BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt

5,,’

Beskæftigelsesm in isteriet

cki©bm.dk

[email protected]

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af ligebe

handlingsloven (styrket fokus på forbuddet mod seksuel

chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om

seksuel chikane)

Det seneste rs debat om seksuel chikane har medvirket til at skabe opmærk-

somhed omkring virksomhedernes håndtering af seksuel chikane. DA har hilst

debatten velkommen. Mange virksomheder har bl.a. i lyset af debatten genbe-

søgt deres retningslinjer eller har iværksat forskellige initiativer for at skabe klare

retningslinjer og modvirke seksuel chikane konkret p virksomhederne.

DA finder, at den gældende lovgivning om arbejdsmiljø og ligebehandling alle

rede i dag indeholder de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere sek

suel chikane, og at lovgivningen udgør et godt fundament for virksomhedernes

indsats.

Samtidig noterer DA sig, at der er opstået et politisk behov for at tydeliggøre, at

seksuel chikane er forbudt efter ligebehandlingsloven.

I lovbemærkningerne henvises der til, at omgangstonen p en virksomhed ikke

m indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane

er overtrdt. DA er enig i, at omgangstonen ikke m være en undskyldning for

seksuel chikane.

Men DA finder samtidig, at bemærkningerne om omgangstonen er meget vidt

gående, idet de kan læses som om, at vurderingen at omgangstonen skal ske

løsrevet fra den sammenhæng og konkrete situation, hvori omgangstonen fun

gerer.

Lovbemærkningerne kan dermed lægge op til, at der fastlægges en fælles stan

dard for omgangstonen i alle virksomheder og for alle situationer. Det vil være

en meget vidtgående regulering af omgangstonen p danske arbejdspladser,

som vil stemme dårligt overens med de grundlæggende principper for samarbej

det mellem ledelse og medarbejdere, som dels lovgivning og dels overenskomst-

reg uleringen bygger p&

Efter DA’s opfattelse bør lovbemærkningerne derfor præciseres, således at man

understreger, at domstolenes vurdering af den konkrete sag skal ske p grundlag

at de konkrete omstændigheder.

Efter gældende regler er det afgørende for, om der er tale om seksuel chikane,

at en person udsættes for en uønsket adfærd at seksuel karakter, og at adfærden

enten har til formål eller har den virkning at krænke en persons værdighed.

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 3890 00

DK-1790 København V

www.da.dk

21. september 2018

TBH

DokID: 126422

cVR

16834017

E-mail [email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Side 2

DA mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at medarbejdere fortsat skal

gøre arbejdsgiveren opmærksom p, hvis de bliver udsat for seksuel chikane

eller en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem, således at arbejds

giveren har mulighed for at gribe ind.

Med hensyn til forslaget om at forhøje godtgørelsesniveauet i forhold til det nu

værende gennemsnitlige niveau finder DA, at det er relevant at se p, om de

godtgørelser, der udmles i de forskellige typer af sager om krænkelser for sek

suel chikane, er tidssvarende.

Den foresIede forhøjelse med ca.

1/3

er efter DA’s opfattelse passende, såfremt

det forholder sig sledes, at godtgørelsesniveauet ikke er reguleret siden midten

af 1990’erne. Dog bør det fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at godtgørel

sen som hidtil fastsættes ud fra en samlet vurdering af den konkrete sag.

—

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Trine Hougaard

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesm i nisteriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Sendt p

mail

til cki©bm.dk og [email protected]

F NANSSEKTOR ENS

ARNJDSGIVERFORNING

Den 20. september 2018

Høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)

Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af

godtgorelsesniveauet i sager om seksuel chikane

FA takker for høring af den 31. august 2018.

Det er FA’s generelle holdning, at seksuel chikane

p arbejdspladsen selvføl

gelig er forbudt, og at én sag er én sag for meget. Derfor har FA sat et styrket

fokus p seksuel chikane og udarbejdet en guide til forebyggelse og hndte

ring af seksuel chikane i finanssektoren.

DOK. NR.:

FAlD-

873754581

61048

Guiden indeholder 8 gode rd og er udarbejdet i samarbejde med Finansfor

bundet og Forsikringsforbundet. Det er FA’s opfattelse, at en forebyggende

indsats i højere grad er velegnet til at reducere omfanget af seksuel chikane,

end et højere godtgørelsesniveau.

I forhold til det konkrete lovforslag har FA følgende bemærkninger:

Styrket indsats

FA kan umiddelbart støtte det nye bemærkninger

forslaget til lovændringen.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en “afslappet” eller “fri” om

gangsform p en arbejdsplads ikke betyder, at man som medarbejder skal

finde sig i en krænkende adfærd som vil blive anset for uacceptabel hvis

omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv. Det bør dog

præciseres, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens omstændig

heder, og at der skal være tale om uønsket adfærd, jf. ligebehandlingslovens

1, stk. 6. Det understreger, at det fortsat er plads til et rum for interaktion

p arbejdspladsen.

Forhøjelse af godtgørelsesniveauet

Henset til at godtgørelsesniveauet p dette område ikke har været påvirket af

den almindelige prisudvikling igennem en længere periode, har FA ikke be

mærkninger til forhøjelsen.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

RNANSSE<TORENS

AR&3EJDSGWERFDRENING

AMALIEGAD€ 7

1258 KØENHAVN <

T .45

F ÷45 33911768

a1$7oD

FAFAF.ET.DK

WWFANETOK

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftige lsesm in iste net

Center for Arbejdsliv

Att.: Cecilie Kisling

20-09-2018

EMN-2018-02309

1228153

Malene Vestergaard

Sørensen

Vedr.: Lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

Beskæftigelsesministeriet har den 31. august 2018 sendt høringsbrev om

lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

Styrket fokus på

hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)

forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager

om seksuel chikane.

Danske Regioner er enig

at seksuel chikane er uacceptabelt, og at det kan

være hensigtsmæssigt at tyde liggøre forbuddet.

Alle regioner har i en årrække arbejdet med politikker vedr, vold, mobning og

chikane, herunder seksuel chikane, og der er i samarbejdssystemet udarbejdet

retningslinjer, der omhandler identifikation, forebyggelse og håndtering evt.

problemer i den sammenhæng.

Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovudkastet

øvrigt.

Venlig hilsen

Malene Vestergaard Sørensen

DANSKE REGIONER

DAM PFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN

+45 35 29 81 00

[email protected]

REG IC N E R. DK

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

1(1

Beskæftigelsesm in isteriet

Ved Stranden 8

1061 København K

J.nr. 2018-5138 Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring

af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) Styrket fokus på

forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af

godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane

—

Dato 26 oktober2018

Sags ID. SAG-2018-05051

Dok ID: 2656781

E-mail [email protected]

Direkte 3370 3212

Weidekampsgede 10

Postboks 3370

2300 København S

Beskæftigelsesministeriet anmodede ved brev af 31. august 2018 om

eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovudkast og lovbemærkninger.

KL sendte 21. september 2018 et foreløbigt høringssvar med forbehold

for politisk behandling i KL.

Hermed fremsendes KL’s endelige høringssvar til lovforslaget:

KL skal indledningsvis bemærke, at KL ønsker at medvirke til at undgå og

forebygge, at der finder seksuel chikane sted såvel på arbejdspladser

som andre steder.

—

www.

kl dk

Side 1sf 2

De kommunale arbejdspladser arbejder løbende med at sikre et

chikanefrit arbejdsmiljø for alle ansatte. KL har således også sammen

med arbejdsmarkedets øvrige parter medvirket til udarbejdelse af pjecen

“Et godt psykisk arbejdsmiljø forebyg seksuel chikane”, som udkom i

december 2015. Pjecen er sendt til alle kommuner som inspiration til det

lokale arbejde med at forhindre chikane.

—

I februar 2018 skrev KL’s formand og direktør et brev til samtlige

kommuner med opfordring til at behandle problemstillingen om seksuel

chikane på arbejdspladsen og italesætte kommunens holdning i MED-

systemet (samarbejdssystemet). KL videresendte samtidig det brev fra

ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren til alle landets

arbejdspladser, hvor de to ministre opfordrede til blandt andet at tale om

respekt, god tone og omgangsformer på arbejdspladserne.

KL modtager yderst få henvendelser fra kommunerne, som indeholder

problemstillinger vedrørende seksuel chikane på de kommunale

arbejdspladser. Det er derfor KL’s opfattelse, at den løbende indsats har

ført

til et stort set chikanefrit miljø på de kommunale arbejdspladser.

KL vil imidlertid ikke modsætte sig, at der gives mulighed for at hæve

godtgørelsesniveauet på dette vigtige område.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

1(1

KL finder det i øvrigt helt afgørende, at en arbejdsgiver ikke kan ifalde

ansvar for en medarbejders udøvelse af seksuel chikane, hvis den

chikanøse adfærd er i strid med arbejdspladsens værdier, politikker

og/eller administrative retningslinjer, og hvis arbejdsgiveren ikke er eller

burde være bekendt med chikanen.

Såfremt arbejdsgiveren har overholdt sin forpligtelser til at sikre et

chikanefrit arbejdsmiljø, bør arbejdsgiveren således ikke kunne pålægges

at betale en godtgørelse til en medarbejder, der har været udsat for

seksuel chikane af en anden medarbejder. Der bør under alle

omstændigheder indrømmes arbejdsgiveren en mulighed for at håndtere

forholdet på arbejdspladsen, før arbejdsgiveren kan pålægges at betale

en godtgørelse.

KL skal således henstille, at det i forbindelse med lovforslaget bekræftes,

at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en godtgørelse på grund af en

medarbejders utilregnelige, seksuelt chikanerende adfærd, som er

arbejdsgiveren ubekendt.

KL har forståelse for regeringens ønske om at understrege, at frisprog på

arbejdspladsen ikke kan legitimere seksuel chikane. KL er dog at den

opfattelse, at de danske domstole er fuldt ud i stand til at vægte de

elementer, der i den konkrete sag skal indgå i vurderingen af, om

arbejdsgiveren skal pålægges at betale en godtgørelse. KL mener

således ikke, at det generelt kan udelukkes, at omgangstonen på

arbejdspladsen herunder den krænkede parts eget bidrag til denne

omgangstone kan nuancere en konkret sag og påvirke vurderingen af,

om der skal udmåles en godtgørelse, og hvilken størrelse den i givet fald

skal have.

—

Dato. 26. oktober2018

Sags D SAG201805051

Dok ID: 2656781

E-mail.

Direkte

[email protected]

3370 3212

V’dekampsgade 10

www kl dk

Side2 sf2

KL har i øvrigt ingen bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Juridisk chef

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

NCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

ITi)

Beskæftigelsesministeriet

Center for Arbejdsliv

Ved Stranden 8

1061 København K

Att.: Cecilie Kisling, chefkonsu

lent

Dato: 21.09.2018

J.nr. 2018—5138

Deres ref.: Cecilie Kisling

21. september 2018

Lyren i

DK-6330 Padborg

Danmark

Horing om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder

Styrket fokus på

med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)

forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager

om seksuel chikane

itdtd.dk

CVR:409909i7

lTD takker for muligheden for at afgive bemærkninger til

lovforslag. lTD har følgende bemærkninger til forslaget:

ovenstående

Overordnede bemærkninger

lTD støtter intentionerne om at sikre, at alle medarbejdere p det danske

arbejdsmarked er underlagt lige arbejdsvilkår uanset, hvilken del af

arbejdsmarkedet en arbejdstager befinder sig p, da et sundt arbejdsklima er

fundamentet for en god arbejdsplads.

lTD har iværksat konkrete tiltag til at styrke arbejdsklimaet ved blandt andet i

med

KRIFA

tilbyde

KRIFA5

værktøj

GAIS

til

samarbejde

medlemsvirksomhederne. GAIS er et HR-værktøj, der giver arbejdsgivere

mulighed for løbende at tage en måling af arbejdsglæden og herunder det

psykiske arbejdsmiljø p virksomheden.

lTD mener, at ligebehandlingslovens nuværende regler om forbud mod seksuel

chikane og udmling og udredelse af

godtgørelse har den

tilsigtede effekt. lTD

udtrykker i forlængelse heraf bekymring for, at danske arbejdsgivere i henhold

til bemærkningerne til lovforslaget afskæres fra at inddrage konkrete

omstændigheder i en sag vedrørende omgangstonen p virksomheden, da dette

i yderste konsekvens vil medføre et objektiviseret ansvar for arbejdsgiver, at

udrede godtgørelse efter loven. Desuden mener lTD, at lovforslaget ikke i

tilstrækkeligt omfang tager højde for virkeligheden p den enkelte arbejdsplads.

I yderste konsekvens vil en arbejdsgiver skulle udstikke stramme retningslinjer

for kommunikationen p arbejdspladsen og også pse, at de overholdes for i

tiltrækkeligt omfang at kunne sikre et chikanefrit miljø p det niveau, som

lovændringen taler ind i.

Side laf 3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til ændringsforslag

lTD anerkender, at danske arbejdsgivere har pligt til at sørge for, at alle

medarbejdere i rimeligt omfang er sikret mod seksuel chikane. I forlængelse

heraf anerkender lTD således også et behov for at tydeliggøre det eksisterende

forbud mod seksuel chikane. lTD tilskynder ligeledes til, at arbejdsgivere tager

dette alvorligt, og at de tager aktive skridt til at sikre et chikanefrit miljø p

arbejdspladsen.

Dog udtrykker lTD bekymring for, at der ved vurderingen af en konkret sags

omstændigheder ikke skal inddrages forhold vedrørende omgangsformen p den

pågældende arbejdsplads, da dette i praksis vil medføre et objektiviseret ansvar

for arbejdsgiver. Det primære fokus bør efter vores opfattelse være, at der

gøres op med de tabuer og fordomme, der er forbundet med sager om seksuel

chikane, og at arbejdsgiver inden for rimelighedens grænser gør hvad der er

muligt, for at hindre at disse sager opstår. Efter de gældende regler er

bevisbyrden i sager om seksuel chikane allerede delt, således, at det er op til

arbejdsgiveren at bevise, at chikanen ikke kunne være undgået. Med

lovforslaget lægges der imidlertid op til en omvendt bevisbyrde, hvor

arbejdsgiveren reelt afskæres fra at foretage en bevisførelse vedrørende alle

sagens forhold.

Med lovforslaget frygter lTD, at danske arbejdsgivere vil være nødsaget til at

indføre stramme personalepolitikker, som ikke giver mulighed for et vist frirum

og kultur p arbejdspladserne, hvorfor der i fremtiden ikke vil være mulighed for

en fri dialog. Desuden frygter lTD, hvilke konsekvenser det vil have for blandt

andet arbejdsmiljøet p de danske arbejdspladser, hvis arbejdsgiver skal pse,

at dialogen p arbejdspladsen lever op til sådanne retningslinjer. Det er

nærliggende, at arbejdsgivere vil være nødsaget til at indføre omfattende

kontrolforanstaitninger fx i form af overvgning af medarbejderne.

lTD mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at præcisere i

lovbemærkningerne, at domstolene fortsat skal vurdere den konkrete sag og de

konkrete omstændigheder. Verden er ikke sort og hvid, hvorfor det i en konkret

sag ikke vil give mening at løsrive vurderingen fra sagens konkrete

omstændigheder.

nr.

lTD mener, at praksis vedrørende udmling af godtgørelsesniveau fungerer efter

hensigten, og at der derfor ikke er grund til at ændre p dette.

§2:

Ingen bemærkninger.

lTD står naturligvis til rådighed for uddybende eller eventuelt yderligere dialog.

Med venlig hilsen

lTD

Trine Schørring Plesner

Side2af3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Fri)

Chef for lTD Arbejdsmarked

Side 3 af3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgivere

Gartneri-, Land-

og Skovbrugets

Beskæftigelsesm inisteriet

1061 København K

Sendt pr. mail til: [email protected] og mpm(bm.dk

20. september 2018

HAT

Høring

udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven

GLS-A fremsender hermed høringssvar til lovforslag om ændring af ligebehandlings

loven i forbindelse med styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhø

jelse af godtgørelsesniveauet

sager om seksuel chikane.

lndledningsvist bemærkes, at det er GLS-A’s opfattelse, at den eksisterende lovgivning

i tilstrækkelig grad kan sikre Ilgebehandling, og at retspraksis med fæste i den eksiste

rende lovgivning har mulighed for at tilpasse sig samfundsudviklingen.

Af bemærkningerne til lovforslagets

1, nr. I fremgår, at det er hensigten, at arbejds

pladsens omgangstone ikke bør indgå

vurderingen af, om der har fundet seksuel

chikane sted.

GLS-A finder at en sådan vurdering, samt vurderingen af om en arbejdsgiver

den

forbindelse har tilsidesat en forpligtelse, nødvendigvis må foretages i den kontekst,

hvori handlingen har udspillet sig. Det er ikke muligt at foretage en objektivisering af

denne vurdering, og det er derfor vores opfattelse, at vurderingen, af om der har fundet

seksuel chikane sted, også fremover bør og skal være en konkret og subjektiv vurde

ring. I modsat fald vil det i realiteten betyde, at alle arbejdspladser påtvinges et bestemt

kodeks for omgangsform.

For så vidt angår lovforslagets

1, nr. 2 finder GLS-A, at det nuværende godtgørel

sesniveau efter praksis er tilstrækkeligt. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke

ses at være en saglig begrundelse for at godtgørelse i sager om seksuel chikane skal

ligge på et højere niveau end andre sager om ligebehandling.

Med venlig hilsen

Hans Toftdahl

GLS-A

Agro Food Park 13

DK-8200 Aarhus N

T: +45 8740 3400

F: +45 8740 3434

CVR-nr. 65418517

[email protected]

www.gls-a.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Landsorganisationen

Danmark

Islands Brygge 32D

2300KøbenhavnS

Tlf,

Fax

Mail

35246000

3524 6300

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Sagsnr. 18-2253

Vores ref. KRO

Deres ref.

Den 20. september 2018

Høring om lovforslag om ændring af lov om

iigebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) Styrket fokus

på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af

godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane

—

LO takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om styrket fokus på

forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse afgodtgørelsesniveauet i sager om

seksuel chikane.

LO hilser lovforslaget velkomment, og er positive over for, at der med de foreslåede

ændringer er fokus på at styrke forebyggelsen af og forbuddet mod seksuel chikane

på arbejdspladserne.

Lovforslaget lægger op til to væsentlige ændringer: i) Styrkelse afforbuddet mod

seksuel chikane, herunder ændring af retspraksis, og 2) Forhøjelse af

godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane.

Styrkelse af forbuddet mod seksuel chikane

LO er positiv over for ændringen afretspraksis, således at en “afslappet” eller “fri”

omgangstone fremover ikke

må

benyttes som en undskyldning

for, at

seksuel chikane

finder sted på arbejdspladsen. Tonen på arbejdspladsen er et udtryk for en indgroet

kultur på arbejdspladsen. Dette skal den krænkedes retsstilling ikke belastes af.

LO støtter derfor beskæftigelsesministeriets forslag om, at en afslappet tone ikke bør

indgå i en vurdering af, om ligebehandlingslovens forbud om seksuel chikane er

overtrådt.

Forhøjelse

godtgorelsesniveauet i sager om seksuel chikane

Forslaget lægger desuden op til, at godtgørelsesniveauet for sager om seksuel chikane

skal forhøjes med 1/3 af det nuværende godtgørelsesniveau, som i gennemsnit ligger

på 25.000 kroner. En forhøjelse på en tredjedel af det nuværende godtgørelsesniveau

svarer til, at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane i gennemsnit vil stige

fra 25.000 kroner til 33.000 kroner.

LO mener, at forhøjelsen af godtgørelsen er et skridt i den rigtige retning, og er

positive over for forslaget. LO ønsker dog samtidigt at understrege, at den foreslåede

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

forhøjelse ikke vurderes at være tilstrækkelig, og at niveauet på trods af forhøjelse

er alt for lavt. Et godtgørelsesniveau på Ca. 33.000 kroner i gennemsnit er ikke

tilstrækkeligt af hensyn til den krænkede part, og det er ikke tilstrækkeligt til at styrke

forebyggelsen af seksuel chikane på arbejdspladsen.

—

I rigtig mange sager om seksuel chikane ender det med, at den krænkede part mister

sit job. Enten siger den krænkede selv op, ophæver aftalen eller bliver fyret’. I de

fleste sager om seksuel chikane er der derved tale om et direkte økonomisk tab for

den krænkede part. Samtidig oplever de fleste ligeledes konsekvenser i form af

langtidssygefravær, dårligere trivsel, stress, angst, depression mv. Det er derfor LO’s

vurdering, at et godtgørelsesniveau på i gennemsnit 33.000 kroner ikke står i rimeligt

forhold til det tab, som den krænkede har lidt,

jf.

det omarbejdede

ligebehandlingsdirektiv.

Desuden er det LO’s vurdering, at et gennemsnitligt godtgørelsesniveau på 33.000

kroner ikke har en mærkbar præventiv effekt over for arbejdsgiver til at forebygge

seksuel chikane.

LO mener derfor, at godtgørclsesniveauet for seksuel chikane skal hæves yderligere,

end det afbeskæftigelsesministeriet foreslåede. Det er især afgørende, at

godtgørelsesniveauet hæves i de sager om seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor

den chikaneredes ansættelsesforhold ikke kan fortsætte efterfølgende. I disse sager

skal godtgørelsesniveauet ikke ligge under niveauet for godtgørelse ved usaglig

afskedigelse grundet graviditet.

Det er for LO generelt vigtigt, at godtgørelsesniveauer i sager om seksuel chikane

afspejler det økonomiske tab, som de der udsættes for seksuel chikane på

arbejdspladsen oplever, og at beløbet samtidig sættes på et niveau, som har reel

præventiv virkning over for arbejdsgivere.

LO foreslår derfor konkret, at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau for sager om

seksuel chikane skal være sammenligneligt med godtgørelsesniveauet for andre

egentlige afskedigelsessager i henhold til 1 igebehandlingsloven, såsom usagl ig

afskedigelse ifm. graviditet og barsel. I disse sager udmåles godtgørelsen typisk i

forhold til månedsløn, og er generelt højere.

Hertil skal det dog påpeges, at LO ikke mener, at et betydeligt højere

godtgørelsesniveau i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv håndhævelse af

forbuddet mod seksuel chikane.

LO mener fortsat, at en effektiv vej til at nedbringe omfanget af seksuel chikane og

styrke forbuddet er gennem lovændring, så arbejdsgiverne får større incitament til at

leve op til deres ansvar for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Jævnfør

fagbevægelsens forslag om et indirekte objektivt arbejdsgiveransvar mener LO, at

arbejdsgivere skal hæfte for chikane, der udøves afkollegaer, kunder, klienter og

andre, som den ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre

arbejdsgiveren godtgør, at chikanen ikke kunne være undgået ved passende

forholdsregler.

Desuden mener LO, at regeringen bør ændre bevisbyrdereglerne i sager om seksuel

chikane, således at de stemmer overens med bevisbyrdereglerne i

Ligebehandlingslovens

9 om fravær ved barsel, graviditet eller adoption, dvs.

‘Borchorst & Agustin 2017: “Seksuel chikane på arbejdspladsen”.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

omvendt bevisbyrde. Bevisbyrden

sager om seksuel chikane er svær, og næsten

umulig at løfte, da chikanen som regel har fundet sted uden vidner eller andre beviser

på det

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

H0RINGSSVAR

KONTAKT: Martin M. Nielsen

18-0831

MANI

07.09.2018

[email protected]

TLF: 33 36 8856

Høringssvar vedrørende høring om lovforslag

om ændring afligebehandlingsloven styrket

fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt

forhøjelse afgodtgørelsesniveauet i sager om

seksuel chikane

—

FTF har ved mail af 31. august 2018 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af

lov om ligestilling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingslo

ven) styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesni

veauet i sager om seksuel chikane.

—

FTF har følgende bemærkninger:

Af høringsmaterialet fremgår at regeringen i sin Perspektiv- og Handlingsplan fra 2018 har

flere initiativer, der skal medvirke til at bekæmpe seksuel chikane på arbejdspladser blandt

andet som svar på det fornyede fokus, som #MeToo-bevægelsen initierede. Den vedhæftede

høring indeholder to af disse initiativer:

Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane. Der skal ikke i vurderingen af, om

der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, tillægges vægt,

at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel omgangstone. Da omgangsto

nen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders valg. På den baggrund for-

slår regeringen blandt andet, at der indsættes et stk.2 i ligebehandlingslovens § 4,

hvor det fastslås, at lige arbejdsvilkår efter stk. 1 også omfatter et forbud mod sex

chikanejf. §1, stk.4og 6.

Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane.

Regeringen forslår

at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane forhøjes med 1/3

forhold til det

nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på Ca. 25.000 kr. Dog kan domstole

og nævn ved fremtidige udmålinger af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i

sager om seksuel chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling i deres

beregninger og overvejelser.

FTF kan tilslutte sig intentionen om at forhøje godtgørelsesniveauet. Sager om seksuel chika

ne er ofte forbundet med store psykiske konsekvenser for det enkelte offer. Der kan være en

øget risiko for at miste job samt ofte en udsigt til at skulle gennemgå en retssag, der for ofret

i langt de fleste tilfælde kan virke lang og ydmygende.

— ——

IIIIp.114N1111I1111111

Side 1 af 2

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane har ikke ændret sig de sidste årtier. Den

foreslåede forhøjelse af godtgørelsesniveauet vil således stort set alene svare til den almin

delige prisudvikling.

FTF finder, at der er et behov for et klarere signal om, at seksuel chikane er uacceptabel ad

færd, og henstiller derfor, at Beskæftigelsesministeriet overvejer at hæve godtgørelsesni

veauet yderligere.

FTF henviser i øvrigt til eventuelle høringssvar fra LO, Forhandlingsfællesskabet og Dansk

Sygeplejeråd.

Venlig hilsen

Marra Muiiz Auken

Advokat (L)

FTF

—

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 2 af 2

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Akadem ikerne

Akademikernes høringssvar vedr, lovforslag om ændring af

ligebehandlingsloven

Akademikerne har modtaget Beskæftigelsesministeriets udkast til lov

forslag om ændring af ligebehandlingsloven Styrket fokus p forbud-

det mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveau i sager

om seksuel chikane i høring og har følgende bemærkninger:

—

Den 20. september 2018

Sagsnr. S-2018-611

Dok.nr. D-2018-18989

del

AKADEMIKE RN E

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Akademikerne er overordnet positive overfor forslaget om ændring af

ligebehandlingsloven, men vil gerne opfordre til en yderligere skærpelse,

jf. nedenfor. For at sikre gode og trygge arbejdsvilk& for alle uanset

køn er det væsentligt, at vi som samfund tager et kollektivt ansvar for

at komme sager om seksuel chikane til livs.

Et trygt og godt arbejdsmiljø kræver ledelsens kontinuerlige opmærk

somhed. Derfor finder Akademikerne det yderst positivt, at forslagets

intention om at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar for at sikre lige ar

bejdsvilkr for mænd og kvinder, også i tilfælde af sager om seksuel

chikane, er en vigtig understregning af arbejdsgivers ansvar for at sikre

ordentlige arbejdsvilkår p arbejdspladsen. Det bør overvejes, om ikke

gentagende tilfælde af sager om seksuel chikane p arbejdspladsen bør

medføre sanktioner til arbejdsgiver.

Akademikerne er positive overfor, at lovforslaget vil gøre op med “fri-

sprog” som en formildende omstændighed i sager om seksuel chikane,

Det fremg& således af lovforslaget, at omgangstonen p en arbejds

plads ikke bør indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud

mod seksuel chikane er overtrdt. Akademikerne vil foreslå, at formule

ringen skærpes, således at det fremgår, at omgangstonen p en ar

bejdsplads ikke m indgå

vurderingen af, om ligebehandlingslovens

forbud mod seksuel chikane er overtrådt.

Godtgørelsesniveauet

Akademikerne er meget positive overfor, at der fremsættes forslaget om

forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Niveauet

i dag er s lavt, at det primært antager symbolsk karakter.

Nørre Voldgade 29, 2. sal

—

1358

København K.

+45 3369 4040

ac4ac.dk

www.ac.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Det nuværende godtgørelsesniveau p i gennemsnit 25.000 kr. vil ifølge

lovforslaget forhøjes med knap 8.500 kr. (svarende til 1/3 af det eksi

sterende niveau). Det er positivt, at der i forslaget om ændring af loven

er indskrevet en løbende regulering af godtgørelsesniveauet, jf. erstat

ningsansvarslovens

15.

Nr regeringen lægger op til at hæve godtgørelsesniveauet med Ca. 1/3

i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau, er det efter Akademi

kernes opfattelse langt fra tilstrækkeligt og vil næppe have en tilstræk

keligt afskrækkende effekt. De psykiske omkostninger ved at gennemfø

re en sag om seksuel chikane står langt fra ml med, hvad man økono

misk kan vinde. Det er værd at understrege, at kvinder og mænd, der

bliver udsat for seksuel chikane, typisk mister jobbet, nr de indleder en

sag om seksuel chikane. I mange tilfælde er de psykiske mén s alvorli

ge, at personen vil have svært ved at komme i arbejde igen.

Herudover er det tvivlsomt, om dansk lovgivning efterlever EU’s krav

om at sikre en effektiv godtgørelse for krænkelser af kvinders ligeret,

n& det gælder seksuel chikane.

Desuden er det også værd at bemærke, at et lavt godtgørelsesniveau

kan have den modsatte effekt, hvor krænkeren oplever at have fået en

slags billigt aflad for sine gerninger, jf. forskningsrapport fra Aalborg

Universitet.

P den baggrund er det Akademikernes opfattelse, at lovforslaget bør

hæve godtgørelsesniveauet yderligere, s det afspejler de store person

lige og karrieremæssige udfordringer, sager om seksuel chikane har for

offeret.

Akademikerne vil derfor foreslå, at der tages udgangspunkt i sager om

afskedigelse af gravide eller barslende, hvor godtgørelsesniveauet typisk

er noget højere, idet der ved fastsættelsen lægges vægt p den kræn

kedes indtægt.

Med venlig hilsen

Dario Silic

D: 21353728

E: [email protected]

Side2af2

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Ingenkwforeningen, II)A

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

lif. +45 33 18 4848

Viden der styrker

ida.dk

Høringssvar om lovforslag om ændring af lov om ligebehand

ung af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

21. september2018

IDA ser det som særligt positivt, at der ved lovforslaget gøres op med den hidtidi

ge retspraksis hvorefter “tonen” på arbejdspladsen kunne indgå ved vurderingen

af, om der er tale om seksuel chikane. Dette har i en række sager om seksuel

chikane gjort, at arbejdsgiveren er blevet frikendt selv i sager hvor der efter en

almindelig opfattelse ville have været tale om seksuel chikane.

Det ligeledes positivt, at det skrives ind i loven, at forbuddet mod forskelsbehand

ling på grund at køn også omfatter seksuel chikane (forslagets §1 stk.1).

I forhold til udmåling af godtgørelse iflg. ligebehandlingsloven er det, som forsla

get lægger op til, også IDA’s vurdering, at niveauerne bør forhøjes fra det nuvæ

rende udgangspunkt på kr. 25.000,00 i sager om seksuel chikane. Dog er godtgø

relsesniveauerne i forbindelse med afskedigelse på grund af graviditet og barsel

et helt andet udgangspunkt er 9 måneders løn, hvis man bliver opsagt som følge

af graviditet/barsel, men kr. 25.000,00 kr. 33.000,00 hvis man bliver forskelsbe

handlet i øvrigt. Det er IDA’s vurdering, at forskellen i niveauerne på godtgørel

serne i højere grad bør udlignes.

—

Med venlig hilsen

Bircan Eker

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

LEDERNE

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Att.: Cecilie Kisling, cki(bm.dk & mpm(bm.dk

om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)

Lederne har den 31.8.2018 modtaget høring om lovforslag om ændring

af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti

gelse mv. (ligebehandlingsloven) Styrket fokus på forbuddet mod sek

suel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om sek

suel chikane.

—

Ledernes høringssvar til lovforslag om ændring af lov

København

den 21september

2018

lndledningsvist skal Lederne kvittere for, at beskæftigelsesministeren ta

ger udfordringer med seksuel chikane alvorligt og nu handler konkret på

nogle af de problemstillinger, som Lederne ser som afgørende, at der

bliver handlet på, hvis sexchikane skal bekæmpes.

Lederne vurderer samlet set, at lovforslaget indeholder helt afgørende

tiltag for at bekæmpe sexchikane. Lederne vurderer ligeledes, at lov

forslaget helt rigtigt gør op med, at omgangstonen på arbejdspladsen

ikke skal kunne få indflydelse i en afgørelse om sexchikane. Dertil er det

hjælpsomt for ledere og medarbejdere i det daglige, at det bliver klart, at

sexchikane er omfattet af ligebehandlingsloven. Endelig vurderer Le

derne, at forhøjelse af godtgørelsesniveauet sikrer, at krænkede for sex

chikane får en mere tidssvarende godtgørelse.

Nedenfor er Ledernes konkrete bemærkninger til lovforslaget.

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

[email protected]

www.lederne.dk

1/3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til

4 indsættes som stk. 2:

“Stk. 2. Lige arbejdsvilkår; jf stk. 1, omfatter også forbud mod sexchi

kane,jf

1, stk. 4og6.”

Lederne bakker op om den foreslåede ændring i det nye §4, stk.2, da

Lederne vurderer, at en præcisering af ligebehandlingsloven vil bidrage

til at gøre det klart, at sexchine er omfattet af Ligebehandlingsloven.

Lederne kvitterer for, at der i lovforslagets bemærkninger gøres op med,

at en generel “fri” eller “afslappet” omgangstone i dag spiller en væsent

lig rolle i en vurdering af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid

med ligebehandlingsloven. Det er centralt for Lederne, at sexchikane i

fremtidige retssager ikke kan afvises med begrundelse i en “fri”, “afslap

pet” eller “familiær” omgangstone på den enkelte arbejdsplads.

Det er afgørende for Lederne, at det bliver præciseret i bemærkningerne

til loven, at det væsentligste i sager om sexchikane bliver den mulige

overtrædelse af ligebehandlingsloven, og ikke om der har været en af

slappet, fri eller seksuelt hentydende generel omgangstone på den på

gældende arbejdsplads. Altså, at man ikke kan føre sagerjf. ligebehand

lingsloven på grund af en omgangstone, som en person ikke bryder sig

om. Der skal foreligge forhold, som tyder på, at ligebehandlingsloven er

overtrådt f.eks. ved personligt oplevet uønsket adfærd af seksuel karak

ter. Derfor bør det også fremgå af lovforslaget, at der skal være tale om

en samlet vurdering af hele sagen, og det eller de hændelsesforløb som

ligger til grund.

Bemærkninger til

14 indsættes som stk. 2:

“Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt at

krænkelsen har indebåret en overtrædelse af

4, jf.

1, stk. 4 og 6, om

forbud mod sexchikane.”

Lederne ser positivt på, at beskæftigelsesministeren vil appellere til Fol

ketinget om at hæve godtgørelsesniveauet for lovovertrædelse af ligebe

handlingsloven.

Lederne bemærker, at Beskæftigelsesministeriet ser, at forslaget ligger i

forlængelse af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvor tortgodtgørel

sesniveauet i sager om seksuelle overgreb blev forhøjet med ca. 1/3 og

tortgodtgørelse i sager om voldtægt, som også hæves med 1/3. Lederne

er glade for, at sager om sexchikane nu følger med op og gøres mere

tidssvarende. Lederne havde dog håbet på, at det forslåede niveau ville

2/3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

lande på samme niveau som andre overtrædelser af ligebehandlingslo

ven, såsom ubegrundet afskedigelse under barselsorlov eller ubegrun

det afskedigelse af seniorer, hvor det gennemsnitlige niveau er højere,

og som regel kan sammenlignes med min. 3 måneders løn.

Afslutningsvis skal Lederne bemærke, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet

i samarbejde med arbejdsmarkedsparter forsat har fokus på at udvikle

og formidle virkemidler til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane

til gavn for danske arbejdspladser i forskellige brancher.

I sådanne virkemidler og helt generelt er det vigtigt at pointere, at alle

har et ansvar og/eller medansvar for at undgå eller afhjælpe sexchikane,

hvad enten man er arbejdsgiver, leder, medarbejder, kollega eller orga

nisation.

Med venlig Hilsen

Nanna Simone Jensen

Arbejdsmiljøkonsulent hos Ledernes Hovedorganisation

3/3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Til

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

E-rnail: cki@bmdk og [email protected]

Dansk

Sygeplejeråd

Den 18. september 2018

Ret: ELH/PNO

Horingssvar til forslag til lovændring af lov om ligebehand-

ung af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 900-1600

fredag 900-1500

Tlf:

÷4533

151555

Fax: +45

1524

Dansk Sygeplejeråd har via Sundhedskartellet modtaget høring om

lovforslag om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v. Styrket fokus på forbuddet mod

seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om

seksuel chikane. Dansk Sygeplejeråd har følgende bemærkninger:

—

www,dsr dk

dsr@dsrdk

Mulighederne for at

gribe ind over for seksuel chikane skal styrkes

Dahsk Sygeplejeråd foreslår, at Arbejdstilsynet gives bedre mulighed

for at gribe ind ved seksuel chikane, f.eks. ved at kigge på regelmæs

sighedsdefini tionen.

Vi foreslår ligeledes en præcisering i lovforslaget om, at arbejdsgiver

hæfter for seksuel chikane udovet af andre medarbejdere, samar

bejdspartnere, borgere, patienter m.v. på arbejdspladsen. En så

dan præcisering vil efter vores vurdering styrke motivationen hos ar

bejdsgiverne til at iværksætte forebyggende foranstaltninger overfor

seksuel chikane.

Gôdtgorelsesniveauet

skal hæves yderligere

Dansk Sygeplejeråd er grundlæggende enig i, at det er nødvendigt at

forhøje godtgørelsesniveauet, særligt fordi sager, der omhandler sek

suél chikane, ofte er forbundet med store psykiske konsekvenser for

ofret samt øget risiko for at miste job og tilmed gennemgå en lang og

ydmygende retssag. Hertil skal påpeges, at der ikke er sket regule

ring af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane de sidste 20

år, så en forhøjelse af niveauet med en tredjedel

vii

alene svare til den

almindelige prisudvikling.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår: at forhøjelsen af godtgo

relesniveauet er udtryk for et stærkt politisk ønske om at signalere,

at seksuel chikane er uacceptabelt. Hvis der reelt ønskes et stærkere

signal om, at seksuel chikane ikke accepteres, henstiller Dansk Syge

plejeråd til, at ministeriet vil overveje at hæve godtgorelsesniveauet

til mere end blot en prisindeksregulering til 2018-niveau. Der er be

hov for et endnu højere præventivt ambitionsniveau og derfor mener

vi,

at der er behov for at sende et klart signal om, at seksuel chikane

ikke accepteres.

Med venli hilseii

.4ete

Ffrmand

ensen

Side2af2

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Forhandlings

fællesskabet

Til

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

[email protected] og [email protected]

Aktivitetsnr.: 18-0296.2

Direkte tlf.nr.: 3347 06

19. september 2018

Vedr.: Horing om lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven

Forhandlingsfællesskabet har ved mail af 31. august 2018 modtaget ovenstående i høring med

frist for eventuelle bemærkninger den 21. september kl. 10.00.

Forhandlingsfællesskabet finder det grundlæggende positivt, at man med lovændringen har øn

sket at styrke forbuddet mod seksuel chikane.

For så vidt angår bemærkninger til lovforslaget i øvrigt henviser Forhandlingsfællesskabet til

eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne.

Med venlig hilsen

Helle Basse

Nanna Koize

Forhancilingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700

www.forhandlingsfællesskabet.dk postforhandlingsfaelIesskabet.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Cecilie Kisling ([email protected]), Mia Plougmann Mønsted ([email protected])

Kim Hansen ([email protected])

Høring om lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven

17-09-2018 16:18:43

Til Beskæftigelsesministeriet,

Dansk Skuespillerforbund støtter udkastet til forslaget om ændring af ligebehandlingsloven.

Forbundet støtter den øgede fokus på forbuddet mod seksuel chikane, ligesom en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sådanne sager

er tiltrængt.

Det er Dansk Skuespillerforbunds opfattelse, at niveauet for tortgodtgørelser for krænkelser generelt er for lavt, men en stigning af

godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med 1/3 er et skridt i den rigtige retning.

Med venlig hilsen

Dansk SkuespiLLerforbund

Kim Hansen

Vicesekretariatschef, advokat

Tagensvej 85

DK-2200 København N

www.skuespillerforbundet.dk

+45 33 24 22 00/+45 31761899

Tænk på miUøet før du printer denne mail

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

rif

Mr!

4420

Fagb6z’ægs’Ise

Beskæftigelsesm inisteriet

Ved Stranden 8

1061 København K

18. september 2018

ROW

Kristelig Fagbevægelse

Klokhøjen 4

8200AarhusN

Tlf. 8911 2233

Fax 7227 7200

[email protected]

krifa.dk

Åbningstider:

mandag: 9.30-16.30

tirsdag-torsdag: 9.30-15

fredag: 9.30-14

Krifa har modtaget lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse mv.

høring.

Vi sender hermed vores bemærkninger.

Krifa finder det positivt, at der fremsættes et lovforslag, der medfører et styrket fokus

på forbuddet mod seksuel chikane.

Ligebehandlingsloven siger indledningsvist

§ 1, at der ved ligebehandling af mænd og

kvinder forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Seksuel chikane foreligger ifølge ligebehandlingsloven (1, stk. 6), når der udvises en

hver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner

med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe

et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

De fleste tænker formentlig på seksuel chikane som det “klassiske” tilfælde af forholdet

mellem en mandlig chef eller kollega mod en kvindelig ansat eller kollega. Det være sig

upassende opførsel, upassende opfordringer, upassende ytringer, upassende frisprog

osv.

Men seksuel chikane kan også tænkes rettet mod eksempelvis en homoseksuel, en

transseksuel, en biseksuel med flere. Det kan eksempelvis være en chikane fra en homo

seksuel arbejdsgiver eller kollega eller mod en homoseksuel medarbejder eller kollega.

Da alle bør have ret til et chikanefrit arbejdsmiljø uanset deres køn eller seksualitet, vil

Krifa opfordre til, at ligebehandlingsloven i § 1, stk. i indledes med ordene:

“Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås ved denne lov, at der ikke finder for

skelsbehandling sted på grund af køn eller seksualitet [fremhævelse foretaget].

Krifa opfordrer endvidere til, at “eller seksualitet” tilføjes i de efterfølgende paragraf

fer, hvor det måtte være relevant.

Ligebehandlingsloven vedrører alene forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgive

ren.

Hvis chikanen udøves af en kollega, en patient, en klient, en kunde m.m., er forholdet

som udgangspunkt ikke omfattet af ligebehandlingsloven.

En arbejdsgiver har dog en pligt til at sikre, at lønmodtageren kan arbejde i et chikanefrit

miljø.

Hvis en arbejdsgiver bliver bekendt med en chikane fra en kollega m.m., har arbejdsgive

ren en pligt til at sikre, at chikanen ophører ellers kan arbejdsgiveren have overtrådt

ligebehandlingsloven.

Hvis arbejdsgiveren omvendt ikke er bekendt med chikanen og ikke bliver det, skal man

for at kunne få en godtgørelse rejse kravet mod kollegaen, patienten m.m. efter tort

—

<nstel[gFagbe\æ9elseeren

Knstehg Fagforening

og Kristelrg A-kasse

—

SKABELONNR

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

riI

bestemmelsen

erstatningsansvarsloven, som omhandler retsstridig krænkelser at en

anden person og dennes ære.

Anlægges en sag mod arbejdsgiveren, gælder den delte bevisbyrde, hvis sagen skal be

handles efterligebehandlingsloven altså hvis arbejdsgiveren enten selv har udøvet chi

kanen, eller hvis arbejdsgiveren er bekendt med chikanen, men ikke har gjort noget for

at hindre den.

Anlægges “alene” en sag mod en kollega m,m., uden at arbejdsgiveren er blevet be

kendt med chikanen, gælder den ligefremme bevisbyrde. Her påhviler hele bevisbyrden

med andre ord den, der mener sig krænket.

—

Kt8hgfagb8uæg/’/se

Det er Krifaspfattelse, at kollegaen bør indsættes som pligtsubjekt dirçte i ligebe

handlingsloven, og at der dermed også indsættes en delt bevisbyrde, når(chikanen op

leves fra en kollega.

Som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, har der ikke været tørt mange sager

om seksuel chikane gennem årene.

Dette skyldes formentlig dels, at der er tale om meget privat emne, men det skyldes for

mentlig også, at den krænkede først skal påvise faktiske omstændigheder, der giver an

ledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Med andre ord den delte bevis-

byrde for så vidt angår sager mod arbejdsgiveren eller som det er nu den ligefremme

bevisbyrde for så vidt angår sager mod kollegaen.

—

Det er Krifas opfattelse, at man bør overveje, om der skal indføres en “viden eller

burde viden” hos arbejdsgiveren, hvis kollegaen!kollegaerne

udfører chikanen, såle

des at det tydeliggøres, at vedkommende, som oplever chikanen ikke skal/helst skal

gøre arbejdsgiveren eksplicit opmærksom på chikanen.

Der henvises i den forbindelse til, at man

England har et objektivt indirekte ansvar, så

ledes at man fra domstolene ser på, om arbejdsgiveren kunne have gjort noget for at

hindre chikanen. Det kan eksempelvis være

form af interne retningslinjer med mere.

Krifa finder det

forlængelse af ovenstående meget positivt, at man med lovforslaget

ønsker at sende et signal til domstolene om, at omgangstonen eller “frisproget” på en

arbejdsplads ikke skal have betydning for, om der er sket en seksuel chikane eller ej, li

gesom det ikke skal have betydning for, om der er sket seksuel chikane eller ej, om man

har sagt konkret fra over for chikanen eller ej.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har den gennemsnitlige godtgø

relse i flere årtier ligget på 25.000 kr.

Det fremgår endvidere, at såfremt godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen, ville

godtgørelsesniveauet

dag ligge på cirka 40.000 kr. Det ligger imidlertid fortsat på

25.000 kr.

Det er Krifas opfattelse, at den foreslåede forhøjelse med 1/3 ikke er ambitiøs nok.

Med en forhøjelse på alene 1/3 vil den gennemsnitlige godtgørelse

de næste år ligge på

cirka 35.000 kr., hvilket ikke følger prisudviklingen frem til i dag.

Krifa opfordrer derfor til, at man sender et signal til domstolene om, at godtgørelserne

som minimum skal fordobles

forhold til i dag altså typisk en godtgørelse på 50.000

—

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

ftrif

Kr,

kr., og at domstolene har en forpligtelse til løbende at følge prisudviklingen, således at

man også med godtgørelsens størrelse sender et kraftigt signal om, at seksuel chikane

på ingen måde er acceptabelt.

gFaghllhlæy8&’

Venlig hilsen

Søren Fibiger Olesen

Formand

po1

konsulent

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Bilag:

Cecilie Kisling ([email protected]), Mia Plougmann Mønsted ([email protected])

Lone Christensen ([email protected]), Postenheden ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven

Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725)

04-09-2018 20:45:00

mailsignatur logo.png; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om ændring af Iigebehandlingsloven.pdf; Høringsliste ekstern

høring.pdf;

Til Beskæftigelsesministeriet

Danske A-kasser har ingen bemærkninger til denne høring.

Med venlig hilsen

Karen Louise Riis

Vicedirektør

Danske

A- Kasser

Danske A-kasser

Staunings Plads 3, 2. sal

1790 København V

T: 4697 1702

CVR 4218 5116

Fra: Postenheden <[email protected]>

Sendt: 31. august 2018 14:17

Til: Akademikernes Centralorganisation (AC) <[email protected]>; ATP Høringer <[email protected]>; Lederne <[email protected]>;

Erhvervsministeriet <em@emdk>; Dansk Industri DI <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; Danske Advokater høringer

<[email protected]>; Producentforeningen <[email protected]>; Sundhedskartellet <[email protected]>; GLS-A

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>; Dansk Erhverv <hoeringssagerdanskerhverv.dk>;

[email protected]; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund

<[email protected]>; IDA INGENIØRFORENINGEN I DANMARK <[email protected]>; dak <[email protected]>;

[email protected]; Landsforeningen Spædbarnsdød <[email protected]>; SMVDanmark

<[email protected]>; Arbejdsløshedskassen ASE <[email protected]>; Moderniseringsstyrelsen <[email protected]>; KVINFO

<[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KR1 FA <pol.sekr@ krifa.dk>; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

Ligestillingsafdelingen <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Dansk Journalistforbund <[email protected]>;

Finansministeriet FM <[email protected]>; Landsorganisationen i Danmark LO <[email protected]>; Kommunernes Landsforening KL <[email protected]>;

Kristelig Arbejdsgiverforening KAF <[email protected]>; Kvinderådet <[email protected]>; Advokatrådet

<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

<[email protected]>; Dansk Kvindesamfund <[email protected]>; Danske Regioner <regionerregioner.dk>; Den Danske

Dommerforening <[email protected]>; FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <[email protected]>; Institut

for Menneskerettigheder MR <[email protected]>; KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;

Business Danmark <[email protected]>

Emne: Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725)

Se venligst vedhæftede.

Venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

T +45 72 20 50 00

[email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

1061 København K

T 72 20 50 00

[email protected]

wwwbmdk

Ved Stranden 8

Ministry of Employment

1061 Copenhagen

T +45 72 20 50 00

[email protected]

www.bm.dk

Ved Stranden 8

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

women’s council in denmark

kvinderådet

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden

1061 København K

21. september 2018

Høringssvar Udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725)

Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr, forslag om lov om ændring af

ligebehandlingsloven.

Vi finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggørelse af, at en arbejdsplads’

såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel forklaring på seksuel chikane, og støtter denne del af

forslaget.

Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen at godtgørelsesniveauet i forbindelse med sager om

seksuel chikane. Vi mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuværende niveau er for lavt. Kvinderådet

ser gerne, at godtgørelsen hæves til et trecifret beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for

den, der krænker, men dels giver en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede.

Kvinderådet har i 2018 holdt dialogmøder i København, Aarhus og Odense, hvor paneldeltagere og

borgere kom med deres fortællinger om seksuel chikane på arbejdspladsen og samtidig kom med

konkrete bud på løsninger til at bekæmpe seksuel chikane. På de møder er vi blevet konfronteret med

civilsamfundets udsagn om medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at

sige op eller har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt

selvværd osv. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den

krænkede og det bør godtgørelsen afspejle.

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

women’s council in denmark

kvinderådet

Samtidig vil Kvinderådet understrege vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen

placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af arbejdsgiverens ansvar

form af

indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt

arbejdsmiljø for alle.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Forkvinde Kvinderådet

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

KVINFO

Beskæftigelsesministeriet

Center for Arbejdsliv

Ved Stranden 8

1061 København K

INFORMATION

KØN•VIDEN

FORSKN

ING

Sendt pr. e-maiI til [email protected] og mpm@’bm.dk

J.nr.: 2018-5138

19. september2018

Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)

Sammenfattende er det KVINFO’s anbefalinger:

•

At man med henblik på at sikre, at reglerne om forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen har

en tilstrækkelig præventiv virkning, fastsætter godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på

arbejdspladserne på niveau med godtgørelsesniveauerne inden for den arbejdsretlige praksis, dvs.

godtgørelse for uberettiget afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende,

handicappede, mv.) på 6-12 måneders løn eller alternativt godtgørelse for usaglig afskedigelse efter

funktionærlovens regler på 1-6 måneders løn.

•

At de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel chikane skal have

en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funktionærretlige regler om usaglig

afskedigelse.

•

At man udover at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, ligeledes øger

Ligebehandlingsnævnets

kompetence

sager

seksuel

chikane,

således

Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle

sagerne.

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

KVINFO

Henriette Laursen

Direktør

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

KVINFO

INFORMATION

I(øNVIDEN

FORSKNING

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)

KVINFO har modtaget ovennævnte i høring og vil indledningsvist kvittere for, at Beskæftigelsesministeriet

med udkast til lovforslaget i højere grad søger at tydeliggøre ligebehandlingslovens forbud mod seksuel

chikane samt at forhøje godtgørelsesniveauet i sager herom.

KVINFO finder imidlertid, at lovforslaget ikke er tilstrækkelig i forhold til at sikre en mere effektiv

bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen, hvilket skyldes

at lovforslaget vurderes ikke at have tilstrækkelig præventiv virkning i forhold til at sikre en effektiv

håndhævelse afforbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, og;

2) at lovforslaget alene vedrører en forøgelse af godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens §

14 og forholder sig ikke til godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 15.

KVINFO’s anbefalinger er uddybet nedenfor, hvor KVINFO har forholdt sig konkret til (1) lovforslagets

præventive virkning, (2) forholdet mellem godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 og

ligebehandlingslovens § 15 og (3) den begrænsede adgang for Ligebehandlingsnævnet til at behandle sager

om seksuel chikane.

Ad. 1 Lovforslagets præventive virkning

Det følger af ligebehandlingsdirektivet, at medlemsstaterne i national lovgivning er forpligtet til at indføre

nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse for tab og skader, der

er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv

virkning og står i rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.

Ligebehandlingsdirektivet indeholder således en forpligtelse for Beskæftigelsesministeriet til ved

fastsættelsen af godtgørelsesniveauet for overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane på

arbejdspladsen at sikre, at godtgørelsesniveauet (i) reelt har en præventiv virkning og (ii) står i rimeligt

forhold til de tab, den forurettede har lidt.

For så vidt angår forpligtelsen til at sikre, at godtgørelsesniveauet reelt har en præventiv virkning, er det af

afgørende betydning, at størrelsen på godtgørelsen er med til at sikre, at arbejdsgiver har tilstrækkeligt

incitament til at iværksætte forebyggende foranstaltninger og indrette arbejdspladsen således, at risikoen

for at der opstår seksuel chikane på arbejdspladsen minimeres. Forebyggelse på arbejdspladsen er således

afgørende for at mindske forekomsten af seksuel chikane, herunder ved ikke kun at have fokus på den

krænkede, men også på den kultur, der gør chikanen mulig. Et incitament til at iværksætte den nødvendige

forebyggelse på arbejdspladsen skabes blandt andet ved at arbejdsgiveren oplever, at der er en reel

økonomisk konsekvens forbundet ved ikke at foretage de nødvendige foranstaltninger.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

KVINFO

INFORMATION

I(0N”VIOEN

FORSKNING

Beskæftigelsesministeriet har

lovforslaget lagt op til, at der godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel

chikane på arbejdspladsen som udgangspunkt skal forhøjes med

Ca.

1/3 i forhold til det nuværende

gennemsnitlige niveau på 25.000 kr. Beskæftigelsesministeriets argument for denne forhøjelse er, at man

har hævet niveauerne for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle overgreb med 1/3 samt at niveauet for

tortgodtgørelse

sager om fuldbyrdet voldtægt er blevet forhøjet med 1/3.

Derved synes Beskæftigelsesministeriet ikke at have foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt

godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen reelt har en præventiv og forebyggende

effekt, herunder om størrelsen på godtgørelsen for arbejdsgiveren skaber en reel økonomisk konsekvens og

dermed et tilstrækkelig incitament for arbejdsgiveren til at indrette arbejdspladsen således, at risikoen for

seksuel chikane minimeres. Beskæftigelsesministeriet synes derimod alene at basere forhøjelsen af

godtgørelsesniveauet på, at godtgørelsesniveauet i andre sager om seksuelle overgreb (herunder

fuldbyrdet voldtægt) er forhøjet med 1/3.

Ved alene at fastsætte godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen ud fra andre

sager om seksuelle overgreb (herunder fuldbyrdet voldtægt) inddrager Beskæftigelsesministeriet ikke den

(væsentlige) omstændighed, at den seksuelle chikane sker på arbejdspladsen, herunder at den forurettede

befinder sig i et over-/underordnelsesforhold og dermed

en særdeles sårbar situation. Endvidere

inddrager Beskæftigelsesministeriet ikke det forhold, at man ved at anlægge en sag om seksuel chikane

enten fordi

høj grad risikerer at miste sit arbejde (eller kan frygte at miste sit arbejde)

eller fordi

selv

opsiger

ansættelsesforholdet opsiges

af arbejdsgiveren

medarbejderen

ansættelsesforholdet, fordi det kan være ubehageligt at blive på arbejdspladsen, mens der verserer en sag

om seksuel chikane.

fastsættelsen af godtgørelsesniveauet tillige vurderer, om

godtgørelsesniveauet reelt skaber et økonomisk incitament for medarbejderne til at anlægge sagerne og

dermed indirekte medvirker til, at arbejdsgiveren iværksætter forebyggende foranstaltninger, således at

KVINFO

anbefaler,

man

ved

forekomsten af seksuel chikane mindskes.

Ved vurderingen af om godtgørelsesniveauet reelt udgør et tilstrækkeligt økonomisk incitament for

medarbejderen til at anlægge en sag om seksuel chikane, bør der tages højde for at medarbejderen

risikerer at miste sit job og sit indkomstgrundlag. Hertil kommer, at medarbejderen risikerer at miste den

gode relation til sin arbejdsgiver, hvilket kan besværliggøre medarbejderens mulighed for at få nyt arbejde

på grund af manglende referencer fra tidligere arbejdsgiver, kolleger, mv. Der er således rigtig meget på spil

for den medarbejder, der vælger at anlægge en sag om seksuel chikane.

Det forhold, at godtgørelsesniveauet ikke står på mål med den betydelige risiko medarbejderen oplever i

forhold til at miste sit arbejde medfører, at incitamentet for medarbejderen til rent faktisk at anlægge en

sag er væsentligt begrænset. Udover at godtgørelsesniveauet ikke skaber et tilstrækkeligt incitament for

medarbejderen til at anlægge en sag, Dertil kommer at forpligtelsen ifølge ligebehandlingsdirektivet om

ved fastsættelse at godtgørelsesniveauet at tage højde for, om det står i rimeligt forhold til det tab den

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

KVINFO

INFORMATION

KØNVIOEN

FORSKNING

pågældende har lidt, ej heller at blive mødt, når godtgørelsesniveauet ikke står på mål med

medarbejderens betydelige risiko.

Dette kan samlet set få den betydning, at arbejdsgiveren ikke iværksætter tilstrækkelige forebyggende

foranstaltninger på arbejdspladsen, idet arbejdsgiver ikke oplever en reel trussel om en økonomisk

konsekvens og derved får reglerne om forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen ikke den præventive

virkning, som man efter ligebehandlingsdirektivet er forpligtet til at sikre.

Forhøjelse af godtgørelsesniveauet

For at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, anbefaler

KVINFO, at man tager udgangspunkt i den arbejdsretlige regulering af godtgørelser i forbindelse med

uberettiget afskedigelse af “særligt beskyttede medarbejdere” (gravide, barslende, handicappede, mv.)

eller usaglig afskedigelse efter funktionærlovens regler. Inden for dette felt er godtgørelsesniveauerne

generelt væsentligt højere end hvad Beskæftigelsesministeriet har lagt op i forhold til seksuel chikane på

arbejdspladsen.

Eftersom medarbejdere, der er eller har været udsat for seksuel chikane i høj grad kan sammenlignes med

den gruppe, der i den arbejdsretlige praksis betegnes som særligt beskyttede medarbejdere (idet der

begge tilfælde eksisterer et skærpet beskyttelsesbehov for medarbejdere i sårbare og udsatte situationer),

er det KVINFO’s anbefaling, at godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på arbejdspladsen takseres

overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i denne type sager både for at tilgodese den medarbejder,

der har været udsat for seksuel chikane, men også for at skabe den føromtalte præventive virkning for

arbejdsgiveren, I praksis ser vi, at arbejdsgivere i høj grad er opmærksomme på at indrette arbejdspladsen,

herunder at etablere procedurer mv., således at særligt beskyttede medarbejdere ikke udsættes for

forskelsbehandling. Godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling for denne gruppe af særligt

beskyttede medarbejdere udmåles generelt på baggrund af medarbejderens månedlige indkomst, og ligger

mellem 6-12 måneders løn (afhængig af om pågældende er handicappet, gravid, mv.). Arbejdsgiverens

praktiske håndtering af denne type sager indikerer, at et højt godtgørelsesniveau skaber en præventiv

virkning, idet det påvirker arbejdsgiveren at skulle udbetale en godtgørelse på mellem et halvt til et helt års

løn.

Alternativt anbefaler KVIN FC, at godtgørelsesniveauet fastsættes med udga ngspu nkt i funktionærlovens

regler om usaglig afskedigelse. Efter disse regler er medarbejdere, der udsættes for usaglig afskedigelse,

berettiget til en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af sagens omstændigheder. Et

godtgørelsesniveau i denne størrelse vurderes tillige at kunne højne arbejdsgiverens incitament til at

arbejdspladsen således, at risikoen for seksuel chikane mindskes. Samtidig vil et

godtgørelsesniveau i denne størrelse også til en vis grad stå på mål med medarbejderens risiko for at miste

indrette

sit arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

KVINFO

INFORMATION

KØNVIDEN

FORSKNING

I alle tilfælde anbefaler KVINFO, at udmålingen af godtgørelser i sager om seksuel chikane på

arbejdspladsen konkret tager højde for medarbejderens anciennitet, chikanens grovhed, arbejdsgiverens

forbyggende foranstaltninger, de potentielle konsekvenser for medarbejderen, arbejdsgiverens eventuelle

passivitet og sagens omstændigheder

øvrigt.

--oOo-

Sammenfattende har lovforslaget ikke tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til at sikre en effektiv

håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane og KVINFO anbefaler derfor, at Beskæftigelsesministeriet i

stedet lægger sig op af godtgørelsesniveauerne inden for det arbejdsretlige felt, således at

godtgørelsesniveauet står i rimeligt forhold til det tab og den skade den krænkede risikerer at lide.

Ad. 2 Forholdet til ligebehandlingslovens § 15

Ligebehandlingslovens § 14 vedrører den situation, hvor personer, hvis rettigheder er krænkede ved en

overtrædelse af blandt andet forbuddet om seksuel chikane, kan tilkendes en godtgørelse. Lovforslaget

tager sigte på at forhøje niveauet for den i § 14 nævnte godtgørelse, således at godtgørelsesniveauet for

selve krænkelsen sættes op. For så vidt angår KVINFO’s bemærkninger til forhøjelsen af

godtgørelsesniveauet henvises dertil redegørelsen ovenfor.

Ligebehandlingslovens § 15 vedrører imidlertid den situation, hvor en medarbejder afskediges eller

udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter

ligebehandlingslovens § 2-4 (herunder krav om ligebehandling i forhold til forbuddet mod seksuel

chikane), skal tilkendes en godtgørelse. Ligebehandlingslovens § 15 indeholder således en

opsigelsesbeskyttelse for medarbejdere, der har fremsat krav om godtgørelse i henhold til

ligebehandlingslovens § 14.

KVINFO anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslaget forholder sig til, om opsigelsesbeskyttelse i

ligebehandlingslovens § 15 er tilstrækkelig til at sikre, at de medarbejdere der fremsætter krav om

ligebehandling i forbindelse med sager om seksuel chikane har en tilstrækkelig opsigelsesbeskyttelse.

Godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 15 svarer til funktionærlovens regler om usaglig

afskedigelse. Herved kan en funktionær modtage en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af

sagens omstændigheder i øvrigt.

Såfremt Beskæftigelsesministeriet fastholder, at godtgørelsesniveauet

ligebehandlingslovens § 14 alene

forhøjes med 1/3, anbefaler KVINFO at opsigelsesbeskyttelsen i ligebehandlingslovens § 15 for så vidt angår

sager om seksuel chikane på arbejdspladsen skærpes, således at godtgørelsesniveauet er på linje med

godtgørelsesniveauet i sager om afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende,

handicappede, mv.), dvs, mellem 6-12 måneders løn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

KVINFO

I NFORMATION

KØN•VIDEN

FORSKNING

KVINFO anbefaler således, at de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel

chikane skal have en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funktionærretlige regler om

usaglig afskedigelse.

--o0o--

Afsluttende bemærkninger

Lovforslaget om ændring af ligebehandlingsloven (som behandlet ovenfor), er et resultat af regeringens

fornyede fokus på problemet med seksuel chikane på arbejdspladsen. Som led i denne strategi, anbefaler

KVINFO, at man udover at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, ligeledes øger

Ligebehandlingsnævnets kompetence i forbindelse med behandlingen af sager om seksuel chikane, således

at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle

sagerne.

Årsagen hertil er, at KVINFO ligesom Beskæftigelsesministeriet har bemærket, at der generelt ikke føres

mange sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Sådanne sager føres enten ved de civile

domstole eller ved Ligebehandlingsnævnet. Adgangen til at få behandlet en sag hos Ligebehandlingsnævnet

er mere overskuelig end ved domstolene, da nævnsbehandlingen er gratis for parterne og at den tabende

part ikke kan pålægges at betale sagsomkostninger.

Man kan derfor få den opfattelse, at

Ligebehandlingsnævnet letter muligheden for at anlægge og få behandlet sager om seksuel chikane.

Imidlertid er denne mulighed væsentlig begrænset, idet Ligebehandlingsnævnet alene behandler sager på

skriftligt grundlag og ikke har adgang til at indkalde vidner som bevisførelse i sagerne. Dette indebærer, at

Ligebehandlingsnævnet stort set ikke kan behandle sager da, hvor der er modstridende forklaringer, I

perioden 2004-2015 var dette tilfældet i 80 pct. af de sager om seksuel chikane, der blev anlagt ved

Ligebehandlingsnævnet.’

Med venlig hilsen

KVINFO

Henriette Laursen

Direktør

‘Seksuel chikane på arbejdspladsen Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen

Agustin, Aalborg Universitetsforlag, side 93 ff.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Att.: [email protected] og [email protected]

WI LDERS PLADS 8K

DK-1403 COPENHAGEN K

TELEFON +45 3269 8888

DIREKTE

9132 5686

[email protected]

HUMANRIGHTS.DK

DOK. NR. 15/00073-3

HØRING OM LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM

LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED

HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE MV.

(LIG EBE HANDLING 5 LOVE N)

21SEPTEMBER 2018

Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 31. august 2018 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

(ligebehandlingsloven) styrket fokus på forbuddet mod seksuel

chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager seksuel

chikane.

—

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.

SAMMEN FATN ING

•

Instituttet anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet lader det fremgår

af lovudkastets overskrift, at udkastet omhandler en vigtig

praksisændring om omgangstonen.

Endvidere anbefaler instituttet, at ministeriet i loven indfører en

forpligtelse for arbejdsgivere til at forbygge og modvirke seksuel

chikane.

Instituttet finder, at en forhøjelse af godtgørelsesniveauet med 1/3

for krænkelse af en persons rettigheder er for lille, og anbefaler, at

der ved udmåling af godtgørelse også skal tages hensyn til, om den

krænkede har mistet sit arbejde i tilknytning til krænkelsen.

Instituttet anbefaler derudover, at ministeriet indsætter en

bestemmelse i ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgiveren

og lovens øvrige ansvarlige en pligt til at forebygge og forhindre

seksuel chikane.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

UDKASTETS INDHOLD

Det fremgår af udkastet, at der i

ligebehandlingsloven indsættes et

nyt stykke 2, hvoraf det fremgår, at lige arbejdsvilkår, jf.

4, stk. 1, også

omfatter et forbud mod sexchikane, jf.

1, stk. 4 og 6.

Endvidere foreslås det i udkastet, at der i

14 om godtgørelse for

personer, hvis rettigheder i medfør af loven er blevet krænket,

indsættes et nyt stykke 2, hvorefter det skal tillægges vægt ved

fastsættelse af godtgørelsen, at krænkelsen har indebå ret overtrædelse

af forbud mod sexchikane.

STYRKET FOKUS

PÅ

FORBUDDET MOD SEKSUEL CHIKANE

I afsnit 2.1.1. om gældende ret om

4 fremgår det bl.a. af udkastet, at

“det indfortolkes i lovens

2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet

en arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så

vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes

den sammenhæng

således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til

at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet

til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.

I samme afsnit beskrives en række afgørelser om praksis vedrørende

omgangstonen.

Afsnit 2.1.2. om Beskæftigelsesministeriets overvejelser handler

udelukkende om emnet omgangstone, og det udtales bl.a., at

“Omgangstonen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders

valg, og den bør derfor ikke indgå i vurderingen af, om

ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrådt.”

Det fremgår yderligere af bemærkningerne

udkastet til et nyt stk. 2, i

4, at formålet med indsættelsen af et nyt stykke i

4 er at tydeliggøre

det eksisterende forbud mod seksuel chikane og endvidere at: “Det er

hensigten, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane

sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der

på den pågældende arbejdsplads generelt er et “frisprog”, som er

seksuelt ladet.”

Da seksuel chikane allerede er forbudt efter ligebehandlingsloven, må

den afgørende betydning af udkastet efter instituttets vurdering være

den tilsigtede praksisændring om omgangstonen. Instituttet finder

denne praksisændring væsentlig og positiv. Denne ændring fremgår dog

ikke af lovudkastets titel eller af den foreslåede bestemmelse.

Instituttet vurderer i øvrigt, at denne ændring kan få større rækkevidde

end beskrevet, idet dens fokus på omgangstonen som en del af

arbejdsvilkårene kan understrege det ledelsesmæssige ansvar herfor.

Karakteren af omgangstonen vil som udgangspunkt være kendt af

arbejdsgiveren eller dennes repræsentanter. Instituttet forventer

derfor, at praksisændringen også bør få indflydelse på domstolenes

2/5

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

vurdering af arbejdsgiveransvaret, der som nævnt ovenfor beskrives

således: “Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at

bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et

chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt

omfang at sikre sine ansatte mod chikane.”

Instituttet finder, at det bør fremgå af udkastets overskrift, at

lovændringen drejer sig om en væsentlig praksisændring om

omgangstonen, således af lovkvaliteten og den praktiske brug af loven

u nderstøttes.

•

Instituttet anbefaler, at ministeriet formulerer parentesen i

overskriften således: (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel

chikane, herunder vurdering af omgangstonen, samt forhøjelse af

godtgørelsesniveauet

sager om seksuel chikane).

PLIGT TIL FOREBYGGELSE AF SEKSUEL CHIKANE

Instituttet finder, at erfaringerne med #MeToo viser, at der er brug for

en klar forpligtelse for arbejdsgivere til at forebygge seksuel chikane,

ligesom både arbejdsgivere og ansatte har brug for hjælp til at

sammentænke reglerne om henholdsvis ligebehandling og arbejdsmiljø,

når det handler om forebyggelse af seksuel chikane.

Beskæftigelsesministeren udtaler i udkastet:

Samtidig vil jeg gerne

opfordre til, at arbejdsgiverne ser kritisk på den kultur, der er på

arbejdspladsen. Hvis den på nogen måde kan virke krænkende, er det

en ledelsesopgave at gribe ind med det samme.”

“...

Instituttet er enigt med ministeren. Instituttet finder yderligere, at der

bør formuleres en bestemmelse

ligebehandlingsloven, som pålægger

arbejdsgivere at forholde sig konkret til forebyggelse, når

arbejdspladsen udviser risikofaktorer for seksuel chikane. Det kan fx

være, når omgangstonen indeholder et “frisprog”, som er seksuelt

ladet. En sådan forebyggelsespligt vil understøtte tilsvarende pligter i

arbejdsmiljølovgivningen, herunder om arbejdspladsvurdering. Når

arbejdsvilkårene/arbejdsmiljøet udviser risikofaktorer for så vidt angår

seksuel chikane, har arbejdsgiveren en viden, som der også efter

ligebehandlingsloven skal være pligt til at handle på. En pligt til

forebyggelse i ligebehandlingsloven vil skabe ensartethed og synergi

mellem ligebehandlingslovens og arbejdsmiljølovens regler om

forebyggelse.

Både norske og svenske regler om ligebehandling af mænd og kvinder

indeholder en generel forebyggelsespligt for arbejdsgiveren, I Norge har

Arbeidstilsynet, Likestillings- og Diskrimineringsombudet og

arbejdsmarkedets parter tillige udarbejdet en vejledning’, som hjælper

‘http://www.Ido.no/kampanje-for-seksuell-trakasseringl/

3/5

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

virksomheder og ansatte med at anvende ligebehandlingsreglerne og

arbejdsmiljøreglerne om seksuel chikane.

•

Instituttet anbefaler, at ministeriet indsætter en bestemmelse i

ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgiveren og lovens

øvrige ansvarlige en pligt til at forebygge og forhindre seksuel

chikane.

FORHØJELSE AF GODTGØRELSESNIVEAUET I SAGER OM

SEKSUEL CHIKANE

I afsnit 2.2.1 beskrives gældende ret, herunder at ligebehandlingsloven

gennemfører artikel 18 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.2

Artikel 18 fastlægger, at medlemsstaternes sanktioner skal sikre en reel

og effektiv erstatning eller godtgørelse, som har en præventiv virkning

og står i et rimeligt forhold til det tab, der er lidt. Endvidere omtales en

analyse af retspraksis om seksuel chikane foretaget af Aalborg

Universitet i 2017, som konkluderer, at der over en periode på 33 år

stort set ikke er sket forhøjelse af godtgørelsernes niveau, som er på Ca.

25.000 kr., og at niveauet skulle ligge på 40.000 kr., hvis det havde fulgt

med prisudviklingen.3

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at hensigten er, at

godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel chikane skal forhøjes med

1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau på Ca. 25.000 kr.

Endvidere forudsættes det, at der ved fastsættelse af godtgørelsen

efter

14 fremover tages hensyn til den almindelige lønudvikling.

Instituttet støtter intentionen om at forhøje godtgørelsesniveauet, men

finder, at den foreslåede forhøjelse på 1/3 er for lav. Forhøjelsen løfter

ikke godtgørelsesniveauet op til det niveau på 40.000 kr., som ville

være gældende, hvis niveauet havde fulgt prisudviklingen, og signalerer

ikke, at overtrædelsen anses for særligt alvorlig. Dermed giver den efter

instituttets opfattelse ikke et tydeligt signal om at styrke beskyttelsen

mod seksuel chikane ved at sikre reglernes afskrækkende virkning.

Hertil kommer, at intentionen om forhøjelse ikke tager i betragtning, at

den krænkede ud over at tåle krænkelsen også mister sit arbejde i

mange sager om seksuel chikane. Her må den krænkede ofte selv

ophæve arbejdsforholdet eller uddannelsesaftalen som svar på den

misligholdelse, som den seksuelle chikane er udtryk for. Når arbejdet på

denne måde er mistet under omstændigheder, som kan sidestilles med

en uberettiget afskedigelse, finder instituttet, at der bør sikres den

krænkede en præventiv sanktion i lighed med den, den krænkede har i

2006/54/EF.

Seksuel chikane på arbejdspladsen Faglige, politiske og retlige spor,

af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agusti’n, Aalborg

U niversitetsforslag.

—

4/5

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

tilfælde af arbejdsgiverens afskedigelse. Det forhold at

arbejdsforholdet er ophørt på denne måde bør derfor indgå i

vurderingen ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse.

•

Instituttet anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne til den

foreslåede

14, stk. 2, at hensigten med den foreslåede forhøjelse

af godtgørelsesniveauet er, at godtgørelsen skal have en præventiv

virkning. Det skal samtidig præciseres, at den foreslåede forhøjelse

på 1/3 anses for et minimum.

Instituttet anbefaler, at

14, stk. 2, formuleres således: Ved

fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen

har indebåret en overtrædelse af

4, jf.

1, stk. 4 og 6, om forbud

mod sexchikane, herunder at krænkelsen har medført, at den

krænkedes arbejdsforhold er ophørt under omstændigheder, som

må sidestilles med uberettiget ophævelse fra arbejdsgivers side.

•

Der henvises til ministeriets J.nr. 2018-5138.

Med venlig hilsen

Maria Ventegodt

LIGEBEHAN DLI NGSCHEF

5/5

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til beskæftigelse mv (ligebehandlingsloven)

—

Styrketfokus påforbuddet mod seksuel chikane

samt forhøjelse af godtgØrelsesniveauet i sager om seksuel chikane.

Beskæftigelsesministeriet har sendt ovennævnte lovforslag i høring hos Dansk Kvindesamfund med

frist for bemærkninger den 21. september.

Dansk Kvindesamfund har en række bemærkninger til lovforslaget. Generelt skal det understreges,

at Dansk Kvindesamfund er glade for, at Regeringen har forstået vigtigheden af at gøre noget ved

de problemstillinger, som #MeToo-bevægelsen har fremhævet. At ændre ligebehandlingsloven for

at forbedre både retssikkerhed og godtgørelsens størrelse i forbindelse med sager om seksuel

chikane er et skridt i den rigtige retning. Dog har Dansk Kvindesamfund ligeledes nogle

opmærksomhedspunkter.

Vedr. Indsættelse af “seksuel chikane” §4 stk. 2

Regeringen har ønsket at ændre ligebehandlingsloven, således at sammenhængen mellem seksuel

chikane i ligebehandlingslovens §1 stk. 4 og 6, samt ligebehandlingslovens §4 tydeliggøres med

den konsekvens, at “fri” og “løs” omgangsform ikke bliver udslagsgivende for, hvorvidt der er tale

om seksuel chikane.

Dansk Kvindesamfund er positive overfor denne ændring og overfor Regeringens ønske om at

forbedre retssikkerheden for de mennesker, der oplever seksuel chikane på arbejdspladsen. Tonen

på arbejdspladsen må ikke blive brugt som bortforklaring for krænkende adfærd. Samtidig skal det

sikres, at ofret for seksuel chikane ikke skal stå til ansvar for tonen på arbejdspladsen, da det ikke er

noget, den enkelte medarbejder kan ændre på.

Vedr. Forhøjelse af godtgørelse

Regeringen ønsker at hæve godtgørelsesniveauet for ofre for seksuel chikane, da en undersøgelse

viser, at godtgørelsen på området ikke er steget siden 1990. Der er tale om en decideret udhuling af

godtgørelsernes størrelse, når man tager inflationen i betragtning. Således burde godtgørelsen være

på 40.000 kroner i dag, hvis man fulgte prisudviklingen,

jf.

Beskæftigelsesministeriet.

Dansk Kvindesamfund er enige i, at ofre for seksuel chikane skal stilles bedre, end de er i dag,

igennem en højere godtgørelse, og at der fremtidigt skal lægges vægt på pris- og lønniveau, således

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

at godtgørelsen ikke stagnerer i fremtiden. Vi er dog ikke enige i tiltagets størrelse. Regeringen

lægger op til, at godtgørelsen skal forhøjes med 1/3 af niveauet, på samme måde som i andre sager

om seksuelle overgreb. Det betyder, at godtgørelsen stiger fra 25.000 kroner til omkring 33.000

kroner.

Her indberegnes de 15.000 kroner, som ofrene for seksuel chikane er blevet frarøvet igennem

inflation, ikke. Dette er et problem. Dansk Kvindesamfund foreslår derfor, at den generelle

godtgørelse hæves til 53.300 kroner, som er det niveau, godtgørelsen ville have været på, hvis

godtgørelsen både havde fulgt inflationen, og samtidig tillægges den ekstra 1/3, som Regeringen har

lagt op til.

På denne måde sikres det også, at Regeringens ønske om at sende et signal om, at seksuel chikane

på arbejdspladsen ikke må finde sted, rent faktisk imødekommes.

Generelle kommentarer

Dansk Kvindesamfund mener overordnet, at det er positivt, at Regeringen tager #MeToo

bevægelsens kritik og problematikker op og indtænker det i lovgivning og initiativer. Dansk

Kvindesamfund ser dog gerne, at flere tiltag fremsættes. Sexchikane rammer primært kvinder og er

tilmed en meget tabubelagt situation for offeret at være i, da både privatliv og professionelt liv

bliver påvirket. Ofte har det alvorlige konsekvenser, herunder både psykiske mén såsom PTSD og

depression, og økonomiske følger, hvis det ikke længere er muligt at fortsætte på den arbejdsplads,

hvor sexchikanen har fundet sted.

Med ændringen skal det ligeledes sikres, at Arbejdstilsynet sætter større fokus på problemstillingen

igennem mere kontrol, særligt når undersøgelser viser, at problemets omfang er stort. Det skal ikke

alene være ved gentagne tilfælde på en arbejdsplads, at Arbejdstilsynet griber ind, men så snart

hændelsen er indtruffet, således at det følger definitionen af seksuel chikane. Samtidig opfordrer

Dansk Kvindesamfund Regeringen til at se på tiltag i Sverige på arbejdsmarkedsområdet, hvor

bekendtgørelserne på området er langt mere konkrete i deres indhold i forhold til, hvordan

arbejdsgiveren sikrer et bedre arbejdsmiljø.

Samtidig må tiltagene ikke henvises alene til lovgivning på beskæftigelsesområdet, da sexisme ikke

alene er et problem på arbejdspladsen, men er en tendens i hele samfundet, f.eks. i forhold til byliv

og børne- og ungdomskultur.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Lige b e h a

i-i

dli n g s nævnet

Beskæftigelsesmi nisteriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Ligebehandlingsnævnets svar på høring om forslag til lov om

ændring af ligebehandlingsloven jeres j.nr. 2018-5138

—

20. september 2018

J.nr. 18-54303

Ind ledende bemærkninger om godtgørelsesniveauet i sager om seksuel

chikane

Ankestyrelsen

Sekretariatet for

Ligebehandlingsnævnet

An kestyrelsen

Ligebehandlingsnævnet har gennem grene alene behandlet f sager om

seksuel chikane.

I sager om chikane eller seksuel chikane har nævnet ved vurderingen af

godtgørelsens størrelse tillagt det vægt, om chikanen har ført til afslag p

ansættelse eller afskedigelse. I disse sager er godtgørelsen fastsat i

samme niveau som i andre sager om ulovlig forskelsbehandling inden for

arbejdsmarkedet.

I sagsnr. 18-27799 fik en kvinde medhold i, at hun var blevet udsat for

seksuel chikane

forbindelse med en virksomhedsejers svar pa hendes

ansøgning til en ledig stilling. Ligebehandlingsnævnet fastsatte

godtgørelsen til 12.500 kr. ud fra en konkret vurdering af sagens faktiske

omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Nævnet lagde til grund, at kvinden havde søgt en deltidsstilling med fast

ansættelse og bemærkede, at godtgørelsesniveauet i sager om

forskelsbehandling p grund af køn ved jobsøgning som udgangspunkt er

12.500 kr. ved fast ansættelse p deltid.

I sagsnr. 2017-6810-17599 fastslog nævnet, at en pædagog havde været

udsat for chikane p sin arbejdsplads p grund af sin etniske oprindelse.

Chikanen bevirkede, at pædagogen matte sygemelde sig, og efter

længereva rende sygefravær blev hun afskediget. Nævnet fastsatte

skønsmæssigt godtgørelsen til 250.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse blev der lagt vægt p

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EANnr:

5798000354821

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Godtgørelses

niveauet i sagen svarede således til niveauet i andre sager om ulovlig

forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse.

I lovforslagets bemærkninger er der p side 6 nævnt en afgørelse fra

Ligestillingsnævnet, hvor en kvinde blev tilkendt en godtgørelse p 10.000

kr. for seksuel chikane. Det fremgår af sagen, at kvinden blev afskediget

som følge af den seksuelle chikane, som var begået af hendes to foresatte.

Sagen har sagsnr. 2008-2750.

P baggrund af Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagsnr. 18-27799 og

2017-6810-17599, som er gennemgået ovenfor, er det nævnets

opfattelse, at godtgørelsesniveauet i den nævnte afgørelse fra

Ligestillingsnævnet ikke længere er retvisende.

Ad forslagets

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

1, nr. 2, at forslaget

vil have som konsekvens, at der i sager om seksuel chikane vil kunne blive

tildelt højere godtgørelser end i sager om andre former for chikane efter

ligebehandlingsloven.

Endvidere kan forslaget ifølge bemærkningerne medføre, at godtgørelses

niveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i forhold til

øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven mv.

Nævnet bemærker hertil, at forslaget i praksis m forventes at have en vis

afsmittende effekt p godtgørelsesniveauet i sager om chikane efter de

øvrige love om ulovlig forskelsbehandling.

Ad forslagets

Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger hertil.

Venlig hilsen

Rikke Foersom

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Cecilie Kisling ([email protected]), Mia Plougmann Mønsted ([email protected])

Michael Andersen ([email protected])

Bemærkninger i relation til høring af forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven

21-09-2018 16:57:24

Der er vel ingen, der ønsker, at nogen forskelsbehandles uretmæssigt eller chikaneres uanset om det skyldes køn eller andre årsager. (Når

jeg skriver uretmæssigt, så skyldes det, at Folketinget fx har besluttet, at behandle mænd og kvinder forskelligt på visse områder.

Formålet med loven er bla. at undgå, at nogen føler sig krænket.

Det er muligvis et stort og kompliceret spørgsmål at rejse i denne forbindelse, men der er jo personer, som hverken føler sig som mænd

eller kvinder. Krænker ligebehandlingsloven så ikke disse personer ved “kun” at omtale 2 køn?

Man kunne undgå dette ved så vidt muligt at fjerne alle former for kønsbetegnelse i loven og fx skrive “personer uanset køn” og “den

gravide”.

Med venlig hilsen

Michael G. Andersen

Ternevej 25

4130 Viby Sjælland