Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt
NOTAT
Sag
20175000777
Status til og med 2016 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-
arbejdsmiljøstrategien
Der laves årligt en status for målet om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-
arbejdsmiljøstrategien. Dette notat beskriver den årlige status til og med 2016 for
målet. Det indeholder en præsentation af aktuelle måltal, mens en nærmere beskrivelse
af datagrundlag samt tabeller findes i bilag
1
.
Mål for alvorlige arbejdsulykker
Enhed
Analyse og data
Ansvarlig:
02-04-2019
Side 1/15
I den politiske aftale, indgået i 2011 mellem daværende regering (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre, om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, er reduktionsmålet for
arbejdsulykker:
En reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på
25 pct.
Målet er operationaliseret til, at antallet af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén
og/eller længerevarende sygefravær, set i forhold til antallet af beskæftigede, skal være
reduceret med 25 pct. i 2020
2
. Referenceåret i målingen er 2011.
I målingen indgår alle anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES, tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der samtidig er omfattet af arbejdsmiljølovens
område
3
, og som har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. I
målingen indgår endvidere anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, som kan
relateres til en sygdagpengeudbetaling ved mere end 30 dages fravær.
Målingen baseres således både på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til AES og
Arbejdstilsynet. AES afgør, om arbejdsulykker kan anerkendes efter lov om
arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén. Der gives godtgørelse
ved en méngrad på 5 procent og derover.
Notatet er en opfølgning på den foregående status i notatet
’Status
til og med 2015 for mål om reduktion i
alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’, Arbejdstilsynet, 2018.
https://amid.dk/media/3127/status-alvorlige-arbejdsulykker-2015.pdf
2
Målemetode
er fastlagt i notatet ’Målemetode
og referencepunkt for mål om
reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’
(Arbejdstilsynet, august 2013)
https://amid.dk/media/4824/referencepunkt-og-metode-alvorlige-arbejdsulykker-p2020-til-amr-0913_2.pdf
3
AES vurderer også arbejdsulykker sket inden for fx søfart, luftfart og i udlandet. Disse tilfælde er ikke
omfattet af arbejdsmiljølovens område, og indgår derfor ikke i Arbejdstilsynets måling.
1