Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1966651_0001.png
NOTAT
Sag
20185000041
Enhed
Metoder og virkemidler
Ansvarlig:
Sammenlignende analyse af udvidede risikobaserede
tilsyn og tidligere indsatser
1. Indledning og problemstilling
Denne analyse sammenligner de udvidede risikobaserede tilsynsindsatser (URT) fra
2016 med de tidligere psyk-indsatser (2013-2015) og de særlige tilsynsindsatser (2011-
2015). Formålet med analysen er at sammenligne afgørelsesniveauet i URT med de
tidligere indsatser inden for psykisk arbejdsmiljø og muskel- skeletbesvær (MSB). Der
er ikke tale om en måling af effekten af de forskellige indsatser på arbejdsmiljøet, men
udelukkende en sammenligning af afgørelsesniveauet i de forskellige typer af
tilsynsindsatser.
Arbejdstilsynets midlertidige bevilling til særlige tilsynsindsatser blev delvist udfaset i
2016. I 2016 blev midlerne i stedet anvendt til udvidede risikobaserede tilsyn. De
midlertidige bevillinger, der finansierede psyk-indsatserne bortfaldt ved udgangen af
2015. For at sikre, at AT fortsat bevarede et særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø og
MSB, videreførte AT fra 2016 nogle af de gode erfaringer fra de særlige
tilsynsindsatser og psyk-indsatser til en udvidet udgave af det risikobaserede tilsyn
kaldet URT. De gode erfaringer, der blev videreført i URT, var bl.a. at tilsynene
gennemføres i udvalgte, særligt belastede brancher, et målrettet fokus på psykisk
arbejdsmiljø og MSB, en særlig målrettet uddannelse af tilsynsførende (fx brancherettet
undervisning) samt ekstra tid til et grundigt og målrettet tilsyn. På den måde har URT
erstattet de tidligere psyk-indsatser og særlige indsatser.
Afgørelsesniveauet for psykisk arbejdsmiljø og til dels også for MSB er karakteriseret
ved at være lavt, hvilket vurderes at hænge sammen med, at det kan være vanskeligt at
afdække arbejdsmiljøet og afgive afgørelser på disse områder
–
snarere end at hænge
sammen med, at problemerne ikke eksisterer. Det kan på denne baggrund være
interessant at undersøge afgørelsesniveauet i URT i forhold til de tidligere indsatser
inden for ergonomisk og psykisk arbejdsmiljø.
Kamilla Hansen
Oktober 2018
Side 1/9
2. Beskrivelse af de tre typer af tilsyn
2.1. Udvidet risikobaseret tilsyn (2016-2018)
Formålet med URT er at gøre en ekstra grundig og målrettet indsats for at afdække
eventuelle arbejdsmiljøproblemer vedrørende psykisk arbejdsmiljø og MSB. Samtidig
skal tilsynene motivere virksomhederne til at løse problemerne, og de skal understøtte,
at erfaringer og læring spredes. Virksomhedens ergonomisk arbejdsmiljø (MSB)
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
afdækkes ved, at udvalgte arbejdsprocesser og arbejdsstillinger/bevægelser observeres,
mens det psykiske arbejdsmiljø som hovedregel afdækkes ved gruppesamtaler. URT
gennemføres som udgangspunkt på et selvstændigt tilsynsbesøg, der udføres i
forlængelse af et risikobaseret tilsyn (RT). I nogle tilfælde kan URT dog også
gennemføres i forlængelse af det første besøg. Tidspunktet for URT-besøget aftales
med virksomheden. URT gennemføres i brancher, som er udtaget til RT, og som har en
særlig høj risiko for enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til MSB eller
overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Side 2/9
2.2. Psyk-indsatser (2013-2015)
Formålet med psyk-indsatserne var at afdække arbejdsmiljøproblemer udelukkende
vedr. psykisk arbejdsmiljø. Indsatserne blev gennemført inden for særligt
nedslidningstruede brancher og jobgrupper, der har særlige udfordringer med vold,
trusler og høje følelsesmæssige krav. Jobgrupperne blev knyttet til de brancher, hvor de
hyppigst var ansat. Inden for de udvalgte brancher udvalgte tilsynscentrene dernæst,
hvilke virksomheder der skulle have besøg under psyk-indsatserne. Udvælgelsen af
virksomheder skete på baggrund af virksomhedshistorik om virksomhedens psykiske
arbejdsmiljø, fx tidligere ulykker, erhvervssygdomme, påbud og klager samt på
baggrund af lokalt kendskab i tilsynscentrene. Det vil sige, at der var tale om en slags
”håndholdt” udvælgelse
af de virksomheder, hvor der med størst sandsynlighed kunne
være udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.
Psyk-indsatserne var karakteriseret ved, at der var afsat tid til en grundig afdækning af
det psykiske arbejdsmiljø. Forud for tilsynsbesøget blev virksomheden kontaktet af den
tilsynsførende med det formål, at den tilsynsførende kunne danne sig et overblik over
virksomheden, i form af oplysninger om p-enheden og p-enhedens psykiske
arbejdsmiljø, således at tilsynsbesøget kunne målrettes bedst muligt, samt at indgå
aftale om gruppesamtaler.
Alle tilsynsbesøgene var anmeldte.
2.3. De særlige indsatser (2011-2015)
Formålet med de særlige indsatser var ved hjælp af dialog og vejledning at afdække
arbejdsmiljøproblemer vedr. psykisk arbejdsmiljø og MSB. Indsatserne rettede sig mod
brancher og jobgrupper, hvor der var særlig risiko for nedslidning. De særlige indsatser
blev derfor gennemført i nedslidningstruede brancher, hvor der var en særlig risiko for
sygefravær, førtidspension eller efterløn. Arbejdstilsynet udvalgte virksomheder på
baggrund af virksomhedshistorik, fx data om afgørelser og ud fra lokalkendskab i
Arbejdstilsynets tilsynscentre.
Der var således i nogen grad tale om en ”håndholdt”
udvælgelse af de virksomheder, hvor der med størst sandsynlighed var problemer. I
sammenligning med psyk-indsatserne var der dog tale om en mindre specifik selektion,
fordi der skulle besøges et større antal af virksomheder.
De særlige indsatser tog udgangspunkt i en metode, hvor virksomhederne blev besøgt
af to gange med en længere periode mellem de to besøg.
Det første besøg var primært et vejledningsbesøg, hvor AT vejledte om, hvordan
virksomheden kunne arbejde videre med sine problemer inden for ergonomisk og
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
1966651_0003.png
psykisk arbejdsmiljø. AT gennemgik og kontrollerede ikke arbejdsmiljøet som
ved almindeligt tilsyn, men kunne reagere med forbud ved overhængende og betydelig
fare eller med strakspåbud.
På andet besøg drøftede AT med virksomheden, hvordan virksomheden siden første
besøg havde arbejdet videre med de emner, der var blevet vejledt om på første besøg.
Samtidig blev det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø gennemgået og kontrolleret,
og der blev givet påbud ved konstatering af væsentlige arbejdsmiljøproblemer.
Det første vejledningsbesøg var anmeldt, mens der for hver indsats blev foretaget en
konkret vurdering af, om det andet besøg skulle være uanmeldt eller anmeldt.
Side 3/9
3. Analyse
Analysen består af to delanalyser. Første delanalyse sammenligner
URT i 2016 med de
tidligere psyk-indsatser fra 2013-2015.
Anden delanalyse sammenligner URT i 2016 med de særlige indsatser, der er fortaget i
2011-2015. Grundet metoden i de særlige indsatser, hvor der først var et
vejledningsbesøg
og efterfølgende et ”kontrolbesøg”, er det vanskeligt meningsfuldt at
sammenligne de særlige indsatser med URT i forhold til afgørelsesniveauet, da der som
udgangspunkt ikke blev givet afgørelse på første besøg. Det er dog alligevel forsøgt
gjort i delanalyse 3.2, og det er derfor ved gennemlæsningen af analysen vigtigt at have
metoden i de særlige indsatser i mente.
3.1. Delanalyse 1: URT sammenlignet med psyk-indsatser
Analysen bygger på 679 virksomheder, der har fået udvidede risikobaserede tilsyn i
2016 samt på 572 virksomheder, der har fået psyk-indsats i 2013-2015. Tilsyn, der er
forsøgt besøgt, indgår ikke i analysen. Datatrækket for begge indsatser er foretaget
ultimo februar 2018.
For at kunne sammenligne URT med de tidligere psyk-indsatser er
der kun medtaget de brancher, der både har fået URT i 2016 og psyk-indsatser. Det
drejer sig om branchen ’Folkeskoler o. lign.’ samt branchegrupperne ’Døgninstitutioner
og hjemmepleje’
1
og ’Hospitaler’.
Det overordnede analysespørgsmål er, om URT i lige så høj grad som psyk-indsatserne
medfører afgørelser vedr. det psykiske arbejdsmiljø.
Dette gøres ved at sammenligne, hvor stor en andel af virksomhederne, der har fået
mindst en psyk-afgørelse og mindst en psyk-vejledning i både URT og psyk-indsatser.
Dette er gjort nedenfor i tabel 1.
1
Brancherne 'Flygtninge- og asylcentre' samt 'Husholdninger med ansat medhjælp' under branchegruppen Døgninstitutioner
og hjemmepleje indgår ikke i analysen, da der ikke både er gennemført URT (i 2016) og psyk-indsatser i brancherne.
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
1966651_0004.png
Tabel 1: Andelen af virksomheder, der har fået hhv. mindst én psyk-afgørelse og psyk-
vejledning i URT (2016) og psyk-indsatser (2013-2015).
Antal virksomheder
Andel
virksomheder
m.
min. én PSYK afg.
Psyk-
indsatser
38,9
37,1
58,1
40,2
URT
18,0
13,6
38,5
17,7
Andel
virksomheder
m.
min. én PSYK vejl.
Psyk-
indsatser
42,0
28,3
43,2
33,4
URT
33,7
30,4
43,1
32,8
Side 4/9
Folkeskoler o. lign.
Døgninstitutioner og
hjemmepleje
Hospitaler
Total
Psyk-
indsatser
131
367
74
572
URT
255
359
65
679
Note:
Psyk-indsatserne
i ’Folkeskoler o. lign.’ er gennemført i 2015. I ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’ er der gennemført psyk-
indsatser i
brancherne ’Plejehjem’ og ’Hjemmehjælp’ i 2013,
og i 2014 er der gennemført psyk-indsatser i de resterende
brancher under Døgninstitutioner og hjemmepleje. Psyk-indsatserne
på ’Hospitaler’ er gennemført i 2014.
Det fremgår af tabel 1, at der i psyk-indsatserne inden for alle brancher er givet psyk-
afgørelser til en større andel af virksomheder end i URT. Samlet set for alle tre
brancher er der i psyk-indsatserne 40,2 pct. af virksomhederne, der har fået mindst én
psyk-afgørelse mod 17,7 pct. i URT. Tabellen viser endvidere, at andelen af
virksomheder med mindst en psyk-vejledning er lidt højere i psyk-indsatserne (33,4
pct.) end i URT-indsatserne (32,8 pct.).
Det markant højere afgørelsesniveau inden for psyk-indsatserne går igen, når man ser
på de enkelte brancher; Folkeskoler, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Hospitaler.
Analysen viser desuden, at blandt de virksomheder, der har fået psyk-afgørelser, er der
i psyk-indsatserne givet
flere
psyk-afgørelser end i URT. Blandt de virksomheder, der
har fået psyk-afgørelser er der afgivet 160 psyk-afgørelser pr. 100 virksomheder i psyk-
indsatserne, mens tallet for URT er 136 psyk-afgørelser pr. 100 virksomheder. Med
andre ord gives der i psyk-indsatserne ikke alene psyk-afgørelser til en større andel af
virksomhederne
–
de, der har fået psyk-afgørelser, har også fået
flere
psyk-afgørelser.
Der er nedenfor set på mulige forklaringer på, hvorfor der er et højere afgørelsesniveau
i psyk-indsatserne end i URT.
Forskelle i virksomhedsstørrelse og brancher
Forskellen i afgørelsesniveauet kunne i princippet skyldes variationer i
virksomhedsstørrelse og branche mellem URT og psyk-indsatserne, men dette er ikke
tilfældet. En analyse viser nemlig, at når der tages højde for variationer i
virksomhedsstørrelse og branche, ligger afgørelsesniveauet for psykisk arbejdsmiljø
signifikant højere i psyk-indsatserne end i URT svarende til de førnævnte procenter
(40,2 pct. mod 17,7 pct.).
Når man sammenligner URT med psyk-indsatserne indenfor de enkelte brancher, viser
analysen ligeledes, at afgørelsesniveauet i psyk-indsatserne i Folkeskoler o. lign. samt i
Døgninstitutioner og hjemmepleje er signifikant højere end i de tilsvarende URT-
brancher, når der tages højde for variationer i virksomhedsstørrelse. Der er ikke lavet
en tilsvarende analyse for Hospitaler, da antallet af besøgte hospitaler i begge indsatser
er for lille, og størrelsesfordelingen er den samme i begge indsatstyper.
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
1966651_0005.png
Anvendt tid
En anden mulig forklaring på det højere afgørelsesniveau i psyk-indsatserne kan være,
at der er blevet anvendt længere tid på psyk-indsatserne end på URT.
En opgørelse viser, at der i gennemsnit er blevet brugt 19,9 timer pr. tilsynsforløb i
psyk-indsatserne, mens tallet pr. tilsynsforløb i URT er 16,3 timer. Disse
gennemsnitstal dækker over, at halvdelen af psyk-indsatserne varer mellem 12 og 22
timer, mens halvdelen af URT-forløbene varer mellem 8 og 24 timer. Desuden er der
inden for URT en større andel af korte tilsynsforløb end i psyk-indsatserne, men
samtidig er det maksimale tidsforbrug på et tilsynsforløb også højere i URT end i psyk-
indsatserne.
Der er endvidere set på tidsforbruget på de tilsyn, hvor der gives psyk-afgørelser og de
tilsyn, hvor der ikke gives psyk-afgørelser, jf. tabel 2.
Tabel 2: Gennemsnitligt timeforbrug pr. tilsynsforløb. Psyk-indsatser og URT.
Gennemsnitligt timeforbrug pr. forløb
Psyk-indsatser
Forløb m.
psyk.afg.
Døgninstitutioner
hjemmepleje
Hospitaler
Folkeskoler o. lign.
Total
og
18,8
49,7
21,6
25,2
15,0
26,6
16,5
16,4
21,1
73,6
21,5
32,2
12,6
29,0
10,3
12,9
URT 2016
Forløb m.
psyk.afg.
Side 5/9
Forløb u.
psyk.afg.
Forløb u.
psyk.afg.
Af ovenstående tabel 2 ses det, at det i begge indsatser er sådan, at der bruges længere
tid på tilsyn, hvor der afgives psyk-afgørelser end på tilsyn, hvor der ikke gør. Et højere
timeforbrug ser altså ud til at hænge sammen med en højere sandsynlighed for psyk-
afgørelser. Det kan dog ikke vides med sikkerhed, om det er sådan, at mere tid
medfører flere afgørelser, eller om det er omvendt
–
at tilsyn på virksomheder, hvor der
findes anledning til at afgive en psyk-afgørelse tager længere tid.
I psyk-indsatserne anvendes der i gennemsnit 25,2 timer på tilsyn med psyk-afgørelser,
mens der i URT anvendes 32,2 timer. Det højere gennemsnitlige timeforbrug i URT ser
i særdeleshed ud til at være drevet af et højt timeforbrug indenfor Hospitaler. Det kan
umiddelbart undre, at timeforbruget er højere i URT, når der gives færre psyk-
afgørelser i URT end i psyk-indsatserne. Her er det væsentligt at have for øje, at URT-
timerne
både
anvendes til at afdække det psykiske arbejdsmiljø og det ergonomiske
arbejdsmiljø (muskel- og skeletbesvær), hvorimod psyk-indsatserne udelukkende havde
fokus på at afdække det psykiske arbejdsmiljø. Set i det lys vurderes det, at der i URT
er brugt kortere tid på afdækning af det psykiske arbejdsmiljø på de tilsyn, hvor der er
afgivet afgørelser. Det hænger godt sammen med, at der i URT gives færre psyk-
afgørelser pr. 100 virksomhed (136 psyk-afgørelser pr. 100 virksomheder med
afgørelser) end i psyk-indsatserne (160 psyk-afgørelser pr. 100 virksomheder med
afgørelser).
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
Ser man på tidsforbruget på de tilsyn, hvor der
ikke
gives afgørelser, så viser tabel 2, at
der anvendes færre timer i URT end i psyk-indsatsen. Dog anvendes der indenfor
Hospitaler lidt flere timer, men set i lyset af at denne tid også anvendes på afdækning af
det ergonomiske arbejdsmiljø, så vurderes tiden også at være lavere her.
Det højere timeforbrug inden for psyk-indsatserne på de forløb, hvor der
ikke
er afgivet
afgørelser tyder på, at brugt mere tid på at afdække det psykiske arbejdsmiljø i psyk-
indsatserne end i URT. Det kan være et fingerpeg om, at der er sket en grundigere
afdækning af det psykiske arbejdsmiljø i psyk-indsatserne og at dette er en forklaring
på det højere afgørelsesniveau i psyk-indsatser.
Mulige forklaringer på forskelle i afgørelsesniveauet
Alt i alt peger ovenstående analyser på, at afgørelsesniveauet i psyk-indsatserne er
højere end i URT, og at det ikke kan forklares ud fra branche- og størrelsesforskelle.
Analyserne peger på, at det kan have en betydning, at der er brugt mere tid på
afdækningen af det psykiske arbejdsmiljø i psyk-indsatsmetoden end i URT-metoden.
Det kan ikke ud fra data ses, hvilke andre årsager der er til forskellen i
afgørelsesniveauet.
Det vurderes, at den tidsmæssige forskydning af gennemførelsen af indsatserne har en
betydning for resultaterne. Mens de særlige psyk-indsatser, der er i fokus i denne
analyse blev gennemført i perioden 2013-2015, blev URT gennemført i 2016. Der er
således
ikke
tale om en sammenligning af to indsatser, hvor omstændighederne kan
siges at være ens og kan sammenlignes en til en.
Fx kan en del af forklaringen være, at den mindre andel af afgørelser i URT (2016) i
forhold til de tidligere særlige psyk-indsatser (2013-2015) er en del af en generel
tendens til, at færre virksomheder får psyk-afgørelser i perioden.
Fra 2014 skete et generelt fald i andelen af virksomheder, der fik en psyk-afgørelse.
Data fra det risikobaserede tilsyn viser, at afgørelsesniveauet faldt fra 2014 til 2015 og
om end det steg igen i 2016 var niveauet fortsat signifikant lavere end i 2014 og 2013.
Tilsynet peger på, at en forklaring på denne tendens kan hænge sammen med et større
fokus på kvalitet i afgørelserne og en deraf følgende mindre risikovillighed. Denne
mindre risikovillighed i forhold til afgivelse af afgørelser underbygges af, at der i
samme periode afgives flere vejledninger om psykisk arbejdsmiljø.
Erfaringer fra tilsynscentrene er, at der er flere forhold, der vurderes at kunne bidrage
til en forklaring. Fx vurderes det, at metoden til at udvælge virksomhederne har en
betydning. URT blev gennemført på virksomheder, der var udvalgt til risikobaserede
tilsyn via en risikovurdering af arbejdsmiljøproblemer generelt (indeksmodellen) og via
en stikprøve. Udvælgelsen af virksomhederne i psyk-indsatserne var mere håndholdt,
hvilket betød, at det var muligt at lave en nøjere vurdering af, om virksomheden havde
problemer i det psykiske arbejdsmiljø ud fra virksomhedshistorik, pressedækning og
lokalt kendskab.
En erfaring er også, at psyk-indsatserne er gået et spadestik dybere i forhold til URT.
Psyk-indsatserne var præget af kun at have fokus på ét arbejdsmiljøemne, det psykiske
6
Side 6/9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
1966651_0007.png
arbejdsmiljø, samt af en mere dybdegående afdækning af det psykiske arbejdsmiljø.
Dette afspejles i det højere tidsforbrug i psyk-indsatserne på virksomheder, hvor der
ikke er givet afgørelser. I URT er der et bredere fokus, hvor det indledende RT besøg
skal afdække alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der er relevant for branchen og
hvor det efterfølgende URT både har fokus på MSB og psykisk arbejdsmiljø.
Tilsynet peger desuden på, at deres branchespecifikke erfaringer har ændret sig over
perioden. Fx er det erfaringen at der på nogle hospitaler er en tendens til, at der er
blevet forebygget bedre over perioden og at der derfor er færre steder, hvor der er
overtrædelser. En anden erfaring er, at nogle hospitaler i de senere år har valgt at
deltage med ledelsesrepræsentanter i de gruppesamtaler, som de tilsynsførende
afholder, hvilket gør det vanskeligt at indsamle de data, der skal lægge til grund for en
psyk-afgørelse.
Side 7/9
3.2. Delanalyse 2: URT sammenlignet med de særlige indsatser
Analysen bygger på 3.114 virksomheder, der har fået URT i 2016 samt 2.860
virksomheder, der har fået særlige indsatser i 2011-2013 og i 2015. Tilsyn, der er
forsøgt besøgt, indgår ikke i analysen. Datatrækket for både URT og de særlige
indsatser er foretaget ultimo februar 2018. For at kunne sammenligne URT med de
særlige indsatser er der kun medtaget de brancher, der både har fået URT i 2016 og
særlige indsatser. Det drejer sig om branchegrupperne Døgninstitutioner og
hjemmepleje
2
, Rengøring
3
, Transport af passagerer
4
, Anlægsarbejde
5
, Opførelse og
nedrivning af byggeri samt Færdiggørelse af byggeri.
6
Det er vanskeligt meningsfuldt at sammenligne URT med de særlige indsatser i forhold
til afgørelsesniveauet, da metoden i disse indsatser indebærer, at der udgangspunkt ikke
skal gives afgørelser på første besøg i de særlige indsatser, med mindre der er tale om
forbuds- eller stakspåbudssituationer. Afdækningen af arbejdsmiljøet med henblik på at
give afgørelser skulle først ske på andet besøg efter at virksomheden havde haft
mulighed for at løse evt. arbejdsmiljøproblemer. I URT bliver afgørelserne afgivet med
det samme uden at virksomheder først får mulighed for at løse evt.
arbejdsmiljøproblemer. For at give et overblik over afgørelsesniveauet for psykisk
arbejdsmiljø og ergonomisk arbejdsmiljø (MSB) i de to indsatser, er det alligevel gjort
nedenfor i tabel 3.
2
Brancherne 'Døgninstitutioner for børn og unge', 'Familiepleje', 'Flygtninge- og asylcentre' samt 'Husholdninger med ansat
medhjælp' indgår ikke i analysen, da der ikke både er gennemført URT (i 2016) og særlige tilsynsindsatser i brancherne.
3
Brancherne 'Kombinerede serviceydelser', 'Skorstensfejning' og 'Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv.' indgår ikke i
analysen, da der ikke både er gennemført URT (i 2016) og særlige tilsynsindsatser i brancherne.
4
Brancherne 'S-togstrafik, metro og andre nærbaner', 'Passagertransport med regional- eller fjerntog', 'Sø- og kysttransport
af passagerer', 'Charter- og taxiflyvning', 'Transport af passagerer ad indre vandveje' og 'Ruteflyvning' indgår ikke i analysen,
da der enten ikke er gennemført URT (i 2016) og særlig tilsynsindsatser i brancherne eller både ikke er gennemført URT (i
2016) og særlige tilsynsindsatser i brancherne.
5
Brancherne 'Anlæg af broer og tunneller' og 'Anlæg af vandveje, havne, diger og dæmninger' indgår ikke i analysen, da der
ikke både er gennemført URT (i 2016) og særlige tilsynsindsatser i brancherne.
6
B
ranchen 'Stukkatørvirksomhed' indgår ikke i analysen, da der ikke både er gennemført URT (i 2016) og særlige
tilsynsindsatser i branchen.
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
1966651_0008.png
Tabel 3: Andelen af virksomheder, der har fået henholdsvis mindst én MSB-afgørelse, psyk-
afgørelse og psyk-vejledning i URT (2016) og særlige indsatser (2011-2015).
Antal
virksomheder
Virksomheder
m. min. én MSB
afg.
Særlige
indsatser
URT
Side 8/9
Virksomheder
m.
min.
én
PSYK afg.
Særlige
indsatser
URT
Virksomheder
m.
min.
én
PSYK vejl.
Særlige
indsatser
URT
Særlige
indsatser
URT
Døgninstitutioner
og hjemmepleje
Rengøring
Transport
af
passagerer
Anlægsarbejde
Opførelse
og
nedridning
af
byggeri
Færdiggørelse af
byggeri
Total
421
351
267
361
295
296
64
216
5,2
1,7
0
0
17,6
8,1
7,8
4,2
8,6
0,6
0,4
0
13,9
0
4,7
0
28,3
2,3
2,2
1,9
31,9
2,7
9,4
5,1
873
587
2860
1362
881
3114
1,1
1,0
1,5
3,7
2,0
5,1
0,1
0
1,4
0,1
0
1,5
2,1
2,2
6,0
3,7
3,3
6,4
Note: De særlige indsatser i Døgninstitutioner og hjemmepleje er gennemført i 2011. I Rengøring er de særlige indsatser
gennemført i 2012-2013, og de særlig indsatser i Transport og passagerer er gennemført i 2012. Alle de særlige indsatserne
i bygge- og anlægsbrancherne er gennemført i 2014 og 2015.
Tabel 3 viser andelen af virksomheder, der ved hhv. URT og særlige indsatser har fået
mindst en MSB-afgørelse, mindst en psyk-afgørelse og mindst en psyk-vejledning. Det
fremgår af tabellen, at der for alle seks branchegrupper er en større andel af
virksomheder, der har fået mindst en MSB-afgørelse blandt de virksomheder, der har
fået URT (5,1 pct.) sammenlignet med de virksomheder, der har fået særlige indsatser
(1,5 pct.). En analyse viser, at når der tages højde for variationer i virksomhedsstørrelse
og branche, er MSB-afgørelsesniveauet i URT signifikant højere end MSB-
afgørelsesniveauet i de særlige indsatser.
For så vidt angår virksomheder, der har fået mindst en psyk-afgørelse, er andelen af
virksomheder omtrent ens samlet set for alle branchegrupper på tværs af særlige
indsatser og URT. En analyse viser dog, at psyk-afgørelsesniveauet er signifikant
højere i URT end i de særlige indsatser, men det højere afgørelsesniveau er i
særdeleshed båret af et højere afgørelsesniveau inden for Døgninstitutioner og
hjemmepleje i URT. Dette fremgår af tabel 3, der viser, at 13,9 pct. af virksomhederne i
branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje har fået mindst en psyk-afgørelse
ved URT mod 8,6 pct. ved de særlige indsatser
I forhold til andelen af virksomheder, der har fået mindst en psyk. vejledning ved hhv.
særlige indsatser og URT, er andelen af virksomheder samlet set for alle
branchegrupper næsten ens
–
dog med enkelte variationer inden for branchegrupperne
på tværs af indsatserne.
Forskelle i tilsynsmetoderne
Når afgørelsesniveauet for URT og særlige indsatser sammenlignes, er det væsentligt at
være opmærksom på, at de to metoder er meget forskellige. Den væsentligste forskel
er, at der ved særlige indsatser blev gennemført et indledende besøg af vejledende
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Orientering om analyse - sammenligning af udvidet risikobaseret tilsyn og tidligere særlige indsatser, fra beskæftigelsesministeren
karakter. Virksomheden blev vejledt i, hvordan den kunne arbejde videre med
eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden for psykisk arbejdsmiljø og MSB. På andet
besøg fulgte AT op på, hvordan virksomheden havde arbejdet videre med de emner, der
blev vejledt om på første besøg. Det var således først på andet besøg, at virksomhedens
psykiske arbejdsmiljø og MSB blev kontrolleret og førte til eventuelle afgørelser.
Særegnet ved de særlige indsatser var dermed, at fokus var på dialog og vejledning i,
hvordan virksomheden selv kunne arbejde med sine arbejdsmiljøproblemer.
På den måde adskiller metoden for de særlige indsatser sig fra URT, hvor eventuelle
arbejdsmiljøproblemer kontrolleres uden forudgående vejledning. Det er derfor
forventeligt, at der gives færre afgørelser i de særlige indsatser end i URT, da
virksomhederne i de særlige indsatser har haft tid og mulighed for at løse de
arbejdsmiljøproblemer, de forudgående var blevet vejledt i.
Grundet de to forskellige metoder er det endvidere forventeligt, at der er anvendt
længere tid pr. tilsynsforløb for de særlige indsatser sammenlignet med URT. En
opgørelse viser, at der gennemsnitlig er blevet anvendt 9,8 timer i de særlige indsatser,
mens tallet pr. tilsynsforløb for URT er 3,8 timer i gennemsnit. Gennemsnitlig
anvendes der altså mere end dobbelt så lang tid pr. tilsynsforløb i de særlige indsatser
sammenlignet med URT.
Side 9/9
9