BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 322
Offentligt

Hud og kemi

At-vejledning 12.1.2

April 2019

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hud-

lidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.

Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse af hudlidelser hos ansat-

te, der arbejder med stoffer og materialer. Andre skadevirkninger som fx kræft er

ikke medtaget her.

De vigtigste regler

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejde med kemiske stoffer og materialer, der be-

tragtes som farlige i arbejdsmiljøet, planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvis de ansatte kan blive udsat for kemiske stoffer og materialer, skal arbejdsgiveren

sørge for, at risikoen for hudlidelser fjernes eller mindskes mest muligt.

Forebyggelse af hudlidelser

Effektiv forebyggelse af hudlidelser skal baseres på en vurdering af risikoen ved det

konkrete arbejde.

Ansatte, der har hudkontakt med stoffer og materialer, har risiko for at få hudlidel-

ser. Kontakten kan bl.a. medføre irritation, ætsninger og eksem. Stoffer som fx orga-

niske opløsningsmidler kan også udtørre huden. Arbejdet med stoffer og materialer

sker ofte samtidig med vådt arbejde, hvilket kan øge risikoen for hudlidelser, da

vand udtørrer huden og gør den mere modtagelig over for kemiske stoffer.

Risikoen for udvikling af hudlidelser er særlig stor blandt frisører, automekanikere,

maskinarbejdere, murere, malere og andre ansatte i bygge- og anlægsbranchen samt

blandt rengøringspersonale.

Kontakt med irritative eller allergifremkaldende stoffer medfører risiko for at udvik-

le eksem. Hudlidelser kan betyde, at den ansatte ikke længere kan varetage sit arbej-

de og i værste fald, at den ansatte er nødt til at skifte fag eller helt må forlade ar-

bejdsmarkedet.

Håndeksem er en særligt udbredt hudlidelse, men det er vigtigt at være opmærksom

på, at også støv, dampe og andre forureninger af luften kan medføre eksem, der fx

kan vise sig i ansigtet.

Vurdering af risikoen ved arbejde med kemiske stoffer og materialer

Arbejdsgiveren skal som led i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) vurdere,

hvilke risici der er forbundet med arbejdet med de kemiske stoffer og materialer,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

herunder omfanget af arbejdet, risikoen for, at de ansatte kan blive udsat for kemiske

stoffer og materialer, samt stoffernes farlige egenskaber.

Arbejdsgiveren skal herefter vurdere behovet for at iværksætte foranstaltninger, så

de ansattes udsættelse for kemiske stoffer og materialer helt undgås eller begrænses

mest muligt.

Hvis de ansatte har vådt arbejde samtidig med brugen af kemiske stoffer og materia-

ler, skal det indgå i arbejdsgiverens arbejdspladsvurdering.

Find og forebyg problemerne

–

trin for trin

STOP-princippet beskriver de foranstaltninger, som skal fjerne, forebygge eller redu-

cere de ansattes udsættelse for kemiske stoffer og materialer under arbejdet. STOP

står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og

Personlige værnemidler.



Trin 1

–

Substitution

Substitution betyder, at arbejdsgiveren erstatter et farligt produkt eller en farlig ar-

bejdsproces med noget mindre farligt. Hvis virksomheden arbejder med kemiske

stoffer og materialer, som er faremærket som fx allergifremkaldende, ætsende eller

hudirriterende efter CLP-reglerne

(EU’s forordning om klassificering, mærkning og

emballering), skal arbejdsgiveren overveje, om man kan bruge mindre farlige pro-

dukter. Et stof, der er hudirriterende, er at foretrække fremfor et stof, der er ætsende.

Irritativ

Ætsende

Arbejdsgiveren skal især være opmærksom på disse fire faresætninger:

H312

H314

H315

H317

Farlig ved hudkontakt

Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader

Forårsager hudirritation

Kan forårsage allergisk hudreaktion.

Arbejdsgiveren skal også være opmærksom på øvrige fareoplysninger, der kan stå

på etiketten:

EUH066

EUH208

Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud

Indeholder (navn på det sensibiliserende stof). Kan udløse allergisk reak-

tion. I denne faresætning skal navnet på det konkrete stof være angivet i

parentesen, fx konserveringsmidlet MI (methylisothiazolinon), som bl.a.

kan være i malervarer eller forskellige akrylater, som bl.a. findes i lim til

kunstige negle.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Herudover skal arbejdsgiveren være opmærksom på en række faresætninger, der

vedrører konkrete stoffer som fx chrom (VI) og epoxy:

EUH203

EUH204

EUH205

Indeholder chrom (VI). Kan udløse allergisk reaktion.

Indeholder isocyanater. Kan udløse allergisk reaktion.

Indeholder epoxyforbindelser. Kan udløse allergisk reaktion.

Arbejdsgiveren kan inddrage stoffernes grænseværdier som vejledning, når man

overvejer mulighederne for substitution. Også produkternes kodenumre kan inddra-

ges i virksomhedens substitutionsovervejelser. Et lavere nummer betyder et mindre

farligt produkt. Begge dele kan findes i leverandørens sikkerhedsdatablad.

Arbejdsgiveren skal også overveje at ændre arbejdsprocessen, så det ikke er nødven-

digt at bruge så mange kemikalier, eller så man begrænser de ansattes udsættelse.

Det kan være ved at male med rulle i stedet for at sprøjte malingen på, eller ved at

fjerne graffiti med en maskine i stedet for at bruge kemikalier.

Arbejdsgiveren skal sikre, at substitutionen resulterer i, at den samlede risiko for de

ansatte blive mindre. Man kan således ikke isoleret kigge på substitution af et enkelt

kemisk stof. Det er også vigtigt at se på bl.a. varigheden af arbejdet og på, om det

produkt, man vil bruge i stedet, har andre uønskede effekter.



Trin 2

–

Tekniske foranstaltninger

Arbejdsgiveren skal overveje, hvordan det er muligt at begrænse de ansattes udsæt-

telse for hudkontakt med kemiske stoffer og materialer ved hjælp af tekniske foran-

staltninger. Det kan fx være ved, at de ansatte bruger særlige redskaber eller af-

skærmning, der fjerner eller begrænser kontakten med de kemiske stoffer.



Trin 3

–

Organisatoriske foranstaltninger

Hvis det ikke er muligt at substituere eller at bruge tekniske foranstaltninger, skal

arbejdsgiveren med organisatoriske foranstaltninger begrænse de ansattes udsættelse

for de kemiske stoffer og materialer. Det kan fx være ved at begrænse antallet af an-

satte, der er udsat for de kemiske stoffer og materialer eller den tid, hvor de ansatte

er udsatte.



Trin 4

–

Personlige værnemidler

Er det ikke muligt at sikre tilstrækkelig beskyttelse gennem de foregående trin, skal

arbejdsgiveren stille egnede værnemidler som effektive handsker til rådighed for de

ansatte. Ved nogle stoffer, materialer og arbejdsprocesser er der behov for andre per-

sonlige værnemidler som fx heldragt.

Arbejdsgiveren skal vælge en handsketype, som passer til den konkrete arbejdspro-

ces og til varigheden af det arbejde, som de ansatte udfører. Handskeleverandøren

kan hjælpe virksomheden med at træffe det rigtige valg.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren

Når der arbejdes med kemiske stoffer og materialer, er det vigtigt at være opmærk-

som på handskernes gennembrudstid. Der er stor forskel på, hvor hurtigt forskellige

stoffer trænger igennem handsker.

Nedenfor er oplistet forskellige handskematerialer og eksempler på kemikalier, som

de er egnede til at arbejde med:



Nitrilgummi: Syrer og baser

Butylgummi: Ketoner, estre, syrer, aldehyder, amider, aminer og alkoholer

Flourgummi: Organiske opløsningsmidler, aminer, syrer og baser

PVC: Olier, fedt, syrer og baser.

Arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse

handsketyper som fx latexhandsker.

Oplæring, instruktion og tilsyn

Arbejdsgiveren skal oplyse de ansatte om eventuelle farer, der kan være forbundet

med arbejdet med kemiske stoffer og materialer.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruk-

tion. Instruktionen skal gentages efter behov, og arbejdsgiveren skal løbende sikre, at

de ansatte forstår og efterlever instruktionen.

Arbejdsgiveren skal føre effektivt tilsyn med, at de ansatte udfører arbejdet sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tilsynet skal også omfatte kontrol af, at

sikkerhedsforanstaltningerne er egnede og mulige at bruge for de ansatte. Endelig

indebærer tilsynet, at eventuelle fejl og mangler i den måde, som de ansatte udfører

arbejdet på, skal rettes.

Arbejdsgiveren skal foretage en ny vurdering af risikoen ved arbejde med kemiske

stoffer og materialer, hvis der sker ændringer i arbejdsprocesser eller produktvalg.

Hvis arbejdsgiveren bliver opmærksom på, at en medarbejder har fået eksem eller

hudlidelser, skal arbejdsgiveren vurdere, om der skal træffes yderligere forebyggen-

de foranstaltninger. Er der konstateret hudlidelser som følge af stoffer som epoxy og

isocyanat, er det forbudt at arbejde med stofferne fremover.

Gode råd om forebyggelse af håndeksem



Brug handsker, når det er nødvendigt, men så kort tid som muligt.

Sørg for, at handskerne er intakte, rene og tørre indvendigt.

Brug eventuelt bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne.

Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt.

Brug håndsprit med glycerin i stedet for at vaske hænderne med sæbe, hvis

hænderne ikke er våde eller synligt snavsede.

Undgå at bære fingerringe under arbejdet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Arbejdstilsynets to nye vejledninger om hud og vådt arbejde/kemiske stoffer, fra beskæftigelsesministeren



Brug fugtighedscreme regelmæssigt. Vælg en fed fugtighedscreme uden par-

fume.

Baggrund

At-vejledningen knytter sig til bekendtgørelserne om:



Arbejdets udførelse

Brug af personlige værnemidler

Samarbejde om sikkerhed og sundhed

Arbejde med stoffer og materialer

[Link i vejledningens højrespalte:]



Pjece fra BFA Velfærd og offentlig administration om sund hud og vådt arbejde

Vejledning fra BFA-I om handsker

Vejledning fra BFA-I om eksem og hudallergi