I fra starten med virksomheden om mulig-

heden for ordinære timer?

✃

Beskriver I muligheden og fordelene ved at

kombinere praktik og ordinære timer?

✃

Indgår I en arbejdsaftale (et aftalepapir) med

virksomhed og borger om mål, opgaver, timer,

evt. hensyn?

✃

Udpeges der altid en kontaktperson på arbejds-

pladsen, som ved, hvordan virksomheden kan

få hjælp fra jer?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 2

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET

Fastholdelse og progression

i virksomhedsforløb

HVAD?

Virksomhedsforløb på rigtige arbejdspladser er den

mest virkningsfulde vej til ordinære timer og selvfor-

sørgelse. Virksomhedsforløbet indledes med et indi-

viduelt match og tilpasses løbende, så det altid giver

mening og retning for borger og virksomhed. I løbende

opfølgninger er der fokus på borgerens fastholdelse

og progression i timetal og opgaveløsning, herunder

udvikling mod stadigt flere ordinære timer. Borgeren

får den nødvendige støtte undervejs fra sin primære

kontaktperson i jobcentret og fra sin kontaktperson

på virksomheden.

HVORFOR?

Intensiv støtte og opfølgning med løbende justeringer

af arbejdsopgaver, arbejdstid og eventuelle hensyn

fastholder borgeren i virksomhedsforløbet. De mest

virksomme greb i at opnå stabile virksomhedsforløb og

stadigt flere ordinære timer er: 1) et kvalificeret match

af borger og virksomhed, 2) fast kontaktperson i virk-

somheden, 3) dialog om ordinære timer fra start samt

4) opfølgning på, om borgeren opnår de aftalte delmål

og får ordinære timer.

HVORDAN?

Vær tydelig over for borger og virksomhed om, hvor-

når og under hvilke omstændigheder løntimer kan

komme på tale. Det skal helt fra begyndelsen være

klart, hvad formålet og perspektiverne er i virksom-

hedsforløbet.

Læg evt. en fælles plan for, hvordan borgerens me-

string af arbejdsopgaver kan omsættes til løntimer.

En plan virker forpligtende for virksomheden og

motiverende for borgeren. Skriv planen ind i arbejds-

aftalen, så alle ved, hvad der er aftalt.

Gør virksomheden opmærksom på, at det er afgør-

ende for borgerens fastholdelse, at arbejdspladsens

kontaktperson understøtter borgerens sociale og

faglige integration på arbejdspladsen. Det styrker

borgerens tro på egne evner og jobmuligheder.

Aftal, at du som primær kontaktperson i jobcentret vil

følge op på arbejdspladsen, og at du er tilgængelig

for både borger og virksomhed. Aftal også, hvordan

du kan kontaktes.

Husk, at borgeren i hele forløbet skal opleve, at

progression i arbejdstid og opgaver tager afsæt i

hans eller hendes nærmeste udviklingszone (’de små

skridts metode’).

Fasthold fokus på ordinære timer i din opfølgning på

arbejdspladsen.

Hvis borgeren mod forventning ikke får ordinære

timer, fx fordi det viser sig, at virksomheden ikke har

de økonomiske midler, bør borgeren skifte til en ny

virksomhed. Husk altid at få opdateret borgerens CV

– gerne med en udtalelse fra virksomheden.

Giv borgere, der er kommet i job, en 'livline' i form af

telefon-nr. til deres primære kontaktperson. Det giver

borgeren tryghed og fungerer godt som efterværn.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Har I fra starten en tydelig forventningsafstem-

ning med virksomheden om ordinære timer, når

borgeren mestrer en arbejdsopgave?

✃

Følger I op på, hvordan det går – og sker det

altid ude på virksomheden? Bruger I en ar-

bejdsaftale e.l. i opfølgningen?

✃

Er muligheden for ordinære timer et fast punkt

på opfølgningsmøderne?

✃

Taler I med borger og virksomhed om, hvordan

de ordinære timer kan øges?

✃

Er I parate til at afslutte et virksomhedsforløb,

hvis virksomheden mod forventning ikke kan

give ordinære timer, når borgeren mestrer en

arbejdsopgave?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 3

INTERNT I JOBCENTRET

Klar og tydelig rollefordeling

med primær kontaktperson:

Jobformidler

HVAD?

Der er tre roller, som skal varetages i JobFirst-meto-

den: Rollen som hhv. myndighedssagsbehandler, som

virksomhedskonsulent og som mentor. Rollefordelingen

skal fastlægges tydeligt og klart i en tæt samarbejds-

kæde omkring borgeren. Borgeren skal have en primær

kontaktperson, men alle fagprofessionelle skal arbejde

efter samme plan, mål og delmål. En enkel og succes-

fuld model er at sammenlægge virksomhedskonsu-

lent- og mentorrollen hos én person, som samtidig er

borgerens primære kontaktperson: Jobformidler.

HVORFOR?

Med en rollefordeling, hvor virksomhedskonsulent og

mentor er samme person – herefter kaldet

jobformidler

– kan mentorens dybe kendskab til borgeren bruges

aktivt i virksomhedskonsulentens arbejde med at skabe

det rette match med en virksomhed.

HVORDAN?

Kompetencerne i samarbejdskæden omkring borg-

eren skal supplere hinanden i JobFirst-metoden. De

tre vigtigste kompetencer er a) et indgående kend-

skab til lovgivning og mulige parallelle indsatser, b)

en viden om virksomhedernes behov og muligheder-

ne på det lokale arbejdsmarked samt c) mentorkom-

petencer.

Saml så vidt muligt de 3 kompetencer hos to perso-

ner – hhv. myndighedssagsbehandler og jobformidler

(virksomhedskonsulent/mentor). Gør jobformidleren

til borgerens primære kontaktperson for at sikre

en enkel rollefordeling, hvor borgeren bedst muligt

støttes undervejs fra start til slut.

Sørg for, at alle borgere har en jobformidler og ikke

er i tvivl om, hvem han eller hun primært skal hen-

vende sig til.

Vær opmærksom på, at jobformidleren skal have en

opgavemængde og sagsstamme, som muliggør tæt

og hyppig opfølgning på borgeren.

Vær opmærksom på, at rollefordelingen ikke bliver

for fastlåst. Der skal fortsat være en vis fleksibilitet

ved sygdom eller ferie. Det er vigtigt, at man fx kan

supplere hinanden og dermed undgå skift i de tætte

relationer. Det kan også være nødvendigt at overtage

andres roller kortvarigt, hvis der er brug for ’nye

øjne’ på sagen.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Er det klart for den enkelte borger, hvem der er

hans/hendes jobformidler?

✃

Er opgavemængde og sagsstamme hos jobfor-

midlerne tilpasset, så det er muligt med en tæt

og hyppig kontakt?

✃

Har jobformidlerne et grundlæggende kendskab

til mulighederne på det lokale arbejdsmarked,

så der kan skabes et godt match mellem borger

og en virksomhed?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 3

INTERNT I JOBCENTRET

’Makkerskab’ ml. myndigheds-

sagsbehandler og jobformidler

HVAD?

Makkerskabet er forpligtende, dvs. at myndighedssags-

behandler og jobformidler (virksomhedskonsulent med

mentorfunktion) skal samarbejde tæt fra start til slut

i det enkelte borgerforløb. I makkerskabet har man et

fælles ansvar for at sikre meningsfulde og dynamiske

forløb med aktiv inddragelse af borgeren.

HVORFOR?

Makkerskaber mellem myndighedssagsbehandler og

jobformidler er afgørende for, at der skabes flere virk-

somhedsforløb med ordinære timer. Særligt udbytterigt

er det, når de to parter også deler fysiske rammer. Fæl-

les fysiske rammer styrker den uformelle sparring om

de enkelte borgerforløb, fx ved tvivl om håndtering af

akutte udfordringer. Desuden er det med til at målrette

det virksomhedsrettede samarbejde i makkerskabet.

HVORDAN?

Etabler makkerskaber, hvor myndighedssagsbehand-

ler og jobformidler indgår i et forpligtende samar-

bejde, og hvor deres samlede kompetencer er i spil

fra start til slut. Deres samarbejde om fælles mål er

både forudsætningen for et godt virksomhedsmatch

og for et samlet vellykket forløb med afsæt i borge-

rens ressourcer og kompetencer.

Skab fælles fysiske rammer for myndighedssags-

behandler og jobformidler. Det understøtter, at de

begge hele tiden har samme indsigt i borgerens

situation, mål og delmål. Samtidig understøtter det

samarbejdet, når de har mulighed for daglig kontakt,

uformel erfaringsudveksling og deltagelse i hinan-

dens samtaler.

Sørg for, at både myndighedssagsbehandler og job-

formidler er til stede under den indledende samtale

med borgeren om muligheden for ordinære timer.

Det virker troværdigt for borgeren.

Husk, at fælles videndeling er vigtig. Sørg for, at beg-

ge parter deltager i møder med borgeren, hvor der

gøres status på forløbet, eller hvis der forekommer

splitting. Der er gode erfaringer med, at jobformid-

leren inddrages i drøftelser af helhedsindsatsen

(inkl. parallelle indsatser), og at myndighedssags-

behandleren deltager i nogle opfølgningsbesøg på

virksomheden.

Gør det til en tommelfingerregel, at myndighedssags-

behandler altid sikrer, at jobformidleren deltager i

opfølgningsmøder med borgeren.

Gør op med den traditionelle BUM-model. Modellen

modarbejder det tætte samarbejde mellem jobfor-

midler og myndighedssagsbehandler og deres fælles

ansvar for borgerens forløb.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Har myndighedssagsbehandler og jobformidler

fælles fysiske rammer?

✃

Har I velfungerende makkerskaber, der

muliggør løbende koordinering og tæt sam-

arbejde med borgeren?

✃

Deler myndighedssagsbehandler og jobformid-

ler aktuel viden om borgerens forløb,

så der til enhver tid arbejdes efter samme mål

og delmål?

✃

Deltager myndighedssagsbehandleren af og til

i opfølgningsbesøg på virksomheden sammen

med borger og jobformidler?

✃

Deltager jobformidler altid, når myndigheds-

sagsbehandler har opfølgningssamtaler med

borgeren?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 3

INTERNT I JOBCENTRET

Ledelsesansvar for implemente-

ring og drift af JobFirst-metoden

HVAD?

Implementering af en indsats med flere og bedre virk-

somhedsforløb for udsatte borgere kræver et særligt

ledelsesmæssigt fokus på de organisatoriske, styrings-

mæssige og kulturelle rammevilkår, som indsatsen

udspiller sig i. Det kræver en ledelse, som intervenerer

på alle niveauer i jobcentret:

✃

Sæt klar retning og skab de rette rammevilkår

✃

Etabler klar målstyring fra top til bund

✃

Skab overblik og godt sagsflow med

produktionsstyring

✃

Gør medarbejderne gode og vis tydelig

anerkendelse.

HVORFOR?

En dedikeret topledelse er altafgørende for en succes-

fuld implementering af JobFirst-metoden. Ændring af

mindset og adfærd blandt jobcentrets ansatte fordrer

en kulturforandring, som ledelsen skal stå i spidsen

for. JobFirst-metoden går på tværs af hele jobcentret

og kræver tæt koordinering med de øvrige kommunale

forvaltninger og sundhedssystemet for at holde fokus

og få succes.

HVORDAN?

Sæt klar retning og skab de rette rammevilkår

Tydeliggør jobcentrets kerneopgaver ift. at løfte virk-

somhedsindsatsen med ordinære timer for udsatte

borgere. Både internt i jobcentret samt ift. andre

forvaltninger og samarbejdspartnere.

Gør op med placeringstankegangen. Tydeliggør i al

kommunikation, at virksomhedspraktik skal have et

klart formål og kun skal anvendes som et tilbud på

borgerens vej mod ordinære timer. Samt at ordi-

nære timer kan anvendes både som et mål og som

et middel til at understøtte borgerens tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Vær opmærksom på, at sagsmængden hos jobfor-

midler og myndighedssagsbehandler skal være

tilpasset JobFirst-metoden.

Sørg for, at jobformidleren får støtte og sparring fra

Virksomhedsservice.

Etabler en klar styringskæde til Virksomhedsservice,

herunder en fælles strategi for jobcentrets virksom-

hedsopsøgende arbejde. Skab agile arbejdsgange ift.

indhentning, etablering og match til småjobs, der kan

løses af udsatte borgere.

Sørg for, at de organisatoriske rammer fremmer

JobFirst-metoden.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Kommunikerer I tydeligt og klart, at jobcen-

trets kernearbejdsopgave for udsatte ledige er

at løfte virksomhedsindsatsen med ordinære

timer? Både internt i jobcentret samt ift. andre

forvaltninger og samarbejdspartnere?

✃

Har I gjort op med placeringstankegangen og

meldt det klart ud?

✃

Er der skabt de rette betingelser for, at Job-

First-metoden kan virke, i form af en lav sags-

stamme for jobformidlerne?

✃

Er der etableret en styringskæde til Virksom-

hedsservice i form af en fælles opsøgende

virksomhedsstrategi. Samt agile arbejdsgange

ift. indhentning, etablering og match til småjobs,

der kan løses af udsatte borgere?

✃

Har I organisatorisk sikret en klar og tydelig

rollefordeling i samarbejdskæden med en

primær kontaktperson (jobformidler), som un-

derstøtter den tætte relation til borgeren?

✃

Har borgerne og virksomhederne direkte og

nem afgang til jeres jobformidler via et direkte

telefonnummer eller en emailadresse, hvor de

får svar inden for 24 timer?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 3

INTERNT I JOBCENTRET

Etabler klar målstyring fra top til bund

Opstil klare mål og milepæle for hvor stor en andel af

borgerne, der har ordinære timer. Sørg for, at disse mål

og milepæle er helt tydelige på alle niveauer (topled-

elses-, afdelings- og medarbejderniveau), så alle ved,

hvad forventningerne er til deres performance.

Følg op på mål og resultater på møder i jobcentret,

i afdelingerne og i den konkrete sagssparring med

medarbejderne. Inddrag medarbejdernes erfaringer

og løsninger i optimering af resultaterne.

Tydeliggør resultater i jobcentret på intranet, tavler

o.l., så der opstår en fælles kultur med fokus på mål

og resultater.

Skab overblik og godt sagsflow med produktions-

styring

Sørg for, at I løbende kan følge udviklingen i antal

borgere i virksomhedsforløb, i forløb med ordinære

timer – og progression i antal løntimer for den enkel-

te borger.

Styrk sagsflowet gennem faglig sparring på sags-

stamme- og enkeltsagsniveau. Sparring kan fx

omhandle knaster i den enkelte sag eller behov for et

ledelsesmæssigt løft i det interne eller eksterne sam-

arbejde. Desuden kan det give anledning til at drøfte,

præcist hvordan virksomhedsforløb og ordinære

timer bedst kan tilvejebringes i den enkelte sag.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Har I som ledelse fastlagt, hvilke data, der skal

styres på, og hvordan der skal handles, hvis der

er afvigelser/udsving?

✃

Har I opstillet klare mål for ordinære timer? Har

I en tydelig strategi for, hvordan I skal nå måle-

ne med x antal borgere i ordinære timer?

✃

Har I fastsat mål for alle niveauer (topledelses-,

afdelings- og medarbejderniveau)? Kender

medarbejderne deres mål og resultater på

sagsstammeniveau?

Test praksis i eget jobcenter

✃

Er der opstillet klare og relevante trin i produk-

tionskæden, så alle – fra fagpersoner til ledel-

se – har overblik over progression i sagerne?

Fx hvor mange borgere, der har CV, er i virk-

somhedspraktik, har en arbejdsaftale, har

ordinære timer, har haft progression i ordinære

timer?

✃

Monitorerer I, hvor i produktionskæden sagerne

går i stå/har lang liggetid?

✃

Monitorerer I virksomheder og arbejdsfunktioner,

hvor borgerne får ordinære timer?

✃

Giver I faglig sparring på sagsstamme- og enkelt-

sagsniveau, der understøtter den virksomheds-

vendte indsats og ordinære timer?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

SPOR 3

INTERNT I JOBCENTRET

Gør medarbejderne gode og vis tydelig anerkendelse

Åbn døren til medarbejderens private samtalerum.

Deltag i hinandens samtaler med borgerne.

Drøft i fællesskab udfordringer og gode løsnin-

ger generelt i sagsstammerne og mere specifikt i

enkeltforløb. Fx gennem feedback, kollegial sparring,

ledelsens deltagelse i sagsgennemgang o.l.

Sørg for at være systematiske i jeres brug af feed-

back metoder, hvor kolleger og ledelse deltager i

borgersamtaler og sagsgennemgang.

Understøt og oplær medarbejderne i JobFirst-meto-

den. Både de medarbejdere, som får en ny fagprofil

(jobformidlere), og de myndighedssagsbehandlere,

som skal understøtte virksomhedsindsatsen.

Sørg for, at I deler succeshistorier og synliggør gode

resultater, så der opbygges en fælles tro på, at udsat-

te borgere kan få ordinære timer og komme i arbejde.

Husk at fejre de gode resultater.

Test praksis i eget jobcenter

✃

Får I oplært jeres medarbejere i JobFirst-metoden,

så de kan udfylde deres roller?

✃

Er I systematiske i jeres brug af feedback metoder?

Drøfter I løbende sager og udfordringer med den

enkelte medarbejder?

✃

Deltager kollegaer og ledelse løbende i borgersam-

taler, og giver I sparing og feedback?

✃

Sørger I for at anerkende medarbejdernes indsats

og inddrage dem i den løbende evaluering af

indsatsen?

✃

Husker I at dele succeshistorier og at synliggøre

og fejre de gode resultater?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren

Om JobFirst-metoden

”Det kræver konstant opfølgning på mål og resultater og en skærpet

ledelsesbevågenhed ift. kompetenceudvikling, rammer for samarbejdet

og videndeling i den kulturændring, som pågår”

Afdelingsleder i Jobcenter

”Vi har lært borgeren meget bedre at kende. Vi har samlet haft mere tid

til at komme rundt om sagen og været hurtigere til at løse problemerne.

Det giver mening det her, vi har gang i”

Jobformidler

"Det er det bedste, der er sket for mig i 16 år, da jeg fik en lønseddel,

hvor der både stod pensionsbidrag og sygeforsikring. Jeg følte mig som

et menneske igen. Efter 4 ugers praktik fik jeg 2 timer om ugen. Nu er

jeg oppe på 5, og aftalen med min chef er, at det næste mål er 10 timer"

Borger i ressourceforløb

”Vi får jo reelt løst en opgave på få timer af en kompetent medarbejder,

så det kan vi godt betale for. Det tætte samarbejde med jobcentret, og de

hyppige opfølgninger, er helt afgørende for de gode resultater”

Virksomhedsleder

→ Se Materialebanken i www.flereskalmed.dk

Samtaleguide

Inspiration til arbejdet med borgerens CV

Arbejds- og opfølgningsaftale

Hvordan kombineres virksomhedspraktik og ordinære timer

Folder om muligheder for at kombinere virksomhedspraktik og ordinære timer,

målrettet virksomhederne

✃

o.a.

✃

Materialet er udarbejdet på baggrund af kommunernes erfaringer i JobFirst projektet.

JobFirst guiden er udarbejdet af DISCUS A/S for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, juni 2018.