Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1971235_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
19. november 2018
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
Det har længe været kendt, at en virksomhedsrettet indsats og særligt privat løntil-
skud er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen for jobparate ledige.
I 2016 blev JobFirst forsøget igangsat med midler fra Puljen for Implementering af
Rehabiliteringsteam, Puljen for Særlige Indsatser og Puljen for Udvikling af den
Sociale Indsats på det Rummelige Arbejdsmarked. JobFirst havde til formål at teste
en målrettet indsatsmodel for kommunernes arbejde med den virksomhedsrettede
indsats for udsatte borgere.
JobFirst forsøget er nu afsluttet og der er udarbejdet en slutevaluering. Evaluerin-
gen af JobFirst viser, at en håndholdt indsats med tæt og hyppig kontakt mellem
borger og fagperson og virksomhedsrettet indsats med fokus på ordinære timer,
virker for udsatte ledige.
Evalueringen viser positive effekter af indsatsen, hvilket betyder, at indsatsmodel-
len virker i forhold til at få udsatte ledige tættere på og helt ind på det ordinære ar-
bejdsmarked. Effekterne af JobFirst-indsatsen findes på tværs af køn, alder og etni-
citet, hvilket understøtter, at indsatsen er en god grundmodel for det virksomheds-
rettede arbejde med udsatte målgrupper.
Borgerne i JobFirst er blandt de mest udsatte ledige. De har de seneste seks år stået
uden for arbejdsmarkedet langt størstedelen af tiden og været afhængige af offent-
lig forsørgelse. De har i høj grad fysiske og psykiske udfordringer.
JobFirst er det første større initiativ, der har arbejdet målrettet med at udsatte ledige
ikke bare skal i virksomhedspraktik, men også have ordinære timer. Resultaterne
viser, at det er muligt, og i de bedste kommuner har fire ud af 10 borgere i mål-
gruppen opnået ordinære timer i løbet af projektet. Samlet set har 24 pct. af Job-
First-målgruppen opnået ordinære timer i løbet af forsøget.
Effektevalueringen viser, at
sammenholdt med kontrolgruppen, som ikke har
modtaget projektindsatsen
en JobFirst-indsats resulterer i at:
Flere borgere opnår ordinære timer og at borgerne i gennemsnit får flere ordi-
nære timer,
J.nr.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om JobFirst-metoden, fra beskæftigelsesministeren
Flere borgere forsørger sig selv helt og forlader offentlig forsørgelse,
Borgerne i gennemsnit får mere stabile og længere beskæftigelsesforløb,
Borgerne på kontanthjælp er mindre tilbøjelige til at falde tilbage på fuld offent-
lig forsørgelse igen efter at de er kommet i arbejde.
Evalueringen peger på følgende faktorer, der skaber effekterne af JobFirst:
Virkeligheden virker:
Virksomhedsindsats på ordinære arbejdspladser virker
ift. at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet
Medarbejderne virker:
En tæt relation til fagperson i jobcenteret virker. Et
lavt caseload synes at være centralt.
En jobcenter
organisering med fokus på mening, retningen og målet
skaber
bedre effekt
15 projektkommuner har deltaget i JobFirst i perioden 2016-2017 og forsøget har
omfattet knap 5.000 borgere, hvoraf halvdelen har fået JobFirst-indsatsen.
Initiativet
Flere skal med,
hvor 88 kommuner deltager, bygger på JobFirst-
indsatsen og denne evaluering understøtter, at
Flere skal med-modellen
er en effek-
tiv model for arbejdet med at få udsatte borgere tættere og helt ind på arbejdsmar-
kedet. Det kommende
Flere skal med 2-initiativ,
som satspuljepartierne har afsat
midler til fra satspuljen for 2018 og 2019, vil bygge videre på de positive erfarin-
ger.
Jeg vedlægger en miniopsamling, hvor I kan læse om de overordnede resultater af
evalueringen. Selve evalueringen kan I finde på ministeriets hjemmeside. Som ud-
løber af projektet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en
guide til kommunerne om Jobfirst-metoden, som jeg ligeledes vedlægger til jeres
orientering. Jeg er meget optaget af, at alle landets kommuner giver en vidensbase-
ret indsats til alle udsatte borgere, og ikke lader dem gå passive i årevis uden hjælp.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2