BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Orientering om skatteministerens forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort (L 30), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Lovforslag nr.

L 30

Folketinget 2018-19

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for

seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort

(Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til

thalidomidofre m.v.)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.

januar 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1130 af 11.

september 2018, foretages følgende ændringer:

§ 5 B, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser i det omfang,

de er fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 A

eller 12, stk. 2-4.«

§ 48 E, stk. 1,

ændres »i forbindelse med påbegyndelse

af ansættelsesforhold« til: »af vederlag for personligt arbej-

de i tjenesteforhold«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 1,

ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog

stk. 5 og 6«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med

barselsorlov.«

§ 48 E

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Personer, som tidligere har været omfattet af §§

48 E og 48 F, anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr.

1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har væ-

ret skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er

udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dan-

net grundlag for beskatning efter § 48 F.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§2

I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for

seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af 19. december

2008 og § 7 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages

følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i stk. 3, 4. pkt.,

kan Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra

den person, afgørelsen vedrører, genoptage afgørelsen om,

hvorvidt kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis an-

modning herom er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension senest den 31. marts 2019.«

§ 15

ændres »§ 5, stk. 2, eller § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk.

2-4«.

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.

september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 685 af 8. juni

2017, § 3 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 689 af

8. juni 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11.

september 2018, foretages følgende ændring:

§ 7

indsættes som

nr. 31

32:

»31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalido-

midofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af

lægemidlet thalidomid.

32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt

frikort.«

§4

I lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med et socialt

frikort foretages følgende ændringer:

Overskriften

før § 7 ophæves.

AN013517

Skattemin., j.nr. 2018-965

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Orientering om skatteministerens forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort (L 30), fra beskæftigelsesministeren

§ 7

ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet

for ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr. 32, som indsat

ved denne lovs § 3, nr. 1.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret

2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Præcisering af grænsegængeres fradrag for gaver og løbende ydelser til almennyttige og almenvelgørende forenin-

ger m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget indeholder følgende elementer: For det første

foreslås en afbureaukratisering af den særlige beskatnings-

ordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

(forskerskatteordningen) til gavn for dansk erhvervsliv. For

det andet foreslås en tidsbegrænset mulighed for genopta-

gelse af en afgørelse om skattenedslag for seniorer til gavn

for seniorer, der har taget en ekstra tørn på arbejdsmarkedet,

men som ikke har nået at klage over f.eks. forkerte oplysnin-

ger fra arbejdsgiveren. For det tredje foreslås at indføre skat-

tefrihed for godtgørelse fra den danske stat til nulevende pa-

tienter med skader som følge af brug af lægemidlet thalido-

mid. Endelig foreslås en præcisering af grænsegængeres fra-

drag for løbende ydelser til almennyttige og

almenvelgørende foreninger m.v.

Den første del af lovforslaget, som omhandler forskerskat-

teordningen, skal ses på baggrund af, at erhvervsorganisatio-

ner m.v. har efterspurgt, at betingelserne for at anvende ord-

ningen bliver mere enkle og fleksible. Med lovforslaget

foreslås at imødekomme forslag til justeringer af forsker-

skatteordningen, som bl.a. er fremsat af Virksomhedsforum

for enklere regler. Virksomhedsforum har til formål at iden-

tificere områder, hvor virksomhederne oplever regulering,

der er kompliceret og omkostningsmæssigt bebyrdende, og

komme med konkrete forslag til forenklinger.

Denne del af lovforslaget støtter desuden regeringens am-

bition om at styrke danske virksomheders adgang til rele-

vant udenlandsk arbejdskraft. Forskerskatteordningen har til

formål at forbedre danske virksomheders mulighed for at til-

trække højtkvalificeret arbejdskraft, og en fleksibel og for-

enklet ordning vil derfor medvirke til, at danske virksomhe-

der lettere kan rekruttere de ønskede medarbejdere fra ud-

landet.

Med anden del af lovforslaget, som omhandler senior-

nedslagsordningen, er formålet at give mulighed for, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ATP) efter anmodning fra

en senior, der er omfattet af lov om skattenedslag for senio-

rer, kan genoptage en afgørelse om opgørelse af den pågæl-

dendes beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgraden opgøres af

ATP og danner grundlag for Skatteforvaltningens vurdering

af, om en senior er berettiget til skattenedslag efter lov om

skattenedslag for seniorer.

Skattenedslagsordningen var en midlertidig ordning, som

gav nedslag i skat til visse seniorer, der valgte at blive på ar-

bejdsmarkedet, til de fyldte 65 år. Ordningen er udløbet med

udgangen af 2016 og fandt således kun anvendelse for per-

soner, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og

med indkomståret 2016 fyldte 64 år. De sidste ordinære ud-

betalinger efter ordningen er sket i foråret 2018.

Efter loven havde en senior tre måneder til at gøre indsi-

gelse over for ATP’s opgørelse af beskæftigelsesgraden. Lo-

ven giver ikke mulighed for dispensation fra indsigelsesfri-

sten – heller ikke i tilfælde, hvor der f.eks. er fejl i arbejds-

givers indberetning af ATP-bidrag.

Den manglende mulighed for dispensation fra tre-måne-

ders-fristen har gennem årene givet anledning til en del sag-

er og borgerhenvendelser til ATP, Beskæftigelsesministeriet

og Skatteministeriet.

Regeringen finder det urimeligt og ikke et udtryk for rets-

sikkerhed, at borgere på denne måde kan miste seniorned-

slag som følge af andres fejl. Regeringen ønsker derfor at

indføre mulighed for, at ATP på foranledning af den enkelte

borger kan genoptage en afgørelse om opgørelse af borge-

rens beskæftigelsesgrad. Herved gives borgere, der ikke

nåede at klage over f.eks. forkerte oplysninger, en ny chance

for at få rettet opgørelsen af deres beskæftigelsesgrad, såle-

des at de pågældende alligevel kan få skattenedslag, hvis de

opfylder lovens betingelser for at være berettiget til skatte-

nedslag.

Der foreslås på den baggrund en tidsbegrænset ophævelse

af indsigelsesfristen på tre måneder, mens de øvrige betin-

gelser for opnåelse af skattenedslaget, herunder kravet om

fuldtidsbeskæftigelse, ikke ændres.

Efter regeringens opfattelse er forslaget en fornuftig løs-

ning på, at seniorer har haft kort tid til at klage over fejl,

som f.eks. skyldes arbejdsgiverens forkerte indberetning.

Samfundet er afhængigt af, at flere tager en ekstra tørn på

arbejdsmarkedet, hvilket den midlertidige skattenedslags-

ordning skulle bidrage til. Forslaget løser et problem, som

dybest set er et spørgsmål om retssikkerhed.

Formålet med tredje del af lovforslaget er at skattefritage

godtgørelse, der udbetales fra den danske stat til nulevende

thalidomidofre i Danmark. Thalidomid er et lægemiddel, der

kom på markedet i Europa i slutningen af 1950-erne. Det

blev markedsført til brug ved søvnbesvær og morgenkvalme

og blev ofte anvendt af gravide. Efter få år blev lægemidlet

taget af markedet, da det viste sig at medføre svære foster-

skader. Skaderne bestod først og fremmest i misdannelser

hos de nyfødte, især af arme og ben.

Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for

2018-2021 har aftalepartierne (regeringen, S, DF, ALT, RV

og SF) afsat midler til en pulje på 1,5 mio. kr. i 2019, som

kan ansøges af nulevende patienter, der har skader som føl-

ge af brugen af lægemidlet thalidomid. Lovforslaget udmøn-

ter den del af aftalen om satspuljen, der forudsætter, at udbe-

talte midler fra puljen ikke medregnes ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst, jf. tekstanmærkning

nr. 110 på finansloven for 2018 § 16.11.24.

Lovforslaget indeholder derudover en præcisering af

grænsegængeres fradrag for løbende ydelser til almennyttige

og almenvelgørende foreninger m.v. samt en lovteknisk æn-

dring af lov om forsøg med et socialt frikort.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen

2.1.1. Gældende ret

Forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet,

kan vælge at blive beskattet efter en særlig ordning (forsker-

skatteordningen) under forudsætning af, at en række betin-

gelser er opfyldt. Opfylder forskeren eller nøglemedarbejde-

ren betingelserne, kan vedkommende vælge at blive brutto-

beskattet med 27 pct. (plus arbejdsmarkedsbidrag) i en eller

flere perioder af indtil syv års samlet varighed.

Betingelserne for at anvende forskerskatteordningen er

opregnet i kildeskattelovens § 48 E. Heraf følger, at forske-

ren eller nøglemedarbejderen skal blive skattepligtig til

Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af et ansættelses-

forhold hos en dansk arbejdsgiver. Det er en forudsætning,

at forskerens eller nøglemedarbejderens skattepligt til Dan-

mark indtræder ved ansættelsens påbegyndelse (samtidig-

hedskravet).

Herudover skal nøglemedarbejdere opfylde tre objektive

betingelser: For det første må medarbejderen ikke have væ-

ret skattepligtig til Danmark efter de almindelige regler in-

den for de seneste 10 år forud for ansættelsen. For det andet

må medarbejderen ikke inden for de seneste fem år have

haft del i ledelsen eller væsentlig indflydelse på den virk-

somhed, vedkommende ansættes i. For det tredje skal med-

arbejderens vederlag i penge i henhold til ansættelseskon-

trakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår ud-

gøre et grundbeløb på mindst 65.100 kr. (2018-niveau) om

måneden.

Betingelserne for, at forskere kan anvende ordningen, er

anderledes. Der gælder f.eks. ikke et krav om, at forskere

skal være garanteret et minimumsvederlag, og forskere kan

under visse omstændigheder blive omfattet af ordningen,

selv om de har været skattepligtige til Danmark efter de al-

mindelige regler inden for de seneste 10 år. En forsker skal

imidlertid være godkendt til at udføre forskningsarbejde for

at kunne anvende forskerskatteordningen. Hvad der forstås

ved »forskningsarbejde« afgøres efter OECD’s retningslin-

jer for grundforskning og anvendt forskning. I forbindelse

med ansættelse på institutioner, der er omfattet af universi-

tetsloven og lov om sektorforskningsinstitutioner, afgør in-

stitutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som fors-

ker kan godkendes. I forbindelse med ansættelse i andre

virksomheder end de førnævnte offentlige forskningsinstitu-

tioner er det Danmarks Frie Forskningsfond, der afgør, om

ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes.

Medarbejderen skal som udgangspunkt være godkendt som

forsker ved ansættelsens begyndelse.

2.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås en række justeringer af forsker-

skatteordningen, som har til formål at gøre betingelserne for

at anvende ordningen mere enkle og fleksible. Ordningen

bliver derved lettere at administrere for virksomhederne.

Resultatet af de foreslåede ændringer kan i et vist omfang

allerede opnås gennem forskellige og til tider komplicerede

aftale- og kontraktmæssige konstellationer eller ved om-

strukturering af selskaber (såkaldte »work-arounds«). Lov-

forslaget har på den baggrund til formål at fjerne formalite-

ter, der i vidt omfang blot besværliggør anvendelsen af ord-

ningen. Lovforslaget skal ligeledes gøre øvrige krav mere

fleksible, således at anvendelsen af ordningen ikke medfører

utilsigtede administrative omkostninger og begrænses unø-

digt.

I lovforslaget foreslås for det første, at en nøglemedarbej-

der, som i øvrigt opfylder betingelserne, får mulighed for at

anvende ordningen, selv om vedkommende har været ansat

inden for samme juridiske enhed forud for ansættelsen hos

den danske arbejdsgiver. Formålet med denne del af lovfor-

slaget er at ophæve samtidighedskravet, så virksomhederne

– uanset etableringsform – har lige mulighed for at opfylde

betingelserne for at anvende forskerskatteordningen. Æn-

dringen vil navnlig få betydning i tilfælde, hvor en medar-

bejder skifter arbejdssted mellem enheder, som er indbyrdes

forbundne, eksempelvis fra et udenlandsk selskab til dets

faste driftssted i Danmark – og omvendt.

Ophævelsen af samtidighedskravet ændrer ikke på betin-

gelsen om, at medarbejderen ikke må have været skatteplig-

tig til Danmark efter de almindelige regler inden for de se-

neste 10 år forud for ansættelsen i den danske del af selska-

bet. Ændringen skaber således ikke mulighed for, at perso-

ner, der er bosiddende i Danmark, kan blive ansat i en dansk

virksomhed og benytte forskerskatteordningen.

For det andet indeholder lovforslaget en forenkling af an-

sættelseskravet, således at vurderingen af, om der består et

ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, vil blive af-

gjort efter samme kriterier, som gælder ved afgørelse af be-

grænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,

1. pkt. Det medfører, at en medarbejder, der bliver skatte-

pligtig af vederlag for arbejde i tjenesteforhold, som ud-

gangspunkt kan anvende forskerskatteordningen, såfremt

vedkommende opfylder de øvrige betingelser, der gælder for

hhv. forskere og nøglemedarbejdere.

Den foreslåede forenkling af ansættelseskravet har til for-

mål at undgå de situationer, som mange af de sager, der ver-

serer i klagesystemet, handler om. Det vil sige situationer,

hvor medarbejderen mangler en formel ansættelseskontrakt

med en dansk arbejdsgiver ved ansættelsens begyndelse,

men hvor der efter praksis alligevel er mulighed for at an-

vende ordningen, hvis konkrete foreliggende omstændighe-

der viser, at der er tale om et ansættelsesforhold. Formålet

med at anvende de samme kriterier ved bedømmelsen af an-

sættelsesforholdet i henhold til kildeskattelovens § 48 E,

som allerede kendes fra kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,

er at skabe større forudsigelighed og gennemsigtighed, så

retssikkerheden for virksomheder og medarbejdere, som an-

vender ordningen, forbedres.

For det tredje indeholder forslaget en bestemmelse, som

skal forbedre nøglemedarbejderes muligheder for at forblive

på ordningen, når vederlagskravet som følge af barselsorlov

ikke kan opfyldes. Samtidig vil det ikke længere have betyd-

ning, om en barselsperiode strækker sig over et eller flere

indkomstår. Dispensation fra vederlagskravet i disse tilfælde

medfører ingen forlængelse af ordningen.

Endelig foreslås for det fjerde, at betingelsen om, at med-

arbejderen ikke må have været almindeligt skattepligtig til

Danmark i de seneste 10 år, lempes i tilfælde, hvor medar-

bejderen har fået udbetalt et efterfølgende vederlag i tilknyt-

ning til et ansættelsesforhold, der har dannet grundlag for

beskatning under forskerskatteordningen. Vederlaget vil

fortsat skulle beskattes efter de almindelige regler, men æn-

dringen vil give mulighed for, at der kan ses bort fra veder-

laget ved vurderingen af, om medarbejderen har været skat-

tepligtig til Danmark, når medarbejderes skattepligt er op-

hørt samtidig med den tidligere ansættelse, og medarbejde-

ren senere ønsker at anvende en resterende periode på ord-

ningen.

2.2. Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag

2.2.1. Gældende ret

Lov om skattenedslag for seniorer blev administreret af

både SKAT og ATP. Dette har sin baggrund i, at der efter

lov om skattenedslag for seniorer var et krav om fuldtidsbe-

skæftigelse for lønmodtagere. For at være fuldtidsbeskæfti-

get skulle lønmodtagere fra de relevante personårgange både

opfylde et lønkrav, der var baseret på arbejdsmarkedsbi-

dragsgrundlaget, og et timekrav (beskæftigelsesgraden), der

var baseret på ATP-bidraget.

Nedslaget optjentes efter loven for hvert indkomstår i den

5-årige periode fra og med det indkomstår, hvor en person

fra de relevante årgange fyldte 60 år, til og med det ind-

komstår, hvor personen fyldte 64 år, dog således at der kun

er ret til skattenedslag, hvis lønmodtageren opfyldte såvel

lønkrav som timekrav i perioden. Timekravet er opfyldt,

hvis lønmodtageren hvert indkomstår i den 5-årige periode

var bidragspligtig efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober

2014 (ATP-loven), og har betalt årsbidrag efter ATP-lovens

§ 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem. Efter ATP-loven be-

tales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har arbejdet mindst

117 timer for månedslønnede, 54 timer for fjortendagslønne-

de og 27 timer for ugelønnede. Personer, der arbejder færre

timer, betaler et gradvist lavere årsbidrag.

Kravet om fuldtidsbeskæftigelse kunne endvidere opfyl-

des ved dokumentation af fuldtidsbeskæftigelse over for

ATP, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, i lov om skattenedslag for senio-

rer. En lønmodtager havde således mulighed for at doku-

mentere over for ATP, at vedkommende havde en arbejds-

tid, der svarede til arbejdstidskravene i ATP-lovgivningen

for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem. En løn-

modtager blev også anset som fuldtidsbeskæftiget, hvis

vedkommende indbetalte ATP-bidrag, der sammenlagt sva-

rede til 90 pct. af fuldt årsbidrag for den periode, hvor

vedkommende blev anset som lønmodtager.

Det var ATP, der traf afgørelse om, hvorvidt en person

opfyldte arbejdstidskravet (opgjorde beskæftigelsesgraden),

jf. lovens § 4, stk. 3. ATP udsendte årligt en meddelelse til

de relevante borgere, hvoraf det fremgik, om den enkelte

blev anset for fuldtidsbeskæftiget i det forudgående ind-

komstår. Borgeren kunne efterfølgende gøre indsigelse over

for ATP inden for 3 måneder efter modtagelsen af meddelel-

sen, jf. lovens § 5, stk. 2, 2. pkt.

ATP udsendte endvidere et »slutbrev« om beskæftigelses-

graden for den samlede periode. Også her gjaldt en indsigel-

sesfrist på 3 måneder, jf. lovens § 5, stk. 3, 4. pkt.

ATP sendte endvidere efter indkomstårets udløb medde-

lelse til SKAT om afgørelsen.

Indsigelser over ATP’s afgørelse om opgørelse af beskæf-

tigelsesgraden skulle ske til ATP senest 3 måneder efter

modtagelsen af opgørelsen, jf. lovens § 5, stk. 2 og 3. Når

ATP havde truffet afgørelse i forhold til en sådan indsigelse,

kunne denne indbringes for Ankenævnet for ATP, jf. lovens

§ 15.

Loven gav ikke mulighed for dispensation fra indsigelses-

fristen, heller ikke i tilfælde hvor der f.eks. var fejl i arbejds-

givers indberetning. ATP har dog genoptaget afgørelser om

opgørelsen af en beskæftigelsesgrad på ulovbestemt grund-

lag, hvis der har foreligget særligt undskyldende omstændig-

heder eller myndighedsfejl (f.eks. alvorlig sygdom, eller at

ATP ikke har løftet bevisbyrden for, at brevet er kommet

frem). Folketingets Ombudsmand har i 2015 vurderet ATP’s

praksis og har ikke fundet grundlag for at kritisere denne,

herunder at fejlagtig indberetning af ATP-bidrag foretaget af

arbejdsgiveren ikke kunne føre til genoptagelse af opgørel-

sen (FOB 2015-62).

2.2.2 Lovforslaget

Det foreslås at indføre mulighed for, at ATP efter anmod-

ning fra en borger, der er omfattet af lov om skattenedslag

for seniorer, genoptager tidligere afgørelser om opgørelse af

beskæftigelsesgrad. En skriftlig meddelelse fra ATP om op-

gørelse af beskæftigelsesgraden sidestilles med en afgørelse

om opgørelse af beskæftigelsesgraden, der kan genoptages

efter forslaget.

Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der foreslås

ophævet. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse og øvrige krav

ændres ikke.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer for så vidt

angår dokumentationskravet. Det vil således fortsat være

den konkrete situation, der er afgørende for, hvordan en bor-

ger over for ATP kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse.

Det kan f.eks. være ved lønsedler, ansættelseskontrakt, ar-

bejdsgiverudtalelse m.v.

Det foreslås, at genoptagelsesmuligheden tidsbegrænses,

således at anmodning om genoptagelse skal være modtaget

af ATP senest den 31. marts 2019. Herved vil berørte borge-

re have mulighed for at benytte sig heraf i en tidsbegrænset

periode.

Det bemærkes, at der er tale om indførelse af en ny, men

absolut, frist uden dispensationsmulighed, hvorfor anmod-

ninger om genoptagelse skal være modtaget senest den 31.

marts 2019, for at ATP kan genoptage en afgørelse om op-

gørelse af beskæftigelsesgraden.

2.3. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

2.3.1. Gældende ret

Godtgørelse fra den danske stat til thalidomidofre er skat-

tepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens §

4. Godtgørelsen, som blev fastsat ved satspuljeaftalen på

sundhedsområdet for 2018-2021, er en særlig kulancemæs-

sig godtgørelse og kan derfor ikke behandles som en erstat-

ning i skattemæssig henseende.

Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for

2018-2021 er der afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til en godtgørel-

sesordning, hvorefter nulevende patienter med skader forår-

saget af lægemidlet thalidomid kan ansøge om kulancemæs-

sig godtgørelse for svie og smerte. De 1,5 mio. kr. skal fi-

nansiere godtgørelsesudbetalingerne samt de udgifter, der er

forbundet med Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af

ansøgningerne.

De 1,5 mio. kr. i 2019 er afsat på § 16.11.24 på finanslo-

ven for 2018 med den tilhørende tekstanmærkning nr. 110,

der bl.a. fastsætter kriterierne for at opnå godtgørelse. Det er

forudsat, at godtgørelsen skal være skattefri for modtageren,

men der er ikke indført hjemmel til at fritage godtgørelses-

beløbene for beskatning.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås fastsat i ligningsloven, at godtgørelse fra den

danske stat til nulevende patienter, der er diagnosticeret med

skader som følge af brug af lægemidlet thalidomid, ikke skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det var ved fastsættelsen af godtgørelsesordningen i finans-

loven 2018 forudsat, at godtgørelserne skulle være skatte-

frie. Med forslaget foreslås således at sikre skattefritagelsen

af godtgørelsesbeløbene.

Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt §

7, nr. 31 i ligningsloven, foreslås det at ændre i lov om for-

søg med et socialt frikort. Der er tale om en lovteknisk æn-

dring.

2.4. Præcisering af grænsegængeres fradrag for gaver og

løbende ydelser til almennyttige og almenvelgørende

foreninger m.v.

2.4.1. Gældende ret

Grænsegængere er personer, der har hovedbeskæftigelse i

Danmark men typisk bopæl i et andet land. Disse personer

vil som udgangspunkt ikke være fuldt skattepligtige til Dan-

mark, men kun begrænset skattepligtige af indkomsten fra

Danmark. Herudover omfatter grænsegængere også de så-

kaldte dobbeltdomicilerede, der efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst anses for hjemmehørende i en anden stat. Per-

soner, som er begrænset skattepligtige til Danmark, og dob-

beltdomicilerede, der efter en dobbeltbeskatningsoveren-

skomst anses for hjemmehørende i en anden stat, kan som

udgangspunkt kun foretage fradrag for udgifter, som vedrø-

rer indkomsten fra Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 2,

og § 2, stk. 4, 2. pkt.

Efter kildeskattelovens § 5 B kan grænsegængere foretage

fradrag for forskellige udgifter, som ikke er omfattet af kil-

deskattelovens § 2, stk. 4, 2. pkt., men som derimod vedrø-

rer familiemæssige og personlige forhold. Kildeskattelovens

§ 5 B er udformet som en udtømmende opremsning af speci-

fikke fradrag.

Efter reglerne i ligningslovens § 8 A kan der ved opgørel-

se af den skattepligtige indkomst gives et ligningsmæssigt

fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller al-

mennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder

religiøse samfund. Det fradragsberettigede beløb kan højst

udgøre 15.900 kr. (2018-niveau).

Efter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2, gives et lig-

ningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte

almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Fradraget kan

udgøre op til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst

med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000

kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner ind-

rømmes fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15

pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum

15.000 kr. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bi-

drag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.

Fradragsretten er for både ligningslovens § 8 A og § 12,

stk. 3, betinget af, at foreningen m.v. er godkendt her i lan-

det af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet EU/

EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i de

respektive bestemmelser og i bekendtgørelse nr. 282 af 26.

marts 2014 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A

og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige forenin-

ger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v.

her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Efter kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, kan grænse-

gængere foretage fradrag for bidrag til velgørende forenin-

ger efter ligningslovens § 8 A. Selv om ordet bidrag kan

dække både gaver, der kan fradrages efter reglerne i lig-

ningslovens § 8 A, og løbende ydelser, der kan fradrages ef-

ter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2-4, henvises der i lo-

vens ordlyd imidlertid ikke direkte til ligningslovens § 12,

stk. 2-4. Endvidere gælder reglerne i §§ 8 A og 12, stk. 2-4,

ikke kun for foreninger, men også f.eks. institutioner og stif-

telser m.v., og de gælder både, når der er tale om

almenvelgørende og almennyttigt virke.

Landsskatteretten har i en konkret afgørelse ud fra en for-

målsfortolkning afgjort, at en skatteyder i henhold til kilde-

skattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, også har ret til fradrag efter

ligningslovens § 12, stk. 2-4, for betaling af en løbende

ydelse til et trossamfund, og Skatteforvaltningen administre-

rer reglerne i kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, i overens-

stemmelse hermed.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at præcisere ordlyden af kildeskattelovens § 5

B, stk. 1, nr. 4, så fradrag for løbende ydelser efter lignings-

lovens § 12, stk. 2-4, udtrykkeligt medtages. Herudover

foreslås det at ”velgørende foreninger” undlades i bestem-

melsens ordlyd for at undgå tvivl om, at der kan opnås fra-

drag for gaver og løbende ydelser til f.eks. institutioner og

stiftelser m.v. såvel som foreninger, institutioner og stiftel-

ser m.v. med almennyttigt virke – og ikke kun velgørende

foreninger.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforord-

ningen) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler.

Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse fra

den 25. maj 2018. Databeskyttelsesloven trådte endvidere i

kraft den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-

hederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det

fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at

behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét

af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-

de, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstater-

ne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmel-

ser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordnin-

gens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-

delse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere

specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for

at sikre lovlig og rimelig behandling. Det følger herudover

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundla-

get for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den

dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen

skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår

den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nød-

vendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt.

For så vidt angår forslaget om genoptagelse af afgørelser

om skattenedslag er der efter det foreslåede i § 5, stk. 4, i

lov om skattenedslag for seniorer forudsat at skulle ske be-

handling af almindelige personoplysninger, der er omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det bemærkes i

den forbindelse, at de overvejelser om adgang til data og da-

tabeskyttelse, der ligger bag lov om skattenedslag for senio-

rer, fortsat gør sig gældende for nærværende lovforslag. Det

indebærer, at ATP fortsat skal varetage driften af det regis-

ter, som indeholder oplysninger om beskæftigelsesgraden

for de lønmodtagere, der kan komme i betragtning til skatte-

nedslaget efter loven, herunder at ATP udveksler de rele-

vante oplysninger med Skatteforvaltningen, der administre-

rer selve skattenedslaget. Registret kan indeholde oplysning

om det ATP-bidrag, som er indbetalt af arbejdsgiveren for

lønmodtageren. Derudover kan registret indeholde data fra

FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte

funktionærer, idet funktionærer, der skifter job, ikke får ud-

betalt løn i ferieperioden i det efterfølgende ferieår, hvorfor

der heller ikke indbetales ATP-bidrag i disse perioder, uan-

set at lønmodtageren er fuldtidsbeskæftiget. Det er derfor

nødvendigt at få adgang til de pågældende data. Endelig kan

registret indeholde oplysninger fra andre offentlige registre,

som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre be-

skæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte

ATP-bidrag ikke er retvisende. Det er samtidig nødvendigt,

at ATP kan indhente og modtage oplysninger, der dokumen-

terer, om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob, jf. §

4, stk. 2, i lov om skattenedslag for seniorer, hvorefter be-

skæftigelse i løntilskudsjob ikke medregnes i opgørelsen af

arbejdstidskravet.

Det vurderes, at databehandlingen henhører under offent-

lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt, og at det er i borgernes interesse, at ATP og Skatte-

forvaltningen får adgang til de relevante data med henblik

på at beregne og udbetale det lovhjemlede skattenedslag.

Det vurderes således, at den forudsatte behandling af perso-

noplysninger efter lovforslaget er inden for rammerne af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvoref-

ter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.

Det er således vurderingen, at bestemmelserne om databe-

handling i lov om skattenedslag for seniorer lever op til kra-

vet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere speci-

fikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reg-

lerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre oplysninger

om beskæftigelsesgraden for de lønmodtagere, der kan kom-

me i betragtning til skattenedslaget, om det ATP-bidrag,

som er indbetalt af arbejdsgiveren for lønmodtageren, om

data fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for

fratrådte funktionærer, oplysninger fra andre offentlige regi-

stre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre

beskæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte

ATP-bidrag ikke er retvisende, og oplysninger, der doku-

menterer, om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob.

Det vurderes endvidere, at bestemmelserne er proportionale,

idet oplysningerne er begrænset til oplysninger, som er nød-

vendige for, at ordningen om skattenedslag for seniorer kan

fungere efter hensigten.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordnin-

gens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at perso-

noplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-

nemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere må

personoplysninger indsamles til legitime formål og må ikke

viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål. Herudover skal personoplysningerne være tilstræk-

kelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i

forhold til de formål, hvortil de behandles.

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforsla-

get vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, her-

under reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3

og kapitel 6 samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapi-

tel 4 i databeskyttelsesforordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering

af forskerskatteordningen, vurderes kun at berøre en relativt

lille personkreds, hvormed forslaget ikke skønnes at medfø-

re nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentli-

ge.

Forskerskatteordningen indebærer en lempeligere beskat-

ning set i forhold de generelle skatteregler. Da forslaget gi-

ver en lettere adgang til ordningen, ændres en eksisterende

skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare

mindreprovenu, og ændringen vurderes at være ikke nævne-

værdig.

Den del af lovforslaget, der vedrører genoptagelse af afgø-

relser om skattenedslag, vurderes pr. 100 personer, der får

genoptagelse og opfylder beskæftigelseskravet, at medføre

et engangsmindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i umiddelbar

virkning og ca. 7,5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der

foreligger ikke oplysninger, som kan danne grundlag for et

mere præcist skøn.

Mindreprovenuet forventes hovedsageligt at blive udmøn-

tet i 2019, eventuelt en del i 2020.

Den del af lovforslaget, der indfører hjemmel til skattefri-

tagelse af støtte til thalidomidofre, medfører ikke et egent-

ligt mindreprovenu, idet beløbet er fastsat på baggrund af en

forudsætning om skattefrihed. Der er tale om en skatteud-

gift.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for kommunerne eller regionerne.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering

af forskerskatteordningen, har til formål at gøre ordningen

mere fleksibel og enklere at administrere. Dermed sikres, at

personer ikke afskæres fra at benytte ordningen i visse sær-

tilfælde, hvilket alt andet lige vil øge attraktionen ved ord-

ningen. Det vurderes dog, at justeringerne alene vil berøre

en relativt lille personkreds, hvormed forslaget ikke skønnes

at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

Den del af lovforslaget, der indfører mulighed for genop-

tagelse af afgørelser om skattenedslag, skønnes at medføre

administrative omkostninger for Skatteforvaltningen i stør-

relsesordenen 0,4 mio. kr. i 2019. Omkostningerne til ATP

forventes at udgøre 4,5-16,5 mio. kr. i 2019 og 0-10 mio. kr.

i 2020. Det brede skøn skyldes, at omkostningerne afhænger

af, hvor mange borgere, der søger om genoptagelse.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige.

Samlet set vurderes lovforslaget at følge principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Den del af forslaget, der vedrører afbureaukratisering af

forskerskatteordningen, øger fleksibiliteten i ordningen og

gør den enklere at administrere for virksomheder. Lovforsla-

get vurderes derfor at have positive konsekvenser for er-

hvervslivet m.v. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-

ring (TER) vurderer, at forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere.

Den del af lovforslaget, der er erhvervsrettet – afbureau-

kratisering af forskerskatteordningen – vurderes at efterleve

principperne for agil erhvervsrettet regulering, idet de fore-

slåede justeringer af forskerskatteordningen vil gøre betin-

gelserne for at anvende ordningen mere enkle og fleksible,

hvorved ordningen bliver lettere at administrere for virk-

somhederne.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomi-

ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det foreslås, at forskerskatteordningen skal kunne anven-

des, hvis manglende opfyldelse af vederlagskravet skyldes

barselsperioder. Det vil ikke umiddelbart være muligt for

Skatteforvaltningen at udsøge, om den manglende opfyldel-

se af vederlagskravet skyldes barsel. Der kan derfor være

behov for, at medarbejderen dokumenterer barselsorlov over

for Skatteforvaltningen.

For så vidt angår forslaget om genoptagelse af afgørelser

om skattenedslag, vil der i forbindelse med behandling af en

genoptagelsesanmodning fra en borger være behov for, at

borgerne bidrager med dokumentation for omfanget af be-

skæftigelse til brug for ATP’s opgørelse af beskæftigelses-

graden.

Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige nævneværdige

administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med ændringen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, i den

del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering af for-

10. Sammenfattende skema

skerskatteordningen, foreslås en afskaffelse af samtidigheds-

kravet. En virksomheds etableringsform vil dermed ikke

kunne få betydning for, om betingelserne for at anvende

ordningen kan opfyldes, og derved sikres den EU-bestemte

etableringsfrihed. Forskerskatteordningen vil således som

udgangspunkt kunne benyttes af medarbejdere i udenland-

ske selskaber, uanset om de pågældende ansættes i et dansk

datterselskab eller et fast driftssted af det udenlandske sel-

skab i Danmark.

Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni

2018 til den 15. august 2018 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankenævnet for ATP

m.m., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business

Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske

Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatil-

synet, DI, DTL, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Ef-

fektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske

Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR -

danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORE-

STA, Ingeniørforeningen, IT-branchen, IT-universitetet, Ju-

stitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug

& Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisati-

on, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringssty-

relsen, Rektorkollegiet, RockwoolFonden, SEGES, Skatte-

ankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sag-

en.

Hertil bemærkes, at delen vedr. præcisering af grænse-

gængeres fradrag samt delen vedr. ændring af lov om forsøg

med et socialt frikort ikke har været sendt på høring, idet der

alene er tale om ændringer af teknisk karakter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Forslaget om genoptagelse af skattened-

slag vurderes pr. 100 personer, der får

genoptagelse og opfylder beskæftigel-

seskravet, at medføre et umiddelbart en-

gangsmindreprovenu på ca. 10 mio. kr.

og ca. 7,5 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd.

Mindreprovenuet forventes hovedsage-

ligt at blive udmøntet i 2019, eventuelt

en del i 2020.

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Forslaget om genoptagelse af skattened-

slag skønnes at medføre administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen i

størrelsesordenen 0,4 mio. kr. i 2019.

Omkostningerne til ATP forventes at

udgøre mellem 4,5-16,5 mio. kr. i 2019

og 0-10 mio. kr. i 2020.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Forslaget om afbureaukratisering af for-

skerskatteordningen øger fleksibiliteten i

ordningen og gør den enklere at admini-

strere for virksomheder i Danmark.

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen væsentlige

Ingen

Forslaget om afbureaukratisering af forskerskatteordningen vil med afskaffelsen af

samtidighedskravet betyde, at ordningen kan benyttes af medarbejdere i udenlandske

selskaber, uanset om de pågældende ansættes i et datterselskab eller et fast driftssted

af det udenlandske selskab.

Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.

NEJ

efter reglerne i kildeskattelovens afsnit I A, jf. kildeskattelo-

vens § 5 D, stk. 1, 1. pkt.

Hvis en person vælger beskatning efter reglerne i kilde-

skattelovens § 5 A-D, kan vedkommende foretage fradrag

for udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige

og personlige forhold, jf. kildeskattelovens § 5 B, stk. 1. Der

kan bl.a. foretages fradrag for bidrag til velgørende forenin-

ger efter ligningslovens § 8 A, jf. kildeskattelovens § 5 B,

stk. 1, nr. 4.

Efter ligningslovens § 8 A kan der ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst gives fradrag for gaver til godkendte

almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Efter lig-

ningslovens § 12, stk. 2, kan der gives fradrag for ensidigt

påtagne forpligtelser (løbende ydelser) til almenvelgørende

eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.,

herunder religiøse samfund, der er godkendt efter reglerne i

ligningslovens § 12, stk. 3 og 4.

Kildeskattelovens § 5 B er udformet som en udtømmende

opremsning af specifikke fradrag. Landsskatteretten har

imidlertid i en konkret afgørelse afgjort, at en skatteyder i

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A kan

benyttes af personer, som er skattepligtige efter kildeskatte-

lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21 samt af fuldt

skattepligtige personer, der anses for hjemmehørende i ud-

landet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kilde-

skattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt. Den del af en persons ind-

komst fra personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervs-

virksomhed i Danmark, eller indkomst som er sidestillet

hermed, som beskattes efter interne danske subjektive og

objektive regler samt efter en eventuel indgået dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, skal udgøre mindst 75 pct. af perso-

nens samlede indkomst, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 2.

pkt. En person, som opfylder betingelserne, kan vælge at

blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 5 A-D.

Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning

henhold til kildeskattelovens § 5 B også har krav på fradrag

efter ligningslovens § 12. Skatteforvaltningen har som følge

af afgørelsen ændret praksis, så grænsegængere kan foretage

fradrag for løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk.

2-4.

Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1

i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr.

4, således: »4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser i det

omfang, de er fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8

A eller 12, stk. 2-4.«

Ved den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen præcise-

res ordlyden af kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, så fra-

drag for løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 2-4,

udtrykkeligt medtages. Endvidere foreslås det at undlade

»velgørende foreninger« i ordlyden for at undgå tvivl om,

hvorvidt andre end foreningerne, herunder institutioner, stif-

telse og religiøse samfund m.v., er omfattet, såvel som for-

eninger m.v. med almennyttigt virke.

Med nyaffattelsen foreslås det således præciseret i be-

stemmelsens ordlyd, at fradraget efter kildeskattelovens § 5

B, stk. 1, nr. 4, kan gives i alle tilfælde, hvor der er fradrags-

ret efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2-4. Det betyder,

at hvis en person vælger beskatning efter reglerne i kilde-

skattelovens § 5 A-D, kan vedkommende foretage fradrag

for donationer i form af gaver til almenvelgørende og al-

mennyttige foreninger m.v., i det omfang der er fradragsret

efter ligningslovens § 8 A, og fradrag for løbende ydelser til

almenvelgørende og almennyttige foreninger m.v., i det om-

fang, der er fradragsret for ensidigt påtagne forpligtelser (lø-

bende ydelser) efter ligningslovens § 12, stk. 2-4. Gaver og

ensidigt påtagne forpligtelser skal forstås på samme måde

som i ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 2-4.

Med nyaffattelsen ændres ikke på reglerne i ligningslo-

vens §§ 8 A og 12, stk. 2-4.

Til nr. 2

Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, at en uden-

landsk forsker eller nøglemedarbejder skal ansættes hos en

dansk arbejdsgiver for at kunne anvende forskerskatteord-

ningen. En dansk arbejdsgiver kan være en person, et døds-

bo, et selskab, en institution, en fond eller en forening, når

denne er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. En

dansk arbejdsgiver kan også være en institution, der er und-

taget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3.

Et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark er be-

grænset skattepligtig her til landet i medfør af selskabsskat-

telovens § 2, stk. 1, litra a, og betragtes derfor som en dansk

arbejdsgiver i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Det er yderligere en forudsætning for at anvende ordnin-

gen, at medarbejderen påbegynder ansættelsesforholdet med

den danske arbejdsgiver samtidig med, at medarbejderens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1,

indtræder (samtidighedskravet). Det betyder, at der som ud-

gangspunkt skal foreligge en retligt bindende ansættelses-

kontrakt med en dansk arbejdsgiver fra ansættelsens start,

hvoraf den aftalte løn fremgår, jf. SKM2009

310

SR.

Efter praksis kan udgangspunktet, om at der skal foreligge

en dansk ansættelseskontrakt fra begyndelsen af ansættelses-

forholdet, fraviges, såfremt der ud fra de foreliggende kon-

krete omstændigheder kan tilvejebringes et så sikkert grund-

lag for ansættelsen, at forholdet kan sidestilles med en

egentlig kontrakt. I SKM2016

LSR accepterede Lands-

skatteretten, at grundlaget for ansættelsen var et dokumente-

ret ansættelsesforløb med den danske arbejdsgiver, hvoraf

det bl.a. fremgik, at klageren skulle ansættes som admini-

strerende direktør, og hvad lønnen skulle være i ansættelses-

perioden. Der blev også lagt vægt på, at ansættelsesforholdet

var tiltrådt af det danske selskabs bestyrelse. Landsskatteret-

ten kom frem til et lignende resultat i SKM2017

736

LSR,

hvor ansættelsen hos den danske arbejdsgiver bl.a. blev do-

kumenteret på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrel-

sen, hvoraf det fremgik, at klageren var ansat som »CEO«

for det danske selskab.

I andre tilfælde findes det ikke tilstrækkeligt, at der fore-

ligger en ansættelseskontrakt med den danske arbejdsgiver

fra ansættelsens påbegyndelse. Efter praksis er samtidig-

hedskravet ikke opfyldt, hvis ansættelsesforholdet allerede

består, når skattepligten indtræder. Det er oftest aktuelt i den

situation, hvor en medarbejder skifter arbejdssted fra et

udenlandsk selskab til dets faste driftssted i Danmark. Det

skyldes, at et selskab og dets faste driftssteder er samme ju-

ridiske enhed, og at ansættelsesforholdet på den baggrund

anses for at være indgået forud for udsendelsen til Danmark

og derved forud for skattepligtens indtræden, jf. senest

SKM2018

LSR.

Det foreslås at ændre ordlyden af kildeskattelovens § 48

E, stk. 1, således at en person fremover skal blive skatteplig-

tig til Danmark af personligt arbejde i tjenesteforhold hos en

dansk arbejdsgiver for at kunne anvende forskerskatteord-

ningen.

Den foreslåede ændring vil for det første medføre, at sam-

tidighedskravet ophæves, så virksomhedens etableringsform

ikke vil kunne få betydning for, om en medarbejder kan an-

vende forskerskatteordningen. Der vurderes ikke at være

omstændigheder, der i rimelig grad kan begrunde, at betin-

gelserne for at anvende ordningen er vanskeligere at opfylde

for virksomheder, der har etableret sig med faste driftsste-

der, end virksomheder, der f.eks. har etableret sig med dat-

terselskaber.

Ved ophævelsen af samtidighedskravet vil 10 års-reglen i

kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, fortsat sikre, at der ek-

sisterer en tidsmæssig begrænsning for, hvornår en aftale

om ansættelsesforholdet skal være indgået, idet medarbejde-

ren ikke kan blive omfattet af forskerskatteordningen, hvis

vedkommende når at blive skattepligtig til Danmark efter de

almindelige regler, inden ansættelsen påbegyndes.

Den nye ordlyd ændrer ikke på, at det fortsat kan accepte-

res, at medarbejderen bliver skattepligtig som følge af op-

hold i Danmark i en kortere periode før ansættelsens begyn-

delse med henblik på flytning og indretning af bolig, selv

om der indtræder fuld skattepligt allerede ved opholdets

start. Efter praksis accepteres skattepligt som følge af op-

hold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelses-

forholdets påbegyndelse. Dette gælder også efter den fore-

slåede ændring, idet det relevante tidspunkt er påbegyndel-

sen af beskatning af vederlag for personligt arbejde i tjene-

steforhold. Hvis dette tidspunkt udsættes på grund af udefra

kommende begivenheder, kan en længere periode efter om-

stændighederne accepteres.

Formålet med den foreslåede ændring er at forenkle betin-

gelserne for at anvende ordningen. Samtidig skal ændringen

skabe større forudsigelighed ved anvendelsen af ordningen,

således at der undgås situationer, hvor medarbejderen ved

ansættelsens påbegyndelse mangler en formel ansættelses-

kontrakt med en dansk arbejdsgiver, men hvor der efter nu-

værende praksis alligevel er mulighed for at anvende ord-

ningen, hvis konkrete foreliggende omstændigheder viser, at

der er tale om et egentligt ansættelsesforhold.

For det andet vil ændringen af ordlyden i kildeskattelo-

vens § 48 E, stk. 1, medføre en forenkling af ansættelseskra-

vet. Forenklingen består i, at vurderingen af, om der er tale

om et ansættelsesforhold i henhold til kildeskattelovens § 48

E, stk. 1, vil komme til at svare til den vurdering, der foreta-

ges for at fastslå begrænset skattepligt af vederlag for arbej-

de i tjenesteforhold efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,

1. pkt. Det betyder, at en medarbejder, der bliver skatteplig-

tig til Danmark af vederlag for arbejde i tjenesteforhold,

som udgangspunkt også opfylder betingelsen om, at

vedkommende skal være ansat hos en dansk arbejdsgiver.

Herved vil praksis for, at der skal foretages en vurdering af

ansættelsesforholdet, der er særskilt i relation til § 48 E, bli-

ve afskaffet.

I praksis er det typisk bedømmelsen af ansættelsesforhol-

det med den danske arbejdsgiver, der har givet anledning til

problemer. Efter den foreslåede ændring vil det som ud-

gangspunkt være praksis for kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.

1, der er relevant. Afgrænsningen af, hvad der skal anses for

et ansættelsesforhold – eller personligt arbejde i tjenestefor-

hold – foretages efter samme retningslinjer som afgrænsnin-

gen af lønindkomst i skattelovgivningen i øvrigt, herunder

cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, om personskatteloven, jf.

bl.a. TfS 1996,449 H. Heraf følger, at der ved vurderingen

af, om der er tale om tjenesteforhold, kan lægges vægt på,

hvorvidt

hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte

generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udfø-

relse, herunder tilsyn og kontrol,

indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende

grad har samme hvervgiver,

der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er

indgået aftale om løbende arbejdsydelse,

indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgi-

veren,

indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjene-

steforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, ak-

kord m.v.),

10.

vederlag udbetales periodisk,

hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med

udførelsen af arbejdet,

vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for

indkomstmodtageren og

indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved prak-

tiseringen af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsik-

ring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring

og lov om arbejdsmiljø.

Det er en forudsætning for at anvende forskerskatteord-

ningen, at der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold

hos en dansk arbejdsgiver. En dansk arbejdsgiver kan fortsat

være en privat person, en virksomhed, en forening m.v., der

er fuldt skattepligtig her i landet eller har en filial eller andet

fast driftssted her, eller en institution, der er undtaget fra

skattepligten efter selskabsskattelovens § 3.

Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige aftaler om

ansættelsesforhold med forskellige danske arbejdsgivere,

kan forskerskatteordningen kun anvendes, hvis alle betingel-

ser er opfyldt for det enkelte ansættelsesforhold. Dermed er

det muligt at have flere ansættelser, som er omfattet af ord-

ningen, mens det ligeledes er muligt at have en ansættelse,

som er omfattet af ordningen, og samtidig have en anden an-

sættelse, der er omfattet af de almindelige regler. Kombine-

res flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hin-

anden, skal alle betingelserne for at anvende ordningen være

opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold. Et nyt ansættel-

sesforhold skal ifølge kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, tiltræ-

des senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse.

I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt et arbejde ud-

føres for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, må

spørgsmålet afgøres efter en eventuel indgået dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst samt de kriterier, der er beskrevet i kom-

mentarerne til artikel 15 i OECD’s modeloverenskomst.

Herved afgøres også, hvilket land der har beskatningsretten

til lønnen. I disse tilfælde kan forskerskatteordningen alene

anvendes, hvis den danske arbejdsgiver efter omstændighe-

derne vurderes at være den reelle arbejdsgiver.

Der gælder som udgangspunkt ikke noget krav om, at ar-

bejde under forskerskatteordningen skal udføres i Danmark,

da det er op til virksomheders behov, i hvilket omfang deres

medarbejdere skal udføre arbejde i hhv. Danmark og udlan-

det.

For personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en

eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, må arbejde

under forskerskatteordningen udført i udlandet accepteres i

det omfang, det kan rummes inden for grænsen i kildeskatte-

lovens § 48 E, stk. 2. Det betyder, at arbejdet under ordnin-

gen kan udføres uden for Danmark, når beskatningsretten til

indkomsten ikke overgår til udlandet efter en eventuel dob-

beltbeskatningsoverenskomst for mere end 30 arbejdsdage

inden for samme kalenderår. Hvis arbejdet udføres i et land,

som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsover-

enskomst med, finder kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, ikke

anvendelse. I disse tilfælde finder ligningslovens § 33 an-

vendelse, jf. SKM2012

753

SR.

Begrænset skattepligtige, der anvender forskerskatteord-

ningen, vil kunne udføre arbejde i udlandet, i det omfang

skattepligten til Danmark bevares. Den begrænsede skatte-

pligt til Danmark opretholdes, i det omfang medarbejderen

har 1-2 arbejdsdage i Danmark om måneden, jf.

SKM2012

753

SR.

Efter den foreslåede ændring vil en person kunne anvende

forskerskatteordningen fra det tidspunkt, hvor skattepligten

efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, indtræder,

hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne. Det vil fortsat

være nødvendigt for den danske arbejdsgiver at kunne doku-

mentere ansættelsesvilkårene for den pågældende medarbej-

der over for Skatteforvaltningen. Arbejdsgiveren vil således

inden for otte dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt,

skulle udfylde og indsende en blanket med de fornødne op-

lysninger og dokumentation til Skatteforvaltningen, jf. § 16,

stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 23. marts 2015 om kilde-

skat.

Vederlagskravet skal være opfyldt i henhold til medarbej-

derens ansættelseskontrakt, hvad enten der er tale om en lo-

kalkontrakt eller en udstationeringskontrakt, mens vederla-

get – og dermed lønudgiften – til medarbejderen skal bæres

af den danske arbejdsgiver, som løbende har pligt til at af-

regne danske skatter, jf. kildeskattelovens § 46. I tilfælde,

hvor lønudbetalingen til medarbejderen sker direkte fra det

udenlandske hovedkontor, kan dette accepteres i forbindelse

med anvendelse af ordningen, når lønudgiften skattemæssigt

skal henføres til den danske filial. Denne virksomhedsinter-

ne proces vil ikke ændre på, at medarbejderen er begrænset

skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil især have betydning for ansat-

te, der skifter arbejdssted mellem enheder, der er internt for-

bundne, herunder koncernforhold, hvor der er tale om udsta-

tionering til en dansk enhed (datterselskab, fast driftssted

o.l.). Ved udstationering forstås sædvanligvis, at en arbejds-

giver i et land udstationerer eller udsender en medarbejder,

der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, til at udføre

arbejde i et andet land, mens ansættelsesforholdet mellem

den udstationerende arbejdsgiver og medarbejderen består.

I praksis vil en udstationering i koncernforhold typisk fo-

regå således, at medarbejderen indgår en udstationerings-

kontrakt med sin udenlandske arbejdsgiver, hvoraf det frem-

går, at den ansatte i en periode skal udføre arbejde for den

danske del af koncernen. En sådan kontrakt vil efter om-

stændighederne være tilstrækkelig til, at der indtræder dansk

skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fordi

medarbejderen kan anses for at være i et tjenesteforhold

med den danske enhed i udstationeringsperioden. Kontrak-

ten kan derfor også udgøre behørig dokumentation for, at

der består et tjenesteforhold, og at f.eks. vederlagskravet er

opfyldt. Ændringen afhjælper således tilfælde, hvor medar-

bejderen har en udstationeringskontrakt med sin udenland-

ske arbejdsgiver, mens der ikke – eller ikke i tide – er indgå-

et en formel, lokal ansættelseskontrakt med den danske en-

hed.

Anerkendelsen af, at udstationeringer kan omfattes af for-

skerskatteordningen, medfører også, at der kan opstå tilfæl-

de, hvor det vil være nødvendigt at afgøre, om der er tale om

en udstationering i koncernforhold o.l., som kan omfattes af

forskerskatteordningen, eller om der efter omstændigheder-

ne foreligger arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk.

1, nr. 3, som ikke kan beskattes under forskerskatteordnin-

gen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, modsætningsvist.

Arbejdsudleje er kendetegnet ved, at en udenlandsk arbejds-

giver stiller en udenlandsk person til rådighed for en dansk

virksomhed til at udføre et arbejde her i landet, når arbejdet

udgør en integreret del af virksomheden. Efter omstændig-

hederne kan der ikke foreligge arbejdsudleje i situationer,

hvor den udenlandske person, som udfører arbejdet, er fuldt

skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller be-

grænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Der eksisterer således allerede en afgrænsning, som opret-

holdes og – om nødvendigt – afgøres efter de samme kriteri-

er, som i øvrige tilfælde. Afgrænsningen er tidligere blevet

behandlet i SKM2014

411

VLR, SKM2014

331

BR og

SKM2015

372

ØLR.

Personer, som er skattepligtige efter reglerne om arbejds-

udleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, har i medfør af

kildeskattelovens § 1, stk. 5, mulighed for at vælge at blive

beskattet, som om den pågældende var omfattet af kildeskat-

telovens § 2, stk. 1, nr. 1. Disse tilfælde vil ikke kunne om-

fattes af forskerskatteordningen, idet der ikke vil være tale

om personligt arbejde i tjenesteforhold. Bestemmelsen giver

alene den arbejdsudlejede mulighed for at vælge den almin-

delige beskatningsform, som bl.a. medfører selvangivelses-

pligt og fradragsmuligheder, og som i visse tilfælde derfor

kan være mere fordelagtig end den særlige arbejdsudlejebe-

skatning.

Formålet med at anvende de samme kriterier ved bedøm-

melsen af ansættelsesforholdet i henhold til kildeskattelo-

vens § 48 E, som allerede kendes fra kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1, er at skabe større forudsigelighed og gennem-

sigtighed, så retssikkerheden for virksomheder og medarbej-

dere, som anvender ordningen, forbedres.

Til nr. 3

Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at en

forsker eller nøglemedarbejder, som ønsker at anvende for-

skerskatteordningen, ikke må have været skattepligtig til

Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen

hos den danske arbejdsgiver.

Ved vurderingen af, om en forsker har været skattepligtig

til Danmark inden for de seneste 10 år, kan ses bort fra be-

grænset skattepligt, der er indtrådt som følge af gæsteunder-

visning på danske universiteter m.v. Der kan endvidere ses

bort fra fuld skattepligt, som er indtrådt som følge af et op-

hold ved et dansk universitet m.v., såfremt opholdet udeluk-

kende er finansieret af midler hidrørende fra kilder i udlan-

det, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 5, jf. stk. 4 og stk. 3, nr.

I kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, foreslås det, at

henvisningen til § 48 E, stk. 5, ændres til § 48 E, stk. 5 og 6.

Det er en konsekvens af, at der med nærværende lovforslag

foreslås at indføre en undtagelse til reglen om, at en forsker

eller nøglemedarbejder, ikke må have været skattepligtig til

Danmark de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Det foreslås således i § 1, nr. 5, i lovforslaget at indsætte

et nyt stk. 6, således at der ved vurderingen af, om en fors-

ker eller en nøglemedarbejder har været skattepligtig til

Danmark, kan ses bort fra begrænset skattepligt, der er ind-

trådt som følge af modtagelse af vederlag, der er udbetalt på

baggrund af en ansættelsesperiode, som tidligere har dannet

grundlag for beskatning under forskerskatteordningen.

Til nr. 4

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er en af be-

tingelserne for at anvende forskerskatteordningen, at en nøg-

lemedarbejder inden for samme kalenderår i gennemsnit er

sikret et vederlag på mindst 65.100 kr. (2018-niveau) om

måneden i henhold til ansættelseskontrakten. I vederlaget

indgår også personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 1,

der i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til A-

indkomst, jf. § 48 F, stk. 1, herunder værdien af fri bil og fri

telefon, inklusiv datakommunikationsforbindelse, samt ar-

bejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v.

Vederlagskravet skal sikre, at det – foruden forskere – er

højtkvalificerede medarbejdere (nøglemedarbejdere), der

kan anvende ordningen.

Den nuværende ordning giver ikke mulighed for at dis-

pensere fra vederlagskravet. Hvis en medarbejder, som er

omfattet af ordningen, ikke kan opfylde vederlagskravet

som følge af en periode med nedsat eller ingen løn på grund

af barselsorlov, kan den pågældende medarbejder således ik-

ke fortsætte med at anvende forskerskatteordningen, jf.

SKM2017

LSR. Forbliver medarbejderen i Danmark i

perioden, vil vedkommende blive skattepligtig her til landet

efter de almindelige regler, hvilket betyder, at medarbejde-

ren vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på

forskerskatteordningen i 10 år efter, skattepligten eventuelt

er ophørt, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås, at vederlagskravet lempes, således at der ved

opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsor-

lov. Det betyder, at en medarbejder fortsat kan være omfat-

tet af forskerskatteordningen i en periode, hvor

vedkommende ikke opfylder vederlagskravet, når dette skyl-

des, at medarbejderen har orlov med nedsat eller ingen løn

som følge af barsel.

Formålet med forslaget er at skabe større fleksibilitet i

ordningen. Samtidig vil det ikke længere have betydning,

om en medarbejder afholder barselsorlov, eller om barsels-

perioden strækker sig over et eller flere indkomstår. Efter

barselsperioden kan medarbejderen fortsætte sit arbejde hos

den danske arbejdsgiver og derved anvende en resterende

periode under ordningen.

En periode, hvor der ses bort fra vederlagskravet, vil der-

med ikke medføre en tilsvarende forlængelse af ordningen,

som stadig maksimalt vil være syv år.

I tilfælde af, at medarbejderen i orlovsperioden modtager

barselsdagpenge eller lignende, skal sådant vederlag beskat-

tes efter de almindelige regler. Såfremt medarbejderen sene-

re ønsker at påbegynde et nyt ansættelsesforhold med en ny

dansk arbejdsgiver, eller hvis medarbejderens skattepligt op-

hører, og vedkommende senere ønsker at anvende en rester-

ende periode på ordningen, skal medarbejderen opfylde alle

betingelserne på ny. Ved at lade perioden under ordningen

fortsætte under barsel undgås, at medarbejderen ikke kan

opfylde kravet om, at vedkommende ikke må have været

skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, jf. kil-

deskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Det skyldes, at der i

medfør af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, ses bort fra med-

arbejderens skattepligt i perioder, hvor medarbejderen tidli-

gere har anvendt forskerskatteordningen.

Til nr. 5

Ifølge kildeskattelovens § 46, stk. 2, er beskatningstids-

punktet for A-indkomst som udgangspunkt udbetalingstids-

punktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der

ligger seks måneder efter, at indkomstmodtageren har er-

hvervet endelig ret til den pågældende indkomst, foretages

beskatningen dog på dette tidspunkt. A-indkomst, der kom-

mer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtje-

ningsperiode, beskattes som udgangspunkt i det indkomstår,

hvori udbetalingen finder sted, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 499 af 23. marts 2015 om kildeskat.

I forbindelse med anvendelse af forskerskatteordningen

opstår situationer, hvor en forsker eller nøglemedarbejder

først erhverver endelig ret til et vederlag efter ophør af en

ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning

under forskerskatteordningen. I disse tilfælde vil et sådant

efterfølgende vederlag ikke kunne beskattes efter den lem-

peligere forskerbeskatning, uanset at vederlaget kan henfø-

res til en periode, hvor forskeren eller nøglemedarbejderen

har været omfattet af forskerskatteordningen, jf. TfS

1996,822 TSS.

Hvis medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbej-

deren er blevet hjemmehørende i udlandet, på Færøerne el-

ler i Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

samtidig med at beskatning under ordningen er ophørt, og

medarbejderen forinden har erhvervet ret til f.eks. en bonus,

kan denne beskattes under ordningen, selv om den udbetales

senere, jf. SKM2011

414

BR.

Hvis retserhvervelsen til vederlaget først sker efter ophø-

ret af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for

beskatning under forskerskatteordningen, vil vederlaget bli-

ve beskattet efter de almindelige regler. Udbetaling af et ef-

terfølgende vederlag vil derfor medføre, at 10-årsperioden

efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, indtræder. For

personer, hvis skattepligt til Danmark ophører samtidig med

ansættelsesperioden, betyder det, at medarbejderen i en 10-

årsperiode er afskåret fra at anvende en eventuel resterende

periode på forskerskatteordningen.

Et efterfølgende vederlag kan bl.a. bestå af købe- og teg-

ningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, som ik-

ke er endeligt retserhvervet ved ansættelsens – og skatteplig-

tens – ophør, eller en bonus, der ikke er endeligt retserhver-

vet på dette tidspunkt. Det er ofte aktuelt i tilfælde, hvor

retserhvervelsen ikke kan finde sted, før virksomhedens års-

regnskab er godkendt på en generalforsamling, som kan af-

holdes mange måneder efter optjeningsåret, eller hvor en

forskningsbevilling ikke kan opgøres, før et længerevarende

forskningsprojekt er afsluttet.

Det foreslås, at personer, som tidligere har været omfattet

af kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, anses for at opfylde

betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden

for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1,

nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansæt-

telsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning efter

§ 48 F.

Det betyder, at efterfølgende vederlag, der er skattepligti-

ge efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som udbetales

på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet

grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, fort-

sat skal beskattes efter de almindelige regler, men at denne

beskatning ikke indgår ved vurderingen af, om medarbejde-

ren har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste

10 år, såfremt vedkommende senere ønsker at anvende en

resterende periode på ordningen. Det vil alene få betydning i

tilfælde, hvor medarbejderens skattepligtig til Danmark er

ophørt samtidig med ansættelsen. Ændringen vil dog sikre,

at en proces, som følger af generelle regler, ikke forhindrer,

at medarbejdere, der ikke har opbrugt maksimumperioden

på ordningen, vil kunne rekrutteres af andre danske virk-

somheder. På denne måde kan danske virksomheder forblive

attraktive arbejdspladser ved at kunne tilbyde en lempelig

og enkel beskatning til medarbejdere, der allerede har nyttig

erfaring fra dansk erhvervsliv.

Såfremt det ikke fremgår af indberetningen, at der er tale

om et vederlag, der kan henføres til en ansættelsesperiode

under forskerskatteordningen, vil det påhvile personen, som

på ny ønsker at blive omfattet af forskerskatteordningen, at

påvise, at vederlaget hidrører fra en ansættelsesperiode, som

tidligere har dannet grundlag for beskatning under ordnin-

gen.

Til § 2

Til nr. 1

Skattenedslagsordningen for seniorer finder anvendelse

for personer, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til

og med indkomståret 2016 fyldte 64 år. Ordningen er udlø-

bet med udgangen af 2016, og de sidste ordinære udbetalin-

ger efter ordningen (skattenedslag) skete i foråret 2018.

En borger havde efter § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 5 stk. 3, 4.

pkt., i lov om skattenedslag for seniorer tre måneder til at

gøre indsigelse over for ATP’s opgørelse af beskæftigelses-

graden. Beskæftigelsesgraden blev opgjort af ATP og dan-

nede grundlag for SKATs vurdering af, om en senior var be-

rettiget til skattenedslag efter lov om skattenedslag for se-

niorer. Loven giver ikke mulighed for dispensation fra indsi-

gelsesfristen, heller ikke i tilfælde hvor der f.eks. er fejl i ar-

bejdsgivers indberetning. ATP genoptog dog på ulovbestemt

grundlag afgørelsen om opgørelsen af en beskæftigelses-

grad, hvis der forelå særligt undskyldende omstændigheder

eller myndighedsfejl (f.eks. alvorlig sygdom, eller at ATP

ikke havde løftet bevisbyrden for, at brevet er kommet

frem).

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan der

ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der sker en ændring af

det privatretlige eller offentligretlige grundlag for skattean-

sættelsen. Da ATP’s opgørelse af beskæftigelsesgraden har

betydning for skatteansættelsen, vil en ændring af denne op-

gørelse fra ATP’s side medføre, at der er sket en ændring af

det offentligretlige grundlag for skatteansættelsen. Den skat-

temæssige genoptagelse kan derfor ske efter skatteforvalt-

ningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, gælder en 10

års forældelsesfrist. 10-års-fristen for tilbagebetaling af skat

beregnes tidligst fra det seneste tidspunkt for udbetaling af

overskydende skat for det pågældende indkomstår.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov

om skattenedslag for seniorer, hvorefter ATP efter anmod-

ning fra den person, afgørelsen vedrører, kan genoptage tid-

ligere afgørelser om opgørelse af beskæftigelsesgraden, dvs.

om kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis ATP har

modtaget anmodning herom senest den 31. marts 2019. Der

kan ske genoptagelse af beregnede beskæftigelsesgrader fra

og med indkomståret 2008, hvor ordningen blev indført.

Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der foreslås

tilsidesat, hvis ATP fra en berørt borger modtager anmod-

ning om genoptagelse senest den 31. marts 2019. Kravet om

fuldtidsbeskæftigelse og øvrige krav foreslås ikke ændret.

En skriftlig meddelelse fra ATP om opgørelse af beskæfti-

gelsesgraden, uanset at denne ikke er benævnt afgørelse, vil

også være at sidestille med en afgørelse om opgørelse af be-

skæftigelsesgraden, der kan genoptages efter forslaget. Det

betyder, at borgere, der ikke har gjort indsigelse over for en

meddelelse fra ATP om opgørelse af deres beskæftigelses-

grad, og derfor ikke har modtaget en egentlig afgørelse fra

ATP herom, også vil være omfattet af den foreslåede mulig-

hed for at kunne anmode om genoptagelse af ATP’s opgø-

relse af beskæftigelsesgraden. Der vil efter forslaget således

kunne anmodes om genoptagelse af ATP’s opgørelse af be-

skæftigelsesgraden, uanset om opgørelsen fremtræder som

en skriftlig meddelelse eller en afgørelse.

Anmodning om genoptagelse skal ske af den pågældende

borger eller dennes repræsentant, herunder efterlevende æg-

tefælle i uskiftet bo eller dødsbo. Det bemærkes, at det er en

forudsætning for udbetaling af skattenedslag til et afsluttet

dødsbo, at skifteretten har genoptaget dødsboet på arvinger-

nes begæring.

Hvis ATP’s genoptagelse af afgørelsen eller meddelelsen

om opgørelse af beskæftigelsesgraden medfører ændret be-

skæftigelsesgrad, der opfylder kravet om fuldtidsbeskæfti-

gelse, orienterer ATP Skatteforvaltningen herom. Skattefor-

valtningen initierer herefter nye årsopgørelser med skatte-

nedslag, hvis såvel kravet om fuldtidsbeskæftigelse og de

øvrige betingelser for at være berettiget til skattenedslag er

opfyldte.

Anmodningen om genoptagelse til ATP anses således

samtidig som en anmodning til Skatteforvaltningen om gen-

optagelse af skatteansættelsen for de relevante indkomstår

(de to indkomstår, hvor borgerne fyldte henholdsvis 64 og

65 år, jf. lovens § 11). Det svarer til den hidtidige admini-

stration af ordningen, hvor ATP opgjorde beskæftigelsesgra-

den til brug for beregningerne i SKATs systemer, og SKAT

herefter beregnede og udbetalte skattenedslaget.

Hvis personer, der fyldte 62 år i indkomståret 2008, efter

genoptagelsen opfylder betingelserne for skattenedslag i

2008, 2009 og 2010, vil de, som efter den hidtidige admini-

stration af ordningen, som den tidligste personårgang skulle

have beregnet skattenedslag af indkomsten i forbindelse

med årsopgørelsen for 2010 og 2011.

Det foreslås, at genoptagelsesmuligheden tidsbegrænses,

således at anmodning om genoptagelse skal være modtaget

af ATP senest den 31. marts 2019. Herved gives berørte bor-

gere en tidsbegrænset periode til at anmode om genoptagel-

se. Tidsbegrænsningen i form af den foreslåede seneste frist

for anmodning den 31. marts 2019 er absolut og uden dis-

pensationsmulighed, idet der dog ikke tilsigtes ændring af

muligheden for genoptagelse på ulovbestemt grundlag, jf.

ATPs hidtidige praksis herom. Tidsbegrænsningen er fore-

slået af hensyn til at give berørte borgere rimelig tid til at

anmode om genoptagelse og samtidig begrænse de admini-

strative omkostninger til ATP’s sagsbehandling og vedlige-

holdelse af it-systemer, som ellers skulle lukkes.

Det bemærkes i den forbindelse, at annonceringen om de

ændrede regler varetages af ATP. Det betyder, at ATP vil

skulle informere offentligt om de ændrede regler således, at

de berørte borgere selv kan vurdere, om de ønsker at anmo-

de om genoptagelse af en afgørelse eller en meddelelse om

skattenedslag. Det er med lovforslaget forudsat, at ATP an-

noncerer via f.eks. www.borger.dk, Ældre Sagen og relevan-

te sociale medier, mens der ikke planlægges annonceret i

dagspressen ud fra et hensyn til at begrænse de samlede ad-

ministrative omkostninger til ordningen.

Den foreslåede mulighed for genoptagelse af tidligere af-

gørelser og meddelelser omfatter genoptagelse efter anmod-

ning fra en borger, mens det ikke foreslås, at ATP af egen

drift skal genoptage tidligere afgørelser og meddelelser. Det

bemærkes i den forbindelse, at ATP ej heller af egen drift

skal foretage maskinel eller manuel udsøgning af relevante

personer eller på anden måde af egen drift skal genoptage

sager vedrørende personer, som tidligere har klaget til anke-

nævnet over en afgørelse om skattenedslag. Baggrunden

herfor er hensynet til at begrænse de samlede administrative

omkostninger til sagsbehandling i ATP. Det bemærkes i

denne forbindelse, at ATP’s hidtidige praksis om afvisning

af indsigelser modtaget efter udløbet af den nuværende 3-

måneders-frist, jf. lovens § 5, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 4.

pkt., er i fuld overensstemmelse med loven, hvorfor der ikke

er tale om at rette op på en uretmæssig administration, som

efter omstændighederne kunnet have fordret genoptagelse af

egen drift.

Hvis en borger ønsker sin sag om opgørelse af beskæfti-

gelsesgrad genoptaget, påhviler det borgeren at opfylde lo-

vens dokumentationskrav, og det vil således fortsat være

den konkrete situation, der er afgørende for, hvordan en bor-

ger over for ATP kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse.

Det kan f.eks. være ved lønsedler, ansættelseskontrakt, ar-

bejdsgiverudtalelse m.v. Der er med lovforslaget ikke tilsig-

tet ændringer for så vidt angår dokumentationskravet. Da

dokumentationskravet vil være uændret, må det forventes, at

der vil være borgere, der ikke kan dokumentere fuldtidsbe-

skæftigelse f.eks. på grund af mistet dokumentation. Dette

vil som udgangspunkt afskære den pågældende fra at modta-

ge en afgørelse om ændret beskæftigelsesgrad. Det bemær-

kes dog, at ATP - som konsekvens af lovforslagets tidsbe-

grænsede ophævelse af indsigelsesfristen – som udgangs-

punkt vil acceptere dokumentation i form af rettelser fra ar-

bejdsgiver, uanset om disse er foretaget efter lovens oprin-

delige indsigelsesfrister.

Hvis genoptagelsen medfører ret til skattenedslag, mistes

kravet ikke på grund af forældelse. Krav på skattenedslag

forældes som udgangspunkt efter den almindelige 10-års

forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Da

10-års-fristen for tilbagebetaling af skat, jf. skatteforvalt-

ningslovens § 34 a, stk. 4, beregnes tidligst fra det seneste

tidspunkt for udbetaling af overskydende skat for det pågæl-

dende indkomstår, vil der for de ældste kravs vedkommende

(indkomståret 2010) først indtræde forældelse i foråret 2021.

Da anmodningen til ATP anses som en anmodning til Skat-

teforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen, afbry-

des forældelsen ved indgivelse af anmodning til ATP om

genoptagelse, dvs. senest den 31. marts 2019, som er den

foreslåede frist for at anmode ATP om genoptagelse. Det er

derfor ikke fundet nødvendigt at fastsætte særlige regler om

suspension af forældelsesreglerne.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.

Til nr. 2

Efter § 15 i lov om skattenedslag for seniorer kan ATP’s

afgørelser om indsigelser efter lovens § 5, stk. 2 eller 3, på-

klages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger efter den

dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Det foreslås som konsekvens af indførelsen af en ny tids-

begrænset genoptagelsesadgang, jf. lovforslagets § 2, nr. 1,

at også ATP’s afgørelser efter den foreslåede § 5, stk. 4, kan

påklages til Ankenævnet for ATP m.m.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.

Til § 3

Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til en godtgørelsesordning

med § 16.11.24 på finansloven for 2018, efter hvilken nule-

vende patienter med skader forårsaget af lægemidlet thalido-

mid kan ansøge om kulancemæssig godtgørelse for svie og

smerte.

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 110 til § 16.11.24 på

finansloven for 2018, hvilke kriterier der skal være opfyldt,

for at en person kan blive berettiget til udbetaling af godtgø-

relse. Det fremgår således af tekstanmærkningen, at ansøge-

ren skal være nulevende på udbetalingstidspunktet og lide af

skade som følge af brugen af thalidomid, og at skaden skal

være diagnosticeret og forårsaget af thalidomid. Efter tekst-

anmærkningen er sundhedsministeren bemyndiget til at fast-

sætte nærmere regler for godtgørelsesordningen, herunder i

forhold til kriterierne for udbetaling af godtgørelse samt

tidsfrist for ansøgninger.

Godtgørelse fra den danske stat til thalidomidofre er skat-

tepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens §

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, §

7, nr. 31, hvorefter godtgørelse fra den danske stat til thali-

domidofre ikke skal medregnes til den skattepligtige ind-

komst. Herved sikres det, at godtgørelser udbetalt efter den

ovennævnte godtgørelsesordning til nulevende patienter

med skader forårsaget af thalidomid bliver skattefrie som

forudsat.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.3.

Det foreslås endvidere af lovtekniske årsager at indsætte

en bestemmelse i ligningsloven, § 7, nr. 32, hvorefter udbe-

talinger omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort ikke

skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Bestemmel-

sen er identisk med bestemmelsen oprindeligt indsat i lig-

ningslovens § 7, nr. 31, ved § 7, nr. 1, i lov om forsøg med

et socialt frikort, hvis ikrafttrædelse fastsættes af børne- og

socialministeren. Indsættelsen af skattefritagelsesbestem-

melsen fra lov om forsøg med et socialt frikort i ligningslo-

vens § 7, nr. 32 og den samtidigt hermed foreslåede ophæ-

velse af den identiske skattefritagelsesbestemmelse indsat i

ligningslovens § 7, nr. 31 ved lov om forsøg med et socialt

frikort, jf. lovforslagets § 4, sker af hensyn til at sikre den

fortløbende nummerering i ligningslovens § 7, da lov om

forsøg med et socialt frikort ikke er trådt i kraft på tidspunk-

tet for fremsættelsen af nærværende lovforslag.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at ophæve § 7 samt overskriften til § 7 i lov

om forsøg med et socialt frikort. Der er tale om en konse-

kvensændring som følge af den samtidigt hermed foreslåede

indsættelse af indholdet af § 7 i lov om forsøg med et socialt

frikort (skattefritagelse for udbetalinger omfattet af lov om

forsøg med et socialt frikort) i ligningslovens § 7, nr. 32, jf.

lovforslagets § 3. Der sker med forslaget ingen materielle

ændringer, idet der alene er tale om en lovteknisk ændring

af hensyn til at sikre den fortløbende nummerering i lig-

ningslovens § 7.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3,

hvor skattefritagelsen for udbetalinger omfattet af lov om

forsøg med et socialt frikort foreslås indsat i ligningslovens

§ 7, nr. 32.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2019, jf. dog stk. 2 og 3. Ikrafttrædelsestidspunktet er i over-

ensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lov-

givning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft

enten den 1. januar eller 1. juli.

For så vidt angår indførelse af skattefrihed for godtgørelse

til thalidomidofre indebærer dette, at godtgørelsesbeløb, der

retserhverves og udbetales fra og med den 1. januar 2019,

vil være omfattet af skattefriheden.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 2, der indfører tidsbegræn-

set genoptagelsesmulighed efter anmodning fra borgeren,

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Derved kan borgere, der ønsker at anmode om genoptagelse,

hurtigst muligt få mulighed herfor og annonceringen om

genoptagelsesmuligheden hurtigst muligt sættes i gang.

Det foreslås i

stk. 3,

at børne- og socialministeren fastsæt-

ter tidspunktet for ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr.

32, som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1. Herved muliggøres

samtidig ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr. 32 om

skattefritagelse af udbetalinger omfattet af lov om forsøg

med et socialt frikort og lov om forsøg med et socialt frikort.

Det foreslås i

stk. 4,

at ændringerne af forskerskatteord-

ningen (§ 1, nr. 2-5) får virkning fra og med indkomståret

2019.

Fra og med indkomståret 2019 og senere indkomstår vil

samtidighedskravet blive ophævet med den virkning, at

virksomhedens etableringsform ikke vil have betydning for,

om en medarbejder kan blive omfattet af ordningen. Hertil

kommer, at vurderingen af, om der består et ansættelsesfor-

hold med den danske arbejdsgiver, skal foretages efter

samme kriterier, som anvendes i kildeskattelovens § 2, stk.

1, nr. 1. Ansættelsesforhold, der er påbegyndt før indkomst-

året 2019, bedømmes efter de hidtil gældende regler.

Loven har virkning for perioder med barsel fra og med

indkomståret 2019 og senere indkomstår. Ved barselsperio-

der, der løber fra indkomståret 2018 til indkomståret 2019,

skal vederlagskravet opfyldes i 2018, mens der fra og med

indkomståret 2019 kan ses bort fra manglende opfyldelse af

kravet som følge af barsel.

Efterfølgende vederlag, som medarbejderen har retser-

hvervet fra og med indkomståret 2019 og senere indkomst-

år, vil ikke indgå ved vurderingen af, om en medarbejder har

været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi

de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland

og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for

Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117

af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 5 i

lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 5 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst gives fradrag efter skattelovgivningens almin-

delige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for

følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges

familiemæssige og personlige forhold:

1)-3) - - -

4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslo-

vens § 8 A.

48 E.

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1

eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndel-

se af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er

omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskatte-

lovens § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3, fondsbeskat-

ningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan

vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43,

stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Det er en betingelse for anvendelsen af stk.

1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10

år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter

§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller stk. 2, jf. dog stk.

2) - - -

3) Vederlaget i penge i henhold til ansættelseskon-

trakten som et gennemsnit inden for samme kalen-

derår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 (2010-

niveau) om måneden, hvilket reguleres efter person-

skattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.

Stk. 4-6.

- - -

§ 5 B, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser i det

omfang, de er fradragsberettigede efter ligningslo-

vens §§ 8 A eller 12, stk. 2-4.«

§ 48 E, stk. 1,

ændres »i forbindelse med på-

begyndelse af ansættelsesforhold« til: »af veder-

lag for personligt arbejde i tjenesteforhold«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 1,

ændres »jf. dog stk. 5« til:

»jf. dog stk. 5 og 6«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra pe-

rioder med barselsorlov.«

§ 48 E

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Personer, som tidligere har været omfat-

tet af §§ 48 E og 48 F, anses for at opfylde betin-

gelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende in-

den for de seneste 10 år har været skattepligtige

efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt

på baggrund af en ansættelsesperiode, som har

dannet grundlag for beskatning efter § 48 F.«

Stk. 6 bliver herefter til stk. 7.

§2

I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag

for seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af

19. december 2008 og § 7 i lov nr. 521 af 12. juni

2009, foretages følgende ændringer:

§ 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og

fører et register over de personer, der opfylder ind-

komstgrænsen i § 2, jf. § 14 A, samt er omfattet af §

4. Registret kan indeholde oplysninger om:

1) ATP-bidrag indbetalt af arbejdsgiveren, jf. § 2 i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller

kommunen, hvor ATP-bidraget hidrører fra indbeta-

linger efter § 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejds-

markedets Tillægspension.

2) Data fra Feriekontos register over indbetalte fe-

riepenge for fratrådte funktionærer.

3) Øvrige oplysninger fra andre offentlige registre,

som indeholder data, der er nødvendige for at opgø-

re, om arbejdstidskravet er opfyldt i de situationer,

hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende, jf.

§ 4, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender

årligt en meddelelse til alle registrerede, jf. stk. 1,

om den enkelte registrerede anses for fuldtidsbe-

skæftiget i det forudgående indkomstår. Den regi-

strerede kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarke-

dets Tillægspension inden for 3 måneder efter mod-

tagelsen af meddelelsen.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension sender

efter indkomstårets udløb meddelelse til told- og

skatteforvaltningen om afgørelsen efter § 4, stk. 3.

Meddelelsen sendes så betids, at afgørelsen kan ind-

gå i årsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen,

jf. § 10. Samtidig hermed sender Arbejdsmarkedets

Tillægspension afgørelsen efter § 4, stk. 3, til den

person, afgørelsen vedrører. Den pågældende person

kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension inden for 3 måneder efter modtagelsen

af afgørelsen om, hvorvidt kravet om fuldtidsbe-

skæftigelse i perioden anses for opfyldt.

§ 5

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i stk.

3, 4. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension

efter anmodning fra den person, afgørelsen vedrø-

rer, genoptage afgørelsen om, hvorvidt kravet om

fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis anmodning

herom er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension senest den 31. marts 2019«.

§ 15.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har

taget stilling til indsigelser efter § 5, stk. 2, eller § 5,

stk. 3, kan Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgø-

relse påklages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4

uger efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

§ 15

ændres »§ 5, stk. 2, eller § 5, stk. 3« til:

»§ 5, stk. 2-4«.

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162

af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr.

685 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 551 af 29. maj

2018, § 7 i lov nr. 689 af 8. juni 2018 og senest

ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, fore-

tages følgende ændring:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ik-

ke:

1)-30) - - -

§ 7

indsættes som

nr. 31

32:

»31) Godtgørelse fra den danske stat til nule-

vende thalidomidofre, der er diagnosticeret med

skade forårsaget af lægemidlet thalidomid.

32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med

et socialt frikort.«

§4

I lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med et

socialt frikort foretages følgende ændring:

Overskriften

før § 7 ophæves.

§ 7

ophæves.