Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt
LIGESTILLINGSNOTAT
29-10-2018
J.nr. 2018 - 5138
CAL
Cecilie Kisling
Myndighed/Afsender
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson
Telefon
E-mail
Beskæftigelsesministeriet
1. januar 2019
Cecilie Kisling
72 20 50 34
Baggrund for loven
Regeringen har i sin Perspektiv- og Handlingsplan for Ligestilling 2018 af 27. fe-
bruar 2018 tilkendegivet, at man vil hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel
chikane efter ligebehandlingsloven. Regeringen ønsker derudover at tydeliggøre
det forbud mod seksuel chikane, som allerede findes i ligebehandlingsloven.
Lovforslagets formål
Lovforslaget ændrer ligebehandlingslovens §§ 4 og 14.
Ændringen af § 4 skal tjene to formål. Dels er det hensigten at gøre det lettere for
både arbejdsgivere og lønmodtagere at forstå forbuddet mod seksuel chikane i rela-
tion til arbejdsgiveres eksisterende pligter efter ligebehandlingsloven. Med den
nuværende formulering af § 4 er det ikke umiddelbart klart, at lige arbejdsvilkår
også omfatter forbud mod seksuel chikane. Dette kan man kun læse sig frem til i
lovens forarbejder og i retspraksis, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Dels ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det tydeligt, at der ved vurderingen
af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke
bør lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en om-
gangstone, som er seksuelt ladet. Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt
være uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejdsmæssig sammen-
hæng ikke være relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre sig på
en måde, der er seksuelt ladet. Det er derimod ikke med forslaget hensigten at æn-
dre på det almindelige princip om, at domstolene træffer afgørelser ud fra en kon-
kret vurdering af sagens omstændigheder.
Formålet med ændringen af § 14 er at understøtte det eksisterende forbud mod
seksuel chikane i ligebehandlingsloven og sende et tydeligt signal til domstole og
nævn om, at seksuel chikane er en særligt indgribende form for chikane. Hensigten
med indsættelsen af det nye stykke er, at godtgørelsesniveauerne i sager om seksu-