Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 314
Offentligt
2046662_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Status på arbejdet med danske grænseværdier i arbejdsmiljøet,
herunder chrom 6
CVR 10172748
På et møde d. 27. marts 2019 orienterede jeg Beskæftigelsesudvalget om arbejdet
med en skærpet grænseværdi for chrom 6 i arbejdsmiljøet. Udvalget fik her en
grundig gennemgang af grundlaget for NFA’s arbejde med grænseværdien,
og jeg
følger nu op med en status på de foreløbige resultater af dette arbejde.
Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at orientere udvalget om status for arbejdet
med grænseværdien for syv andre kemiske stoffer i arbejdsmiljøet
herunder par-
tikler fra dieseludstødning, som aktuelt bliver revurderet af Arbejdstilsynet og
NFA. Som det fremgår af mit brev d. 9. april til udvalget, har Det Videnskabelige
Kvalitetsudvalg for Fastsættelse af Grænseværdier (herefter kvalitetsudvalget) be-
handlet et forslag fra NFA til grænseværdi for partikler fra dieseludstødning på et
møde d. 8. april.
Chrom 6
15. april 2019
J.nr.
20195200183
Som fremlagt på mødet i Beskæftigelsesudvalget d. 27. marts, har NFA fremlagt et
forslag til tre forskellige grænseværdier for chrom 6 med hvert sit beskyttelsesni-
veau. Kvalitetsudvalget har den 8. marts 2019 meddelt, at udvalget er enigt i grund-
laget bag NFA’s forslag, og anbefaler på den baggrund de samme tre forskellige
grænseværdier for chrom 6 som NFA.
Det første forslag
er en grænseværdi på 0,00025 mg/m
3
(0,25 µg/m
3
), hvilket er 20
gange strengere end den nuværende danske grænseværdi og vil betyde, at 1 ud af
1.000 personer udvikler kræft efter udsættelse på dette niveau et helt arbejdsliv
uden brug af ventilation, personlige værnemidler mv. Forslaget er 100 gange stren-
gere end den grænseværdi, der gælder fra EU frem til 2025, og derefter 20 gange
strammere
end EU’s grænseværdi.
Det andet forslag
er en grænseværdi på 0,000025 mg/m
3
(0,025 µg/m
3
), hvilket er
200 gange strengere end den nuværende danske grænseværdi og vil betyde, at 1 ud
af 10.000 personer udvikler kræft efter udsættelse på dette niveau et helt arbejdsliv
uden brug af ventilation, personlige værnemidler mv. Forslaget er 1.000 gange
strengere end den grænseværdi, der gælder fra EU frem til 2025, og derefter 200
gange strammere
end EU’s grænseværdi.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Status på arbejdet med danske grænseværdier i arbejdsmiljøet, herunder chrom 6, fra beskæftigelsesministeren
Det tredje forslag
er en grænseværdi på 0,0000025 mg/m
3
(0,0025 µg/m
3
), hvilket
er 2.000 gange strengere end den nuværende danske grænseværdi og vil betyde, at
1 ud af 100.000 personer udvikler kræft efter udsættelse på dette niveau et helt ar-
bejdsliv uden brug af ventilation, personlige værnemidler, mv. Forslaget er 10.000
gange strammere end den grænseværdi, der gælder fra EU frem til 2025, og deref-
ter 2.000 gange strengere end EU’s grænseværdi.
Arbejdstilsynet er nu i samarbejde med Erhvervsstyrelsen i gang med at beregne de
erhvervsøkonomiske konsekvenser af de forskellige foreslåede grænseværdier. Jeg
vil vende tilbage til Beskæftigelsesudvalget, når dette arbejde er afsluttet.
Partikler fra dieseludstødning
Som det fremgår af mit brev af d. 9. april, har Kvalitetsudvalget på et møde den 8.
april 2019 drøftet et forslag fra NFA til grænseværdi for partikler fra dieseludstød-
ning. Kvalitetsudvalget besluttede på mødet at fortsætte drøftelser på et møde efter
sommerferien. Herefter vil udvalget aflevere sin vurdering af det videnskabelige
grundlag til Arbejdstilsynet, som vil gå i dialog med Erhvervsstyrelsen om bereg-
ning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af en grænseværdi for dieseludstød-
ning.
NFA’s foreslåede niveau for dieseludstødningspartikler
er væsentlig strammere end
EU’s nyligt vedtagne grænseværdi.
Titandioxid nano, kulstofnanorør og carbon black nano
Kvalitetsudvalget har den 2. marts 2019 afleveret sin vurdering af NFA’s forslag til
nye grænseværdier for titandioxid nano og kulstofnanorør til Arbejdstilsynet. Kva-
litetsudvalgets foreslåede grænseværdier er meget skærpede i forhold til grænse-
værdier for andre stoffer og materialer.
Kvalitetsudvalget har den 8. april 2019 drøftet
NFA’s forslag til grænseværdi for
carbon black nano. På baggrund af drøftelsen vil udvalget aflevere sin vurdering af
det videnskabelige grundlag til Arbejdstilsynet, som vil gå i dialog med Erhvervs-
styrelsen om beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for de tre nanoma-
terialer.
Asbest, respirabelt kvarts og zinkoxid
NFA forventes at aflevere sit forslag til ændret grænseværdi for asbest medio 2019,
for respirabelt kvarts inden udgangen af 2019 og for zinkoxid i 2020. Så snart et
forslag foreligger, vil Arbejdstilsynet oversende det til drøftelse i kvalitetsudvalget.
Jeg vil holde udvalget orienteret om fremdriften i det videre arbejde med de omtal-
te grænseværdier.
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Status på arbejdet med danske grænseværdier i arbejdsmiljøet, herunder chrom 6, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3