BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 81
Offentligt

NOTAT

Redegørelse vedrørende tegnsprogstolkeom-

rådet

Baggrund

I foråret/forsommeren 2018 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) modtaget henvendelser om mistanke om misbrug af bevillinger til tegn-

sprogstolkning i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Henvendelserne inde-

holdt indikationer af forskellige former for misbrug med jobcentrenes tilskud til

personlig assistance til tegnsprogstolkning til døve og hørehæmmede.

Beskæftigelsesministeren bad på den baggrund STAR om at gennemføre en intern

undersøgelse af området. Formålet med undersøgelsen var at få indblik i, hvordan

kommunerne administrerer og følger op på bevillinger til tegnsprogstolkning for at

vurdere behovet for opfølgende tiltag, herunder eventuelt at gennemføre en grundi-

gere undersøgelse af området.

I den følgende redegørelse opsummeres resultaterne af undersøgelsen. Redegørel-

sen indledes med en kort gennemgang af reglerne om tegnsprogstolkning og per-

sonlig assistance samt en beskrivelse af metode og datamateriale. Herefter sam-

menfattes de væsentligste konklusioner af undersøgelsen. Til redegørelsen er der

vedlagt et bilag med en opsamling på Beskæftigelsesministerens møder med ni

relevante aktører på området.

Regler om tegnsprogstolkning/personlig assistance

Med henblik på at give personer med hørehandicap kompensation for handicappet,

så de bliver ligestillet med personer uden handicap og får samme mulighed for

erhvervsudøvelse, kan jobcentrene yde tilskud til tegnsprogstolkning til døve.

Regler om tolkning til personer med hørehandicap er en del af reglerne om person-

lig assistance i lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Målgruppen er lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en

varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig

personlig bistand for at kunne varetage sit job. Ledige kan også få døvetolkning i

forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Jobcentret bevilliger tolkning efter ansøgning fra borgeren ved at yde tilskud til

personlig assistance. Assistance kan gives ved, at tolken rekvireres direkte fra et

tolkefirma, hvor jobcenteret udbetaler tilskuddet direkte til tolkefirmaet. Tolken

kan også ansættes i virksomheden. I denne situation udbetales tilskuddet til virk-

somheden.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

Personen med handicap skal forud for ansættelse eller rekvirering af en assistent

godkende denne. Det indebærer i praksis, at den døve selv kan vælge sin tolk.

Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for

personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge. Ved færre ugentlige arbejdstimer kan

der bevilliges forholdsmæssigt færre timer.

Tilskuddet til en virksomhed til personlig assistance til løn svarer til studentertime-

lønssatsen, trin 3, stedtillægssats IV i overenskomsten mellem HK og staten (pr. 1.

april 2018 udgør det 120, 60 kr. pr. time). Ud over tilskud til løn kan arbejdsgive-

ren få dækket udgifter til bl.a. feriegodtgørelse, ferietillæg samt til sygedagpenge,

der ikke refunderes af anden offentlig myndighed, ATP, pensionsbidrag, 1. og 2.

ledighedsdag m.v. Efter en konkret vurdering kan jobcenteret dog, hvis karakteren

af den påkrævede assistance, kræver det (fx en uddannet tolk), yde et tilskud sva-

rende til den ordinære sats for det pågældende arbejde, hvilket ofte er tilfældet ved

tegnsprogstolkning.

Efter aftale med virksomheden kan tolkebistand også rekvireres eksternt. I den

situation ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning, som

er fastsat af Center for Døve (landets største leverandør af serviceydelser til døve).

Center for Døves tolketakster for en tolketime afgøres af det geografiske område,

hvor tolkningen foregår. Landet er inddelt i tre takstzoner afhængigt af, hvor langt

der er til nærmeste tolkekontor

–

takster pr. 1. april 2018:



Zone 1: Mindre end 25 kilometer til nærmeste CFD Tolkebooking: 650 kroner

Zone 2: 25-75 kilometer til nærmeste CFD Tolkebooking: 880 kroner

Zone 3: Mere end 75 kilometer til nærmeste CFD Tolkebooking: 980 kroner

Der er ikke fastsat regler på lov- eller bekendtgørelsesniveau om aflysning af tolk-

ninger. Hvilke vilkår, der gælder for aflysninger, beror således på de vilkår, der er

aftalt med den enkelte leverandør for levering af tolkebistand. Det er overvejende

praksis, at der anvendes Center for Døves aflysningsrister, hvilket betyder, at af-

lysningen skal ske senest tirsdag ugen før tolkeopgaven. Overholdes denne frist

ikke, skal jobcentret afholde udgiften til tolkningen.

Kildemateriale

Datagrundlaget for redegørelsen er blandt andet de konkrete henvendelser om mis-

tanke om misbrug med tilskud til døvetolke, som Beskæftigelsesministeriet og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har modtaget i foråret og sommeren

2018, samt en gennemgang af den administrative praksis og forvaltning af området

i tre kommuner i løbet af juni måned 2018.

Undersøgelse

STAR har i løbet af juni måned gennemført en undersøgelse i tre kommuner. Der

er gennemført besøg og foretaget interviews med ansatte i Aarhus, Fredericia og

Horsens jobcentre med fokus på deres administration af bevillinger til tegnsprogs-

tolke - både i forhold til ansøgning, opfølgning og udbetaling af tilskud. De tre

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har alle mindst 15 igangværende tegn-

sprogstolkebevillinger og har derfor erfaringer og viden til at kunne bidrage med

information om praksis på området.

Interviews er gennemført med medarbejdere med ansvar for bevillinger af tegn-

sprogstolkninger, administrative medarbejdere, regnskabsmedarbejdere og ledere

på området.

Styrelsen har inden besøgene udarbejdet en række spørgsmål om bevillingsproce-

durer, refusionsudbetalinger og om kommunernes brug af tolke og tolkefirmaer.

Spørgsmålene er inden møderne sendt til kommunerne, der således har været in-

formeret på forhånd og har haft tid til at finde de relevante oplysninger.

Helt konkret er der taget udgangspunkt i følgende spørgsmål:

1) Hvordan er proceduren ved behandling af ansøgning om personlig assistance i

form af tegnsprogstolkning?

2) Er der nedskrevne/dokumenterede sagsgangsbeskrivelser i kommunen?

3) Hvor mange bevillinger på tolkning (tegnsprogstolkning, fjerntolkning, skrive-

tolk eller MHS-tolkning) har jobcentret årligt?

4) Hvor mange assistancetimer er der bevilliget til tolkning i hver enkelt bevil-

ling?

5) Hvor mange forskellige tolkefirmaer anvendes der indenfor kommunen?

6) Hvordan udvælges/udpeges tolke?

7) Af kommunen eller af bevillingshaver?

8) Oplever jobcentret at der anvendes to tegnsprogstolke til en enkelt opgave?

9) Hvordan og hvor ofte gennemføres der opfølgninger på personlig assistance

bevillinger som omhandler tegnsprogstolkning?

10) Hvad er jobcentrets forretningsgange i forbindelse med refusion af tolkeudgif-

ten? Sker refusionen kvartalsvis?

11) Er der en kvittering for tolkning, med underskrift fra den døve og fra tolken?

12) Hvordan fastsættes timeprisen/Svarer tolkeudgiften pr. tolkning til satsen fast-

sat af Center for Døve (CfD)?

13) I hvor stor udstrækning er tolken ansat på samme virksomhed som bevillings-

haver?

14)

Hvis ”ja” hvilken refusionssats søges om?

15) Har jobcentret i forbindelse med i administrationen af bevillingerne oplevet at

der kan være risiko for misbrug eller snyd med bevillingerne?

16) Hvordan er jobcentret vurdering af, at bevillingshaver selv skal godkende assi-

stenten (tegnsprogstolken)?

Med udgangspunkt i ovenstående spørgeramme er der gennemført semi-

strukturerede interviews med fokus på at få afdækket kommunernes praksis. Sty-

relsen har også modtaget supplerende materiale i form af forretningsgangsbeskri-

velser, tjekskemaer og lignende, som underbygger de informationer, som fremkom

i de gennemførte interviews.

Konkrete henvendelser

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

Af et brev til beskæftigelsesministeren fra Jakob Gade, der er CEO og partner i virk-

somheden

Toimo,

der er en nystartet platformsvirksomhed for tegnsprogstolkning til

personer med et hørehandicap, fremgik det, at den nuværende prisstruktur for tegn-

sprogstolke på beskæftigelsesområdet er forældet og i for høj grad til fordel for en

enkelt aktør på markedet. Henvendelsen indeholder et forslag til en ny prisstruktur,

som efter Toimos opfattelse vil sikre høj transparens og imødegå både tilsigtede og

utilsigtede fejl i tolkenes opkrævninger til jobcentrene.

Gennem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har Beskæftigelsesmini-

steriet og STAR modtaget en henvendelse fra

Københavns Kommune,

der påpe-

ger, at der er udfordringer i forhold til lovgivningen angående tegnsprogstolkning.

Henvendelsen kommer på baggrund af kommunens analyse af området og grundige

gennemgang af egne bevillinger til tegnsprogstolkning, som har afdækket uregel-

mæssigheder og dobbeltfaktureringer. På baggrund af henvendelsen afholdt STAR,

BM og STUK i maj måned et opklarende møde med Københavns Kommune om

sagen og modtog i den forbindelse supplerende materiale, som indgår i datagrund-

laget for denne undersøgelse.

Gennem Børne- og Socialministeriet, som er formand for Arbejdsgruppen for om-

organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap, har Beskæf-

tigelsesministeriet modtaget en henvendelse fra en borger,

Michael Skou Vester-

gaard,

som også har udtalt sig i pressen. Borgeren beskriver, at han systematisk

har snydt med offentlige midler. Af henvendelsen fremgår det bl.a., at han har op-

rettet en virksomhed, hvor han har ansat døve og samtidig været medejer af et tol-

kefirma, som han har brugt tolkene fra eget firma til at tolke for de døve, som han

har ansat i det andet firma. Dette er ikke nødvendigvis ulovligt, men da han samti-

dig beskriver, at han har snydt mellem myndighederne på tværs af lovgivningen,

giver det en indikation af, at han med de to firmaer har modtaget tilskud for tolke-

timer, der ikke har været afholdt eller udnyttet prisstrukturen på området til at

hjemtage et tilskud, der væsentligt overstiger de faktiske udgifter til tolkningen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er d. 16. august pr. mail fra jobcenter

Fredericia blevet oplyst, at jobcenteret er blevet kontaktet af en borger, der oplyser,

at vedkommende er ansat i et tegnsprogstolkefirma, der indsender fakturaer for

tolketimer, der reelt ikke er gennemført. Kommunen anmoder styrelsen om hjælp

til, hvordan de skal håndtere sagen.

Styrelsen har efterfølgende været i kontakt med jobcenteret, der oplyser, at der er

afholdt møde med borgeren, og at der ikke aktuelt er beviser for det formodede

misbrug, men at borgeren vil forsøge at tilvejebringe dette. Styrelsen har den 22.

august 2018 sendt et brev til jobcenterchefen, og dels takket for, at der i jobcenteret

er opmærksomhed på brug og administration af bevillinger til tegnsprogstolknin-

ger, og dels understreget, at det er vigtigt, at der tages de nødvendige tiltag for at

sikre et tilstrækkeligt tilsyn med at støtte til tegnsprogstolkning udbetales i over-

ensstemmelse med.

I en mail til en medarbejder i den daværende Styrelse for Fastholdelse og Rekrutte-

ring (SFR) udtrykte en medarbejder i Danske Døves Landsforbund (DDL) en be-

kymring over ”at

der verserer rygter om, at nogle tolkebrugere/tolkefirmaer mis-

bruger den ellers så glimrende lov om kompensation til handicappede i erhverv.”

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

DDL tilkendegav i mailen, at man meget gerne ville være med til at sikre, at man -

lovgivningsmæssigt eller på anden vis - kan få stoppet den nuværende mulighed,

for at man som tolkeleverandør kan bruge egne tolke - og dermed tjene penge på sit

eget tolkeforbrug.

Baggrunden for DDL’s bekymring var bl.a. nogle artikler i

Danske Døves Ung-

domsforbunds medlemsblad, Visualis, som beskrev, hvordan man som døv kan

oprette et enkeltmandsselskab, ansætte en tolk og herefter fakturere kommunen for

fiktive tolketimer, der aldrig har fundet sted.

På baggrund af henvendelsen blev der i begyndelsen af februar 2013 afholdt et

møde på medarbejderniveau mellem DDL og SFR. Formålet med mødet var ikke

kun at drøfte den mistanke om/mulighed for snyd, som skitseres i Visualis-artiklen,

men også

at få DDL’s holdning til

reglerne for kompensation til handicappede

mere generelt, fordi der på daværende tidspunkt pågik overvejelser om modernise-

ring af reglerne.

Da der ikke var tale om en konkret mistanke imod et navngivent firma, blev der

imidlertid ikke indledt en egentlig tilsynssag på baggrund af henvendelsen fra

DDL. Den daværende minister blev heller ikke orienteret om sagen.

Resultater

Den gennemførte undersøgelse peger på flere forskellige udfordringer på området:

1) Reglerne giver mulighed for at hjemtage et større tilskud end de faktiske

udgifter til tegnsprogstolkningen.

2) Der er en uens administrations- og tilsynspraksis i kommunerne.

3) Reglerne indebærer en risiko for decideret misbrug af tilskud til tegn-

sprogstolkning.

Ad 1) Reglerne giver mulighed for større tilskud end faktiske udgifter

De konkrete henvendelser peger på, at de eksisterende regler - blandt andet i for-

hold til takstfastsættelsen og muligheden for selv at vælge tolk - giver mulighed

for, at man kan hjemtage et tilskud, der er langt højere end den faktiske udgift til

tolkeydelsen og dermed generere et overskud. Det kan fx ske gennem etablering af

tolkefirmaer med samme ejer, som de firmaer, hvor de døve er ansat. Det har med

undersøgelsen ikke været muligt at belyse, i hvilket omfang det sker, men dialogen

med kommunerne viser, at der i langt overvejende grad gives tilskud til eksternt

rekvireret tolkebistand efter Center for Døves høje timesatser og ikke efter den

lavere studentertimesats eller den overenskomstmæssige løn for tolke, som anven-

des, når tolken er ansat i samme firma, som den døve.

Undersøgelsen indikerer også, at der på Beskæftigelsesministeriets område - lige-

som på bl.a. Undervisningsministeriets - er en udfordring med betaling for aflyste

tolketimer. Der findes ikke centralt fastsatte regler herom, men blandt andre Center

for Døve indgår aftaler med udgangspunkt i, at rekvirenten skal betale for timer,

der aflyses op til fem dage før det aftalte tidspunkt. Dermed kan der opnås betaling

for en sådan aflyst time, selvom pågældende tolk i den mellemliggende periode

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

også er booket til og gennemfører tolkning for en anden kunde et andet sted

–

altså

en slags lovlig dobbeltfakturering.

Undersøgelsen peger også på, at prisstrukturen, hvor satsen afhænger af afstanden

til en enkelt leverandørs (Center for Døve) filialer, ikke altid er tidssvarende. For

andre leverandørers vedkommende muliggør takststrukturen hjemtagelse af den

højeste tilskudstakst, selvom transporttiden er ganske kort, når blot både tolk og

døv befinder sig langt fra et af Center for Døves tolkecentre. Også en sådan ”over-

fakturering”

mulig efter gældende regler.

Ad 2) Uens administrations- og tilsynspraksis

Undersøgelsen indikerer, at kommunernes administrationspraksis på området varie-

rer. Variationen vedrører blandt andet følgende tre overordnede områder:

a) Bevillingsprocedure

b) Refusion til virksomheden og udbetalinger af tilskud

c) Tilsyn med tolke og tolkefirmaer

Bevillingsprocedure

Der er forskellige procedurer og praksis for bevilling af tegnsprogstolkninger -

altså for hvordan ansøgninger om tilskud behandles

–

i kommunerne. I de tre be-

søgte kommuner er der ikke nedskrevne bevillingsprocedurer. Det er typisk en

nøgleperson på handicapområdet, der bevilger. I én af kommunerne drøftes sagerne

i teamet, og to af kommunerne anvender en særlig skabelon til registrering af an-

søgningerne, hvilket kan medvirke til en mere ensartet praksis indenfor kommunen,

hvis flere medarbejdere er involveret i bevillingsprocessen.

I én kommune stilles der krav om en grundigere beskrivelse af opgaverne, hvis der

ansøges om mange timer og dermed et større beløb, mens det ikke er tilfældet i de

to andre kommuner. Der findes ikke centralt fastsatte regler herom.

Der er også forskel på, om der gennemføres besøg på virksomheden, inden det

bevilgede antal timer fastsættes. Det fremgår af reglerne, at der skal følges op på

bevillingerne én gang om året, men kun én af de besøgte kommuner havde en fast

procedure for en sådan årlig opfølgning.

De besøgte kommuner oplyste, at hovedparten af deres bevillinger ligger mellem 1

og 9 timer ugentligt, og at der kun sjældent bevilges det maksimale antal på 20

timers tolkning pr. uge. Det kan dog være anderledes i andre kommuner.

Refusion til virksomheden og udbetalinger af tilskud

De besøgte kommuner oplyser alle, at de havde faste - om end ikke nødvendigvis

nedskrevne - procedurer i forbindelse med udbetaling af refusion eller tilskud til

virksomheden eller det udførende tegnsprogstolkefirma. Der er dog forskel på,

hvilke krav der stilles til faktureringen, herunder om det kræves, at det skal fremgå

præcist hvor og hvornår der er tolket, hvad der er tolket til, timepris, og om der var

mere end en tolk. Der er også forskel på, om der ved aflyste tolkninger gives op-

lysninger om det aflyste møde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne refunderer udgifterne månedligt eller kvartalvis bagud, og det er

altovervejende Center for Døves takster, der anvendes. De tre jobcentre kunne alle

oplyse, at de er opmærksomme på risikoen for om bevillingerne anvendes efter

reglerne, men også, at det kan være svært at følge op på, om de bevilgede tolketi-

mer rent faktisk er afholdt og dermed, om der er tolke og/eller tegnsprogstolkefir-

maer, der fakturerer timer til flere kommuner samtidig.

Tolke og tolkefirmaer

I de besøgte kommuner anvendes der generelt få forskellige tolkefirmaer, og det er

vurderingen, at der er ejersammenfald i de store firmaer i branchen. Det er altid den

døve selv, der vælger, og det er vurderingen, at en bedre kontrol med hvilke tolke-

firmaer der anvendes, vil kunne mindske risikoen for misbrug af bevillingerne.

Blandt andet Københavns Kommune har peget på, at man ved gennemførelse af

udbud på levering af tolkeydelser, vil have bedre mulighed for at styre og følge op

udbyderne af tolkeydelser.

Kommunerne oplyser, at der sjældent er tolke ansat i de virksomheder, hvor den

døve er ansat, og at tolken derfor rekvireres udefra, hvilket giver anledning til at

fakturere den høje timesats baseret på Center for Døves takster.

Opsamling

Undersøgelsen giver indtryk af, at der er en vis variation i kommunernes admini-

stration af området. Det gælder både med hensyn til den interne organisering, de

etablerede forretningsgange i forbindelse med bevilling og opfølgning herpå samt i

forbindelse med anmodning om og udbetaling af refusion/tilskud.

Der tegner sig således, på det foreliggende grundlag, ikke et meget klart billede af

hvordan kommunerne generelt administrerer området, og heller ikke entydige an-

befalinger af, hvordan området burde administreres.

Ad 3) Risiko for decideret misbrug af tilskud til tegnsprogstolkning

Undersøgelsen indikerer

–

sådan som det også er fremgået i pressen

–

at der er en

risiko for, at der foregår decideret svindel med eller misbrug af tilskud til tegn-

sprogstolkning.

Formodningerne om svindel vedrører bl.a. påstande om fakturering for fiktive tol-

keydelser, fordi tilsynet hermed er begrænset, sådan som det blandt andet fremgik

af en artikel i Danske Døves Ungdomsforbunds medlemsblad Visualis - og som det

også er beskrevet af Michael Skou Vestergaard, der har indrømmet, at han har mis-

brugt ordningen. En variation over denne type svindel er forlydender om, at der er

tolkefirmaer, der fakturerer to (eller flere) kommuner for de samme tolkeydelser.

Undersøgelsen peger på forskellige risikofaktorer, herunder takststrukturen på om-

rådet, at de døve frit kan vælge tolk, at det er vanskeligt at kontrollere faktiske

timetal for den afholdte tolkebistand samt at det er svært at have indseende med

ejerforholdene bag de firmaer, der henholdsvis tolker og tolkes for.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Bilag 1 - opsamling på Beskæftigelsesmini-

sterens møder med otte relevante aktører på

området

02-11-2018

J.nr. 2018 - 4974

CAP

Beskæftigelsesministeren har i perioden august-november 2018 afholdt en række

møder med følgende relevante aktører på tegnsprogstolkeområdet, som er kommet

med deres input til udfordringerne på området:



Dansk Døves Landsforbund

Danske Handicaporganisationer

Michael Skou Vestergaard

Center for Døve

Brancheforeningen for leverandører af dansk tegnsprogstolkning

Foreningen af Tegnsprogstolke (FTT)

SKOPOS

Der er modtaget følgende generelle tilbagemelding på de afholdte møder:



Der synes at være en generel opbakning til, at aktørerne støtter op om regerin-

gens initiativ fra udspillet

Færre regler og mindre bureaukrati i den offentlige

sektor,

om at der tages initiativ til, at der etableres én fælles indgang på tværs af

sektorområder til tolkning, så borgere med hørehandicap sikres en enkel, smidig

og bedre adgang til tolkning.



Flere aktørerne tilkendegiver, at denne løsning vil være en fordel for tolkebru-

gerne, da det kan være svært for den enkelte kommune at have tilstrækkelige

kompetencer på et forholdsvist begrænset område. Herudover mener de, at initi-

ativet kan medvirke til, at der skabes et bedre overblik over behovet på tværs af

kommunerne.

Mange af aktørerne har desuden nævnt, at der i dag sker en uhensigtsmæssig

brug af bevillinger til tegnsprogstolkninger, hvor der ikke koordineres angående

behovet for tolkning. Det er for eksempel tilfældet, når der afholdes møder,

hvor der kan være flere tolke fra forskellige kommuner, i stedet for én fælles

tolk.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Redegørelse af kommunernes administration af bevillinger til tegnsprogstolkning og forslag til bekendtgørelsesændring, fra beskæftigelsesministeren



Flere aktører har ligeledes givet udtryk for, at deres vurdering er, at svindlen på

området er begrænset.

Flere aktører har nævnt, at de ønsker en større gennemsigtighed om tolkenes

kompetencer, og at disse evt. fremgår af et centralt register.

Ligeledes nævner flere aktører, at de nuværende aflysningsfrister er til hindrer

for en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Flere aktører har nævnt, at det er vigtigt, at tolke sikres gode arbejdsvilkår, da

tolkemarkedet er et lille marked



Herudover har enkelte af aktørerne bl.a. fremhævet følgende udfordringer på om-

rådet:



Det nuværende samlede marked på ca. 3.000 tolkebrugere er faldende. Det ska-

ber bekymring for den fremtidige kvalitet i tolkningen.

Der er udfordringer med kvaliteten i tolkningen, da mange tolke skal dække

flere brede områder.

I enkelte kommuner er der udfordringer med at få betaling for gennemførte

tolketimer.

