Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 313
Offentligt
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Definitioner m.v.
Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser
Modregning i overskydende skat m.v.
Overdragelse af krav til restanceinddrivelsesmyndigheden
Øvrige bestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 11, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til
langtidsledige m.v.
I medfør af § 92, stk. 3, og § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019, § 19,
stk. 3, i lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse, § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1342 af 21. november 2016, og § 19, stk. 2, i lov nr. 287 af 29. marts 2017 om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige
m.v. og efter samråd med skatteministeren fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Definitioner m.v.
§ 1.
Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om
aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig
jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2.
Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til
renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og
uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens § 92.
§ 3.
Den årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 10, stk. 1, 2. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse
af gæld til det offentlige.
Kapitel 2
Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser
§ 4.
Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7.
Stk. 2.
Når en person, der fraflytter et lejemål, hvortil der er ydet hjælp til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed,
efter § 92, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, modtager tilbagebetaling af indskudsbeløb, skal dette beløb dog
tilbagebetales straks.
§ 5.
For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i § 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med
udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af § 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2,
i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 2.
Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til
350 kr.
§ 6.
Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre