BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 322
Offentligt

Vådt arbejde

At-vejledning 12.1.1

April 2019

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hud-

lidelser af vådt arbejde.

Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse af hudlidelser hos ansat-

te, der udfører vådt arbejde. Vejledningen handler også om de krav, der gælder, hvis

en ansat får en hudlidelse på grund af vådt arbejde.

Vådt arbejde er arbejde, hvor den ansatte hyppigt vasker hænder, arbejder med

vandtætte beskyttelseshandsker eller har arbejde, der medfører hyppig eller langva-

rig kontakt med vand, fødevarer, sæbe eller rengøringsmidler i løbet af en normal

arbejdsdag.

De vigtigste regler

Arbejdsgiveren skal sørge for, at vådt arbejde planlægges og tilrettelægges, så det

kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvis de ansatte kan blive udsat for vådt arbejde, eller hvis arbejdet kræver hyppig

håndvask, skal arbejdsgiveren sørge for, at risikoen for hudlidelser fjernes eller

mindskes mest muligt.

Arbejdsgiveren skal ved alle arbejdsprocesser vurdere behovet for særlige foranstalt-

ninger, hvis der samtidig er risiko for, at de ansatte udsættes for kemiske produkter.

Forebyggelse af hudlidelser

Effektiv forebyggelse af hudlidelser skal baseres på en vurdering af risikoen ved det

konkrete arbejde.

Risikoen for hudlidelser forekommer typisk hos frisører, sundhedspersonale, malere,

rengørings- og køkkenpersonale, i fødevareproduktionen og på lignende arbejds-

pladser, hvor der er meget vådt arbejde.

Vådt arbejde medfører risiko for at udvikle eksem, fordi det udtørrer huden og øde-

lægger dens overflade. Hudlidelser kan betyde, at den ansatte ikke længere kan vare-

tage sit arbejde og i værste fald, at den ansatte er nødt til at skifte fag eller helt må

forlade arbejdsmarkedet.

Vurdering af risikoen ved vådt arbejde

Arbejdsgiveren skal som led i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) vurdere,

hvilke risici der er forbundet med det våde arbejde, herunder omfanget af det våde

arbejde, som de ansatte udfører i løbet af en arbejdsdag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgiveren skal herefter vurdere behovet for at iværksætte foranstaltninger, der

kan begrænse de ansattes udsættelse for det våde arbejde.

Hvis de ansatte i forbindelse med det våde arbejde bruger kemikalier som fx rengø-

rings- og desinfektionsmidler eller arbejder med fødevarer, der kan forårsage allergi-

er eller intolerance, skal påvirkningen fra disse produkter indgå i arbejdsgiverens

vurdering.

Find og forebyg problemerne

–

trin for trin

STOP-princippet beskriver de foranstaltninger, som skal fjerne, forebygge eller redu-

cere de ansattes udsættelse for vådt arbejde. STOP står for Substitution, Tekniske for-

anstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.

Trin 1

–

Substitution

Substitution betyder, at arbejdsgiveren erstatter et farligt produkt eller en farlig ar-

bejdsproces med noget mindre farligt. Når det drejer sig om vådt arbejde, er det

svært at erstatte det med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et ek-

sempel på substitution kan være brug af tørre mikrofiberklude, så man undgår direk-

te kontakt med vand.



Hvis de ansatte bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det

våde arbejde, skal arbejdsgiveren overveje, om de kan erstattes med produkter, som

ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som er allergifremkaldende.

Miljø- og produktmærker kan være en hjælp, når man skal vælge de mindst bela-

stende produkter.



Trin 2

–

Tekniske foranstaltninger

Arbejdsgiveren skal overveje, hvordan det er muligt at begrænse de ansattes udsæt-

telse for vådt arbejde ved hjælp af tekniske foranstaltninger. Det kan fx være ved, at

de ansatte bruger rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begræn-

ser hudkontakten med vand. Et konkret eksempel er brugen af automatiske CIP-

anlæg i den kemiske og farmaceutiske industri samt på mejerier.



Trin 3

–

Organisatoriske foranstaltninger

Hvis det ikke er muligt at substituere eller at bruge tekniske foranstaltninger, skal

arbejdsgiveren begrænse de ansattes udsættelse for vådt arbejde. Det kan være ved

at begrænse den tid, de ansatte er udsat for vådt arbejde fx ved at rotere mellem ar-

bejdsfunktioner eller afholde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af ar-

bejdsbelastningen og generne.



Trin 4

–

Personlige værnemidler

Er det ikke muligt at sikre tilstrækkelig beskyttelse gennem de foregående trin, skal

arbejdsgiveren stille egnede værnemidler som effektive handsker til rådighed for de

ansatte.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgiveren skal vælge en handsketype, som passer til den konkrete arbejdspro-

ces og til varigheden af det våde arbejde, som de ansatte udfører. Handskeleveran-

døren kan hjælpe virksomheden med at træffe det rigtige valg.

Der findes mange typer af handsker, som kan bruges ved vådt arbejde. Det gælder fx

handsker af nitril, vinyl og latex.

Arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse

handsketyper som fx latexhandsker.

Til gengæld er handsker fremstillet af polyvinylalkohol ikke egnede til vådt arbejde,

da materialet er vandopløseligt.

Oplæring, instruktion og tilsyn

Arbejdsgiveren skal oplyse de ansatte om eventuelle farer, der kan være forbundet

med vådt arbejde og eventuel samtidig kontakt med kemikalier.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruk-

tion i brugen af forebyggende foranstaltninger. Det gælder blandt andet handsker, så

de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Instruktionen skal gentages

efter behov, og arbejdsgiveren skal løbende sikre, at foranstaltningerne

–

herunder

handsker

–

bruges korrekt.

Arbejdsgiveren skal føre tilsyn med, at arbejdet til stadighed udføres, så det er sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsgiveren skal foretage en ny vurdering af risikoen ved vådt arbejde, hvis der

sker ændringer i arbejdsprocesser eller produktvalg.

Hvis arbejdsgiveren bliver opmærksom på, at en medarbejder har fået eksem eller

hudlidelser som følge af arbejdet, skal arbejdsgiveren vurdere, om der skal træffes

yderligere forebyggende foranstaltninger for de ansatte.

Gode råd om forebyggelse af håndeksem



Brug handsker, når det er nødvendigt, men så kort tid som muligt.

Sørg for, at handskerne er intakte, rene og tørre indvendigt.

Brug eventuelt bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne.

Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt.

Brug håndsprit med glycerin i stedet for at vaske hænderne med sæbe, hvis

hænderne ikke er våde eller synligt snavsede.

Undgå at bære fingerringe under arbejdet.

Brug fugtighedscreme regelmæssigt. Vælg en fed fugtighedscreme uden par-

fume.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund

At-vejledningen knytter sig til bekendtgørelserne om:



Arbejdets udførelse

Brug af personlige værnemidler

Samarbejde om sikkerhed og sundhed

Arbejde med stoffer og materialer.

[Link i vejledningens højrespalte:]



Pjece fra BFA Velfærd og offentlig administration om sund hud og vådt arbejde

Vejledning fra BFA-I om handsker