BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 335: Offentliggørelse af årlig status for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker og tredje evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt

NOTAT

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

Ifølge den politiske aftale ’En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020’ skal

der i 2014 og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer af,

hvordan det går med målopfyldelsen. Dette notat udgør en yderligere opfølgning i form af en

tredje evaluering af målopfyldelsen i strategien.

I notatet præsenteres den overordnede udvikling i målopfyldelsen samt udviklingen inden for 36

branchegrupper for de tre prioriterede områder i strategien. For yderligere information om

udviklingen på tværs af bl.a. sektorer, aldersgrupper og køn henvises til notatets bilag.

Mål for arbejdsmiljøet

Det fremgår af 2020-arbejdsmiljøstrategien, som der blev indgået en politisk aftale om i 2011, at

der er enighed om følgende mål for

arbejdsmiljøet i 2020:



At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret

med 25 pct.



At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pct.



At andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletoverbelastninger, er reduceret med 20 pct.

Alvorlige arbejdsulykker

Metode og måleperiode ift. arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsulykker defineres i denne sammenhæng som arbejdsulykker, der har ført til, at

tilskadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længerevarende sygefravær fra arbejdet

(Arbejdstilsynet 2013). Målingen baseres på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, om en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes efter lov

om arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén. I målingen indgår alle

arbejdsulykker sket inden for arbejdsmiljølovens område, der har ført til godtgørelse for en

méngrad på 5 pct. og derover.

Arbejdsulykker, der har ført til et længerevarende sygefravær, identificeres ved at koble

anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger om udbetalinger af sygedagpenge.

Tilfælde, som har ført til et sygefravær på over 30 dage, indgår i målingen.

I målingen af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker er referenceåret 2011, og ifølge

målemetoden er forekomsten af alvorlige arbejdsulykker 3,9 pr. 1.000 beskæftigede i 2011.

Forekomsten skal falde til 3,0 i 2020, for at målet om en reduktion på 25 pct. er nået.

Resultat

Status for målopfyldelsen er ifølge en prognose at:



Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker er reduceret med 12 pct. fra 2011 til 2016.

Sag

20195000139

Enhed

Analyse og data

Ansvarlig:

Ann-Sophie Borgermann

08-03-2019

Side 1/13

Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker falder fra 3,9 pr. 1.000 beskæftigede i 2011 til 3,4

i 2014. I 2015 stiger incidensen til 3,5 og er ifølge en prognose uændret i 2016. Stigningen fra

2014 til 2016 er på ca. 2 pct. (figur 1). Samlet set er forekomsten af alvorlige arbejdsulykker

reduceret med ca. 12 pct. fra 2011 til 2016 (Arbejdstilsynet 2019).

Af figur 1 fremgår, at niveauet i 2013-2016 er lavere, end det har været i en længere årrække,

hvor antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede har varieret mellem

3,7 og 4,2 i perioden 2004-2012.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 335: Offentliggørelse af årlig status for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker og tredje evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1. Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede, 2004-2016 (2016 er baseret på en prognose

)

Side 2/13

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

og Syge- og barselsdagpengeregister

For 2016 er der tale om en prognose, fordi tallene især i 2016 ikke er endelige på

opgørelsestidspunktet. Det skyldes, at en del arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til

anmeldereglerne. Endvidere skyldes det, at der går en vis tid fra en arbejdsulykke anmeldes, til

der kan foreligge en afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvorvidt arbejdsulykken

kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og om der kan tilkendes godtgørelse for varigt

mén.

Erfaringen fra tidligere år er, at der med prognosen har været estimeret den rigtige

udviklingstendens, men at niveauerne for de enkelte år er behæftet med mindre usikkerheder

(Arbejdstilsynet 2019). I 2019 vil der blive udarbejdet en tilsvarende status for måltallene til og

med 2017. I den forbindelse vil prognosen for 2016 blive erstattet af det faktiske antal på

opgørelsestidspunktet, og der vil på tilsvarende vis blive beregnet en prognose for 2017.

Brancher

Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36 branchegrupper

belyses på baggrund af anmeldte arbejdsulykker sket i 2011-2015. Der er ikke beregnet

prognoser for forekomsten i 2016 i de respektive branchegrupper, da det vurderes, at

prognoserne vil være behæftet med for stor usikkerhed.

I forhold til antal årsværk er der i perioden blandt lønmodtagere anmeldt flest arbejdsulykker,

der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær i branchegruppen

opførelse og

nedrivning af byggeri.

Herefter følger

anlægsarbejde, vand, kloak og affald

samt

slagterier

(figur 2).

Med enkelte undtagelser ligger niveauet i 2015 lavere end i 2011 i alle branchegrupper, men

udviklingen i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker varierer mellem branchegrupper (figur 2).

Inden for bygge og anlæg ses fx et konstant fald fra 2011 til 2015 i branchegrupperne

anlægsarbejde

færdiggørelse af byggeri,

mens der i

opførelse og nedrivning af byggeri

ses et

fald fra 2011 til 2014 og derefter en stigning i 2015. I

døgninstitutioner og hjemmepleje

ses især

et fald fra 2011-2013, hvorefter forekomsten er nogenlunde uændret. Blandt de få

branchegrupper, hvor der ikke ses et fald fra 2011 til 2015, kan fremhæves

vand, kloak og

affald,

hvor niveauet i 2015 er uændret i forhold til i 2011, og

transportmidler,

hvor niveauet i

2015 er højere end i 2011.

Data er blevet opdateret for hele perioden, og dertil er der foretaget mindre justeringer i

datagrundlaget i forhold til anden midtvejsevaluering (Arbejdstilsynet 2017). Det har resulteret i

mindre justeringer i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i enkelte år, men ikke ændret på

den overordnede tendens.

Figur 2. Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, pr. 1.000 årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36

branchegrupper, 2011-2015

Side 3/13

*) Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under ti tilfælde pr. år

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for Lønmodtagere

og Syge- og barselsdagpengeregister.

Årsager til udvikling/forbehold

Prognosen for 2016 beregnes ved at anvende tidligere års informationer om, hvor

lang tid der går fra arbejdsulykken sker, til den bliver anmeldt, og der foreligger en

afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt oplysninger om sygedagpenge

(Arbejdstilsynet 2019).

Beregningen af prognosen er behæftet med usikkerhed blandt andet fordi, der ikke kan tages

højde for eventuelle ændringer i forekomsten af arbejdsulykker fra år til år samt i ændringer i

hvor lang tid, der går fra ulykkestidspunkt til anmeldelse. Dertil er prognosen behæftet med

usikkerhed på grund af ændringer i andelen af uafsluttede sager i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Det bemærkes endvidere, at ændringer i regler i 2012 for refusion af sygedagpenge

til arbejdsgivere kan have bidraget til den faldende tendens (Arbejdstilsynet 2019).

De nævnte usikkerheder kan have betydning for den målte reduktion, men det vurderes,

at de ikke ændrer på, at der er en faldende tendens i anmeldte alvorlige arbejdsulykker fra 2011

til 2014 og en efterfølgende stigning. Der må herudover tages forbehold for, at eventuelle

ændringer i underanmeldelsen af arbejdsulykker over tid også kan have indflydelse på

udviklingstendensen, men der findes ikke viden herom.

Psykisk arbejdsmiljø

Metode og måleperiode ift. psykisk arbejdsmiljø

Reduktionsmålet for psykisk arbejdsmiljø måles ved hjælp af den store

spørgeskemaundersøgelse

–

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH)

–

som Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år til og med 2020.

Der er udviklet et belastningsindeks, som har til formål at måle andelen af lønmodtagere, der

både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger og samtidig har bestemte symptomer.

Personer, som har følgende kombinationer af arbejdsmiljøpåvirkninger og symptomer, falder

inden for indekset:

Personer, der er udsat for en relativt høj grad af psykosociale påvirkninger (fx

følelsesmæssige krav og tidspres) og samtidig oplever en relativt høj grad af stress.

Personer, der er udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig har en relativt høj

grad af symptomer på depression.

Personer, der er udsat for mobning og samtidig har en relativt høj grad af symptomer

på depression.

Side 4/13

Belastningsindekset kan ikke opgøre andelen af lønmodtagere, der er overbelastede i

klinisk

forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes til. Den nærmere definition af

belastningsindekset er beskrevet i ’Målemetode til vurdering af reduktion af

muskel-skelet-

overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien’

(Det

Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013).

Referencepunktet er 2012, da målopfyldelsen tager udgangspunkt i undersøgelsen

Arbejdsmiljø og Helbred, som gennemføres hvert 2. år, første gang i 2012.

For psykisk arbejdsmiljø identificerede metoden i 2012 en gruppe på 14,5 pct. af

lønmodtagerne (AH2012), som faldt inden for belastningsindeksets definition. Denne andel skal

falde til 11,6 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået.

Udviklingen i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø 2012-2018

Status for målopfyldelsen er, at:



Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø,

er steget med 6,2 pct. fra 2012 til 2018.

Kilden kan findes her:

https://amid.dk/media/4819/metode-til-opgoerelse-af-

reduktionsmaalene-vedr-muskel-skelet-og-psykisk-arbejdsmiljoe.pdf

I 2012 faldt 14,5 pct. af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø,

mens det i 2018 var 15,4 pct.. Det svarer til en stigning på 6,2 pct. i perioden 2012-2018.

Tabel 1 viser udviklingen i de fire måleperioder fra 2012 til 2018 med tilhørende

konfidensintervaller og p-værdi. Som det fremgår af tabellen, er ændringen fra 2012 til 2018

statistisk signifikant.

Tabel 1. Udviklingen i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, 2012-2018 (kalibreret

til landsgennemsnit)

Andel

Nedre grænse

Øvre grænse

År

(pct.)

(95%-konfidensinterval)

14,46

13,9

15,0

2012

15,13

14,6

15,6

2014

16,89

16,3

17,5

2016

15,36

14,9

15,8

2018

Difference 2012-2018: 0,9 procentpoint

Procentvis ændring 2012-2018: 6,2 pct.

Test for ændring 2012-2018 (p-værdi): 0,016*

* Let statistik signifikant (p<0,05)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Side 5/13

Udviklingen inden for forskellige brancher

Belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper er

vist i figur 3. Af figuren ses, at det

–

udover

slagterier

samt

vand, kloak og affald

–

særligt er

brancher, som er karakteriseret ved arbejde med mennesker, der topper belastningsindekset for

psykisk arbejdsmiljø i 2018.

I følgende brancher falder den største andel af lønmodtagere inden for indekset i 2018:

Slagterier, døgninstitutioner og hjemmepleje, vand, kloak og affald, hotel og camping

samt

restauranter og barer.

I disse brancher varierer andelen, der falder inden for indekset, mellem

ca. 20 og ca. 26 pct.

Endvidere viser figur 3, at følgende fem brancher har den laveste andel af lønmodtagere, der

falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i 2018:

Færdiggørelse af byggeri,

kemi og medicin, landbrug, skovbrug og fiskeri, film, presse og bøger

samt

religiøse

institutioner og begravelse.

Over hele perioden 2012-2018 har der i langt de fleste brancher været en mindre stigning i

andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. De

største stigninger findes i

installation og reparation af maskiner, frisører og anden personlig

pleje, slagterier, restauranter og barer

samt

træ og møbler.

De største fald findes i brancherne

film, presse og bøger, kultur og sport, kemi og medicin, færdiggørelse af byggeri

samt

transport

af gods.

Det bemærkes, at branchen

frisører og anden personlig pleje,

er en branche med få

respondenter, hvorfor der kan være udsving i branchens relative placering.

Figur 3. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, 2012-2018 (kalibreret til

landsgennemsnit)

Side 6/13

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Udviklingen i risikofaktorer

Tabel 2 viser udviklingen i delkomponenterne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Af tabellen fremgår det, at der er sket et

signifikant fald i andelen af lønmodtagere, som angiver at have været udsat for mobning, mens

der ikke er sket ændringer i andelen, som angiver at have været udsat for vold eller trusler om

vold.

Tabel 2. Udviklingen i eksponeringerne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, 2012-2018 (kalibreret til landsgennemsnit)

Eksponering

2012

2014

2016

2018

Ændring i

P-værdi

(pct.)

procentpoint

(2012-2018)

2012-2018

11,77

11,59

11,79

10,71

-1,06

0,001*

Udsat for mobning

5,41

5,79

5,98

5,80

0,40

0,082

Udsat for vold

8,51

8,39

8,78

8,35

-0,16

0,568

Truet med vold

*Let statistisk signifikant (p<0,05)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Side 7/13

Tabel 3 viser udviklingen i delkomponenten

’psykosocial

eksponering’, der indgår i

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Lønmodtagerne skal have en samlet score på

mindst 19 for at indgå i indekset.

Tabel 3. Andel af lønmodtagere med en score for psykosocial eksponering på mindst 19,

2012-2018 (kalibreret til landsgennemsnit)

Samlet vægtning af de

2012

2014

2016

2018

Ændring i

P-værdi

11 psykosociale

(pct.)

procentpoint 2012--2018

eksponeringer

2012-18

Psykosocial

20,49

21,09

22,56

20,75

0,25

0,541

eksponeringsscore > 19

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Som det fremgår af tabel 3, er andelen af lønmodtagere med en samlet psykosocial

eksponeringsscore på mindst 19 uændret mellem 2012 og 2018. Målet for

’psykosocial

eksponering’ består af 11 eksponeringsmål. Udviklingen i den gennemsnitlige score for hver af

de 11 psykosociale eksponeringsmål ses nedenfor i tabel 4.

Tabel 4. Udviklingen i de enkelte psykosociale eksponeringsmål, der indgår i

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, 2012-2018 (kalibreret til landsgennemsnit).

Psykosociale

Score

Ændring

P-værdi

eksponeringer

2012

2014

2016

2018

2012-2018

Hjælp og støtte fra

3,56

3,55

3,56

3,59

0,04

0,001*

nærmeste leder?

4,02

4,03

4,01

4,03

0,02

0,035*

Kollegial anerkendelse

4,19

4,22

4,20

4,24

0,05

<0,0001***

Kollegialt samarbejde

Indflydelse på, hvordan

4,34

4,32

4,30

-0,04

<0,0001***

arbejdsopgaver løses

Følelsesmæssigt berørt

2,87

2,80

2,79

2,78

-0,09

<0,0001***

af arbejdet

Nok information til at

3,85

3,87

3,85

3,88

0,03

<0,0001***

udføre arbejdet

Vejledning og

3,74

3,76

3,75

3,76

0,03

0,006**

instruktion

Klarhed i

4,33

4,30

4,28

4,27

-0,05

<0,0001***

arbejdsopgaver

Ej modsatrettede krav i

3,28

3,25

3,27

3,29

0,01

0,482

arbejdet

Ej nok tid til

2,61

2,60

2,66

2,61

0,00

0,683

arbejdsopgaver

3,11

3,13

3,10

-0,01

0,237

Svære tidsfrister

*Let statistisk signifikant (p<0,05)

**Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)

***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Tabel 4 viser, at der er sket en positiv udvikling i den gennemsnitlige score inden for seks af de

11 psykosociale eksponeringer. Således er sket en statistisk signifikant stigning i

’Hjælp og

støtte fra nærmeste leder’, ’Kollegial anerkendelse’, ’Kollegialt samarbejde’, ’Nok information

til at

udføre arbejdet’

samt

’Vejledning og instruktion’

og et statistisk signifikant fald i

’Følelsesmæssigt berørt af arbejdet’.

Omvendt er der sket en negativ udvikling i de to eksponeringer

’Indflydelse på, hvordan

opgaver løses’ samt ’Klarhed i arbejdsopgaver’,

hvor der er sket et statistisk signifikant fald. De

øvrige tre psykosociale eksponeringer er uændrede fra 2012 til 2018.

Udviklingen i symptomer

Tabel 5 viser andelen af lønmodtagere, der rapporterer symptomer på stress eller depression ved

de fire målinger. Det fremgår af tabellen, at både andelen med symptomer på stress og især

depression er steget signifikant fra 2012 til 2018.

Tabel 5. Udviklingen i symptomer, der indgår i belastningsindekset for psykisk

arbejdsmiljø, 2012-2018 (kalibreret til landsgennemsnit).

Symptom

2012

2014

2016

2018

Ændring i

P-værdi

(pct.)

procentpoint 2012-2018

2012-2018

Depressions-

score på mindst

22,03

22,28

24,99

25,32

3,45

<0,0001***

Stress-score på

20,84

21,12

23,12

21,79

0,95

0,025*

mindst 6

*Let statistisk signifikant (p<0,05)

**Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)

***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Side 8/13

Årsager til udviklingen

Stigningen i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for

psykisk arbejdsmiljø, kan primært tilskrives en stigning i andelen, som rapporterer symptomer

på depression og, i mindre grad, stress.

Muskel-skeletbelastninger

Metode og måleperiode ift. muskel-skeletoverbelastninger

Reduktionsmålet for muskel-skeletoverbelastninger måles også ved hjælp af

spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH).

Der er udviklet et belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, som har til formål at måle andelen

af lønmodtagere, der både er udsat for muskel-skeletpåvirkninger i arbejdet (fx dårlige

arbejdsstillinger eller tunge løft) og vurderer arbejdet som fysisk hårdt, og som samtidig

rapporterer symptomer på smerter og træthed.

Belastningsindekset kan ikke opgøre hvor mange, der er overbelastede i

klinisk

forstand. Den

nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i ’Målemetode

til vurdering af reduktion

af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien’

(Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013).

Referencepunktet er 2012, hvor Arbejdsmiljø og Helbred, som målopfyldelsen baserer sig på,

blev gennemført første gang.

For muskel-skeletbesvær identificerede metoden en gruppe på 9,7 pct. i 2012 (AH2012). Denne

andel skal falde til 7,7 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået.

Udviklingen i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær 2012-2018

Kilden kan findes her:

https://amid.dk/media/4819/metode-til-opgoerelse-af-

reduktionsmaalene-vedr-muskel-skelet-og-psykisk-arbejdsmiljoe.pdf.

Status for målopfyldelsen er, at:



Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær

er uændret fra 2012 til 2018.

Side 9/13

I 2012 faldt 9,7 pct. af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær,

mens det i 2018 var 9,9 pct. Det svarer til en ikke statistisk signifikant stigning på 1,9 pct. i

perioden 2012-2018.

Tabel 6 viser udviklingen fra 2012 til 2018 samt konfidensintervaller og p-værdi. Det fremgår af

tabellen, at ændringen fra 2012 til 2018

ikke

er statistisk signifikant.

Tabel 6. Udviklingen i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, 2012-2018 (kalibreret

til landsgennemsnit).

Andel

Nedre grænse

Øvre grænse (95%-

År

(pct.)

(95%-konfidensinterval)

konfidensinterval)

9,67

9,1

10,2

2012

8,53

8,1

9,0

2014

11,10

10,6

11,6

2016

9,85

9,5

10,2

2018

Difference 2012-2018: 0,2 procentpoint

Procentvis ændring 2012-2018: 1,9 pct.

Test for ændring 2012-2018 (p-værdi): 0,608

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Udviklingen inden for forskellige brancher

Belastningsindekset for muskel-skeletbesvær fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper er

vist i figur 4. Af figuren fremgår det, at det særligt er i brancher præget af manuelt arbejde, at en

stor andel af lønmodtagerne falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. I

følgende brancher falder den største andel af lønmodtagere inden for indekset i 2018:

Opførelse

og nedrivning af byggeri, frisører og anden personlig pleje, rengøring, slagterier

samt

færdiggørelse af byggeri.

I disse brancher varierer andelen, der falder inden for

belastningsindekset, mellem ca. 18 og ca. 25 pct.

De fem brancher, hvor den laveste andel af lønmodtagerne falder inden for belastningsindekset

for muskel-skeletbesvær i 2018, er:

IT og telekommunikation, universiteter og forskning, energi

og råstoffer, film, presse og bøger

samt

kontor.

Der er stor forskel på brancherne i forhold til, om der har været stigninger eller fald i

perioden 2012-2018. De største stigninger i andelen af lønmodtagere, der falder inden for

belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, findes i brancherne

frisører og anden personlig

pleje, installation og reparation af maskiner, slagterier, nærings- og nydelsesmidler

samt

daginstitutioner og hjemmepleje.

De største fald findes i brancherne

landbrug, skovbrug og fiskeri, anlægsarbejde,

hospitaler, plast, glas og beton

samt

transport af passagerer.

Det bemærkes, at branchen

frisører og anden personlig pleje

er en branche med få respondenter,

hvorfor der kan være udsving i branchens relative placering.

Figur 4. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-

skeletbesvær, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, 2012-2018 (kalibreret til

landsgennemsnit)

Side 10/13

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Udviklingen i risikofaktorer for muskel-skeletbesvær

Tabel 7 viser udviklingen i delkomponenterne

’fysisk

hårdt arbejde’

og ’mindst én fysisk

eksponering’,

som indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Tabellen viser, at der

er sket et signifikant fald på ca. 4 procentpoint i andelen af lønmodtagere, som oplever fysisk

hårdt arbejde, fra 2012 til 2018.

Tabel 7. Udviklingen i delkomponenterne

’fysisk

hårdt arbejde’

og ’mindst

én fysisk

eksponering’, der indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, 2012-2018

(kalibreret til landsgennemsnit)

Eksponering

2012

2014

2016

2018

Ændring i

P-værdi

(pct.)

procentpoint

(2012-2018)

2012-2018

31,46

27,38

31,01

27,49

-3,98

Fysisk hårdt

<0,0001***

arbejde

Mindst én fysisk

59,27

56,96

58,16

58,88

-0,39

0,439

eksponering

***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Side 11/13

Delkomponenten ’mindst

én fysisk eksponering’

består af otte eksponeringsmål.

Udviklingen i

disse eksponeringsmål er vist i tabel 8. Selvom der ikke har været en statistisk signifikant

ændring i det samlede eksponeringsmål

’mindst én fysisk eksponering’ (tabel 7), har der fra

2012 til 2018 været en signifikant stigning i andelen, der svarer, at de arbejder med ryggen

vredet mindst ¼ af tiden eller har gentagne bevægelser mindst ¼ af tiden. Omvendt er der sket

et signifikant fald i andelen, som går og står mindst ¾ af tiden eller løfter mindst 30 kg.

Tabel 8. Udviklingen i de enkelte fysiske eksponeringsmål, der indgår i

belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, 2012-2018 (kalibreret til landsgennemsnit)

Eksponering

Ændring i

2012

2014

2016

2018

procentpoint

P-værdi

(pct.)

(2012-2018)

2012-2018

Går og står

40,96

39,29

40,79

39,62

-1,35

0,01*

mindst ¾ af tiden

Sidder på hug

17,16

17,17

18,21

16,91

-0,26

0,54

mindst ¼ af tiden

Skubber eller

trækker mindst ¼

21,09

20,91

22,25

20,98

-0,11

0,81

af tiden

Bærer eller løfter

31,35

30,67

31,75

31,11

-0,25

0,63

mindst ¼ af tiden

Typiske løft vejer

5,12

4,26

4,15

4,03

-1,10

<0,0001***

mindst 30 kg

Vrider i ryggen

29,29

27,91

30,69

30,87

1,58

0,002*

mindst ¼ af tiden

Arme løftet

19,43

18,33

20,18

19,30

-0,14

0,757

mindst ¼ af tiden

Gentagne

bevægelser mindst

22,20

20,44

22,55

25,00

2,8

<0,0001***

¼ af tiden

*Let statistisk signifikant (p<0,05)

**Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)

***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Udviklingen i symptomer

Som det fremgår af tabel 9, er der fra 2012 til 2018 sket en signifikant stigning i et af de to

symptomer, som indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Det drejer sig om

andelen, som er noget træt eller meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag.

Derimod er andelen, der er begrænset i arbejdet pga. smerter de sidste tre måneder, uændret.

Tabel 9. Udvikling i symptomerne, der indgår i belastningsindekset for muskel-

skeletbesvær, 2012-2018 (kalibreret til landsgennemsnit)

Symptom

2012

2014

2016

2018

Ændring i

P-værdi

(pct.)

procentpoint

(2012-2018)

2012-2018

Noget træt, meget

træt eller helt

udmattet efter en

63,98

64,27

65,76

64,92

0,94

<0,0001***

typisk arbejdsdag

Begrænset i arbejdet

pga. smerter inden

for de sidste tre

24,87

23,48

26,81

25,60

0,72

0,121

måneder

***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær 2018

Side 12/13

Årsager til udviklingen

Der er ikke sket en statistisk signifikant ændring i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær fra

2012 til 2018. Udviklingen dækker over, at der fra 2012 til 2018 er sket et signifikant fald i

andelen af lønmodtagere, der svarer, at de har et hårdt fysisk arbejde og en signifikant stigning i

andelen, der er noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag.

Kilder

Side 13/13

Arbejdstilsynet 2013. Målemetode og referencepunkt for mål om reduktion i alvorlige

arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2014. Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2015. Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2017. Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2018. Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2019. Status til og med 2016 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013. Målemetode til

vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015. Opgørelse af belastningsindeks for

psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet 2015. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-

strategien.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2017. Belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø og muskelskelet-besvær. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019. Belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2018.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2015. Midtvejsevaluering

af målopfyldelsen i 2020-strategien. Notat.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2017. 2.

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020. Notat.