Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1957593_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Berigtigelse af tal for andel dagpengemodtagere med virksom-
hedsrettet indsats
CVR 10172748
På BEUs studietur i Sønderjylland den 21. og 22. marts 2018 har
notaterne ”RAR
Rapport for Sydjylland” og
”benchmarkrapporter
for Sønderborg og Aabenraa job-
centre” været anvendt som baggrundsmateriale i forbindelse med af nogle af besø-
gene.
Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at tallene i én figur i disse rappor-
ter ikke var retvisende. I figuren, som skal vise udviklingen for andel dagpenge-
modtagere med over 6 måneders ledighed, der har deltaget i en virksomhedsrettet
indsats, var andelen i stedet for opgjort på dagpengemodtagere med virksomheds-
rettet indsats, som havde en anciennitet på
under
6 måneder.
Niveauet for andel dagpengemodtagere med en anciennitet på
under
6 måneder,
som har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud er aktuelt på godt 10 pct. opgjort for
hele landet. Det aktuelle niveau ændrer sig til 44 pct. på landsplan, når andelen op-
gøres for andel dagpengemodtagere med en anciennitet på
over
6 måneder, som har
deltaget i et virksomhedsrettet tilbud. Niveaustigningen for Sønderborg og Aaben-
raa er en smule større end gennemsnittet for hele landet hhv. fra 11 til 50 pct. og
hhv. fra 17 til 57 pct.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beklager fejlen og har orienteret mig
om, at den fejlbehæftede figur fjernes i tidligere offentliggjorte rapporter på Job-
indsats.dk, og at den pågældende figur fremover vil blive opgjort med den korrekte
andel af aktiverede dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed.
25. oktober 2018
J.nr.
2018-5745
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen