BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Offentliggørelse af Rigsrevisionsundersøgelse om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

Offentliggørelse af Rigsrevisionsundersøgelse om jobcentrenes

effektivitet

CVR 10172748

Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Rigsrevisionen har udarbejdet en større undersøgelse om jobcentrenes effektivitet,

som statsrevisorerne har offentliggjort i dag onsdag d. 14. november.

Rigsrevisionen har undersøgt og vurderet, om Beskæftigelsesministeriet i tilstræk-

kelig grad har overvåget, analyseret og fulgt op på beskæftigelsesindsatsen i job-

centrene. Derudover har Rigsrevisionen undersøgt forbedringspotentialet i jobcen-

trene i forhold til at få flere ledige i beskæftigelse eller uddannelse ud fra deres ud-

gifter til beskæftigelsesindsatsen, herunder til jobcenterdriften.

Ministeriets overvågnings-, analyse-, og opfølgningsarbejde

Jeg noterer mig med tilfredshed, at Rigsrevisionen konkluderer, at Beskæftigel-

sesministeriets overvågning-, analyse

–

og opfølgningsarbejde i forhold til jobcen-

trene både er omfattende og tilstrækkelig. Jeg har som minister haft stort fokus på

at følge op på kommuner, hvor der observeres problemer med resultater eller im-

plementering. Det er vigtigt, at vi ikke accepterer, når borgerene ikke tilbydes den

indsats, som de er berettiget til.

Rigsrevisionen finder det ligeledes positivt, at ministeriet har gjort det muligt for et

jobcenter at sammenligne sine resultater med andre jobcentre. Som et led i dette

arbejde har jeg for nyligt, som en del af udmøntningen af aftalen om forenkling af

beskæftigelsesindsatsen, offentliggjort en benchmarkmodel for kommunernes re-

sultater.

Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet i højere grad inddrager job-

centrenes udgifter og effektivitet i sit opfølgnings- og analysearbejde vedr. jobcen-

trene. Konkret anbefaler Rigsrevisionen, at ministeriet vil lade udgifter indgå i den

løbende opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet har i dag ikke adgang til valide data om kommunernes

samlede udgifter til jobcentrene, idet administrative udgifter til f.eks. løn og husleje

finansieres via det kommunale bloktilskud.

Jeg har tilkendegivet overfor Rigsrevisionen, at jeg er åben for at undersøge mulig-

hederne for i højere grad at få adgang til data vedrørende jobcentrenes drift. Ram-

14. november 2018

J.nr.

2017 - 6107

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Offentliggørelse af Rigsrevisionsundersøgelse om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

merne for hvordan opfølgningen skal foregå, kan fastlægges, når mulighederne er

afsøgt, og drøftet med KL.

Rigsrevisionens analyse af jobcentrenes effektivitet og forbedringspotentiale

Rigsrevisionens analyse af jobcentrenes omkostningseffektivitet og løftevne, base-

rer sig på en rapport, som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd (VIVE). Rigsrevisionen rangerer jobcentrene efter hvilke jobcentre som er

mest effektive og har den højeste løfteevne samt hvilke jobcentre, der har de største

potentialer for at forbedre sig.

Rigsrevisionens analysemetode er væsentlig anderledes end Beskæftigelsesministe-

riets benchmarkingmodel. Resultaterne af de to analyser adskiller sig derfor også

på flere områder.

I Beskæftigelsesministeriets model, som bygger på et analysedesign fra VIVE, un-

dersøges det, om kommunerne løfter deres borgere ud af offentlig forsørgelse i det

omfang, som man kan forvente ud fra hver kommunens rammevilkår. Rigsrevisio-

nens analyse fokuserer derimod i højere grad på jobcentrenes effektivitet. Dvs. på

jobcentrenes resultater ud fra hvor mange ressourcer de afsætter til beskæftigelses-

indsatsen, og de sammenligner ikke kommunen med sig selv, men med den bedst

performende kommune indenfor hvert udgiftsområde. Rigsrevisionens metode gi-

ver efter min og ministeriets opfattelse nogle uforholdsmæssige og urealistiske for-

bedringspotentialer.

Det er herudover særligt vigtigt at nævne, Rigsrevisionens analyse ikke medtager

udgifterne til offentlig forsørgelse. De ser på driftsudgifterne til jobcentrenes be-

skæftigelsesindsats. Konsekvensen er, at Rigsrevisionens analyse ikke tager højde

for de øgede udgifter til offentlig forsørgelse, der vil være ved en utilstrækkelig ak-

tiv indsats, der bringer færre ledige væk fra offentlig forsørgelse. Samtidig tager

Rigsrevisionens analyse ikke højde for, at langsigtede investeringer i beskæftigel-

sesindsatsen kan føre til lavere udgifter på sigt, selvom det i første omgang øger

udgifterne.

Kommunerne skal efter min mening måles på, om de tilbyder borgerne en tilfreds-

stillende indsats med henblik på, at de faktisk kommer i beskæftigelse. Men i den

model som Rigsrevisionen anvender, kan kommuner der sparer

–

eller har lave ud-

gifter til indsatser

–

rent faktisk fremstå positivt. Jeg er interesseret i at måle job-

centrene på, hvor gode de er til at reducere antallet af offentligt forsørgede og

hjælpe borgerne til uddannelse eller beskæftigelse.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen