BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Lovforslag nr.

L 93

Folketinget 2018-19

Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v.

(Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager

om seksuel chikane)

§1

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8.

juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni

2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende

ændringer:

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også for‐

bud mod sexchikane.«

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Har der været tale om en krænkelse i form af sex‐

chikane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godt‐

gørelsen.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på godtgørelse i

sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod

sexchikane, hvor overtrædelsen har fundet sted inden denne

lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder de tidli‐

gere gældende regler anvendelse.

BE007793

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-5138

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3.

Lovforslagets udformning

2.2.

Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3.

Lovforslagets udformning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

bejdede ligebehandlingsdirektiv. I den danske oversættelse

af direktivet er den engelske term "sexual harassment" over‐

sat til "sexchikane". I nærværende lovforslag anvendes i lov‐

bemærkningerne i stedet termen "seksuel chikane", idet det

dog understreges, at der alene er tale om en sproglig opdate‐

ring af termen "sexchikane", som ikke indebærer indholds‐

mæssige ændringer i ligebehandlingslovens definition på

sexchikane.

Definitionen af sexchikane i stk. 6 er udviklet via henstillin‐

ger mv., jf. Ministerrådets resolution af 29. maj 1990 om be‐

skyttelse af kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen

samt EU-Kommissionens henstilling 92/131/EØF af 27. no‐

vember 1991 om beskyttelse af kvinder og mænds værdig‐

hed på arbejdspladsen. Med definitionen i ligebehandlings‐

direktivet, nu det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv art.

2, stk. 1, litra c og d, angives det eksplicit i EU-retten, at

seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet.

1. Indledning

I efteråret 2017 satte #MeToo-bevægelsen et globalt fokus

på problemet med seksuel chikane ikke kun i underhold‐

nings- og mediebrancherne, men også på almindelige ar‐

bejdspladser og generelt i samfundet.

Som et svar på dette fornyede fokus har regeringen i sin Per‐

spektiv- og Handlingsplan for Ligestilling 2018 af 27. febru‐

ar 2018 blandt flere initiativer, der skal medvirke til at be‐

kæmpe seksuel chikane på arbejdspladsen, tilkendegivet, at

man vil hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chi‐

kane efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Dette

lovforslag udmønter initiativet i Perspektiv- og Handlings‐

planen.

Regeringen har derudover besluttet, at det vil være hensigts‐

mæssigt at tydeliggøre det forbud mod seksuel chikane, som

allerede findes i ligebehandlingsloven. Derfor indeholder

lovforslaget også en præcisering af sammenhængen mellem

forbuddet mod seksuel chikane og arbejdsgivers pligt at give

lige arbejdsvilkår til mænd og kvinder.

Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførel‐

se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af

mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og er‐

hverv (omarbejdning), herefter kaldet det omarbejdede lige‐

behandlingsdirektiv.

Ligebehandlingslovens definition på seksuel chikane gen‐

nemfører definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d, i det omar‐

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane

2.1.1. Gældende ret

Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane

som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt. En

persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd må

ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der ved-

rører den pågældende.

Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sex‐

chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ik‐

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

keverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med

det formål eller den virkning at krænke en persons værdig‐

hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi‐

gende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver,

der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så

vidt angår arbejdsvilkår.

Der er delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane. Det føl‐

ger således af ligebehandlingslovens § 16 a, at hvis en per‐

son, der anser sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§

2-5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der udøves direkte el‐

ler indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at

bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der føres generelt ikke mange sager om seksuel chikane ef‐

ter ligebehandlingsloven. En analyse af retspraksis i sager

om seksuel chikane på arbejdspladsen foretaget af Aalborg

Universitet i oktober 2017 (Seksuel chikane på arbejdsplad‐

sen – Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst

& Lise Rolandsen Agustín, Aalborg Universitetsforslag) har

ved en gennemgang af data fra perioden 1988-2016 fundet

frem til knap 100 afgørelser på tværs af de civilretlige dom‐

stole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og faglig

voldgift.

Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om

ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe‐

handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter

for godtgørelse m.v.) fremgår det, at "det indfortolkes i lo‐

vens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en ar‐

bejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager

for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den

sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en

pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rå‐

dighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang

at sikre sine ansatte mod chikane." (Folketingstidende

2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, spalte 304).

Det gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren

selv, men også krænkelser begået af andre ansatte.

Nedenfor er nævnt en række eksempler fra retspraksis.

I en dom fra Sø- og Handelsretten fra 1992 (U 1993.331S)

fandt retten, at en hovmester havde udøvet seksuel chikane

over for en stewardesse både verbalt og fysisk ved bl.a. gen‐

tagne gange at have berørt hendes bryster og lår og at have

presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med ligebe‐

handlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et rederi,

hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederi‐

ets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og

havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som

han ikke havde overholdt.

I en dom fra Østre Landsret fra 2006 (Østre Landsrets dom

af 3. februar 2006, B-400-05) fandt retten, at en arbejdsgiver

havde udsat en landbrugselev for uønsket seksuel adfærd,

verbalt og fysisk, ved bl.a. at have berørt hendes bryster og

bagdel, og derved havde overtrådt ligebehandlingslovens §

Vestre Landsret har i en sag fra 2015 (Vestre Landsrets dom

af 28. januar 2015, B-2116-13) afgjort, at en virksomheds‐

ejer (og arbejdsgiver) var ansvarlig for en mandlig ansats

krænkende handlinger overfor en elev, og at et krav om

godtgørelse efter ligebehandlingsloven derfor kunne rettes

mod virksomhedsejeren/arbejdsgiveren. Sagen vedrørte be‐

røringer under en massageøvelse, hvor eleven deltog som

model og var afklædt under øvelsen. Landsretten fandt, at

eleven havde påvist faktiske omstændigheder, som gav an‐

ledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indi‐

rekte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.

Da virksomhedsejeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at

ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, var sag‐

søger berettiget til en godtgørelse for ulovlig forskelsbe‐

handling på grund af køn, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf.

§ 4, jf. § 1, stk. 4 og 6.

Kravet om godtgørelse kunne rettes mod virksomhedsejeren

som arbejdsgiver for den mandlige ansatte, der var ansat

som leder og uddannelsesansvarlig for eleven, som efter sin

uddannelsesaftale skulle lade behandlinger udføre på egen

krop. Landsretten anså ikke den mandlige ansattes handlin‐

ger for sådanne abnorme handlinger, som virksomhedseje‐

ren ikke kunne påregne. Den mandlige ansatte havde derfor

ved sine handlinger pådraget virksomhedsejeren ansvar som

arbejdsgiver.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Der findes flere eksempler på sager, hvor domstolene har

lagt vægt på, at der generelt var et vist frisprog eller en ufor‐

mel omgangsform på arbejdspladsen, og derfor ikke har fun‐

det, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid

med ligebehandlingsloven.

I en sag fra Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 20. de‐

cember 2002, B-2524-01), hvor det var ubestridt, at en in‐

spektør var fremkommet med adskillige verbale ytringer om

seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til

grund, at den kvindelige ansatte i den sidste periode af an‐

sættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde‐

les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at

hun ikke tydeligt havde sagt fra over for inspektøren. Under

disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangs‐

tonen på arbejdspladsen fandtes det ikke godtgjort, at in‐

spektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen‐

de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven

var tilsidesat eller, at den kvindelige ansatte var krænket på

anden retsstridig måde.

I en anden sag om omgangstone, ligeledes fra Øster Lands‐

ret (Østre Landsrets dom af 2. december 2003, B-3540-02),

fandt retten ikke, at der var sket en overtrædelse af ligebe‐

handlingslovens § 4, idet retten lagde vægt på, at brød for‐

met som en penis og vittigheder med seksuelt indhold ikke

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

havde været af en karakter, at de af den pågældende kvinde‐

lige medarbejder i situationen var blevet eller havde kunnet

blive opfattet som seksuel chikane.

Derudover findes der en række sager om seksuel chikane af

elever i uddannelsesstillinger. I en sag fra Tvistighedsnæv‐

net (Tvistighedsnævnets kendelse af 21. november 2006 -

sag 14.2006) om seksuel chikane af en elev, fandt et flertal

af nævnsmedlemmer, at der alene var grundlag for at fastslå,

at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt udtrykket

"suttetøs" om eleven, men dette forhold alene fandtes ikke at

kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet af ligebe‐

handlingsloven. Eleven var derfor ikke berettiget til at op‐

hæve uddannelsesaftalen.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet ser med alvor på overtrædelser af

forbuddet mod seksuel chikane, og ønsker med ændringen

af § 4 samtidig at præcisere, at en "afslappet" eller "fri" om‐

gangsform på en arbejdsplads ikke betyder, at man som

medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd, som ville

blive anset for uacceptabel, hvis omgangstonen havde været

mere professionel eller restriktiv.

Der er et behov for at tydeliggøre det eksisterende forbud

mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven ved at styrke

koblingen mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk.

4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og

kvinder lige arbejdsvilkår.

I retspraksis er der flere eksempler på, at det, som af nogle

medarbejdere er oplevet som en krænkende og/eller seksuelt

ladet atmosfære på arbejdspladsen, af andre beskrives som

"almindelig sjov og fis" og en "god og familiær tone" eller

"en fri tone" (Tvistighedsnævnets kendelser af 2. juli 2014 -

sag 28.2013, og 19. juni 2012 - sag 45.2011).

I et svar til Retsudvalget i 2010 (REU alm del spørgsmål

773, 2009-10) om retspraksis i sager om seksuel chikane til‐

kendegav den daværende justitsminister på baggrund af en

udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet således blandt andet:

"I retspraksis er det ved vurderingen af, om der foreligger en

overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel

chikane, lagt vægt på bl.a. krænkelsens grovhed, passivitet

fra den krænkede, chikanørens gode tro, tonen og omgangs‐

tonen på arbejdspladsen mv."

Der er derfor et behov for at sikre, at der ikke ved vurderin‐

gen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med

ligebehandlingsloven, lægges vægt på, at der på den pågæl‐

dende arbejdsplads generelt er et frisprog, som er seksuelt

ladet. Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være

uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejds‐

mæssig sammenhæng ikke være relevant eller hensigtsmæs‐

sigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er sek‐

suelt ladet.

Det bør derfor ikke i vurderingen af, om der har fundet sek‐

suel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, tillægges

vægt, at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel

omgangsform. Omgangstonen på en arbejdsplads er ikke

den enkelte medarbejders valg, og den bør derfor ikke indgå

i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod sek‐

suel chikane er overtrådt.

2.1.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i ligebe‐

handlingslovens § 4, hvor det fastslås, at lige arbejdsvilkår

efter stk.1 også omfatter et forbud mod sexchikane, jf. § 1,

stk. 4 og 6.

Den foreslåede ændring vil betyde en kodificering af rets‐

praksis, så det fremover direkte fremgår af ligebehandlings‐

lovens § 4, at retten til lige arbejdsvilkår omfatter forbuddet

mod seksuel chikane som defineret i § 1, stk. 4 og 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærk‐

ningerne hertil.

2.2. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksu‐

el chikane

2.2.1. Gældende ret

I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin‐

cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der

er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde

fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En

ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen

af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som li‐

delse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan op‐

stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang

og tabets størrelse.

Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de

beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet

disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede

opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med‐

ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning

for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste el‐

ler erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbrydel‐

ser.

Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo‐

vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse

for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø‐

relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings‐

lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og

retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig

forfølgning).

Efter ligebehandlingslovens § 14 kan personer, hvis rettig‐

heder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilkendes en

godtgørelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i det omarbejdede li‐

gebehandlingsdirektiv, hvorefter medlemsstaterne i deres

nationale retsorden skal indføre de nødvendige bestemmel‐

ser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørel‐

se efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er

påført en person som følge af forskelsbehandling på grund‐

lag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i

et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.

Der må ikke nationalt fastsættes et på forhånd fastsat maksi‐

mum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste

skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af for‐

skelsbehandling i direktivets betydning er, at den pågælden‐

des ansøgning ikke er blevet behandlet.

Analysen af retspraksis i sager om seksuel chikane på ar‐

bejdspladsen fra Aalborg Universitet viste, at gennemsnittet

for godtgørelser i 39 civilretlige sager fra perioden

1989-2015 var på 23.700 kr., hvilket også var det niveau ho‐

vedparten af godtgørelserne lå på i begyndelsen af 1990’er‐

ne. Gennemsnittet for godtgørelser i seks sager i Tvistig‐

hedsnævnet i perioden 1997-2014 var 23.300 kr. Det samle‐

de billede på tværs af civilretter og nævn er altså, at der over

en periode på 33 år stort set ikke har været nogen stigning i

godtgørelsernes niveau. Når man tager prisudviklingen i be‐

tragtning, er der tværtimod tale om et fald. Hvis godtgørel‐

serne var fulgt med prisudviklingen, så skulle niveauet i dag

ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret købekraft.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Hensigten med ændringen af ligebehandlingslovens § 14 er

som udgangspunkt at forhøje godtgørelsesniveauet i sager

om seksuel chikane med en tredjedel i forhold til det nuvæ‐

rende gennemsnitlige niveau.

Derfor foreslås det, at der i bestemmelsen gives mulighed

for at hæve godtgørelsesniveauet med henvisning til, at der

er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod

seksuel chikane.

Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet er udtryk for et stærkt

politisk ønske om at signalere, at seksuel chikane er en sær‐

lig indgribende form for chikane.

Udover at udmønte regeringens initiativ i Perspektiv- og

Handlingsplanen for Ligestilling ligger forslaget i forlængel‐

se af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvorved tort‐

godtgørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle overgreb

blev forhøjet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i

sager om fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere

1/3. Udspillet, som blev vedtaget ved lov nr. 140 af 28. fe‐

bruar 2018, indebærer således, at f.eks. tortgodtgørelsen for

forsøg på voldtægt blev hævet med 1/3 fra et niveau på ca.

30.000-40.000 kr.

Derudover ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det

klart, at domstolene ved udmålingen af godtgørelse efter li‐

gebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane fremo‐

ver bør tage hensyn til lønudviklingen. Dette har til formål

at sikre, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-

niveau.

Forslaget vil have som konsekvens, at der i sager om seksu‐

el chikane vil kunne blive tildelt højere godtgørelser end i

sager om anden form for chikane efter ligebehandlingslo‐

ven. Det kan endvidere potentielt medføre, at godtgørelses‐

niveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i

forhold til øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven,

funktionærloven mv.

2.2.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i § 14,

hvorefter det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges

vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf.

§ 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane.

Tilføjelsen i det nye stk. 2, hvorefter det ved fastsættelsen af

godtgørelser kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret

en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod

sexchikane, indebærer, at domstolene ved vurderingen af

godtgørelsen i sager om overtrædelse af ligebehandlingslo‐

vens § 4 kan lægge vægt på, at seksuel chikane er en skær‐

pende omstændighed.

Det foreslås således, at godtgørelsesniveauet i sager om sek‐

suel chikane forhøjes med en tredjedel i forhold til det nu‐

værende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på 23.700 kr.

Domstole og nævn kan ved fremtidige udmålinger af godt‐

gørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel

chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling

i deres beregninger/overvejelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærk‐

ningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven‐

ser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har ingen

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi‐

nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐

kvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebe‐

handlingsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet

om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvin‐

der i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd‐

ning)).

De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet

for godtgørelse i sager om seksuel chikane har ikke betyd‐

ning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til det

omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august

2018 til den 21. september 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

9. Sammenfattende skema

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen‐

tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen

ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Ar‐

bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er‐

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),

Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dan‐

ske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor‐

ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie

Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive‐

re (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), In‐

stitut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjeneste‐

mænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Ar‐

bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),

Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producent‐

foreningen og Sundhedskartellet.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser /merudgifter (hvis

(hvis ja, angiv omfang)

ja, angiv omfang)

Staten: Ingen

Kommunerne: Ingen

Regionerne: Ingen

Ingen

Kommunerne: Ingen

Regionerne: Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐ Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for

og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv

(omarbejdning).

De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager om

seksuel chikane har ikke betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold

til direktiv 2006/54/EF.

Er i strid med de fem principper

Nej

for implementering af erhvervs‐

rettet EU-regulering /Går videre

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

end minimumskrav i EU-regule‐

ring (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det følger af ligebehandlingsloven § 4, at enhver arbejdsgi‐

ver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem li‐

ge for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved af‐

skedigelse.

Reglerne om ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår i

§ 4 udspringer af tidligere ligebehandlingsdirektivs artikel 5,

som nu findes i det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs

artikel 14, stk.1, litra c.

§ 4 i ligebehandlingsloven gælder som udgangspunkt ar‐

bejdsvilkår af enhver art. Ved arbejdsvilkår forstås det sam‐

lede sæt af forhold, medarbejderne på en arbejdsplads er un‐

derlagt, og kan bestå af en lang række delelementer såsom

fx arbejdstid, lønvilkår og personalegoder. Arbejdsgiveren

kan som et led i ledelsesretten ensidigt fastsætte vilkårene

for arbejdet, dog med respekt for de overenskomstmæssige

eller individuelt aftalte arbejdsvilkår. Ligeledes er det en ge‐

nerel pligt efter lovens § 4, at arbejdsgiveren udøver ledel‐

sesretten på en kønsneutral måde.

Forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingslovens § 1,

stk. 4, indfortolkes i retspraksis i lovens § 4. Efter retsprak‐

sis anses en arbejdsgiver således at være forpligtet til i rime‐

ligt omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane. Det

gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren selv,

men efter omstændighederne også krænkelser begået af an‐

dre ansatte. Ligebehandlingslovens § 4 anses i praksis for

overtrådt, når en ansat udsættes for seksuelle krænkelser i

arbejdssituationen, således som seksuel chikane er defineret

i lovens § 1, stk. 6. Det fremgår heraf, at der foreligger sex‐

chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ik‐

keverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med

det formål eller den virkning at krænke en persons værdig‐

hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi‐

gende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Sexchikane defineres i EU-retten og i ligebehandlingslovens

§ 1, stk. 6, som "enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal

eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål

eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig

ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmy‐

gende eller ubehageligt klima".

Der findes flere eksempler på sager, hvor domstole eller

nævn har lagt vægt på, at der generelt var et vist frisprog el‐

ler en uformel omgangsform på arbejdspladsen, og derfor

ikke har fundet, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chi‐

kane i strid med ligebehandlingsloven. Det gælder blandt

andet i sag nr. 14.2006 fra Tvistighedsnævnet, hvor et flertal

af nævnsmedlemmer fandt, at der alene var grundlag for at

fastslå, at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt ud‐

trykket "suttetøs" om eleven, men dette forhold alene fand‐

tes ikke at kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet

af ligebehandlingsloven. Eleven var derfor ikke berettiget til

at ophæve uddannelsesaftalen.

I en sag fra Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 20. de‐

cember 2002, B-2524-01), hvor det var ubestridt, at en in‐

spektør var fremkommet med adskillige verbale ytringer om

seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til

grund, at den kvindelige ansatte i den sidste periode af an‐

sættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde‐

les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at

hun ikke tydeligt havde sagt fra over for inspektøren. Under

disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangs‐

tonen på arbejdspladsen fandtes det ikke godtgjort, at in‐

spektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen‐

de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven

var tilsidesat eller, at den kvindelige ansatte var krænket på

anden retsstridig måde.

Det foreslås, at der i ligebehandlingslovens § 4 indsættes et

nyt

stk. 2,

hvoraf det fremgår, at lige arbejdsvilkår, jf. § 4,

stk. 1, også omfatter et forbud mod sexchikane jf. § 1, stk. 4

og 6. Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestem‐

melsen er at kodificere retspraksis, så det fremover direkte

fremgår af ligebehandlingslovens § 4, at retten til lige ar‐

bejdsvilkår omfatter forbud mod seksuel chikane som defi‐

neret i § 1, stk. 4 og 6. Med forslaget vil det således fremgå

eksplicit af bestemmelsen, at kravet om, at arbejdsgiver skal

behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvil‐

kår, også omfatter et forbud mod seksuel chikane.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres sammenhængen

mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og

arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige

arbejdsvilkår.

Den foreslåede ændring skal tjene to formål. Dels er det

hensigten at gøre det lettere for både ar-bejdsgivere og løn‐

modtagere at forstå forbuddet mod seksuel chikane i relation

til arbejdsgiveres eksisterende pligter efter ligebehandlings‐

loven. Med den nuværende formulering af § 4 er det ikke

umiddelbart klart, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud

mod seksuel chikane. Dette kan man kun læse sig frem til i

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

lovens forarbejder og i retspraksis, hvilket ikke er hensigts‐

mæssigt.

Dels ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det tydeligt, at

der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane

sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt

på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en

omgangstone, som er seksuelt ladet. Omgangsformen på en

arbejdsplads kan godt være uformel uden at være seksuelt

ladet, og det vil i en arbejdsmæssig sammenhæng ikke være

relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre

sig på en måde, der er seksuelt ladet. Det er derimod ikke

med forslaget hensigten at ændre på det almindelige princip

om, at domstolene træffer afgørelser ud fra en konkret vur‐

dering af sagens omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk‐

ninger.

Til nr. 2.

Ligebehandlingslovens § 14 indeholder en regel om godtgø‐

relse. Det følger af § 14 i loven, at der kan tilkendes en

godtgørelse til personer, hvis rettigheder er krænkede ved

overtrædelse af lovens §§ 2-5 om ligebehandling af mænd

og kvinder på arbejdsmarkedet.

Det indebærer blandt andet, at såfremt en arbejdsgiver i en

ansættelsessituation ikke behandler mænd og kvinder lige,

jf. lovens § 2, som forbyder arbejdsgivere at forskelsbehand‐

le på grund af køn ved ansættelse mv., vil arbejdsgiveren

kunne pålægges at betale den forurettede en godtgørelse, jf.

§ 14.

Efter lovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger

mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår ar‐

bejdsvilkår. Forbuddet mod seksuel chikane indfortolkes i

retspraksis i ligebehand-lingslovens § 4. Det indebærer, at

der i sager om seksuel chikane efter lovens § 4 om arbejds‐

givers pligt til at behandle mænd og kvinder lige for så vidt

angår arbejdsvilkår kan tilkendes godtgørelse efter lovens §

14.

Selvom ligebehandlingslovens § 14 ikke indeholder noget

maksimum for godtgørelsens størrelse, så viser en analyse af

retspraksis i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen fra

Aalborg Universitet, at gennemsnittet for godtgørelser i 39

civilretlige sager fra perioden 1989-2015 var på 23.700 kr.,

hvilket også var det niveau, hovedparten af godtgørelserne

lå på i begyndelsen af 1990’erne. Gennemsnittet for godtgø‐

relser i seks sager i Tvistighedsnævnet i perioden 1997-2014

var 23.300 kr. Det samlede billede på tværs af civilretter og

nævn er altså, at der over en periode på 33 år stort set ikke

har været nogen stigning i godtgørelsernes niveau. Når man

tager prisudviklingen i betragtning, er der tværtimod tale om

et fald. Hvis godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen,

så skulle niveauet i dag ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret

købekraft.

Det foreslås, at der i § 14 indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter

der gives mulighed for, at det ved fastlæggelsen af godtgø‐

relse i sager om seksuel chikane kan tillægges vægt, at

krænkelsen har indebåret en overtrædelse af lovens § 4, jf. §

1, stk. 4 og 6, om forbud mod seksuel chikane.

Forslaget indebærer, at godtgørelsesniveauet i sager om sek‐

suel chikane kan hæves med henvisning til, at der er sket

overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel

chikane, og er et signal om, at seksuel chikane er en særlig

indgribende form for chikane.

Formålet med den foreslåede ændring af § 14 er at under‐

støtte det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebe‐

handlingsloven og sende et tydeligt signal til domstole og

nævn om, at seksuel chikane er en særligt indgribende form

for chikane. Ændringen ligger således i forlængelse af den

styrkede kobling mellem forbuddet mod seksuel chikane i §

1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give

mænd og kvinder lige arbejdsvilkår.

Hensigten med indsættelsen af det nye stykke er, at godtgø‐

relsesniveauerne i sager om seksuel chikane skal forhøjes

med en tredjedel i forhold til det nuværende gennemsnitlige

godtgørelsesniveau på 23.700 kr.

Ved forhøjelsen af godtgørelsen i forhold til det nuværende

gennemsnitlige godtgørelsesniveau tages der højde for, at

det gennemsnitlige niveau for godtgørelser i sager om sek‐

suel chikane ikke har fulgt med pris- og lønudviklingen.

Derudover forudsættes det, at der ved tilkendelse af godtgø‐

relser efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel

chikane fremover tages hensyn til den almindelige lønudvik‐

ling, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 15. Her‐

ved sikres det, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk‐

ninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar

2019.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, finder anven‐

delse på godtgørelse i sager om overtrædelse af ligebehand‐

lingslovens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen

har fundet sted efter lovens ikrafttræden.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Det betyder, at lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendel‐

se på sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens for‐

bud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har fundet

sted før lovens ikrafttræden, selvom sagen rejses og afgøres

efter lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem‐

går af ligebehandlingslovens § 21, at denne ikke gælder for

Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni

2011, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni

2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende æn‐

dringer:

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud

mod sexchikane.«

§ 4.

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder,

skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette

gælder også ved afskedigelse.

§ 14.

Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædel‐

se af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi‐

kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø‐

relsen.«