Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 328
Offentligt
2052103_0001.png
Thomas Kastrup-Larsen ([email protected])
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Svar på KL's brev om benchmarking af beskæftigelsesindsatsen
CVR 10172748
Kære Thomas Kastrup-Larsen
30. april 2019
Mange tak for din henvendelse til Beskæftigelsesudvalget d. 29. november 2018
omkring Beskæftigelsesministeriets nye benchmarkingmodel. Jeg er glad for, at
KL er enige i, at færre proceskrav i beskæftigelsesindsatsen skal gå hånd i hånd
med tæt opfølgning på resultaterne heraf.
I jeres brev udtrykker du tre bekymringer angående Beskæftigelsesministeriets
benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats.
For det første udtrykker KL en bekymring vedrørende udeladelsen af førtidspensi-
on, ledighedsydelse og ressourceforløb i benchmarking-modellen.
I den netop offentliggjorte opdatering af benchmarkingmodellen indgår ressource-
forløb og ledighedsydelse, og de er dermed blandt de ydelser, som kommunerne
bliver målt på baggrund af.
Førtidspension og fleksjob indgår ikke i målingen. Det er en beslutning, som vi har
været enige om i aftalekredsen bag Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Jeg ønsker, at kommunerne bliver ranglistet efter deres evne til at få folk væk fra
offentlig forsørgelse.
Kommunerne skal ikke hjælpe borgere på førtidspension væk derfra igen, og derfor
indgår førtidspension ikke i opgørelsen. Det er desuden vigtigt, at man som kom-
mune ikke bliver belønnet for at have færre på førtidspension end forventet. De
borgere, der er berettiget til en førtidspension, skal naturligvis have det.
Når det gælder borgere i fleksjob, så bidrager de netop i det omfang, de kan. Det
betyder, at når fleksjob ikke indgår i modellen, bliver personer i fleksjob således
sidestillet med personer i ordinær beskæftigelse.
Jeg kan desuden oplyse, at Beskæftigelsesministeriet efter offentliggørelse af
benchmarkingmodellen var rundt i landet for at holde tekniske gennemgange om
modellen.
J.nr.
2018-7832
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 328: Orientering om oversendelse af svarbrev til KL vedr. benchmarking, fra beskæftigelsesministeren
2052103_0002.png
Gennemgangen foregik i regi af arbejdsmarkedskontorerne, hvor kommunerne var
inviteret til at høre nærmere om, hvordan deres rammevilkår bliver opgjort i mo-
dellen.
I forhold til KL’s anden bekymring vedrørende muligheden for løbende at følge re-
sultaterne kan jeg oplyse, at det er intentionen, at benchmarkingmodellen opdateres
halvårligt. Der er to årsager til, at benchmarkingmodellen ikke opdateres oftere.
For det første er det sådan, at benchmarkingmodellen er baseret på ydelsesdata for
et helt år. Hvis man forestillede sig, at modellen blev opdateret månedligt, ville det
kun være en tolvtedel af data, der blev skiftet ud. Beskæftigelsesministeriet har der-
for vurderet, at det ikke vil være meningsfyldt at lave så hyppige opdateringer, og
der er derfor valgt en halvårlig opdatering.
For det andet, er benchmarkingmodellen udviklet til at skabe synlighed omkring
kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet, så kommunerne kan lære af
hinanden. Kommunerne har allerede i dag rig mulighed for at benytte sig af de åb-
ne offentlige data, der kan findes på jobindsats.dk, når de løbende skal følge med i
deres udvikling.
Med den såkaldte API
1
på jobindsats.dk, der forventes klar i 1. halvår af 2019, vil
det endvidere være muligt rent teknisk at integrere jobindsats tal direkte i KL eller
kommunernes egne IT-systemer, således at tallene kan følges endnu nemmere i den
enkelte kommune end tilfældet er i dag. Det giver netop kommunerne mulighed for
løbende at følge med i deres egne resultater.
I forhold til KL’s
tredje bekymring vedrørende Rigsrevisionens model vil jeg gerne
understrege, at den rangliste, jeg benytter mig af, er Beskæftigelsesministeriets
benchmarkingmodel.
Rigsrevisionen benytter sig af en anden metode, som måler, hvor omkostningsef-
fektive kommunerne er. Jeg synes, at der er flere elementer i Rigsrevisionens me-
tode, som er uhensigtsmæssige, og derfor er det ikke en model, som vil blive an-
vendt fra Beskæftigelsesministeriets side, jf. mit svar til Rigsrevisionen
2
.
Jeg ønsker at måle kommunerne på, hvor gode de er til at få borgerne væk fra of-
fentlig forsørgelse. Derfor mener jeg ikke, at der er grund til forvirring om, hvilken
rangliste der skal benyttes.
En API er et værktøj, der kan skabe forbindelse mellem to systemer. Det betyder, at der
løbende kan udveksles data mellem disse systemer, uden at det kræver manuelt input.
2
Der er vedlagt kopi af dette svar.
1
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 328: Orientering om oversendelse af svarbrev til KL vedr. benchmarking, fra beskæftigelsesministeren
2052103_0003.png
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3