Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 311
Offentligt
Kære beskæftigelsesudvalg
Jeg har som formand for foreningen Jobcentrets ofre, dags dato sendt følgende til beskæftigelsesminister Troels
Lund Poulsen.
Jeg må anmode om at beskæftigelsesudvalget forholder sig til mine vigtige spørgsmål vedr brug af lægefagligt
personale i Jobcenter.
Finn Sørensen (EL) er cc i denne mail.
Kære beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Tak for behageligt møde på dit kontor d. 9 april 2019.
Jeg har et par spørgsmål som jeg håber du vil besvare.
Du har sendt et brev ud til samtlige kommuner vedr brug af læger og sundhedsfagligt personale i Jobcenter. Se
vedhæftede.
I dette brev gør du kraftigt opmærksom på at patienter skal behandles i sundhedssektoren - og ikke i jobcenter.
Alligevel får jeg mange henvendelser fra medlemmer af foreningen Jobcentrets ofre som skriver til mig at de
indkaldes til møder i jobcenter vedr et beskæftigelsesrettet tilbud fra jobcenter- hvor der i mødet vil være en læge
eller psykolog tilstede.
Disse tilbud er anvist af pågældende sagsbehandler som vurderer at borgeren har behov for samtale med læge
eller psykolog. Det er altid sagsbehandler som vurderer dette.
Da det er et beskæftigelsesrettet tilbud- så kan borgeren ikke afslå det - uden sanktion.
Spørgsmål 1:
Er det lovligt i et beskæftigelsesrettet tilbud fra jobcenter at gøre brug af læger og psykologer som skal forsøge at
tilrette borgeren til det ordinære arbejdsmarked ?
Hvis læge eller psykolog er ansat som konsulent - så foregår samtalen som vejledning, men der er i forholdet ikke
et læge/patientforhold.
Altså lægen er ikke læge - og patienten er ikke patient.
Da lægen ikke er læge eller psykologen ikke er psykolog i denne samtale - men konsulent - hvorledes er dette så
lovligt ?
Lægen eller psykologen laver sundhedsfaglige notater som overleveres til sagsbehandler, som fører disse
notater/evaluering af borgeren - ind i sagen. Altså - det er ikke lægefaglige notater som skrives ind i borgerens sag
- men notater fra en konsulent, men alligevel skrives der i borgerens journal at læge eller psykolog har deltaget i
samtalen.
Spørgsmål 2:
Er det lovligt at sagsbehandler vurderer at borger har brug for samtale med læge eller psykolog- i et tilbud fra
jobcenter - et beskæftigelsesrettet tilbud som borgeren ikke kan fravige uden sanktioner ?
Spørgsmål 3:
Kan borgeren sige ja tak til det beskæftigelsesrettede tilbud og fravælge brug af læger og psykologer i tilbuddet -
uden sanktionering ?
Spørgsmål 4:
Vi du som minister vurdere at der er tale om et læge/patientforhold ?
Jeg sendte nogle spørgsmål til Centralforvaltningen i København marts 2019. Se nedenstående spørgsmål og
svar.
Kunne jeg få dig til at besvare om Københavns kommune gør det rigtige ud fra de svar jeg har modtaget fra
Centralforvaltningen/ Inger Suppli ?
Spørgsmål ved brug af læger og psykologer i Jobcenter. Spørgsmål stillet til Centralforvaltningen i København
marts 2019.
Du har stillet spørgsmål om vore beskæftigelsesrettede tilbud til borgere, der har andre udfordringer end ledighed,
og hvor der i beskæftigelsestilbuddene indgår brug af psykolog/psykiater/lægesamtaler.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 311: Henvendelse af 12/4-19 fra foreningen Jobcentrets ofre vedr. brug af lægefagligt personale i Jobcenter, fra Din Sundhedsfaglige A-kasse, BUPL- A og Lærernes Akasse
Du har præciseret, at du ønsker generelle, men præcise svar på dine spørgsmål. Det har vi bestræbt os på at give
dig. Dine spørgsmål står med kursiv.
1. Vi talte om jobcenters brug af f.eks. psykolog /psykiater/lægesamtaler ved et beskæftigelsesrettet tilbud fra
jobcenter - hvor sagsbehandler lytter med i samtalen?
Tilbud om rådgivende samtaler hos psykolog mv. vil eksempelvis kunne gives som beskæftigelsesrettet tilbud i
begrænset omfang og i kombination med andre former for beskæftigelsesrettede tilbud, hvor den samlede indsats
vurderes at bringe borgeren tættere på job. Samtaler hos psykolog mv. vil også efter en konkret vurdering kunne
gives som et enkeltstående tilbud under forudsætning af, at det vurderes at være netop det, der skal til, for at
bringe borgeren tættere på job. Du kan læse mere om dette i punkt 5.2 i vejledning nr. 9923 af 7. november 2018
om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v.
Dit spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandler lytter med i samtalen, kan der ikke svares generelt på, fordi det
afhænger af det specifikke tilbud. Det kan dog eventuelt være tilfældet, hvis der er tale om en samtale i forbindelse
med rammesætning eller afslutning af et beskæftigelsesrettet tilbud.
2. Det foregår i jobcenter - men kan borgeren sige nej til tilbuddet - uden at blive sanktioneret?
Jobcentret har både beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren kan sige nej til, og beskæftigelsesrettede tilbud,
som er obligatoriske, sådan at borgeren vil blive sanktioneret, hvis borgeren siger nej til tilbuddet.
Udgangspunktet for jobcentrets beskæftigelsesrettede tilbud er, at tilbuddene er obligatoriske for borgeren. Når et
tilbud er obligatorisk for borgeren, betyder det også, at jobcentret er forpligtet til at tilrettelægge tilbuddet, sådan at
borgeren er i stand til at deltage i tilbuddene med borgerens individuelle nedsættelse af arbejdsevnen/individuelle
skånebehov.
Der er som nævnt også tilbud, hvor det er frivilligt for borgeren at deltage. For eksempel har vi i København et
frivilligt tilbud, som indeholder samtaler med en psykolog som beskæftigelsesrettet rådgivning.
Jobcentret har i øvrigt efter retssikkerhedslovens § 10 og § 11, stk. 1, pligt til at oplyse sager ved indhentelse af
lægeerklæringer, psykologerklæringer mv. med borgerens samtykke.
3. Får det følger for borgerens sag? Hvilke følger?
Hvis et tilbud er obligatorisk for borgeren, kan borgerens nej til tilbuddet få følger i form af en økonomisk sanktion
efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik. Men for de udsatte borgere vil det altid være en individuel vurdering, om en
sanktion fremmer borgers forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Såfremt vurderingen er, at en
sanktion ikke fremmer borgers rådighed for arbejdsmarkedet, vil borgers nej ikke medføre en økonomisk sanktion.
Hvis borgeren siger nej til et tilbud, som er frivilligt at deltage i, kan det ikke få følger i form af en økonomisk
sanktion. Det betyder i stedet, at jobcentret skal genoverveje det videre forløb af borgerens sag.
4. Hvem anbefaler at man har brug for læge/psykolog/ psykiater i beskæftigelsesrettede tilbud? er det
sagsbehandler?
Ja, det er sagsbehandler, der vurderer, hvilke tilbud der er relevante for at hjælpe borgeren tilbage i arbejde eller
videre i sit forløb.
5. Er det ikke kun borgerens læger, som kan henvise til psykolog eller specialist?
Det er borgerens læge, der henviser til behandlingstilbud, fx i form af samtaler hos en psykolog. Jobcentret
henviser til beskæftigelsesrettede tilbud, hvor der som nævnt kan indgå psykologsamtaler som
beskæftigelsesrettet rådgivning.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 311: Henvendelse af 12/4-19 fra foreningen Jobcentrets ofre vedr. brug af lægefagligt personale i Jobcenter, fra Din Sundhedsfaglige A-kasse, BUPL- A og Lærernes Akasse
Et beskæftigelsesrettet tilbud, der indeholder helbredsmæssig rådgivning eller mestring, kan som tidligere nævnt
ikke erstatte jobcentrets forpligtelser til at oplyse sager lægeligt ved indhentning af attester, jf. svaret på spørgsmål
2.
6. Har jobcenter fået nye beføjelser?
Nej. Reglerne om ovenstående er ikke ændret for nylig.
7. Hvem i jobcenter vurderer om borgeren skal evalueres ved speciallæge eller f.eks. psykolog?
Der henvises til svarene på dine spørgsmål ovenfor.
8. Hvem i forvaltningen tilrettelægger beskæftigelsesrettede tilbud?
De beskæftigelsesrettede tilbud hos eksterne leverandører tilrettelægges overordnet i forbindelse med
forvaltningens udbud af rammeaftaler eller i forbindelse med indgåelse af kontrakter om særindsatser. Inden for
rammerne af kontrakterne, herunder generelle beskrivelser af indholdet, tilrettelægges det konkrete forløb for
borgerne af leverandørerne i samarbejde med jobcentret.
Tilbuddene tilrettelægges, så de følger lovgivningen og vejledning nr. 9923 af 7. november 2018, som er nævnt
ved besvarelsen af spørgsmål 1.
9. Hvilken afdeling?
Centralforvaltningen i samarbejde med jobcentrene.
10. Hvem er personerne bag?
Medarbejdere i jobcentret og centralforvaltningen.
11. Hvilken juridisk afdeling godkender de beskæftigelsesrettede tilbud?
Centralforvaltningen står for den juridiske godkendelse af de beskæftigelsesrettede tilbud.
Med venlig hilsen
Kim Madsen
Sangfuglestien 11 st
2400 nv
Tlf 61777712