Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1957430_0001.png
BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER UNDER
OG EFTER STU
Analyse Ligeværd juni 2018
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0002.png
UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV
Ligeværd, juni 2018
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Forord
Indledning
Resume
STU-loven og anden relevant lovgivning for unge med særlige behov
Undersøgelsen blandt uddannelsessteder i Ligeværd foråret 2018
Uddannelsesstederne og elevsammensætningen
Uddannelsesstedernes beskæftigelsesrettede tilbud under STU
Tilbud efter anden lovgivning under STU
Elevernes fremtid efter STU
Samarbejdet under og efter STU
Perspektivering
Henvisninger og links
Bilag
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0003.png
Forord
Emnet for denne rapport er, hvordan
’Ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov’, også kaldet
’Særligt
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse’ eller STU, kan bidrage til, at flere unge med funktions-
nedsættelser kommer i beskæftigelse.
Unge i målgruppen for STU er forskellige. Derfor er STU-uddannelsesstederne også forskellige. For nogle
elever har et job efter STU højeste prioritet, for andre er beskæftigelse umiddelbart ikke realistisk. I de
senere år er beskæftigelsesperspektivet imidlertid ændret for mange unge, fordi der er udviklet nye
jobmuligheder og forberedende uddannelses- og praktikforløb. Samtidig er der vækst i socialøkonomiske
virksomheder, der har som hovedformål at skabe nye gode arbejdspladser for og med udsatte borgere. En
udvikling, som uddannelsesstederne i Ligeværd har været en væsentlig drivkraft i.
Samtidig vil arbejdsgivere inden for stadig flere brancher gerne ansætte unge med funktionsnedsættelser.
Forudsætningen er, at den enkelte unge sikres den rigtige støtte hele vejen gennem ungdomsuddannelsen
og videre til en blivende plads i arbejds- og samfundslivet. Det kræver samarbejde mellem mange aktører
på tværs af forvaltningsområder og sektorer i helhedsorienterede og koordinerede indsatser.
Med indførelsen af STU i august 2007 og de samtidige og senere reformer på social-, beskæftigelses- og
uddannelsesområderne er en række opgaver overført fra staten til kommunerne og fra socialområdet til
beskæftigelsesområdet. En af følgerne er, at den primære kontakt mellem den unge og hjemkommunen
typisk skifter fra socialforvaltningen før STU til Ungdommens Uddannelsesvejledning under STU og herefter
til jobcenteret.
Evalueringen af STU i 2017 for undervisningsministeriet bekræfter, at STU lever op til formålet, men påviser
også behov for bedre samarbejde mellem kommunerne og uddannelsesstederne på en række områder.
Ligeværd har derfor i foråret 2018 fået udarbejdet en foranalyse af problemstillingerne, der kan give
dyberegående viden om udfordringer og muligheder for at STU kan føre til beskæftigelse for flere unge
med funktionsnedsættelser og bidrage til dialog om videreudvikling af samarbejdet.
Foranalysen viser, at der
er gode ekse pler på ’ est pra ti e’, e
at der mangler almindeligt udbredte
modeller for samarbejdet om helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb for målgruppen. Samtidig
bekræfter analysen, at uddannelsesstedernes erhvervsrettede aktiviteter allerede bidrager afgørende til, at
flere unge med funktionsnedsættelser kan komme i job - også på områder, hvor der nu er mangel på
arbejdskraft eller flaskehalse. Rapporten skitserer modeller, der kan danne afsæt for videreudvikling, men
beskriver
i ge ’færdige løs i ger’.
Nærværende rapport viser efter Ligeværds opfattelse, at der er behov for et mere omfattende
udviklingsarbejde. Der er brug for et enklere tværgående samarbejde mellem uddannelsessteder,
kommuner og virksomheder. Der er desuden behov for forsøgs-, udviklings- og oplysningsaktiviteter, som
kan gøre potentialet for unge med funktionsnedsættelser på fremtidens arbejdsmarked mere synligt og
tilgængeligt. Et af midlerne kan være at udvikle branchepakker, der er målrettet områder med gode
jobmuligheder for målgruppen.
Med denne analyserapport som afsæt tilbyder Ligeværd sin særlige viden, organisation og praktiske
deltagelse i dette arbejde.
Med venlig hilsen
Esben L. Kullberg
sekretariatschef i Ligeværd
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0004.png
1. Indledning
Denne rapport er det foreløbige resultat af en foranalyse gennemført for Ligeværd i foråret 2018, der bl.a.
har til formål at danne yderligere grundlag for:
•
Erfaringsudveksling og dialog om samarbejdet mellem uddannelsessteder, kommuner og virksomheder
i forhold til beskæftigelse for de unge efter STU.
•
Analyse af lovgivningsmæssige og organisatoriske udfordringer og muligheder i samarbejdet.
•
Beskrivelse af forløbs- og samarbejdsmodeller for beskæftigelsesrettede indsatser under og efter STU.
•
Beskrivelse af branchepakker målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder for unge med
funktionsnedsættelser.
•
Anbefalinger til videre forsøgs- og udviklingsaktiviteter.
•
Perspektivering i forhold til velfærds- og beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske potentialer.
Foranalysen er udformet, så den ikke overlapper, men supplerer og uddyber
”Evaluering
af Særlig
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse” fra september 2017, der er udarbejdet for undervisningsministeriet.
1
Analysen belyser særligt STU-forløbenes tilrettelæggelse og indhold i forhold til beskæftigelsesrettede
aktiviteter og samarbejdet om planer for eleverne under og efter STU.
Undersøgelsen er afsluttet, inden der har foreligget nærmere om udfaldet af lov- og beslutningsforslag i
foråret 2018 om FGU-loven og opfølgning af evalueringen af STU, som rapporten derfor heller ikke
forholder sig til.
2
Evalueringen og de politiske initiativer har i øvrigt givet anledning til omfattende debat.
3
Foranalysen er gennemført uden ekstern økonomisk støtte. Undersøgelsen tilsigter ikke at være
repræsentativ og bygger udelukkende på frivillig og ulønnet deltagelse af uddannelsessteder i Ligeværds
Socialrådgivernetværk. Medlemmerne af dette netværk har en unik praksisbaseret bredde- og
dybdegående viden om relevante tilbud og støttemuligheder fra forskellige lovgivningsområder, der kan
indgå i helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb under og efter STU. Af ressourcemæssige grunde
har det ikke været muligt at inddrage kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner direkte i
foranalysen. Rapporten belyser derfor først og fremmest, hvordan uddannelsesstederne kan bidrage til
videreudvikling af et godt samarbejde.
Den anvendte metode er nærmere beskrevet i rapportens
kapitel 4.
Orientering om undersøgelsens
baggrund og formål, spørgeskema og resultatopgørelse findes som
bilag 1-3
til rapporten.
Foranalysen er udviklet og gennemført med konsulentbistand fra Marianne Saxtoft, socialrådgiver og
indehaver af Samskabelse, og Uffe Bech, jurist med speciale i social-, uddannelses- og beskæftigelses-
lovgivning, som også er rapportens forfattere.
Rapporten er udelukkende udtryk for forfatternes opfattelser. Dette gælder også gengivelsen af
uddannelsesstedernes bidrag, der er redigerede og anonymiserede af hensyn til tavshedspligten.
1
Evaluering (2007) - Evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, Undervisningsministeriet, september 2017
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/sep/170929-saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse--stu--styrker-
eleverne
- særligt s. 58 ff., s. 84 ff. og s. 93 ff.
2
Lovforslag om forberedende grunduddannelse [FGU]
www.uvm.dk
-
Forslag til folketingsbeslutning om
kvalitetssikring af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) og oprettelse af en tilhørende overbygning til
uddannelsen
www.ft.dk
3
Se
https://www.ligevaerd.dk
og indlæg i Altinget under
Henvisninger og links
sidst i rapporten
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0005.png
2. Resume
Denne rapport er udarbejdet for Ligeværd med det hovedformål at opnå yderligere praksisbaseret viden
om samarbejdet i forhold til beskæftigelsesrettede indsatser under og
efter ’U gdo sudda else for u ge
ed særlige ehov’,
også kaldet
’Særligt Tilrettelagt U gdo sudda else’ eller ’STU’.
På grundlag af en spørgeskemaundersøgelse og bidrag fra et seminar og opfølgende interviews med
uddannelsessteder i Ligeværd foråret 2018 kan bl.a. peges på følgende tendenser, særlige forhold og
områder, hvor der er behov for yderligere opmærksomhed og videre forsøgs- og udviklingsaktiviteter:
1)
Målgruppen for STU omfatter unge fra undervisningspligtens ophør til de er fyldt 25 år, der har fysiske,
psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, ofte kombineret med generelle indlæringsvanskeligheder,
udviklingsforstyrrelser, sociale eller miljøbetingede udfordringer m.v. der indebærer behov for samtidig
støtte fra flere forskellige lovgivningsområder, for nogle også vedvarende støtte. Samarbejdet omkring og
sammensætningen af helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb for denne målgruppe er derfor
præget af større kompleksitet og behov for tværgående koordinering end for mange andre målgrupper
efter social-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen.
2)
Spørgeskemaundersøgelsen omfatter 62 elever fra 41 kommuner på 8 uddannelsessteder i Ligeværd.
Fordelingen af uddannelsesstedernes i forhold til størrelse og elevsammensætning svarer godt til
fordelingen for private STU-udbydere på landsplan i evalueringen af STU fra 2017.
4
Resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen viser, at en væsentlig større andel af eleverne fra de omfattede
uddannelsessteder er i beskæftigelse efter STU end på landsplan ifølge evalueringen af STU fra 2017.
5
Uddannelsesstederne i Ligeværd, der har deltaget i undersøgelsen, oplyser, at størstedelen af eleverne er i
målgruppe for beskæftigelsesrettede indsatser og deltager i erhvervsrettede uddannelses- og
praktikaktiviteter særligt under 2.-3. år af STU, men at mange elever har udfordringer med at få aftalt
videre helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb efter anden lovgivning i forlængelse af STU.
3)
Uddannelsesstederne i undersøgelsen oplever stor variation i omfanget og kvaliteten af de
uddannelsesplaner og øvrige oplysninger, der modtages i forbindelse med visitationen af de unge til STU.
Flere uddannelsessteder har udviklet tilbud om et kort gensidigt introduktionsforløb for den unge, den
unges forældre eller pårørende og hjemkommunen. Introduktionsforløbet kan danne grundlag for
nærmere individuel konkret vurdering, afklaring og tilrettelæggelse af et evt. videre forløb for eleven på
uddannelsesstedet, herunder for aftaler om yderligere udredninger, afklaringsforløb og støttebehov m.v.
Desuden kan introduktionsforløbet medvirke til at afdække den unges beskæftigelsesmæssige potentialer
og perspektiver, der ofte ikke er beskrevet ved visitationen.
4)
Nogle uddannelsessteder oplyser, at flere kommuner inden eller under STU-forløbet træffer afgørelse
om, at det samtidig har status som del af et ressourceforløb, der kan indgå i grundlaget for visitation til
fleksjob eller førtidspension m.v. efter STU. Under forløbet formidles samarbejdet med elevens
hjemkommune typisk gennem en koordinerende sagsbehandler fra social- eller beskæftigelses-
forvaltningen, der er fast tilknyttet den unge. I samarbejde med uddannelsesstedet og Ungdommens
Uddannelsesvejledning kan der udarbejdes vurderinger, beskrivelser og indstillinger som grundlag for, at
den koordinerende sagsbehandler kan forberede og fremlægge den unges sag for kommunens
rehabiliteringsteam. Med denne fremgangsmåde kan det afklares inden afslutningen af STU, om den unge
er i målgruppe for fleksjob, førtidspension eller anden indsats. Dermed kan der også i umiddelbar
forlængelse af STU indgås aftaler mellem den unge, kommunen og en fremtidig arbejdsgiver om
virksomhedspraktik, ansættelse på almindelige eller særlige vilkår, mentorstøtte og hjælpemidler m.v.
4
5
Jf. kapitel 5 og Evaluering (2017), s. 25 ff. og s. 32 ff.
Jf. kapitel 7 og Evaluering (2017), s. 58 ff.
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0006.png
5)
Uddannelsesstederne beskriver stor variation i kommunernes organisering af samarbejdet og anvendelse
af tilbud efter anden lovgivning. Nogle kommuner har organiseret både det interne samarbejde mellem de
relevante forvaltninger og det eksterne samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder m.fl. i
e særlig ’u ge-e hed’.
Her er den enkelte unge tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, der formidler
og følger op på alle samarbejdsrelationer. Sagsbehandleren er tildelt selvstændig kompetence til at træffe
afgørelser eller formidler, evt. udarbejder, indstillinger til øvrige forvaltninger om bevilling af tilbud og
støtte til den unge. Andre kommuner har i forskelligt omfang delegeret tilsvarende opgaver og
kompetencer til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Enkelte af de kommuner, hvor uddannelsesstederne
er beliggende, tilbyder elevernes hjemkommuner at varetage opgaver efter STU-loven og anden lovgivning
på deres vegne, eksempelvis opfølgning og revision af uddannelsesplaner, udarbejdelse af vurderinger og
indstillinger om supplerende tilbud og støtte samt andre bidrag til planer for den enkelte unge under og
efter STU.
6)
Uddannelsesstederne tilbyder og udfører i praksis i stort omfang opgaver, der efter STU-loven og anden
lovgivning som udgangspunkt varetages af elevernes hjemkommuner. STU-loven og anden lovgivning
indeholder hjemmel for delegation af hjemkommunernes opgaver til andre offentlige og private
institutioner. Private kan dog ikke træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager. Evalueringen af STU fra 2017
og undersøgelsen for Ligeværd giver ikke grundlag for nærmere belysning af fordele og ulemper ved
forskellige former for delegation af kommunernes opgaver til andre offentlige og private, herunder
uddannelsesstederne. Ifølge bidragene fra uddannelsesstederne i undersøgelsen vil der kunne opnås en
række fordele ved, at den unge fra starten af STU ud over Ungdommens Uddannelsesvejledning tilknyttes
en koordinerende sagsbehandler, og at uddannelsesstederne udfører en række opgaver med udarbejdelse
af beskrivelser m.v., der kan anvendes både i forhold til STU-forløbet og sagsbehandlingen i social- og
beskæftigelsesforvaltningen. Emnet må på den baggrund vurderes som relevant for videre forsøgs- og
udviklingsaktiviteter.
7)
Efter uddannelsesstedernes opfattelse er det en betingelse for sammenhængende og virkningsfulde
beskæftigelsesrettede indsatser under og efter STU, at alle relevante parter og forvaltninger inddrages
senest forud for påbegyndelsen af 3. år på STU. Formålet er dels, at der kan indgås aftaler om specifikke
beskæftigelsesrettede elementer under sidste del af STU, dels at der kan udarbejdes planer m.v. for
indsatser, der kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af STU. I enkelte kommuner er dette fast praksis, i
mange kun på uddannelsesstedernes initiativ, i flere kommuner først umiddelbart inden afslutningen af
STU.
8)
Kombinationsmuligheder mellem elementer fra forskellige lovgivningsområder kan bl.a. beskrives i form
af branchepakker med relevante elementer fra forskellige lovgivningsområder sammensat i helheds-
orienterede forløb. Forløbene skal målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder for unge med
funktionsnedsættelser, og kunne tilpasses den enkelte unge og enkelte arbejdsplads. Dette kræver dog et
mere omfattende forsøgs-, udviklings- og oplysningsarbejde, der bl.a. kan hente inspiration fra samarbejdet
om branchepakker for flygtninge og indvandrere.
6
9)
Præcis identifikation af de forskellige elementer i helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb giver
mulighed for at udvikle og beskrive branchepakker på en måde, der kan synliggøre mulighederne og er
umiddelbart genkendelig for de relevante samarbejdsparter. Samtidig kan der henvises til lovgivnings- og
finansieringsgrundlaget til brug for sagsbehandlingen. Identifikationen i forhold til lovhjemmel giver
desuden mulighed for at monitorere indsatserne, deres velfærds- og beskæftigelsesmæssige og
samfundsøkonomiske effekter
og eskrive ’business ases’
m.v. på grundlag af allerede registrerede data
bl.a. i de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Disse data kan indhentes og behandles på
grundlag af samtykkeerklæringer fra de unge, herunder i forhold til deres forsørgelses- og tilbudshistorik
før STU.
6
Se nærmere i
afsnit 10.2.
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0007.png
10)
Mange unge, som er i botilbud på eller i tilknytning til et uddannelsessted under STU, oplever deres
boligsituation efter STU som en udfordring. Skift af bolig samtidig med påbegyndelse af beskæftigelse kan
være en stor belastning. Generelt er det ikke intentionen, og i mange tilfælde heller ikke muligt, at den
unge bevarer bolig på eller i tilknytning til uddannelsesstedet efter afsluttet STU. Dette kan dog være en
nødvendig midlertidig løsning, da der ofte er lange ventetider på en passende bolig i hjemkommunen eller i
en anden kommune, hvor den unge ønsker at bo, kan finde beskæftigelse og etablere personlige netværk.
Problemstillingen kan ikke belyses nærmere på grundlag af evalueringen af STU fra 2017 eller
undersøgelsen for Ligeværd, men udgør et område, der kræver yderligere opmærksomhed.
11)
Analysen rummer en række eksempler fra uddannelsessteder i Ligeværd, der kan være afsæt for
videreudvikling af
’ est pra ti e’ ed i dividuelt
variable modeller for sammensætningen af og
samarbejdet omkring helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb for unge med funktions-
nedsættelser. Uddannelsesstedernes erhvervsrettede vejledning og afklaring og specifikt målrettede
uddannelses- og praktikforløb i faglinjer m.v. kan danne grundlag for udvikling af branchepakker, der er
målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder og kan imødekomme både målgruppens og
virksomhedernes ønsker og behov. Desuden kan uddannelsesstedernes praksis for inddragelse af alle
relevante parter i beskæftigelsesrettede planer for eleverne under og efter STU inspirere til udvikling af
mere enkle samarbejdsformer,
hvor ’do eltsags- eha dli g’
og unødvendige afbrydelser eller
forlængelser af forløbene undgås.
Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, er gennemført for Ligeværd i foråret 2018 uden
ekstern økonomisk støtte. Undersøgelsen bygger på bidrag fra:
•
Uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgivernetværk, der deltog i et orienterende møde i februar
2018
•
En spørgeskemaundersøgelse i marts blandt 8 af uddannelsesstederne med i alt 41 samarbejds-
kommuner og 62 elever, der afsluttede STU i 2017
•
Et dagseminar om emnet i april med deltagelse af 11 uddannelsessteder
•
Opfølgende interviews med 6 uddannelsessteder i maj 2018.
Af ressourcemæssige grunde har det ikke været muligt at inddrage kommunerne eller andre samarbejds-
parter direkte i undersøgelsen.
Ligeværd havde på undersøgelsestidspunktet i alt ca. 50 medlemmer blandt private uddannelsessteder, der
tilsammen dækker alle landets kommuner.
7
7
https://www.ligevaerd.dk/uddannelse/skoler-og-uddannelsessteder-i-ligevaerd/uddannelsessteder/
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0008.png
3. STU-loven og anden relevant lovgivning for unge med særlige behov
3.1. STU-loven, målgruppen og uddannelsen
’Ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov’
– også kaldet ’Særligt Tilrettelagt U gdo sudda else’,
STU
–
blev indført med virkning pr. 1. august 2007.
8
STU-loven er siden revideret flere gange, mest
gennemgribende i 2013.
9
I foråret 2018 er fremsat lov- og beslutningsforslag, der kan medføre yderligere
væsentlige ændringer.
10
I denne rapport tages udgangspunkt i gældende lovgivning og andet relevant materiale pr. 1. marts 2018,
der også har ligget til grund for undersøgelsen og analysen.
11
Målgruppen
Unge i målgruppen for STU har retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse og kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen pligt til at tilbyde en uddannelse med elementer som beskrevet i STU-loven, der betales
af kommunen efter STU-lovens særlige finansieringsregler.
Målgruppe er i love defi eret so ”unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov”
i
aldersgruppen fra undervisningspligtens ophør efter grundskolen og ind til det fyldte 25 år. I lovens
forarbejder og den tilknyttede vejledning er målgruppen nærmere beskrevet som bl.a. unge med svære
bevægelseshandicap, multihandicap, autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt erhvervet
hjerneskade.
Afgørende kriterium er imidlertid
”… ale e det faktu , at de u ge
ikke har mulighed for at gennemføre en
anden ungdomsuddannelse, selv om der
ydes spe ialpædagogisk eller a de støtte”.
12
Målgruppen er
derfor i praksis bredere end beskrevet ved de nævnte eksempler.
13
Uddannelsen
STU-loven indeholder bestemmelser om, hvilke aktiviteter og elementer, der skal og kan indgå i STU. Dette
skal ses i sammenhæng med, at elever i målgruppen for STU samtidig kan være i målgruppe for tilbud og
støtte efter anden lovgivning, der kan bevilges før STU, under STU og efter STU. Forholdet til anden
lovgivning omtales nærmere nedenfor i
afsnit 3.2.
Af den tilknyttede bekendtgørelse fremgår bl.a. at:
”U gdo sudda else skal i videst ulige o fa g
tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed
og i teresser … skal udgøre et
pla lagt og koordi eret forlø … der skal sigtes od progressio i de e keltes udvikli g …
[og]
…
fokuseres
på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.”
14
8
9
Lov nr. 564 af 06/06/2007
Lov nr. 612 af 12/06/2013. Ændringerne omtales detaljeret i Evaluering (2017) s. 21 ff.
10
Lovforslag om forberedende grunduddannelse [FGU]
www.uvm.dk
- Forslag til folketingsbeslutning om
kvalitetssikring af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) og oprettelse af en tilhørende overbygning til
uddannelsen
www.ft.dk
11
Se
Henvisninger og links
sidst i rapporten. STU-loven - Lbk. 783 af 15/06/2015
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-
ungdomsuddannelse/love-og-regler
12
STU-vejledningen - Vej. 9534 af 03/06/2016, Kapitel 2,
Målgrupper (lovens § 3, stk. 1 og 2)
13
Jf. også
kapitel 5
14
STU-bekendtgørelsen - Bek. Nr. 739 af 03/06/2016, § 5
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181616
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0009.png
”Udda
elsespla e … skal o fatte følge de:
1) En almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med
samfundsfag. Der kan heri indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i
samfundsforhold, boundervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til
offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen.
2) En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige
færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der
kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder
virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på
praktik i virksomheder og institutioner.
3) Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor
de u ge i praksis får ulighed for at afprøve tilk yt i g til ar ejds arkedet.”
15
Den 3-årige uddannelse skal omfatte et årlige timetal på mindst 840 timer á 60 minutter. Tidligere var der
lovbestemte begrænsninger for antallet af praktiktimer, men omfanget fastlægges nu individuelt af elevens
hjemkommune efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i samråd den unge og forældre.
16
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, i elevens hjemkommune har en central rolle i hele forløbet for
den unge i forbindelse med visitationen til STU, forud for påbegyndelsen af STU, under STU-forløbet og i
for i delse ed ’udslus i ge ’ fra STU.
UU er desuden ansvarlig for udarbejdelse og revision af elevens
uddannelsesplan under STU-forløbet samt for udarbejdelse af elevens såkaldte kompetencepapir ved
afslutningen af STU.
Selv om UU som udgangspunkt er ansvarlig for disse opgaver, fremgår dog af STU-loven, at:
”Ko
unalbestyrelsen kan bemyndige
e offe tlig … eller selveje de i stitutio … eller e privat
virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til
e selveje de i stitutio eller e privat virkso hed.”
17
Under STU-forløbet har UU ansvar for at justere den unges uddannelsesplan efter behov og mindst en gang
årligt. Inden påbegyndelsen af 3. år på STU skal i uddannelsesplanen for den enkelte elev bl.a. beskrives
”Faglige ål og progressio for . udda elsesår”
og
”Praktik og progressio for . udda elsesår”,
sa t, i
forbindelse med et afsluttende
”Udslus i gs øde”: ”Op åede ko pete er”, ”Vurderi g af de u ges
behov for støtte i fremtide
”
og
”Hvilke aftaler er der i dgået ift., hvad de u ge skal efter e dt STU”.
18
I kompetencepapiret, der udarbejdes ved afslutningen af STU, skal i
”Del : Fre tide efter STU”
bl.a.
oplyses
”De u ges ål/ø sker for fre tidig udda else og eskæftigelse”,
og
”Beskæftigelses-
perspektiver”.
19
Af ministeriets vejledning fremgår, at UU
”… ør på egy de ar ejdet ed ko pete e-
papiret senest seks måneder inden afslutning af uddannelsen. Kompetencepapiret skal færdiggøres senest
e
å ed før afslut i ge . …
de ansvarlige uddannelsesinstitutioner skal afholde en afslutningssamtale
15
16
STU-bekendtgørelsen, § 9
STU-loven § 2 og § 7
17
STU-loven, § 3 a. Bestemmelsen omtales ikke i Evaluering (2017), men kommenteres i denne rapport, jf. kapitel 2 og
kapitel 10.
18
Skabelon for uddannelsesplan
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/indhold-og-varighed
19
Skabelon for kompetencepapir
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0010.png
med den unge, før der udstedes kompetencepapir. Indkaldelsen til samtalen skal normalt foreligge senest
e
å ed før udda else s afslut i g.”
20
Undervisningsministeriet har i 2016 udgivet en eksempelsamling om STU-visitationsforløb og
uddannelsesplaner, der bl.a. beskriver cases om inddragelse af eleven, uddannelsesstedet, UU,
virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere fra jobcenteret og socialforvaltningen i opfølgningsmøder
under sidste år af STU.
21
STU-udbyderne
Som det fremgår af evalueringen af STU fra 2017 findes ikke en samlet fortegnelse over udbydere af STU,
men i forbindelse med evalueringen er identificeret i alt 234 uddannelsessteder på landsplan, hvoraf ca.
95% karakteriseres som egentlige STU-institutioner, mens andre typer af uddannelsesinstitutioner kun
anvendes i beskedent omfang. Fordelingen af kommunale og private uddannelsessteder blandt de 156, der
indgår i evalueringen, fremgår ikke direkte.
Private uddannelsessteder er typisk selvejende institutioner med vedtægtsbestemt indflydelse for eller
driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen, men findes også i andre juridiske organisationsformer.
Mange private uddannelsessteder har selv erhvervsmæssige aktiviteter eller tæt organisatorisk eller
aftalemæssig tilknytning til virksomheder med uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for eleverne.
Private uddannelsessteder har generelt større frihed til erhvervsmæssige aktiviteter end kommunale, der
skal overholde særlige kommunal- og konkurrenceretlige regler om produktion og afsætning af produkter,
herunder efter social- og beskæftigelseslovgivningen.
Efter ikrafttrædelsen af Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder og RSV-ordningen i 2015 er
mange private uddannelsessteder og tilknyttede private samarbejdspartnere godkendt som registrerede
socialøkonomiske virksomheder, hvilket ikke er muligt for kommunale institutioner, da betingelserne bl.a.
omfatter uafhængighed af det offentlige.
22
Mange opfylder desuden betingelserne i Udbudsloven for at blive tildelt reserverede kontrakter i
forbindelse med offentlige udbud og indkøb, herunder om, at organisationens hovedformål er social og
faglig integration af handicappede eller
a dre ’dårligt stillede perso er’,
og at mindst 30% beskæftigede i
organisationen er fra disse målgrupper.
23
De ca. 50 private uddannelsessteder, der er medlemmer af Ligeværd, spænder over mange forskellige
størrelser, grader og typer af specialisering, men har generelt en bred elevsammensætning, er beliggende
udenfor større bysamfund, tilknyttet botilbud og ofte en vifte af uddannelses- og praktikmuligheder, der er
målrettet branche-, fag- og arbejdsområder med gode beskæftigelsesmuligheder for målgruppen.
24
20
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir
21
STU-visitationsforløb og uddannelsesplaner
–
Eksempelsamling (2016)
https://uvm.dk/-
/media/filer/uvm/udd/anden/160629-eksempelsamling-vedr-stu-visitationsforloeb-og-uddannelsesplaner.pdf
22
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, § 5.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163865
23
Udbudsloven, § 54, jf. også § 190.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175507
24
https://www.ligevaerd.dk/uddannelse/skoler-og-uddannelsessteder-i-ligevaerd/uddannelsessteder/
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0011.png
3.2. Anden relevant lovgivning for unge med særlige behov
Af STU-loven fremgår bl.a. at der i elevens uddannelsesplan for STU
”… ka i dgå ele e ter, der leveres af
1) efterskoler i form af særligt
tilrettelagte forlø , … afklari gsforlø … og supplere de u dervis ingstilbud
for u ge … ) frie fagskoler og folkehøjskoler … ) produktio sskoler … ) i stitutio er for erhvervsrettet
udda else … ) daghøjskoler … og ) værksteder og a dre i stitutio er. … jf. lov o spe ialu dervis i g for
voks e. … Udgifter til ele e ter af ordi ær u dervis i g … fi a sieres efter este
elser e i de
25
lovgiv i g, der gælder for de pågælde de aktivitet. …”
Sidste del af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med STU-lovens udgangspunkt om, at kommunerne
skal betale for en 3-årig STU-uddannelse med de elementer, loven beskriver, efter de særlige finansierings-
regler, der gælder for STU. Bestemmelsen klargør, at elementer af ordinær undervisning kan finansieres
efter anden lovgivning. Som eksempler kan nævnes ordblindeundervisning og erhvervsrettede AMU-kurser.
Samtidig fremgår af STU-loven, at
”… udgifter til u gdo sudda else for u ge ed særlige ehov, der gives
som et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig
refusio efter regler e o aktiv eskæftigelsesi dsats.”.
26
Denne bestemmelse skal tilsvarende ses i sammenhæng med udgangspunktet om, at kommunerne skal
betale for ungdomsuddannelsen efter de særlige finansieringsregler, der gælder for STU, uanset om
tilsvarende tilbud kan etableres efter anden lovgivning med et andet finansieringsgrundlag, eksempelvis
som vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB-loven.
Bl.a. disse bestemmelser har givet anledning til fortolkningstvivl om, hvorvidt STU kan kombineres med
tilbud og støtte efter anden lovgivning. Kombinationsmulighederne og betalingsforholdene er i et vist
omfang klargjort i STU-vejledningens kapitel 6-8 og følger i øvrigt af den relevante lovgivning.
27
Det
overordnede udgangspunkt er, at deltagelse i STU ikke medfører ændringer i den unges ret til tilbud efter
anden lovgivning, men kan have betydning for finansierings- og refusionsgrundlaget.
28
Ud over de elementer i uddannelsen, der fremgår direkte af STU-loven, kan eleverne afhængig af
målgruppe og alder have ret til tilbud og støtte efter social-, sundheds-, beskæftigelseslovgivningen m.v.
der ka evilges sa tidig ed STU og i for i delse ed ’udslus i ge ’
fra STU, som kan være afgørende
for elevernes muligheder for at gennemføre STU, fastholde bolig, beskæftigelse eller uddannelse efter STU
og i mange andre relationer.
I det følgende bringes nogle skematiske beskrivelser af tilbud og støtte efter anden lovgivning og
sammensætninger af forløb, der kan være relevante for unge med særlige behov før, under og efter STU.
Tilbuds- og støttemulighederne afhænger i alle tilfælde af en individuel og konkret vurdering af den enkelte
unges målgruppe og tilknyttede rettigheder m.v. efter den relevante lovgivning.
Kombinationsmulighederne belyses også mere specifikt i forhold til beskæftigelsesrettede indsatser i
kapitel 10
om overordnede forløbs- og samarbejdsmodeller, branchepakker m.v.
25
26
STU-lov § 5
STU-lov § 5 b. LAB § 32, stk. 1, nr. 2, i lovens kapitel 10 omhandler
”… til ud o vejled i g og opkvalifi eri g, der
ka estår af … udda elser og kurser … sa t særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik
under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings-
og afklari gsforlø .”
27
STU-vejledningen
–
Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181619
28
Herunder for kommunernes organisation, styring, kontering, budgettering, regnskabsmæssige og statistiske
registreringer og indberetninger m.v. vedr. tilbuddene
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0012.png
Figur 3.1. Paragrafnøgle, almindelige tilbud for unge med særlige behov
29
STU-loven
STU
1)
Særlig støtte til børn
og unge
Genoptræning, vedlige-
holdelsestræning
Behandling
Botilbud
§ 5a
Botilbud
Fast kontaktperson,
unge 18-22 år
Støtte- og kontakt-
person
Socialpædagogisk
bistand
Aktivitets- og
samværstilbud
Nødvendige mer-
udgifter, kurser
Særligt tilrettelagt
beskæftigelse
Rehabiliterings-
forløb
Aktivitets- og
samværstilbud
Beskyttet
beskæftigelse
Serviceloven
SEL
2)
Kap. 11
Kap. 16
Kap. 18
Kap. 20
Kap. 12 Mentorstøtte
Kap. 16
Kap. 16
Kap. 19 Vejledning og
Opkvalificering
Kap. 17 - Ordinær
Uddannelse
Kap. 19 - Særligt tilrettelagt
projekt / udd.forløb
Kap. 16 Ressourceforløb
Kap. 19 Virksomhedspraktik
og nytteindsats
Kap. 19 Ansættelse med
løntilskud, 'skånejob'
Fleksjob
Kap. 21 Hjælpemidler m.v.
Personlig assistance
Befordring m.v.
Kap. 10
§ 32, 1,1
§ 32, 1,2
Kap. 12a
Kap. 11
Kap. 12
Kap. 13
Kap. 14
Kap. 15
Kap. 9b
Beskæftigelsesloven
LAB
3)
Afklaringsforløb,
vejledning
Ungdomsuddannelse,
udd. efter anden lovg.
Særligt tilrettelagt
projekt / forløb
§4
§5
§ 5b
Praktik m.v.
§6
Befordring m.v.
undervisningsmidler
Kap. 4
Hjælpemidler
Noter:
1) STU-loven
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=172900
2) Lov om social service
–
Serviceloven - SEL
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=197036
3) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
Beskæftigelsesloven
–
LAB-loven. Tilbud for unge, der er fyldt 18 år.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=184891
Tilbud efter LAB-loven kan også ydes i forbindelse med revalidering efter kapitel 6 i Lov om aktiv socialpolitik
–
Aktivloven
–
LAS
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188312
der også indeholder mulighed for
støtte til selvstændig virksomhed, samt efter Integrationsloven
–
Lov om integration af udlændinge i Danmark
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=193999
Paragrafnøglen er oprindelig udarbejdet til projekt Veje til job for udsatte borgere
–
Hvordan gør vi og hvad koster
det? (2015) og revideret til brug for denne rapport, se:
http://www.arbejdsmarkedsanalyser.dk/projekter/veje-til-job-
for-udsatte/
29
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0013.png
Figur 3.2. Trappemodel, beskæftigelsesrettede forløb for udsatte grupper
30
Evt. ordinær uddannelse
Ansættelse
Specifik målrettet opkvalificering
Praktik
Almen opkvalificering
Vejledning, afklaring
Personlig støtte
Aktivitets- og samværstilbud
Sociale og sundhedsmæssige indsatser
Trappemodellen er en generel beskrivelse af almindelige trin i helhedsorienterede beskæftigelsesrettede
forløb for udsatte grupper.
STU kan, kombineret med botilbud og tilbud efter anden lovgivning på eller i tilknytning til uddannelses-
stedet, rumme de fleste trin på trappen, og dermed danne ramme om helhedsorienterede og koordinerede
beskæftigelses- og uddannelsesrettede forløb under og efter ungdomsuddannelsen for unge med særlige
behov.
I det følgende omtales, hvilke former for tilbud og støtte, der kan være relevante for unge med særlige
behov på de enkelte trin, med henvisninger til lovgrundlaget og relevant materiale.
Oversigterne og de anvendte betegnelser m.v. i dette afsnit ligger også til grund for omtalen af tilbuds- og
støtteformer, branchepakker m.v. senere i rapporten, hvor nogle af beskrivelserne i dette afsnit gentages i
mindre omfang og uden henvisninger til lovgrundlaget.
31
Kommentarer til figur 3.2. Trappemodel
Sociale og sundhedsmæssige indsatser
Målgruppen for STU blandt unge med særlige behov kan ud over fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
have komplekse vanskeligheder også på grund af sociale, sundheds- eller miljøbetingede forhold m.v. som
indebærer, at de og deres forældre tidligt tilbydes forskellige former for sociale og sundhedsmæssige
indsatser.
Modellen er oprindelig udarbejdet til projekt Veje til job for udsatte borgere
–
Hvordan gør vi og hvad koster det?
(2015) og revideret til brug for denne rapport, se:
http://www.arbejdsmarkedsanalyser.dk/projekter/veje-til-job-for-
udsatte/
31
Se evt. også spørgeskemaets afsnit 5 i
bilag 2
30
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0014.png
En stor andel af målgruppen er også tilknyttet specialundervisning og sociale eller sundhedsmæssige tilbud
under grundskoleforløbet, der i forskelligt omfang kan videreføres under og efter STU.
Efter SEL kapitel 16-18 kan der bl.a. være tale om rehabiliteringsforløb, genoptræning og vedligeholdelses-
træning og behandlingstilbud, der kan kombineres med tilbud efter sundhedsloven m.v.
Aktivitets- og samværstilbud
I forbindelse med grundskoleforløbet er de fleste i målgruppen tilknyttet forskellige former for dagtilbud,
nogle også døgntilbud, der har betydning for udvikling af personlige og sociale kompetencer og andre evner
og færdigheder, der også indgår som elementer i STU-uddannelsen.
Under STU er mange unge i botilbud efter SEL §§ 107-108 på eller i tilknytning til uddannelsesstedet.
De fleste uddannelsessteder i Ligeværd har både dagelever og elever i tilknyttede botilbud. Mange
uddannelsessteder har desuden etableret samarbejde om aktivitets- og samværstilbud og fritidstilbud efter
anden lovgivning, der også giver eleverne mulighed for tilknytning til frivillige og selvorganiserede
aktiviteter i lokalsamfundet.
Fritids-, kost- og motions-, idræts-, undervisnings- og kulturtilbud kan bl.a. etableres efter folkeoplysnings-
loven samt for unge, der er fyldt 18 år, som aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104.
Personlig støtte
Den enkelte unge kan både før, under og efter STU være tilknyttet forskellige former for personlig støtte.
Det kan f.eks. være en fast kontaktperson efter SEL § 76, socialpædagogisk bistand efter SEL § 85, en støtte-
og kontaktperson efter SEL § 99, mentorstøtte efter LAB kapitel 9 b eller personlig assistance efter LAB
kapitel 14, (se også nedenfor under om støtte på arbejdspladsen).
Desuden kan der være tale om borgerstyret personlig assistance (BPA) efter SEL § 96, særlig behandlings-
mæssig støtte efter SEL § 102, og mere omfattende hjælp og støtte i forbindelse med midlertidige eller
vedvarende botilbud efter SEL §§ 107-108.
Endelig kan der både for ledige, lønmodtagere og selvstændige være mulighed for personlig bistand efter
Lov om kompensation til handicappede i erhverv.
32
Snitfladerne og kombinationsmulighederne mellem de forskelle former for personlig støtte er detaljeret
beskrevet bl.a. vejledninger til SEL og udgivelser fra Cabi, STAR m.fl. med eksempler fra konkrete cases.
33
Eleverne er normalt fyldt 18 år inden påbegyndelsen af praktik under STU og dermed samtidig berettiget til
tilbud efter LAB-loven, der ikke er omfattet af kommunernes betalingsforpligtelse efter STU-loven.
I forbindelse med praktik kan det f.eks. være relevant at bevilge mentorstøtte til frikøb og uddannelse af
medarbejdere i praktikvirksomheden, der varetager funktioner, som ligger ud over, hvad der sædvanligvis
kan forventes af virksomheden og er afgørende for udbyttet af praktikopholdet, jf. LAB kapitel 9 b.
32
33
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125905
Mentorstøtte
–
snitflader til andre støtteordninger, Cabi,
www.cabiweb/lovstof/mentorstoette-snitflader/
Mentorhåndbogen, STAR (2014)
https://star.dk/da/indsatser-og-ordninger/mentorordningen/mentorhaandbogen/
Inspirationskatalog: Eksempler på tilbud til ressourceforløb, MPloy (2013)
http://www.cabiweb.dk/media/707227/inspirationskatalogmploy.pdf
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0015.png
Der kan også være mulighed for praktik i virksomheder og institutioner, som på grundlag af partnerskabs-
aftaler efter LAB § 81 a har status
so ’virkso heds e tre’, der ka få tilskud til faktisk afholdte
udgifter til
mentorer og særligt tilrettelagte vejlednings- og opkvalificeringsforløb samt evt. til administration efter LAB
kapitel 9 b og 10.
Særligt i for i delse ed ’udslus i ge ’
og den første tid efter STU kan det være hensigtsmæssigt, at den
unge bevarer tilknytning til uddannelsesstedet, der kan bevilges som socialpædagogisk bistand efter SEL §
85, evt. som mentorstøtte efter LAB kap. 9b.
Der kan også være tale om fortsat tilknytning til uddannelsesstedet med støtte- og kontaktpersoner i
aktivitets- og samværstilbud eller botilbud efter SEL § 99, § 104 og §§ 107-108.
Mentorstøtte efter LAB kapitel 9 b er normalt tidsbegrænset, mens socialpædagogisk bistand og anden
støtte efter SEL kan bevilges fast.
Unge, der umiddelbart ikke har realistisk mulighed for beskæftigelse i en almindelig eller socialøkonomisk
virksomhed, kan også bevare tilknytning til uddannelsesstedet efter STU i forbindelse med ressourceforløb
efter LAB kapitel 12 a, revalidering efter LAS kapitel 6,
34
særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb eller
beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103, stk. 1-2.
Efter LAB kapitel 14 kan, afhængig af den unges målgruppe, men uafhængig af indtægtsforhold, både i
forbindelse særligt tilrettelagte forløb og ansættelse på ordinære eller særlige vilkår,
”…
gives støtte til
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
…”
eller
”…
ko
pe serer for perso e s …
begrænsninger i arbejdsevnen
…”,
herunder til undervisningsmateriale,
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, samt til personlig assistance på arbejdspladsen,
f.eks. en medarbejder, der tidligere har fungeret som mentor for den unge.
Vejledning, afklaring
Unge kan modtage uddannelses- og beskæftigelsesrettet vejledning fra Ungdommens Uddannelses-
vejledning (UU) både før, under og efter STU samt af uddannelsesstedet under STU, herunder i forbindelse
med tilrettelæggelse og løbende revision af den unges uddannelsesplan for STU.
STU kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der også er orienteret mod fremtidige
uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Desuden kan der være tale om vejlednings- og afklaringsforløb i forbindelse med særligt tilrettelagte
beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud efter SEL §§ 103-104, vejledning og opkvalificering
efter LAB kapitel 10, ressourceforløb efter LAB kapitel 12 a, jobafklaringsforløb efter LAB kapitel 12 b, og
revalidering efter LAS kapitel 6 m.v.
35
Aktiviteter, der indgår direkte i og ikke er et supplement til et
samtidigt STU-forløb, skal betales af kommunen efter STU-lovens særlige finansieringsregler.
Almen opkvalificering
Som det fremgår, kan STU suppleres med uddannelsesaktiviteter efter anden uddannelseslovgivning både
hos uddannelsesstedet og hos andre under STU samt i forlængelse af STU.
34
35
LAS
–
Aktivloven - Lov om aktiv socialpolitik
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188312
LAS
–
Aktivloven - Lov om aktiv socialpolitik
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188312
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Almene undervisningsaktiviteter kan f.eks. være ordblindeu
dervis i g i ’ar ejds arkedsda sk’, dvs.
læsning, skrivning og kommunikation i forhold til instruktioner og samarbejde på arbejdspladser inden for
forskellige brancher, samt IT, førstehjælp, hygiejne- og truckcertifikat m.v.
Undervisning i samfundsfag og arbejdsmarkedsforhold kan indgå både i den almene og i den mere specifikt
målrettede del af STU.
Praktik
Forberedelse og træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan indgå fra et tidligt tidspunkt i STU ved at
eleverne deltager i praktiske opgaver og forskellige former for kombinerede praktik- og undervisningsforløb
i værksteder m.v. på uddannelsesstedet, samt i virksomhedsbesøg og specifik målrettet forberedelse og
træning til praktik i andre virksomheder.
Mange uddannelsessteder anvender også ekstern praktik i andre institutioner og virksomheder, dels som
’s use-praktik’, der giver elever e ulighed for at afprøve forskellige ra her, dels so læ gerevare de
praktikforløb under 3. år af STU for elever, der er afklaret og har deltaget i vejledning, undervisning,
forberedelse og træning til beskæftigelse eller videre uddannelse inden for bestemte område.
Ekstern praktik under STU etableres i henhold til STU-loven, hvor uddannelsesstederne i praksis varetager
tilsvarende opgaver som jobcentrene i forhold til de unge og virksomhederne, herunder vedrørende
forsikring og befordring m.v. der også indgår i kommunernes betaling efter STU-loven.
Det kan af flere grunde være hensigtsmæssigt, at ekstern praktik under STU samtidig har status som
virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11 med mulighed for mentorstøtte, særligt tilrettelagte uddannelses-
forløb og hjælpemidler m.v. i virksomheden efter kapitel 9 b, 10 og 14, herunder § 81 a om partnerskabs-
aftaler.
Kombinationen kan være relevant både i forhold til virksomheder, der ønsker at anvende praktik under STU
som led i et rekrutteringsforløb med henblik på senere ansættelse, virksomheder, som gerne fast stiller
praktikpladser til rådighed, og nye virksomheder, der opsøges for at få et bredere udbud af praktik- og
jobmuligheder for målgruppen.
I forbindelse med virksomhedsforløb for unge med særlige behov vil mentorstøtte efter LAB kapitel 9 b
kunne bevilges på baggrund at, at virksomheden varetager opgaver, der ligger ud over, hvad der
sædvanligvis kan forventes af arbejdsgiveren, og som er afgørende for praktikforløbet.
Der kan eksempelvis være tale om, at ledelsen og medarbejdere på arbejdspladsen har et stort tidsforbrug
til drøftelser, planlægning, koordination, introduktion og instruktion på arbejdspladsen og samarbejde med
uddannelsesstedet og kommunen om opfølgning og evaluering, varetagelse af særlige personlige, sociale
og faglige behov samt til deltagelse i uddannelse m.v. for at få og kunne formidle den nødvendige viden om
målgruppens særlige forudsætninger, udfordringer, støttebehov og -muligheder.
Som omtalt ovenfor kan der også være mulighed for praktik i virksomheder og institutioner, som på
gru dlag af part erska saftaler efter LAB § a har status so ’virkso heds e tre’, der ka få tilskud til
faktisk afholdte udgifter til mentorer, særligt tilrettelagte vejlednings- og opkvalificeringsforløb og evt.
administration efter LAB kapitel 9 b og 10.
Da uddannelsesstedet samtidig varetager sædvanlige opgaver efter STU-loven, vil kombinationen kun
indebære støtte til tilbud i virksomheden efter LAB, som den unge og virksomheden i øvrigt er berettiget til,
og som ikke er omfattet af STU-lovens bestemmelser om ungdomsuddannelsens indhold og finansiering.
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0017.png
Efter STU kan det også være hensigtsmæssigt, at et påtænkt fremtidigt ansættelsesforhold indledes med
korterevarende virksomhedspraktik kombineret med mentorstøtte og evt. særligt tilrettelagt eller ordinær
uddannelse efter kapitel 9 b, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Både for den enkelte unge,
kommunen og virksomheden kan det i overgangen fra STU til beskæftigelse være relevant med en kortere
periode, hvor der er mulighed for nærmere vurdering eller revurdering af den unges behov for støtte,
hjælpemidler og videre uddannelsesaktiviteter m.v. inden der tages endelig beslutning om ansættelses-
vilkårene og tilbud efter social- og beskæftigelseslovgivningen m.v.
Specifik målrettet opkvalificering
Specifikt målrettet og tilpasset erhvervsrettet undervisning kan gennemføres efter STU-loven både på eller i
tilknytning til uddannelsesstedet i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder uddannelses-
steder, virksomheder m.fl.
Desuden kan STU suppleres med erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter efter anden uddannelses-
lovgivning både på uddannelsesstedet og hos andre under STU samt i forlængelse af STU.
Elevernes opnåede faglige kompetencer dokumenteres dels ved det kompetencepapir, der udarbejdes for
den enkelte elev ved afslutningen af STU, dels ved certifikater og beviser m.v. der er bilag til kompetence-
papiret.
Mange uddannelsessteder har fagligt uddannede medarbejdere, der også er godkendt til at have elever og
lærlinge i ordinære erhvervsuddannelsesforløb.
Efter STU ka
edar ejdere fra udda elsessteder e ’følge ed’ elever videre f.eks. so vejledere,
undervisere og mentorer i særligt tilrettelagte projekter og uddannelses- eller beskæftigelsesforløb med
forskellige kombinationer af vejledning, afklaring, virksomhedspraktik og uddannelse efter SEL § 103, stk. 2,
LAB kapitel 10-14, LAS kapitel 6 m.v.
Ansættelse
Ansættelse af unge med funktionsnedsættelser sker enklest på ordinære vilkår eller i fleksjob efter LAB
kapitel 13, typisk med et lavt og evt. stigende ugentligt timetal, hvor løn- og ansættelsesvilkårene er
overenskomstmæssige eller svarer til sædvanlige vilkår for tilsvarende beskæftigelse.
Afhængig af den unges målgruppe efter sociallovgivningen kan desuden ske ansættelse i beskyttet
eskæftigelse efter SEL §
, eller i ’skå ejo ’ ed lø tilskud for førtidspe sio ister efter LAB kapitel ,
også på tilsvarende løn- og ansættelsesmæssige vilkår, men hvor der gælder særlige regler om forholdstal,
merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning m.v. efter social- og beskæftigelseslovgivningen.
36
Ansættelsesformen har betydning for den unges ret til forsørgelsesydelser og indtægtsbestemt støtte, men
ikke i forhold til øvrige tilbud efter social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen.
I forhold
til ’skå ejo ’ for førtidspe sio ister har forsøgsord i ger, der er forlæ get flere ga ge, givet ulighed for
dispe satio fra ’ri elighedskravet’, også for private ar ejdsgivere, jf. eke dtgørelse o forsøg på eskæftigelses-
området
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=200289
I forhold til beskyttet beskæftigelse skal
kommunalbestyrelsen fastsætte en såkaldt dusør som minimum for aflønningen. Beskyttet beskæftigelse kan
etableres både hos offentlige og private arbejdsgivere, og private arbejdsgivere kan vælge at tilbyde bedre løn- og
ansættelsesvilkår end fastsat af kommunalbestyrelsen.
36
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0018.png
Evt. ordinær uddannelse
Som omtalt kan elementer af ordinær undervisning efter anden lovgivning i vidt omfang indgå under og
videreføres efter STU.
Desuden kan evt. tilbydes ordinær uddannelse efter LAB § 32, stk. 1, nr. 1, SEL § 100, LAS kapitel 6, Lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. kapitel 4, samt anden lovgivning om uddannelser, der
udbydes generelt.
3738
Særligt om ressourceforløb
LAB beskriver p.t. i alt 14 forskellige målgrupper med tilknyttede forskellige betingelser for forskellige
tilbud, hvoraf flere kan være relevante i forhold til unge i målgruppen for STU, der er fyldt 18 år og ikke har
gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Unge i målgruppen for STU, der er fyldt 18 år, vil typisk være berettiget til kontanthjælp som
’uddannelses-
parate’,
evt.
’ikke
åbenlyst uddannelsesparate’,
eller
’aktivitetsparate’,
jf. LAB § 2, stk. 1, nr. 12, evt. nr. 3,
og samtidig omfattet af nr. 7 som
”… perso er ed varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke mod-
tager førtidspe sio … og so ikke er i sta d til at fastholde eller op å eskæftigelse på or ale vilkår på
ar ejds arkedet …”,
og dermed også aktuelt eller potentielt omfattet af nr. 4 om revalidering, nr. 5 om
sygedagpengemodtagere, nr. 6 om førtidspensionister, nr. 11 om ressourceforløb eller nr. 14 om syge-
dagpengemodtagere i jobafklaringsforløb.
Under STU vil den unge typisk ikke være berettiget til sygedagpenge, jobafklarings- eller revaliderings-
forløb. Det er dog muligt, hvis den unge i øvrigt kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med
STU-lovens bestemmelser om indhold og timetal fraregnet evt. afbrydelser på grund af sygdom og der ikke
er tale o ’do elt-fi a sieri g’.
39
I LAB kapitel 12 a, om ressourceforløb er STU ikke direkte omtalt som indsats eller tilbud, der kan opfylde
betingelserne for visitation til ressourceforløb eller indgå i ressourceforløb.
Som omtalt ovenfor kan STU efter STU-loven dog sidestilles med tilbud om vejledning og opkvalificering
efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2, og dermed også have status som et tilbud, der kan medvirke til at opfylde
betingelserne for visitation til ressourceforløb efter LAB § 68 a.
Forud for visitation til ressourceforløb tilknyttes den unge en koordinerende sagsbehandler, der kan
arbejde tæt sammen med uddannelsesstedet og UU under STU-forløbet om vurderinger, beskrivelser og
indstillinger m.v. som både kan indgå i den unges uddannelsesplan og kompetencepapir og samtidig
anvendes af den koordinerende sagsbehandler i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens
forberedende del, forelæggelse for rehabiliteringsteamet, afgørelser om visitation og om rehabiliterings-
planens indsatsdel.
Koordination af STU med ressourceforløb kan bl.a. indebære, at den unge, forældre og alle relevante
samarbejdsparter, herunder en potentiel arbejdsgiver, i god tid før afslutningen af STU kender elevens plan
efter STU samt hvilke former for tilbud og støtte efter anden lovgivning, der kan bevilges f.eks. i forbindelse
med ansættelse på ordinære eller særlige vilkår i umiddelbar forlængelse af STU.
LAS
–
Aktivloven
–
Lov om aktiv socialpolitik
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188312
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125905
38
Som omtalt i
kapitel 1
er undersøgelsen gennemført i foråret 2018 inden der har foreligget nærmere om udfaldet af
behandlingen af lov- og beslutningsforslag om FGU og opfølgning af evalueringen af STU fra 2017.
39
Jf. bl.a. STU-loven § 8
37
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0019.png
Uddannelsesstedets deltagelse i udarbejdelse af vurderinger, beskrivelser og indstillinger m.v. der ligger ud
over de opgaver, som uddannelsesstedet skal varetage efter STU-loven, vil kunne betales særskilt efter
LAB-loven. Som omtalt i
afsnit 3.1.
kan opgaver efter STU-loven, der som udgangspunkt varetages af UU,
også udføres af uddannelsesstedet og dermed betales særskilt efter STU-loven.
40
40
Bortset fra kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager, jf. § 3 a, i STU-loven
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0020.png
4. Undersøgelsen blandt uddannelsessteder i Ligeværd foråret 2018
Hovedformålet med undersøgelsen, der er gennemført for Ligeværd i foråret 2018, har været at få et
praksisbaseret billede af beskæftigelsesrettede elementer, der kan indgå i STU, anvendelsen af supplerende
tilbud efter anden lovgivning samt af samarbejdet mellem kommuner, uddannelsesstederne og andre
relevante parter om planer for eleverne under og efter STU.
Undersøgelsen tilsigter ikke at være repræsentativ, men at give et nuanceret grundlag for erfarings-
udveksling og videreudvikling af samarbejdet om overgangene fra STU til beskæftigelse i forhold til
målgruppen blandt unge med særlige behov.
Analysen er gennemført uden ekstern støtte og har kun været mulig på grund af et stort engagement fra
Ligeværds sekretariat, Ligeværds Socialrådgivernetværk og de deltagende uddannelsessteder. Inden for de
givne rammer har det ikke været muligt at inddrage kommunerne, virksomhederne og andre samarbejds-
parter direkte i foranalysen.
Analysen og rapporten består af følgende hovedelementer:
•
Indledende orientering om baggrunden og formålet for Ligeværds Socialrådgivernetværk februar 2018
(Bilag 1)
•
Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgivernetværk marts 2018
(Kapitel 5-9 og Bilag 2-3)
•
Dagseminar for Ligeværds Socialrådgivernetværk april 2018 og opfølgende interviews
(Kapitel 5-9)
•
Desk research om relevant lovgivning og materiale
(Kapitel 3 og 10)
Analysen er baseret på frivillig og ulønnet deltagelse af uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgiver-
netværk, hvoraf 8 uddannelsessteder med tilsammen 41 samarbejdskommuner og 62 elever, der afsluttede
STU i 2017, har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. 11 uddannelsessteder deltog i seminaret og 6
uddannelsessteder har medvirket i opfølgende semistrukturerede interviews.
Fordelingen af de deltagende uddannelsessteders i forhold til størrelse og elevsammensætning svarer godt
til fordelingen blandt private STU-udbydere på landsplan i evalueringen af STU fra september 2017 for
undervisningsministeriet.
41
Afgrænsningen til uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgivernetværk er sket, fordi deltagerne har både
tvær- og dybdegående kendskab til den relevante lovgivning, samarbejdet med kommunerne og
virksomhederne samt til forløbene for de enkelte elever under og efter STU, der har været væsentlige
forudsætninger for at deltage i undersøgelsen.
Deltagernes bidrag er redigerede og anonymiserede af hensyn til deres tavshedspligt.
Besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen er baseret på uddannelsesstedernes viden om indholdet af
elevernes uddannelsesplaner for 3. år af STU, deres kompetencepapirer ved afslutningen af STU samt evt.
andre planer for elevernes fremtid efter STU, som uddannelsesstederne har kendskab til. Deltagelsen har
krævet i dsigt i et o fatte de ateriale o de e kelte elev, i a ge tilfælde også ’oversættelse’ af
indholdet til præcis identifikation af lovgivnings- og finansieringsgrundlaget for tilbud og støtte til eleven
under og efter STU, der ofte ikke fremgår specifikt af uddannelsesplaner og kompetencepapirer m.v.
41
Jf. kapitel 5 og Evaluering (2017) s. 25 ff. og s. 32 ff.
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Tidsforbruget til deltagelsen i undersøgelsen har derfor ikke kun været ligefremt proportionalt med antallet
af elever på det enkelte uddannelsessted, men også afhængig af kvaliteten af det materiale, uddannelses-
stedet har modtaget fra elevernes hjemkommuner.
Som følge heraf har det inden for de givne rammer kun været realistisk muligt for uddannelsessteder med
et mindre antal elever at deltage i undersøgelsen, mens et enkelt større uddannelsessted har bidraget med
et stort tidsforbrug både i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, seminaret og interviews.
For at begrænse tidsforbruget omfatter spørgeskemaundersøgelsen kun oplysninger om elever, der
afsluttede STU i 2017. På seminaret og i opfølgende interviews er spurgt til, i hvilket omfang besvarelserne
er dækkende i forhold til tidligere og senere årgange, hvor det er tilkendegivet, at der er tale om generelle
tendenser.
Foranalysen er udviklet og gennemført med konsulentbistand fra Marianne Saxtoft, socialrådgiver og
indehaver af Samskabelse, og Uffe Bech, jurist med speciale i social-, uddannelses- og beskæftigelses-
lovgivning.
Rapporten er udelukkende udtryk for forfatternes opfattelser. Dette gælder også gengivelsen af
uddannelsesstedernes bidrag.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0022.png
5. Uddannelsesstederne og elevsammensætningen
Resultater fra undersøgelsen
Figur 5.1. Antal elever og samarbejdskommuner på uddannelsesstederne
I alt 8 uddannelsessteder, 41 samarbejdskommuner og 62 elever, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte
kommune kan indgå under flere uddannelsessteder. Uddannelsesstederne er anonymiserede af hensyn til
tavshedspligten.
42
25
20
20
15
15
10
9
8
9
8
6
5
4
4
3
4
3
4
2
2
2
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Elever pr. uddannelsessted
Kommuner pr. uddannelsessted
Kommentarer til resultaterne
Bortset fra et enkelt uddannelsessted har de fleste deltagere i undersøgelsen et forholdsvis lille antal
elever, der afsluttede STU i 2017. Fordelingen svarer dog godt til billedet på landsplan i evalueringen af STU
fra 2017 for private uddannelsessteder, mens de kommunale uddannelsessteder generelt er større.
43
Alle uddannelsessteder i undersøgelsen er beliggende udenfor større bysamfund, samarbejder med flere
kommuner, også i stor afstand fra beliggenhedskommunen, og har både dagelever og elever i botilbud på
eller i tilknytning til uddannelsesstedet. I alt mere end halvdelen af de 62 omfattede elever er samtidig i
botilbud.
44
Tilsammen indebærer det forholdsvis komplekse samarbejdsrelationer mellem det enkelte
uddannelsessted, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre forvaltninger i hjemkommunerne, der har
handle- og betalingspligt i forhold til eleverne.
10 af de omfattede 41 kommuner samarbejder med flere af uddannelsesstederne, dvs. at i alt 31
kommuner indgår undersøgelsen. Uddannelsesstedernes beliggenhedskommuner er kun medregnet, hvis
de samtidig har visiteret elever til uddannelsesstedet, hvilket ikke er tilfældet for alle. Uddannelsesstederne
og samarbejdskommunerne er fordelt på alle regioner.
42
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 2.1. jf. bilag 2-3
Evaluering (2017) s. 32 ff.
44
Jf. nedenfor i
kapitel 7
43
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0023.png
Figur 5.2. Henvisningsårsager
Procent af elever i alt, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan indgå under flere årsager.
45
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18%
6%
3%
42%
40%
37%
61%
84%
0%
Generelle indlæringsvanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Tale- og sprogvanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
Synsvanskeligheder
Læse- og skrivevanskeligheder
Sociale og miljøbetingede vanskeligheder
Psykiske vanskeligheder
Hørevanskeligheder
Kommentarer til resultaterne
De unges forsørgelses- og tilbudshistorik forud for STU belyses ikke nærmere i evalueringen af STU fra 2017
eller i undersøgelsen for Ligeværd, der begge tager udgangspunkt i en karakteristik af målgruppen ud fra
oplysninger om grundlaget for visitationen til STU efter grundskolen.
46
I undersøgelsen for Ligeværd anvendes en tilsvarende karakteristik af målgruppen efter henvisningsårsager
som i evalueringen af STU fra 2017, dog mere detaljeret beskrevet i spørgeskemaet på grundlag af
socialstyrelsens målgruppeklassifikation.
47
Bl.a. indgår læse-, skrive- og sprogvanskeligheder som
henvisningsårsager i undersøgelsen for Ligeværd, men ikke i evalueringen. Som vigtig forskel kan den
enkelte elev i undersøgelsen for Ligeværd indgå under flere henvisningsårsager, mens evalueringen viser
den procentvise fordeling mellem primære henvisningsårsager i alt.
Evalueringen af STU fra 2017 belyser også den kommunale praksis for orientering og vejledning,
målgruppevurdering og visitationsproces, herunder valg af kommunale henholdsvis private
uddannelsessteder.
48
Disse emner omtales ikke i denne rapport, men indgår i Ligeværds
interessevaretagelse i øvrigt.
49
Besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen for Ligeværd bygger på uddannelsesstedernes viden om
henvisningsårsagerne fra oplysninger modtaget fra hjemkommunerne om elever, der afsluttede STU på
uddannelsesstedet i 2017.
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 2.2. jf. bilag 2-3
Forsørgelses- og tilbudshistorik for elever på uddannelsessteder i Ligeværd er undersøgt og beskrevet i projekt Veje
til job for udsatte borgere (2015) http://www.arbejdsmarkedsanalyser.dk/projekter/veje-til-job-for-udsatte/
47
Evaluering (2017) s. 27 ff. og Socialstyrelsen, Tilbudsportalen - målgruppeklassifikation
www.socialebegreber.dk
48
Evaluering (2017) s. 66 ff. og s. 72 ff.
49
Se evt.
https://www.ligevaerd.dk/uddannelse/skoler-og-uddannelsessteder-i-ligevaerd/uddannelsessteder/
46
45
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0024.png
Bortset fra de forskellige opgørelsesmåder svarer den relative fordeling mellem henvisningsårsagerne i
undersøgelsen for Ligeværd i vidt omfang til fordelingen i evalueringen af STU fra 2017, med enkelte
afvigelser, der muligvis ikke ville fremtræde ved inddragelse af flere uddannelsessteder i Ligeværd.
Det store flertal af eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder, læse- og skrivevanskeligheder eller
tale- og sprogvanskeligheder, mange også flere samtidige henvisningsårsager.
Dette afspejles bl.a. i, at uddannelsesstederne lægger vægt på løbende vekselvirkning mellem undervisning
og praktik, og at flere anvender ordblindeundervisning og andre former for specialundervisning, herunder i
samarbejde med andre uddannelsesaktører.
50
Det er uddannelsesstedernes opfattelse, at andelen af elever med sociale, miljøbetingede eller psykiske
vanskeligheder er steget gennem de seneste år, og medfører større behov for, at elevernes støttes i deres
personlige udvikling og evne til at indgå selvstændigt og aktivt i sociale sammenhænge, herunder i en
almindelig arbejdspladskultur.
Resultaterne er uddybet gennem et seminar og opfølgende interviews med uddannelsesstederne, jf.
nedenfor.
Figur 5.3. Elevsammensætningen på uddannelsesstederne
Procent af elever i alt på det enkelte uddannelsessted, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan
indgå under flere årsager. Uddannelsesstederne er anonymiserede af hensyn til tavshedspligten.
51
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
2
3
Generelle indlæringsvanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Tale- og sprogvanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
Synsvanskeligheder
4
5
6
7
8
Læse- og skrivevanskeligheder
Sociale og miljøbetingede vanskeligheder
Psykiske vanskeligheder
Hørevanskeligheder
Kommentarer til resultaterne
Figur 5.3.
viser sammensætningen af elever efter henvisningsårsager på det enkelte uddannelsessted for
elever, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan ligesom i
figur 5.2.
indgå under flere henvisnings-
årsager.
50
51
Jf. nedenfor i
kapitel 6-7
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 2.2. jf. bilag 2-3
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0025.png
Opgørelsen viser, at generelle indlæringsvanskeligheder og læse- og skrivevanskeligheder er de
væsentligste henvisningsårsager for eleverne på de fleste uddannelsessteder, mens udviklingsforstyrrelser,
sociale, miljøbetingede og psykiske vanskeligheder også indgår i forholdsvis stort omfang på flere
uddannelsessteder sammenlignet med billedet i evalueringen af STU fra 2017.
I evaluering af STU fra 2017 anvendes en overordnet karakteristik af i STU-udbyderne i forhold til, om de
henvender sig til flere forskellige eller til meget specifikke delmålgrupper blandt STU-elever, og ses
tendenser til, at offentlige udbydere i højere grad end private er målrettet elever med flere forskellige
henvisningsårsager.
52
Uddannelsesstederne i undersøgelsen for Ligeværd har generelt en meget kompleks og varieret
sammensætning af elever med flere samtidige henvisningsårsager. To uddannelsessteder oplyser kun en
eller to henvisningsårsager, der kan være angivet uden beskrivelse af evt. andre funktionsnedsættelser ved
visitationen, og dermed ikke nødvendigvis er udtryk for en specialisering, jf. også bidragene fra
uddannelsesstederne nedenfor.
Bidrag fra seminaret
–
Uddannelsesstederne og elevsammensætningen
Kommunernes tilgang til og brug af STU og uddannelsesstederne er meget forskellig. Der er store forskelle i
rammevilkårene for de unge og de forsørgelsesydelser og supplerende tilbud, de modtager.
Elevsammensætningen på uddannelsesstederne
er i de for de se este år levet ere ’ roget’, e stort
set alle, med få undtagelser, er i målgruppe for beskæftigelsesrettede aktiviteter under og efter STU.
Uanset om de unge er dagelever eller i botilbud, mangler de fleste personlige netværk og relationer til
venner og familie, og kun få er tilknyttet faste kontaktpersoner, socialpædagogisk bistand, koordinerende
sagsbehandlere eller lignende hos hjemkommunen. Mange unge har svage eller ikke brugbare personlige
netværk og kan ikke selv etablere eller fastholde personlige netværk. Nogle unge kan heller ikke
umiddelbart selv leve op til forventningerne, så der er brug for at udvikle særlige tilbud for social
i tegratio f.eks. i ’ etværks-fa ilier’.
De beskrivelser og planer for eleverne, uddannelsesstederne modtager i forbindelse med visitationen, er
ofte meget mangelfulde, også i en grad, så de kan være misvisende i forhold til, hvad der afdækkes senere. I
nogle tilfælde modtages kun selve bevillingen til STU.
Ofte starter de u ge so ’et la kt stykke papir’,
uden nævneværdige beskrivelser.
Manglende tværgående dokumentation, kommunikation og koordinering er et dilemma. Den unge skal
beskrives hele vejen rundt og helhedsorienteret, personligt, socialt, beskæftigelsesrettet og i forhold til
støtte ehov. Og der skal være helhedsorie terede ’øve a er’ u der hele STU i forhold til alle o råder af
den unges liv.
Flere uddannelsessteder oplever udfordringer med at få indhentet supplerede psykologiske, social- og
lægefaglige udredninger og mere fyldestgørende uddannelsesplaner fra elevernes hjemstedskommuner.
Megen tid på første år af STU går med udredning og afklaring af eleverne, uanset om der er aftalt egentlige
afklaringsforløb efter STU-loven.
52
Evaluering (2017) s. 32 ff.
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Bidrag fra undersøgelsen og interviews
–
Uddannelsesstederne og elevsammensætningen
•
•
•
•
Hvis uddannelsesstedet skal pege på et afgørende udviklingspunkt, er det bedre beskrivelse af
eleverne, når de starter på STU.
Uddannelsesstedet oplever især manglende beskrivelse af elever, som er under 18 når de starter på
STU og hvor beskrivelserne vedr. familiesag m.v. kræver samtykke fra forældre til videregivelse af
oplysninger.
Når uddannelsesstedet beder om oplysningerne kommer de som regel. Men ofte er de udredende
undersøgelser fra PPR m.m. mangelfulde og mindre relevante i forhold til et beskæftigelsesrettet
forløb.
Det kan være svært at få nye udredninger bevilliget
–
ofte sker dette først, når der forberedes en sag
for rehabiliteringsteamet i forbindelse med ressourceforløb eller førtidspension. Uddannelsesstedet
har stort udbytte af udredningerne, når det er uklart, hvilke problemstillinger, der står i vejen for
udvikling af den unges funktionsevne og kompetencer. Og bruger den viden i tilrettelæggelsen af
indsatserne for den unge.
Beskrivelserne mangler ofte et helhedsorienteret perspektiv, hvor der er fokus på sammenhængen
mellem den unges funktionsnedsættelse både i relation til uddannelse, arbejde, hverdags- og fritidsliv.
Vi oplever ikke, at der mangler beskrivelser af de unge, når de starter hos os. Hvis de mangler, påtaler vi
det, og så får vi dem. Hvis der mangler eksempelvis neuropsykologisk undersøgelse, så får vi det. Vi
oplever ikke, at man siger nej.
Der kan jo være vigtige ting at vide i forhold til vores indsats. De fleste bor her hos os og der opdager vi,
hvis der er noget, der skal udredes yderligere. Hvad er det for vanskeligheder den unge står med? Er
det noget vi skal imødekomme og støtte op omkring? Det er der stor vilje til at imødekomme.
Vi tager snakken ved indskrivningssamtalen eller på statusmøder hver 3. måned. Og så giver den unge
og forældrene samtykke til, at det må man gerne gå videre med i samarbejdet.
Vi har eleverne i tre år og kan gøre det helhedsorienteret. Der er forskel på, hvor helhedsorienteret vi
kan være i forhold til vores dagelever. Men sker der ting, som står i vejen, så går vi selvfølgelig ind i det.
Og inddrager den unges netværk omkring det.
Nogle af de elever vi får nu, har så massive problemstillinger, at vi er nødt til at arbejde intensivt med
de socialfaglige og pædagogiske indsatser for overhovedet at kunne se et arbejdsmarkedsperspektiv.
Men det er ikke hovedparten af vores elever. Når det er tilfældet, indgår eleven i samspil mellem de
praktiske aktiviteter, bodelen og fritidsdelen. Og alle arbejder i en arbejdsplads- og erhvervsrettet
struktur.
Vi er en lille skole med en broget sammensætning af borgere. Vi har borgere i vejledning og
opkvalificering efter LAB § 32, borgere i ressourceforløb efter LAB kapitel 12 a, borgere i særligt
tilrettelagte beskæftigelsesforløb eller beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter SEL
§ 103 og § 104 samt STU-elever. Og har elever både dagtilbud og botilbud.
Vi er en praktisk uddannelse, hvor læringen foregår i landbruget, gartneriet, tømrerværkstedet og i
køkkenet m.v. Hvor det teoretiske indgår som en del af det praktiske. Vi har kun få dage med teoretisk
undervisning på hold.
Uddannelsesstedet oplever ofte, at beskrivelser af elevernes baggrund for henvisning til STU mangler i
forhold til tidligere skoleforløb, lægelige beskrivelser, PPR m.m.
Uddannelsesstedet afholder altid evaluering efter 12 uger på STU, hvor der også drøftes behov for
yderligere udredninger eller tiltag ud over STU f.eks. i forhold til botilbud. Det er som regel UU, der
tager kontakt til relevante sagsbehandlere i elevens hjemkommune på baggrund af uddannelsesstedets
beskrivelse af baggrunden og begrundelsen for tilbud til den unge. Opstår der senere behov hos den
unge, tager man en snak om, hvem der skal have opgaven, som i nogle tilfælde kræver yderligere
bevilling fra sagsbehandlere i jobcenteret eller den kommunale ungeenhed.
26
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
•
•
Uddannelsesstedet har både elever i botilbud og dagtilbud, herunder elever der bor som lejere i
bofællesskaber og andre boliger i lokalområdet.
Uddannelsesstedet møder mange elever som stort set ubeskrevne og tilbyder generelt to ugers
indledende gratis
’s usepraktik’
med besøg af forældre og sagsbehandlere og et møde, som
uddannelsesstedet forbereder med en skriftlig evaluering som del af grundlaget for elevens,
forældrenes og hjemkommunens beslutninger i forhold til, om forløbet skal fortsætte og hvordan.
Uddannelsesstedet optager elever på STU som dagelever og som boelever. Når eleverne starter laves vi
en PAS test (Pædagogisk Analyse System) sammen med eleven for at afdække elevens forudsætninger
for uddannelsen og hvordan elevens læring skal tilrettelægges. I nogle tilfælde giver testen anledning til
spørgsmål om yderligere udredning eksempelvis hos neuropsykolog for at afdække særlige forhold.
Uddannelsesstedet oplever det ofte vanskeligt at få yderligere udredninger godkendt med det formål
at understøtte STU forløbet. Bevilling sker ofte først, hvis eleven skal videre i et ressourceforløb efter
STU og sag for rehabiliteringstemaet skal forberedes.
Uddannelsesstedets leder og flere medarbejdere er uddannet i PAS test (Pædagogisk Analyse System)
og udarbejder meget grundige tests og evalueringer fra påbegyndelsen og løbende under STU, der
indgår i betalingen.
Bl.a. baseret på PAS har uddannelsesstedet udviklet egne koncepter for beskrivelser og bidrag til
uddannelsesplaner og kompetencepapirer m.v., som også indeholder de oplysninger, kommunerne skal
bruge i sagsbehandling i forhold til social- og beskæftigelseslovgivningen, ressourceforløb m.v.
•
•
•
•
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0028.png
6. Uddannelsesstedernes beskæftigelsesrettede tilbud under STU
Resultater fra undersøgelsen
Figur 6.1. Beskæftigelsesrettede aktiviteter generelt på 3. år af STU
Procent af elever i alt, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan indgå under flere aktiviteter.
53
80%
70%
60%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2%
56%
50%
45%
40%
39%
35%
31%
31%
24%
73%
Praktik hos andre
Individuel beskæftigelsesrettet vejledning
Erhvervsrettede uddannelsesakt. på udd.stedet
Forberedelse og træning til praktik i grupper
Beskæftigelsesrettet vejledning i grupper
Erhvervsrettede uddannelsesakt. hos andre
Indviduel forberedelse og træning til praktik
Praktik på uddannelsesstedet
Individuelle virksomhedsbesøg
Undervisning i arbejdsmarkedsforhold
Virksomhedsbesøg i grupper
Deltog ikke i beskæftigelsesrettede aktiviteter
Kommentarer til resultaterne
I evalueringen af STU fra 2017 indgår bl.a. resultater af spørgeskemaundersøgelser og interviews om STU-
forløbenes tilrettelæggelse og indhold, elevernes udbytte af de forskellige elementer i STU-forløbene, samt
om overgangen til videre uddannelse og beskæftigelse.
54
I undersøgelsen for Ligeværd spørges mere detaljeret til, hvilke forskellige beskæftigelsesrettede
elementer, der indgår i undervisningen på STU, som identificeres i forhold til STU-lovgivningens beskrivelser
og betegnelser.
Under 3. år på STU er den væsentligste aktivitet praktik hos andre eller praktik på uddannelsesstedet i
værksteder og socialøkonomiske virksomheder m.v. Mange elever har flere praktikforløb under 3. år, jf. at
den enkelte elev kan indgå under flere aktiviteter i opgørelsen.
Hovedvægten ligger desuden på individuel forberedelse, træning, vejledning og individuelle virksomheds-
besøg frem for aktiviteter på hold eller i grupper.
En stor andel af eleverne deltager desuden i erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter på uddannelsesstedet
eller hos andre.
Kun 2% af eleverne i undersøgelsen deltog ikke i beskæftigelsesrettede aktiviteter under 3. år på STU.
53
54
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 4.1. jf. bilag 2-3
Evaluering (2017) s. 48 ff. og s. 75 ff.
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0029.png
Figur 6.2. Praktik under 3. år af STU på uddannelsesstedet og hos andre i alt
Procent af elever i alt, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan indgå under flere områder.
55
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
24%
21%
21%
26%
8%
11%
8%
3%
2%
5%
2%
2%
2%
2%
3%
2%
2%
2%
34%
13%
6%
Informationsteknologi
Håndværk, industri
Café, restauration
Sundhed, omsorg
Ejendomsservice
Medier, tv, radio
Lager, transport
Turisme, kultur
Dyrepasning
Gartneri, landbrug
På uddanelsesstedet
Hos andre
Kommentarer til resultaterne
I undersøgelsen er uddannelsesstederne spurgt, hvilke branche-, fag- og arbejdsområder, de
beskæftigelsesrettede aktiviteter omfatter, identificeret i forhold til almindeligt kendte betegnelser og
beskrivelser bl.a. fra AMU og EGU. Dette belyses ikke nærmere i evalueringen af STU fra 2017.
Figur 6.2.
viser områder, hvor eleverne var i praktik under 3. år på STU, henholdsvis på uddannelsesstedet
og hos andre. Desk research i uddannelsesstedernes hjemmesider viser, at billedet ville være mere
nuanceret, hvis det havde været muligt at inddrage flere uddannelsessteder i undersøgelsen.
Den store andel af praktikforløb indenfor gartneri, landbrug og dyrepasning hænger sammen med, at
uddannelsesstederne i undersøgelsen ligger udenfor større bysamfund og at flere har faglinjer og
samarbejde med virksomheder på disse områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.
Uddannelsesstederne rummer selv muligheder for praktik indenfor håndværk og industri, ejendomsservice,
køkken, kantine og café, medier, tv og radio m.v. mens praktik indenfor handel, service, lager, transport,
sundhed og omsorg, turisme og kultur fortrinsvis foregår som ekstern praktik i andre virksomheder og
institutioner.
2% af de omfattede elever var ikke i praktik under 3. år på STU.
55
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 4.2. jf. bilag 2-3
Var ikke i praktik
Handel, service
Køkken, kantine
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0030.png
Figur 6.3. Erhvervsrettet uddannelse under 3. år af STU på uddannelsesstedet og hos andre i alt
Procent af elever i alt, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan indgå under flere områder.
56
70%
60%
50%
40%
34%
30%
20%
10%
0%
3%
8%
18% 16%
6%
2%
10% 10% 10% 8%
5%
3%
5%
3%
5%
6%
5%
2%
5%
5%
5%
3%
2%
2%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
Erhvervsrengøring
Medier, tv, radio
Førstehjælp
Lager, transport
Motorsav
Truck
Fødevarehygiejne
Maskiner håndværk, industri
Informationsteknologi
Café og restauration
Maskiner gartneri, landbrug
På uddannnelsesstedet
Hos andre
Kommentarer til resultaterne
Figur 6.3.
viser områder med erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter for eleverne under 3. år af STU
henholdsvis på uddannelsesstedet og hos andre.
De erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter afspejler praktikmulighederne, jf.
figur 6.2.
men har en større
spredning på områder. Bl.a. Indgår kurser i førstehjælp, betjening af maskiner indenfor håndværk, industri,
gartneri og landbrug, fødevarehygiejne-, motorsav- og truckcertifikat. Nogle af disse aktiviteter kan indgå
både i den almene del og i den specifikt målrettede del af STU.
Også i forhold til de uddannelsesrettede aktiviteter ville billedet have været mere nuanceret, hvis det
havde været muligt at inddrage flere uddannelsessteder. Desuden prioriterer mange uddannelsessteder, at
erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter gennemføres på 2. år af STU som forberedelse til ekstern praktik på
3. år.
Mange uddannelsessteder har faguddannede medarbejdere, der også er godkendt til at have elever og
lærlinge i ordinære erhvervsuddannelsesforløb.
Desuden samarbejder uddannelsesstederne med AMU og andre uddannelsesinstitutioner, hvor
uddannelsesstederne deltager med medarbejdere, sørger for transport m.v. mens selve undervisningen
finansieres efter den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. En del af de erhvervsrettede
uddannelsesaktiviteter foregår også som virksomhedsforlagt undervisning i virksomheder, som
uddannelsesstederne har fast samarbejde med også i forhold til praktik og senere beskæftigelse.
56
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 4.3. jf. bilag 2-3
Deltog ikke i erhv.udd.akt.
Sundhed og omsorg
Håndværk, industri
Gartneri, landbrug
Ejendomsservice
Andet (kørekort)
Køkken, kantine
Handel, service
Turisme, kultur
Dyrepasning
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Mange elever tager også kørekort, herunder traktorkørekort, med egenbetaling hos kørelærere med
særligt kendskab til målgruppen, der samarbejder med uddannelsesstederne om både den teoretiske og
praktiske del.
5% af de omfattede elever deltog ikke i erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter, heraf var 3 % i praktik
under 3. år på STU.
Bidrag fra seminaret
–
Uddannelsesstedernes beskæftigelsesrettede tilbud under STU
På alle uddannelsesstederne indgår eleverne fra starten i praktiske aktiviteter som rengøring og
madlavning, der kan have betydning i forhold til deres fremtidige mestring af både egen bolig- og
beskæftigelsessituation.
Nogle uddannelsessteder iværksætter mere målrettede beskæftigelsesrettede aktiviteter allerede under 1.
år på STU, andre venter til 2. år, og flere til 3. år, varierende efter de enkelte uddannelsessteders
elevsammensætning, pædagogiske tilgang, umiddelbare aktivitetsmuligheder og aftaler med elevernes
hjemstedskommuner.
De fleste steder kommer eleverne ikke i ekstern praktik det første år af STU, hvor de skal opnå
tilhørsforhold, føle sig til rette, lære hinanden og medarbejderne at kende, udvikle grundlæggende
personlige og sociale kompetencer og blive en del af fællesskabet på uddannelsesstedet.
Flere uddannelsessteder har egne værksteder og produktion til selvforsyning og salg, som giver praksisnære
virksomhedsrettede praktik- og undervisningsmuligheder på uddannelsesstedet og mulighed for at
kombinere værkstedsfag med almene fag. Derudover kan de fleste elever opnå praktik i ordinære
virksomheder, som uddannelsesstederne har fast samarbejde med eller selv opsøger. Praktikken i
virksomhederne bruges også for at de unge kan møde andre brancher end dem, uddannelsesstedet kan
tilbyde.
Bidrag fra undersøgelsen og interviews
–
Uddannelsesstedernes beskæftigelsesrettede tilbud
under STU
•
Uddannelsesstedet arbejder helhedsorienteret med eleven gennem STU
–
både hos dagelever og
døgnelever. Der arbejdes med barrierer i forhold til arbejdsliv, hverdagsliv og fritidsliv. Og med
balancerne mellem disse, så der også tegnes et retvisende og holdbart billede at den unges
forudsætninger for tilknytning til arbejdsmarkedet.
På første år af STU trænes elevens almene arbejdsmarkedsforståelse og arbejdsmarkedskompetencer.
Herunder almindelige daglige færdigheder og sociale kompetencer. Uddannelsesstedet skal lære
eleven at kende, og eleven skal blive en del af fællesskabet.
Sideløbende arbejdes med elevens interesseområder og faglige kompetencer på uddannelsesstedets
forskellige faglinjer og socialøkonomiske arbejdspladser. Der suppleres med faglige kurser og
uddannelsestilbud, som kan understøtte elevens faglige retning og interesse.
På tredje år af STU arbejdes målrettet med praktik i eksterne virksomheder.
Jeg ville ønske, at man altid gjorde som vi gør i forhold til at gennemføre og afslutte en erhvervsrettet
STU, som fører til et fleksjob. Allerede ved indskrivning snakker vi med den unge om, hvilken retning de
skal.
•
•
•
•
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
•
•
Det er vigtigt at være erhvervsrettet fra starten. Og at man har en medarbejderstab, hvor nogle kun
kigger på det erhvervsrettede, har fokus på det hele tiden. Og får oparbejdet et kæmpe netværk af
praktik- og jobmuligheder, som matcher de unge. Vi laver meget opsøgende arbejde for at
imødekomme de behov som både unge og arbejdsgiverne har.
Vi oplever, at de unge kommer her, fordi de kan relatere sig til vores faglige profil. De kommer ofte fra
landsbrugsfamilier, er landbrugsinteresserede, og hvor der en snak om at blive landmand. Så er der
nogen, som gerne vil på havelinjen. Der er også en lille del, som finder ud af, at ikke noget af det passer
til dem. Det finder de ud af hen ad vejen, og så guider vi dem videre til noget andet. Vi har jo også
købmandslinjen, og nogen falder også uden for det.
En elev tog på eget initiativ kørekort, men ikke 3. år. Kørekortet resulterede i at han fik praktik i et
transportfirma, som gjorde, at han kom i EGU i firmaet efter endt STU.
Uddannelsesstedet benytter eksterne praktikker i lokale virksomheder
–
primært inden for landbrug og
entreprenørvirksomheder. Men i individuelle tilfælde også køkken og kantine m.m.
Uddannelsesstedet har 5 faglinjer: træ,
køkke , have og ’s ådyr’, la d rug,
motor- og metal.
Faglinjerne tilbydes både som del af STU og som særligt tilrettelagte forløb og ressourceforløb efter
LAB-loven. Gennem samarbejde med lokale virksomheder og institutioner har uddannelsesstedet gode
eksterne praktikmuligheder indenfor alle linjerne samt på handel-, service-, social- og sundheds-
områderne.
Vores elever deltager i de fleste kurser 1. og 2. år, da der i 3. år er fokus på praktik. Typiske kurser er:
Truck, førstehjælp, fødevarehygiejne, motorsav og betjening af andre maskiner.
STU på uddannelsesstedet omfatter en almenlinje og 14 forskellige faglinjer, hvor hver faglinje er
tilknyttet faglige uddannelsestilbud. Hvis ingen af disse tilbud matcher den unges forudsætninger eller
interesser benyttes praktikker inden for andre fag i private virksomheder, ligesom der er et tæt
samarbejde med relevante virksomheder under sidste år af STU og efter STU.
Uddannelsesstedet har tilknyttet en række socialøkonomiske virksomheder, hvor der både er mulighed
for praktik under uddannelsen og beskyttet beskæftigelse efter STU, herunder landbrug med kødkvæg
og kornavl, mølleri, gårdbutik, catering, anlægsgartnervirksomhed, naturpleje og snedkeri.
Der et godt samarbejde med lokalsamfundet i forhold til at integrere de unge i boliger, praktik under
STU og efterfølgende ansættelse i fleksjob ud over de muligheder, der findes på uddannelsesstedet,
f.eks. i lokale dagligvarebutikker og som pedelmedhjælpere i lokale skoler og institutioner.
•
•
•
•
•
•
•
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0033.png
7. Tilbud efter anden lovgivning under 3. år af STU
Resultater fra undersøgelsen
Figur 7. Tilbud under 3. år af STU på uddannelsesstedet og hos andre i alt
Procent af elever i alt, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan indgå under flere tilbud.
57
70%
60%
50%
40%
2%
30%
52%
20%
10%
11%
0%
13%
13%
6%
2%
5%
6%
6%
5%
3%
3%
3%
34%
10%
2%
Koordinerende sagsbehandler
Fast kontaktperson
Hjælpemidler
Botilbud
Støtte- og kontaktperson
Socialpædagogisk bistand
Ordblindeundervisning
Virksomhedspraktik
Ressourceforløb
På uddannelsesstedet
Hos andre
Kommentarer til resultaterne
De unges forsørgelses- og tilbudshistorik forud for STU belyses ikke nærmere i evalueringen af STU fra 2017
eller i undersøgelsen for Ligeværd, der begge tager udgangspunkt i karakteristik af målgruppen ud fra
oplysninger om grundlaget for visitationen til STU efter grundskolen.
58
I undersøgelsen for Ligeværd er spurgt, hvilke supplerende tilbud efter anden lovgivning, de omfattede
elever modtog under 3. år af STU. Dette belyses ikke i evalueringen af STU fra 2017.
I spørgeskemaet er de enkelte tilbud identificeret præcist i forhold til lovhjemmel efter social-,
beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen. Der er i alle tilfælde tale om tilbud, som ikke er omfattet af
STU-loven særlige finansieringsregler, men finansieres særskilt efter den lovgivning, der gælder for den
pågældende aktivitet.
Ved det opfølgende seminar og interviews har uddannelsesstederne tilkendegivet, at de fleste tilbud er
etableret fra begyndelsen eller tidligt under STU-forløbet og ikke kun har været gældende under 3. år.
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 5.1. jf. bilag 2-3
Forsørgelses- og tilbudshistorik for elever på uddannelsessteder i Ligeværd er undersøgt og beskrevet i projekt Veje
til job for udsatte borgere (2015)
http://www.arbejdsmarkedsanalyser.dk/projekter/veje-til-job-for-udsatte/
58
57
Særl. tilrettel. proj. udd.forløb
Aktivitets- og samværstilbud
Genoptræning
Mentorstøtte
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Som tidligere omtalt er mere end halvdelen af eleverne samtidig i botilbud på eller i tilknytning til
uddannelsesstedet.
Mere end en tredjedel af eleverne er tilknyttet socialpædagogisk bistand eller andre former for personlig
støtte som f.eks. støtte- og kontaktpersoner i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud i fritiden, faste
kontaktpersoner på uddannelsesstedet eller ekstern mentorstøtte.
Ordblindeundervisning indgår for op mod en fjerdedel af eleverne, dels ved specialpædagogisk uddannede
medarbejdere på uddannelsesstederne, dels i samarbejde med andre institutioner, folkeoplysningsforbund
m.v. hvor uddannelsesstedet deltager med medarbejdere og sørger for transport m.v. Herigennem trænes
l.a. ’ar ejds arkedsda sk’, sa ar ejde, ko
u ikatio og forståelse af i struktio er, rugsa vis i ger,
varedeklarationer og opskrifter m.v. på arbejdspladser målrettet i forhold til forskellige brancher.
For 13% af eleverne i undersøgelsen indgår STU-forløbet i et ressourceforløb tilknyttet en koordinerende
sagsbehandler med henblik på visitation til fleksjob, førtidspension og videre sociale eller beskæftigelses-
rettede indsatser efter STU. Jf.
figur 8
nedenfor afklares en væsentlig større andel af de omfattede unge
dog inden, idet 42% er i fleksjob, 13% i beskyttet beskæftigelse og 5 % i skånejob efter afsluttet STU.
Desuden fremgår af
figur 7
at en mindre andel af eleverne har været i tilbud efter beskæftigelsesloven hos
andre institutioner og virksomheder, herunder i virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter og
uddannelsesforløb med mentorstøtte og hjælpemidler.
Genoptræning og andre behandlingstilbud efter den sociale lovgivning anvendes kun i beskedent omfang
og undersøgelsen omfatter ikke tilbud efter sundhedsloven.
Bidrag fra seminaret
–
Tilbud efter anden lovgivning under 3. år af STU
Uddannelsesstederne oplever meget forskellige tilgange fra kommunerne til, hvad STU-tilbud hos private
omfatter, hvordan de kan prissættes og hvad kommunen i øvrigt bevilger efter anden lovgivning.
Tilsvarende gælder botilbud hos uddannelsesstederne.
Nogle kommuner ser STU som et grundliggende uddannelsestilbud, der skal suppleres med andre særskilt
bevilgede tilbud efter anden lovgivning,
og forholder sig derfor ku til et ’råt’ pris-
/ kvalitetsforhold for
selve STU-uddannelsen mellem de forskellige STU-udbydere, herunder kommunale.
A dre ko
u er foretrækker ’skræddersyede’ STU-tilbud,
og herunder botilbud, som er
’all i lusive’, dvs.
at kommunen forventer, at alle supplerende ydelser og tilbud bortset fra, hvad den unge allerede er
bevilget efter anden lovgivning, er indeholdt i STU- og botilbuddet, og derfor er meget lidt tilbøjelige til at
aftale yderligere tilbud eller forhøjelse af prisen undervejs i forløbet.
Der var på seminaret enighed om, at det i alle tilfælde til intern brug for uddannelsesstederne er hensigts-
mæssigt at få specificeret de enkelte aktiviteter og tilbud under og efter STU, så de kan identificeres præcist
i forhold til lovgivnings- og finansieringsgrundlaget efter STU-loven og anden lovgivning.
Bidrag fra undersøgelsen og interviews
–
Tilbud efter anden lovgivning under 3. år af STU
•
•
Ordblindeundervisning er et samarbejde mellem os og VUC.
Uddannelsesstedets forskellige faglinjer og socialøkonomiske arbejdspladser suppleres sideløbende
med faglige kurser og uddannelsestilbud efter anden lovgivning, som kan understøtte elevens faglige
retning og interesse.
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
•
Der er stor forskel på kommunernes serviceniveau. I nogle kommuner er der en bred vifte af tilbud,
men andre kommuner er noget mere sparsomme. Men de forsøger så godt som muligt at imøde-
komme det, vi beskriver, og vælge noget, der matcher.
Praktik under STU suppleres med kortvarige uddannelsestilbud på AMU, f.eks. traktorkørekort,
hygiejnebevis, svejsekursus og andre relevante former for faglig opkvalificering. Der er sjældent
problemer med at få disse forløb bevilliget, når der ligger en god beskrivelse af formålet fra
uddannelsesstedet.
Udda elsesstedet har gode erfari ger ed ’å e prispolitik’, hvor alle til ud er prissat og ide tifi eret
i forhold til lovgivnings- og finansieringsgrundlag. STU og tilsvarende særligt tilrettelagte uddannelses-
forløb efter LAB § 32 er prissat ens, socialpædagogisk bistand og anden personlig støtte til samme
timesats, og alle elever i både bo- og dagtilbud kan tilknyttes forskellige former for personlig støtte,
deltage i aktivitets- og samværstilbud i fritiden på og udenfor uddannelsesstedet m.v.
Alle elever tilbydes også uden ekstra betaling løbende særligt tilrettelagt ordblindeundervisning i
samarbejde med et lokalt oplysningsforbund, der blot skal have elevernes personnumre og sørger for
øvrig administration, mens uddannelsesstedet deltager med en medarbejder og sørger for transport.
Det lykkes i mange tilfælde at få STU-forløb anerkendt som del af et ressourceforløb efter LAB, hvilket
bl.a. indebærer den fordel, at den unge tildeles en koordinerende sagsbehandler. På grund af et godt
samarbejde med uddannelsesstedets beliggenhedskommunen kan som regel aftales, at kompetencen
til at varetage opgaven som koordinerende sagsbehandler overdrages fra elevens hjemkommune til
uddannelsesstedets beliggenhedskommune, der også inddrages i revision af uddannelsesplaner,
udarbejdelse af kompetencepapirer og planer for elevernes fremtid efter STU. Dette kan til gengæld
give udfordringer i forhold til, at UU i elevens hjemkommune indgår mindre aktivt, og at nogle
hjemkommuner problematiserer, hvilken kommune, der skal betale for supplerende tilbud under STU.
Uddannelsesstedet oplever især problemer, hvor UU varetages i samarbejde mellem flere kommuner.
En sag er indbragt for Ankenævnet, hvor hjemkommunen i mange måneder har afvist at betale for
nødvendige supplerende tilbud, som den mener skal betales af uddannelsesstedets beliggenheds-
kommune, hvilket den ikke er indstillet på og også vil have uheldige konsekvenser som generel praksis.
Sagen forventes først afgjort om flere måneder og i mellemtiden forsøger uddannelsesstedet at finde
en midlertidig løsning i samarbejde med beliggenhedskommunen og elevens hjemkommune.
En anden udfordring er, at elevernes hjemkommuner kan have meget forskelligt syn på spørgsmål om
frihed og ferie, hvor uddannelsesstedets beliggenhedskommune også har været medvirkende til at
udvikle e e sartet praksis, så alle elever ka have sa
e lagt 5 ugers ’aktivitets-fri’ perioder.
Uddannelsesstedet arbejder helhedsorienteret med alle elever
–
dvs. alle elever inddrages i fritids-
aktiviteter i regi af uddannelsesstedet og uddannelsesstedet hjælper eleven med økonomi, lægebesøg,
transport, morgenvækning, personlig hygiejne og påklædning, kost og motion m.v.
–
også selv om der
er tilknyttet ekstern bostøtte. Uddannelsesstedet oplever, at elevens motivation styrkes gennem
fællesskabet og tilknytningen til beskæftigelse på stedet.
De største problemer opstår i forhold til elever i botilbud, hvor botilbuddets beliggenhedskommune
træffer afgørelser på vegne af elevens hjemkommune og ofte er meget henholdende og
tilbageholdende, selv om botilbuddets beliggenhedskommune får refusion fra elevens hjemkommune.
Der er både tilfælde, hvor uddannelsesstedet i længere tid ikke har modtaget betaling, tilfælde, hvor
der ikke er bevilget ressourceforløb, selv om det har været oplagt, og tilfælde, hvor der har været
meget lange ventetider på andre tilbud.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0036.png
8. Elevernes fremtid efter STU
Resultater fra undersøgelsen
Figur 8. Tilbud efter afsluttet STU på uddannelsesstedet og hos andre i alt
Procent af elever i alt, der afsluttede STU i 2017. Den enkelte elev kan undgå under flere tilbud.
59
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
6%
42%
42%
3%
18%
3%
10%
8%
5%
3%
6%
3%
3%
3%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
Beskyttet beskæftigelse
Hjælpemidler
Skånejob
Behandling
Socialpædagogisk bistand
Modtog ikke tilbud
Genoptræning
Virksomhedspraktik
Erhv. uddannelse - EGU
Fast kontaktperson
Ressourceforløb
På uddannelsessted
Særl. tilrettel. proj. udd. forløb
Hos andre
Kommentarer til resultaterne
Evalueringen af STU fra 2017 belyser gennem spørgeskemaundersøgelser og registerdata status efter
afsluttet STU for elever fra forskellige årgange i forhold til forsørgelse, beskæftigelse og aktivitet efter
social- og beskæftigelseslovgivningen.
60
I undersøgelsen for Ligeværd er ikke spurgt om de unges status i forhold til forsørgelse, men udelukkende i
forhold til aktiviteter og tilbud, der er bevilget efter afsluttet STU i 2017. I spørgeskemaet er de enkelte
tilbud identificeret i forhold til lovhjemmel i social-, beskæftigelses-og uddannelseslovgivningen og
uddannelsesstedernes besvarelser er sket på grundlag af deres viden om indholdet af elevernes
uddannelsesplaner, kompetencepapirer samt andre planer, uddannelsesstederne har kendskab til.
Op mod halvdelen af de omfattede unge modtager fortsat socialpædagogisk bistand efter afsluttet STU,
dog lidt færre end under STU-forløbet. Kun få bevarer tilknytning til uddannelsesstedet gennem social-
pædagogisk bistand, mens de øvrige overgår til socialpædagogisk bistand og anden form for personlig
støtte og mentorstøtte fra andre, dvs. oplever personskifte i forbindelse med afslutningen af STU.
59
60
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 5.2. jf. bilag 2-3
Evaluering (2017) s. 58 ff.
Aktivitets- og samværstilbud
Mentorstøtte
Ved ikke
Botilbud
Fleksjob
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0037.png
I evalueringen af STU fra 2017 udtales med det forbehold,
”…
at det er vanskeligt at drage en robust
konklusion
…”,
at:
”Ge erelt e der e lidt
større procentdel af målgruppen i beskæftigelse eller uddannelse i
ko
u er … ed fortri svist rug af private ud ydere, ud ydere eligge de ude for ko
u e sa t i
kommuner, der primært benytter udbydere rettet imod mere snævre, specifikke målgrupper af STU-elever.”
61
Opgørelsen i undersøgelsen for Ligeværd er ikke fuldt ud sammenlignelig med den kategorisering af
beskæftigelse og uddannelse, der anvendes i evalueringen af STU fra 2017, hvor bl.a. beskyttet
beskæftigelse indgår som forsørgelse og ikke som beskæftigelse, og SU indgår som uddannelse og ikke som
forsørgelse. I undersøgelsen for Ligeværd medregnes beskyttet beskæftigelse på samme måde som
fleksjob, skånejob og ordinær beskæftigelse.
62
SU og andre former for forsørgelse og ydelser indgår som
omtalt ikke i undersøgelsen for Ligeværd.
Som det fremgår af
figur 8
var i alt ca. 60% af de unge i undersøgelsen i beskæftigelse efter afsluttet STU,
henholdsvis 42% i fleksjob, 13% i beskyttet beskæftigelse og 5% i skånejob med løntilskud for
førtidspensionister. Ordinær beskæftigelse er ikke oplyst. 6% deltog i særligt tilrettelagte projekter og
uddannelsesforløb og 3% i ordinære erhvervsrettede uddannelser efter afsluttet STU.
Andelen i beskæftigelse efter afsluttet STU på uddannelsesstederne er i alle tilfælde væsentligt højere
mens andelen i uddannelse tilsyneladende er lidt lavere end de umiddelbart sammenlignelige resultater i
evalueringen af STU fra 2017, hvor andelen i beskæftigelse udgør ca. 20% og andelen i uddannelse ca. 5%
som forholdsvis stabile tendenser over perioden 2010-2015.
63
Jf.
figur 8
var 8% af de unge efter afsluttet STU i virksomhedspraktik hos andre og 8% i ressourceforløb,
heraf 3% på uddannelsesstederne, mens andelen af unge, der modtog tilbud hos andre efter social- og
beskæftigelseslovgivningen er meget lav. Sammenholdt med de øvrige resultater i undersøgelsen tyder
dette på, at en væsentlig del af de unge afklares under STU-forløbet på uddannelsesstederne.
Andelen på 5%, der ikke modtog tilbud, er oplyst på grundlag af uddannelsesstedernes kendskab til
elevernes planer efter STU, mens der har været tvivl i forhold til yderligere 2% af de omfattede unge.
Bidrag fra seminaret
–
Elevernes status og tilbud efter STU
Ma ge udda elsessteder oplever udfordri ger ed at få sikret ’eftervær ’ for elever e i god tide i de
eller som led i udslusningen, i form af en fast kontaktperson, socialpædagogisk bistand, bostøtte, mentor-
støtte eller personlig assistance, selv om eleverne ellers er klar til at mestre egen bolig- og beskæftigelses-
situation med den nødvendige supplerende støtte.
Flere uddannelsessteder med botilbud oplever som særlig udfordring, at der ikke i tide er taget stilling til
elevernes fremtidige boligsituation, eller at der er meget lange ventetider på egnede boliger og bofælles-
skaber i kommuner, hvor eleverne ønsker at bo, kan finde beskæftigelse og etablere personlige netværk, så
afsluttede elever fra STU må forblive i botilbud på eller i tilknytning til uddannelsesstedet.
For nogle unge kan samtidige skift fra STU til beskæftigelse og fra botilbud til en anden bolig og en anden
kommune være for stor en belastning, så det kan være hensigtsmæssigt, at den unge i en periode bevarer
tilk yt i g til udda elsesstedet ved at edar ejdere ’følger ed’ so ko taktperso , so ialpædagogisk
bistand eller mentor, eller at den unge evt. fortsætter i aktivitets- og samværstilbud på eller i tilknytning til
uddannelsesstedet.
Evaluering (2017) s. 63
Jf. også l.a. ILO’s kriterier
om produktiv og lønnet beskæftigelse
63
Evaluering (2017) s. 59
62
61
37
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Håndteringen af overgangene er helt afgørende, hvor uddannelsesstederne ser det som en vigtig opgave at
være med til at fastholde de relationer og kompetencer, eleverne har udviklet under STU, herunder i
forhold til potentielle arbejdsgivere, så der ikke opstår unødvendige afbrydelser. Det lykkes bedst, hvor
eleverne under STU-forløbet har været tilknyttet en koordinerende sagsbehandler som led i et ressource-
forløb, og er visiteret til fleksjob eller førtidspension inden afslutningen, så den unge, kommunen og en
potentiel arbejdsgiver kender og kan aftale nærmere om ansættelsesvilkår, støttebehov og -muligheder
m.v. i umiddelbar forlængelse af STU.
Bidrag fra undersøgelse og interviews
–
Elevernes status og tilbud efter STU
•
I tilfælde, hvor eleven har brug for et længerevarende forløb efter afsluttet STU, beskriver vi grundlaget
for eksempelvis ressourceforløb eller særligt tilrettelagt forløb efter LAB § 32 forløb. Vi samarbejder
med jobkonsulenten i elevens hjemkommune og virksomhedsmentor i elevens praktikvirksomhed for
at sikre overgangen efter STU.
I beskrivelsen af elevens støttebehov indgår også vurdering af elevens funktionsniveau for både
hverdags- og fritidsliv. I tilfælde, hvor eleven skal have bostøtte eller støtte til et fornuftigt hverdagsliv,
arbejder vi sammen med hjemkommunen om tilrettelæggelse og glidende overgange, så der er en
holdbar balance.
Den unges koordinerende sagsbehandler bruger vores beskrivelser og vurderinger i forberedelse af
sagen for rehabiliteringsteamet. Nogle kommuner lægger vægt på afklaring i flere brancher, andre
kommuner tager vores vurdering for gode varer. Hvis den unge har udsigt til et konkret fleksjob og
arbejdsgiveren er klar til at ansætte, så plejer det at gå igennem. De fleste af vores unge ender med et
fleksjob.
Når den unge har fået bevilliget sit fleksjob, er vi med til ansættelsessamtalen sammen med den
kommunale jobkonsulent og sikrer, at vores vurderinger bliver bragt videre. Det sker på vores initiativ.
Ofte sker der jo også et kommuneskifte, og så tager vi kontakt til den nye kommune og sikrer at tingene
er på plads, når den unge skal videre i fleksjob hos en kommende arbejdsgiver.
Hvis det er muligt, forberedes og gøres klar til et kommende fleksjob eller evt. EGU, så den kommunale
sagsbehandling kan falde på plads og den unge ved, hvad der skal ske, når STU slutter.
Sagsbehandlerne bruger beskrivelserne fra STU til forberedelse af sag for rehabiliteringsteamet til
bevilling af ressourceforløb eller evt. fleksjob. Måske suppleret med yderligere lægelige oplysninger.
Det lykkes i mange tilfælde at få STU-forløb anerkendt som del af et ressourceforløb efter LAB, hvilket
bl.a. indebærer den fordel, at der inden eller i umiddelbar forlængelse af STU kan træffes afgørelse om
visitation til fleksjob, førtidspension eller andre forløb efter LAB eller SEL.
Uddannelsesstedet kan i forlængelse af STU indgå i opstart eller aftaler om videre forløb i virksomheder
med tilknyttet virksomhedsmentor, træning i praktiske forhold vedr. eks. transport eller lignende i
tilknytning til jobbet eller andet. Uddannelsesstedet sikrer så vidt muligt, at en hånd tager over, når en
anden giver slip
–
holder fast i relationen. Og undgår tomgang, hvor den unge ikke er i gang med et
andet tilbud, når STU slutter.
I de tilfælde, hvor ikke alle aftaler er på plads eller den unge ikke er helt klar, forsøger man at løse det
gennem en forlængelse af STU på uddannelsesstedet.
Flere kommuner insisterer på, at STU skal følges af ressourceforløb enten hos kommunen selv eller
andre aktører, og det resulterer næsten altid i, at den unge taber oparbejdede kompetencer og
ressourcer i løbet af meget kort tid. Uddannelsesstedet opfordrer evt. til at STU forlænges med
ressourceforløb på uddannelsesstedet, hvis der er gode udsigter til at opnå fleksjob hos arbejdsgivere i
lokalområdet.
38
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0039.png
9. Samarbejdet under og efter STU
Resultater fra undersøgelsen
Figur 9.1. Kommunernes inddragelse af samarbejdsparter
1) Før påbegyndelsen af 3. år på STU
2) Senest et halvt år før afslutningen af STU
3) Umiddelbart før afslutningen af STU
Procent af hjemkommuner i alt for elever, der afsluttede STU i 2017.
64
100%
90%
80%
70%
61%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
27%
17%
12%
15% 15%
15%
2%
73%
66%
66%
59%
51%
68% 68%
73%
98%
85%
1
Inddrog uddannelsesstedet
Inddrog socialforvaltningen
Inddrog forældre
2
3
Inddrog jobcenteret
Inddrog ikke andre end UU
Inddrog sundhedsforvaltningen
Kommentarer til resultaterne
Som det fremgår af evalueringen af STU fra 2017 og også af denne rapport, kan UU, samarbejdet mellem
UU og andre forvaltninger samt med uddannelsesstederne, være organiseret meget forskelligt i
kommunerne. Dette kan i sig selv have betydning for inddragelsen af relevante parter og forvaltninger i
forbindelse med revision af uddannelsesplaner og udarbejdelse af kompetencepapirer m.v. samt for
samarbejdet omkring den unge i øvrigt under og ved afslutningen af STU.
65
Evaluering af STU fra 2017 belyser på grundlag af spørgeskemaundersøgelser generelt, hvem der inddrages
i revision af uddannelsesplanerne og udarbejdelse af kompetencepapirerne samt de forskellige parters
oplevelser af indholdet og processen.
66
64
65
Resultaterne er opgjort på grundlag af spørgeskemaets afsnit 3.1.-3.3. jf. bilag 2-3
Evaluering (2017) s. 67 ff. og s. 84 ff.
66
Evaluering (2007) s. 84 ff.
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0040.png
I undersøgelsen for Ligeværd er spurgt mere detaljeret til, hvilke parter og forvaltninger, der inddrages
henholdsvis inden påbegyndelsen af 3. år, et halvt år før og umiddelbart før afslutningen af 3. år af STU,
herunder i forhold til planer for eleverne efter STU.
Den primære kontakt til kommunen, der har handle- og betalingspligt i forhold til den enkelte unge, skifter
typisk fra socialforvaltningen før STU til Ungdommens Uddannelsesvejledning umiddelbart før og under
STU-forløbet og herefter til jobcenteret.
I
figur 9.1.
ses, at uddannelsesstederne generelt inddrages mere end andre både før påbegyndelsen af 3. år
på STU og et halvt år før afslutningen af STU i forbindelse med revision af elevernes uddannelsesplaner,
samt umiddelbart før afslutningen af STU, hvor uddannelsesstederne skal medvirke i obligatoriske
afslutnings-samtaler om elevernes kompetencepapirer og planer efter STU.
Forældre og andre pårørende til eleverne inddrages i mindre omfang, hvilket bl.a. hænger sammen med, at
de unge er fyldt 18 år under sidste del af STU.
Jobcentrene inddrages kun af lidt mere end 25% af kommunerne forud for påbegyndelsen af 3. år på STU,
mens omkring 70% inddrager jobcentrene henholdsvis et halvt år før og umiddelbart før afslutningen af
STU. Socialforvaltningerne inddrages forsat i større omfang end jobcentrene også umiddelbart før
afslutningen af STU, mens sundhedsforvaltningerne inddrages i mindre omfang af ca. 15% af kommunerne.
Som det fremgår, er der en forholdsvis høj andel af kommuner på omkring 15%, der ikke inddrager andre
end Ungdommens Uddannelsesvejledning inden påbegyndelsen af 3. år og senest et halvt år før
afslutningen af STU, mens det kun gælder 2% umiddelbart før afslutningen, hvilket er oplyst skyldes
sagsbehandlerskifte.
Bidrag fra seminaret
–
Samarbejdet om beskæftigelsesrettede indsatser under og efter STU
I forhold til beskæftigelsesrettede indsatser for eleverne under og efter STU er det nødvendigt, at ikke kun
kommunens UU, mens også socialforvaltningen, jobcenteret, i mange tilfælde også sundhedsforvaltningen
og andre inddrages senest i forbindelse med revision af elevens uddannelsesplan inden påbegyndelsen af 3.
år på STU. Ellers er det ikke muligt for uddannelsesstedet at tilrettelægge tilstrækkelig individuelt
målrettede og helhedsorienterede praktik- og uddannelsesforløb eller bidrage tilstrækkelig kvalificeret til
revision af uddannelsesplaner, udarbejdelse af kompetencepapirer og andre planer for eleven under og
efter sidste år af STU.
Ud over, at UU i mange kommuner ikke inddrager andre forvaltninger på eget initiativ, er mange elever
heller ikke tildelt en koordinerende sagsbehandler i hjemkommunen, selv om de er berettiget til det.
Flere uddannelsessteder synes, de bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer, som de ikke bliver
honoreret for, på opgaver, kommunerne er ansvarlige for at varetage, og på at få bragt de rette parter og
forvaltninger sammen i tide. Nogle uddannelsessteder insisterer fra møde til møde på at få fastlagt næste
mødetidspunkter med ca. et halvt års mellemrum -
det virker og er aldrig ’spild af tid’, tværti od.
Kun få uddannelsessteder oplever, at de ansvarlige kommuner på eget initiativ inddrager relevante parter
og forvaltninger,
e flere fre hæver ’forega gsko
u er’, der ka være ekse pler på ’ est pra ti e’.
40
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
Bidrag fra undersøgelsen og interviews
–
Samarbejdet om beskæftigelsesrettede indsatser
under og efter STU
•
•
•
•
•
•
•
Der afholdes udslusningsmøde ca. 3-4 måneder henne i 3. STU år. Det afholdes med uddannelsesstedet
som tovholder, og oplevelsen er at alle kommunale samarbejdspartnere prioriterer at deltage.
Kompetencepapiret udarbejdes altid i et samarbejde mellem UU og skolen. Kompetencepapiret laves
ca. 1 måned før afslutning.
Vi har generelt gode erfaringer med vores samarbejdskommuner. Udfordringerne er ikke, når eleverne
først er bevilliget STU og botilbud, men nærmere inden de bevilliges et tilbud. Det fungerer med
samarbejdet omkring afslutning og udslusning fra skolen.
Vi har haft gode erfaringer med kommunerne ift. at der er et godt samarbejde og de unges sager
kommer på rehabiliteringsmøde før afsluttet STU
–
hvilket betyder de unge har vidst hvad de skulle og
var berettiget til efter endt STU.
Uddannelsesstedet har en samarbejdspraksis som gælder for alle elever om inddragelse, som vurderes
relevant for den enkeltes elevs forløb, udvikling og plan. Det gælder både relevante kommunale
forvaltninger, øvrige indsatser (ekstern bostøtte eller mentor) og personlige netværk.
Den unge beslutter, hvem der skal inddrages
–
guidet af skolen. I tilfælde, hvor deltagere fra det
personlige netværk står i vejen for arbejdet med elevens plan, laver man et mere orienterende møde,
hvor der informeres om elevens planer og så der trækkes på samme hammel.
Kommunen, hvor uddannelsesstedet er beliggende, tilbyder elevernes hjemstedskommuner at udføre
opgaver på deres vegne og har udpeget en sagsbehandler, som har ansvaret for alle STU-sager og
benyttes af elevernes hjemkommuner i stort omfang, bortset fra p.t. én kommune. Sagsbehandleren i
uddannelsesstedets beliggenhedskommune har en løbende dialog med elevernes hjemkommuner og
uddannelsesstedet om de forløb som er i gang.
I god tid før start af sidste år på STU og igen før afslutningen af STU planlægger sagsbehandleren i
uddannelsesstedets beliggenhedskommune og uddannelsesstedet, hvordan møderne med relevante
parter, herunder elevens hjemkommune, bedst tilrettelægges, hvem der inviterer og inviteres,
dagsorden, udarbejdelse af vurderinger og beskrivelser, referater, bidrag og indstillinger til planer
under og efter STU m.m.
Uddannelsesstedet udarbejder udkast til uddannelsesplaner og kompetencepapirer, som beskriver
elevens forudsætninger for tilknytning til arbejdsmarkedet og hvilke uddannelses- og beskæftigelses-
rettede tilbud og botilbud m.v. under og efter STU, som matcher elevens forudsætninger.
Det er forskelligt fra elev til elev og fra kommune til kommune, hvem det er relevant at inddrage og
hvordan. Kommunerne har forskellig organisering og praksis, og det er i høj grad uddannelsesstedet,
der tager initiativ til og tilrettelægger inddragelsen. Det er så at sige uddannelsesstedet, som vurderer
og står fast på, hvilken samarbejdspraksis, der fungerer bedst for den enkelte elev. Og det er der stor
opbakning til fra deres kommunerne.
Det er vores samarbejdspraksis, der danner model for samarbejdet med de mange kommuner, vi har
elever fra.
Allerede ved indskrivningsmødet aftaler vi dato for næste statusmøde, hvor alle relevante parter får
aftalen i deres kalender og er klar til at møde op og ved, hvad der skal foregå. Og så har vi ligesom
aftalerne på plads efterhånden, som forløbet skrider frem. Det fungerer helt naturligt. Nogle gange
glipper det og så hanker vi op i det.
Når vi nærmer os udslusningsmødet, kontakter vi den unges koordinerende sagsbehandler og aftaler at
vedkommende er mødeleder for det afsluttende møde. Det sker ofte at UU-vejlederen først deltager
ved det afsluttende møde og ellers ikke er med i processen, men det er individuelt. Under forløbet hos
os er det mere relevant at have den koordinerende sagsbehandler med. Nogle gange er det os, der
sørger for at trække i de nødvendige samarbejdspartnere, og andre gange er det den koordinerende
sagsbehandler.
•
•
•
•
•
•
41
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
•
•
•
•
•
•
Vores bidrag omfatter altid en beskrivelse af forløbet frem til mødet, hvordan ser situationen ud lige
nu, og hvad skal der ske fremover.
Op til afslutningen STU udarbejder vi en arbejdsevnevurdering og bostøttevurdering, hvor vi beskriver,
hvad den unge kan, og hvilken støtte den unge har brug for. Og det oplever vi, at kommunerne læner
sig op ad.
Det er meget individuelt, hvordan vi tilrettelægger overdragelsen af den unge og sagen. Vi laver som
sagt arbejdsevnevurdering og bostøttevurdering og så laver vi et overdragelsesmøde, hvor vi fortæller,
hvad der virker og hvad der ikke virker for den unge. Kommunen overtager så og tager selv hånd om
opstart af støtte for den unge, hvor vi også forsøger at støtte op om den unge, indtil de nye tilbud er
startet op.
Det sidste halve år før afslutning er ikke meget at gøre med, hvis nye aftaler skal være på plads, inden
den unges afslutter. Nogle gange laver vi en
’light
udgave’
af vurderi ger og pla er for
forlængelse af
forløb hos os, ind til de nye aftaler er på plads. Der er ikke jo to forløb, der er ens.
De unge kan få faglige beviser hos os, som omfatter forskellige faglige elementer
–
eksempelvis
hygiejne, beskærerkursus, maskinkursus, malkekursus osv. Vores uddannelsesansvarlige sikrer, at den
unge er omkring de enkelte dele og mestrer dem.
Det er meget positivt for de unge at have disse beviser, når de kommer ud til arbejdsgiverne og så også
mestrer kompetencerne i praksis. Der er stor forskel på hvad arbejdsgiveren lægger vægt på, men især
de sociale kompetencer er vigtige. Kan du komme op om morgenen? Er du mødestabil? Osv. Men det
er bestemt en ressource for den unge at få så meget fagligt med som muligt. Det sætter arbejdsgiverne
også pris på.
Vores elever er over 18 år, derfor er det eleven selv, der på vores opfordring inddrager forældrene eller
botilbuddet.
Vi synes generelt, at vi er har et godt og positivt samarbejde med kommunerne. Vi er klar over, at de
gør deres bedste. Vi vil dog ønske for vore elever, at der allerede inden de forlader os er et tilbud til
dem mht. bolig og beskæftigelse. Kommunerne er dog klar over problematikken og bevilger ind
imellem særligt tilrettelagt projekter og uddannelsesforløb efter LAB § 32 i forlængelse af STU, indtil
den unges sag har været forelagt rehabiliteringsteamet og der er truffet en afgørelse.
Uddannelsesstedet inddrager sammen med den unge forældre, evt. opholdssted, bostøtte og andre
relevante aktører i den unges forløb. Det er altid uddannelsesstedet, der står for tilrettelæggelse og
indkaldelse til møderne undervejs i forløbet. Møderne foregår oftest på stedet og giver anledning til at
vise stedet til sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt for den unges forløb, at de
kender uddannelsesstedet og kan snakke med den unge om hverdagen på stedet.
Uddannelsesstedet lægger stor vægt på, at den unge kender sin plan og har gode relationer til at tage
over, bygge bro og hjælpe den unge videre, så der ikke kommer huller i forløbet.
Uddannelsesstedet udarbejder indhold til uddannelsesplaner, kompetencepapir og andre planer, samt
afsluttende beskrivelse af den unges forløb og evt. støttebehov i forhold til beskæftigelse, bolig og fritid
efter afsluttet STU.
Vi har gode erfaringer med at sagsbehandlere i jobcentrene gerne kommer og deltager i opfølgnings-
møder årligt. Det er en nødvendighed, at det er os som uddannelsessted som indkalder for at sikre at
mødet finder sted. Vi har meget fokus på ekstern praktik under 3. STU år og at der udarbejdes
opfølgnings- og evalueringsskrivelser som er brugbare for hjemkommunen i forbindelse med afklaring
af det videre forløb, eksempelvis om den unge skal indstilles til rehabiliteringsforløb. På 3. år er der
hyppigere opfølgning for at sikre den bedst mulige overgang til den indsats, som den unge skal
modtage efter STU.
•
•
•
•
•
•
42
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
•
•
Samarbejdet med kommunerne fungerer generelt godt, men kun fordi uddannelsesstedet selv påtager
sig at koordinere og inddrage alle relevante parter og forvaltninger. Dette indebærer for nogle elevers
og hjemkommuners vedkommende et meget stort ressourceforbrug, som uddannelsesstedet ikke
honoreres for, men føler sig moralsk forpligtet til.
På grund af et godt samarbejde med uddannelsesstedets beliggenhedskommune kan ofte aftales, at
kompetencen til at varetage opgaven som koordinerende sagsbehandler overdrages fra elevens
hjemkommune til uddannelsesstedets beliggenhedskommune, der også inddrages i revision af
uddannelsesplaner, udarbejdelse af kompetencepapirer og planer for elevernes fremtid efter STU.
Uddannelsesstedet gør meget ud af at inddrage relevante samarbejdspartnere i elevens forløb
–
både
dagelever og boelever. Hvis eleven bor et andet sted, informeres og inddrages tilknyttet bo-støtte fra
hjemkommune eller ekstern mentor løbende gennem hele forløbet om forhold, som både har relevans
for det beskæftigelsesrettede sigte og elevens hverdags- og fritidsliv.
Uddannelsesstedet gør desuden meget ud af at inddrage den unges personlige netværk
–
forældre eller
andre nærtstående personer. Både når disse er en ressource og når de skal være medspillere på den
unges forløb. Planlægning af møder sker altid i samarbejde med den unge, som dermed er med til at
beslutte, hvem der skal deltage.
Uddannelsesstedets helhedsorienterede praksis skaber grundlag for grundig viden om den unges
funktionsniveau og støttebehov og dermed for individuelle beskrivelser af relevante aktiviteter
undervejs i forløbet og det sidste år af STU, hvor der ud over elevens kompetencepapir udarbejdes en
grundig beskrivelse af elevens funktionsniveau og støttebehov både i forhold til arbejde, hverdag og
fritid.
Det er uddannelsesstedet, der tilrettelægger og indkalder til møder i løbet af STU, før starten af det
sidste år og ved afslutning af STU. Det varierer fra elev til elev, fra plan til plan og fra kommune til
kommune, hvem det er relevant af invitere med til mødet. Det kræver ofte stort kendskab til både elev
og kommune at sammensætte det rette møde.
Når eleven skal videre i et længerevarende forløb og sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet er det
tit uddannelsesstedet, der står for beskrivelserne. Og der bliver ofte holdt flere møder med den
koordinerende sagsbehandler, som bliver klædt på til forelæggelse af sagen. Det giver god mening for
uddannelsesstedet at løfte denne opgave, da det har et indgående kendskab til eleven og ofte følger
eleven helt til dørs og hjælper med opstart af nye tilbud i samarbejde med hjemkommunen efter
afslutning af STU.
Det har været en svær proces at få samarbejde med kommunerne under 3. år i forhold til hvad de unge
skal efter STU. Det har kostet mange timer at hive fat i sagsbehandlerne.
Vi som STU sted forsøgte tidligt på 3. år at indgå samarbejde med kommunerne. Dog var de fleste
planer først på plads i sommerferien og 2 elever vidste ikke hvad de skulle efter endt STU. Det var
meget frustrerende for de unge, da de brugte meget energi på at tænke over, hvad der skulle ske efter
endt STU.
I en kommune var der en ung, hvor der var lagt en plan et halvt år før den unge var færdig med STU.
Men så kom der en ny sagsbehandler, og så blev den plan skrottet, og der blev ikke umiddelbart lagt en
ny plan. Den unge modtog førtidspension og havde brug for både et botilbud, et særligt tilrettelagt
beskæftigelsesforløb og beskyttet beskæftigelse efter endt STU.
Senest ca. et halvt år før og igen ca. tre måneder før afslutningen forsøger uddannelsesstedet at samle
alle relevante parter og forvaltninger på grundlag af evalueringer og PAS-test m.v. for at få taget stilling
til den unges fremtid efter STU. Det lykkes sjældent før kortere tid inden afslutningen.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
43
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
•
Mange kommuner bruger uddannelsesstedets beskrivelser direkte i forbindelse med bevilling af
ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, samt mulighederne for, at eleven kan fortsætte i forløb,
botilbud og beskæftigelse på eller i tilknytning til uddannelsesstedet efter STU. Bl.a. lægerne i
kommunernes rehabiliteringsteams ønsker ofte at modtage uddannelsesstedets tests og evalueringer
og at uddannelsesstedet deltager i samtaler med eleven.
Vi har et godt og gensidigt samarbejde med de kommuner, som sender unge i STU-tilbud hos os. Vi
oplever, at der overordnet set er en stor vilje fra kommunerne til at inddrage os for at sikre en rød tråd
i forløbet og i forhold til planen for den unge fremadrettet. Der kan dog ofte i opstarten mangle den
nødvendige skriftlige viden om den unges udfordringer og begrænsninger fra kommunerne.
•
44
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0045.png
10. Perspektivering
10.1. Forløbsmodeller
På baggrund af foranalysen kan beskrives en generel model for beskæftigelsesrettede forløb under og efter
STU, der kan tilpasses de enkelte elever, brancher og arbejdspladser. Formålet er at identificere de enkelte
elementer, der kan kombineres og varieres i individuelle helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb
på en måde, så alle relevante samarbejdspartnere kan se, hvordan de kan indgå undervejs.
Nærmere omtale af de forskellige elementer i forløbene med henvisninger til lovgrundlag m.v. findes i
rapportens
kapitel 3
med
figur 3.1. Paragrafnøgle
og
figur 3.2. Trappemodel.
Figur 10.1. Generel forløbsmodel for beskæftigelsesrettede forløb under og efter STU
Forløb
STU-lov
1) Vejledning
2) Afklaringsforløb
3) Almene fag, arbejdsmarked
4) Forberedelse og træning
5) Praktik i virksomheder og institutioner
Anden uddannelseslovgivning
6) Erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter
Sociallovgivning
(SEL)
7) Personlig støtte
Beskæftigelseslovgivning
(LAB)
8) Mentorstøtte i virksomhed
9) Virksomhedspraktik
10) Ansættelse på ord. eller særlige vilkår
11) Hjælpemidler m.v.
STU 1. år
STU 2. år
STU 3. år
Efter STU
1) Vejledning
Unge kan modtage uddannelses- og beskæftigelsesrettet vejledning fra Ungdommens Uddannelses-
vejledning (UU) både før, under og efter STU samt af uddannelsesstedet under STU, herunder i forbindelse
med tilrettelæggelse og løbende revision af den unges uddannelsesplan for STU. Samtidig kan den enkelte
unge være tilknyttet personlig støtte efter anden lovgivning (jf. også nedenfor under 7).
2) Afklaringsforløb
STU kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der også er orienteret mod fremtidige
uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
45
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
3) Almene fag, arbejdsmarked
Undervisning om arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan indgå både i den almene
og i den mere specifikt målrettede del af STU. Desuden indgår indsatser, der kan udvikle personlige og
sociale kompetencer og andre evner og færdigheder, der også er relevante i beskæftigelsessituationer.
4) Forberedelse og træning
Forberedelse og træning af beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan indgå fra et tidligt tidspunkt i STU ved at
eleven deltager i praktiske opgaver og forskellige former for kombinerede praktik- og undervisningsforløb i
værksteder m.v. på uddannelsesstedet, samt gennem virksomhedsbesøg og specifik målrettet forberedelse
og træning til praktik i andre virksomheder.
Nogle uddannelsessteder er specialiserede f.eks. i gartneri, landbrug og fødevarer, mens andre giver
mulighed for afprøvning af flere forskellige branche- og fagområder på eller i tilknytning til uddannelses-
stedet.
5) Praktik i virksomheder og institutioner
Uddannelsesstederne har generelt et bredt udvalg af praktikmuligheder hos faste samarbejdspartnere
blandt virksomheder i lokalområdet og opsøger selv nye praktikvirksomheder på områder, der ikke allerede
er dækket, i forhold til de enkelte elevers interesser.
Kortvare de ’s use-praktik’ ka i dgå på et tidligt tidspu kt,
praktikforløb typisk først gennemføres på 3. år af STU.
e s læ gerevare de
ålrettede
Praktik under STU etableres i henhold til STU-loven med løbende vejledning, støtte og opfølgning samt
forsikringsdækning m.v. fra uddannelsesstedet, og praktikken kan i nogle tilfælde være tilknyttet
mentorstøtte og andre tilbud i praktikvirksomheden (jf. også nedenfor under 8).
6) Erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter
STU kan suppleres med erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter efter anden uddannelseslovgivning både
hos uddannelsesstedet og hos andre under STU samt i forlængelse af STU.
Som led i undervisnings- og træningsaktiviteter kan der f.eks. gennemføres ordblindeundervisning i
’ar ejdsmarkedsda sk’, dvs. læs i g, skriv i g og ko
u ikatio i forhold til i struktio er og sa ar ejde
på arbejdspladser inden for forskellige brancher, samt IT, førstehjælp, fødevarehygiejne og lignende.
Mere specifikt målrettet og tilpasset erhvervsrettet undervisning kan tilrettelægges på uddannelsesstedet
eller i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner f.eks. i forhold til hygiejnecertifikat, truckcertifikat,
traktorkørekort, kurser om betjening og vedligehold af maskiner, om arbejdsmiljø og produktsikkerhed m.v.
i køkken, om pleje af grønne arealer, om gartneri og landbrug og om håndværks- og industrivirksomheder
m.v.
Elevernes opnåede faglige kompetencer dokumenteres dels ved det kompetencepapir, der udarbejdes for
den enkelte elev ved afslutningen af STU, dels ved certifikater og beviser m.v. der er bilag til kompetence-
papiret. I mange tilfælde danner det i sig selv grundlag for, at eleven kan opnå ansættelse eller optagelse på
en ordinær uddannelse umiddelbart efter STU.
46
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
På nogle uddannelsessteder deltager eleverne løbende i ordblindeundervisning fra 1. år på STU, mens
øvrige almene erhvervsrettede aktiviteter typisk gennemføres på 2. år og mere specifikke erhvervsrettede
aktiviteter på 3. år af STU.
Mange uddannelsessteder har fagligt uddannede medarbejdere, der også er godkendt til at have elever og
lærlinge i ordinære erhvervsuddannelsesforløb.
Efter STU ka
edar ejdere fra udda elsessteder e ’følge ed’ elever videre f.eks. so
koordinatorer,
kontaktpersoner, vejledere, undervisere og mentorer i særligt tilrettelagte projekter og uddannelses- eller
beskæftigelses-forløb med forskellige kombinationer af vejledning, afklaring, virksomhedspraktik og
undervisning.
7) Personlig støtte
Den enkelte unge kan både før, under og efter STU være tilknyttet forskellige former for personlig støtte,
også samtidigt eller i forlængelse af hinanden.
Personlig støtte kan f.eks. være i form af en fast kontaktperson, socialpædagogisk bistand, en støtte- og
kontaktperson, mentorstøtte eller personlig assistance (se også nedenfor under om støttemuligheder på
arbejdspladsen). Desuden kan der være tale om mere omfattende hjælp og støtte i forbindelse med
midlertidige eller vedvarende botilbud.
Særligt i for i delse ed ’udslus i ge ’ og de første tid efter STU ka det være he sigts æssigt, at de
unge bevarer tilknytning til uddannelsesstedet, der kan bevilges som socialpædagogisk bistand eller
mentorstøtte. Der kan også være tale om fortsat tilknytning til uddannelsesstedet med støtte- og kontakt-
personer i aktivitets- og samværstilbud eller botilbud. Mentorstøtte er normalt tidsbegrænset, mens
socialpædagogisk bistand kan bevilges fast.
Unge, der umiddelbart ikke har realistisk mulighed for beskæftigelse i en almindelig eller socialøkonomisk
virksomhed, kan også bevare tilknytning til uddannelsesstedet efter STU i forbindelse med ressourceforløb,
revalidering, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb eller beskyttet beskæftigelse.
8) Mentorstøtte i virksomhed
I forbindelse med praktik under STU varetager medarbejdere på uddannelsesstedet typisk tilsvarende
opgaver som de kommunale jobcentres job- og virksomhedskonsulenter i forhold til virksomhedspraktik.
Eleverne er normalt fyldt 18 år inden påbegyndelsen af praktik under STU og dermed samtidig berettiget til
tilbud efter anden lovgivning. Herunder mentorstøtte til frikøb og uddannelse af medarbejdere i praktik-
virksomheden til at varetage funktioner, som ligger ud over, hvad der sædvanligvis kan forventes af
virksomheden, og som er afgørende for udbyttet af praktikopholdet.
Virksomheder, som på grundlag af partnerskabsaftaler med kommunernes jobcentre har status som
’virkso heds e tre’, ka få tilskud til faktisk afholdte udgifter til e torer, særligt tilrettelagte vejled i gs-
og opkvalificeringsforløb og administration m.v.
For mange virksomheder indgår praktik som led i rekrutteringsforløb, hvor virksomheden også tilbyder
efterfølgende ansættelse på ordinære eller særlige vilkår, når der gennem forudgående praktik m.v. er
op ået tilstrækkelig sikkerhed for, at der er det rigtige ’ at h’ elle de u ge og virkso hede
, og at
der ydes den nødvendige støtte til at kompensere for funktionsnedsættelser m.v.
47
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0048.png
Mentorstøtte bevilges normalt tidsbegrænset, men i forbindelse med ansættelse af den unge kan en
tidligere mentor eller anden person evt. også bevilges som fast personlig assistance på arbejdspladsen (se
også nedenfor under 11).
9) Virksomhedspraktik
Uanset evt. forudgående kontakt kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at et påtænkt fremtidigt
ansættelsesforhold indledes med korterevarende virksomhedspraktik evt. kombineret med mentorstøtte
og særligt tilrettelagt eller ordinær uddannelse.
Både for den unge, kommunen og virksomheden kan skiftet fra STU til beskæftigelse indebære behov for
en kortere periode, hvor der er mulighed for nærmere vurdering eller revurdering af den unges behov for
støtte, hjælpemidler og videre uddannelsesaktiviteter, inden der tages endelig beslutning om ansættelses-
vilkårene og tilbud efter social- og beskæftigelseslovgivningen m.v.
10) Ansættelse på ordinære eller særlige vilkår
Ansættelse af unge med funktionsnedsættelser sker enklest på ordinære vilkår eller i fleksjob, typisk med
et lavt og evt. stigende ugentligt timetal, hvor løn- og ansættelsesvilkårene er overenskomstmæssige eller
svarer til sædvanlige vilkår for tilsvarende beskæftigelse.
Afhængig af den unges målgruppe efter social- og beskæftigelseslovgivningen kan der desuden ske
a sættelse i eskyttet eskæftigelse eller i ’skå ejo ’ ed lø tilskud for førtidspe sio ister, også på
tilsvarende løn- og ansættelsesmæssige vilkår, men hvor der kan gælde særlige regler om forholdstal,
rimelighedskrav, merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning m.v.
67
Ansættelsesformen har betydning for den unges ret til forsørgelsesydelser og indtægtsbestemt støtte, men
ikke i forhold til øvrige tilbud efter social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen.
11) Hjælpemidler m.v.
Uafhængig af den unges indtægtsforhold kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller kompenserer for begrænsninger i arbejdsevnen, herunder
til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, samt til personlig
assistance på arbejdspladsen, f.eks. en medarbejder, der tidligere har fungeret som mentor for den unge.
I forhold til ’skå ejo ’ for førtidspe sio ister har forsøgsord i ger, der er forlæ get flere ga ge, givet ulighed for
dispensation fra forholdstals- og rimelighedskravene, også for private arbejdsgivere. I forhold til beskyttet
beskæftigelse skal kommunal
estyrelse fastsætte e såkaldt ’dusør’ so
i i u for aflø i ge . Beskyttet
beskæftigelse kan etableres både hos offentlige og private arbejdsgivere, og private arbejdsgivere kan vælge at tilbyde
bedre løn- og ansættelsesvilkår end fastsat af kommunalbestyrelsen.
67
48
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0049.png
10.2. Branchepakker
Mange uddannelsessteder i Ligeværd giver eleverne mulighed for at afprøve og blive tilknyttet faglinjer
med erhvervsrettede undervisnings- og praktikforløb bl.a. inden for:
68
•
Handel og service i detailbutik, dagligvarebutik, supermarked, engrosvirksomhed
•
Cafe og restauration, kunde- og kassebetjening, evt. servering
•
Køkken, kantine, cafeteria og catering, tilberedning, anretning evt. pakning af mad
•
Lager, transport og logistik, ordrestyring, pakning, forsendelse, evt. levering
•
Landbrug, gartneri og skovbrug, natur, jord, plante-, grøntsags- og frugtavl
•
Dyrepasning indenfor landbrug, naturpleje, legeplads, dyrepark og -internat, hos dyrlæge
•
Reception, intern service, kursus-, konference- og hotelservice
•
Turisme, kultur og fritid, forberedelse og afvikling af arrangementer og events
•
Ejendomsservice, vedligeholdelse af bygninger, installationer, grønne arealer
•
Sundhed og omsorg, kost og motion, aktiviteter med børn, unge og ældre
•
Medier, tv, radio, sociale medier, tidsskrifter og lignende
•
Informationsteknologi, software, it-service, design af hjemmesider og lignende
•
Grafisk design, kunsthåndværk
•
Andre håndværks- og industrivirksomheder, træ, metal, teknik, mekaniker m.v.
Med udgangspunkt i faglinjerne og den overordnede forløbsmodel kan der forholdsvis enkelt beskrives
branchepakker målrettet brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for målgruppen. Branchepakken
kan tilpasses individuelt i forhold til den enkelte unge, branche og arbejdsplads, jf. eksemplet i
figur 10.2.
på næste side.
Konceptet er mest kendt fra indsatsen for integration af flygtninge og familiesammenførte på arbejds-
markedet, hvor der for nogle år siden blev udviklet branchepakker, der senere indgik som inspiration til
Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration i 2016.
69
Disse branchepakker består af introduktionsforløb
fulgt af flere virksomhedsforløb kombineret med vejledning, afklaring og sprogundervisning, mentorstøtte
og arbejdsmarkedsuddannelser. Et andet eksempel er de såkaldte AMU-branchepakker, der også kan
målrettes tosprogede.
70
Lignende koncepter har været anvendt af mange uddannelsessteder i Ligeværd også før indførelsen af STU
og er fortsat under udvikling.
Målgruppen for STU blandt unge med fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser er kendetegnet
ved komplekse udfordringer og behov for helhedsorienterede praksisnære forløb med løbende vejledning
og samtidig støtte fra flere lovgivningsområder, mange har også brug for vedvarende støtte.
71
Derfor vil
beskrivelser af branchepakker for denne målgruppe også være mere komplekse end for mange andre
målgrupper.
I undersøgelsen og analysen for Ligeværd er de enkelte elementer i helhedsorienterede
beskæftigelsesrettede forløb under og efter STU identificeret præcist i forhold til STU-loven, anden
uddannelses-, social- og beskæftigelseslovgivning samt i forhold til almindeligt brugte betegnelser for de
branche-, fag- og arbejdsområder, som der tilbydes praktik- og uddannelsesmuligheder indenfor.
72
Se
kapitel 6
og links til de enkelte uddannelsessteder under
Henvisninger og links
69
Se bl.a. Den bedste integration, LG Insight, august 2014, s. 21 ff.
http://www.cabiweb.dk/materialer/andres-
udgivelser/2014/branchepakker-den-bedste-integration/
Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, 2016
http://uim.dk/filer/nyheder-2016/trepartsaftale-om-arbejdsmarkedsintegration.pdf
70
www.uvm.dk\branchepakker-tosprogede
71
Jf. især
kapitel 5,
samt
kapitel 7-8
72
Jf. især
kapitel 6-8
og
bilag 2-3
68
49
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0050.png
Figur 10.2. Branchepakke målrettet job som køkkenmedarbejder, køkken- og ernærings-
assistent m.v. for unge med særlige behov
Skal tilrettelægges individuelt og konkret i forhold til den enkelte unge og arbejdsplads.
Forløb
STU 1. år
STU-lov
Vejledning, afklaring
på uddannelsessted
Evt. 12 ugers indledende afklaring
Almene fag
Personlige og sociale kompetencer
Kost, ernæring, krop, motion, hygiejne
Samfundsfag, arbejdsmarked
Arbejdsmarkedsuddannelser
Forberedelse og træning
Praktiske opgaver i køkken, have m.v.
Introduktion til brancheområder
Tilknytning til faglinjer og faglærere
Praktik i virksomheder og institutioner
Samarbejdsvirksomheder
Potentiel arbejdsgiver
Anden uddannelseslovgivning
Vejledning
Ungdommens Uddannelsesvejledning
Specialundervisning, ordblinde m.v.
Opskrifter, deklarationer, egenkontrol m.v.
Erhvervsrettet uddannelse under STU
Almen fødevarehygiejne
Råvarer i køkkenet
Grundtilberedning i kantine og cafeteria
Anretning af mad i kantine og cafeteria
Erhvervsrettet uddannelse efter STU
AMU-kurser, EGU m.v.
Sociallovgivning
(SEL)
Personlig støtte
Beskæftigelseslovgivning
(LAB)
Mentorstøtte i samarbejdsvirksomhed
Mentorstøtte hos potentiel arbejdsgiver
Vejledning og opkvalificering
Virksomhedspraktik hos arbejdsgiver
Ansættelse på ord. eller særlige vilkår
Hjælpemidler m.v. hos arbejdsgiver
STU 2. år
STU 3. år
Efter STU
Uden at der skal være tale om faste skabeloner, vurderes det som væsentligt at få udviklet systematiske
beskrivelser af branchepakker for forskellige områder med gode beskæftigelsesmuligheder for målgruppen,
hvor især elementerne af undervisning om arbejdsmarkedsforhold, forberedelse og træning, praktik og
erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter under STU er specificerede med kompetencemål i forhold til de
enkelte områder.
50
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0051.png
Samtidig skal der informeres om mulighederne for beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud, personlig
støtte og hjælpemidler m.v. i forløb efter STU og ved ansættelse, samt med referencer til lovgivnings- og
finansieringsgrundlag, til relevante samarbejdspartnere m.v.
Bra hepakker e skal eskrives ed tekst og illustratio er .v. på forskellige ’ iveauer’ i forhold til de
forskellige samarbejdsparter og målgrupper for informationen, henholdsvis elever og forældre,
arbejdsgivere og arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og øvrige kommunale forvaltninger.
Det vil være ressourcekrævende at udvikle helhedsorienterede branchepakker inden for alle områder med
gode beskæftigelsesmuligheder for unge med funktionsnedsættelser, særligt fordi forløbene også skal
kunne tilpasses de enkelte unge og arbejdspladser. Beskrivelse af branchepakker kan imidlertid opfylde
flere formål, bl.a. som grundlag for:
•
At den unge, forældre og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forbindelse med indledende afklaring
kan vurdere, hvilke uddannelsessteder og erhvervsrettede aktiviteter, der umiddelbart er mest
relevante, hvordan uddannelsen kan forløbe og hvilke beskæftigelsesmuligheder, den giver.
At kompetencemål og opnåede faglige kompetencer under uddannelsen kan vurderes i bredere
sammenhæng, indgå i den løbende revision af elevens uddannelsesplan og evt. give anledning til, at
eleven afprøver flere brancher eller skifter branche undervejs.
At andre uddannelsesinstitutioner, praktikvirksomheder og potentielle arbejdsgivere umiddelbart kan
identificere, hvilke faglige kompetencer, den unge allerede mestrer og har som mål at udvikle.
At sagsbehandlere umiddelbart kan identificere og bevilge eller udarbejde indstillinger om relevante
tilbud efter social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen under og efter STU i god
tid, så der ikke opstår afbrydelser mellem de enkelte dele af forløbet.
At relevante aktører kan se samarbejdsmuligheder på tværs af geografi og brancher, herunder i forhold
til udvikling af nye branchepakker inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder for
målgruppen, f.eks. også når der udvikler sig flaskehalse og mangel på arbejdskraft, ny teknologi eller
nye forretningsmodeller og samarbejdsformer, der giver nye jobmuligheder.
At gøre potentialet for unge med funktionsnedsættelser på det ordinære arbejdsmarked generelt mere
synligt og tilgængeligt.
•
•
•
•
•
10.3. Samarbejdsmodeller
De 11 uddannelsessteder i Ligeværd, der deltog i seminaret som opfølgning på undersøgelsen, var enige om
at anbefale, at alle relevante parter, herunder den enkelte elev, evt. forældre, uddannelsesstedet,
Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenteret og socialforvaltningen, evt. sundhedsforvaltningen,
inddrages i revision af elevernes uddannelsesplaner senest inden 3. år på STU. Dette er nødvendigt bl.a. for
at tilrettelægge specifikke beskæftigelsesrettede aktiviteter under sidste år af STU og for at få tilstrækkelig
tid til udarbejde planer og indstillinger om videre forløb, der kan følges op i umiddelbar forlængelse af
STU.
73
Desuden anbefaler flere uddannelsessteder i opfølgende interviews, at den enkelte elev fra starten af STU
tilknyttes en koordinerende sagsbehandler, uanset at Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvar for
at træffe forvaltningsafgørelser i forhold til STU-forløbet. Tilknytning af en koordinerende sagsbehandler
forenkler samarbejdet om vurderinger, beskrivelser og indstillinger i forhold til støtte og tilbud under og
efter STU. Desuden kan arbejdet med elevens uddannelsesplan og kompetencepapir for STU koordineres
73
Jf.
kapitel 9
51
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0052.png
med de planer m.v., der anvendes af jobcentre og øvrige kommunale forvaltninger, så oplysningerne let
kan overføres
og ’dobbelt-sagsbehandling’ u dgås.
74
Endelig anbefaler flere uddannelsessteder i opfølgende interviews, at elevens hjemkommune senest inden
påbegyndelsen af 3. år på STU træffer afgørelse om indstilling til kommunens rehabiliteringsteam om
visitation til fleksjob, førtidspension eller en anden målgruppe, så den unges status og adgang til tilbud og
støtte efter anden lovgivning i forhold til videre beskæftigelses- og uddannelsesrettede forløb er afklaret
inden afslutningen af STU.
STU-loven og anden relevant lovgivning indeholder hjemmel for, at hjemkommunen, dvs. den kommune,
der har handle- og betalingspligt i forhold til den enkelte unge, i vidt omfang kan delegere opgaver både til
andre offentlige myndigheder og institutioner og til private institutioner, herunder til uddannelses- og
opholdsstederne.
75
Undersøgelsen for Ligeværd viser, at de fleste deltagende uddannelsessteder på eget initiativ har udviklet
en samarbejdspraksis for inddragelse af den unge, forældre og relevante forvaltninger i elevernes
hjemkommuner før, under og i forhold til afslutningen af STU. Samtidig viser undersøgelsen, at
uddannelsesstederne i praksis udfører en række opgaver for elevernes hjemkommuner efter STU-loven og
anden lovgivning med eller uden formel aftale og særskilt betaling.
76
Desuden fremgår det af undersøgelsen, at flere af elevernes hjemkommuner har delegeret opgaver og
indstillingskompetence både efter STU-loven og anden lovgivning til Ungdommens Uddannelsesvejledning,
socialforvaltningen eller beskæftigelsesforvaltningen i de kommuner, hvor uddannelsesstederne er
beliggende.
I undersøgelsen beskriver uddannelsesstederne flere variationsmuligheder i samarbejdet mellem elevernes
hjemkommuner, hvor opgaver efter STU-loven og anden lovgivning overlades til andre:
•
Hjemkommunen overlader opgaver for Ungdommens Uddannelsesvejledning til uddannelsesstedet.
•
Hjemkommunen overlader opgaver for Ungdommens Uddannelsesvejledning til et lokalt kommune-
samarbejde.
•
Hjemkommunen overlader opgaver for Ungdommens Uddannelsesvejledning til kommunen, hvor
uddannelsesstedet er beliggende.
•
Hjemkommunen overlader opgaver for social- og beskæftigelsesforvaltningen til uddannelsesstedet.
•
Hjemkommunen overlader opgaver for social- og beskæftigelsesforvaltningen til kommunen, hvor
uddannelsesstedet er beliggende.
77
Af ressourcemæssige grunde har det ikke været muligt at inddrage kommunerne direkte i undersøgelsen
for nærmere belysning af disse variationer i samarbejdsformerne, herunder i hvilket omfang der er tale om
formel eller faktisk delegation, særskilt betaling m.v.
Undersøgelsen for Ligeværd og evalueringen af STU fra 2017 giver ikke mulighed for at belyse omfanget af
eller fordele og ulemper ved de forskellige former for delegation. Undersøgelsen for Ligeværd tyder på, at
der opnås en række fordele ved, at den unge fra starten af STU ud over Ungdommens Uddannelses-
vejledning er tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, og at uddannelsesstedet udfører opgaver i forhold
til vurderinger, beskrivelser og indstillinger, der kan indgå både i forhold til STU-forløbet og i
74
Jf. også anbefalingerne i STU-visitationsforløb og uddannelsesplaner - Eksempelsamling (2016) s. 19
https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/anden/160629-eksempelsamling-vedr-stu-visitationsforloeb-og-
uddannelsesplaner.pdf
Jf.
kapitel 3.
Kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke delegeres til private
Jf.
kapitel 9
77
Der er ikke fundet eksempler på, at hjemstedskommuner har overladt opgaver for social-, sundheds- eller
beskæftigelsesforvaltningen til et kommunesamarbejde
76
75
52
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0053.png
sagsbehandlingen i social- og beskæftigelsesforvaltningen. Emnet vurderes derfor relevant at undersøge
nærmere i videre forsøgs- og udviklingsaktiviteter.
Uddannelsesstederne i undersøgelsen for Ligeværd oplyser, at kontakten til virksomheder med praktik- og
beskæftigelsesmuligheder for eleverne bygger på et mangeårigt lokalt samarbejde og på
uddannelsesstedernes egen opsøgende indsats, hvor der også udvikles nye jobtyper i samarbejde med
virksomhederne.
Et andet område, der kan være interessant for videre forsøgs- og udviklingsaktiviteter kan derfor være
mulighederne for at fremme beskæftigelsesrettede indsatser for målgruppen ved at uddannelsesstederne i
højere grad inddrages i forskellige relevante fora i de kommuner, hvor de er beliggende, lokalt og regionalt.
F.eks. i fora for virksomhedskonsulenter, mentorer og virksomhedscentre tilknyttet jobcentrene, samt fora
for institutioner, organisationer og virksomheder, der varetager opgaver i forhold til målgruppen i
samarbejde med kommunernes social-, sundheds- og uddannelsesforvaltninger. Desuden kan lokale og
regionale fora på social-, beskæftigelses- og erhvervsområderne være relevante, hvor der deltager
myndigheder, arbejdsgiver-, lønmodtager- og handicaporganisationer, herunder i forbindelse med
udarbejdelse og revision af regionale og kommunale beskæftigelsesplaner m.v.
10.4. Monitorering
På grundlag af præcis identifikation af lovhjemlen for de enkelte elementer i helhedsorienterede
beskæftigelsesrettede forløb er det muligt at gennemføre meget pålidelig og tidsnær monitorering af
projekter og indsatser både i forhold til målgruppen og kontrolgrupper.
I projekt
”Veje
til job for udsatte borgere
–
hvordan gør vi og hvad koster det?”
for Ligeværd og KFUM’s
Sociale Arbejde i 2015 blev der udviklet en metode, der gjorde det muligt at indsamle og sammenholde
relevante og allerede registrerede data både bagud i tid og løbende med kort tids forsinkelse fra
kommunernes sagsbehandlings- og økonomisystemer, sundhed.dk, jobindsats.dk, SKAT, sundheds-
området, Kriminalforsorgen, DREAM og Danmarks Statistik m.fl.
78
Det skete på grundlag af
samtykkeerklæringer fra borgerne, samarbejdsaftaler med kommunerne og godkendelse fra
Registertilsynet.
Da de forskellige elementer i forløbene for de enkelte borgere var identificeret i forhold til lovhjemmel,
kunne de også umiddelbart relateres til den kontering, der anvendes i myndighedernes økonomisystemer
og indberetninger til ressortmyndigheder og Danmarks Statistik. Dermed var det også muligt at opgøre
omkostningerne ved forløbene og økonomi i forhold til borgernes forsørgelses- og tilbudshistorik m.v.
Data for de enkelte borgere blev registreret og illustreret grafisk sådan, at den tidsmæssige udstrækning og
omkostningerne for de enkelte elementer i forløbene umiddelbart kunne aflæses og sammenholdes med
kort tids forsinkelse, i princippet mindre end en måned efter registreringen.
Metoden giver grundlag for en tæt og tidsnær opfølgning af projekter og indsatser, hvor evt. afbrydelser og
skift af elementer eller uventede hændelser og effekter i forløbene hurtigt kan konstateres og følges op af
dialog med de involverede parter om justeringer eller mere væsentlige ændringer i de videre forløb,
herunder for
’rettidig
omhu’ i sags- og økonomistyringen på tværs af de omfattede forvaltningsområder og
sektorer.
Samtidig giver metoden entydigt grundlag for at sammenholde effekter af forskellige projekter, indsatser
og forløb, herunder i forhold til kontrolgrupper og også bagud i tid i forhold til forsørgelses- og tilbuds-
78
Veje til job for udsatte borgere (2015)
http://www.arbejdsmarkedsanalyser.dk/projekter/veje-til-job-for-udsatte/
53
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0054.png
historik m.v. siden 2007, hvor ansvarsopdelingen og dataregistreringen blev ændret væsentligt i forbindelse
med strukturreformen.
10.5. Velfærdsmæssige, beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske potentialer
Den velfærdsmæssige betydning af beskæftigelsesrettede indsatser for målgruppen blandt unge med
særlige behov vil kunne belyses på tilsvarende måde som i evalueringen af STU fra 2017, dvs. på grundlag af
spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews, der gengives struktureret, herunder i forhold til
WHO’s trivselsi deks.
79
Den beskæftigelsesmæssige betydning kan også måles på tilsvarende måde som i evalueringen af STU fra
2017 bl.a. på grundlag af data fra DREAM og Danmarks Statistik. Dog bør ansættelser i beskyttet
beskæftigelse også medregnes med samme status som skåne- og fleksjob og ikke som forsørgelsesydelse.
80
Den største udfordring for måling af samfundsøkonomiske effekter er fortsat at opnå pålidelige data for
omkostninger til sagsbehandling og overhead m.v., der er sammenlignelige for offentlige og private aktører
på institutionsniveau.
En række omkostninger, der fremgår direkte af regnskaber for private institutioner, finansieres for
offentlige institutioner på tværs af forvaltninger eller af centralforvaltninger, og kan derfor ikke opgøres
umiddelbart. Dette kommer bl.a. også til udtryk i, at mange kommunale STU-udbydere har højere priser for
borgere fra andre kommuner end for kommunens egne borgere.
Det vurderes derfor som væsentligt at videreudvikle metoder for måling af ressourceforbrug, pris, kvalitet
og effekt for henholdsvis kommunale og private aktører ved anvendelse af forskellige samarbejds- og
forløbsmodeller for helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb under og efter STU, sammenholdt
med data for kontrolgrupper.
I evalueringen af STU fra 2017 indgår beløb for kommunernes omkostninger på disse områder, der dog
bygger på et begrænset og usikkert datagrundlag.
81
Tilsvarende gælder foreløbig også for Den
Socialøkonomiske Investeringsmodel
–
SØM fra Socialstyrelsen.
82
I udgivelser fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i 2017 indgår beløb for
kommunernes udgifter til sagsbehandling og overhead på integrationsområdet bl.a. til brug for beregninger
af
’ usi ess ases’
og økonomiske effekter for forskellige indsatser.
83
Disse data er dog ikke umiddelbart
anvendelige i forhold til målgrupper blandt unge med særlige behov, som er omfattet af flere
lovgivningsområder og har mere vedvarende, komplekse, ressource- og omkostningskrævende
sagsbehandlings-, ydelses- og tilbudsforløb.
Uden sammenligning i øvrigt og med mere pålidelige data vil der dog kunne hentes inspiration i disse
udgivelser til udarbejdelse af
tilsvare de ’business ases’
og målinger af økonomiske effekter i forhold til
målgruppen og helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb under og efter STU.
79
Evaluering (2017) s. 56 f., se også Handicapbarometer, Institut for Menneskerettigheder
https://handicapbarometer.dk
og SHILD, VIVE, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (2017)
https://pure.sfi.dk
80
Evalueri g
s. 5 ff. Beskyttet eskæftigelse a ses for produktivt lø ar ejde efter ILO’s kriterier
81
Evaluering (2017) s. 40 ff.
82
Den socialøkonomiske investeringsmodel
–
SØM
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-
viden/som
83
http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration/nye-vaerktojer-til-vurdering-af-integrationsarbejdets-okonomiske-
effekter-1
54
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0055.png
Henvisninger og links
Lovgivning
Lovgivning om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven, bekendtgørelsen og vejledningen)
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/love-og-regler
Skabelon for uddannelsesplan under STU
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/indhold-og-varighed
Skabelon for kompetencepapir efter afsluttet STU
https://uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir
Information om andre relevante uddannelsestilbud findes på UddannelsesGuiden under Uddannelser til
unge:
https://www.ug.dk
Information om relevante tilbud efter beskæftigelses- og sociallovgivningen findes på Ca
i’s hje
under lovstof:
http://www.cabiweb.dk
Mentorstøtte
–
snitflader til andre støtteordninger
http://www.cabiweb.dk/lovstof/mentorstoette-snitflader/
eside
Andet relevant materiale
Den bedste integration, LG Insight og Vejle Kommune, 2014
http://www.cabiweb.dk/materialer/andres-udgivelser/2014/branchepakker-den-bedste-integration/
Den socialøkonomiske investeringsmodel
–
SØM
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som
Evaluering (2017) - Evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, Epinion for
Undervisningsministeriet, september 2017
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/sep/170929-saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse--
stu--styrker-eleverne
Handicapbarometer, Institut for Menneskerettigheder
https://handicapbarometer.dk/
Indlæg Altinget 23-04-2018
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/ligeværdsforening-fguen-forstaerker-
skraldespandstaenkningen-i-stu
Indlæg Altinget 13-10-2017
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/arbejdsgruppe-den-saerligt-tilrettelagte-ungdomsuddannelse-
er-en-succes
Indlæg Altinget 02-10-2017
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/stu-loefter-unge-men-mange-falder-imellem-to-stole-efter-
endt-uddannelse
55
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0056.png
Indlæg Altinget 16-08-2017
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/ligevaerd-stu-finansiering-spaender-ben-for-unge-med-
saerlige-behov
Indlæg Altinget 04-04-2017
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/kl-afviser-lev-kritik-vil-hjaelpe-alle-unge-i-uddannelse
Inspirationskatalog: Eksempler på tilbud til ressourceforløb, MPloy, august 2013
http://www.cabiweb.dk/media/707227/inspirationskatalogmploy.pdf
Mentorhåndbogen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
–
STAR, 2014
https://star.dk/da/indsatser-og-ordninger/mentorordningen/mentorhaandbogen/
Nye værktøjer til vurdering af integrationsarbejdets økonomiske effekter, Styrelsen for International
Rekruttering (SIRI), juli 2017
http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration/nye-vaerktojer-til-vurdering-af-integrationsarbejdets-
okonomiske-effekter-1
Statistik om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Undervisningsministeriet
https://uvm.dk/statistik/oevrige-ungdomsuddannelser-og-forberedende-forloeb/statistik-om-
ungdomsuddannelse-for-unge-med-saerlige-behov
STU-Visitationsforløb og uddannelsesplaner
–
Eksempelsamling. Undervisningsministeriet, februar 2016
https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/anden/160629-eksempelsamling-vedr-stu-visitationsforloeb-og-
uddannelsesplaner.pdf
Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, Regeringen, LO og DA, 2016
http://uim.dk/filer/nyheder-2016/trepartsaftale-om-arbejdsmarkedsintegration.pdf
Veje til job for udsatte borgere
–
Hvordan gør vi og hvad koster det? Samskabelse og analyze! 2015
http://www.arbejdsmarkedsanalyser.dk/projekter/veje-til-job-for-udsatte/
56
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 40: Henvendelse af 20/10-18 fra Ligeværd om projekt ViVirk´R, der udvikler virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge med handicap
1957430_0057.png
Hjemmesider for Ligeværd og uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgivernetværk
Ligeværd og uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgivernetværk har deltaget i og bidraget til
undersøgelsen i forskelligt omfang. De deltagende uddannelsessteder er anonymiserede i rapporten af
hensyn til tavshedspligten.
Foreningsfællesskabet Ligeværd
https://www.ligevaerd.dk/
Uddannelsessteder i Ligeværds Socialrådgivernetværk marts 2018
Belvedere og Enemærket
www.enemærket.com
Det Gamle Mejeri
https://www.dgm.nu/
Elevkollegiet
http://www.elevkollegiet.dk/
Elmelund
http://elmelund-jbf.dk/
Erhvervsskolen Vestjylland
https://www.erhvervsskolenvestjylland.dk/
Grennessminde Taastrup
http://www.gminde.dk/
Havredal Praktiske Uddannelser
https://www.havredal.dk/
Horisonten
http://horisonten-stu.dk/
Munkegården
http://www.munkegaarden.dk/
Nr. Vesterskov
http://www.nr-vesterskov.dk/
PMU Sindal
http://pmu.dk/
PGU Rosenholm
http://www.pgu.dk/
Sdr. Bork Efterskole
http://www.sdrborkefterskole.dk/
Try Efterskole
http://www.tryefterskole.dk/
Ørnehøj
http://ornehoj.dk/
Østagergård
http://www.oestagergaard.dk/
Bilag
1. Orientering februar 2018
2. Spørgeskema marts 2018
3. Skematisk opgørelse af undersøgelsesresultater
57