BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt

Til:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dokumenttype

Midtvejsevaluering

Dato

februar 2019

FLERE SKAL MED

MIDTVEJSEVALUERING

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

Midtvejsevalueringens fokus

Midtvejsevalueringens metode

Midtvejsevalueringens indhold

SAMMENFATNING

Kommunerne har skabt en række positive resultater

med ’Flere skal med’

Potentialer for at styrke arbejdet med indsatsmodellen

Implementeringsgreb

OVERORDNET STATUS FOR INDSATSEN

Analyse af indsatsgruppen

Status for målene om en øget

arbejdsmarkedstilknytning

Status på brug af ordinære timer

Brug af virksomhedsrettet indsats og sammenhæng til

ordinære timer

INDSATSMODELLEN ’FLERE SKAL MED’

Kerneelement 1: Borgerens eget jobmål skal sætte

retning

Kerneelement 2: Borger får en personlig jobformidler

med kendskab til arbejdsmarkedet

Kerneelement 3: Borger finder et individuelt jobmatch

med kolleger og arbejdsopgaver, ”der kan vokse”

Kerneelement 4: Borger og virksomhed indgår klar

aftale om timer, opgaver, opfølgning og ordinære timer

Kerneelement 5: Borger støttes gennem en

ressourcefokuseret tilgang

Kerneelement 6: Borger får løbende opfølgning med

fokus på fastholdelse og progression mod ordinære

timer

IMPLEMENTERING AF INDSATSEN

Fagpersonernes rammer (især sagsstammen) opleves

som afgørende for at skabe resultater og en målrettet

indsats

Rammerne for koordinering og en tæt kontakt med

borgerne er styrket

Erfaringer med implementeringsgreb

BILAG 1: METODE

BILAG

Bilag 1

–

Metode

Bilag 2

–

Opdeling af kommuner

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

INDLEDNING

Mere end 27.000 borgere i Danmark havde i 2017 været i kontanthjælpssystemet i fem år eller

længere. En del af dem havde ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. På den baggrund afsatte

satspuljepartierne i perioden 2017-2019 262,5 mio. kr.

til at gennemføre initiativet ’Flere skal

med’. I alt deltager 88 kommuner i projektet, som løber fra august 2017 til august 2019.

Formålet

med ’Flere skal med’ er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår

fuld

eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Målgruppen er alle aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere med mere end fem års sammenhængende forløb på kontant-

hjælp.

I ’Flere skal med’ skal alle i målgruppen vurderes og visiteres til den relevante indsats. Der er visi-

teret til tre grupper:



Gruppe 1: Indsatsgruppen.

Gruppe 1 skal mødes med en indsats, som effektivt guider

og motiverer i retning af flest mulige timers ordinær beskæftigelse.

Gruppe 2: Rehabilitering.

I gruppe 2 arbejdes der i et rehabiliteringsspor med etablering

af rehabiliteringsplan og forelæggelse for rehabiliteringsteam og efterfølgende indstilling til

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.

Gruppe 3: Borgere, som ikke kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats grun-

det meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer.

For gruppe 3 skal

kommunen, hvis det er relevant, sende en underretning til socialforvaltningen eller andre

forvaltninger, så det sikres, at der er opmærksomhed på borgeren.



For gruppe 1

–

indsatsgruppen

–

skal der i projektet arbejdes med en indsatsmodel med seks ker-

neelementer, som gradvist styrker grundlaget for og udvikler borgerens arbejdsmarkedstilknyt-

ning. Kommunernes visitation og den efterfølgende indsatsmodel er illustreret i figuren nedenfor.

Figur 1: Overblik over de seks kerneelementer i indsatsmodellen for

’Flere

skal med’

Indsatsgruppen skal møde en indsats, der har fokus på, at:



Hjælpe flest mulige i målgruppen med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i form af en

virksomhedsplacering og ordinære timer

At der arbejdes ressourcefokuseret og skabes progression i ordinære timer

At der opnås minimum 30 ordinære timer ugentligt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Der arbejdes i kommunerne henimod et konkret succeskriterie om, at 40 pct. af målgruppen er i

en virksomhedsrettet indsats eller ordinære timer.

’Flere skal med’ evalueres af Rambøll Management Consulting

(Rambøll) og Mploy i samarbejde

med Lars Skipper fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Den samlede evaluering består af

tre delevalueringer: En nulpunktsanalyse afsluttet i april 2018, nærværende midtvejsevaluering

samt en efterfølgende slutevaluering, som forventes færdig i 2019.

Midtvejsevalueringens fokus

Denne evaluering samler op på hele indsatsen under ’Flere skal med’. Dvs. den samlede indsats

for alle tre visitationsgrupper. Evalueringen har dog særligt fokus på den indsatsmodel, der har

mødt gruppe 1, hvilken består af seks kerneelementer.

Formålet med midtvejsevalueringen er således at evaluere kommunernes fremdrift og erfaringer

med arbejdet med indsatsmodellen midtvejs i projektperioden samt at sammenholde denne midt-

vejsstatus med udgangspunktet for implementeringen afdækket i nulpunktsanalysen. Samtidig

skal midtvejsevalueringen fungere som input til det løbende arbejde med implementeringen af

initiativet, som skal pågå i den sidste del af projektperioden. Midtvejsevalueringen peger på områ-

der, hvor kommunerne med fordel kan fokusere deres indsats i resten af projektperioden med

henblik på at styrke arbejdet med indsatsmodellen, og der opstilles læringspunkter fra succesfulde

kommuner, som kan fungere som inspiration og pejlemærker for de øvrige kommuner.

I kapitlerne analyseres forskellige dele af det arbejde med indsatsmodellen, der foregår i og om-

kring indsatsen for at få en forståelse af de vigtigste resultater og erfaringer fra samarbejdet med

borgere, virksomheder og internt i kommunerne.

Midtvejsevalueringens metode

Midtvejsevalueringen bygger på en kombination af registerdata, monitoreringsdata fra projektet,

spørgeskemadata fra medarbejdere og ledere samt casebesøg og borgercases fra udvalgte jobcen-

tre. I forbindelse med casebesøg og survey er der foretaget et udtræk af diverse registerdata med

status i marts 2018 samt i DREAM til og med marts 2018. Dette for at sikre tidssammenfald med

surveydata og casebesøg.

For at skabe et mere opdateret billede af projektets status i forbindelse med færdiggørelsen af

midtvejsevalueringen er de ovennævnte data fra evaluator om midtvejsstatus for Flere skal med i

dele af rapporten suppleret med opgørelser fra projektets statusrapporter for januar2019, der

indeholder data til og med udgangen af december 2018.

Evalueringens metoder er nærmere beskrevet i metodebilaget.

Midtvejsevalueringens indhold

Nærværende midtvejsevaluering følger overordnet set indsatsmodellens struktur. Rapporten star-

ter derfor med en overordnet gennemgang af målgruppe, visitation og status for projektets forelø-

bige resultater. Herefter følger et kapitel, som redegør for projektets implementering og fidelitet

med en række tematiske afsnit, som behandler de enkelte kerneelementer i indsatsmodellen og

supplerer de kvantitative data om implementering med kvalitative data fra kommune- og borger-

cases. Til sidst følger et kapitel, som opsamler

en foreløbig status på ’Flere

skal med’-projektet

som implementeringsprojekt. Dvs. de mere generelle erfaringer i forhold til implementering af en

fastlagt indsatsmodel i jobcentrene.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

På tidspunktet for midtvejsevalueringen er visitationen af projektets deltagere afsluttet. Størstede-

len af projektets målgruppe er visiteret til indsatsgruppen (55 pct.), mens 34 pct. er i rehabilite-

ringsgruppen og 11 pct. i gruppen med alvorlige helbredsmæssige eller sociale udfordringer. I alt

er ca. 24.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret til projektet i de 88 deltagende kommuner.

Midtvejsevalueringen samler op på den samlede indsats under ’Flere skal med’, men har særligt

fokus på indsatsgruppen.

Evalueringens hovedresultater er sammenfattet i de følgende afsnit.

Kommunerne har skabt en række positive resultater med ’Flere

skal med’

’Flere skal med’ har skabt bevægelse i en gruppe, der forud for indsatsen havde en meget stabil

tilknytning til kontanthjælpssystemet. Ved udgangen af december måned 2018 var status således

(tal fra projektets

seneste statusrapport):



For gruppe 1: Der er ca. 13.000 borgere i indsatsgruppen. 11 pct. af indsatsgruppen er i

ordinære timer, og ca. 23 pct. er i virksomhedspraktik eller løntilskud.

For gruppe 2: Der er ca. 8.000 borgere i gruppe 2, som skal have deres sag behandlet i

rehabiliteringsteamet. 70 pct. af rehabiliteringsgruppen har fået behandlet deres sag i re-

habiliteringsteamet og fået tilkendt ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob.

For gruppe 3: Der er ca. 2.500 borgere i gruppe 3 med alvorlige sociale eller helbreds-

mæssige problemer, svarende til 11 pct. af hele målgruppen.



For indsatsgruppen har de overordnede succeskriterier været, at indsatsen skal lede til, at flere i

målgruppen får en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats og ordi-

nære timer. Det er derfor et væsentligt resultat ved midtvejsstatus, at kommunerne samlet set

har

øget omfanget af ordinære timer i målgruppen

betydeligt. Der har været en løbende stig-

ning i anvendelsen af ordinære timer siden projektets start.

På baggrund af data fra evaluator opgjort pr. marts 2018, som giver en

midtvejs status

i projek-

tet, ligger en stor del af kommunerne allerede højere i forhold til, hvor stor en andel af kommu-

nernes borgere, der har ordinære timer end deres historiske udgangspunkt (andelen af borgere

med ordinære timer set over en 2-årig periode). Dvs. at der i mange kommuner er nået samme

eller bedre resultater på 9 måneder ift., hvad der tidligere blev opnået på 2 år.

Potentialer for at styrke arbejdet med indsatsmodellen

Kommunerne oplever et væsentligt bedre udgangspunkt for arbejdet med alle seks kerneelemen-

ter på tidspunktet for midtvejsevalueringen sammenlignet med ved projektopstarten. Den højere

fidelitet på kerneelementerne afspejler sig også i bedre resultater, jf. ovenfor.

På tværs af indsatsmodellens kerneelementer har evaluator identificeret fire temaer;

Jobformidlerens rolle, Volume og kvalitet i CV´er, Individuelt jobmatch

samt

Aftaler med progres-

sion.

I hvert afsnit er der særligt fokus på potentiale for forbedring i kommunernes arbejde i den

resterende projektperiode. Hovedresultater og evaluators anbefalinger inden for de 4 temaer er

sammenfattet i de følgende afsnit.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

2.2.1 Jobformidlerens rolle

Kommunerne har med deres deltagelse i indsatsen modtaget ekstra midler.

Intentionen

med de

ekstra midler er, at kommunerne tilbyder borgerne i målgruppen en mere håndholdt indsats med

en primær kontaktperson, der er fleksibel og tilgængelig for borgeren og som ”går på to ben” ved

kobling af borger- og virksomhedsrettet fokus. Det betyder at der med indsatsmodellen er tid til,

at jobformidleren skal opbygge en kontinuerlig og tillidsbaseret relation til borgeren, hvor målet er

at sikre et individuelt match mellem borger og en virksomhed.

Funktionen som personlig jobformidler varetages af en medarbejder, der går på to ben. Dvs. at

jobformidleren på den ene side skal opbygge relationen til borger og på den anden side skal have

viden om det lokale arbejdsmarked, adgang til et veludbygget virksomhedsnetværk og sikre virk-

somhedsfokus i indsatsen fra start og bygge bro til virksomhederne.

Resultaterne

fra midtvejsevalueringen viser, at de personlige jobformidleres sagsstamme er på

gennemsnitligt 47 sager. Det er ca. 10 pct. lavere end i nulpunktsmålingen, hvor den ansvarlige

sagsbehandler vurderede, at der gennemsnitlig var 52 sager i sagsstammen.

Samtidig viser resultaterne, at jobformidlerne i høj grad oplever, at de lykkes med at opbygge en

tillidsfuld relation til borgerne. Siden projektets start er der eksempelvis sket et markant løft i le-

dere og medarbejderes vurdering af, hvorvidt borgerne oplever en kontinuitet i den personlige

jobformidlers relation til borgeren, jf. jf. Figur 2.

Figur 2: I hvilken grad vurderer du, at borgere i din sagsstamme vil opleve kontinuerligt at have dig som

jobformidler?

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=49).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalyse og

midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gen-

nemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Sammenholdes faldet i sagsstammestørrelse med den positive udvikling i kommunernes arbejde

med indsatsens kerneelementer, tegner der sig et billede af, at et lavere antal sager i sagsstam-

men potentielt giver mulighed for en tæt relationsopbygning og for at arbejde med etablering og

vedligeholdelse af det gode match. Det er ligeledes en sammenhæng som fremhæves af kommu-

nerne ifbm. casebesøg, og noget, som undersøges nærmere i forbindelse med slutevalueringen.

Fra borgernes synspunkt, opbygges tilliden til fagpersonerne, når fagpersoner har mulighed for at

handle hurtigt på deres henvendelser, fordi borgerne oplever at der sker fremdrift i deres forløb,

og at fagpersonerne er der for dem.

Evalueringen viser i den forbindelse en markant fremgang siden projektets start i jobformidlernes

oplevelse af at kunne være tilgængelige for deres borgere. 32 ud af 50 kommuner oplever i dag,

at deres borgere i meget høj grad har let ved at komme i kontakt med deres jobformidler. I nul-

punktsanalysen var blot seks kommuner ud af 80 af den opfattelse, jf. figuren herunder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Figur 3: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borgere har let ved komme i kon-

takt med fagpersonerne

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Borgerne oplever også, at jobformidlerne er tilgængelige. I de cases, hvor borgere har succes i

forhold til at opnå praktik eller ordinære timer, har fagpersoner haft mulighed for at reagere hur-

tigt på borgernes motivation for at komme ud i virksomhedsrettet forløb. Eksempelvis når fagper-

soner i umiddelbar forlængelse af en borgers henvendelse, hjælper med at identificere og kontakte

mulige virksomheder inden for en branche som borger finder interessant. Et andet eksempel er, at

fagpersonen hjælper borger med at udarbejde

et CV, der kan bruges som ’salgsmateriale’ i kon-

takten til virksomheder.

Det fremgår dog samtidig af resultaterne fra midtvejsevalueringen, at jobformidlernes oplevelse af

at have adgang til et veludbygget virksomhedsnetværk er svækket siden nulpunktsanalysen.

50 ud af 80 kommuner vurderede ved nulpunktsanalysen, at de personlige jobformidlere oplevede

i meget høj eller i høj grad at have et veludbygget netværk af virksomheder. I midtvejsevaluerin-

gen vurderer blot 23 ud af 50 kommuner, at dette gør sig gældende (uddybes afsnit 4.3.3 side

29).

Med andre ord mangler jobformidlerne i en stor del af kommunerne ”det ene ben”.

Potentialet

for kommunerne i forhold til at styrke jobformidlerens rolle findes derfor i at skabe

rammer for at styrke jobformidlernes arbejdsmarkedskendskab, netværk og brugen af værktøjer

som understøtter den virksomhedsrettede indsats. På den måde understøttes begge dele af job-

formidlerens rolle.

Evaluator

anbefaler,

at jobformidlerne støttes i opbygningen af viden om det lokale arbejdsmarked

og et virksomhedsnetværk ved fx, at:



Stille rammer til rådighed, hvor jobformidlere uden stor erfaring med det virksomhedsret-

tede arbejde kan samarbejde med en mere erfaren virksomhedskonsulent. Fokus for sam-

arbejdet kan være på støtte til det konkrete match mellem borger og virksomhed, hvor

virksomhedskonsulenten kan tilføre viden om virksomheder og lokale jobmuligheder. Spar-

ring på dialogen med virksomheder, herunder hvad der er vigtigt at forventningsafstemme

om ude hos virksomhederne, og hvordan muligheden for ordinære timer kan sættes i spil

så tidligt som muligt.

Der dedikeres tid i jobformidlernes ugentlige arbejdskalendere til at besøge virksomheder

og foretage andre opsøgende virksomhedsaktiviteter. Dermed kompetenceudvikles job-

formidleren i arbejdsmarkedskendskab gennem

”learning

by doing”.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren



Der skal sættes endnu mere fokus på brugen af CV til både at understøtte samtalerne med

borgeren og til at understøtte den virksomhedsrettede indsats, hvilket uddybedes neden-

for.

Sætte fokus på, hvordan samtaleafviklingen med borgerne kan foregå fleksibelt og samti-

dig effektivt så der prioriteres tid til virksomhedskontakten/ sikre virksomhedsfokus. Det

kan handle om at sætte struktur for, hvilke samtaleformer der arbejdes med, og hvordan

der kan arbejdes effektivt med forberedelse, afvikling og efterbehandling i hver af disse

samtalesituationer.



2.2.2 Volumen og kvalitet i jobmål og CV

Intentionen

med at arbejde med CV og jobmål er at sikre, at indsatsen tager udgangspunkt i bor-

gerens egne ressourcer og jobmål som afsæt til at sikre det rette match med en virksomhed.

CV’et

’Min

plan’ kan desuden bidrage til, at dialogen med borgeren fokuserer på de joborienterede

ressourcer, som borgeren har frem for barrierer for job eller manglende kompetencer.

Resultaterne

fra midtvejsevalueringen viser for det første, at der er sket en forbedring i, hvor

mange kommuner der udarbejder CV’er, jobmål og jobplan med borgerne i indsatsen.

I 32 kommuner (40 pct.) angiver fagpersonerne, at flere end 60 pct. af borgerne har et CV. I nul-

punktsmålingen gav blot tre kommuner denne vurdering.

Kommunerne arbejder samtidig i højere grad med konkrete jobmål i indsatsen i forhold til ved

projektets start. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at 29 kommuner i midtvejsevaluerin-

gen vurderer, at mellem 60 og 100 pct. af borgerne har formuleret konkrete jobmål i indsatsen. I

nulpunktsanalysen vurderede blot to kommuner selvsamme.

I midtvejsevalueringen peges der ligeledes på,

at kommunerne generelt oplever, at CV’et er et

godt værktøj til at sætte fokus på ressourcer og kompetencer, når det anvendes. Borgeren

”vok-

ser”

af de samtaler, der udspringer af dialogen om CV’et,

og på den måde er det et godt værktøj

til at fastholde ressourcefokus. CV’er skal dermed i høj grad anskues som et arbejdsredskab i sam-

talen.

På trods af at anvendelsen af CV er steget i kommunerne, viser midtvejsevalueringen, at der fort-

sat er 25 kommuner (30 pct. af kommunerne), hvor mindre end 40 pct. af borgerne i indsatsen

har et CV, jf. figuren herunder.

Figur 4:

Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, hvor stor en andel af borgerne i ’Flere skal med’

der har et CV

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=83). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Fra de kvalitative data kan der identificeres to udfordringer, der ved midtvejsevalueringen står i

vejen for at hæve anvendelsen af CV for borgere i målgruppen:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

For det første

giver en stor del af fagpersonerne i de casekommuner, som er besøgt i forbindelse

med midtvejsevalueringen udtryk for, at det er udfordrende at udarbejde et meningsfuldt CV for

borgere med meget få erfaringer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Der kan derfor

være en risiko for, at udarbejdelse og anvendelse

af CV’et først

sker, når borgeren vurderes at

være klar til en virksomhedsplacering.

For det andet

arbejder casekommunerne

ikke videre systematisk med, hvad CV’erne skal indehol-

de og udgøres af. Det er i høj grad den enkelte fagpersons værktøjskasse, der afgør, hvordan

CV’et kommer til at se ud, og hvad det indeholder.

Dermed er grundlaget for den fælles dialog om

CV’er og sparring

ikke så stærkt, som det kunne være.

Potentialet

for kommunerne ligger derfor i at øge anvendelsen af CV og konkrete jobmål og øge

systematikken i og dialogen om anvendelsen, så der kan sættes målrettet fokus på den værdi,

CV’et kan skabe for fastlæggelse af mål og jobplan.

Evaluator

anbefaler,

at kommunerne udnytter dette potentiale ved fx, at:



Udarbejde lokale retningslinjer for indholdet i CV’erne, så der

sikres et minimumsniveau

for indhold og kvalitet

i CV’erne. Retningslinjerne kan samtidig suppleres med

ledelsesop-

følgning på kvaliteten og konkret

sparring på færdige CV’er

for at understøtte dialogen

med den enkelte medarbejder og på tværs om værdien af CV’et.

Sikre at der skabes rum til dialog mellem fagpersonerne om værdien af og anvendelses-

mulighederne for CV og konkrete jobmål. Det kan bl.a. gøres med baggrund i konkrete ek-

sempler på borgerforløb, hvor CV’et har haft en positiv betydning for borgerens

progressi-

on og/eller relationen mellem jobformidler og borger. Et andet greb kan også være at dele

CV’er, hvor det er lykkedes at udarbejde

et jobrettet CV med en borger med begrænset

arbejdserfaring.



2.2.3 Match der baserer sig på en individuelt tilpasset aftale

Intention

med indsatsmodellens fokus på at etablere individuelle jobmatch er, at det individuelle

jobmatch er forudsætningen for et succesfuldt virksomhedsforløb for borgeren. Den form for virk-

somhedssamarbejde, der ligger til grund for borgerens virksomhedsrettede indsats, skal tilpasses

borgerens jobmål/-område, ønsker og ressourcer.

Resultaterne

fra midtvejsevalueringen viser, at de interviewede kommuner ofte drager nytte af

forskellige former for virksomhedssamarbejder, herunder også virksomhedscentre i den virksom-

hedsvendte indsats.

De interviewede kommuner har gennem en årrække opbygget et godt netværk af virksomheds-

centre og anvender oftest virksomhedscentrene som en form for "prøvebane", hvor både borger

og virksomhed er indforstået med, at praktikperioden er tiltænkt en afprøvning af borgerens ud-

vikling og evner. Heri ligger også oftest en implicit forventning blandt begge parter om, at virk-

somheden udviser stor rummelighed og villighed til at arbejde med de særligt svage borgere. Erfa-

ringerne fra samtlige af de seks casekommuner viser, at under denne rammesætning af virksom-

hedscentre er det vanskeligt at indtænke ordinære timer i borgerforløbet på en håndholdt og til-

passet måde for den enkelte.

Det er casekommunernes erfaring, at hvis der er en mulighed for fokus på ordinære timer, så er

der behov for en anden type virksomhedsplacering. Her anvender fagpersonerne i stedet en mere

individuel tilgang til at etablere et match mellem en borger og en virksomhed. Der er typisk en

oplevelse af, at der er behov for andre virksomheder end dem, jobcenteret allerede har kontakt til

eller nye arbejdsfunktioner i virksomheder, der er i netværket. Dermed indebærer den håndholdte

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

tilgang, at matchet mellem borger og virksomhed baserer sig på en individuelt tilpasset aftale,

hvilket gør det nemmere for den enkelte borger at finde nogle kompetencer, som har et potentiale

for at udløse lønnede timer på virksomheden.

Potentialet

for kommunerne ligger derfor i at udnytte de eksisterende virksomhedssamarbejder

med virksomhedscentre, så også virksomhedscentre kan anvendes direkte med en indsatsmodel

som den i ’Flere skal med’.

Det eksisterende samarbejde rummer især et potentiale, hvis virksom-

hedscentrene er etableret indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Evaluator

anbefaler,

at kommunerne udnytter dette potentiale ved fx, at:



Beslutningen om, hvilken virksomhedstype eller virksomhedssamarbejde der matcher den

enkelte borger, skal baseres på hensynet til borgerens kompetencer og potentiale for ud-

vikling. Virksomhedscentre kan derfor anvendes til disse borgere, såfremt et match base-

rer sig på en mere individuelt tilpasset aftale.

Gentænke og videreudvikle eksisterende virksomhedssamarbejder. Fx kan virksomheds-

centeraftaler genforhandles, så der er større mulighed for at etablere mere individuelle og

håndholdte match i de eksisterende samarbejder, som bedre passer ind i indsatsmodellen

for

’Flere

skal med’.



2.2.4 Klare arbejdsaftaler og progression i borgerens forløb mod ordinære timer

Intentionen

med klare arbejdsaftaler er, at virksomhed og borger understøttes i at forventningsaf-

stemme om timer, opgaver, opfølgning, ordinære timer og målet med forløbet. På den måde tje-

ner aftalen som et udgangspunkt for den senere opfølgning og sikrer samarbejdskæden mellem

borger, virksomhed og jobcentermedarbejder.

Resultaterne

fra midtvejsevalueringen viser, at arbejdsaftalerne i vid udstrækning er implemente-

ret og anvendes til at sætte retning for forløbet. I de 18 borgercases, der er analyseret i midtvejs-

evalueringen, som er eksempler på borgere, der er eller har været i forløb på virksomheder, er der

ca. ¾ af casene, hvor der indgår en arbejdsaftale ift. virksomhedsforløbet.

Midtvejsevalueringen viser også, at aftalerne har fokus på arbejdstimer, opgaver og delmål for

progression. Borgercasene og afdækningen af praksis i casekommunerne giver indtryk af, at fag-

personerne oplever, at det kvalificerer opfølgningen med borgeren at have klare mål for praktik-

ken. Det løfter opfølgningen for alle parter, at der er et klart mål at arbejde henimod.

Evalueringen viser, at der er sket et løft i, hvor ofte ordinære timer inddrages i arbejdsaftalerne.

Ved nulpunktsanalysen angav blot fire kommuner, at der var en klar aftale om ordinære timer fra

starten af forløbet i imellem 40-60 pct. af aftalerne, jf. Figur 5. Ingen af kommunerne vurderede,

at det var tilfældet i mere end 60 pct. af aftalerne. Ved midtvejsevalueringen angiver tre kommu-

ner, at der er inddraget ordinære timer i mere end 60 pct. af arbejdsaftalerne og 17 kommuner

vurderer, at det er sket i 40-60 pct. af aftalerne.

Figur 5: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, om arbejdsaftalen med virksomheder indeholder

en klar aftale om ordinære timer fra starten af forløbet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

På trods af den positive udvikling peger resultaterne også på, at det endnu er svært for kommu-

nerne at få indbygget ordinære timer i aftaler med virksomheder. Hovedparten af kommunerne

vurderer netop fortsat, at ordinære timer indgår i mindre end 40 pct. af arbejdsaftalerne. Case-

kommunerne giver samtidig udtryk for, at arbejdsaftalerne kun i begrænset omfang anvendes som

et dynamisk værktøj i forløbet hos virksomheder, men at virksomhederne ofte vil gå længere, end

fagpersonen i udgangspunktet havde tænkt, når ordinære timer bliver nævnt.

Potentialet

for kommunerne i forhold til arbejdsaftaler og progression i borgerforløb er derfor at

styrke inddragelsen af ordinære timer som progressionsmål i aftalerne og brugen af arbejdsaftaler

i den løbende opfølgning med virksomheder og borger.

Evaluator

anbefaler,

at kommunerne udnytter dette potentiale ved fx, at:



Sætte fokus på afprøvning af en mere systematisk inddragelse af ordinære timer som hen-

sigtserklæring. Dette kan styrke virksomhedernes viden om mulighederne for at bruge or-

dinære timer i kombination med virksomhedspraktik, idet en stor del af kommunerne op-

lever, at virksomhederne mangler denne viden. Det kan være en greb til at sikre større

anvendelse af ordinære timer tidligere i forløbet.

Sætte yderligere fokus på, hvordan arbejdsaftalen kan inddrages løbende i dialogen som

et dynamisk værktøj ved at bruge aftalen som dialogredskaber under samtaler på virk-

somheden.



Implementeringsgreb

Intentionen

med implementeringsgrebene er at give de kommuner, der er en del af

’Flere skal

med’,

adgang til en række projektstøttende værktøjer.

Resultaterne

fra midtvejsevalueringen viser, at kommunerne generelt har en relativt høj grad af

anvendelse af de tilbudte implementeringsgreb. Der er størst kendskab til og brug af kompetence-

udviklingsforløb og de månedlige statusrapporter. Det handler bl.a. om, at disse redskaber er nået

ud til den største gruppe af medarbejdere og ledere.

Der er færrest, som har kendskab til og har gjort brug af processtøtten fra AMK’er og proceskon-

sulenter. Det er dog omkring en tredjedel af projektlederne og lederne, der har anvendt mulighe-

den for støtte fra proceskonsulenter og AMK.

Resultaterne viser også, at der er variation i, hvor virksomme kommunerne vurderer de forskellige

implementeringsgreb. Det er primært de

mest konkrete og ”styrende” implementeringsgreb, der

vurderes som effektive i selve implementeringsarbejdet.

Baseret på survey blandt ledere og medarbejdere i kommunerne er det særligt de sammenligneli-

ge data og de konkrete værktøjer i startpakken (visitationsguiden, samtaleguiden og skabelon for

arbejdsaftalen med virksomheder), som har bidraget til implementeringen.

De kommuner, som bruger monitoreringsrapporterne, mener, at disse understøtter implemente-

ringen af projektet. Netop den datadrevne del af projektets implementeringsstrategi ser således ud

til at være effektiv. Der er stor forskel i kommunernes brug af monitoreringen, og det giver en

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

indikation af, at der endnu er et uudnyttet potentiale, og noget man skal tage videre med til andre

lignende projekter.

Det er derfor en oplagt indsatsprioritet i den resterende projektperiode, at proceskonsulenterne og

AMK’erne aktivt bruger de sammenlignelige data og statusrapporterne til at understøtte og fokuse-

re opfølgningen og procesunderstøttelsen i den resterende del af projektperioden.

I forhold til implementeringen i

’Flere skal med’-indsatsen

er det endvidere vigtigt at være op-

mærksom på, at kommunerne i vid udstrækning har arbejdet med lokale implementeringsgreb

tilpasset egen organisation og oplevede behov. De besøgte casekommuner har givet udtryk for, at

indsatsmodellen kræver en betydelig omstilling, og der er investeret i både lokal kompetenceud-

vikling, udvikling af arbejdsgange, støtte til visitationsprocessen, kollegial og ledelsesmæssig spar-

ring på samtaler og forløb osv. Disse lokale implementeringsgreb er tilpasset de lokale rammer i

forhold til organisering, rolle og ansvarsfordeling, snitflader mv.

Kommunerne har organiseret sig med en betydelig variation, og det betyder også, at der opstår

behov for at arbejde med forskellige implementeringsgreb med forskellig vægt og tempi. Det kan

være en væsentlig baggrund for, at de lokale implementeringsgreb af kommunerne vurderes lige

så vigtige som de centrale.

Med henblik på at styrke kommunernes implementering af indsatsen fremadrettet

anbefaler

evalu-

ator, at:



Der arbejdes på at styrke kendskabet blandt ledere/projektledere og medarbejdere til mu-

ligheden for proceskonsulenter og AMK. Det er det implementeringsgreb, der er mindst

kendskab til, som iværksættes centralt. Øges kendskabet, er der dermed også umiddelbart

potentiale for, at grebet i højere grad kan understøtte kommunernes implementering.

Proceskonsulenternes/AMK’s opfølgning i højere grad skal fokusere på at udpege og gøre

kommunerne opmærksomme på de næste trin i implementeringen af indsatsen.

Der er opmærksomhed på, hvilke egne aktiviteter og værktøjer kommunerne anvender

som implementeringsgreb, som har styrket implementeringen. Særligt brugbare aktiviteter

eller værktøjer bør deles på tværs af kommunerne, så den lokale implementering løftes.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

OVERORDNET STATUS FOR INDSATSEN

I dette kapitel

redegøres for status for indsatsen og målgruppen for ’Flere skal med’, herunder

fordelingen på visitationsgrupper, indsatsgruppens sammensætning, status for målene for virk-

somhedsrettet indsats og ordinære timer og status for den kommunale variation i forhold til visita-

tion og målene om virksomhedsrettet indsats og ordinære timer.

Afsnit 3.1 giver en overordnet status på projektet baseret på de

seneste tal

i monitoreringsrappor-

ten for projektet opgjort i perioden frem til december 2018. De efterfølgende afsnit gør status

midtvejs

i projektet, og er således baseret på data frem til marts 2018, som var de tilgængelige

data for evaluator på opgørelsestidspunktet. I disse afsnit afdækkes indsatsgruppens sammensæt-

ning og udviklingen i ordinære timer, herunder sammenhængen mellem den virksomhedsrettet

indsats og ordinære timer.

Status for målene om en øget arbejdsmarkedstilknytning

I ’Flere skal med’ er resultatmålet opsat som, at der i hver kommune skal være 40 pct. af indsats-

gruppen, som i løbet af projektperioden skal i virksomhedsforløb mv. i tre sammenhængende må-

neder. Dette resultatmål dækker over både virksomhedsrettede indsatser, ordinære timer, over-

gang til ordinær uddannelse samt fleksjob. Ved udgangen af december 2018 var status, at 38 pct.

af indsatsgruppen i virksomhedsforløb mv., jf. monitoreringsrapportfor januar 2019.

Dette dækker dog over betydelig variation på tværs af kommuner, da nogle kommuner allerede på

nuværende tidspunkt har opnået at få 60-70 pct. af indsatsgruppen i virksomhedsforløb.

Der er dog stor forskel på, hvordan kommunerne har indfriet målet om de 40 pct., hvilket særligt

gør sig gældende i kommuner med kun få borgere i projektet. Eksempelvis har Solrød Kommune

allerede opnået resultatmålet, da 40 pct. af 10 borgere har deltaget i virksomhedsforløb mv. Dette

mål er nået ved, at tre borgere er visiteret til fleksjob, mens én borger har været i virksomheds-

praktik eller løntilskud. Modsat har Køge Kommune nået resultatmålet for deres 46 borgere i ind-

satsgruppen næsten udelukkende med brug af ordinære timer, jf. monitoreringsrapport for januar

2019.

Den del af målgruppen, som er visiteret til gruppe 2 (rehabilitering), skal videre til anden ind-

sats/afklaring. I december 2018 var 70 pct. af borgerne i gruppe 2 overgået til en anden ydelse,

herunder særligt ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Samtidig er ca. 2.500 borgere visite-

ret til gruppe 3 i december 2018, svarende til 11. pct. af bruttomålgruppen.

For de borgere i gruppe 2 og gruppe 3, som ikke er videre til eksempelvis ressourceforløb, fleksjob

eller andet, er det værd at fokusere på, hvilke tiltag der iværksættes.

Opgørelser over aktive tilbud for denne gruppe, som fortsat er på kontanthjælp i gruppe 2 , tyder

på, at der findes en gruppe, som ikke modtager aktive indsatser, men udelukkende venter på at

komme videre til eksempelvis ressourceforløb, fleksjob eller andet.

Disse opgørelser viser, at en betydelig del af den gruppe borgere, som fortsat modtager kontant-

hjælp, ikke er i nogen form for aktive tilbud efter visitation til gruppe 2. Andelen af kontant-

hjælpsmodtagere uden aktive tilbud er 60 pct. i gruppe 2 i december 2018.

Analyse af indsatsgruppen

I nulpunktsmålingen blev der opgjort en række karakteristika for bruttomålgruppen på baggrund

af et ønske om løbende at undersøge, hvorvidt bruttomålgruppen flyttede sig over tid. I dette af-

snit retter vi fokusset på indsatsgruppen, og hvorvidt deres karakteristika har flyttet sig over tid.

Hypotesen er, at kommunerne i starten visiterede de borgere, som oplagt skulle visiteres til ind-

satsgruppen og udsatte de mere svære sager til senere. Der er dog ikke den store forskel på bag-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

grundskarakteristika for indsatsgruppen, hvis man sammenligner gruppen, som blev visiteret til

indsatsgruppen i 2017, med dem, som blev visiteret til indsatsgruppen fra starten af 2018 og

frem, jf. Tabel 1. Der er en lille forskel i aktiveringsgraden og fordelingen af etnicitet fra 2017 til

2018. Andelen med ordinære timer ligger derimod tæt.

Der er således ikke umiddelbart tegn på, at den gruppe, som er visiteret til indsatsgruppen sidst,

er markant anderledes, end de borgere der blev visiteret først.

Tabel 1: Baggrundskarakteristika for indsatsgruppen

Sammensætning af indsats-

gruppen før 1. januar 2018

Antal borgere i alt

Andel mænd

Aldersfordeling

… under 30 år

… mellem 30 og 50 år

… Over 50 år

Etnicitet

… andel danskere

… andel indvandrere

… andel efterkommere

Andet

Aktiveringsgrad foregående to år

Andel med ordinære timer

31 pct.

11 pct.

63 pct.

35 pct.

2 pct.

6 pct.

58 pct.

36 pct.

10.619

43 pct.

Sammensætning af visite-

rede efter 1. januar 2018

2.237

43 pct.

10 pct.

60 pct.

30 pct.

71 pct.

27 pct.

2 pct.

35 pct.

11 pct.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM. Data for perioden frem til marts 2018.

Note: Bemærk, at der er en difference mellem indsatsgruppen hos RMC og i Deloittes monitoreringsrapport ultimo marts på 96

borgere. Efter dialog med STARs analysekontor skyldes differencen formentlig tidspunktet for udtræk af data.

Status på brug af ordinære timer

Som en del af ’Flere skal med’ har der særligt været fokus på brug af ordinære timer som

et pri-

mært mål med indsatsen.

Ca. 11 pct. af indsatsgruppen har opnået ordinære timer, og de er bredt fordelt i forhold til bran-

chebeskæftigelse. Sammenlignet med den samlede lønmodtagerbeskæftigelse ses dog en overre-

præsentation af ordinære timer inden for brancherne

Handel og transport

Erhvervsservice,

mens der er en underrepræsentation inden for de fleste øvrige brancher, jf. Tabel 2.

Tabel 2: Forløb med opnået ordinære timer fordelt på brancher og visitationsgrupper. Berørte borgere,

procent

Branche

Indsats-

gruppe

Rehabilite-

ring

Helbreds-

problemer

Hele mål-

gruppen

Lønmodtager-

beskæftigel-

sen i DK

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsy-

ningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Ingen kendt beskæftigelse

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning

og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Beskæftigelse men uoplyst aktivitet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Branche

Indsats-

gruppe

100

1.357

Rehabilite-

ring

100

457

Helbreds-

problemer

100

Hele mål-

gruppen

100

1.861

Lønmodtager-

beskæftigel-

sen i DK

100

2.760.038

Total

Antal

Note: Der er taget udgangspunkt i antallet af berørte med ordinære timer målt efter visitationen og frem til udløb af datasæt-

tet i uge 13, 2018.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM, statistikbanken LBESK03.

Note: Totaler summerer ikke nødvendigvis til 100 på grund af afrundinger.

For at sætte de opnående midtvejsresultater i perspektiv er der foretaget en opgørelse af, hvor

langt kommunerne er nået ved midtvejsstatus otte måneder inde i indsatsen i forhold til den histo-

riske baseline (to år inden starten på indsatsen). Den procentvise udvikling er udregnet således, at

hvis en kommune har opnået samme andel i ordinære timer midtvejs i projektet som deres histo-

riske udgangspunkt, vil kommunen have en procentvis udvikling på 0. Såfremt man har en pro-

centvis udvikling over 0, så har man allerede opnået mere i løbet af de otte måneder

med ’Flere

skal med’, end kommunen har opnået for den samme målgruppe af borgere to år inden,

projektet

startede. Over halvdelen af kommunerne har allerede på nuværende tidspunkt rykket sig i forhold

til deres historiske baseline (0) for arbejdet med denne målgruppe, jf. Figur 6.

Figur 6: Udvikling i kommunernes niveau for ordinære timer for indsatsgruppen

–

opgjort som procent fra

seneste to år til midtvejs i perioden

Procent

500

400

300

200

100

-100

-200

Note: Figuren viser andelen af kommunens borgere i

’Flere skal med’, som har opnået ordinære timer i projektperioden holdt

op imod opnåelsen af ordinære timer for de samme borgere to år inden,

’Flere skal med’ startede, dvs. i perioden

juni 2015 til

juni 2017. Der er udregnet den procentvise udvikling fra antal berørte de seneste to år inden midtvejs til antal berørte i perio-

den august 2017 til marts 2018.

En procentvis stigning på 200 for Nordfyns Kommune angiver dermed, at kommunen allerede har tre gange så mange i ordi-

nære timer i regi af ’Flere skal med’ sammenlignet med deres historiske udgangspunkt for den samme målgruppe over en

årig periode.

Der er taget udgangspunkt i antallet af berørte med ordinære timer målt efter visitationen og frem til udløb af datasættet i

marts 2018. Berørte er defineret som antal borgere med minimum en måned med ordinære timer over 0 i perioden.

(*) angiver, at indeks ikke er beregnet, da det historiske tal er nul.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM. Data fra marts 2018.

Brug af virksomhedsrettet indsats og sammenhæng til ordinære timer

Andelen af borgere i virksomhedsrettede aktive tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) er svagt

stigende i løbet af projektperioden. Det er således lykkedes at skabe en fremgang i brugen af både

virksomhedspraktik og ordinære timer.

(7)Hørsholm(*)

(22)Sorø(*)

(3)Lejre(*)

(9)Lemvig(*)

(1)Struer(*)

(6)Odder(*)

(33)Vesthim(*)merland

(10)Allerød

(46)Nordfyn

(12)Solrød

(96)Holstebro

(49)Mariagerfjord

(69)Ikast-Brande

(62)Frederikshavn

(31)Frederikssund

(33)Faaborg-Midtfyn

(24)Ringkøbing-Skjern

(168)Holbæk

(395)Aalborg

(163)Herning

(45)Albertslund

(167)Randers

(37)Glostrup

(39)Vordingborg

(110)Thisted

(87)Norddjurs

(129)Fredericia

(150)Roskilde

(17)Vallensbæk

(54)Faxe

(54)Varde

(49)Fredensborg

(76)Gladsaxe

(66)Ishøj

(188)Helsingør

(245)Horsens

(881)Århus

(4012)København

(47)Frederiksberg

(73)Brøndby

(3)Dragør

(92)Hvidovre

(46)Køge

(34)Gribskov

(41)Middelfart

(17)Langeland

(10)Billund

(72)Sønderborg

(60)Vejen

(6)Favrskov

(21)Skanderborg

(22)Morsø

(59)Jammerbugt

(219)Vejle

(270)Kolding

(135)Høje Taastrup

(71)Assens

(339)Esbjerg

(1118)Odense

(68)Lyngby-Taarbæk

(154)Ballerup

(33)Rebild

(80)Svendborg

(184)Silkeborg

(206)Haderslev

(34)Hedensted

(99)Viborg

(16)Furesø

(28)Greve

(51)Halsnæs

(89)Ringsted

(58)Slagelse

(29)Stevns

(89)Næstved

(150)Guldborgsund

(56)Tønder

(73)Herlev

(169)Lolland

(30)Bornholm

(32)Nyborg

(130)Rødovre

(31)Hillerød

(40)Gentofte

(71)Kalundborg

(56)Odsherred

(21)Tårnby

(16)Skive

Procent fra sidste to år til midtvejs

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Der er dog kun en svag sammenhæng mellem kommunernes brug af ordinære timer og virksom-

hedsrettede indsatser, jf. Figur 7. Der er i stedet en meget stor variation i både omfang og indhold

af de virksomhedsrettede indsatser. En række kommuner performer højt på virksomhedsrettet

indsats uden at formå at omsætte det til ordinære timer. Omvendt er der også kommuner, som

har et relativt højt niveau for ordinære timer på trods af et lavt niveau for virksomhedsrettet ind-

sats.

Igen skal man dog være opmærksom på, at der for en del kommuners vedkommende er tale om

meget små målgrupper, og at tallene derfor kan være følsomme overfor små udsving.

Figur 7: Kommunernes brug af virksomhedsrettet indsats (virksomhedspraktik og løntilskud) og ordinære

timer

ANDEL MED

VIRKSOMHEDS-

RETTET

INDSATS I

PROCENT

ANDELEN AF BORGERE MED ORDINÆRE TIMER MIDTVEJS

Note: Der er taget udgangspunkt i antallet af berørte med virksomhedsrettet indsats og ordinære timer målt efter visitationen

og frem til udløb af datasættet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM. Data fra marts 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

INDSATSMODELLEN ’FLERE SKAL MED’

Dette kapitel giver et overblik over fremdriften i kommunernes implementering af indsatsmodellen

’Flere skal

med’. Der tages afsæt i projektets kerneelementer, som kort er ridset op i nedenståen-

de tabel.

Tabel 3. Indsatsens kerneelementer

I forbindelse med midtvejsevalueringen er der gennemført en survey blandt alle deltagerkommu-

nerne om fideliteten i deres indsats. Udvalgte spørgsmål herfra er udpeget som indikatorer for, i

hvor høj grad kerneelementerne er implementeret efter intentionen. I figuren nedenfor er der

samlet op på status på tværs af kommunerne. Figuren bygger på en survey blandt medarbejdere

og ledere, som har vurderet deres egne oplevelser af status på de seks kerneelementer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Figur 8: Overblik over kommunernes implementering af indsatsmodellens kerneelementer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fidelitet i indsatsen til alle deltagerkommuner og interviews under casebesøg i seks case-

kommuner. Figuren udgøres af summerede opgørelser af jobcentrenes vurderinger. Svarene er således aggregeret på kommu-

neniveau, hvilket vil sige, at der er udregnet et gennemsnit på tværs af besvarelser inden for kommunen.

Note: 1 = laveste grad af fidelitet, 5 = højeste grad af fidelitet. N= 49-83 kommuner varierende efter spørgsmålet. I nul-

punktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der skulle arbejde med målgruppen, spurgt. I midtvejsevalue-

ringen er

medarbejdere med en sagsstamme i ’Flere skal med’

spurgt.

Resultaterne peger på, at der på

tværs af alle seks kerneelementer i ’Flere skal med’ er sket en

udvikling i kommunernes arbejde. Der er store forskelle i udviklingen på de forskellige parametre.

De områder, kommunerne stod stærkest på før igangsættelsen af indsatsen (kerneelement 3, 6 og

især 5), er stadig dem, de selv vurderer, at de står stærkest på ved midtvejsevalueringen. Dog er

der størst udvikling på kerneelement 1 og 2, som også er de områder, hvor kommunerne stod

svagest ved nulpunktsmålingen.

Interviews med casekommunerne har tydeliggjort, at arbejdet med indsatsmodellen er en omfat-

tende og relativt kompleks forandringsproces, som kræver meget proces- og ledelsesfokus for at

lykkes. Og kommunerne betragter ikke implementeringen som færdig ved midtvejsevalueringen.

Den stærke udvikling i forhold til kerneelement 1 og 2 kan hænge sammen med, at kommunerne i

den første fase af projektet primært har fokuseret på de første kerneelementer i indsatsmodellen

for gradvist at dreje fokus over mod de sidste dele af kerneelementerne.

I de efterfølgende afsnit sættes der fokus på udviklingen i fideliteten for hvert kerneelement på

tværs af de deltagende kommuner. Udviklingen i fideliteten er afdækket via en survey til deltager-

kommunerne. Analysen suppleres med gode erfaringer, der er kortlagt gennem kvalitative inter-

views med projektledere, fagpersoner og borgere i seks casekommuner.

Med dette kapitel vurderer evaluator, hvilke områder i indsatsmodellen der kræver kommunernes

særlige fokus, og giver anbefalinger til, hvordan fideliteten i implementeringen af indsatsmodellen

kan styrkes i den resterende projektperiode.

Kerneelement 1: Borgerens eget jobmål skal sætte retning

I kerneelement 1 skal der arbejdes med at afdække borgerens kompetencer og ønsker i forhold til

job, for at det kan danne afsæt for en jobrettet plan.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Figur 9: Indhold i kerneelement 1

Overordnet har kommunernes arbejde med kerneelement 1 udviklet sig positivt siden starten af

projektet. Fidelitetssurveyen viser en forbedring i både kommunernes arbejde med at udarbejde

CV med borgerne og i forhold til, at borgerne skal have formuleret konkrete jobmål, og at der skal

være en plan med indsatser for borgerens videre forløb. Kommunerne har gennemgået den største

forbedring i forhold

til at udarbejde CV’er med borgerne i indsatsen og

at formulere konkrete job-

mål i samarbejde med borgeren. Det er dog fortsat disse to elementer, som kommunerne skal

arbejde med at løfte.

Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler eva-

luator, at:



Der sættes fokus på at understøtte sagsbehandlernes forståelse af,

hvordan CV’et og job-

mål skaber værdi og mening for hele målgruppen.

Det overvejes at udarbejde lokale retningslinjer for indholdet i CV’erne, så

indholdet i min-

dre grad afhænger af den enkelte fagpersons tidligere erfaringer med at udarbejde et CV.

Kommunerne er opmærksomme på, om der er tilstrækkelig kvalitet i borgernes jobplaner.

I fidelitetssurveyen vurderer kommunerne, at flere borgere har jobplaner, end antallet af

borgere der angives at have et CV og har formuleret konkrete jobmål.



4.1.1

CV’et anvendes, men der er fortsat

en stor gruppe, der ikke har et CV

Det er forudsat i indsatsmodellen, at der skal udarbejdes et CV for alle i indsatsgruppen. Fidelitets-

surveyen peger på, at der er sket en betydelig stigning i, hvor stor en andel af borgerne i projektet

der har et CV. I 32 kommuner (40 pct.) angiver fagpersonerne, at flere end 60 pct. af borgerne

har et CV. I nulpunktsmålingen gav blot tre kommuner denne vurdering. Der er dog fortsat 25

kommuner (30 pct. af kommunerne), hvor mindre end 40 pct. af borgerne i indsatsen har et CV,

jf. figur 10.

Figur 10: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, hvor stor en andel

af borgerne i ’Flere skal med’

der har et CV

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=83). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Casestudierne i seks kommuner viser, at kommunerne generelt

oplever, at CV’et kan være et godt

værktøj til at sætte fokus på ressourcer og kompetencer. Det er en mulighed for at sætte fokus på

og anerkende de kompetencer, som borgeren har, som ikke nødvendigvis bygger på arbejdserfa-

ringer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

CV'et er både anvendt i samtaler og på gruppeforløb, hvor fagpersoner underviser og understøtter

borgere i at udarbejde eget CV. Der er delte vurderinger blandt fagpersonerne om, hvornår CV'et

virker bedst. Nogle fagpersoner vurderer, at det virker bedst, når CV'et anvendes som samtalered-

skab i samtalerne. Det bunder i en oplevelse af, at der er behov for, at fagpersonerne anvender

det aktivt og er i stand til at fremhæve borgerens positive sider og kompetencer undervejs. Dette

vurderer fagpersonerne ikke er muligt i samme grad under gruppeforløb. På den anden side kan

gruppeforløb have gevinster i forhold til at arbejde med teknikker til præsentation af borgerens

kompetencer.

I indsatsmodellen er CV, jobmål og jobplan en opgave, der løftes af den koordinerende sagsbe-

handler, hvorefter det overleveres til en personlig jobformidler, der kan arbejde målrettet inden for

denne ramme. Grundet kommunernes valg af organisering af indsatsmodellen kan det i praksis

også være den personlige jobformidler, der udarbejder disse elementer, da nogle kommuner væl-

ger at have rollerne samlet under én medarbejder. Det er ikke muligt i midtvejsevalueringen at

vurdere, om organiseringen og rollefordelingen har betydning for kommunernes resultater, men

det kan være et fokus for slutevalueringen.

Fra analysen af casestudierne og borgercases i de seks kommuner kan evaluator fremhæve særligt

to udfordringer i kommunernes arbejde med CV med borgerne:



Fagpersonerne er udfordret i at udarbejde et meningsfuldt CV for borgere med meget få

erfaringer på arbejdsmarkedet og

i uddannelsessystemet. Anvendelsen af CV’et sker derfor

først, når den koordinerende sagsbehandler vurderer, at det er relevant for borgeren, fordi

borgeren er

klar

til en jobrettet indsats.

Casekommunerne arbejder ikke videre systematisk med,

hvad CV’erne skal indeholde og

udgøres af. Det er i høj grad den enkelte fagpersons værktøjskasse, der afgør, hvordan

CV’et kommer til at se ud, og hvad det indeholder.



4.1.2 Der er etableret jobplaner for en stor del af målgruppen

Siden projektets start er der sket et markant løft i ledere og medarbejderes vurdering af, hvor stor

en andel af målgruppen, der har en plan for en jobrettet indsats. I alt 58 kommuner ud af 80

kommuner vurderer, at næsten 60 pct. af målgruppen har en plan. Ved indgangen til indsatsen var

det 16 pct., jf. figur 11.

For nogle borgere kan jobplanen være en fortsættelse af en eksisterende plan, men for en god del

af målgruppen peger resultaterne også på, at indsatsen har ledt til en ny plan.

Figur 11: Fordeling af kommunernes vurdering af andel af borgere, der har en plan for det videre forløb

med indsatser

Hovedparten af kommunerne (55 kommuner) vurderer også, at planen i høj eller i meget høj grad

tager udgangspunkt i borgerens eget jobønske, jf. figur 12.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Figur 12: Fordeling af kommunernes vurdering af andel af planer, der tager udgangspunkt i borgerens

eget jobønske

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=82). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

25 kommuner vurderer derudover, at planen kun i nogen grad tager afsæt i borgerens jobønske.

Det faktum, at kun 25 kommuner vurderer, at planen kun i nogen grad tager afsæt i borgerens

ønske, kan hænge sammen med det forhold, at kommunerne har fokus på at oversætte borgerens

jobønsker til realistiske jobmål. Netop denne pointe peges der på i interviews hos casekommuner-

ne, hvor det fremhæves, at netop dette fylder i deres fokus. Medarbejderne i deltagerkommunerne

angiver ligeledes, at opgaven

”identificere

jobmål og jobområder med udgangspunkt i borgernes

egne jobønsker” er en af de opgaver, de anvender mest tid på.

4.1.3 Arbejdet med konkrete jobmål kan fortsat styrkes

Fidelitetssurveyen peger på, at kommunerne i højere grad arbejder med konkrete jobmål i indsat-

sen i forhold til i projektets start, men at det fortsat er et udviklingsområde. Det kommer blandt

andet til udtryk ved, at 29 kommuner i midtvejsevalueringen vurderer, at mellem 60 og 100 pct.

af borgerne har formuleret konkrete jobmål i indsatsen. I nulpunktsanalysen vurderede blot to

kommuner selvsamme, jf. figur 13.

Figur 13: Fordeling af kommuners vurdering af andel af borgere, der har formuleret konkret jobmål

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommu-

ner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme i FSM

spurgt. N=80. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at beskæftige sig med

indsatsen, spurgt. N=83

Det er en entydig vurdering blandt de fagpersoner, der er interviewet i forbindelse med de udvalg-

te borgercases og de øvrige fagpersoner, der har indgået i fokusgruppeinterviews, at det at tale

om ønsker og drømme bidrager til et skift i borgerens perspektiv på egne fysiske og psykiske syg-

domsbarrierer. Fagpersonerne vurderer, at barrierer, der tidligere har forhindret borgerne i at

modtage en virksomhedsrettet indsats, træder markant i baggrunden.

Kerneelement 2: Borger får en personlig jobformidler med kendskab til arbejdsmarkedet

’Flere

skal med’ skal indsatsgruppen tildeles en personlig jobformidler, som skal sikre et godt

forløb for borgeren og hjælpe med at skabe eller genskabe kontakten til arbejdsmarkedet. Ved

midtvejsevalueringen er denne del stort set færdigimplementeret i størstedelen af kommunerne.

90 pct. af indsatsgruppen har en personlig jobformidler på tværs af kommunerne. Der er fortsat

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

ca. en fjerdedel af kommunerne, hvor under 80 pct. af indsatsgruppen har en personlig jobformid-

ler.

Figur 14: Indhold i kerneelement 2

Fidelitetssurveyen viser overordnet en forbedring i kommunernes arbejde med jobformidlernes

relation til borgerne og koordination med aktører rundt om borgeren.

Kommunerne oplever, at jobformidlernes kendskab til arbejdsmarkedet er gået lidt tilbage siden

nulpunktsanalysen. Det gælder særligt jobformidlernes adgang til et virksomhedsnetværk, som de

kan samarbejde med om målgruppen.

Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet anbefaler eva-

luator, at der arbejdes med:



At styrke jobformidlernes viden om det lokale arbejdsmarked og opbygning af et virksom-

hedsnetværk ved at koble jobformidlere uden store erfaringer med det virksomhedsrettede

arbejde sammen med en mere erfaren virksomhedskonsulent. De to fagpersoner bør sam-

arbejde tæt i forhold til sparring om konkrete borgere, så jobformidlerens kompetencer in-

den for det virksomhedsrettede fokus (opsøgende arbejde) øges. Det er væsentligt, at

kommunerne ikke organiserer arbejdet, så det virksomhedsvendte varetages af en erfaren

virksomhedskonsulent uden om den personlige jobformidler, men at arbejdet organiseres

således, at jobformidleren kompetenceudvikles gennem tæt samarbejde.

De personlige jobformidlere understøttes yderligere i at finde den rette balance i brug af

ressourcer mellem relationsopbygning til borger og det virksomhedsvendte arbejde. Det er

væsentligt, at de personlige jobformidleres kompetencer inden for det virksomhedsrettede

arbejde øges uden at gå på kompromis med relationsarbejdet med borgere.



4.2.1 Jobformidlerne oplever, at de opbygger en tillidsfuld relation til borgerne som led i en

kontinuerlig indsats

Siden projektets start er der sket et markant løft i ledere og medarbejderes vurdering af, hvorvidt

borgerne oplever en kontinuitet i den personlige jobformidlers tilknytning til borgeren.

I alt 46 ud af 49 kommuner vurderer ved midtvejsevalueringen, at ovenstående gør sig gældende.

Ved nulpunktsanalysen vurderede blot 33 ud af 80 kommuner, at borgerne ville opleve kontinuer-

ligt at have samme jobformidler, jf. Figur 15.

Figur 15: I hvilken grad vurderer du, at borgere i din sagsstamme vil opleve kontinuerligt at have dig som

jobformidler?

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=49).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalyse og

midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gen-

nemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Ifølge samtlige fagpersoner i de seks casekommuner er en kontinuerlig og tillidsfuld relation til

borgeren afgørende som det første skridt på vejen til at skabe det rette match mellem borger og

virksomhed.

Relationen fremmes af, at den personlige jobformidler er fleksibel i sit samarbejde med borgeren.

Fleksibilitet indebærer, at den personlige jobformidler er tilgængelig for borgeren, og at vedkom-

mende arbejder helhedsorienteret i sin tilgang til borgeren. Kommunernes status på arbejdet med

de to elementer beskriver vi herunder.

4.2.2 Fleksibilitet og tilgængelighed vurderes at være væsentlige forudsætninger for jobformidle-

rens samarbejde med borgeren

I fidelitetssurveyen ses der en markant fremgang siden projektets start i jobformidlernes oplevelse

af at kunne være tilgængelig for deres borgere. 32 ud af 50 kommuner oplever i dag, at deres

borgere i meget høj grad har let ved at komme i kontakt med deres jobformidler. I nulpunktsana-

lysen var blot seks kommuner ud af 80 af den opfattelse, jf. figur 16.

Figur 16: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borgere har let ved komme i

kontakt med fagpersonerne

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Samtlige fagpersoner i de seks casekommuner fortæller, at de har haft samtaler med borgerne

med 4-6 ugers kadence i gennemsnit. Alle fagpersonerne har dog også løbende telefonisk kontakt

og med varierende intensitet igennem forløbet og fra borger til borger alt efter behov. Det kan fx

handle om, at den personlige jobformidler tager sig tid til at have en længere telefonsamtale med

borgeren, hvor borgeren klædes på til selv at kontakte virksomheder.

Fagpersonerne i de seks casekommuner oplever generelt, at det er essentielt, at de kan handle

hurtigt og igangsætte det nødvendige i borgerens forløb. Det bidrager til, at borgerne oplever, at

fagpersonen er der for dem, og at borgerne bliver mødt på deres egne præmisser. Samtidig ople-

ver borgerne, at der sker fremdrift i deres forløb, hvilket skaber tillid til fagpersonen og understøt-

ter en god samarbejdsrelation.

At fagpersonen handler hurtigt, gælder derudover særligt, når fagpersonen oplever, at borgerens

motivation begynder at

”blomstre”.

Her er det afgørende, at fagpersonen er i stand til at

”gribe”

borgerens motivation.

”Gribes”

borgerens motivation ikke, er det alle fagpersonernes oplevelse, at

sandsynligheden for, at borgeren mister modet, øges.

Den største udfordring for jobformidlerne i de seks casekommuner er ifølge evaluators analyse på

tværs af de kvalitative data at finde den rette balance i forhold til brugen af ressourcer mellem

relationsopbygning (kontakt til borger og arbejdsopgaver) og det virksomhedsvendte arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

I fidelitetssurveyen er fagpersonerne bedt prioritere, hvilke aktiviteter i indsatsen de vurderer, de

bruger flest ressourcer på. Ifølge fagpersonerne bruger de flest ressourcer på at opbygge relatio-

nen til borgeren, identificere jobmål og jobområder og få lagt planer om borgerens forløb. Fagper-

sonerne bruger i mindre grad ressourcer på at hjælpe borgerne med at tage kontakt til virksomhe-

der og udvide netværk samt samarbejde med virksomheder.

Hvor stor en udfordring, det er at finde den rette balance mellem de arbejdsopgaver for den enkel-

te jobformidler, afhænger blandt andet af den personlige jobformidlers tidligere erfaring med ar-

bejdsopgaverne, viden om det lokale arbejdsmarked, netværk af virksomheder og generelle kend-

skab til målgruppen af borgerne.

For fagpersoner, der skal finde ind i en ny rolle

–

fx med mere virksomhedsvendt arbejde

–

ople-

ves det som afgørende, at der er mere tid til at gå ind i forberedelsen af de funktioner, som er

meget anderledes, end det fagpersonen er vant til at udføre. Det er især kontakten til virksomhe-

der og det at tænke i andre kontaktformer end den traditionelle samtale i jobcenteret, der opleves

som krævende. Der er formentlig mulighed for at optimere arbejdet med kontakten til virksomhe-

der og borgere, når fagpersonerne bliver mere fortrolige med deres nye funktioner, og der kan

være god grund til at fokusere på videndeling mellem kommunerne om effektiv arbejdstilrettelæg-

gelse i indsatsen.

4.2.3 Ifølge kommunerne oplever borgerne en koordineret og helhedsorienteret indsats

Fra nulpunktsanalysen til midtvejsevalueringen er der sket en markant positiv udvikling i, hvorvidt

fagpersonerne vurderer, at borgeren oplever, at den personlige jobformidler koordinerer med og

inddrage andre aktører tilknyttet borgeren.

Ved nulpunktsanalysen vurderede tre ud af 80 kommuner, at dette gjorde sig gældende i meget

høj grad. Antallet af kommuner, der vurderer dette ved midtvejsevalueringen, er 21 ud af 50, jf.

Figur 17.

Figur 17: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borgere oplever, at den person-

lig jobformidler koordinerer med og inddrager andre aktører tilknyttet borgeren

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Casebesøgene peger på, at der i de seks casekommuner er mange velfungerende snitflader, og

der også er fundet veje til smidige og fleksible samarbejdsformer med andre forvaltningsområder.

Flere års arbejde med samarbejde i rehabiliteringssammenhæng har formentlig bidraget til, at der

er fundet veje til et godt samarbejde. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den personlige

jobformidler:



Deltager i relevante lægesamtaler, så borgeren fx undgår sygemelding i praktikperioden

Afholder akutte møder i misbrugscenter ved tilbagefald

Koordinerer indsatser med familie- eller børne- og ungeafdelingen

Understøtter borgers deltagelse i behandlingsforløb.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Et øget fokus og

styrket indsats for borgere i ’Flere skal med’ kan dog skabe et pres på andre af-

delinger, tilbud og centre, hvilket kræver klar og tydelig kommunikation om målet for indsatsen og

forståelse af behovet og det potentiale, der ligger i at prioritere gruppen.

Ifølge fagpersonerne i de seks casekommuner gælder dette særligt, når den personlige jobformid-

ler har behov for at samarbejde fleksibelt og tæt med de medarbejdere, der behandler og tildeler

ydelser i jobcenteret, og som oftest er forankret i en anden del af jobcenteret.

Behovet for at samarbejde med ydelsesmedarbejdere opstår fx, når den personlige jobformidler

har behov for økonomisk rådgivning om konsekvenser af ordinære timer i samtalen med borgere

om at varetage ordinære timer. Et andet eksempel er også, at der kan være behov for, at ydel-

sesmedarbejderne handler hurtigt og fleksibelt i nogle sammenhænge for at sikre, at økonomi ikke

bliver en hindring for indsatsen eller ordinære timer for borgeren. Ordinære timer vil netop i de

fleste tilfælde betyde en økonomisk gevinst for borgeren. De personlige jobformidlere har dog

oplevet flere eksempler på, at det at opnå ordinære timer i en periode kan give uregelmæssige

udbetalinger af kontanthjælp til borgeren.

4.2.4 Viden om lokale jobåbninger er mindsket, men kommunerne sikrer kompetencerne ved

forskellige organiseringsformer

Fidelitetssurveyen viser, at fagpersonernes vurdering af egen viden om jobmuligheder på det loka-

le arbejdsmarked er gået tilbage sammenlignet med nulpunktsanalysen.

Ved nulpunktsanalysen vurderede 57 ud af 79 kommuner, at de personlige jobformidlere i meget

høj eller i høj grad har viden om jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked. Ved midtvejsevalue-

ringen vurderer blot 32 ud af 50, at dette gør sig gældende, jf. figur 18.

Figur 18: Fordeling af kommuner i forhold til, i hvilken grad de personlige jobformidlere vurderer at have

viden om det lokale arbejdsmarked

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Ifølge de seks casekommuner er det vigtigt, at den personlige jobformidler kender jobåbningerne i

nærområdet med henblik på at kunne finde det rette match mellem virksomhed og borger. Det er

tilmed nødvendigt ikke blot at kende til jobåbninger efter stillingsbetegnelser, men i stedet have

viden om konkrete arbejdsopgaver og funktioner, så der eventuelt åbner sig flere muligheder for

flere borgere.

Evaluators analyse af de kvalitative data fra de seks casekommuner viser også, at de personlige

jobformidleres erfaringer med det virksomhedsrettede arbejde er på et tidligt stadie. Det er gene-

relt nyt i mange jobcentre at kombinere det virksomhedsrettede og det borgerrettede arbejde så

tæt, som er tilfældet i ’Flere skal med’.

En stor del af casekommunerne har derfor også valgt at knytte fagpersoner med særlige kompe-

tencer i forhold til opdyrkning af virksomhedsnetværk og placeringsmuligheder til at understøtte

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

de personlige jobformidlere med kendskab til det lokale arbejdsmarked og kompetencer i forhold

til salgsarbejdet overfor virksomhederne. I denne sammenhæng kalder vi det en virksomhedskon-

sulent.

Hvis det er den personlige jobformidler, der skal foretage matchet, er det afgørende, at der løben-

de tilføres viden om det lokale arbejdsmarked og muligheder på arbejdsmarkedet samt eventuelt

konkrete placeringsmuligheder. Hvis det er en virksomhedskonsulent, der assisterer med jobmat-

chet, er det væsentligt, at den personlige jobformidler tager ansvar for at finde realistiske jobmål,

som giver virksomhedskonsulenten et godt grundlag for at leve op til borgernes forventninger.

Kerneelement 3: Borger finder et individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver,

”der kan vokse”

Figur 19: Indhold i kerneelement 3

Overordnet er der nogen forbedring i kommunernes arbejde med kerneelement 3 om at etablere

et individuelt jobmatch for borger med kolleger og arbejdsopgaver,

”der

kan vokse”. Fidelitetssur-

veyen viser en forbedring i både kommunernes arbejde med at støtte borgere til at konkretisere

jobmål og til at opsøge og kontakte virksomheder.

Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler eva-

luator, at:



Oversættelse af borgernes ønsker og drømme til realistiske og konkrete funktioner på ar-

bejdsmarkedet fremmes ved brug af værktøjer, såsom ABC-jobplaner eller et lokalt jobba-

rometer, der udpeger jobområder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Kommunerne er bevidste om formålet med at vælge en type af virksomhedssamarbejder,

såsom virksomhedscentre frem for at etablere et mere håndholdt match med en anden

virksomhed. Det væsentligste i etableringen af matchet mellem borger og virksomhed er,

at matchet baserer sig på en mere individuelt tilpasset aftale. På den baggrund vurderer

evaluator, at der er behov for en gentænkning og videreudvikling af kommunernes nuvæ-

rende virksomhedscenteraftaler, hvis virksomhedscentrene skal kunne anvendes direkte

med en indsatsmodel som denne i ’Flere skal med’.



4.3.1 Jobformidlerne hjælper borgere med at formulere konkrete jobmål og har gode erfaringer

med at anvende konkrete værktøjer til det

Fidelitetssurveyen viser, at der er sket en markant fremgang i fagpersonernes vurdering af, i hvor

høj grad de hjælper borgerne med at konkretisere deres jobmål. I nulpunktsanalysen vurderede

35 ud af 79 kommuner, at jobformidlerne i meget høj eller i høj grad gjorde dette. Ved midtvejs-

evalueringen angiver 46 ud af 50 kommuner det samme, jf. figur 20.

Figur 20: Kommunernes fordeling i forhold til, i hvilken grad jobformidlerne hjælper borgerne med at kon-

kretisere deres jobmål, herunder konkrete arbejdspladser, arbejdsopgaver, funktioner, mv.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Evaluators analyse på tværs af de kvalitative data viser, at den største udfordring for fagpersoner-

ne i casekommunerne er at oversætte og relatere borgernes ønsker og drømme til realistiske og

konkrete funktioner på arbejdsmarkedet.

I flere kommuner har fagpersonerne gode erfaringer med at anvende ABC-jobplaner som redskab

til at oversætte elementer fra borgerens drøm til realistiske jobplaner. De fagpersoner, der anven-

der redskabet, oplever, at redskabet gør dem i stand til at drøfte konkrete jobs og prioritering af

jobønsker med borgeren.

A-jobbet er det job, som borgeren helst vil arbejde med. B-job er et godt og acceptabelt job, hvor-

til C-job er det nødvendige jobområde for at kunne blive selvforsørgende. Er A-jobbet ikke et reali-

stisk scenarie, kan fagpersonen arbejde videre med borgerens B- eller C-job, hvor mulighederne

på samme måde undersøges. En løsning, som flere fagpersoner tager i brug, er også at fortælle

borgeren om, at erfaring med borgerens C-job kan være den nødvendige erfaring for at komme

tættere på et job i B-jobplanen.

Størstedelen af fagpersonernes erfaringer viser også, at nogle borgere har svært ved at tænke i

bestemte brancher, stillinger eller arbejdsfunktioner. For disse borgere kan fagpersoner tale ind i

en drøm om at komme i ordinært arbejde og dermed ”blive fri” af jobcenter, være rollemodel for

sine børn m.m. Drømmen kan også være at komme ud i en indsats eller job, der motiverer borge-

ren, fx at få netværk, hjælpe andre mennesker, bruge erfaringer fra sin hobby, få løn m.m.

I nogle kommuner har fagpersonerne arbejdet med at inddrage et lokalt jobbarometer som et

supplement til formuleringen af borgerens jobplaner. Jobbarometeret giver borgeren et overblik

over, hvilke jobområder, med gode jobmuligheder, der ligner borgerens drømmejob.

4.3.2 De personlige jobformidlere hjælper borgerne med at kontakte relevante virksomheder,

samtidig med at der udsøges nye virksomhedssamarbejder

Ifølge fidelitetssurveyen vurderer de personlige jobformidlere, at de i højere grad hjælper borgerne

med at opsøge og kontakte relevante virksomheder sammenlignet med i nulpunktsanalysen.

Hvor 23 ud af 79 kommuner vurderede, at jobformidlerne gør dette i meget høj eller i høj grad ved

nulpunktsanalysen, er 30 ud af 49 kommuner af denne vurdering ved midtvejsevalueringen, jf.

Figur 21.

Figur 21: Kommunernes fordeling i forhold til, i hvilken grad jobformidlerne hjælper borgerne med at op-

søge og kontakte relevante virksomheder

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=49).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Casestudierne i seks kommuner peger på udfordringerne og mulighederne i at arbejde med etable-

ringen af et godt jobmatch mellem borger og virksomhed.

Når det rette match skal etableres, er der ifølge alle fagpersonerne mange forhold, der skal gå op i

en højere enhed. De opgaver, som borgeren skal varetage på virksomheden, kolleger og ledelse

skal matche borgerens ønsker og jobmål. Samtidig skal virksomheden være indstillet på, at der

arbejdes mod (stadig flere) ordinære løntimer.

Erfaringen fra nogle af casekommunerne er, at de har en strategi for, hvorvidt og hvornår de an-

vender virksomhedscentre i forhold til mere håndholdte match.

Der findes flere modeller for virksomhedscentre i kommunerne generelt. Nogle kommuner arbejder

fx med en model, hvor de har aftaler med virksomheder om, at virksomheden stiller et fast antal

pladser til rådighed for borgere i praktik. Andre arbejder i stedet blot med forhåndsaftaler med

virksomhederne om en eller flere praktikpladser på virksomheden, men hvor antallet ikke er fast-

lagt. Uanset hvilken model der er tale om, er samarbejdet mellem jobcenteret og virksomheden

fast, og der udvælges løbende borgere til at påbegynde et praktikforløb på virksomheden. Samti-

dig er disse praktikpladser ofte bestående af de samme arbejdsfunktioner i virksomheden.

Baggrunden for dette er hovedsagelig, at virksomhedscentre anvendes som en form for "prøveba-

ne", hvor både borger og virksomhed er indforstået med, at praktikperioden er tiltænkt en afprøv-

ning af borgernes udvikling og evner. Heri ligger også oftest en implicit forventning blandt begge

parter om, at virksomheden udviser stor rummelighed og villighed til at arbejde med de særligt

svage borgere.

Erfaringerne fra samtlige af de seks casekommuner viser, at under denne rammesætning af virk-

somhedscentre er det vanskeligt at indtænke ordinære timer i borgerforløbet på en håndholdt og

tilpasset måde for den enkelte.

Det er casekommunernes erfaring, at anvender fagpersonerne i stedet en mere håndholdt tilgang

til at etablere et match mellem en borger og en virksomhed, kan der være tale om andre virksom-

heder end dem, jobcenteret allerede har kontakt til. På samme måde kan der være tale om, at det

er virksomheder i eksisterende samarbejder, hvor der udsøges nye arbejdsfunktioner, som bor-

gerne kan udføre på virksomheden, der ikke tidligere er udført af denne målgruppe af borgere.

Dermed indebærer den håndholdte tilgang, at matchet mellem borger og virksomhed baserer sig

på en mere individuelt tilpasset aftale, hvilket gør det nemmere for den enkelte borger at finde

nogle kompetencer, som har et potentiale for at udløse ordinære timer på virksomheden.

4.3.3 Adgang til et veludbygget netværk af virksomheder opnås i højere grad gennem virksom-

hedskonsulenter end ved de personlige jobformidlere

Fidelitetssurveyen peger på, at de personlige jobformidleres oplevelse af at have et tilstrækkeligt

virksomhedsnetværk ikke er forbedret i forhold til vurderingen hos nøglefagpersoner i nulpunkts-

analysen.

50 ud af 80 kommuner vurderede ved nulpunktsanalysen, at de personlige jobformidlere oplevede

i meget høj eller i høj grad at have et veludbygget netværk af virksomheder. I midtvejsevaluerin-

gen vurderer blot 23 ud af 50 kommuner, at dette gør sig gældende, jf. Figur 22.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Figur 22: Fordeling af kommuner i forhold til, i hvilken grad de personlige jobformidlere vurderer at have

adgang til et veludbygget netværk af virksomheder

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Casebesøgene i de seks casekommuner peger på, at der ligger særligt nedenstående udfordring til

grund for dette:



De personlige jobformidlere har forskellig baggrund og erfaring med det virksomhedsvend-

te arbejde, og for nogle jobformidlere skal viden om det lokale arbejdsmarked og virksom-

hedsnetværket opbygges fra bunden. De personlige jobformidlere trækker på det netværk,

de har, og oplever at have begrænsede muligheder/ressourcer til at opdyrke nyt netværk.

I casekommunerne imødekommes disse udfordringer ved at inddrage virksomhedskonsulenter, der

har et større eksisterende virksomhedsnetværk. De inddrages enten som sparringspartnere i for-

hold til, hvilke virksomheder der kan være relevante at opsøge eller til det første opsøgende salg. I

en enkelt kommune er der også virksomhedskonsulenter, der helt overtager rollen som personlige

jobformidlere, når der er et særligt perspektiv for at skabe progression i ordinære timer.

Kerneelement 4: Borger og virksomhed indgår klar aftale om timer, opgaver, opfølgning

og ordinære timer

Før den endelige aftale om et virksomhedsforløb fastlægges mellem en borger og en virksomhed,

skal der ifølge indsatsmodellen indgås en arbejdsaftale, jf. beskrivelsen af kerneelementer.

Figur 23: Indhold i kerneelement 4

Arbejdsaftalen skal bidrage til en forventningsafstemning om forløbet og målet med indsatsen og

på den måde tjene som et udgangspunkt for den senere opfølgning.

Fidelitetsmålingen blandt ledere og medarbejdere i kommunerne har haft fokus på lederne og

medarbejdernes vurderinger af, i hvor høj grad der indgås arbejdsaftaler med virksomheder, der

omfatter klare aftaler om opgaver, arbejdstid, delmål og ordinære timer.

Resultaterne af fidelitetssurveyen og interviews med casekommuner peger på, at aftalerne pri-

mært har fokus på arbejdstimer, opgaver og delmål for progression. Resultaterne peger også på,

at det endnu er svært for kommunerne at få indbygget ordinære timer i aftaler med virksomheder.

Ledere og medarbejdere vurderer dog, at inddragelse af ordinære timer sker i større omfang end

ved nulpunktsmålingen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Borgercases og afdækningen af praksis med casekommunerne giver indtryk af, at fagpersonerne

oplever, at det kvalificerer opfølgningen med borgeren at have klare mål for praktikken. Det løfter

opfølgningen for alle parter, at der er et klart mål at arbejde henimod. Kommunerne giver samti-

dig udtryk for, at arbejdsaftalerne kun i begrænset omfang anvendes som et dynamisk værktøj i

forløbet hos virksomheder, og arbejdsaftalen som helhed tillægges en begrænset værdi i forløbet.

Det opleves samtidig som vanskeligt at inddrage ordinære timer fra start.

Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler eva-

luator, at:



Kommunerne sætter fokus på afprøvning af en mere systematisk inddragelse af ordinære

timer som hensigtserklæring. Det kan styrke virksomhedernes viden om mulighederne for

at bruge ordinære timer i kombination med virksomhedspraktik, idet en stor del af kom-

munerne oplever, at virksomhederne mangler den viden. Det kan være et greb til at åbne

døre for en større anvendelse af ordinære timer tidligere i forløbet.

At der sættes yderligere fokus på, hvordan arbejdsaftalen kan inddrages løbende i dialogen

som et dynamisk værktøj.



4.4.1 Arbejdsaftalen anvendes i kommunerne

Fidelitetssurveyen og borgercases peger på, at arbejdsaftalerne i vid udstrækning er implemente-

ret og anvendes til at sætte retning for forløbet. I de 18 borgercases, som er eksempler på borge-

re, der er eller har været i forløb på virksomheder, er der ca. ¾ af casene, hvor der ligger en ar-

bejdsaftale i forhold til virksomhedsforløbet.

Når der er forløb, der startes op uden arbejdsaftale, kan det skyldes, at aftalerne i nogle tilfælde

indgås mundtligt. I interviews med fagpersoner i casekommunerne er det praksis i nogle tilfælde,

at aftalerne noteres ned og tages med tilbage til jobcenteret og kommer fremkommer til borger

via en opdatering af borgers jobplan.

En del af indholdet i arbejdsaftalen er, at borger får en fast kontaktperson på virksomheden. Langt

de fleste af kommunerne vurderer, at borgerne i høj eller i meget høj grad har en fast kontaktper-

son, jf. Figur 24.

Figur 24: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borger har en fast kontaktper-

son på virksomheden

Kilde: Surveydata. N=80.

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medar-

bejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en

indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

4.4.2 Delmål for progression er blevet et anvendt greb i arbejdsaftalen i forhold til både arbejdsop-

gaver og at øge i antallet af timer på virksomheden

Fidelitetssurveyen peger på, at arbejdsaftaler i høj grad omfatter arbejdstid og arbejdsopgaver, og

at aftalerne med virksomhederne især er styrket på delmål for progression.

Delmål kan omfatte, at borgeren skal arbejde med øget stabilitet, indgå i det sociale miljø på ar-

bejdspladsen, borgeren skal prøve kræfter med specifikke arbejdsopgaver eller at borgeren inden

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

for en given tidsperiode skal øge antallet af praktik- og/eller lønnede timer på virksomheden. I

surveyen angiver 49 ud af 80 kommuner, at der er indgået aftaler med virksomheder angående

delmål for progression i over 60 pct. af borgerforløbene, jf. Figur 25.

Figur 25: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af i, hvor høj grad borger har delmål for progressi-

on i arbejdsaftalen

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Delmål giver ifølge alle interviewede fagpersoner virk-

somhederne viden om, hvilket fokus borgeren og fag-

personen har for forløbet. Dermed muliggør det, at alle

parter arbejder henimod samme mål i forløbet.

Blandt de 18 borgere, der er interviewet om deres for-

løb i

’Flere

skal med’, er der også en stor andel, der

giver udtryk for, at det har stor betydning, at der er et

formuleret mål med praktikken. Det er med til at sikre,

at borger kan se meningen med forløbet.

Det har haft kæmpe betydning, at jeg har

haft et mål denne gang. Så starter man

ikke bare for at starte, men man starter,

fordi man vil noget med det, og dét er

meningsfuldt. Jeg skal vide, hvad jeg skal

bruge det til og vide, hvad det fører til.

Borger i ’Flere skal med’

”

Analysen viser derudover, at formuleringen af mål og delmål forpligter i forhold til, at alle involve-

rede parter har fokus på udviklingen af borgerens evner og kompetencer, samt hvad der skal til

for at understøtte udviklingen, hvilket gavner borgerens oplevelse af et meningsfuldt og målrettet

forløb.

4.4.3 Ordinære timer inddrages ikke systematisk i arbejdsaftalen

I indsatsmodellen er det intentionen, at der så tidligt som muligt, og gerne allerede ved etablerin-

gen af en arbejdsaftale, sættes fokus på ordinære timer.

Kommunerne har i fidelitetssurveyen angivet, i hvor stor en andel af arbejdsaftalerne ordinære

timer faktisk inddrages. Resultaterne peger på, at der er sket et løft i, hvor ofte ordinære timer

inddrages i arbejdsaftalerne, men hovedparten af kommunerne angiver, at ordinære timer indgår i

mindre end 40 pct. af arbejdsaftalerne. Det er kun tre kommuner, der endnu har inddraget ordi-

nære timer i mere end 60 pct. af arbejdsaftalerne, jf. figur 26.

Figur 26: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, om arbejdsaftalen med virksomheder indehol-

der en klar aftale om ordinære timer fra starten af forløbet

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Interviewene med casekommunerne peger på, at der er en oplevelse af, at det er vanskeligt at

tale med virksomhederne om ordinære timer i opstarten af et virksomhedsforløb. Der er en ople-

velse af, at virksomhederne vil opbygge en relation og konstatere, om borgeren fungerer godt på

arbejdspladsen, før virksomheden binder sig til ordinære timer.

Samtidig peger fagpersonerne på, at de ofte bliver overraskede over den positive effekt, det har

på borger og virksomhed, når der startes en dialog om ordinære timer. Virksomhederne vil ofte gå

længere end fagpersonen havde tænkt, når der er den rette motivation. Og når fagpersoner itale-

sætter ordinære timer overfor virksomhederne, bliver det også af borgerne opfattet som et udtryk

for, at deres fagperson tror på deres kompetencer, og at de har værdi på arbejdsmarkedet. Der

kan således ligge et potentiale i at styrke dialogen med virksomhederne om ordinære timer.

4.4.4 Krav til virksomhederne fremmer ordinære timer

Fagpersoner i casekommunerne har ud over ovenstående erfaret, at de skal turde at gå i dialog og

stille krav om progression og de lønnede timer til virksomhederne. Det opleves af mange medar-

bejdere som svært og noget, der kræver meget forberedelse. Samtidig er der også tilkendegivet

oplevelser af, at når det faktisk udføres, er der tit positiv respons fra virksomhederne.

Ifølge samtlige interviewede fagpersoner i de seks casekommuner er en af de store udfordringer i

at etablere samarbejde med virksomheder om borgerforløb med ordinære løntimer, at de skal

finde balancen mellem at kunne tale ind i forretningsværdi for virksomhederne og samtidig "sæl-

ge" borgeren til virksomheden. Dette handler i sidste ende om at etablere det rette match, hvortil

der ifølge fagpersonerne er mange forhold, der skal sammenholdes.

For at kunne afkode denne balance er det ifølge fagpersoner og virksomhedskontaktpersoner i

casekommunerne godt givet ud, at fagpersonen er godt forberedt, inden kontakten til virksomhe-

den etableres. I forberedelsen kan fagpersonen fx have undersøgt og afdækket tre væsentlige

forhold, som er beskrevet i tabellen herunder.

Tabel 4: Fagpersonens forberedelse inden samarbejde med virksomheder

Forhold der skal

afdækkes:

Virksomhedens

arbejdsopgaver,

-funktioner og

fordelingen af

disse for nuvæ-

rende medarbej-

dere

Fagpersonen bør have indgående

kendskab til:



De arbejdsopgaver, der bliver ud-

ført på virksomheden, og hvilke

arbejdsfunktioner de kræver.

Hvor mange ansatte virksomheden

i forvejen har, og hvilke arbejds-

opgaver de udfører.

Den daglige drift og gennemførelse

af arbejdsopgaver, såsom hvem

der varetager små ad hoc-opgaver.

Kendskabet bidrager til:



At fagpersonen kan nedbryde de stillings-

funktioner, som virksomheden ofte an-

vender til at udsøge nye medarbejdere,

ned i konkrete arbejdsopgaver. Det åbner

muligheder for, at borgere kan varetage

dele af arbejdsopgaver i stedet for fulde

stillinger.

Fagpersonen kan arbejde med at identifi-

cere mindre arbejdsopgaver på virksom-

hederne, som enten er for snævre til at

udgøre en fuldtidsstilling, eller som ved

hjælp af substitution kan frigøres fra en

eksisterende stillingsfunktion. Disse ar-

bejdsopgaver kan potentielt varetages af

borgerne i målgruppen.

At fagpersonen kan være kreativ med

henblik på at fremme anvendelsen af

kombinationen mellem praktik og lønnede

timer, hvor opgaveløsningen varierer for

de timer, der er tiltænkt praktik og løn-

nede timer.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Forhold der skal

afdækkes:

Borgerens udfor-

dringer og mulig-

heder

Fagpersonen bør have indgående

kendskab til:



Borgerens ressourcer baseret på

både tidligere arbejdserfaring og

fritidsinteresser.

Borgerens situation generelt, her-

under særligt stabilitet, private

forhold, der kan have en betydning

for borger præstation.

Kendskabet bidrager til:



Fagpersonen kan indsnævre de konkrete

ressourcer, som borgeren har, der kan

appliceres direkte i virksomhedens funkti-

on/produktion.

At kunne kortlægge ustabilitet eller særli-

ge forhold for virksomheden, inden et for-

løb etableres, således virksomheden er

indforstået med, at der kan være op-

startsudfordringer for borgeren, eller at

det er målet med forløbet.

Ifølge fagpersonerne er det i denne for-

bindelse vigtigt altid at fremhæve borge-

rens ressourcer før udfordringer for virk-

somheden.

Fagpersonen kan forbedre sine argumen-

ter og strategi for, hvordan vedkommen-

de vil anvende sin viden om virksomhe-

dens øvrige forhold og borgerens ressour-

cer og udfordringer.



Virksomhedens

motivation



Om virksomhedens motivation for

et eventuelt samarbejde hovedsa-

geligt bliver vurderet ud fra en

økonomisk og værdimæssig kalku-

le eller en social ansvarsfølelse.

Dette kan, ifølge fagpersonerne,

bl.a. undersøges ved at afdække,

om virksomheden tidligere har haft

borgere i forløb, og hvad deres er-

faring har været med dette.



Kerneelement 5: Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang

Kerneelement 5 har fokus på en del af jobformidlerens rolle, som handler om, at borger skal støt-

tes på vejen mod en virksomhedsplacering med fokus på borgerens ressourcer, jf. figur 27

Figur 27: Indhold i kerneelement 5

Jobformidleren skal samtidig støtte borgeren i at mestre de eventuelle barrierer, borgeren vurde-

rer, der står i vejen for et job.

Medarbejdere og ledere i kommunerne vurderede allerede ved indgangen til

’Flere

skal med’, at de

stod godt i forhold til at arbejde ressourcefokuseret med borgerne. Fidelitetssurveyen peger på, at

kommunerne vurderer, at der også på dette område er sket en udvikling og et løft i, i hvor høj

grad der arbejdes ressourcefokuseret.

I casekommunerne har jobformidlerens rolle i forhold til at støtte borgeren samme med relations-

opbygning fået meget stort fokus hos medarbejderne. Nogle af casekommunerne følger i ledelses-

tilsyn op på, om der skabes progression i forløbet i forhold til de delmål, der sættes for borger, og

med den store investering, der gøres.

Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet anbefaler eva-

luator, at:



Kommunerne sætter fokus på at følge op på effektiviteten og resultaterne af samtaler og

kontakt med borger, fx gennem ledelsesinformation om udvikling i borgerforløb, ledelses-

tilsyn eller sparring på samtaler.

4.5.1 Ressourcefokus er øget med implementeringen af

’Flere

skal med’

Fidelitetssurveyen peger på, at medarbejdere og ledere vurderer, at indsatsen i meget stor ud-

strækning tager udgangspunkt i borgers ressourcer. 29 ud af 80 kommuner svarer ved midtvejs-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

evalueringen, at borger i meget høj grad støttes med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Ved

nulpunktsmålingen var det seks ud af 78 kommuner, jf. figur 28.

Figur 28: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad støtten til borger tager ud-

gangspunkt i borgers ressourcer

Nulpunktsanalyse

Midtvejsevaluering

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Surveydata. Nulpunktsanalyse: N=78. Midtvejsevaluering. N=80

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen

og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes

gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af,

hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne.

Casekommunerne tillægger selv denne del af indsatsen stor værdi sammen med relationsopbyg-

ningen til borger, og vurderingen er, at det i særlig grad er disse elementer, der er afgørende for

succes med indsatsen.

I fidelitetssurveyen er medarbejdere på tværs af alle

kommuner spurgt om, hvad der prioriteres flest ressour-

cer til i indsatsen. De seks højest prioriterede områder

er alle fokuseret på at opbygge relationen til borger og

støtte borgerens udvikling frem mod en virksomhedspla-

cering. De seks områder er i prioriteret rækkefølge:

1. Opbygge relation til borger

2. Identificere jobmål og jobområder med udgangs-

punkt i borgernes egne jobønsker

3. Få lagt planer om borgernes forløb

4. Hjælpe borgerne med at håndtere barrierer, der

står i vejen for job

5. Få iværksat parallelle social- og/eller sundheds-

indsatser for borgere, der har behov.

Der er spurgt til prioritering af 11 områder i alt og læn-

gere nede i prioritering findes bl.a. støtte til at opsøge

virksomheder, opfølgning på virksomhedsforløb mv.

Redskaber til at understøtte ressour-

cefokus i støtten til borger

I Horsens Kommune er samtalekonceptet

udviklet i forhold til at rumme de res-

sourceelementer, der arbejdes med i

’Flere skal med’. Samtaleguide er således

afstemt med at komme igennem alle

emnerne.



Tro på egne evner

Dit helbred

Din retning mod arbejde

Samarbejde på arbejdspladsen

Relationer til fagprofessionelle

Privat netværk.

Der følges med jævne mellemrum op på

borgers status på de forskellige områder

for at vurdere, om samtaleforløbet får

understøttet progression, og gøre status

på, om der skal sætte ny retning i forlø-

bet.

Casekommunerne har i den første del af projektperioden i udpræget grad haft meget fokus på at

støtte medarbejderne i relationsopbygningen og i at arbejde ressourcefokuseret. Der er bl.a. lagt

meget ledelsesfokus i at sikre rum til, at medarbejderne kompetenceudvikles, og at der sikres rum

til sparring og feedback på samtaler og forløb fra kolleger og leder samt til en vis grad, at der ud-

vikles værktøjer til at understøtte ressourcefokus.

4.5.2 Væsentligt at kunne arbejde med stor fleksibilitet i metoder og indhold i borgernes forløb

Ifølge alle de interviewede fagpersoner i casekommunerne er det et afgørende element for at opnå

resultater med indsatsen for borgerne, at der er en fleksibilitet i den måde, samarbejdet med bor-

gerne afvikles på.

Fagpersonerne oplever, at det er vigtigt at handle hurtigt og forskelligt for at igangsætte det nød-

vendige i borgerens forløb med den rette timing. Det bidrager til, at borgerne oplever, at fagper-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

sonen er der for dem, og at borgerne bliver mødt på deres egne præmisser. Samtidig oplever bor-

gerne, at der sker fremdrift i deres forløb og handles på aftaler, hvilket skaber tillid til fagpersonen

og understøtter en god samarbejdsrelation.

Fagpersonerne i casekommunerne har givet udtryk for, at der er behov for en fleksibel tilgang til

kontakten med borger. Fagpersonernes oplevelse af behovet for fleksibilitet kan tage flere former.

Casekommunerne har især givet udtryk for behovet for fire typer fleksibilitet, som giver stor værdi

i samarbejdsrelation mellem borger og jobformidler.

Tabel 5. Typen af fleksibilitet og hvilke behov det dækker hos borgeren

Type af fleksibilitet

Fleksibilitet i tid til at handle hurtigt,

når borgeren har behov

Ifølge fagpersonerne er det væsentligt for

deres muligheder for at støtte borgerne, at

der er plads i kalenderen til at tage fat om

borgernes henvendelser, så snart de kom-

mer.

Hvilket behov dækkes hos borgeren?

Fleksibiliteten i forhold til at kunne handle hurtigt bidrager

til, at der handles hurtigt på borgers motivation, fx ved, at:



Et CV-møde med en borger kan fremrykkes, hvis

borgeren har fået kontakt til en virksomhed og hur-

tigt har behov for et brugbart kompetence-CV

Kunne tage en telefonsamtale med borgeren og

hjælpe borgeren med at blive klædt på til selv at

kontakte virksomheder.

Fleksibilitet til at justere i rammerne

for samtale

Ifølge nogle fagpersonerne kan det være

gavnligt for nogle borgere at afholde samta-

lerne under andre rammer end jobcenterets.

Nogle fagpersoner har mulighed for at afholde samtaler ude

af huset (fx på gåture eller på neutrale steder som bibliote-

ker). Det kan give nogle andre typer af samtaler med bor-

gerne pga. den mindre formelle situation.

Fleksibilitet i forhold til indholdet i sam-

taler

Mange fagpersoner vurderer også, at det

kan være væsentligt at kunne træde til med

kort varsel ved møder med andre forvalt-

ninger eller ved at kunne støtte borgeren i

at deltage i aktiviteter.

Mange fagpersoner vurderer også, at det kan være væsent-

ligt at kunne træde til med kort varsel ved møder med andre

forvaltninger eller ved at kunne støtte borgeren i at deltage i

aktiviteter. Konkrete eksempler kan være:



Deltage i relevante lægesamtaler, så borgeren und-

går sygemelding i praktikperioden

Afholde akutte møder i misbrugscenter eller psyki-

atri ved tilbagefald

Koordinere indsatser med familie- eller børne- og

ungeafdelingen

Understøtte borgers deltagelse i behandlingsforløb.

Fleksibilitet i handlemuligheder

Det tillægges også stor værdi hos fagpersoner i casekom-

munerne, at der er stor fleksibilitet i forhold til at kunne

iværksætte de nødvendige aktiviteter. Det handler om:



At kunne ændre jobplan og iværksætte aktiviteter,

der kan understøtte borgers progression

At kunne tage kontakt til andre forvaltningsområder

med henblik på iværksættelse af tilbud

At kunne bevilge hjælpemidler eller lignende for at

kunne imødegå skånebehov

At kunne bevilge mentorstøtte, når der er behov

At have god adgang til virksomhedsnetværk

–

en-

ten eget eller via virksomhedskonsulent e.l.

Fagpersonerne i alle seks casekommuner vurderer, at det kræver tid, tæt opfølgning og gode

samarbejdsrelationer med kolleger og samarbejdspartnere at kunne arbejde med så høj en grad af

fleksibilitet i indsatsen.

I casekommunerne vurderer medarbejderne, at de har haft samtaler med borgerne med ca. 4-6

ugers kadence i gennemsnit. Alle fagpersonerne har dog også løbende telefonisk kontakt og med

varierende intensitet igennem forløbet og fra borger til borger alt efter behov.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

4.5.3 Der er behov for fokus på, at der sker udvikling i forløbene

De fleste casekommuner peger på, at der også er behov for et ledelsesfokus på, at der faktisk sker

fremdrift med den indsats, der leveres. Det kan bidrage til at sikre et fokus på, at den investering,

der gøres i relationsopbygning og ressourcefokuseret tilgang, faktisk udvikler sig til et forløb, der

er målrettet borgerens jobmål og en placering på arbejdsmarkedet.

Kerneelement 6: Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progressi-

on mod ordinære timer

I kerneelement 6 er det intentionen, at der skal arbejdes med løbende udvikling af borgerens til-

knytning til virksomheden i ordinære timer, jf. figur 29.

Figur 29: Indhold i kerneelement 6

Kommunerne oplever, at de ved midtvejsmålingen står stærkere i forhold til opfølgningen på bor-

gerens forløb. Kommunernes vurdering af egen indsats i opfølgningen i forhold til virksomhedspla-

ceringer generelt og mod ordinære timer specifikt har fået et løft.

Casekommunerne har alle tidligere haft en systematisk opfølgning på virksomhedsforløb. I case-

kommunerne har medarbejderne givet udtryk for, at der er en bevægelse i gang med at få yderli-

gere fokus på ordinære timer i denne opfølgning og få udbygget netværket af virksomheder. Det

er en læreproces, idet medarbejderne ikke er vant med opgaven om at forhandle løbende justerin-

ger af vilkårene under et virksomhedsrettet forløb.

Casekommunerne lægger generelt meget vægt på opfølgningen i forhold til borger og virksomhed

under virksomhedsforløbet. Opfølgningen under virksomhedsrettede forløb opleves samtidig som

krævende, og der kan være udfordringer med at finde nok tid til den tætte opfølgning. Casekom-

munerne har samtidig også givet udtryk for, at de oplever, at der skabes stor værdi for både bor-

ger og virksomhed, når jobformidler faktisk kommer ud på virksomheden og følger op på mulighe-

den for ordinære timer og progression i ordinære timer.

Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler eva-

luator, at:



Kommunerne sætter fokus på at sikre, at indsatsens fokus gradvist drejes med over på at

støtte op om virksomhedsplaceringer og opfølgningen ifm. virksomhedsplaceringer.

At der sættes yderligere fokus på at understøtte ledelsesfokus på udviklingen af kontakten

til virksomheder.



4.6.1 Tæt opfølgning på virksomhedsrettede forløb med fokus på ordinære timer

Analysen af de kvalitative interviews med borgere og fagpersoner fra casekommunerne viser, at

en stor del af borgerne har behov for at blive understøttet i overgangen til en ny hverdag i virk-

somhedsforløb med henblik på at opnå både fastholdelse og progression.

Den tætte opfølgning på borgerne i virksomhedsrettet indsats er en del af indsatsmodellen for

’Flere skal med’. I fidelitetssurveyen, jf. figuren nedenfor, ses en positiv udvikling i fagpersonernes

oplevelse af at kunne foretage den tætte opfølgning på borgere.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Figur 30: Fordeling af kommuners vurdering af, i hvor høj grad de har kunnet følge tæt op på borgerne

efter start i virksomhedsforløb

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommu-

ner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejsevalueringen er personlige jobformidlere i FSM spurgt. N=49. I

nulpunktsanalysen er koordinerende sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at beskæftige sig med indsat-

sen, spurgt. N=79

41 ud af 49 kommuner vurderer ved midtvejsevalueringen, at der i høj eller i meget høj grad kan

følges tæt op på borgerne i virksomhedsforløb.

I interviews med casekommunerne er der bredt set givet udtryk for, at implementeringsudfordrin-

gen i opfølgningen med virksomheder ligger i at få et større fokus på dialogen med virksomheder-

ne om progressionen i ordinære timer. Det er kommunernes egen vurdering i fidelitetssurveyen, at

der ved midtvejsevalueringen er en høj grad af fokus på opfølgning på ordinære timer. 33 ud af 48

kommuner (knap 70 pct.) vurderer, at der i meget høj eller i høj grad er fokus på progression i

ordinære timer, jf. figur 31.

Figur 31: Fordeling af kommuners vurdering af, i hvor høj grad kommunerne har fokus på progression i

ordinære timer i deres opfølgning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommu-

ner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejsevalueringen er personlige jobformidlere i FSM spurgt. N=48. I

nulpunktsanalysen er koordinerende sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at beskæftige sig med indsat-

sen, spurgt. N=79.

4.6.2 Løbende møder med faste kadencer og mulighed for kontakt ved yderligere behov understøt-

ter fastholdelse

Samtlige interviewede fagpersoner i de seks casekommuner oplever vigtigheden af at have løben-

de møder med faste kadencer, hvor fagpersonerne besøger virksomhederne. Dette foregår ifølge

både fagpersoner og virksomhedskontaktpersoner typisk hver 4. uge. Alle fagpersonerne lægger

derudover vægt på løbende at tage telefonisk kontakt til borgerne for at komme eventuelle udfor-

dringer i forkøbet og samtidig kunne fremme progression.

Det er størstedelen af fagpersonernes oplevelse, at virksomhederne tillægger det stor værdi, at

der er rum til både den faste opfølgning og det, der foregår ad hoc. Ifølge fagpersonerne bidrager

opfølgningen til, at virksomheden ikke føler sig alene med borgeren og de udfordringer, der opstår

undervejs i forløbet, som ikke har noget med opgaverne at gøre. Samtidig oplever flere af virk-

somhederne, at jobcenteret kan fungere som et sikkerhedsnet. Dette bidrager, ifølge størstedelen

af virksomhedskontaktpersonerne, til en tryghed i at samarbejde med jobcenteret.

Analysen på tværs af de seks casekommuner viser, at følgende punkter ofte drøftes i den faste

opfølgning:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren



Mål for forløb:

Er det stadig det rigtige mål for borgeren at arbejde henimod?

Justering af delmål:

Fagpersonen følger op på borgerens delmål ved hvert opfølgnings-

møde. Ved hvert møde aftales det med borger og virksomhed, hvad borger skal arbejde

videre med mod næste møde. Fx kan timetallet øges, eller der kan findes mere udfordren-

de arbejdsopgaver til borgeren.

Behov for supplerende tilbud:

Der kan være behov for, at borgeren understøttes yderli-

gere med supplerende tilbud for at sikre fastholdelse eller progression frem mod jobmålet.

Det kan fx være yderligere mentorstøtte eller understøttende sundhedstilbud.

Ordinære løntimer:

Fagpersoner med gode erfaringer med tæt opfølgning ude i virksom-

hederne oplever, at den tætte opfølgning skaber et godt grundlag for at tale om ordinære

timer med virksomhederne. Der skal være fokus på, hvilke opgaver borgeren kan løfte på

lige vilkår med andre medarbejdere, ligesom der skal være fokus på, inden for hvilke om-

råder borgeren skal udvikle sine kompetencer for at opnå lønnede timer.



Samtidig er det ifølge samtlige af fagpersonerne vigtigt, at fagpersonerne er fleksible og tilgænge-

lige, når virksomhederne har behov for at blive understøttet i udfordringer med borgeren. Det

indebærer, at virksomheden eller borger altid kan kontakte jobcenteret, og at fagpersonerne prio-

riterer at håndtere disse henvendelser. I nedenstående tabel er optegnet nogle af de problemstil-

linger, som fagpersonen skal kunne understøtte løbende.

Situation der skal

understøttes

Fastholdelse i virk-

somheder

Hvad bruges der tid på i forhold til

borger



Løbende give rum til og mulighed

for, at bekymringer kan vendes

Håndtere utryghed ved arbejdssitua-

tionen, fx indgå aftaler om, hvordan

borger kan give besked til kolle-

ger/chef, når der er behov for at

trække sig fra socialt samvær

Følge op på årsag til fravær og

drøfte mulighed for anderledes tack-

ling

Hjælpe med hverdagsmestring, fx

hjælp til korrekt indberetning til

SKAT og kommune ved ændringer i

økonomiske forhold.

Tale med borger om nye delmål for

virksomhedsplacering, fx borgers

deltagelse i sociale sammenhænge

på virksomheden

Løbende vurderes muligheden for at

tale med borger om det næste

skridt.

Hvad bruges der tid på sammen med

virksomhed/andre aktører



Opfølgning på arbejdsforholdet

Hjælpe virksomhederne med forstå-

else af årsager til fravær

Hjælpe virksomheder med håndte-

ring af opståede problemstilling, fx

manglende erfaring og forståelse

hos borger af

”normal”

adfærd på

arbejdspladsen

Indgå aftaler med virksomheden om,

hvordan nye mål kan understøttes

Understrege vigtigheden af hurtig

fremsendelse af lønseddel for ordi-

nære timer.

Skubbe på for flere ordinære timer

Hjælpe virksomheder med at se

muligheder i ordinære timer

Øge kendskabet til virksomhedens

forretningsområder og jobfunktioner

på virksomheden med henblik på at

se muligheder

Bruge virksomhedernes netværk til

at finde nye muligheder for borger.



Progression i forløb



4.6.3 Andre støttefunktioner end jobformidleren kan understøtte fastholdelse

Nogle af de interviewede casekommuner har et internt mentorkorps, mens andre kommuner ar-

bejder med bevilling af mentorstøtte ude på virksomheder. Virksomheden modtager således øko-

nomisk tilskud til at agere mentor for borgeren, i stedet for at jobformidleren skal have denne

rolle. Det er hovedparten af de interviewede fagpersoners oplevelse, at dette understøtter et godt

forløb for borgeren at have en mentor på virksomheden. Der er dog få virksomheder, som kender

til denne mulighed.

Knap 50 pct. af kommunerne har i surveyen angivet, at de i høj eller i meget høj grad har adgang

til parallelle tilbud, hvis der er behov for det.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

IMPLEMENTERING AF INDSATSEN

Som led i midtvejsevalueringen har evaluator gennem casebesøg og en survey om implementering

afdækket kommunernes organisering og implementering af indsatsen i ”Flere Skal Med”.

I dette

kapitel kortlægger vi organiseringen sammen med kommunernes erfaring med de implemente-

ringsgreb, der er stillet til rådighed for dem i projektet.

Kommunerne har valgt forskellige tilgange til organiseringen af indsatsen, hvilket både handler

om, hvordan de organiserer sig i forhold til rollerne i

’Flere

skal med’, og hvor bredt de vælger at

involvere organisationen.

Det er vurderingen, at kommunernes organisering med fordel kan afdækkes nærmere og anven-

des aktivt i effektevalueringen i slutningen af projektperioden. Det kan give mulighed for at analy-

sere, hvorvidt der er visse organiseringsformer, der har en større positiv betydning for resultater-

ne end andre.

Fagpersonernes rammer (især sagsstammen) opleves som afgørende for at skabe

resultater og en målrettet indsats

Det er generelt for casekommunerne, at fagpersonerne vurderer, at rammerne for arbejdet har

stor betydning for deres muligheder for at skabe en relation til borger og skabe resultater. Med

rammerne menes som oftest størrelsen af fagpersonens sagsstamme og kun i mindre grad om

adgangen til andre indsatser, kompetencer og ressourcer.

En lav sagsstamme giver mulighed for en tæt relationsopbygning og at arbejde med etablering og

vedligeholdelse af det gode match, som blandt fagpersonerne i casekommunerne opleves som helt

afgørende for resultatskabelse.

I casebesøgene har der været fokus på, hvad tiden anvendes til, og hvad mere tid omsættes til i

indsatsmodellen. I nedenstående tabel er der samlet op på, hvad fagpersonerne især har fremhæ-

vet, at de anvender tiden til.

Tabel 6: Udnyttelse af tid ved lavere sagsstammer

Situation der skal

understøttes

Relationsopbygning

Hvad bruges der tid i forhold til bor-

ger?



Forberedelse af samtaleforløb

Samtaler om borgers udgangspunkt,

drømme og mål

Samtaler på nye måder og uden for

jobcenterets ramme

Arrangere hentning af borger i eget

hjem ifm. behandling eller andre til-

bud

Ringe eller sende sms for at påmin-

de borger om samtaler o.l.

Hjælpe med at forstå/lære procedu-

rer for at melde fravær.

Aftaler om jobmål og jobplan

Trepartssamtaler, fx med virksom-

hedskonsulent.

Hvad bruges der tid på sammen med

virksomhed/andre aktører?



Koordinering og drøftelse af borgers

muligheder i forhold til arbejde eller

tilbud.

Jobplan



Trepartssamtaler, fx med virksom-

hedskonsulent

Kontakt til beskæftigelsesrettede

tilbud

Kontakt til behandlings-

/træningstilbud

Iværksættelse af tilbud.

Det er forsøgt undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem størrelsen af de sagsstammer, som kommunerne har angivet i

survey med fideliteten på indsatsmodellens kerneelementer. Af hensyn til de metodiske usikkerheder, der er i forhold til kommunernes

angivelse af sagsstammers størrelser, er undersøgelsen af sammenhængen uhensigtsmæssig.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Situation der skal

understøttes

Etablering af match

og ordinære timer

Hvad bruges der tid i forhold til bor-

ger?



Aftale mål og delmål for virksom-

hedsplacering

Hjælp til beregning af indtægt ved

ordinære timer

Hjælpe med at planlægge/afsøge

muligheder for børnepasning

Arrangere hentning af borger i eget

hjem ifm. behandling eller andre til-

bud

Ringe eller sende sms for at påmin-

de borger

Hjælpe med at forstå/lære procedu-

rer for at melde fravær.

Løbende give rum til og mulighed

for, at bekymringer kan vendes

Håndtere utryghed ved arbejdssitua-

tionen, fx indgå aftaler om, hvordan

borger kan give besked til kolle-

ger/chef, når der er behov for at

trække sig fra socialt samvær

Følge op på årsag til fravær og

drøfte mulighed for anderledes tack-

ling

Hjælpe med hverdagsmestring, fx

hjælp til korrekt indberetning til

SKAT og kommune ved ændringer i

økonomiske forhold.

Tale med borger om nye delmål for

virksomhedsplacering, fx borgers

deltagelse i sociale sammenhænge

på virksomheden

Løbende vurderes muligheden for og

tale med borger om det næste

skridt.

Åbent tilbud: Stå til rådighed, hvis

borger har behov

Aktiv opfølgning ved telefonisk kon-

takt til borger i en periode efter or-

dinær beskæftigelse

Rådgivning om økonomi o.l.

Hvad bruges der tid på sammen med

virksomhed/andre aktører?



God forventningsafstemning om

borgers behov for støtte til vareta-

gelse af opgaver

God forventningsafstemning om

behov for rummelighed

Indgåelse af arbejdsaftale, herunder

aftaler om hjælpemidler, mentor,

om rollefordeling mellem jobcenter

og virksomhed og om kontaktflade

Information til virksomheder om

muligheden for ordinære timer i

kombination med virksomhedsprak-

tik.

Opfølgning på arbejdsforholdet

Hjælpe virksomhederne med forstå-

else af årsager til fravær

Hjælpe virksomheder med håndte-

ring af opståede problemstilling, fx

manglende erfaring og forståelse

hos borger af

”normal”

adfærd på

arbejdspladser

Indgå aftaler med virksomheden om,

hvordan nye mål kan understøttes

Understrege vigtigheden af hurtig

fremsendelse af lønseddel for ordi-

nære timer.

Skubbe på for flere ordinære timer

Hjælpe virksomheder med at se

muligheder i ordinære timer

Øge kendskabet til virksomhedens

forretningsområder og jobfunktioner

på virksomheden med henblik på at

se muligheder

Bruge virksomhedernes netværk til

at finde nye muligheder for borger.

Åbent tilbud: Stå til rådighed, hvis

borger har behov for det

Aktiv opfølgning hos virksomhed i en

periode.



Fastholdelse i virk-

somheder



Progression i forløb



Efterværn



Rammerne for koordinering og en tæt kontakt med borgerne er styrket

De personlige jobformidlere i de deltagende kommuner vurderer i den gennemførte fidelitetssur-

vey, at deres caseload er på gennemsnitligt 47 sager i gennemsnit. Det er ca. 10 pct. lavere end i

nulpunktsmålingen, hvor den ansvarlige sagsbehandler vurderede, at der gennemsnitlig var 52

sager i sagsstammen.

Der er med dette fald en indikator for, at der er sket en ressourcetilførsel til indsatsen, og at den

ressourcetilførsel giver sig udtryk i en lavere sagsbestand i kommunerne. Dette billede understøt-

tes i interviews med ledelsen i casekommunerne, som generelt har peget på, at der er prioriteret

ekstra ressourcer til en tættere kontakt med borger samt borger og virksomheder under virksom-

hedsrettede forløb.

De personlige jobformidlere vurderer samtidig i surveyen i højere grad end sagsbehandlerne ved

nulpunktsmålingen, at borgerne oplever en tæt og koordineret indsats, samt at borgerne vil opleve

en stabil personlig relation (fast kontaktperson).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Fidelitetssurveyen peger således på, at der hos mange personlige jobformidlere er en tro på, at

der er mulighed for at skabe en god oplevelse af kontakten hos borgerne. Dette understøtter bille-

det af, at der er skabt rammer for en tættere relationsdannelse mellem borger og fagperson.

Erfaringer med implementeringsgreb

I forbindelse med opstarten af ’Flere skal med’ har STAR samt proceskonsulenterne stillet

en ræk-

ke værktøjer til rådighed, som har haft til hensigt at sikre implementering og god opstart af ind-

satsen.

Medarbejdere, projektledere og ledere i kommunerne er spurgt om deres kendskab til og deres

anvendelse af de forskellige implementeringsgreb. Derudover er de spurgt om deres oplevelse af

implementeringsgrebets bidrag til implementering af indsatsen og til de formål, der har været med

implementeringsgrebet. Målgruppen for de forskellige spørgsmål varierer, efter hvem der har væ-

ret modtager af implementeringsgrebene. Metoden er beskrevet nærmere i metodebilaget.

De implementeringsgreb, som er omfattet af denne analyse, er følgende:



Kompetenceudviklingsforløb

Lokale opstartsworkshops

Startpakke (består af en række værktøjer såsom visitationsguide, samtaleguide, analyser,

ledelsesoplæg, skabeloner osv.)

Månedlige statusrapporter

Processtøtte fra AMK’er og proceskonsulenter.

De lokale opstartsworkshops, kompetenceudvikling og startpakken er rettet mod opstartsfasen og

er primært gennemført som enkeltstående aktiviteter. De månedlige statusrapporter med løbende

monitorering af status for indsats og resultater og processtøtten fra AMK’er og proceskonsulenter

er aktiviteter, der fortsætter projektet ud.

Helt overordnet peger surveyen på, at

der er størst kendskab til og brug af kompetenceud-

viklingsforløb og de månedlige statusrapporter.

Det handler bl.a. om, at disse redskaber er

nået ud til den største gruppe af medarbejdere og ledere.

Der er færrest, som har kendskab til og har

gjort brug af processtøtten fra AMK’er og

proceskonsulenter.

Det er dog omkring en tredjedel af projektlederne og lederne, der har an-

vendt muligheden for støtte fra proceskonsulenter og AMK’er.

Mange kommuner svarer, at deres egne aktiviteter og værktøjer har suppleret og i høj grad har

styrket implementeringen af indsatsen. Det handler især om, at kommunerne har arbejdet med

arbejdsgange og retningslinjer, klar rolle og opgavefordeling samt sagssparring og supervision.

Med henblik på at styrke kommunernes implementering af indsatsen fremadrettet, anbefaler eva-

luator, at:



Der arbejdes på at styrke kendskabet blandt ledere/projektledere og medarbejdere til mu-

ligheden for proceskonsulenter og AMK’er. Det er det implementeringsgreb, der er mindst

kendskab til, som iværksættes centralt. Øges kendskabet, er der dermed også umiddelbart

potentiale for, at grebet i højere grad kan understøtte kommunernes implementering.

Proceskonsulenternes/AMK’ers opfølgning i højere grad skal fokusere på at udpege og gøre

kommunerne opmærksomme på de næste trin i implementeringen af indsatsen.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren



Der er opmærksomhed på, hvilke egne aktiviteter og værktøjer kommunerne anvender

som implementeringsgreb, som har styrket implementeringen. Særligt brugbare aktiviteter

eller værktøjer bør deles på tværs af kommunerne, så den lokale implementering løftes.

Kommunernes brug af de enkelte implementeringsgreb, samt hvilket udbytte kommunerne har

angivet, fremgår af tabellen herunder.

Tabel 7:

Brug af implementeringsgreb i forhold til ’Flere skal med’

Implementeringsgreb

Vigtigste pointer om kommunernes

anvendelse af grebet



61 pct. af lederne og medarbej-

derne har angivet, at kompeten-

ceudviklingsforløbene har været

anvendt.

57 pct. af de adspurgte medarbej-

dere har anvendt kompetenceud-

viklingsforløbene.

Vigtigste pointer om kommunernes vur-

dering af grebets bidrag til implemente-

ringen



Forløbene er gennemført i de første må-

neder af 2018 og har ifølge ledere og

medarbejdere, der har anvendt kompe-

tenceudviklingsforløbene, især bidraget til

at styrke:

Ressourcefokus

Fagpersonernes tro på borgernes

jobmuligheder

Færdigheder i forhold til at ar-

bejde med ordinære timer.

58 pct. angiver, at kompetenceudviklings-

forløbene i nogen grad, i høj eller i meget

høj grad har bidraget til implementerin-

gen.

Kompetenceudviklingsprogrammet er

først blev iværksat i starten af 2018, hvil-

ket nogle kommuner har peget på var for

sent.

Opstartsworkshops er gennemført i 3.

kvartal af 2017 og har ifølge ledere og

medarbejdere, der har anvendt opstarts-

workshops, især bidraget til at styrke:

Få overblik over målgruppen og

kapacitetsbehovet i indsatsen

Tilrettelæggelse af projektledel-

sen og ledelsesforankring af pro-

jektet.

57 pct. angiver, at opstartsworkshops i

nogen grad, i høj eller i meget høj grad

har bidraget til implementeringen.

91 pct. af lederne/projektlederne angiver,

at startpakken i nogen grad, i høj eller i

meget høj grad har bidraget til implemen-

teringen.

87 pct. af medarbejderne angiver, at

startpakken i nogen grad, i høj eller i me-

get høj grad har bidraget til implemente-

ringen.

Det er også især de konkrete værktøjer til

støtte af sagsbehandlingen, dvs. visitati-

onsguiden og samtaleguiden, der giver

størst udbytte.

Kompetenceudviklingsforløb

(består af to kompetence-

udviklingsforløb

–

et tre

dages kompetenceudvik-

lingsforløb rettet mod med-

arbejdere og et todages

forløb rettet mod ledere)



Lokale opstartsworkshops

(Det er ledere og projekt-

ledere, der har vurderet

anvendelsen og udbyttet af

grebet.

)



75 pct. af lederne/projektlederne

angiver, at de har anvendt op-

startsworkshops.

På de lokale opstartsworkshops

har en del af kommunens medar-

bejdere kunnet deltage i en work-

shop med mulighed for at plan-

lægge implementeringen.



Startpakken

(Der er spurgt til de for-

skellige elementer i start-

pakken. Startpakken består

af visitationsguide, skabe-

lon for

arbejdsaftalen, samtale-

guide, kommunikations- og

inspirationsmateriale)



60 pct. af lederne/projektlederne

angiver, at de har anvendt start-

pakken.

29 pct. af de adspurgte medarbej-

dere har anvendt startpakken.

Startpakken rummer en række

produkter, som kommunerne har

kunnet anvende i implementerin-

gen. Det er bl.a. visitationsguiden,

samtaleguiden og skabelon for ar-

bejds-

aftalen med virksomheder.

Kommunerne angiver, at de i

højest grad har anvendt konkrete

værktøjer til støtte af sagsbehand-

lingen, dvs. fx visitationsguiden og

samtaleguiden - i startpakken.

Kommunerne har i mindst omfang

brugt kommunikationsmaterialet,



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Implementeringsgreb

Vigtigste pointer om kommunernes

anvendelse af grebet

som er udarbejdet til projektet.

Vigtigste pointer om kommunernes vur-

dering af grebets bidrag til implemente-

ringen

Månedlige statusrapporter



85 pct. af lederne/projektlederne

angiver, at de har anvendt må-

nedlige statusrapporter.

36 pct. af de adspurgte medarbej-

dere har anvendt de månedlige

statusrapporter.

89 pct. af lederne/projektlederne

angiver i nogen grad, i høj grad

eller i meget høj grad, at de må-

nedlige statusrapporter anvendes i

forbindelse med styring og opfølg-

ning på resultater.

De bliver især anvendt til løbende

monitorering og til orientering af

ledelsen om fremdrift.

31 pct. af lederne og projektleder-

ne angiver, at de har anvendt pro-

cesstøtten fra

AMK’er/proceskonsulenter.



74 pct. af lederne og projektlederne angi-

ver, at de månedlige statusrapporter i

nogen grad, i høj eller i meget høj grad

har bidraget til implementeringen.



Processtøtte fra AMK’er og

proceskonsulenter

(der er spurgt bredt ind

til processtøtte

–

ikke

konkrete aktiviteter, som

AMK’erne og proceskonsu-

lenterne gennemfører)

(Det er ledere og projektle-

dere, der har vurderet

anvendelsen og udbyttet af

grebet.

)



71 pct. angiver, at processtøtten fra

AMK’er/proceskonsulenter i nogen eller i

høj grad har bidraget til implementerin-

gen.

Processtøtten har især bidraget til input

til kommunernes egen styring og opfølg-

ning på fremdrift, indsats og resultater i

’Flere

skal med’.

Besvarelser fra survey peger på, at der er

behov for, at proceskonsulenter/AMK’er i

højere grad løbende udpeger og gør op-

mærksom på næste trin i implementerin-

gen af indsatsen.



Note: Det er kun ledere og medarbejdere, der har anvendt implementeringsgrebet, der har forholdt sig til udbyttet af at have

anvendt implementeringsgrebet. Øvrig metodisk beskrivelse og svarpersoner er detaljeret beskrevet i metodebilaget.

Note: Survey om implementeringsgreb indeholder svar fra 534 unikke respondenter på tværs af 79 kommuner og har været

rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen. Nogle respondenter har angivet, at de har flere funktioner

i ’Flere skal med’ (eksempelvis

projektleder og personlig jobformidler), hvorfor disse vil tælles med to gange, og det samlede

antal besvarelser kan derfor overstige 534.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

BILAG 1: METODE

Midtvejsevalueringen bygger på fem forskellige datakilder:

Udtræk af monitoreringsdata fra www.flereskalmed.dk

To spørgeskemaundersøgelser, som er udsendt til jobcentermedarbejdere og ledere

Registerdata fra DFDG om målgruppen

Seks casebesøg

18 borgercases.

De enkelte metoder er beskrevet nærmere herunder.

Registreringsdata

STAR har i efteråret 2018 leveret et udtræk af registreringsdata svarende til monitoreringsrappor-

ten for august 2018. Disse data er anvendt til at give et opdateret billede af de centrale nøgletal

for visitation og målgruppestatus i kapitel 3. Til de egentlige analyser, som ser på tværs af data-

kilder, er derimod anvendt registerdata med status i marts 2018 (de nedenfor nævnte registerdata

fra DFDG om målgruppen) for at sikre tidssammenfald med surveydata og casebesøg.

Spørgeskemaer

I forbindelse med midtvejsevalueringen er der udsendt to surveys til alle deltagerkommuner. Disse

to surveys har haft som formål at indhente jobcentrenes vurderinger af, hvordan det går med im-

plementeringen og arbejdet med indsatsmodellen, og hvilke implementeringsgreb der er anvendt

og har bidraget til implementeringen af ’Flere skal med’.

De to surveys har forskelligt sigte, som karakteriseres ved:



Fidelitetssurveyen

har haft til formål at afdække kommunernes progression i arbejdet med

de seks kerneelementer i indsatsen. I surveyen om fidelitet spørges ind til kommunernes

oplevelse af arbejdet med indsatsmodellens kerneelementer.

Survey om implementeringsgreb

evaluerer, hvordan de greb, der er stillet til rådighed for

at støtte kommunernes implementering af arbejdet med indsatsen, har hjulpet dem til at

sikre en implementering med høj grad af fidelitet. I surveyen om implementeringsgreb

spørges ind til deltagelsen i og udbyttet af: Kompetenceudviklingsforløb, lokale opstarts-

workshops, startpakken, månedlige statusrapporter og processtøtten

fra AMK’erne og pro-

ceskonsulenterne.



Spørgsmålene i fidelitetssurveyen er særligt karakteriseret ved, at spørgsmålene er stillet med

fokus på sammenlignelighed i forhold til en fidelitetssurvey gennemført i forbindelse med nul-

punktsmålingen.

Der er i fidelitetssurveyen indhentet svar fra 487 respondenter på tværs af 81 kommuner. Survey-

en har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen.

Survey om implementeringsgreb indeholder svar fra 534 unikke respondenter på tværs af 79

kommuner og har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen. Nog-

le respondenter har angivet,

at de har flere funktioner i ’Flere skal med’ (eksempelvis projektleder

og personlig jobformidler), hvorfor disse vil tælles med to gange, og det samlede antal besvarelser

kan derfor overstige 534.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Registerdata

I forbindelse med midtvejsevalueringen er der indhentet data fra DFDG og DREAM, som indeholder

oplysninger om kommunernes visitation af borgerne til de forskellige

grupper i ’Flere skal med’.

Der er brugt oplysninger fra DREAM indtil marts 2018.

Visitationsdata, der indeholder data om kommunernes indtastning af borgernes visitationsgrupper,

har ofte flere observationer pr. borger. Derfor er der foretaget en række afgræsninger og definitio-

ner, som har til formål, at koble én gruppe på én borger i projektperioden.

Initialt har RMC ekskluderet alle visitationsdata, hvor slutdato har ligget før startdato, da det ikke

giver logisk mening. Herefter har evaluator fulgt Deloittes sorteringsdefinitioner på følgende måde

for at sikre konsistens og sammenlignelighed til monitoreringsrapporterne.

Når der tages udgangspunkt i data fra primo august 2017 til ultimo januar 2018 er der gjort føl-

gende:

Følgende prioriteringer er foretaget i nævnt rækkefølge i forhold til vigtighed:

1. Inkludér grupperne:

a. Gruppe 1: Indsatsgruppe

b. Gruppe 2: Rehabilitering

c. Gruppe 3: Ukontaktbar

d. Udskudt visitation.

2. Sortér på startdato, således at den visitations startdato, som ligger tættest på 31. januar

2018, bliver foretrukket frem for en visitation tidligere.

3. Hvis to visitationer har samme startdato, og ingen ligger tættere end disse to på 31. janu-

ar, så foretrækkes visitationen, der har længst tid til slutdatoen.

4. Hvis to visitationer har samme startdato, ingen ligger tættere end disse to på 31. januar,

og de to visitationer har samme slutdato, så foretrækkes gruppe 1 i prioriteret rækkefølge:

gruppe 2, gruppe 3 og sidst gruppe 6.

Når der tages udgangspunkt i data fra primo februar 2018 til ultimo marts 2018 er der gjort føl-

gende:

Følgende prioriteringer er foretaget i nævnt rækkefølge i forhold til vigtighed:

1. Inkludér grupperne:

a. Gruppe 1: Indsatsgruppe

b. Gruppe 2: Rehabilitering

c. Gruppe 3: Ukontaktbar.

2. Sortér på startdato, således at den visitations startdato, som ligger tættest på 1. februar

2018, bliver foretrukket frem for en visitation senere.

3. Hvis to visitationer har samme startdato, og ingen ligger tættere end disse to på 1. febru-

ar, så foretrækkes visitationen, der har længst tid til slutdatoen.

4. Hvis to visitationer har samme startdato, ingen ligger tættere end disse to på 1. februar,

og de to visitationer har samme slutdato, så foretrækkes gruppe 1 i prioriteret rækkefølge:

gruppe 2 og sidst gruppe 3.

Særligt for tildeling af gruppe 6 (udskudt visitation) til en borger i intervallet primo august 2017 til

ultimo januar 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Hvis én borger er blevet tildelt gruppe 6 i perioden primo august 2017 til ultimo januar 2018, så

undersøges det, om denne borger er blevet tildelt en af grupperne: gruppe 1, gruppe 2 eller grup-

pe 3 fra primo februar 2018 og frem til ultimo marts 2018.

Hvis dette er tilfældet, så gælder samme prioriteringer som for alle andre borgere i perioden primo

februar 2018 og frem til ultimo marts 2018.

Efter denne prioritering bliver disse datasæt koblet sammen med det samlede DREAM-datasæt.

Der kan opstå enkelte forskelle til monitoreringsrapporterne, da der løbende sker efterregistrerin-

ger.

Casebesøg

I forbindelse med midtvejsevalueringen er der gennemført seks casebesøg. Casekommunerne er

udvalgt med henblik på at kunne afdække praksis for indsatsmodellen og evt. uddrage gode ek-

sempler på praksis. Casestudierne baserer sig dels på interviews med projektledere og fokusgrup-

peinterviews med medarbejdere i de seks udvalgte kommuner. Derudover har ledere og medar-

bejdere også deltaget i en afdækningsworkshop med fokus på at afdække, hvordan der konkret

arbejdes med de forskellige elementer i indsatsmodellen for ’Flere skal med’.

Casekommunerne har således bidraget med billeder på:



Hvordan indsatsen er organiseret for

’Flere skal med’

Hvordan indsatsen er prioriteret iblandt andre indsatser, og hvordan der sikres løbende le-

delsesmæssigt fokus på indsatsmodellens implementering og resultater?

Hvordan implementeringsarbejdet er forløbet, og hvad der har været særligt fokus på i

omstillingsarbejdet

Vurdering af egen indsats og primære udfordringer

Hvordan der arbejdes helt konkret med relationen til borger og virksomheder.

Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interviews, der tillod, at fokus hos medar-

bejdere og ledelse fik plads, samtidig med at interviewene kom rundt om centrale temaer. Afdæk-

ningsworkshoppen er gennemført som en struktureret gennemgang af kommunernes prioriterin-

ger, fokus, tilgange, værktøjer og metoder knyttet til forskellige trin i samarbejdet med borger og

virksomheder i indsatsen.

Casekommunerne er udvalgt med afsæt i deres implementeringsresultater i januar måned. Helt

konkret er der fundet kommuner, der har været langt i forhold til tildeling af personlige jobformid-

lere og samtidig også har været i den bedste tredjedel af kommuner i forhold til, hvor stor en an-

del af borgerne der er i ordinære timer. STARs arbejdsmarkedskontorer har herefter på baggrund i

en bruttoliste bidraget til at udpege, hvilke kommuner der indgår som casekommuner.

De kommuner, som har indgået i casebesøg, er Vejle, Horsens, Aarhus, Jammerbugt, Hvidovre og

Faxe Kommuner.

Borgercases

Casekommunerne har ud over interviews bidraget med at finde tre borgere, som udgør gode ek-

sempler på borgere, hvor det er lykkedes at iværksætte en virksomhedsvendt indsats og skabe

progression i forløbet.

For hver af disse borgere er der taget kontakt til både borger, virksomhed og personlig jobformid-

ler med henblik på at drøfte det samarbejde, der er etableret mellem borger, virksomhed og job-

formidler.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 337: Orientering om initiativet "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Borgercasene har skullet bidrage med konkrete indsigter i, hvad der har været afgørende for at

skabe progression i forløbet for de tre parter.

Forud for interviews med de tre parter er der indhentet oplysninger om borgerens jobplan, CV og

en vurdering fra sagsbehandler af forløbet.