BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 335: Offentliggørelse af årlig status for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker og tredje evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt

NOTAT

Sag

20175000777

Status til og med 2016 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien

Der laves årligt en status for målet om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien. Dette notat beskriver den årlige status til og med 2016 for

målet. Det indeholder en præsentation af aktuelle måltal, mens en nærmere beskrivelse

af datagrundlag samt tabeller findes i bilag

Mål for alvorlige arbejdsulykker

Enhed

Analyse og data

Ansvarlig:

02-04-2019

Side 1/15

I den politiske aftale, indgået i 2011 mellem daværende regering (Venstre og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale

Venstre, om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, er reduktionsmålet for

arbejdsulykker:



En reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på

25 pct.

Målet er operationaliseret til, at antallet af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén

og/eller længerevarende sygefravær, set i forhold til antallet af beskæftigede, skal være

reduceret med 25 pct. i 2020

. Referenceåret i målingen er 2011.

I målingen indgår alle anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(AES, tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der samtidig er omfattet af arbejdsmiljølovens

område

, og som har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. I

målingen indgår endvidere anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, som kan

relateres til en sygdagpengeudbetaling ved mere end 30 dages fravær.

Målingen baseres således både på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til AES og

Arbejdstilsynet. AES afgør, om arbejdsulykker kan anerkendes efter lov om

arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén. Der gives godtgørelse

ved en méngrad på 5 procent og derover.

Notatet er en opfølgning på den foregående status i notatet

’Status

til og med 2015 for mål om reduktion i

alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’, Arbejdstilsynet, 2018.

https://amid.dk/media/3127/status-alvorlige-arbejdsulykker-2015.pdf

Målemetode

er fastlagt i notatet ’Målemetode

og referencepunkt for mål om

reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’

(Arbejdstilsynet, august 2013)

https://amid.dk/media/4824/referencepunkt-og-metode-alvorlige-arbejdsulykker-p2020-til-amr-0913_2.pdf

AES vurderer også arbejdsulykker sket inden for fx søfart, luftfart og i udlandet. Disse tilfælde er ikke

omfattet af arbejdsmiljølovens område, og indgår derfor ikke i Arbejdstilsynets måling.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 335: Offentliggørelse af årlig status for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker og tredje evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker

Den aktuelle opgørelse af anmeldte alvorlige arbejdsulykker viser, at incidensen falder

fra 3,9 alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede i 2011 til 3,4 i 2014. I 2015

stiger incidensen til 3,5, og er, ifølge en prognose, uændret i 2016. Den mindre stigning

fra 2014 til 2016 er på ca. 2 pct. (figur 1).

Samlet set er incidensen ifølge prognosen reduceret med ca. 12 pct. fra 3,9 i

referenceåret 2011 til 3,5 i 2016. Med målet om en reduktion på 25 procent skal

incidensen falde til 3,0 i 2020. Det svarer til, at antallet af anmeldte alvorlige

arbejdsulykker skal reduceres med ca. 2.700 tilfælde fra de ca. 10.700 i 2011 (tabel

B.5) til ca. 8.000 tilfælde i 2020, hvis beskæftigelsen er uændret.

Af figur 1 fremgår det endvidere, at niveauet i perioden 2013-2016 er lavere, end det

har været i en længere årrække, hvor incidensen har varieret mellem 3,7 og 4,2 (2004-

2012).

Figur 1: Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede 2004-2016 (2016 er baseret på en prognose)

Side 2/15

Kilde: Arbejdstilsynet, AES samt

DST’s

Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Syge- og barselsdagpengeregister.

Som nævnt er incidensen på 3,5 i 2016 en prognose for det endelige niveau. Det

skyldes, at tallene for anmeldte alvorlige arbejdsulykker, og især 2016, ikke er endelige

på opgørelsestidspunktet. Årsagerne er flere (se bilag), men især endnu ikke afgjorte

sager om arbejdsulykker i AES har betydning (tabel B.1). Erfaringerne fra tidligere år

er, at der i prognoserne er estimeret den rigtige tendens, men at niveauerne for de

enkelte år er behæftet med usikkerhed.

I forhold til forrige status har opdatering af tallene betydet, at niveauerne i 2014 og

2015 er blevet opjusteret. Således er niveauet i 2014 ændret fra 3,2 til 3,4 (ændring på

6,0 pct.), og niveauet i 2015 er ændret fra den tidligere prognose på 3,3 til det aktuelle

niveau på 3,5 (ændring på 3,5 pct). Der er dog ikke sket ændringer i den overordnede

tendens i udviklingen. Den forrige prognose har vist sig at være behæftet med lidt

større usikkerhed, end det har været tilfældet i tidligere år. Det skyldes, at der i 2014 og

2015 var relativt mange uafgjorte sager i den forrige status (tabel B.1). For 2016 er

antallet af uafgjorte sager på opgørelsestidspunktet igen reduceret betydeligt, og den

beregnede prognose for 2016 vurderes at være behæftet med mindre usikkerhed end

prognosen for 2015 i den forrige status.

Dertil bemærkes, at ændringer i 2012 i regler for refusion af sygedagpenge til

arbejdsgivere kan have biddraget til den faldende tendens (for uddybning se bilag).

De nævnte usikkerheder kan have betydning for den målte reduktion, men det vurderes,

at de ikke ændrer på udviklingstendensen for anmeldte alvorlige arbejdsulykker efter

2011. Der må herudover tages et forbehold for, at eventuelle ændringer i

underanmeldelsen af arbejdsulykker over tid også kan have indflydelse på resultaterne.

Forekomst og udvikling i branchegrupper

Side 3/15

Forekomsten og udviklingen i alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36

branchegrupper

belyses ved anmeldte arbejdsulykker sket i 2011-2015 og fremgår af

figur 2. Der er ikke beregnet prognoser for forekomsten i 2016 i de respektive

branchegrupper, da det vurderes, at prognoserne vil være behæftet med for stor

usikkerhed (de foreløbige tal for 2016 uden korrektion for forventede

efterregistreringer fremgår af tabel B.6-B.7).

I forhold til antal årsværk er der i perioden blandt lønmodtagere anmeldt flest

arbejdsulykker pr. 1.000 årsværk, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

sygefravær, i branchegruppen

opførelse og nedrivning af byggeri.

Herefter følger

anlægsarbejde, vand, kloak og affald

samt

slagterier

(figur 2).

På

https://amid.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/analyser-og-publikationer/tilsyn-i-tal/

findes under ’Nøgletal’ og

’Om data’ en oversigt over de 36 branchegrupper.

Figur 2: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, pr. 1.000 årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper

2011-2015

Side 4/15

Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 16 tilfælde pr. år

Kilde: Arbejdstilsynet, AES samt

DST’s

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) og Syge- og barselsdagpengeregister.

I hovedparten af branchegrupperne ligger forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i

2015 lavere end i 2011, men udviklingen år for år varierer mellem branchegrupper

(figur 2). Inden for bygge og anlæg ses fx et konstant fald fra 2011 til 2015 i

branchegrupperne

anlægsarbejde

færdiggørelse af bryggeri,

mens der i

opførelse og

nedrivning af byggeri

ses et fald fra 2011 til 2014 og derefter en stigning i 2015. I

døgninstitutioner og hjemmepleje

ses især et fald fra 2011-2013, hvorefter forekomsten

er nogenlunde uændret. Blandt de branchegrupper, hvor der ikke ses et fald fra 2011 til

2015, kan fremhæves

vand, kloak og affald,

hvor niveauet i 2015 er uændret i forhold

til i 2011, og

transportmidler,

hvor niveauet i 2015 er højere end i 2011.

For branchegrupper er incidensen beregnet som antal arbejdsulykker blandt

lønmodtagere pr. 1.000 årsværk. Dermed tages der højde for, at deltidsarbejde

forekommer i forskelligt omfang, og beskæftigelsen kan variere over året afhængig af

branche. Det betyder også, at fx det gennemsnitlige niveau for alle branchegrupper er

højere end måltallene (figur 1), og det skyldes især, at det samlede antal årsværk for

lønmodtagere er lavere end det totale antal beskæftigede. Talgrundlaget for figur 2

fremgår af tabel B.6-B.8.

Side 5/15

Bilag

Side 6/15

Datagrundlag

Der gælder forskellige regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

henholdsvis forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Data-

grundlaget består derfor af en samkøring af data om arbejdsulykker behandlet i AES og

arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med henblik på at kunne følge udviklingen i

arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær.

Lovgrundlag for anmeldelse af arbejdsulykker

Ifølge arbejdsskadesikringsloven skal arbejdsgiveren anmelde en arbejdsulykke, hvis

skaden antages at kunne medføre ret til erstatning efter loven, eller hvis skaden

medfører, at arbejdstageren ikke har kunnet genoptage sit arbejde i fuldt omfang fem

uger efter skadens indtræden

. Forsikringsselskaber og selvforsikrede offentlige

arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til AES, hvis skadens følger

umiddelbart vurderes at kunne begrunde godtgørelse for varigt mén eller erstatning for

tab af erhvervsevne, eller hvis arbejdstageren fem uger efter skadens indtræden ikke har

genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.

AES tilkender godtgørelse ved en méngrad på 5 procent

og derover for anerkendte

arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Anerkendte arbejdsulykker, der har ført

til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover, er medtaget i opgørelsen af

alvorlige arbejdsulykker.

Der er i perioden fra 2011 ikke ændret ved kriterierne for, hvornår en anerkendt

arbejdsulykke kan udløse ret til godtgørelse for varigt mén. I den periode er der til

gengæld sket ændringer i praksis for anerkendelse af arbejdsulykker.

Der er en række betingelser for, at en arbejdsulykke kan anerkendes efter arbejdsskade-

sikringsloven. Der skal bl.a. være tale om en fysisk eller psykisk skade, som helt eller

delvist skyldes arbejdet. Højesteret har ved domme i 2013 og 2016 ændret kriterierne

for, hvornår en arbejdsulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven. Det er

nu kun skader, hvis følger kræver medicinsk behandling for at forsvinde eller

mindskes, der kan anerkendes. Dette har efter 2013 medført en nedgang i antallet af

anerkendte arbejdsulykker, men det vurderes ikke at have haft indflydelse på antallet af

sager, hvor der er tilkendt en godtgørelse for varigt mén. Det skyldes, at de sager, som

efter højesteretsdommene ikke længere kan anerkendes, er sager med meget

begrænsede og/eller kortvarige helbredsmæssige følger. Dommen fra 2016 har

præciseret kriterierne for anerkendelse, hvilket har ført til at anerkendelsesprocenten er

steget igen, dog uden at vende tilbage til tidligere niveau

Både arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven har Danmark som

gyldighedsområde, men der er forskel på det område, som de to sæt lovgivninger

Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker efter

arbejdsskadesikringslovenhttps://amid.dk/regler/bekendtgoerelser/anmeldelse-ulykker-

arbejdsskadesikringsloven-1629/

Den vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén kan ses her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186597

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2018, Arbejdsskade Statistik 2017,

https://www.aes.dk/-

/media/C1E6881D10264CA795A40A26C5A1D0A3.ashx

omfatter. Arbejdsmiljøloven omfatter fx ikke arbejde til søs, i luften eller

udstationerede personer, der midlertidigt arbejder i udlandet. Der er derfor foretaget en

afgrænsning af de arbejdsulykker, som er anmeldt til AES, til tilfælde sket inden for

arbejdsmiljølovens område, som reduktionsmålet i 2020-arbejdsmiljøstrategien

vedrører (tabel B.1).

Når det gælder anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, så har arbejdsgiveren

ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis

den har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen

Databehandling

Side 7/15

Anmeldelsen af en arbejdsulykke skal i alle tilfælde ske i det fælles elektroniske

anmeldesystem EASY, hvor den tildeles et EASY-løbenummer. Herfra sendes de

relevante anmeldelser videre til henholdsvis forsikringsselskaber, AES og

Arbejdstilsynet. I samkøringen af data om anmeldte arbejdsulykker til henholdsvis AES

og Arbejdstilsynet sker koblingen af anmeldte tilfælde i hovedparten af tilfældene ved

EASY-løbenummeret. I en række tilfælde har arbejdsulykker behandlet i AES dog ikke

et EASY-løbenummer, fx hvis ulykken er anmeldt i systemet for anmeldelse af

erhvervssygdomme. I disse tilfælde vil det fremgå af sagen, at der er tale om en

arbejdsulykke, og koblingen med anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sker via

CPR-nummer og ulykkesdato (tabel B.3)

Der foretages forinden koblingen en mindre datarensning af EASY- og CPR-numre

samt dubletter i datagrundlaget. Endvidere har Arbejdstilsynet siden udarbejdelsen af

forrige status for måltallene foretaget mindre tilretninger i oprensning og kobling af

data fra Arbejdstilsynet og AES. Det har ført til, at der årligt samlet set er 0,1-0,2 pct.

flere arbejdsulykker, med undtagelse af 2007-2009, hvor der er 0,3-0,4 pct. flere

tilfælde, sammenlignet med foregående status i notatet

’Status til og med 2015

for mål

om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’ (tabel B.3).

Disse ændringer har dog forsvindende betydning for selve måltallene.

Ved anmeldelsen skal angives oplysninger om forventet fravær på anmeldetidspunktet,

men denne oplysning er behæftet med betydelig usikkerhed. Derfor kobles anmeldte

arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med data om udbetalinger af sygedagpenge i

DST’s

(DST) Syge- og barselsdagpengeregister for at identificere tilfælde, der kan relateres til

en sygedagpengeudbetaling. Arbejdstilsynet har til det formål bearbejdet data i

DST’s

Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) metode til oparbejdning af tilsvarende

sygedagpengedata til NFA’s register Sygedagpenge og Social Ydelser i Danmark

(RSS)

I målingen medtages i hele måleperioden alene tilfælde, som kan relateres til et

sygefravær over 30 dage, fordi Syge- og barselsdagpengeregistret ikke indeholder

dækkende informationer om sygefravær kortere end 30 dage. Det skyldes, at

arbejdsgiverperioden aktuelt er 30 dage

. Arbejdsgiverperioden måles fra første

Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.

https://amid.dk/regler/bekendtgoerelser/anmeldelse-arbejdsulykker-arbejdstilsynet-615-sam/

KMD’s syge-

og barselsdagpengeregister. Version1.0. Pedersen, J m.fl. Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø. København 2011.

10 Der findes ordninger, som betyder, at det i særlige tilfælde, fx for medarbejdere med kronisk sygdom, er

muligt for arbejdsgiveren af få refusion ved sygefravær kortere end 30 dage. Endvidere findes der en

forsikringsordning, som dækker arbejdsgiverperioden for mindre virksomheder.

fraværsdag, indtil arbejdsgiveren kan modtage refusion for sygeløn i form af

sygedagpenge. Det er dermed reglerne for refusion af sygedagpenge, som definerer

grænsen for, hvornår en anmeldt arbejdsulykke til Arbejdstilsynet kategoriseres som

alvorlig efter længden af sygefraværet. Ændringen af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30

dage i 2012 betyder, at færre arbejdsulykker som følge heraf omfattes af definitionen af

alvorlig arbejdsulykker, som tidligere også omfattede tilfælde med et fravær på over 21

dage

Der findes ikke valide data i Syge- og barselsdagpengeregistret om årsagen til

sygfraværet er en arbejdsulykke, og der gøres derfor den antagelse, at

sygefraværsperioder, som påbegyndes op til 14 dage efter ulykkesdatoen, kan relateres

til ulykkestilfældet. Perioden på 14 dage er valgt, fordi der i især i ugen efter

arbejdsulykken, men også i den anden uge efter, ses et forhøjet niveau for

sygedagpengesager blandt personer, som er kommet til skade i en arbejdsulykke.

Andelen af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der med denne metode

kan relateres til en sygedagpengeudbetaling med fravær over 30 dage, ligger i

måleperiode mellem 14,0 og 15,4 pct. (tabel B.2).

I referenceåret 2011 omfatter det etablerede datagrundlag med denne seneste opgørelse

6.353 arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet og har ført til et

længerevarende sygefravær over 30 dage. Endvidere indgår 6.811 arbejdsulykker

anmeldt til AES pr. 31. december 2017, som på opgørelsestidspunktet har ført til

tilkendelse af godtgørelse for varigt mén (figur B. og tabel B.5). Det samlede antal

alvorlige arbejdsulykker er 10.666, da en alvorlig arbejdsulykke, der både har ført til

langvarigt sygefravær og varigt mén, tæller som ét tilfælde. I 2011 var der 2.498

tilfælde, som førte til både langvarigt sygefravær og mén (tabel B.4)

Figur B.1: Datagrundlag for anmeldte alvorlige arbejdsulykker i referenceåret 2011

Side 8/15

Anmeldte

arbejdsulykker til AT,

der har ført til

længerevarende

sygefravær, i alt :

6.353

Anmeldte

arbejdsulykker til

AES, der har ført til

varigt mén, i alt:

6.811

2.498

3.855

4.313

Det skal bemærkes, at sygefraværets længde ikke er et entydigt mål for skadens alvorlighed, også

jobbets karakter, og hvorvidt der sker en tilpasning af arbejdsopgaverne til skadelidtes arbejdsevne, kan

have betydning for fraværets længde.

12 Det bemærkes, at antallet af alvorlige arbejdsulykker, der er anmeldt til både Arbejdstilsynet og AES, er

større end det umiddelbart fremgår af figur 1. Det drejer sig fx om arbejdsulykker anmeldt til både

Arbejdstilsynet og AES, som har ført til længerevarende sygefravær men ikke varigt mén, og omvendt. En

detaljeret oversigt fremgår af tabel B.4.

Prognose for 2016

Opgørelsen af anmeldte alvorlige arbejdsulykker omfatter arbejdsulykker anmeldt til og

med 31. december 2017 og kendelser i AES opgjort i 2. kvartal 2018. Tallene er ikke

endelige og vil ændre sig i fremtidige opgørelser. Især tallene for 2016 vil ændre sig,

mens der vil komme mindre ændringer i tallene for tidligere år. Der beregnes derfor en

prognose for det forventede niveau i 2016 med den næstkommende opgørelse af

måltallene.

Der er flere årsager til, at tallene ikke er endelige. En række arbejdsulykker anmeldes

for sent i forhold til anmeldereglerne, hvorfor der efter opgørelsestidspunktet 31.

december 2017 fortsat anmeldes arbejdsulykker sket i især 2016, men også tilfælde sket

i tidligere år. Desuden går der en vis tid fra, at en arbejdsulykke er anmeldt til, at

forsikringsselskabet videresender sagen til AES. AES kan derudover først træffe

afgørelse om endeligt mén, når den helbredsmæssige situation er stabiliseret, og der er

indhentet de nødvendige lægelige oplysninger. Der kan derfor gå relativt lang tid, fra en

skade er anmeldt til, at den er afgjort.

Prognosen for 2016 er beregnet med udgangspunkt i tilvæksten af alvorlige

arbejdsulykker i 2012 fra opgørelsen pr. 31. december 2013 til opgørelsen pr. 31.

december 2017. Det skyldes, at det relative antal sager i 2012, som ikke var afgjort i

opgørelsen pr. 31. december 2013, er sammenlignelig med det relative antal uafgjorte

sager i 2016 pr. 31. december 2017. Prognosen resulterer i, at antallet af anmeldte

arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær i 2016,

vurderes at vil være ca. 9.540 tilfælde i den næstkommende opgørelse (tabel B.5). Den

aktuelle opgørelse viser 8.380 tilfælde.

Over tid øges andelen af uafsluttede sager i AES på de respektive opgørelses-

tidspunkter fra 5 pct. for arbejdsulykker sket i 2011 til 19 pct. i 2015 for igen at falde til

7 pct. i 2016 (tabel B.1). Denne ændring er årsagen til, at 2012 er valgt som

udgangspunkt for prognosen for 2016. I tidligere opgørelser har prognosen for et givet

år været baseret på det foregående år.

I forhold til forrige status har opdatering af tallene betydet, at forekomsten af alvorlige

arbejdsulykker er ændret i 2014 og 2015. I 2014 er antallet af alvorlige arbejdsulykker

pr. 1.000 beskæftigede ændret fra 3,2 til 3,4 (ændring på 6,0 pct.) og i 2015 er niveauet

ændret fra 3,3 til 3,5 (ændring på 3,5 pct. Den forrige prognose har vist sig at være

behæftet med lidt større usikkerhed, end det har været tilfældet i de foregående år. Det

skyldes, at der i i 2014 og 2015 var relativt mange uafgjorte sager i den forrige status

(tabel B.1). For 2016 er antallet af uafgjorte sager reduceret betydeligt, og den

beregnede prognose for 2016 vurderes at være behæftet med mindre usikkerhed end i

den forrige status.

Prognosen er endvidere behæftet med usikkerhed, som skyldes at der ikke kan tages

højde for eventuelle ændringer i forekomsten af arbejdsulykker fra år til år, variationer i

hvor sent arbejdsulykkerne anmeldes eller i ændringer i underanmeldelsen af

anmeldepligtige arbejdsulykker.

Generelt fald i antallet af sygedagpengesager og betydning for måltallene

Side 9/15

I måleperioden ses et fald i antallet af sygdagpengesager med en varighed på over 30

dage fra 2011 til 2013 (tabel B.2). I 2012, hvor arbejdsgiverperioden er ændret fra

tidligere 21 til 30 dage, ses et samlet fald på knap 6,6 pct. Detaljerede opgørelser viser,

at der tale om et generelt fald i antallet af sager uanset fraværsperiodens længde, men at

faldet er særligt højt for sager med de korteste fraværsperioder på 31-32 dage. Også i

2013 ses et fald i antal sygedagpengesager, men her ses ikke tilsvarende et særligt stort

fald i sager med fraværsperioder på 31-32 dage. Det rejser spørgsmålet, om ændringen

af arbejdsgiverperioden fra 21 dage til 30 dage har haft betydning for i hvilket omfang,

der søges refusion for sygefravær, der ligger lige over 30 dage i 2012 og frem. Det kan

ikke udelukkes, at det er tilfældet og bidrager til, at andelen af anmeldte arbejds-

ulykker, der kan kobles med sygedagpengesager over 30 dage falder fra godt 15 pct. i

tidligere år til ca. 14 pct. i 2012. Ændringen i arbejdsgiverperioden kan derfor have

bidraget til et lavere niveau for forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i 2012 og frem

sammenlignet med de foregående år.

Korrektion for ændringer i beskæftigelsen

Side 10/15

I måltallet korrigeres for udviklingen i beskæftigelsen ifølge

DST’s

Registerbaserede

Arbejdsstyrkestatik (RAS) (tabel B.5). RAS beskriver antallet af personer i

beskæftigelse, såvel lønmodtagere som selvstændige, ultimo november. Til beregning

af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker det aktuelle år anvendes november-

beskæftigelsen det foregående år.

Korrektion for beskæftigelse i branchegrupper

For branchegrupper korrigeres der for beskæftigelsen ved at sætte antallet af alvorlige

arbejdsulykker blandt lønmodtagere i forhold til antal årsværk blandt lønmodtagere.

Dermed tages der ikke alene højde for, at deltidsarbejde forekommer i forskelligt

omfang afhængig af branche, men også at beskæftigelsen varierer over året.

Oplysninger om antal årsværk stammer fra

DST’s

lønmodtager (BFL), som indeholder månedsbaserede oplysninger om lønudbetalinger

til ansatte i danske virksomheder, herunder hvor mange timer personerne er ansat og

arbejdsstedets branche. På baggrund af BFL er opgjort antallet af årsværk for ansatte

lønmodtagere i branchegrupper (tabel B.8).

Anmeldte arbejdsulykker er endvidere blevet koblet med data om lønmodtagerjob i

BFL via CVR-nummer og oplysninger om ulykkestidspunkt. Hvis en person har flere

ansættelser i pågældende måned, prioriteres det job med flest timer. I den videre

analyse anvendes oplysninger om arbejdsstedets branche fra BFL. Herved opnås en

korrektion af de registrerede brancheoplysninger ved anmeldelsen af arbejdsulykken og

et mere retvisende billede af den relative forekomst mellem branchegrupper for en

række af de 36 branchegrupper. Der sker især korrektioner af de tilfælde, hvor

arbejdsulykker sket blandt ansatte i kommuner anmeldes fra rådhuset og branchen

derfor ofte vil være inden for kontor og ikke fx hjemmehjælp. Ved den anvendte

metode flyttes en relativ stor andel af arbejdsulykkerne anmeldt inden for Kontor til

især branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner, men

også til Rengøring og Undervisning

I koblingen af anmeldte arbejdsulykker og BFL er det for årligt 9-10 pct. af de

anmeldte alvorlige arbejdsulykker ikke muligt at identificere et lønmodtagerjob med

den oplyste CVR-enhed i anmeldelsen Det skyldes mangelfulde oplysninger om CPR-

og CVR-numre i anmeldelsen og især, at der for skadelidte ikke findes et

lønmodtagerjob i BFL på ulykkestidspunktet. De 9-10 pct. af tilfældene indgår derfor

ikke i de beregnede incidenser for forekomsten af arbejdsulykker pr. 1.000 årsværk i

branchegrupper eller samlet set for alle branchegrupper (tabel B.6

–

B.7).

For en nærmere beskrivelse henvises til ’Arbejdsulykker. Arbejdstilsynet årsopgørelse 2013. Anmeldte

arbejdsulykker 2008-2013.

Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko’.

Arbejdstilsynet, november 2014.

Tabeller

Tabel B.1: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for

arbejdsmiljølovens område fordelt på opgørelsestidspunkt og kendelse, 2004-2016

Ulykkesår

2004

Anmeldt pr. 31. december 2012

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2013

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2014

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2015

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2016

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2017

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

19.837

6.357

19.859

6.358

19.889

6.362

19.894

6.360

19.779

6.358

19.796

6.362

2005

20.446

6.703

20.498

6.713

20.525

6.714

20.545

6.717

20.410

6.702

20.427

6.711

2006

20.679

7.174

20.739

7.187

20.795

7.187

20.825

7.192

20.692

7.179

20.716

7.191

2007

20.460

6.989

20.551

7.021

20.610

7.042

20.650

7.051

20.546

7.042

20.576

7.057

2008

20.351

7.108

20.501

7.172

20.597

7.201

20.637

7.213

20.528

7.198

20.561

7.216

2009

18.207

6.587

18.411

6.693

18.518

6.723

18.611

6.745

18.552

6.747

18.588

6.754

2010

18.227

6.875

201

18.656

7.159

110

18.869

7.235

19.016

7.277

18.950

7.279

18.997

7.315

2011

16.185

5.371

788

17.332

6.400

288

17.711

6.655

149

17.945

6.752

17.927

6.776

18.006

6.811

16.581

4.764

1.338

17.703

5.882

480

18.058

6.229

186

18.147

6.343

101

18.243

6.425

17.049

3.872

2.376

18.092

5.365

683

18.334

5.744

232

18.484

5.944

17.811

3.399

2.955

18.658

4.877

781

18.928

5.548

17.665

3.117

3.404

18.553

5.476

291

16.540

4.534

1.157

2012

2013

2014

2015

2016

Side 11/15

Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Anm: Tallene omfatter arbejdsulykker anmeldt til og med 31. december i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017,

mens kendelsen er opgjort i 2. kvartal henholdsvis 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.

*) Der er årligt registreret mellem 23 og 82 arbejdsulykker, hvor ulykkesdato mangler eller er ugyldig, som ikke indgår i

tabellen. Fra og med satus 2015 er der foretaget en validering af sagens ulykkesdato. Der er derfor enkelte sager om

anmeldte arbejdsulykker, som ikke er omfattet af opgørelserne pr. 31. december 2016 og pr. 31. december 2017,

sammenlignet med opgørelsen af anmeldte arbejdsulykker pr. 31. december 2015 og tidligere år.

Tabel B.2: Sygedagpengesager med over 30 dages fravær og anmeldte arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet, der kan relateres til et sygefravær over 30 dage, 2004-2016

Sygedagpengesager

over 30 dages fravær*)

År/

ulykkesår

Ændring

(procent)

Arbejdsulykker

anmeldt til Arbejdstilsynet

**)

Ændring

(procent)

Arbejdsulykker

med over 30 dages fravær

Andel

(procent)

Ændring

(procent)

Antal

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

***)

163.815

167.811

179.172

185.663

182.963

180.494

182.441

176.206

164.566

152.931

157.508

159.981

144.040

2,4

6,8

3,6

-1,5

-1,3

1,1

-3,4

-6,6

-7,1

3,0

1,6

-10,0

45.070

47.121

47.989

48.313

48.113

42.019

44.046

41.312

41.463

40.377

40.065

41.534

41.545

4,6

1,8

0,7

-0,4

-12,7

4,8

-6,2

0,4

-2,6

-0,8

3,7

0,0

6.687

7.142

7.389

7.402

7.271

6.427

6.740

6.353

5.825

5.668

5.669

6.103

5.569

14,8

15,2

15,4

15,3

15,1

15,3

15,4

14,0

14,1

14,7

13,4

6,8

3,5

0,2

-1,8

-11,6

4,9

-5,7

-8,3

-2,7

0,0

7,7

-8,7

Kilde: Arbejdstilsynet på baggrund af

DST’s

Syge- og barselsdagpengeregister.

Sygdagpengesager vedr. barsel og kronisk syge og flexjob er ikke omfattet af opgørelsen. I de tilfælde, hvor dato for sidste

dagpengedag i en sag et givet år er uoplyst, beregnes sygedagpengeperiodens længde frem til sidst dag i

referenceperioden. Antallet af uafsluttede sager er højest i 2016, og antallet af sygedagpengesager med over 30 dages

fravær er derfor for lavt.

**)

Opgørelsen er baseret på kobling af data om arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring pr. 31. december 2017. I det tilfælde en arbejdsulykke er anmeldt til både Arbejdstilsynet og AES anvendes

ulykkesdato registreret i AES. Afvigelser fra Arbejdstilsynets egen statistik kan derfor forekomme. Der er årligt registreret et

antal anmeldte arbejdsulykker, hvor ulykkesdatoen mangler eller er ugyldigt, som ikke er omfattet af tabellen. I perioden

2004-2009 drejer det sig om 380-930 tilfælde årlig, mens det de seneste år er 120-170 tilfælde årligt.

***)

Foreløbige tal.

Tabel B.3: Kobling af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring inden for arbejdsmiljølovens område, 2004-2016

Ulykkesår

2004

Både i AT og AES

Match på EASY-nummer

Match på CPR-nummer og ulykkesdato

Match på CPR-nummer og højst 14 dage mellem ulykkesdatoer

AT ulykker, der ikke kan matches

AES ulykker, der ikke kan matches

I alt

15.818

14.436

1.333

29.252

3.978

49.048

2005

16.180

15.099

1.025

30.941

4.247

51.368

2006

16.210

15.229

937

31.779

4.506

52.495

2007

15.967

15.143

786

32.346

4.609

52.922

2008

16.050

15.240

751

32.063

4.511

52.624

2009

14.318

13.510

768

27.701

4.270

46.289

2010

14.570

13.273

1.249

29.476

4.427

48.473

2011

13.637

12.104

1.457

27.675

4.369

45.681

2012

13.338

11.861

1.405

28.125

4.905

46.368

2013

13.045

11.917

1.058

27.332

5.439

45.816

2014

13.067

11.780

1.212

26.998

5.861

45.926

2015

13.077

11.851

1.139

28.457

5.476

47.010

2016

**)

11.870

10.826

975

29.675

4.670

46.215

Side 12/15

Kilde: Arbejdstilsynet og AES

Arbejdstilsynet har ved udarbejdelse af status 2016 foretaget mindre tilretninger i oprensning af data og kobling af data fra

Arbejdstilsynet og AES. Det har ført til, at der årligt samlet set er 0,1-0,2 pct. flere arbejdsulykker, med undtagelse af 2007-

2009, hvor der er 0,3-0,4 pct. flere tilfælde,

sammenlignet med foregående status i notatet ’Status til og med 2015

for mål om

reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’. Den resterende del af stigningen i det samlede antal årlige

arbejdsulykker skyldes tilføjelse af tilfælde anmeldt i 2017, sket i perioden 2004-2015.

**) Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2017.

Tabel B.4: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

der har ført til længerevarende sygefravær og/eller varigt mén, fordelt på myndighed, 2004-

Ulykkesår

2016

2004

Længerevarende sygefravær, alene anmeldt til AT

Længerevarende sygefravær, anmeldt til både AT og AES

Længerevarende sygefravær og varigt mén, anmeldt til både AT og AES

Varigt mén, anmeldt til både AT og AES

Varigt mén, alene anmeldt til AES

I alt

1.590

2.542

2.555

2.966

841

10.494

2005

1.765

2.659

2.718

3.033

960

11.135

2006

1.893

2.618

2.878

3.221

1.092

11.702

2007

2.030

2.577

2.795

3.178

1.084

11.664

2008

1.934

2.580

2.757

3.351

1.108

11.730

2009

1.643

2.245

2.539

3.150

1.065

10.642

2010

1.846

2.218

2.676

3.434

1.205

11.379

2011

1.768

2.087

2.498

3.160

1.153

10.666

2012

1.559

1.949

2.317

2.978

1.130

9.933

2013

1.553

1.994

2.121

2.741

1.082

9.491

2014

1.497

2.080

2.092

2.462

994

9.125

2015

1.673

2.270

2.160

2.397

919

9.419

2016

1.688

2.158

1.723

2.097

714

8.380

Kilde: Arbejdstilsynet, AES og

DST’s

Syge- og barselsdagpengeregister.

Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2017 og kendelser i AES er opgjort i 2.

kvartal 2018.

Tabel B.5: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, 2011-2016, samt prognose for

endeligt niveau i 2016

Ulykkesår

2011

Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén

Arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær

Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær*)

Prognose for arbejdsulykker, der har ført til mén og/eller langvarigt sygefravær

Antal beskæftigede

Antal alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede

2.704.542

3,9

2.698.418

3,7

2.684.840

3,5

2.693.948

3,4

2.719.840

3,5

6.811

6.353

10.666

2012

6.425

5.825

9.933

2013

5.944

5.668

9.491

2014

5.548

5.669

9.125

2015

5.476

6.103

9.419

2016

4.534

5.569

8.380

9.540***)

2.759.409

3,5

***)

Kilde: Arbejdstilsynet, AES samt

DST’s

Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Syge- og

barselsdagpengeregister.

*) Summen af alvorlige arbejdsulykker er lavere end summen af de to kategorier af alvorlige arbejdsulykker, da det enkelte

ulykkestilfælde kun indgår én gang.

**) Tallene for 2016 er foreløbige og de endelige tal vil være højere.

***) Prognose for det endelige niveau i 2016.

Tabel B.6: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, fordelt på branchegruppe, 2008-2015

Sum 11-15

Branche (AT 36 gruppering)

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

03 Færdiggørelse af byggeri

04 Butikker

05 Engros

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

23 Vand, kloak og affald

24 Frisører og anden personlig pleje*

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

35 Undervisning

36 Universiteter og forskning

37 Ukendt ***)

Total

Ulykkesår

2008

203

740

487

439

545

817

262

178

145

578

243

230

277

365

180

372

143

672

260

607

1.256

320

529

1.180

11.725

197

347

588

234

629

1.297

359

509

1.023

10.628

2009

172

642

416

436

441

494

200

151

134

554

243

180

233

385

105

222

410

103

730

271

685

1.471

341

107

576

1.103

11.363

2010

181

653

400

481

475

160

118

606

253

175

185

436

114

232

340

110

587

254

628

1.308

323

549

1.090

10.662

2011

164

703

390

470

435

496

169

119

609

248

172

158

370

106

171

394

120

565

271

554

1.169

325

527

983

9.928

2012

159

651

386

419

394

433

156

113

568

224

149

152

385

182

339

117

530

203

522

1.071

330

107

553

948

9.483

2013

157

583

372

384

377

381

160

122

549

230

152

155

395

214

337

115

557

212

496

1.072

311

560

934

9.119

2014

160

577

353

371

366

384

139

498

207

132

129

290

228

349

117

573

191

529

1.097

297

104

511

886

9.409

2015

143

682

350

369

352

376

146

119

548

233

140

150

328

105

202

291

491

158

471

990

282

449

822

8.378

2016

Side 13/15

124

608

331

311

344

376

151

437

211

127

124

299

Kilde: Arbejdstilsynet, AES samt

DST’s

barselsdagpengeregister.

Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2017 og kendelser i AES er opgjort i 2.

kvartal 2018. Prognose for total i 2016 fremgår af tabel B.5

**)

Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 15 tilfælde om året

***)

Opgørelsen er baseret på en kobling af anmeldte arbejdsulykker med oplysninger om ansættelsesstedets branche på

ulykkestidspunktet i

DST’s register Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL). Gruppe ’37 Ukendt’ omfatter anmeldte

arbejdsulykker, hvor det ikke har været muligt at koble med oplysninger i BFL pga. mangelfulde oplysninger om CPR- og

CVR-numre i skadesanmeldelsen, eller hvor der for skadelidte ikke findes en lønmodtageransættelse på det aktuelle CVR-

nummer i BFL på ulykkestidspunktet.

Tabel B.7: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, pr 1.000 årsværk, fordelt på branchegruppe, 2008-2015

Ulykkesår

Branche (AT 36 gruppering)

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

03 Færdiggørelse af byggeri

04 Butikker

05 Engros

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

23 Vand, kloak og affald

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

35 Undervisning

36 Universiteter og forskning

37 Ukendt

Total

***)

**)

Side 14/15

2013

10,2

10,7

8,0

2,6

2,7

1,7

2,1

5,3

1,5

4,8

5,8

4,2

6,0

5,4

1,0

0,7

1,5

6,6

9,8

5,5

6,8

3,6

9,0

4,2

5,8

7,5

3,0

7,9

6,0

4,1

7,2

3,2

2,6

3,7

0,8

4,1

2014

9,8

10,2

7,6

2,6

2,7

1,5

2,1

4,9

1,5

4,7

5,0

5,3

4,5

5,6

1,0

0,4

1,3

5,8

8,7

4,5

5,2

2,7

9,4

3,5

6,7

7,3

2,8

8,2

6,2

4,0

7,1

3,0

1,7

3,6

1,0

3,9

2015

8,5

11,5

7,3

2,5

1,6

0,9

6,2

1,7

4,6

5,2

5,0

5,8

5,0

1,3

0,5

1,4

6,4

9,4

5,3

6,0

3,4

10,6

2,6

7,0

7,5

2,7

8,6

5,4

4,4

7,3

2,8

2,4

3,2

1,3

4,0

2016

7,1

9,7

6,6

2,1

2,4

1,3

2,0

4,2

1,6

4,5

5,3

3,6

4,0

5,8

1,1

0,5

1,1

5,8

8,6

4,4

5,5

2,3

6,9

3,3

6,1

2,1

7,1

4,6

4,0

6,6

2,7

1,9

2,8

0,8

3,5

2008

12,4

10,2

8,9

2,7

3,6

2,3

2,5

6,6

2,5

7,8

7,3

5,4

7,2

6,4

1,8

0,6

1,5

6,8

13,2

7,8

6,2

2,9

9,7

3,4

5,7

8,0

4,1

8,6

6,8

4,9

8,3

3,3

1,9

3,4

0,9

4,7

2009

11,3

10,7

8,3

2,8

3,1

2,1

2,2

5,4

2,4

5,5

6,6

5,3

6,9

7,5

1,5

0,8

1,5

7,0

10,1

7,2

6,3

3,6

10,3

4,3

6,1

7,5

2,7

8,3

6,2

4,9

8,3

3,5

2,0

3,2

0,9

4,5

2010

13,1

11,9

8,7

3,2

3,5

2,4

2,3

6,3

2,2

5,8

6,0

6,2

5,7

5,2

1,4

1,2

1,7

7,6

10,4

6,1

7,2

4,6

11,4

4,6

6,9

8,9

3,1

11,0

6,9

5,2

9,3

3,3

2,8

3,6

1,2

4,9

2011

11,0

12,5

8,5

3,1

3,2

1,9

2,5

6,7

2,4

6,0

6,1

4,3

5,6

6,4

1,0

0,8

1,7

7,4

10,3

5,5

6,2

3,0

10,6

4,1

7,3

7,7

3,1

8,7

6,8

4,9

8,5

3,2

2,1

3,4

1,0

4,5

2012

10,4

11,7

8,3

2,9

1,8

2,6

5,8

1,6

5,2

5,6

4,4

5,6

5,7

1,4

0,6

1,6

6,6

9,2

5,4

6,5

2,7

9,5

3,1

5,4

8,7

3,2

8,5

7,4

4,3

7,9

3,2

1,9

3,4

0,8

4,3

Kilde: Arbejdstilsynet, AES samt

DST’s

barselsdagpengeregister.

*) Opgørelsen for 2016 er foreløbig og de endelige tal vil være højere.

**) Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 15 tilfælde pr. år

***)

Gruppe ’37 Ukendt’ i tabel B.6 indgår ikke i beregningen af den totale incidens.

Tabel B.8: Antal årsværk for lønmodtagere fordelt på branchegruppe, 2008-2016

År

Branche (AT 36 gruppering)

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

03 Færdiggørelse af byggeri

04 Butikker

05 Engros

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

23 Vand, kloak og affald

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

35 Undervisning

36 Universiteter og forskning

37 Uoplyst og andet

Total

2008

16.421

72.516

54.539

160.489

149.944

33.801

15.770

8.996

28.665

104.659

35.717

12.208

24.636

22.806

35.457

59.995

374.803

35.706

17.426

35.473

59.087

11.763

10.239

6.575

14.225

31.761

46.309

34.986

77.837

38.449

124.860

151.997

97.092

35.205

154.453

38.265

975

2.234.106

2009

15.276

60.218

50.301

153.083

140.322

30.069

15.453

8.101

28.780

89.668

30.251

10.176

21.961

17.974

33.308

58.544

362.944

34.683

17.819

32.283

60.670

11.976

10.204

6.410

12.905

32.061

46.522

33.540

71.201

37.613

128.238

156.918

102.150

36.556

157.111

40.999

767

2.157.052

2010

13.843

54.899

46.189

149.285

136.442

28.208

14.606

7.508

28.359

82.062

26.846

9.214

20.658

15.701

31.706

57.474

359.689

33.250

16.875

30.092

60.520

12.049

9.991

6.238

12.582

31.945

46.005

33.552

66.408

39.159

130.913

157.498

103.476

37.949

158.361

43.256

613

2.113.421

2011

14.934

56.097

45.756

149.253

137.754

28.206

14.668

7.509

28.480

83.091

27.842

8.842

21.295

15.087

31.044

57.758

360.882

33.330

16.723

28.554

59.632

12.072

10.037

6.076

12.341

31.597

44.409

35.500

67.100

37.490

127.772

153.124

101.969

38.298

159.241

43.755

430

2.107.948

2012

15.342

55.829

46.389

146.603

137.355

27.407

15.019

7.905

29.130

82.771

28.011

8.544

20.283

14.671

30.057

58.045

360.234

33.830

16.138

27.962

58.926

12.319

10.044

5.725

12.170

31.560

45.302

37.362

66.317

36.828

127.860

148.916

101.422

39.568

155.019

44.963

393

2.096.221

2013

15.439

54.687

46.226

145.151

137.977

26.694

14.169

7.985

30.144

79.239

27.751

8.257

20.205

14.158

29.848

56.962

365.080

35.112

15.460

28.168

58.349

12.284

9.896

5.622

12.332

31.585

45.470

38.644

67.302

34.047

125.867

149.417

103.264

40.700

150.514

47.129

305

2.091.441

2014

16.407

56.429

46.525

145.426

137.892

26.298

13.335

8.032

31.884

81.047

27.862

8.236

19.884

14.288

29.874

57.794

369.973

35.903

15.247

28.576

55.498

12.238

9.659

5.535

13.009

32.154

46.262

41.206

67.668

34.410

123.694

150.443

104.392

41.685

155.792

47.616

288

2.112.467

2015

16.748

59.130

48.181

145.782

139.259

26.728

13.549

8.183

34.083

81.508

27.812

8.247

20.401

14.352

30.604

58.842

378.225

36.311

14.909

28.255

54.852

12.239

9.869

5.431

13.240

32.572

46.417

43.950

66.982

35.441

119.252

151.192

104.679

43.243

157.858

47.629

302

2.136.256

2016

17.483

62.996

50.019

147.706

141.292

26.747

13.926

8.324

35.168

84.198

28.736

8.294

20.753

14.724

30.767

61.758

389.232

36.359

14.819

28.476

54.836

12.351

10.022

5.555

13.514

33.063

47.492

47.170

68.947

34.301

117.401

149.672

104.281

44.549

157.941

47.445

329

2.170.646

Side 15/15

Kilde: Arbejdstilsynet på baggrund af

DST’s