Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt
1967525_0001.png
Lovforslag nr.
L 93
Folketinget 2018-19
Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v.
(Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager
om seksuel chikane)
§1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8.
juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni
2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også for‐
bud mod sexchikane.«
2.
I
§ 14
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Har der været tale om en krænkelse i form af sex‐
chikane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godt‐
gørelsen.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på godtgørelse i
sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod
sexchikane, hvor overtrædelsen har fundet sted inden denne
lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder de tidli‐
gere gældende regler anvendelse.
BE007793
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-5138
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0002.png
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3.
Lovforslagets udformning
2.2.
Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.3.
Lovforslagets udformning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Sammenfattende skema
bejdede ligebehandlingsdirektiv. I den danske oversættelse
af direktivet er den engelske term "sexual harassment" over‐
sat til "sexchikane". I nærværende lovforslag anvendes i lov‐
bemærkningerne i stedet termen "seksuel chikane", idet det
dog understreges, at der alene er tale om en sproglig opdate‐
ring af termen "sexchikane", som ikke indebærer indholds‐
mæssige ændringer i ligebehandlingslovens definition på
sexchikane.
Definitionen af sexchikane i stk. 6 er udviklet via henstillin‐
ger mv., jf. Ministerrådets resolution af 29. maj 1990 om be‐
skyttelse af kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen
samt EU-Kommissionens henstilling 92/131/EØF af 27. no‐
vember 1991 om beskyttelse af kvinder og mænds værdig‐
hed på arbejdspladsen. Med definitionen i ligebehandlings‐
direktivet, nu det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv art.
2, stk. 1, litra c og d, angives det eksplicit i EU-retten, at
seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1. Indledning
I efteråret 2017 satte #MeToo-bevægelsen et globalt fokus
på problemet med seksuel chikane ikke kun i underhold‐
nings- og mediebrancherne, men også på almindelige ar‐
bejdspladser og generelt i samfundet.
Som et svar på dette fornyede fokus har regeringen i sin Per‐
spektiv- og Handlingsplan for Ligestilling 2018 af 27. febru‐
ar 2018 blandt flere initiativer, der skal medvirke til at be‐
kæmpe seksuel chikane på arbejdspladsen, tilkendegivet, at
man vil hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chi‐
kane efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Dette
lovforslag udmønter initiativet i Perspektiv- og Handlings‐
planen.
Regeringen har derudover besluttet, at det vil være hensigts‐
mæssigt at tydeliggøre det forbud mod seksuel chikane, som
allerede findes i ligebehandlingsloven. Derfor indeholder
lovforslaget også en præcisering af sammenhængen mellem
forbuddet mod seksuel chikane og arbejdsgivers pligt at give
lige arbejdsvilkår til mænd og kvinder.
Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførel‐
se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og er‐
hverv (omarbejdning), herefter kaldet det omarbejdede lige‐
behandlingsdirektiv.
Ligebehandlingslovens definition på seksuel chikane gen‐
nemfører definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d, i det omar‐
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane
2.1.1. Gældende ret
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane
som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt. En
persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd må
ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der ved-
rører den pågældende.
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sex‐
chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ik‐
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0003.png
3
keverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med
det formål eller den virkning at krænke en persons værdig‐
hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi‐
gende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver,
der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så
vidt angår arbejdsvilkår.
Der er delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane. Det føl‐
ger således af ligebehandlingslovens § 16 a, at hvis en per‐
son, der anser sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§
2-5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder,
som giver anledning til at formode, at der udøves direkte el‐
ler indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at
bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Der føres generelt ikke mange sager om seksuel chikane ef‐
ter ligebehandlingsloven. En analyse af retspraksis i sager
om seksuel chikane på arbejdspladsen foretaget af Aalborg
Universitet i oktober 2017 (Seksuel chikane på arbejdsplad‐
sen – Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst
& Lise Rolandsen Agustín, Aalborg Universitetsforslag) har
ved en gennemgang af data fra perioden 1988-2016 fundet
frem til knap 100 afgørelser på tværs af de civilretlige dom‐
stole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og faglig
voldgift.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om
ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe‐
handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter
for godtgørelse m.v.) fremgår det, at "det indfortolkes i lo‐
vens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en ar‐
bejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager
for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den
sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en
pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rå‐
dighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang
at sikre sine ansatte mod chikane." (Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, spalte 304).
Det gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren
selv, men også krænkelser begået af andre ansatte.
Nedenfor er nævnt en række eksempler fra retspraksis.
I en dom fra Sø- og Handelsretten fra 1992 (U 1993.331S)
fandt retten, at en hovmester havde udøvet seksuel chikane
over for en stewardesse både verbalt og fysisk ved bl.a. gen‐
tagne gange at have berørt hendes bryster og lår og at have
presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med ligebe‐
handlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et rederi,
hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederi‐
ets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og
havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som
han ikke havde overholdt.
I en dom fra Østre Landsret fra 2006 (Østre Landsrets dom
af 3. februar 2006, B-400-05) fandt retten, at en arbejdsgiver
havde udsat en landbrugselev for uønsket seksuel adfærd,
verbalt og fysisk, ved bl.a. at have berørt hendes bryster og
bagdel, og derved havde overtrådt ligebehandlingslovens §
4.
Vestre Landsret har i en sag fra 2015 (Vestre Landsrets dom
af 28. januar 2015, B-2116-13) afgjort, at en virksomheds‐
ejer (og arbejdsgiver) var ansvarlig for en mandlig ansats
krænkende handlinger overfor en elev, og at et krav om
godtgørelse efter ligebehandlingsloven derfor kunne rettes
mod virksomhedsejeren/arbejdsgiveren. Sagen vedrørte be‐
røringer under en massageøvelse, hvor eleven deltog som
model og var afklædt under øvelsen. Landsretten fandt, at
eleven havde påvist faktiske omstændigheder, som gav an‐
ledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indi‐
rekte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.
Da virksomhedsejeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at
ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, var sag‐
søger berettiget til en godtgørelse for ulovlig forskelsbe‐
handling på grund af køn, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf.
§ 4, jf. § 1, stk. 4 og 6.
Kravet om godtgørelse kunne rettes mod virksomhedsejeren
som arbejdsgiver for den mandlige ansatte, der var ansat
som leder og uddannelsesansvarlig for eleven, som efter sin
uddannelsesaftale skulle lade behandlinger udføre på egen
krop. Landsretten anså ikke den mandlige ansattes handlin‐
ger for sådanne abnorme handlinger, som virksomhedseje‐
ren ikke kunne påregne. Den mandlige ansatte havde derfor
ved sine handlinger pådraget virksomhedsejeren ansvar som
arbejdsgiver.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Der findes flere eksempler på sager, hvor domstolene har
lagt vægt på, at der generelt var et vist frisprog eller en ufor‐
mel omgangsform på arbejdspladsen, og derfor ikke har fun‐
det, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid
med ligebehandlingsloven.
I en sag fra Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 20. de‐
cember 2002, B-2524-01), hvor det var ubestridt, at en in‐
spektør var fremkommet med adskillige verbale ytringer om
seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til
grund, at den kvindelige ansatte i den sidste periode af an‐
sættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde‐
les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at
hun ikke tydeligt havde sagt fra over for inspektøren. Under
disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangs‐
tonen på arbejdspladsen fandtes det ikke godtgjort, at in‐
spektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen‐
de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven
var tilsidesat eller, at den kvindelige ansatte var krænket på
anden retsstridig måde.
I en anden sag om omgangstone, ligeledes fra Øster Lands‐
ret (Østre Landsrets dom af 2. december 2003, B-3540-02),
fandt retten ikke, at der var sket en overtrædelse af ligebe‐
handlingslovens § 4, idet retten lagde vægt på, at brød for‐
met som en penis og vittigheder med seksuelt indhold ikke
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0004.png
4
havde været af en karakter, at de af den pågældende kvinde‐
lige medarbejder i situationen var blevet eller havde kunnet
blive opfattet som seksuel chikane.
Derudover findes der en række sager om seksuel chikane af
elever i uddannelsesstillinger. I en sag fra Tvistighedsnæv‐
net (Tvistighedsnævnets kendelse af 21. november 2006 -
sag 14.2006) om seksuel chikane af en elev, fandt et flertal
af nævnsmedlemmer, at der alene var grundlag for at fastslå,
at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt udtrykket
"suttetøs" om eleven, men dette forhold alene fandtes ikke at
kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet af ligebe‐
handlingsloven. Eleven var derfor ikke berettiget til at op‐
hæve uddannelsesaftalen.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Beskæftigelsesministeriet ser med alvor på overtrædelser af
forbuddet mod seksuel chikane, og ønsker med ændringen
af § 4 samtidig at præcisere, at en "afslappet" eller "fri" om‐
gangsform på en arbejdsplads ikke betyder, at man som
medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd, som ville
blive anset for uacceptabel, hvis omgangstonen havde været
mere professionel eller restriktiv.
Der er et behov for at tydeliggøre det eksisterende forbud
mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven ved at styrke
koblingen mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk.
4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og
kvinder lige arbejdsvilkår.
I retspraksis er der flere eksempler på, at det, som af nogle
medarbejdere er oplevet som en krænkende og/eller seksuelt
ladet atmosfære på arbejdspladsen, af andre beskrives som
"almindelig sjov og fis" og en "god og familiær tone" eller
"en fri tone" (Tvistighedsnævnets kendelser af 2. juli 2014 -
sag 28.2013, og 19. juni 2012 - sag 45.2011).
I et svar til Retsudvalget i 2010 (REU alm del spørgsmål
773, 2009-10) om retspraksis i sager om seksuel chikane til‐
kendegav den daværende justitsminister på baggrund af en
udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet således blandt andet:
"I retspraksis er det ved vurderingen af, om der foreligger en
overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel
chikane, lagt vægt på bl.a. krænkelsens grovhed, passivitet
fra den krænkede, chikanørens gode tro, tonen og omgangs‐
tonen på arbejdspladsen mv."
Der er derfor et behov for at sikre, at der ikke ved vurderin‐
gen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med
ligebehandlingsloven, lægges vægt på, at der på den pågæl‐
dende arbejdsplads generelt er et frisprog, som er seksuelt
ladet. Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være
uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejds‐
mæssig sammenhæng ikke være relevant eller hensigtsmæs‐
sigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er sek‐
suelt ladet.
Det bør derfor ikke i vurderingen af, om der har fundet sek‐
suel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, tillægges
vægt, at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel
omgangsform. Omgangstonen på en arbejdsplads er ikke
den enkelte medarbejders valg, og den bør derfor ikke indgå
i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod sek‐
suel chikane er overtrådt.
2.1.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i ligebe‐
handlingslovens § 4, hvor det fastslås, at lige arbejdsvilkår
efter stk.1 også omfatter et forbud mod sexchikane, jf. § 1,
stk. 4 og 6.
Den foreslåede ændring vil betyde en kodificering af rets‐
praksis, så det fremover direkte fremgår af ligebehandlings‐
lovens § 4, at retten til lige arbejdsvilkår omfatter forbuddet
mod seksuel chikane som defineret i § 1, stk. 4 og 6.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærk‐
ningerne hertil.
2.2. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksu‐
el chikane
2.2.1. Gældende ret
I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin‐
cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der
er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde
fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En
ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen
af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som li‐
delse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan op‐
stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang
og tabets størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de
beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet
disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede
opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med‐
ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning
for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste el‐
ler erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbrydel‐
ser.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo‐
vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse
for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø‐
relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings‐
lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og
retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig
forfølgning).
Efter ligebehandlingslovens § 14 kan personer, hvis rettig‐
heder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilkendes en
godtgørelse.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0005.png
5
Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i det omarbejdede li‐
gebehandlingsdirektiv, hvorefter medlemsstaterne i deres
nationale retsorden skal indføre de nødvendige bestemmel‐
ser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørel‐
se efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er
påført en person som følge af forskelsbehandling på grund‐
lag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i
et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.
Der må ikke nationalt fastsættes et på forhånd fastsat maksi‐
mum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste
skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af for‐
skelsbehandling i direktivets betydning er, at den pågælden‐
des ansøgning ikke er blevet behandlet.
Analysen af retspraksis i sager om seksuel chikane på ar‐
bejdspladsen fra Aalborg Universitet viste, at gennemsnittet
for godtgørelser i 39 civilretlige sager fra perioden
1989-2015 var på 23.700 kr., hvilket også var det niveau ho‐
vedparten af godtgørelserne lå på i begyndelsen af 1990’er‐
ne. Gennemsnittet for godtgørelser i seks sager i Tvistig‐
hedsnævnet i perioden 1997-2014 var 23.300 kr. Det samle‐
de billede på tværs af civilretter og nævn er altså, at der over
en periode på 33 år stort set ikke har været nogen stigning i
godtgørelsernes niveau. Når man tager prisudviklingen i be‐
tragtning, er der tværtimod tale om et fald. Hvis godtgørel‐
serne var fulgt med prisudviklingen, så skulle niveauet i dag
ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret købekraft.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Hensigten med ændringen af ligebehandlingslovens § 14 er
som udgangspunkt at forhøje godtgørelsesniveauet i sager
om seksuel chikane med en tredjedel i forhold til det nuvæ‐
rende gennemsnitlige niveau.
Derfor foreslås det, at der i bestemmelsen gives mulighed
for at hæve godtgørelsesniveauet med henvisning til, at der
er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod
seksuel chikane.
Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet er udtryk for et stærkt
politisk ønske om at signalere, at seksuel chikane er en sær‐
lig indgribende form for chikane.
Udover at udmønte regeringens initiativ i Perspektiv- og
Handlingsplanen for Ligestilling ligger forslaget i forlængel‐
se af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvorved tort‐
godtgørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle overgreb
blev forhøjet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i
sager om fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere
1/3. Udspillet, som blev vedtaget ved lov nr. 140 af 28. fe‐
bruar 2018, indebærer således, at f.eks. tortgodtgørelsen for
forsøg på voldtægt blev hævet med 1/3 fra et niveau på ca.
30.000-40.000 kr.
Derudover ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det
klart, at domstolene ved udmålingen af godtgørelse efter li‐
gebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane fremo‐
ver bør tage hensyn til lønudviklingen. Dette har til formål
at sikre, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-
niveau.
Forslaget vil have som konsekvens, at der i sager om seksu‐
el chikane vil kunne blive tildelt højere godtgørelser end i
sager om anden form for chikane efter ligebehandlingslo‐
ven. Det kan endvidere potentielt medføre, at godtgørelses‐
niveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i
forhold til øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven,
funktionærloven mv.
2.2.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i § 14,
hvorefter det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges
vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf.
§ 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane.
Tilføjelsen i det nye stk. 2, hvorefter det ved fastsættelsen af
godtgørelser kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret
en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod
sexchikane, indebærer, at domstolene ved vurderingen af
godtgørelsen i sager om overtrædelse af ligebehandlingslo‐
vens § 4 kan lægge vægt på, at seksuel chikane er en skær‐
pende omstændighed.
Det foreslås således, at godtgørelsesniveauet i sager om sek‐
suel chikane forhøjes med en tredjedel i forhold til det nu‐
værende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på 23.700 kr.
Domstole og nævn kan ved fremtidige udmålinger af godt‐
gørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel
chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling
i deres beregninger/overvejelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærk‐
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven‐
ser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har ingen
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi‐
nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0006.png
6
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebe‐
handlingsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet
om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvin‐
der i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd‐
ning)).
De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet
for godtgørelse i sager om seksuel chikane har ikke betyd‐
ning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til det
omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august
2018 til den 21. september 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
9. Sammenfattende skema
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen‐
tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Ar‐
bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er‐
hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),
Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dan‐
ske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor‐
ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie
Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive‐
re (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), In‐
stitut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjeneste‐
mænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Ar‐
bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producent‐
foreningen og Sundhedskartellet.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser /merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv omfang)
ja, angiv omfang)
Staten: Ingen
Staten: Ingen
Kommunerne: Ingen
Regionerne: Ingen
Ingen
Kommunerne: Ingen
Regionerne: Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er‐ Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for
og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning).
De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager om
seksuel chikane har ikke betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold
til direktiv 2006/54/EF.
Er i strid med de fem principper
JA
Nej
for implementering af erhvervs‐
rettet EU-regulering /Går videre
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0007.png
7
end minimumskrav i EU-regule‐
ring (sæt X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det følger af ligebehandlingsloven § 4, at enhver arbejdsgi‐
ver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem li‐
ge for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved af‐
skedigelse.
Reglerne om ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår i
§ 4 udspringer af tidligere ligebehandlingsdirektivs artikel 5,
som nu findes i det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs
artikel 14, stk.1, litra c.
§ 4 i ligebehandlingsloven gælder som udgangspunkt ar‐
bejdsvilkår af enhver art. Ved arbejdsvilkår forstås det sam‐
lede sæt af forhold, medarbejderne på en arbejdsplads er un‐
derlagt, og kan bestå af en lang række delelementer såsom
fx arbejdstid, lønvilkår og personalegoder. Arbejdsgiveren
kan som et led i ledelsesretten ensidigt fastsætte vilkårene
for arbejdet, dog med respekt for de overenskomstmæssige
eller individuelt aftalte arbejdsvilkår. Ligeledes er det en ge‐
nerel pligt efter lovens § 4, at arbejdsgiveren udøver ledel‐
sesretten på en kønsneutral måde.
Forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingslovens § 1,
stk. 4, indfortolkes i retspraksis i lovens § 4. Efter retsprak‐
sis anses en arbejdsgiver således at være forpligtet til i rime‐
ligt omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane. Det
gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren selv,
men efter omstændighederne også krænkelser begået af an‐
dre ansatte. Ligebehandlingslovens § 4 anses i praksis for
overtrådt, når en ansat udsættes for seksuelle krænkelser i
arbejdssituationen, således som seksuel chikane er defineret
i lovens § 1, stk. 6. Det fremgår heraf, at der foreligger sex‐
chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ik‐
keverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med
det formål eller den virkning at krænke en persons værdig‐
hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi‐
gende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Sexchikane defineres i EU-retten og i ligebehandlingslovens
§ 1, stk. 6, som "enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal
eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål
eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig
ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmy‐
gende eller ubehageligt klima".
Der findes flere eksempler på sager, hvor domstole eller
nævn har lagt vægt på, at der generelt var et vist frisprog el‐
ler en uformel omgangsform på arbejdspladsen, og derfor
ikke har fundet, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chi‐
kane i strid med ligebehandlingsloven. Det gælder blandt
andet i sag nr. 14.2006 fra Tvistighedsnævnet, hvor et flertal
af nævnsmedlemmer fandt, at der alene var grundlag for at
fastslå, at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt ud‐
trykket "suttetøs" om eleven, men dette forhold alene fand‐
tes ikke at kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet
af ligebehandlingsloven. Eleven var derfor ikke berettiget til
at ophæve uddannelsesaftalen.
I en sag fra Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 20. de‐
cember 2002, B-2524-01), hvor det var ubestridt, at en in‐
spektør var fremkommet med adskillige verbale ytringer om
seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til
grund, at den kvindelige ansatte i den sidste periode af an‐
sættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde‐
les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at
hun ikke tydeligt havde sagt fra over for inspektøren. Under
disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangs‐
tonen på arbejdspladsen fandtes det ikke godtgjort, at in‐
spektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen‐
de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven
var tilsidesat eller, at den kvindelige ansatte var krænket på
anden retsstridig måde.
Det foreslås, at der i ligebehandlingslovens § 4 indsættes et
nyt
stk. 2,
hvoraf det fremgår, at lige arbejdsvilkår, jf. § 4,
stk. 1, også omfatter et forbud mod sexchikane jf. § 1, stk. 4
og 6. Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestem‐
melsen er at kodificere retspraksis, så det fremover direkte
fremgår af ligebehandlingslovens § 4, at retten til lige ar‐
bejdsvilkår omfatter forbud mod seksuel chikane som defi‐
neret i § 1, stk. 4 og 6. Med forslaget vil det således fremgå
eksplicit af bestemmelsen, at kravet om, at arbejdsgiver skal
behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvil‐
kår, også omfatter et forbud mod seksuel chikane.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres sammenhængen
mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og
arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige
arbejdsvilkår.
Den foreslåede ændring skal tjene to formål. Dels er det
hensigten at gøre det lettere for både ar-bejdsgivere og løn‐
modtagere at forstå forbuddet mod seksuel chikane i relation
til arbejdsgiveres eksisterende pligter efter ligebehandlings‐
loven. Med den nuværende formulering af § 4 er det ikke
umiddelbart klart, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud
mod seksuel chikane. Dette kan man kun læse sig frem til i
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0008.png
8
lovens forarbejder og i retspraksis, hvilket ikke er hensigts‐
mæssigt.
Dels ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det tydeligt, at
der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane
sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt
på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en
omgangstone, som er seksuelt ladet. Omgangsformen på en
arbejdsplads kan godt være uformel uden at være seksuelt
ladet, og det vil i en arbejdsmæssig sammenhæng ikke være
relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre
sig på en måde, der er seksuelt ladet. Det er derimod ikke
med forslaget hensigten at ændre på det almindelige princip
om, at domstolene træffer afgørelser ud fra en konkret vur‐
dering af sagens omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 2.
Ligebehandlingslovens § 14 indeholder en regel om godtgø‐
relse. Det følger af § 14 i loven, at der kan tilkendes en
godtgørelse til personer, hvis rettigheder er krænkede ved
overtrædelse af lovens §§ 2-5 om ligebehandling af mænd
og kvinder på arbejdsmarkedet.
Det indebærer blandt andet, at såfremt en arbejdsgiver i en
ansættelsessituation ikke behandler mænd og kvinder lige,
jf. lovens § 2, som forbyder arbejdsgivere at forskelsbehand‐
le på grund af køn ved ansættelse mv., vil arbejdsgiveren
kunne pålægges at betale den forurettede en godtgørelse, jf.
§ 14.
Efter lovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger
mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår ar‐
bejdsvilkår. Forbuddet mod seksuel chikane indfortolkes i
retspraksis i ligebehand-lingslovens § 4. Det indebærer, at
der i sager om seksuel chikane efter lovens § 4 om arbejds‐
givers pligt til at behandle mænd og kvinder lige for så vidt
angår arbejdsvilkår kan tilkendes godtgørelse efter lovens §
14.
Selvom ligebehandlingslovens § 14 ikke indeholder noget
maksimum for godtgørelsens størrelse, så viser en analyse af
retspraksis i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen fra
Aalborg Universitet, at gennemsnittet for godtgørelser i 39
civilretlige sager fra perioden 1989-2015 var på 23.700 kr.,
hvilket også var det niveau, hovedparten af godtgørelserne
lå på i begyndelsen af 1990’erne. Gennemsnittet for godtgø‐
relser i seks sager i Tvistighedsnævnet i perioden 1997-2014
var 23.300 kr. Det samlede billede på tværs af civilretter og
nævn er altså, at der over en periode på 33 år stort set ikke
har været nogen stigning i godtgørelsernes niveau. Når man
tager prisudviklingen i betragtning, er der tværtimod tale om
et fald. Hvis godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen,
så skulle niveauet i dag ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret
købekraft.
Det foreslås, at der i § 14 indsættes et nyt
stk. 2,
hvorefter
der gives mulighed for, at det ved fastlæggelsen af godtgø‐
relse i sager om seksuel chikane kan tillægges vægt, at
krænkelsen har indebåret en overtrædelse af lovens § 4, jf. §
1, stk. 4 og 6, om forbud mod seksuel chikane.
Forslaget indebærer, at godtgørelsesniveauet i sager om sek‐
suel chikane kan hæves med henvisning til, at der er sket
overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel
chikane, og er et signal om, at seksuel chikane er en særlig
indgribende form for chikane.
Formålet med den foreslåede ændring af § 14 er at under‐
støtte det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebe‐
handlingsloven og sende et tydeligt signal til domstole og
nævn om, at seksuel chikane er en særligt indgribende form
for chikane. Ændringen ligger således i forlængelse af den
styrkede kobling mellem forbuddet mod seksuel chikane i §
1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give
mænd og kvinder lige arbejdsvilkår.
Hensigten med indsættelsen af det nye stykke er, at godtgø‐
relsesniveauerne i sager om seksuel chikane skal forhøjes
med en tredjedel i forhold til det nuværende gennemsnitlige
godtgørelsesniveau på 23.700 kr.
Ved forhøjelsen af godtgørelsen i forhold til det nuværende
gennemsnitlige godtgørelsesniveau tages der højde for, at
det gennemsnitlige niveau for godtgørelser i sager om sek‐
suel chikane ikke har fulgt med pris- og lønudviklingen.
Derudover forudsættes det, at der ved tilkendelse af godtgø‐
relser efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel
chikane fremover tages hensyn til den almindelige lønudvik‐
ling, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 15. Her‐
ved sikres det, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, finder anven‐
delse på godtgørelse i sager om overtrædelse af ligebehand‐
lingslovens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen
har fundet sted efter lovens ikrafttræden.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0009.png
9
Det betyder, at lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendel‐
se på sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens for‐
bud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har fundet
sted før lovens ikrafttræden, selvom sagen rejses og afgøres
efter lovens ikrafttræden.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem‐
går af ligebehandlingslovens § 21, at denne ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967525_0010.png
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni
2011, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni
2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende æn‐
dringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud
mod sexchikane.«
§ 4.
Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder,
skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette
gælder også ved afskedigelse.
§ 14.
Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædel‐
se af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.
2.
I
§ 14
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi‐
kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø‐
relsen.«