Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 336
Offentligt
2054947_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Opreguleringsprocent for beregning af boligstøtte
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
6. maj 2019
Hvert år udsendes en bekendtgørelse om, hvordan indkomstgrundlaget for bereg-
ning af boligstøtte skal forhøjes ved årsskiftet. Formålet er at sikre, at indkomsterne
forhøjes svarende til den forventede indkomstudvikling, så boligstøtten beregnes så
korrekt som muligt.
Udbetaling Danmark har oplyst Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om,
at de ikke har opreguleret førtidspensionen (tilkendt efter reglerne fra før 2003)
korrekt til brug for beregningen af boligstøtte. Fejlen vedrører perioden siden 2016.
Som konsekvens kan førtidspensionister på den gamle ordning således i løbet af
året have fået en lille smule for lidt i boligstøtte. Fejlen påvirker ikke selve førtids-
pensionen.
Udbetaling Danmark har oplyst, at de er i gang med at opregulere førtidspension
med den korrekte procentsats, således at boligstøtten beregnes korrekt med tilbage-
virkende kraft fra 1. januar 2019 og fremadrettet.
For 2016-2017 er der allerede sket efterregulering af boligstøtte på baggrund af
faktisk indkomstoplysninger, og borgerne bør derfor have fået den boligstøtte, de
er berettiget til. Da der er en bagatelgrænse på 250 kr. i boligstøtteloven, kan der
imidlertid være borgere, der har beløb til gode på mindre end 250 kr. pr. år, som de
på grund af bagatelgrænsen ikke har fået udbetalt ved efterreguleringen.
Udbetaling Danmark har oplyst, at de vil informere og vejlede offentligheden om,
at man kan få genoptaget boligstøttesager vedrørende 2016-2017 efter begæring,
således at eventuelle skyldige beløb under bagatelgrænsen kan udbetales.
Jeg har bedt Udbetaling Danmarks bestyrelse om at redegøre for sagen, herunder
om man kan forestille sig en løsning, så borgerne ikke risikerer at komme i klem-
me.
J.nr.
2018-5706
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen