BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 310
Offentligt

Arbejde

Ledig

Syg

Den forventede

arbejdslivslængde

i Danmark

– et studie af arbejdsmiljø og

fastholdelse på arbejdsmarkedet

Den forventede arbejdslivslængde i

Danmark

Et studie af arbejdsmiljøet og fastholdelse på ar-

bejdsmarkedet

Jacob Pedersen

Sannie Vester Thorsen

Bastian Bygvraa Schultz

Otto Melchior Poulsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

NFA-rapport

Titel

Undertitel

Forfattere

Institution

Udgiver

Redaktion afsluttet

Udgivet

Finansiel støtte

ISBN

Internetudgave

Den forventede arbejdslivslængde i Danmark

Et studie af arbejdsmiljøet og fastholdelse på arbejdsmarkedet

Jacob Pedersen, Sannie Vester Thorsen, Bastian Bygvraa Schultz,

Otto Melchior Poulsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

December 2018

Nordforsk ID 76659

978-87-7904-355-8

nfa.dk

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside:

www.nfa.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

ORORD

Forventet arbejdslivslængde er et nyt mål, som kan benyttes til at belyse den national-

økonomiske betydning af udsatte gruppers svage tilknytning til arbejdsmarkedet set i et

arbejdslivsperspektiv.

Denne rapport giver et indblik i arbejdsmiljøets påvirkning af danske lønmodtageres

forventede arbejdslivslængde. Den forventede arbejdslivslængde er et estimat for, hvor

mange år en lønmodtager har tilbage på arbejdsmarkedet før den endelige tilbagetræk-

ning. Arbejdslivslængden er inddelt i, 1) produktive år med ren lønindkomst, 2) ledig-

hed og 3) langvarigt sygefravær.

Den nærværende rapport er en del af et nordisk samarbejdsprojekt finansieret af Nord-

forsk. Projektet skal estimere potentialet for at forøge arbejdslivslængden via arbejds-

plads- og samfundsmæssige indsatser. Vi siger tak til Thomas Lund og Jan Høgelund,

som har været lektører på rapporten.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

AMMENFATNING

I gennemsnit har en 50-årig mandlig lønmodtager 13 �½ år i forventet arbejdslivslængde,

og en 50-årig kvindelig lønmodtager 12 �½ år. Den forventede arbejdslivslængde består

hovedsageligt af produktive arbejdsår, men en ikke uvæsentlig andel af arbejdslivs-

længden er langtidssygefravær og tid som ledig.

Arbejdslivslængde er et relativt begreb, der afhænger af alder, og som formodes at blive

påvirket af arbejdsmiljøet. Nærværende rapport redegør for den forventede arbejdslivs-

længde for lønmodtagere i aldersspændet 40 til 64 år, Resultaterne er inddelt ud fra ar-

bejdsmiljø, som tilgås gennem fem forskellige arbejdsmiljøfaktorer. Udregningerne giver

et detaljeret indblik i hvilke tendenser, der ses i forløbet af lønmodtageres arbejdsliv.

Resultaterne viste, at der ved tre af de fem arbejdsmiljøfaktorer var forskel på arbejds-

livslængden ved forskellige typer arbejdsmiljø:

•

Fysiske krav i arbejdet: Lønmodtagere med høje krav i arbejdet havde i gennem-

snit 22 % færre produktive arbejdsår end lønmodtagere med lave fysiske krav i

arbejdet, tallene var hhv. 16 % for mænd og 27 % for kvinder

Ledelseskvalitet: Lønmodtagere, som vurderede ledelseskvaliteten lavt, havde i

gennemsnit 14 % færre produktive arbejdsår end lønmodtagere, som vurderede

ledelseskvaliteten højt, tallene var hhv. 11 % for mænd og 16 % for kvinder

Mobning, vold og trusler: Lønmodtagere, som havde været udsat for mobning,

vold eller trusler, havde i gennemsnit 9 % færre produktive arbejdsår end løn-

modtagere, som ikke havde, tallene var hhv. 7 % for mænd og 11 % for kvinder.

•

Resultaterne viste også, at lønmodtagere, der var udsat for høje fysiske krav i arbejdet,

lav ledelseskvalitet eller mobning, vold og trusler, havde længere tid som langtidssyge-

fraværende og længere tid som ledig end lønmodtagere, som ikke var udsat for dette.

Der ses ingen sammenhæng mellem arbejdslivslængde og de to øvrige arbejdsmiljøfak-

torer, som er følelsesmæssige krav og mening i arbejdet.

Alle ovenstående resultater er baseret på, at lønmodtageren ikke var omfattet af efter-

lønsordningen. Beregninger på lønmodtagere, som var omfattet af efterlønsordningen,

viste, at mandlige lønmodtagere havde en kortere forventet arbejdslivslængde, hvis de

havde mulighed for tidlig tilbagetrækning via efterlønnen. Den kortere forventede ar-

bejdslivslængde skyldes både færre produktive arbejdsår og færre år med langtidssyge-

fravær og ledighed. Efterlønnen havde mindre betydning for kvinders forventede ar-

bejdslivslængde.

Ovenstående resultater er baseret på personer, som deltog i en undersøgelse om ar-

bejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Sammenlignes den forventede arbejdslivslængde

for disse personer med en tilsvarende undersøgelse fra 2012, viser resultaterne, at den

forventede arbejdslivslængde for lønmodtagere er stigende, specielt for kvinder og spe-

cielt mht. antallet af produktive arbejdsår.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

UMMARY

A 50-year-old Danish male employee has 13 �½ years worklife expectancy, and a 50-year-

old female employee has 12 �½ years worklife expectancy. The worklife expectancy con-

sists mainly of productive working years, but an important proportion of the worklife

expectancy is long-term sickness absence and unemployment.

Worklife expectancy is a relative term that depends on age and the work environment.

This report presents the worklife expectancy of employees aged 40 to 64 years. The re-

sults are divided according to work environment in relation to five different work envi-

ronment factors.

The worklife expectancy differed for people with different kinds of work environments

in three cases:

•

Physical strain at work: Employees with high physical strain at work had on av-

erage 22 % fewer productive years than employees with low physical strain at

work. For men and women respectively, the figures were 16 % and 27 %,

respec-tively

Management quality: Employees who assessed management quality as low had

on average 14 % fewer productive years of employment than employees who as-

sessed management quality as high. For men and women respectively, the fig-

ures were 11 % and 16 %, respectively

Bullying, violence and threats: Employees exposed to bullying, violence or

threats had on average 9 % fewer productive years of employment than employ-

ees who were not exposed. For men and women respectively, the figures were 7

% and 11 %, respectively

•

The results also showed that employees exposed to high physical strain at work, low

management quality, or bullying, violence and threats, had longer periods of long-term

sickness absence and unemployment.

The analysis found no substantial correlation between worklife expectancy and the two

other work environment factors; emotional demands and meaning at work.

All the above results were calculated for employees that were not covered by the Danish

early retirement scheme. Calculations on employees covered by the early retirement

scheme showed that male employees had shorter worklife expectancy if they had the

possibility of early retirement through the scheme. The shorter worklife expectancy was

due to both fewer productive working years, and fewer years of long-term sickness ab-

sence and unemployment. The difference was less markedly among women.

The above results are based on a survey from 2010. We compared the worklife expectan-

cy of the 2010 survey population with a corresponding population from a 2012 survey.

The results showed that worklife expectancy of employees was increasing, especially for

women, and especially with regard to the number of productive working years.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Forord.............................................................................................................................................. 3

Sammenfatning .............................................................................................................................. 4

Summary ........................................................................................................................................ 6

Baggrund ........................................................................................................................................ 8

Arbejdsmiljøet og forventet arbejdslivslængde ........................................................................ 9

Fysiske arbejdskrav ................................................................................................................. 11

Ledelseskvalitet ....................................................................................................................... 14

Følelsesmæssige krav.............................................................................................................. 17

Mening i arbejdet ..................................................................................................................... 20

Mobning, vold og trusler........................................................................................................ 23

Adgangen til tidlig tilbagetrækning via efterløn ................................................................ 26

Udvikling i arbejdslivslængde............................................................................................... 27

Metode .......................................................................................................................................... 28

Afsluttende bemærkninger ........................................................................................................ 30

Referencer ..................................................................................................................................... 31

Bilag ............................................................................................................................................... 33

Bilag 1 ........................................................................................................................................ 34

Bilag 1.1: Arbejdsmiljø målt i spørgeskemaundersøgelser ............................................ 34

Bilag 1.2: Fem arbejdsmiljøfaktorer i ’Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte 2010’ ... 34

Bilag 1.3: Fem arbejdsmiljøfaktorer i ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012’ ........................ 36

Bilag 2 ........................................................................................................................................ 39

Bilag 2.1 Tabeller med forventet arbejdslivslængde beregnet på 2010 data ............... 40

Bilag 2.2 Tabeller med forventet arbejdslivslængde beregnet på 2012 data ............... 50

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

AGGRUND

I stort set alle lande i EU er andelen af befolkning i den erhvervsaktive alder (16-65 år)

faldende, som en konsekvens af at befolkningen bliver ældre. Som følge af den demogra-

fiske udvikling skal færre personer i arbejdsstyrken fremover forsørge flere ældre, der

står uden for arbejdsstyrken. I EU er prognosen for 2050, at færre end to personer i den

erhvervsaktive alder skal forsørge en person, der er gået på pension (givet pensionsalde-

ren er 65) - til sammenligning med 2010, hvor forholdet var fire til en (Muszynska & Rau,

2012). Dette skønnes at være økonomisk uholdbart. For at undgå at det velfærdssamfun-

det sættes under alvorligt pres, vil det være nødvendigt, at arbejdstagerne får et længere

og mere produktivt arbejdsliv med godt helbred (Ilmarinen, 2012).

I 2015 blev et fælles Nordisk projekt

sat i værk. Formålet med projektet var bl.a. at an-

vende registre om arbejdsmarkedstilknytning til at kortlægge betydningen af arbejdsmil-

jøet mht. fastholdelse af arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Projektet havde særligt fokus

på, om et bedre arbejdsmiljø kan bidrage til flere aktive år på arbejdsmarkedet for al-

mindelige lønmodtagere. Denne rapport er det danske bidrag til dette arbejde.

Rapportens talgrundlag for arbejdsmiljøet kommer fra to store spørgeskemaundersøgel-

ser fra hhv. 2010 og 2012, som begge er udført af Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø. Endvidere bruges registeroplysninger om arbejdsmarkedstilknytning fra

Danmarks Statistiks Arbejdsmarkedsregnskab. Arbejdsmarkedsregnskabet indeholder

data om tid på enkelte overførselsindkomster og datoer for skift imellem fx overførsel-

og lønindkomst. Samlet giver talgrundlaget mulighed for at estimere forskellige lønmod-

tageres forventede arbejdslivslængde, med detaljerede tal for antal produktive arbejdsår,

tid med ledighed og tid med langtidssygefravær - indtil endelig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet.

Nordforsk projekt: #76659 “Nordic Occupational Register: A Tool for Estimation of the Potential

of Workplace and Population Level Interventions”

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

RBEJDSMILJØET OG FORVENTET ARBEJDSLIVS-

LÆNGDE

I denne rapport undersøges fem forskellige arbejdsmiljøfaktorers sammenhæng med den

forventede arbejdslivslængde. De udvalgte arbejdsmiljøfaktorer er valgt således, at de

repræsenterer forskellige aspekter af det psykiske- og det fysiske arbejdsmiljø.

Af rapportens resultater kan man se, hvordan den samlede forventede arbejdslivslængde

varierer på tværs af arbejdsmiljø samt forskelle i forekomsten af de enkelte dele af ar-

bejdslivet; produktive arbejdsår, ledighed og langtidssygefravær. Resultaterne giver bl.a.

et pejlemærke for, hvor der arbejdsmiljømæssigt kan sættes ind, for at fastholde almin-

delige danske lønmodtagere længere på arbejdsmarkedet.

De fem undersøgte arbejdsmiljøfaktorer er:

•

Fysiske arbejdskrav

•

Ledelseskvalitet

•

Følelsesmæssige krav

•

Mening i arbejdet

•

Mobning, vold og trusler.

Lønmodtagerne er inddelt i to forskellige kategorier i forhold til hver af de fem arbejds-

miljøfaktorer. Den tredjedel af lønmodtagerne, som oplever den højeste grad af belast-

ning i forbindelse med den aktuelle arbejdsmiljøfaktor, kommer i kategorien ’dårligt’

arbejdsmiljø, og de resterende to tredjedele kommer i kategorien ’godt’ arbejdsmiljø.

Undtagelsen er mobning, vold og trusler, hvor ca. 1/5-del af lønmodtagerne er udsat.

Her består gruppen med ’dårligt’ arbejdsmiljø af de lønmodtagere, som har været udsat

for enhver grad af mobning vold eller trusler i forbindelse med deres arbejde.

Arbejdsmiljøet er målt ved brug af spørgeskemaundersøgelsen om arbejdsmiljø og hel-

bred i 2010. I afsnittet, der omhandler tidsudvikling i arbejdslivslængden, er der sam-

menlignet med en lignende spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet, som blev fore-

taget i 2012. Begge undersøgelser er udført af Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø

. Arbejdslivslængden er beregnet ved brug af registerdata om arbejdsmar-

kedstilknytning fra Danmarks Statistik

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udført spørgeskemaundersøgelser om ar-

bejdsmiljø siden 1990. Undersøgelsen den ’Nationale Arbejdsmiljø Kohorte 1990-2010’ (NAK)

blev gennemført hver femte år, og undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2020’ (AH) bli-

ver gennemført hvert andet år. Denne rapport bruger data fra spørgeskemarunden i 2010, hvor

der i alt indgår 12.351 deltagere i alderen 20 til 64 år. Og til at se evt. tidsudvikling anvendes

spørgeskemarunden fra 2012 hvor der i alt indgår 16.300 deltagere i alderen 20 til 64 år.

Arbejdsmarkedsregnskabet er et register, udviklet af Danmarks Statistik, som beskriver befolk-

ningens arbejdsmarkedstilknytning. Registeret indeholder oplysninger om både ansættelser og

overførselsindkomster.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

For hver af de fem arbejdsmiljøeksponeringer er de to sammenlignede grupper ens mht.

uddannelsesniveau, jobgruppe, BMI (body mass index) og rygning. Dette er gjort vha. en

vægtning af populationen i forbindelse med arbejdslivsberegningerne, som er beskrevet

nærmere i rapportens metodeafsnit.

Arbejdslivslængden er i rapporten angivet ved antal af produktive år, tid med ledighed

og tid som langtidssygefraværende. Dette er valgt ud fra et ønske om at afspejle den

danske flexicurity model - hvori, et fleksibelt arbejdsmarked bl.a. medfører, at man igen-

nem et arbejdsliv må påregne, at der kan forekomme perioder med ledighed, ligesom

der kan opstå perioder med sygefravær. Der er i beregningerne taget højde for tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af førtidspensionering/fleksjob og efterløn.

Alder plus forventet arbejdslivslængde vil i gennemsnit være mindre end den reelle til-

bagetrækningsalder, da arbejdslivslængden ikke indeholder tid på barselsorlov, uddan-

nelse, eller tid uden løn og overførselsindkomst mv.

Rapporten indeholder udelukkende resultater for arbejdslivslængden for personer i al-

deren 40-64 år. Dette skyldes, at arbejdslivet blandt yngre personer, i højere grad er præ-

get af perioder uden for arbejdsmarkedet med eksempelvis barselsorlov og uddannelse,

hvilket bidrager til en højere grad af usikkerhed i beregningen af arbejdslivslængden.

Selvom usikkerheden på arbejdslivsberegningerne for de 40 til 64 årige er mindre, skal

resultaterne for tid i ledighed og tid med langtidssygefravær stadig tages med forbehold.

Dette skyldes, at ledighed og langtidssygefravær forekommer relativt sjældent i et ar-

bejdsliv.

De følgende afsnit viser, den forventede arbejdslivslængde for en population af lønmod-

tagere adspurgt i 2010, som har forskelligt arbejdsmiljø - jævnfør de fem arbejdsmiljøfak-

torer. Afsnittene er opbygget ens, for at det skal være nemmere at sammenligne resulta-

terne på tværs af de fem arbejdsmiljøfaktorer. Alle resultater er opdelt på kvinder og

mænd

og omhandler personer, som ikke er omfattet af efterlønsordningen. Som et gen-

nemgående eksempel på de enkeltstående arbejdslivsberegninger tages der udgangs-

punkt i en 50-årig person.

Efter præsentationen af resultaterne følger et afsnit, som beskriver hvordan arbejdslivs-

længden for personer med adgang til tidlig tilbagetrækning gennem efterløn adskiller

sig fra personer uden adgang til efterløn. Herefter følger et afsnit om tidsudviklingen i

arbejdslivslængden, hvor resultaterne sammenlignes med beregninger foretaget på en

population af lønmodtagere adspurgt i 2012.

Alle tal i rapporten er gengivet i tabeller i bilag 2.

Køn indgik som en justeringsvariabel i beregningen. Beregninger blev foretaget separat for de

lønmodtagere, der henholdsvis var omfattet eller ikke omfattet af efterlønsordningen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Fysiske arbejdskrav

Høje fysiske arbejdskrav kan medvirke til nedslidning af kroppen (da Costa & Vieira,

2010; Mayer et al., 2012). Fysiske arbejdskrav består i denne rapport bl.a. af uhensigts-

mæssige arbejdsstillinger, tunge løft og hyppige skub eller træk i arbejdet. På baggrund

af svar givet til en spørgeskemaundersøgelse i 2010 er populationen i den pågældende

undersøgelse inddelt i to grupper. Den tredjedel af lønmodtagerne, som angav de højeste

fysiske arbejdskrav, omtales som personer med høje fysiske arbejdskrav, mens de reste-

rende to tredjedele omtales som personer med lave fysiske arbejdskrav (se bilag 1.2 for

flere detaljer om inddelingen).

Resultaterne viser, at lønmodtagere med høje fysiske arbejdskrav i gennemsnit har færre

år på arbejdsmarkedet, mere tid med langtidssygefravær og mere tid med ledighed, end

lønmodtagere med lave fysiske arbejdskrav.

Figur 1: Fysiske arbejdskrav og forventet arbejdslivslængde for henholdsvis en 40, 50 og 60

årig lønmodtager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde

Arbejde

71% (8.7 år)

Arbejde

82% (11 år)

Lav

13.4 år

Sygefravær

7% (1 år)

Ledighed

10% (1.4 år)

Høj

12.3 år

Sygefravær

12% (1.5 år)

Ledighed

17% (2.1 år)

Figur 2: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig kvinde med hhv. lave og høje fysiske arbejdskrav.

Figur 2 viser, at en 50-årig kvinde med lave fysiske arbejdskrav har en forventet arbejds-

livslængde på 13,4 år, mens en 50-årig kvinde med høje fysiske arbejdskrav har en for-

ventet arbejdslivslængde på 12,3 år. Dvs. en forskel på 1,1 år i forventet arbejdslivslæng-

de. Der ses endvidere forskelle i produktive arbejdsår og tid med langtidssygefravær og

ledighed. For en 50-årig kvinde med høje fysiske arbejdskrav viser figur 2 således 2,3

færre produktive arbejdsår og 1,2 flere år med ledighed eller langtidssygefravær end en

tilsvarende kvinde med lave fysiske arbejdskrav.

Arbejdslivslængde for en 50-årig mand

Arbejde

79% (10.7 år)

Arbejde

87% (12.3 år)

Lav

14.1 år

Sygefravær

4% (0.6 år)

Ledighed

8% (1.2 år)

Høj

13.5 år

Sygefravær

7% (0.9 år)

Ledighed

14% (1.9 år)

Figur 3: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig mand med hhv. lave og høje fysiske arbejdskrav.

Figur 3 viser, at en 50-årig mand med lave fysiske arbejdskrav har 14,1 år i forventet ar-

bejdslivslængde, mens en 50-årig mand med høje fysiske arbejdskrav har en forventet

arbejdslivslængde på 13,5 år, dvs. en forskel på 0,6 år. Ses der mere detaljeret på den

forventede arbejdslivslængde, kan man se, at en 50-årig mand med høje fysiske arbejds-

krav har 1,6 færre produktive arbejdsår og 1,0 flere år med ledighed eller sygefravær end

en jævnaldrende mand med lave fysiske arbejdskrav.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

En gennemsnitsberegning for alle aldersgrupper fra 40 år til 60 år giver følgende resulta-

ter for lønmodtagere med høje fysiske krav sammenlignet med lønmodtagere med lave

fysiske krav:

For kvinder med høje fysiske krav

•

27 % færre produktive arbejdsår

•

34 % længere tid som langtidssygefraværende

•

31 % længere tid som ledig.

For mænd med høje fysiske krav

•

16 % færre produktive arbejdsår

•

36 % længere tid som langtidssygefraværende

•

34 % længere tid som ledig.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet er i denne rapport brugt som et overordnet begreb for en række faktorer

i arbejdsmiljøet, som beskriver lønmodtagerens opfattelse af relationen til ledelsen. I be-

grebet indgår faktorer, som oplevelsen af at få den information man behøver, at man

bliver anerkendt for sit arbejde, og at ledelsen giver mulighed for, at man kan udvikle sig

fagligt. Personer med høj ledelseskvalitet er defineret til at være de to tredjedele af løn-

modtagerne, som har givet udtryk for den højeste grad af ledelseskvalitet, mens den sid-

ste tredjedel udgør gruppen med lav ledelseskvalitet (se bilag 1.2 for flere detaljer om

inddelingen).

Resultaterne viser, at lønmodtagere med lav ledelseskvalitet i gennemsnit har færre år på

arbejdsmarkedet, mere sygefravær og flere år som ledig end lønmodtagere med høj le-

delseskvalitet.

Figur 4: Ledelseskvalitet og forventet arbejdslivslængde for hhv. en 40, 50 og 60 årig lønmod-

tager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde

Arbejde

77% (9.5 år)

Arbejde

84% (11 år)

Høj

13.1 år

Sygefravær

7% (1 år)

Ledighed

9% (1.2 år)

Lav

12.4 år

Sygefravær

10% (1.2 år)

Ledighed

13% (1.7 år)

Figur 5: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig kvinde med hhv. høj og lav ledelseskvalitet.

Figur 5 viser, at en 50-årig kvinde med lav ledelseskvalitet har en forventet arbejdslivs-

længde på 12,4 år, mens en 50-årig kvinde med høj ledelseskvalitet har en forventet ar-

bejdslivslængde på 13,1 år. Dvs. en forskel på 0,7 år. Samtidig viser figuren, at den for-

ventede arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde med lav ledelseskvalitet, består af 1,5

færre produktive arbejdsår og 0,7 flere år med ledighed eller langtidssygefravær end for

en tilsvarende kvinde med høj ledelseskvalitet.

Arbejdslivslængde for en 50-årig mand

Arbejde

88% (12.3 år)

Arbejde

83% (11.2 år)

Høj

13.9 år

Sygefravær

4% (0.6 år)

Ledighed

8% (1 år)

Lav

13.4 år

Sygefravær

6% (0.7 år)

Ledighed

11% (1.5 år)

Figur 6: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig mand med hhv. høj og lav ledelseskvalitet.

Figur 6 viser, at en 50-årig mand med lav ledelseskvalitet har 13,4 år i forventet arbejds-

livslængde, og en tilsvarende mand med høj ledelseskvalitet har en forventet arbejdslivs-

længde på 13,9 år. Af figur 6 fremgår det yderligere, at en 50-årig mand med lav ledel-

seskvalitet har 1,0 færre produktive arbejdsår og 0,6 år mere med ledighed og langtids-

sygefravær end en 50-årig mand med høj ledelseskvalitet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

En gennemsnitsberegning for alle aldersgrupper fra 40 år til 60 år giver følgende resulta-

ter for lønmodtagere med lav ledelseskvalitet sammenlignet med lønmodtagere med høj

ledelseskvalitet:

For kvinder med lav ledelseskvalitet

•

16 % færre produktive arbejdsår

•

20 % længere tid som langtidssygefraværende

•

26 % længere tid som ledig.

For mænd med lav ledelseskvalitet

•

11 % færre produktive arbejdsår

•

23 % længere tid som langtidssygefraværende

•

29 % længere tid som ledig.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Følelsesmæssige krav

Følelsesmæssige krav i arbejdet vedrører situationer i arbejdet, som kan være følelses-

mæssigt belastende. Dette kan eksempelvis være, at man skal tage stilling til patienter,

elever eller klienters problemer. Populationen er inddelt i personer med hhv. høje og

lave følelsesmæssige krav. Gruppen med høje følelsesmæssige krav er den tredjedel af

befolkningen, som har rapporteret de højeste følelsesmæssige krav, mens de øvrige to

tredjedele er placeret i gruppen med lave følelsesmæssige krav.

Resultaterne viser ingen væsentlige forskelle i arbejdslivslængde mellem lønmodtagere

med høje følelsesmæssige krav og lave følelsesmæssige krav.

Figur 7: Følelsesmæssige krav og forventet arbejdslivslængde for hhv. en 40 og 50-årig løn-

modtager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde

Arbejde

71% (9.1 år)

Arbejde

70% (9 år)

Lav

12.7 år

Sygefravær

13% (1.7 år)

Ledighed

16% (2 år)

Høj

12.9 år

Sygefravær

17% (2.1 år)

Ledighed

14% (1.8 år)

Figur 8: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig kvinde med hhv. lave og høje følelsesmæssige krav.

Figur 8 viser, at den forventede arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde med høje følel-

sesmæssige krav er 12,9 år, og den forventede arbejdslivslængde for en tilsvarende kvin-

de med lave følelsesmæssige krav er 12,7 år – dvs. en forskel på 0,2 år. Figuren viser

yderligere at en 50-årig kvinde med høje følelsesmæssige krav har 0,1 færre produktive

år på arbejdsmarkedet og 0,4 år mere med sygefravær end en 50-årig kvinde med lave

følelsesmæssige krav. I dette tilfælde viser beregningerne dog, at en 50-årig kvinde med

høje følelsesmæssige krav har 0,2 færre år med ledighed.

Arbejdslivslængde for en 50-årig mand

Arbejde

79% (10.7 år)

Arbejde

79% (10.7 år)

Lav

13.5 år

Høj

13.6 år

Sygefravær

7% (1 år)

Ledighed

13% (1.7 år)

Sygefravær

10% (1.3 år)

Ledighed

11% (1.6 år)

Figur 9: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig mand med hhv. lave og høje følelsesmæssige krav.

Resultaterne i figur 9 viser, at en 50-årig mand med høje følelsesmæssige krav i arbejdet

har 13,6 år i forventet arbejdslivslængde, og en tilsvarende mand med lave følelsesmæs-

sige krav i arbejdet har 13,5 år – dvs. en forskel på 0,1 år. En mere detaljeret sammenlig-

ning af tallene i figur 9 viser, at der ikke ses nogen forskel i antallet af forventede pro-

duktive arbejdsår, men tid med sygefravær er 0,3 år mere og tid med ledighed er 0,1 år

mindre for en mand med høje følelsesmæssige arbejdskrav sammenlignet med en mand

med lave følelsesmæssige krav.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

En gennemsnitsberegning for alle aldersgrupper fra 40 år til 60 år giver følgende resulta-

ter for lønmodtagere med høje følelsesmæssige krav sammenlignet med lønmodtagere

med lave følelsesmæssige krav:

For kvinder med høje følelsesmæssige krav

•

0,4 % færre produktive arbejdsår

•

22 % længere tid som langtidssygefraværende

•

11 % kortere tid som ledig.

For mænd med høje følelsesmæssige krav

•

0,1 % flere produktive arbejdsår

•

24 % længere tid som langtidssygefraværende

•

10 % kortere tid som ledig.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Mening i arbejdet

Mening i arbejdet er et begreb, der relaterer til individets opfattelse af sin egen arbejds-

indsats. I et samfund, hvor arbejdet spiller en vigtig rolle for mange menneskers identi-

tet, er det væsentligt for den enkelte at føle, at det arbejde man udfører, har betydning

(Kamp, 2011). I denne undersøgelse er mening i arbejdet målt ved hjælp af lønmodta-

gernes egen vurdering af, om de yder en vigtig arbejdsindsats. Den tredjedel af lønmod-

tagerne, som i mindst grad fandt mening i deres arbejde, er placeret i gruppen med lav

mening i arbejdet, mens de resterende to tredjedele udgør gruppen med høj mening i

arbejdet.

Resultaterne viser ingen væsentlige forskelle i arbejdslivslængde mellem lønmodtagere

med lav mening i arbejdet og høj mening i arbejdet.

Figur 10: Mening i arbejdet og forventet arbejdslivslængde for hhv. en 40, 50 og 60 årig løn-

modtager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde

Arbejde

77% (9.5 år)

Arbejde

75% (9.2 år)

Høj

12.4 år

Sygefravær

12% (1.4 år)

Ledighed

12% (1.4 år)

Lav

12.2 år

Sygefravær

11% (1.3 år)

Ledighed

14% (1.7 år)

Figur 11: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig kvinde med hhv. høj og lav mening i arbejdet.

Figur 11 viser, at den forventede arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde med lav me-

ning i arbejdet er 12,2 år, og den forventede arbejdslivslængde for en tilsvarende kvinde

med høj mening i sit arbejde er 12,4 år – dvs. en forskel på 0,2 år. Den forventede arbejds-

livslængde for en 50-årig kvinde med lav mening i arbejdet har 0,3 færre produktive år

på arbejdsmarkedet og 0,3 flere år med ledighed end en tilsvarende kvinde med høj me-

ning i arbejdet. Figuren påviser dog 0,1 færre år med sygefravær for en kvinde med lav

mening i arbejdet.

Arbejdslivslængde for en 50-årig mand

Arbejde

84% (11 år)

Arbejde

82% (10.7 år)

Høj

13.1 år

Sygefravær

6% (0.8 år)

Ledighed

10% (1.3 år)

Lav

13 år

Sygefravær

6% (0.8 år)

Ledighed

11% (1.5 år

Figur 12: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig mand med hhv. høj og lav mening i arbejdet.

Figur 12 viser resultaterne for en 50-årig mand. Mænd med lav grad af mening i arbejdet

har 13 år i forventet arbejdslivslængde, og mænd med høj grad af mening i arbejdet har

13,1 år – dvs. en forskel på 0,1 år. Figuren påviser yderligere en forventet arbejdslivs-

længde med 0,3 færre produktive år på arbejdsmarkedet og 0,2 flere år med ledighed for

en 50-årig mand med lav grad af mening i sit arbejde sammenlignet med en mand med

høj grad mening i arbejdet. Der er ingen forskelle i den forventede mængde af sygefra-

vær.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

En gennemsnitsberegning for alle aldersgrupper fra 40 år til 60 år giver følgende resulta-

ter for lønmodtagere med lav mening i arbejdet sammenlignet med lønmodtagere med

høj mening i arbejdet:

For kvinder med lav mening i arbejdet

•

4 % færre produktive arbejdsår

•

7 % kortere tid som langtidssygefraværende

•

12 % længere tid som ledig.

For mænd med lav mening i arbejdet

•

3 % færre produktive arbejdsår

•

4 % kortere tid som langtidssygefraværende

•

13 % længere tid som ledig.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Mobning, vold og trusler

Mobning, vold og trusler hører til de mest alvorlige negative handlinger, man kan ud-

sættes for på arbejdspladsen. Udover de fysiske konsekvenser ved vold kan mobning,

vold og trusler være psykisk nedbrydende (Kivimaki et al., 2003; Nielsen et al., 2016;

Wieclaw et al., 2006). Arbejdspladsen har ansvar for at forebygge og forhindre negative

handlinger i arbejdstiden. I tilfældet med vold omfatter dette ansvar også den vold, som

kan opstå uden for arbejdstiden som en konsekvens af arbejdet (Retsinformation, 2015).

Ansatte kan udsættes for trusler direkte ansigt til ansigt eller indirekte igennem eksem-

pelvis kommentarer på sociale medier. Mobning forekommer, hvis en person regelmæs-

sigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsættes for krænkende

handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.

Da forholdsvis få er udsat for mobning, vold og trusler er disse slået sammen til et fælles

arbejdsmiljømål. I det følgende sammenlignes de, som har været udsat for mobning,

vold eller trusler, med de som ikke har. I den aktuelle population angiver ca. 20 %, at de

har været udsat for mobning, vold eller trusler på arbejdet. Se bilag 1.2. for nærmere de-

taljer.

Resultaterne viser, at lønmodtagere, som udsættes for mobning, vold eller trusler, i gen-

nemsnit har færre år på arbejdsmarkedet, længere tid med sygefravær og flere år som

ledig end lønmodtagere, som ikke udsættes for disse typer af adfærd.

Figur 13: Mobning, vold og trusler og forventet arbejdslivslængde for hhv. en 40, 50 og 60 årig

lønmodtager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde

Arbejde

82% (10.6 år)

Arbejde

78% (9.6 år)

Lav

13 år

Sygefravær

9% (1.2 år)

Ledighed

9% (1.2 år)

Høj

12.4 år

Sygefravær

11% (1.4 år)

Ledighed

11% (1.4 år)

Figur 14: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig kvinde, som hhv. ikke er udsat (lav) og er udsat (høj) for mobning,

vold og trusler.

Figur 14 viser, at den forventede arbejdslivslængde for en 50-årig kvinde, som har været

udsat for mobning, vold eller trusler, er 12,4 år. En tilsvarende kvinde, som ikke har op-

levet dette, har en forventet arbejdslivslængde på 13,0 år. En kvinde, som udsættes for

mobning, vold eller trusler, har således 0,6 år kortere forventet arbejdslivslængde. En

mere detaljeret granskning af den forventede arbejdslivslængde viser, at en 50-årig

kvinde, som har været udsat for mobning, vold eller trusler har 1 år mindre i arbejde, og

0,4 år mere med ledighed eller langtidssygefravær end en jævnaldrende kvinde, som

ikke har oplevet dette.

Arbejdslivslængde for en 50-årig mand

Arbejde

88% (12.1 år)

Arbejde

85% (11.3 år)

Lav

13.8 år

Sygefravær

5% (0.7 år)

Ledighed

7% (1 år)

Høj

13.4 år

Sygefravær

6% (0.8 år)

Ledighed

9% (1.3 år)

Figur 15: Arbejdslivslængden opdelt i produktive arbejdsår, tid som ledig og tid med langtids-

sygefravær for en 50-årig mand, som hhv. ikke er udsat (lav) og er udsat (høj) for mobning,

vold og trusler.

I figur 15 ses de tilsvarende resultater for 50-årig mand. Resultaterne viser, at mænd,

som har været udsat for mobning, vold eller trusler, har 13,4 år i forventet arbejdslivs-

længde, mens mænd, som ikke har været udsat for disse typer adfærd, har 13,8 år i for-

ventet arbejdslivslængde – dvs. en forskel på 0,4 år. Resultaterne viser, at en 50-årig

mand, som udsættes for mobning, vold og trusler, har en forventet arbejdslivslænge,

som indeholder 0,8 færre år i arbejde samt 0,4 flere år med langtidssygefravær eller le-

dighed end en jævnaldrende mand, som ikke har været udsat for disse typer adfærd.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

En gennemsnitsberegning for alle aldersgrupper fra 40 år til 60 år giver følgende resulta-

ter for lønmodtagere, som er udsat for mobning, vold og trusler, sammenlignet med

lønmodtagere, som ikke er udsat:

For kvinder udsat for mobning, vold og trusler

•

11 % færre produktive arbejdsår

•

11 % længere tid som langtidssygefraværende

•

18 % længere tid som ledig.

For mænd udsat for mobning, vold og trusler

•

7 % færre produktive arbejdsår

•

12 % længere tid som langtidssygefraværende

•

20 % længere tid som ledig.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Adgangen til tidlig tilbagetrækning via efterløn

Nærværende rapport fokuserer på lønmodtagere, som

ikke

var omfattet af efterlønsord-

ningen. Baggrunden herfor er, at dette giver de bedste forudsætninger for at sammenlig-

ne arbejdslivslængden med lignende resultater. Da færre og færre lønmodtagere bliver

omfattet af efterlønsordningen, er resultaterne på længere sigt mest interessante for løn-

modtagere, som ikke er omfattet.

Beregningerne blev dog også foretaget for de lønmodtagere, som var omfattet af efter-

lønsordningen. De lønmodtagere, som er omfattet af efterlønsordningen, har en økono-

misk mulighed for tidlig tilbagetrækning, som de øvrige lønmodtagere ikke har. De mest

relevante forskelle på arbejdslivslængden blandt personer, som havde og ikke havde

adgang til tidlig tilbagetrækning via efterløn, er opsummeret herunder.

•

Mandlige lønmodtagere har en kortere forventet arbejdslivslængde, hvis de har

adgang til tidlig tilbagetrækning via efterløn, end hvis de ikke har

Hos kvinder er der næsten ingen forskel i forventet arbejdslivslængde for hhv.

dem, som har adgang, og dem som ikke har adgang til tidlig tilbagetrækning via

efterløn

Den forventede arbejdslivslængde blandt lønmodtagerne indeholder færre år

som langtidssygefraværende og færre år som ledig, hvis de har adgang til tidlig

tilbagetrækning via efterlønnen, end hvis de ikke har

Forskellene i forventet arbejdslivslængden på baggrund af arbejdsmiljøfaktorer

er generelt større hos lønmodtagere, som har adgang til tidlig tilbagetrækning via

efterløn, end hos lønmodtagere som ikke har

Sammenlignes mængden af sygefravær blandt personer med høj og lav arbejds-

miljøeksponering, da er forskellen større blandt personer med adgang til efterløn

end blandt personer uden adgang til efterløn.

•

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Udvikling i arbejdslivslængde

Tilbagetrækningsalderen er steget og vil blive ved med at stige fremover i takt med, at

folk bliver ældre, og pensionsalderen stiger. Dette påvirker også arbejdslivslængden. I

denne rapport er beregningerne af arbejdslivslængde foretaget for lønmodtagere, som

var 40 år eller ældre, da de besvarede et spørgeskema om arbejdsmiljø i 2010. Det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har siden dengang foretaget flere nye spørge-

skemaundersøgelser om arbejdsmiljø og helbred. Nærværende rapport tager udgangs-

punkt i lønmodtagerne fra 2010, da det dermed er muligt at følge de enkelte individer

over en længere periode i Danmarks Statistiks registre, hvilket bidrager til en højere grad

af sikkerhed i beregningerne.

For at give et første bud på, hvordan arbejdslivslængden ændrer sig, er der også foreta-

get beregninger for en kohorte af lønmodtagere, som besvarede en spørgeskemaunder-

søgelse om arbejdsmiljø og helbred i 2012

. Spørgsmålene til de relevante arbejdsmiljø-

faktorer kan ses i bilag 1 til rapporten.

Generelt viser sammenligningen mellem 2010 og 2012:

•

Den forventede arbejdslivslængde er steget

•

Stigningen ses især hos kvinder og i mindre grad hos mænd

•

Antal produktive arbejdsår er steget hos kvinder

•

Antal år som ledig er faldet hos kvinder

Sammenhængen mellem de fem arbejdsmiljøfaktorer og forventet arbejdslivslængde er i

væsentlige træk den samme i 2010 og 2012. Der er enkelte forskelle, fx at der i højere

grad sammenhæng mellem mening i arbejdet og den forventede arbejdslivslængde i

2012.

Samtlige tal og beregninger for de to kohorter kan ses i bilag 2.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har hvert andet år siden 2012 udført spørge-

skemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred. Den tidligere undersøgelse var Den Nationale

Arbejdsmiljø kohorte, som blev udført sidste gang i 2010. Spørgsmålene til de enkelte arbejdsmil-

jøfaktorer er ikke ens i alle tilfælde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

ETODE

Beregningerne er foretaget ud fra en såkaldt Multi-state model. Formålet med denne

model er at afspejle det danske arbejdsmarked og dets fleksibilitet i forhold til arbejds-

markedstilknytning. Den anvendte model indeholder tre primære tilstande til beskrivel-

se af arbejdsmarkedstilknytningen: Arbejde, ledighed og langtidssygefravær. Der indgår

endvidere to sekundære tilstande, som relaterer sig til muligheder for tidlig tilbagetræk-

ning: Ufrivillig tilbagetrækning i form af førtidspension mv., og frivillig tilbagetrækning

igennem efterløn. Modellen fremgår af figur 16 og pilene illustrerer skift imellem tilstan-

de.

Figur 16: Multi-state model for det Danske arbejdsmarked

Ud fra registerdata om løn- og sociale udbetalinger kan man placere personer i de enkel-

te tilstande i præcise tidsperioder. Dette muliggør beregninger af den forventede tid i

forskellige tilstande, og dermed den forventede arbejdslivslængde. I den ovenstående

model indgår ikke perioder med uddannelse, orlov, eller perioder uden nogen indkomst.

Når en person befinder sig i en af disse tilstande placeres personen i en ’midlertidig

ude’-kategori. En person udtræder permanent af modellen ved fx emigration eller død.

•

Arbejde:

Lønindkomst, uden nogen form for offentligt ydelse

Ledighed:

Ved modtagelse ydelse i forbindelse med ledighed fx dagpenge eller kontant-

hjælp, m/u løntilskud

Sygefravær:

Ved modtagelse af sygedagpenge

Førtidspension:

Førtidspension, flexjob mv. hvor ydelsen er givet på baggrund af permanent

invaliditet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

•

Frivillig tidlig tilbagetrækning:

Modtagelse af efterløn (denne tilstand benyttes kun vedbe-

regninger på lønmodtagere, som er omfattet af efterlønsordningen).

Populationen er opdelt i to grupper efter om personerne indbetaler til efterlønsordnin-

gen, eller ej. Opdelingen skyldes, at muligheden for efterløn forventes at påvirke arbejds-

livslængden.

Vi beregner forskellen imellem den høje og lave arbejdsmiljøeksponering opdelt på køn

og alder. Dette er gjort ud fra en vægtning i forhold til de øvrige variable. Vægtningen

betyder at den underliggende fordeling er ens mht. uddannelsesniveau, jobtype, ryge-

vaner og BMI. Det kan ikke udelukkes, at arbejdslivslængden også påvirkes af andre

faktorer, som ikke indgår i vægtningen.

Denne rapport undersøger personer i alderen 40 til 65 år. For enhver alder i aldersspæn-

det udregnes sandsynligheden for at foretage et skift imellem de definerede tilstande og

sandsynligheden for at blive i de enkelte tilstande. Arealet under de beregnede sandsyn-

lighedskurver udgør den forventede tid i de enkelte arbejdsmarkedstilstande. Sandsyn-

lighedsberegninger foretages først for en reference gruppe. Derefter justeres disse bereg-

ninger så de gælder for de øvrige grupper i undersøgelsen. Justeringsestimaterne bereg-

nes vha. en Cox proportional hasard regressionsanalyse. Forskellen imellem køn er i

denne henseende ligeledes beregnet ved en justering (Pedersen & Bjorner, 2017).

Resultaterne i rapporten viser klare tendenser i arbejdsmiljøets sammenhæng med ar-

bejdslivslængden, men det skal understreges, at disse tendenser ikke nødvendigvis er

udtryk for kausale sammenhænge. Resultaterne viser den forventede arbejdslivslængde

på forskellige tidspunkter i den arbejdsdygtige alder for grupper, som i forskellig grad er

eksponeret for en række arbejdsmiljøfaktorer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Metoderne til de præsenterede arbejdslivsberegninger er udviklet på Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er beskrevet tilbundsgående i videnskabelige artik-

ler (Pedersen & Bjorner, 2017; Pedersen et al., 2012; Pedersen et al., 2013). Metoderne og

adgangen til det nyudviklede Arbejdsmarkedsregnskabsregister på Danmarks Statistik

har gjort det muligt at beregne forventet arbejdslivslængde med en større detaljerings-

grad, end hvad der hidtil har været muligt. Arbejdslivslængde afhænger af konjunktu-

rer, pensionsalder samt love og regler om sygedagpenge, førtidspension og efterløn.

Denne rapport viser, at der ved forskellige former for arbejdsmiljø ses forskelle i den

forventede arbejdslivslængde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

EFERENCER

da Costa BR, Vieira ER. Risk factors for work-related musculoskeletal disorders: A

systematic review of recent longitudinal studies. American Journal of Industrial

Medicine 2010;53(3):285-323. doi: 10.1002/ajim.20750

Ilmarinen J. Promoting active ageing in the workplace. European Agency for Safety and

Health at Work, 2012.

Kamp A. Mening i arbejdet - for lidt, for meget, til forhandling? Tidsskrift for Arbejdsliv

2011;13(2):8-27.

Kivimaki M, Virtanen M, Vartia M, Elovainio M, Vahtera J, Keltikangas-Jarvinen L.

Workplace bullying and the risk of cardiovascular disease and depression. Occupational

and Environmental Medicine 2003;60(10):779-783.

Mayer J, Kraus T, Ochsmann E. Longitudinal evidence for the association between work-

related physical exposures and neck and/or shoulder complaints: A systematic review.

International Archives of Occupational and Environmental Health 2012;85(6):587-603.

doi: 10.1007/s00420-011-0701-0

Muszynska MM, Rau R. The old-age healthy dependency ratio in Europe. Journal of

Population Ageing 2012;5(3):151-162. doi: 10.1007/s12062-012-9068-6

Nielsen MB, Indregard AM, Overland S. Workplace bullying and sickness absence: A

systematic review and meta-analysis of the research literature. Scandinavian Journal of

Work Environment & Health 2016;42(5):359-370. doi: 10.5271/sjweh.3579

Pedersen J, Bjorner JB. Worklife expectancy in a cohort of Danish employees aged 55-65

years - comparing a multi-state Cox proportional hazard approach with conventional

multi-state life tables. BMC Public Health 2017;17(1):879. doi: 10.1186/s12889-017-4890-7

Pedersen J, Bjorner JB, Burr H, Christensen KB. Transitions between sickness absence,

work, unemployment, and disability in Denmark 2004-2008. Scandinavian Journal of

Work Environment & Health 2012;38(6):516-526. doi:10.5271/sjweh.3293

Pedersen J, Bjorner JB, Christensen KB. Visualizing transitions between multiple states?

Illustrated by analysis of social transfer payments. Journal of Biometrics & Biostatistics

2013;4(5):175. doi:10.4172/2155-6180.1000175

Retsinformation. Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, 2015.

Retsinformation.dk.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176006

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Burr H, Tuchsen F, Bonde JP. Work related violence

and threats and the risk of depression and stress disorders. Journal of Epidemiology &

Community Health 2006;60(9):771-775. doi: 10.1136/jech.2005.042986

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

ILAG

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Bilag 1.1: Arbejdsmiljø målt i spørgeskemaundersøgelser

I dette bilag er det beskrevet hvilke spørgsmål som indgår i de fem arbejdsmiljømål, og som er

anvendt i rapporten. Desuden beskrives hvordan vi har inddelt hver arbejdsmiljøfaktor i hen-

holdsvis ’godt’ og ’dårligt’ arbejdsmiljø.

Først beskrives spørgsmål fra undersøgelsen – ’Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte 2010’ (bilag

1.2), og i det efterfølgende bilag beskrives spørgsmål fra undersøgelsen - Arbejdsmiljø og Helbred

2012 (bilag 1.3).

Bilag 1.2: Fem arbejdsmiljøfaktorer i ’Den Nationale Ar-

bejdsmiljø Kohorte 2010’

Fysiske krav

Fysiske krav er et indeks, der er dannet på baggrund af syv spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Medfører dit arbejde, at du arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at

støtte med hænder og arme?

2. Medfører dit arbejde, at du vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen?

3. Medfører dit arbejde, at du har armene løftet i eller over skulderhøjde?

4. Medfører dit arbejde, at du sidder på hug eller ligger på knæ, når du arbejder?

5. Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du?

6. Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du?

7. Hvad vejer det, du bærer eller løfter, typisk?

Svarmulighederne til spørgsmål 1-6 er:

’Aldrig’ (1), ’Sjældent/meget lidt’ (2), ’Ca. ¼ af tiden’ (3), ’Ca. �½ af tiden’ (4), ’Ca. ¾ af

tiden’ (5), ’Næsten hele tiden’ (6).

Svarmulighederne til spørgsmål 7 er:

’Løfter ikke’ (0), ’Under 3 kg’ (1), ’3-10 kg’ (2), ’11-29 kg’ (3), ’30-49 kg (4) eller ’50 kg.

eller derover’ (6).

De 7 spørgsmål er scoret efter den point-skala, der er givet i parenteserne ved svarkate-

gorierne. Herefter er et simpelt gennemsnit beregnet. Den tredjedel af besvarelserne som

havde den højeste score blev kategoriseret som ’høje fysiske krav’, de to tredjedele med

laveste score blev kategoriseret som ’lave fysiske krav’.

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet er et indeks, der er dannet på baggrund af fire spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Får du på din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ændringer og

fremtidsplaner i god tid?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

2. Får du alt den information, du behøver, for at klare dit arbejde godt?

3. I hvor høj grad kan man sige, at dit arbejde bliver anerkendt og påskønnet af le-

delsen?

4. I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads sørger

for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder?

Svarmulighederne til spørgsmålene er:

’I meget ringe grad’ (1), ’I ringe grad’ (2), ’Delvist’ (3), ’I høj grad’ (4), ’I meget høj grad’

(5).

Ledelseskvalitet er baseret på den gennemsnitlige score af alle fire spørgsmål. Den tred-

jedel af besvarelserne som havde den laveste score blev kategoriseret som ’lav ledelses-

kvalitet’, og de to tredjedele med højest score blev kategoriseret som ’høj ledelseskvali-

tet’.

Følelsesmæssige krav

Følelsesmæssige krav i arbejdet er et indeks, der er dannet på baggrund af to spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. I hvor høj grad er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?

2. I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

Svarmulighederne til spørgsmålene er:

’I meget ringe grad’ (1), ’I ringe grad’ (2), ’Delvist’ (3), ’I høj grad’ (4), ’I meget høj grad’

(5).

Følelsesmæssige krav er baseret på den gennemsnitlige score af de to spørgsmål. Den

tredjedel af besvarelserne, som havde den højeste score, blev kategoriseret som ’høje

følelsesmæssige krav’, og de to tredjedele med den laveste score blev kategoriseret som

’lave følelsesmæssige krav’.

Mening i Arbejdet

Mening i arbejdet måles på baggrund af et spørgsmål.

Spørgsmålet er følgende:

1. Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Svarmulighederne til spørgsmålet er:

’I meget ringe grad’ (1), ’I ringe grad’ (2), ’Delvist’ (3), ’I høj grad’ (4), ’I meget høj grad’

(5).

Den tredjedel af besvarelserne, som havde den laveste score, blev kategoriseret som ’lav

mening i arbejdet’, og de to tredjedele med den højeste score blev kategoriseret som ’høj

mening i arbejdet’.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Mobning, vold og trusler

Mobning, vold og trusler er slået sammen som et indeks omhandlende alle tre faktorer.

Indekset er dannet på baggrund af tre spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din ar-

bejdsplads? (Dvs. at du over flere måneder er blevet udsat for ubehagelig eller

nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig i mod).

2. Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på

din arbejdsplads?

3. Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din ar-

bejdsplads?

Svarmulighederne til de tre spørgsmål er:

’Nej’ (0), ’Ja fra kolleger’ (1), ’Ja, fra en leder’ (1), ’Ja, fra en underordnede’ (1) og ’Ja, fra

klienter/kunder/patienter/elever’ (1).

Såfremt, besvarelsen har et ’Ja’ til blot et af spørgsmålene, blev besvarelsen kategoriseret

som ’udsat for mobning, vold og trusler’. Cirka 20 % var ’udsat for mobning, vold og

trusler’. De resterende blev kategoriseret som ’ikke udsat for mobning, vold og trusler’.

Bilag 1.3: Fem arbejdsmiljøfaktorer i ’Arbejdsmiljø og Hel-

bred 2012’

Fysiske krav

Fysiske krav er et indeks, der er dannet på baggrund af seks spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Hvor stor en del af din arbejdstid arbejder du med ryggen vredet eller foroverbø-

jet uden at støtte med hænder og arm?

2. Hvor stor en del af din arbejdstid har du armene løftet i eller over skulderhøjde?

3. Hvor stor en del af din arbejdstid sidder du på hug eller ligger på knæ, når du

arbejder?

4. Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du?

5. Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du?

6. Hvad vejer det, du bærer eller løfter typisk?

Svarmulighederne til spørgsmål 1-5 er:

’Aldrig’ (1), ’Sjældent/meget lidt’ (2), ’Ca. ¼ af tiden’ (3), ’Ca. �½ af tiden’ (4), ’Ca. ¾ af

tiden’ (5), ’Næsten hele tiden’ (6).

Svarmulighederne til spørgsmål 6 er:

’Under 5 kg’ (1), ’5-15 kg’ (2,33), ’16-29 kg’ (4,67), ’30 kg. eller der over’ (6)

(Hvis man aldrig løfter, skal man ikke besvare spørgsmål 6, og scoren sættes til 0).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

De 6 spørgsmål er scoret efter den pointskala, der er givet i parenteserne ved svarkatego-

rierne. Herefter er et simpelt gennemsnit beregnet. Den tredjedel af besvarelserne, som

havde den højeste score, blev kategoriseret som ’høje fysiske krav’, de to tredjedele med

laveste score blev kategoriseret som ’lave fysiske krav’.

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet er et indeks, der er dannet på baggrund af fire spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Hvor ofte tager din nærmeste leder sig tid til at engagere sig i din faglige udvik-

ling?

2. Hvor ofte involverer din nærmeste leder dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde?

3. Hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen?

4. Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit ar-

bejde?

Svarmulighederne til spørgsmålene er:

’Aldrig’ (1), ’Sjældent’ (2), ’Sommetider’ (3), ’Ofte’ (4), ’Altid’ (5).

Ledelseskvalitet er baseret på den gennemsnitlige score af alle fire spørgsmål. Den tred-

jedel af besvarelserne som havde den laveste score, blev kategoriseret som ’lav ledelses-

kvalitet’, og de to tredjedele med højest score blev kategoriseret som ’høj ledelseskvali-

tet’.

Følelsesmæssige krav

Følelsesmæssige krav i arbejdet er et indeks, der er dannet på baggrund af to spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Hvor ofte skal du tage stilling til fx klienters, patienters eller elevers problemer i

dit arbejde (ikke dine kollegers problemer)?

2. Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

Svarmulighederne til spørgsmålene er:

’I meget ringe grad’ (1), ’I ringe grad’ (2), ’Delvist’ (3), ’I høj grad’ (4), ’I meget høj grad’

(5).

Følelsesmæssige krav er baseret på den gennemsnitlige score af de to spørgsmål. Den

tredjedel af besvarelserne, som havde den højeste score, blev kategoriseret som ’høje

følelsesmæssige krav’, og de to tredjedele med den laveste score blev kategoriseret som

’lave følelsesmæssige krav’.

Mening i Arbejdet

Mening i arbejdet måles på baggrund af to spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. I hvilken grad giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde?

2. I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig, ud over indkomsten?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Svarmulighederne til spørgsmålene er:

’I meget ringe grad’ (1), ’I ringe grad’ (2), ’Delvist’ (3), ’I høj grad’ (4), ’I meget høj grad’

(5).

Mening i arbejdet er baseret på den gennemsnitlige score af de to spørgsmål. Den tredje-

del af besvarelserne, som havde den laveste score, blev kategoriseret som ’lav mening i

arbejdet’, og de to tredjedele med den højeste score blev kategoriseret som ’høj mening i

arbejdet’.

Mobning, chikane, vold og trusler

Mobning, chikane, vold og trusler er et indeks, der er dannet på baggrund af fire

spørgsmål.

Spørgsmålene er følgende:

1. Har du indenfor de seneste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejds-

plads? (Dvs. når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller

gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænken-

de handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende

2. Har du indenfor de seneste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din ar-

bejdsplads?

3. Har du indenfor de seneste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din

arbejdsplads?

4. Har du indenfor de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din

arbejdsplads?

Svarmulighederne til de fire spørgsmål er:

’Ja, dagligt’ (1), ’Ja, ugentligt’ (1), ’Ja, månedligt’ (1), ’Ja, sjældnere’ (1) og ’Nej, aldrig’ (0).

Såfremt, besvarelsen har et ’Ja’ til blot et af spørgsmålene, blev besvarelsen kategoriseret

som ’udsat for mobning, chikane, vold og trusler’. De resterende blev kategoriseret som

’ikke udsat for mobning, chikane, vold og trusler’.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Dette bilag indeholder tabeller med samtlige resultater fra beregningerne af forventet

arbejdslivslængde. Bilaget indeholder indledningsvis tabeller med resultater fra popula-

tionen fra populationen fra 2010 og derefter tabeller for populationen fra 2012. For hver

population er resultaterne endvidere opdelt på fem arbejdsmiljøfaktorer, tilknytning til

efterlønsordningen, køn og alder. I forlængelse af resultaterne om forventet arbejdslivs-

længde fremgår endvidere tabeller, som viser den gennemsnitlige forskel i arbejdslivs-

længde mellem godt og dårligt arbejdsmiljø på tværs af alder. Konfidensinterval er i det

følgende forkortet KI.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1 Tabeller med forventet arbejdslivslængde bereg-

net på 2010 data

Bilag 2.1.1.1 Fysiske arbejdskrav: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Høje krav

Antal år (95 % KI)

15,7 (13,8 - 17,7)

2,0 (0,6 - 3,4)

2,4 (0,8 - 3,9)

12,4 (10,6 - 14,1)

1,7 (0,4 - 2,9)

2,3 (0,8 - 3,7)

8,7 (7,2 - 10,3)

1,5 (0,3 - 2,7)

2,1 (0,7 - 3,5)

5,4 (4,2 - 6,5)

1,3 (0,3 - 2,3)

2,7 (1,7 - 3,7)

2,3 (1,6 - 2,9)

0,9 (0,2 - 1,6)

1,2 (0,4 - 1,9)

Lave krav

Andel

78,3 %

9,9 %

11,8 %

75,7 %

10,3 %

13,9 %

70,9 %

12,3 %

16,8 %

57,1 %

14,0 %

28,9 %

52,1 %

20,9 %

27,0 %

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Antal år (95 % KI)

19,2 (17,5 - 21,0)

1,2 (0,2 - 2,2)

1,6 (0,3 - 2,8)

15,2 (13,6 - 16,8)

1,0 (0,1 - 1,9)

1,5 (0,4 - 2,7)

11,0 (9,5 - 12,4)

1,0 (0,1 - 1,8)

1,4 (0,3 - 2,5)

7,0 (5,9 - 8,1)

0,9 (0,1 - 1,7)

2,3 (1,4 - 3,2)

3,2 (2,5 - 3,8)

0,7 (0,0 - 1,3)

0,8 (0,2 - 1,5)

Andel

87,5 %

5,4 %

7,1 %

85,6 %

5,8 %

8,5 %

82,1 %

7,4 %

10,5 %

68,2 %

9,2 %

22,6 %

67,8 %

14,7 %

17,6 %

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Høje krav

Antal år (95 % KI)

18,9 (17,2 - 20,6)

1,1 (0,2 - 2,1)

2,1 (0,7 - 3,5)

14,8 (13,3 - 16,4)

1,0 (0,1 - 1,8)

2,0 (0,7 - 3,3)

10,7 (9,3 - 12,0)

0,9 (0,1 - 1,7)

1,9 (0,6 - 3,1)

6,7 (5,7 - 7,8)

0,9 (0,1 - 1,6)

2,6 (1,7 - 3,5)

3,0 (2,3 - 3,6)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,1 (0,4 - 1,8)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-26,8 % (-41,3 % - -22,3 %)

33,6 % (19,5 % - 40,7 %)

30,5 % (13,6 % - 35,3 %)

Lave krav

Andel

85,3 %

5,1 %

9,5 %

83,1 %

5,5 %

11,4 %

79,3 %

6,9 %

13,9 %

65,9 %

8,6 %

25,6 %

63,9 %

13,1 %

23,1 %

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Antal år (95 % KI)

21,3 (19,8 - 22,7)

0,6 (0,0 - 1,3)

1,3 (0,2 - 2,3)

16,8 (15,5 - 18,1)

0,6 (0,0 - 1,1)

1,3 (0,3 - 2,2)

12,3 (11,1 - 13,5)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,2 (0,2 - 2,2)

8,0 (7,1 - 8,9)

0,6 (0,0 - 1,2)

2,2 (1,4 - 3,0)

3,7 (3,1 - 4,3)

0,5 (0,0 - 1,0)

0,7 (0,1 - 1,3)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-16,1 % (-25,6 % - -12,6 %)

36,2 % (18,3 % - 45,6 %)

34,3 % (14,9 % - 40,0 %)

Andel

91,7 %

2,7 %

5,5 %

90,2 %

3,0 %

6,8 %

87,4 %

4,1 %

8,5 %

74,0 %

5,7 %

20,4 %

76,0 %

9,3 %

14,7 %

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.1.2 Fysiske arbejdskrav: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Høje krav

Antal år (95 % KI)

15,4 (14,0 - 16,7)

1,0 (0,2 - 1,8)

1,2 (0,2 - 2,2)

13,9 (12,9 - 14,9)

1,0 (0,3 - 1,6)

1,6 (0,5 - 2,7)

10,5 (9,8 - 11,3)

0,8 (0,3 - 1,4)

0,9 (0,4 - 1,4)

6,4 (5,8 - 6,9)

0,6 (0,3 - 1,0)

0,8 (0,3 - 1,3)

2,5 (2,1 - 2,8)

0,4 (0,1 - 0,7)

0,7 (0,2 - 1,1)

Lave krav

Andel

87,7 %

5,6 %

6,7 %

84,5 %

5,9 %

9,6 %

86,0 %

6,7 %

7,3 %

81,6 %

8,3 %

10,2 %

70,6 %

10,6 %

18,8 %

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Antal år (95 % KI)

19,2 (17,8 - 20,6)

1,1 (0,2 - 2,1)

1,0 (0,1 - 1,9)

16,0 (15,0 - 17,0)

1,1 (0,3 - 1,9)

1,4 (0,3 - 2,4)

11,9 (11,2 - 12,7)

0,9 (0,2 - 1,5)

0,7 (0,2 - 1,2)

7,5 (7,0 - 8,1)

0,7 (0,3 - 1,1)

0,6 (0,2 - 1,0)

3,3 (2,9 - 3,7)

0,4 (0,1 - 0,8)

0,6 (0,1 - 1,0)

Andel

90,1 %

5,4 %

4,6 %

86,8 %

5,8 %

7,4 %

88,3 %

6,6 %

5,1 %

84,9 %

8,0 %

7,1 %

76,7 %

10,3 %

12,9 %

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Høje krav

Antal år (95 % KI)

17,0 (15,7 - 18,4)

0,8 (0,1 - 1,5)

1,2 (0,2 - 2,1)

14,9 (14,0 - 15,9)

0,7 (0,2 - 1,2)

1,6 (0,5 - 2,6)

11,2 (10,5 - 11,9)

0,6 (0,2 - 1,1)

0,9 (0,4 - 1,4)

6,9 (6,4 - 7,4)

0,5 (0,2 - 0,8)

0,8 (0,3 - 1,2)

2,8 (2,5 - 3,2)

0,3 (0,1 - 0,5)

0,7 (0,2 - 1,1)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-18,3 % (-35,7 % - -13,4 %)

-10,3 % (-30,7 % - -2,9 %)

19,2 % (8,9 % - 26,8 %)

Lave krav

Andel

89,7 %

4,2 %

6,2 %

86,7 %

4,3 %

9,0 %

88,3 %

4,8 %

6,9 %

84,4 %

6,1 %

9,5 %

74,9 %

7,8 %

17,4 %

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Antal år (95 % KI)

20,3 (19,1 - 21,6)

0,9 (0,1 - 1,6)

0,9 (0,0 - 1,8)

16,8 (15,9 - 17,7)

0,8 (0,2 - 1,4)

1,3 (0,3 - 2,3)

12,5 (11,8 - 13,2)

0,7 (0,1 - 1,2)

0,7 (0,2 - 1,1)

8,0 (7,4 - 8,5)

0,5 (0,2 - 0,9)

0,6 (0,2 - 1,0)

3,6 (3,2 - 4,0)

0,3 (0,1 - 0,6)

0,5 (0,1 - 0,9)

Mænd

Andel

92,0 %

3,9 %

4,1 %

88,9 %

4,2 %

6,9 %

90,5 %

4,7 %

4,8 %

87,6 %

5,9 %

6,5 %

80,3 %

7,6 %

12,1 %

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Gns. forskel (95 % KI)

-15,0 % (-28,9 % - -11,2 %)

-7,4 % (-28,9 % - 1,0 %)

22,0 % (12,8 % - 30,0 %)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.2.1 Ledelseskvalitet: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

16,7 (15,0 - 18,4)

1,6 (0,5 - 2,7)

2,0 (0,8 - 3,3)

13,2 (11,7 - 14,7)

1,4 (0,4 - 2,3)

1,9 (0,7 - 3,1)

9,5 (8,2 - 10,9)

1,2 (0,3 - 2,2)

1,7 (0,6 - 2,7)

5,9 (4,9 - 6,9)

1,0 (0,2 - 1,9)

1,4 (0,5 - 2,4)

2,5 (1,9 - 3,1)

0,6 (0,0 - 1,3)

1,2 (0,5 - 1,9)

Høj kvalitet

Andel

82,1 %

8,0 %

9,9 %

80,2 %

8,2 %

11,6 %

76,8 %

9,9 %

13,4 %

70,3 %

12,5 %

17,1 %

57,3 %

14,7 %

28,1 %

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Antal år (95 % KI)

19,0 (17,4 - 20,6)

1,2 (0,3 - 2,2)

1,5 (0,4 - 2,5)

15,1 (13,6 - 16,5)

1,0 (0,2 - 1,9)

1,4 (0,5 - 2,4)

11,0 (9,7 - 12,2)

1,0 (0,2 - 1,7)

1,2 (0,3 - 2,1)

6,9 (5,9 - 7,9)

0,9 (0,2 - 1,6)

1,1 (0,2 - 1,9)

3,1 (2,4 - 3,7)

0,5 (0,0 - 1,1)

0,9 (0,2 - 1,6)

Andel

87,6 %

5,7 %

6,7 %

86,0 %

5,9 %

8,0 %

83,4 %

7,3 %

9,3 %

78,1 %

9,8 %

12,1 %

67,8 %

12,0 %

20,2 %

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

19,5 (18,0 - 20,9)

0,9 (0,2 - 1,6)

1,8 (0,7 - 2,9)

15,4 (14,1 - 16,7)

0,8 (0,1 - 1,4)

1,7 (0,7 - 2,7)

11,2 (10,0 - 12,3)

0,7 (0,1 - 1,4)

1,5 (0,5 - 2,4)

7,1 (6,1 - 8,0)

0,7 (0,1 - 1,3)

1,3 (0,4 - 2,2)

3,1 (2,5 - 3,7)

0,4 (0,0 - 1,0)

1,1 (0,4 - 1,8)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-16,0 % (-24,5 % - -13,7 %)

20,0 % (8,6 % - 24,6 %)

26,0 % (21,2 % - 28,5 %)

Høj kvalitet

Andel

87,9 %

4,1 %

8,0 %

86,2 %

4,3 %

9,5 %

83,4 %

5,5 %

11,1 %

78,0 %

7,8 %

14,3 %

66,9 %

9,7 %

23,5 %

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Antal år (95 % KI)

21,1 (19,8 - 22,4)

0,7 (0,1 - 1,2)

1,2 (0,4 - 2,1)

16,8 (15,6 - 17,9)

0,6 (0,0 - 1,1)

1,2 (0,4 - 2,0)

12,3 (11,3 - 13,3)

0,6 (0,0 - 1,1)

1,0 (0,3 - 1,8)

7,9 (7,0 - 8,7)

0,6 (0,1 - 1,1)

0,9 (0,2 - 1,7)

3,6 (3,0 - 4,2)

0,4 (0,0 - 0,8)

0,8 (0,2 - 1,4)

Mænd

Andel

91,8 %

2,8 %

5,3 %

90,5 %

3,0 %

6,4 %

88,4 %

4,0 %

7,5 %

84,1 %

6,0 %

9,9 %

75,5 %

7,7 %

16,8 %

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Gns. forskel (95 % KI)

-10,7 % (-17,2 % - -8,6 %)

23,4 % (10,0 % - 29,6 %)

28,9 % (22,4 % - 32,1 %)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.2.2 Ledelseskvalitet: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

15,7 (14,5 - 16,9)

0,9 (0,2 - 1,5)

1,3 (0,3 - 2,3)

13,8 (12,9 - 14,7)

1,0 (0,4 - 1,6)

1,4 (0,7 - 2,1)

10,4 (9,7 - 11,1)

0,8 (0,3 - 1,3)

1,1 (0,5 - 1,6)

6,3 (5,8 - 6,8)

0,6 (0,3 - 1,0)

0,9 (0,4 - 1,4)

2,4 (2,1 - 2,7)

0,4 (0,1 - 0,6)

0,8 (0,3 - 1,3)

Andel

87,7 %

4,8 %

7,4 %

85,4 %

5,9 %

8,7 %

84,8 %

6,6 %

8,6 %

80,2 %

8,1 %

11,7 %

68,6 %

10,1 %

21,3 %

Høj kvalitet

Antal år (95 % KI)

18,9 (17,7 - 20,0)

1,0 (0,2 - 1,8)

0,9 (0,1 - 1,7)

15,8 (14,9 - 16,6)

1,0 (0,4 - 1,7)

1,0 (0,4 - 1,6)

11,7 (11,1 - 12,4)

0,8 (0,3 - 1,3)

0,7 (0,2 - 1,1)

7,3 (6,8 - 7,8)

0,7 (0,3 - 1,0)

0,6 (0,2 - 1,0)

3,2 (2,8 - 3,5)

0,4 (0,1 - 0,7)

0,6 (0,1 - 1,0)

Andel

90,9 %

4,8 %

4,4 %

88,8 %

5,7 %

5,5 %

88,6 %

6,3 %

5,1 %

85,1 %

7,7 %

7,2 %

76,9 %

9,6 %

13,5 %

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

17,2 (16,1 - 18,3)

0,7 (0,1 - 1,2)

1,3 (0,3 - 2,3)

14,8 (14,0 - 15,6)

0,7 (0,3 - 1,2)

1,4 (0,7 - 2,1)

11,1 (10,5 - 11,8)

0,6 (0,2 - 1,0)

1,0 (0,5 - 1,6)

6,8 (6,3 - 7,3)

0,5 (0,2 - 0,8)

0,9 (0,4 - 1,4)

2,8 (2,5 - 3,1)

0,3 (0,1 - 0,5)

0,7 (0,3 - 1,2)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-16,6 % (-32,3 % - -12,7 %)

-5,6 % (-24,1 % - 0,5 %)

32,5 % (22,9 % - 39,0 %)

Andel

89,7 %

3,4 %

6,8 %

87,6 %

4,3 %

8,1 %

87,2 %

4,7 %

8,2 %

83,1 %

5,9 %

11,0 %

73,2 %

7,2 %

19,7 %

Høj kvalitet

Antal år (95 % KI)

20,0 (19,0 - 21,1)

0,7 (0,1 - 1,3)

0,8 (0,1 - 1,6)

16,6 (15,8 - 17,3)

0,7 (0,3 - 1,2)

0,9 (0,4 - 1,5)

12,3 (11,7 - 12,9)

0,6 (0,2 - 1,0)

0,6 (0,2 - 1,1)

7,8 (7,3 - 8,3)

0,5 (0,2 - 0,8)

0,6 (0,2 - 1,0)

3,5 (3,2 - 3,8)

0,3 (0,1 - 0,5)

0,5 (0,1 - 1,0)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-14,0 % (-26,2 % - -10,8 %)

-3,6 % (-28,8 % - 2,2 %)

34,7 % (25,3 % - 41,6 %)

Andel

92,7 %

3,4 %

3,9 %

90,8 %

4,1 %

5,1 %

90,8 %

4,4 %

4,7 %

87,8 %

5,6 %

6,6 %

80,6 %

6,8 %

12,5 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.3.1 Følelsesmæssige krav: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Høje krav

Antal år (95 % KI)

16,9 (14,3 - 19,4)

2,5 (0,4 - 4,5)

1,9 (0,3 - 3,5)

13,0 (10,7 - 15,3)

2,2 (0,3 - 4,2)

1,9 (0,3 - 3,4)

9,0 (6,9 - 11,1)

2,1 (0,2 - 4,1)

1,8 (0,2 - 3,3)

5,6 (4,1 - 7,1)

2,1 (0,3 - 4,0)

1,9 (1,0 - 2,9)

2,4 (1,6 - 3,2)

2,6 (1,4 - 3,9)

1,1 (0,0 - 2,1)

Høje krav

Antal år (95 % KI)

19,4 (17,3 - 21,5)

1,4 (0,0 - 2,8)

1,7 (0,3 - 3,1)

15,1 (13,2 - 17,1)

1,3 (0,0 - 2,6)

1,6 (0,3 - 3,0)

10,7 (8,9 - 12,5)

1,3 (0,0 - 2,7)

1,6 (0,2 - 3,0)

6,9 (5,6 - 8,2)

1,4 (0,0 - 2,9)

1,9 (1,1 - 2,8)

3,0 (2,2 - 3,8)

2,3 (1,3 - 3,4)

1,1 (0,0 - 2,1)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-0,4 % (-1,2 % - 4,9 %)

22,2 % (12,0 % - 29,5 %)

-10,8 % (-15,6 % - -4,5 %)

Andel

86,2 %

6,4 %

7,4 %

83,6 %

7,3 %

9,1 %

78,9 %

9,7 %

11,4 %

67,3 %

14,0 %

18,7 %

47,1 %

36,3 %

16,6 %

Andel

79,3 %

11,6 %

9,1 %

75,9 %

13,0 %

11,1 %

69,7 %

16,7 %

13,7 %

57,9 %

22,1 %

20,0 %

39,5 %

42,8 %

17,7 %

Lave krav

Antal år (95 % KI)

17,1 (14,7 - 19,5)

1,9 (0,2 - 3,6)

2,2 (0,5 - 3,9)

13,1 (11,0 - 15,3)

1,7 (0,2 - 3,2)

2,1 (0,5 - 3,8)

9,1 (7,1 - 11,0)

1,7 (0,2 - 3,2)

2,0 (0,3 - 3,6)

5,7 (4,3 - 7,1)

1,7 (0,2 - 3,1)

2,1 (1,1 - 3,0)

2,3 (1,5 - 3,1)

2,2 (1,3 - 3,2)

1,2 (0,1 - 2,3)

Lave

Antal år (95 % KI)

19,5 (17,5 - 21,5)

1,1 (0,0 - 2,2)

1,9 (0,4 - 3,4)

15,2 (13,3 - 17,0)

1,0 (0,0 - 2,0)

1,8 (0,4 - 3,3)

10,7 (9,0 - 12,4)

1,0 (0,0 - 2,1)

1,7 (0,2 - 3,2)

6,9 (5,6 - 8,1)

1,1 (0,0 - 2,2)

2,0 (1,1 - 2,9)

2,9 (2,2 - 3,7)

2,0 (1,3 - 2,8)

1,2 (0,1 - 2,3)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

0,1 % (-0,5 % - 3,4 %)

23,6 % (11,5 % - 32,5 %)

-10,3 % (-13,6 % - -4,0 %)

Andel

86,8 %

4,9 %

8,3 %

84,2 %

5,6 %

10,2 %

79,7 %

7,5 %

12,9 %

69,0 %

10,8 %

20,1 %

48,0 %

32,8 %

19,3 %

Andel

80,7 %

9,0 %

10,3 %

77,4 %

10,2 %

12,5 %

71,3 %

13,1 %

15,5 %

60,4 %

17,7 %

21,9 %

40,3 %

38,8 %

20,9 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.3.2 Følelsesmæssige krav: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Høje krav

Antal år (95 % KI)

17,6 (15,6 - 19,6)

1,7 (0,2 - 3,2)

0,9 (0,0 - 1,9)

15,0 (13,6 - 16,3)

1,5 (0,3 - 2,6)

0,9 (0,1 - 1,8)

11,1 (10,0 - 12,2)

0,9 (0,1 - 1,7)

0,7 (0,1 - 1,3)

6,8 (6,0 - 7,6)

0,7 (0,2 - 1,2)

0,6 (0,1 - 1,2)

2,7 (2,2 - 3,3)

0,4 (0,0 - 0,9)

0,6 (0,0 - 1,3)

Høje krav

Antal år (95 % KI)

18,8 (16,9 - 20,6)

1,3 (0,2 - 2,5)

0,8 (0,0 - 1,8)

15,8 (14,5 - 17,0)

1,1 (0,2 - 2,1)

0,9 (0,1 - 1,7)

11,7 (10,7 - 12,6)

0,7 (0,1 - 1,3)

0,6 (0,1 - 1,2)

7,2 (6,4 - 8,0)

0,6 (0,2 - 1,0)

0,6 (0,1 - 1,1)

3,0 (2,4 - 3,6)

0,3 (0,0 - 0,7)

0,6 (0,0 - 1,2)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

0,0 % (-0,6 % - 2,8 %)

19,1 % (10,6 % - 27,6 %)

-27,5 % (-40,8 % - -16,5 %)

Andel

89,6 %

6,4 %

4,0 %

88,7 %

6,4 %

4,9 %

89,8 %

5,3 %

4,9 %

86,3 %

6,8 %

6,9 %

76,1 %

8,8 %

15,1 %

Andel

87,2 %

8,5 %

4,4 %

86,3 %

8,4 %

5,3 %

87,5 %

7,2 %

5,2 %

83,5 %

9,0 %

7,5 %

72,4 %

11,8 %

15,9 %

Lave krav

Antal år (95 % KI)

17,4 (15,7 - 19,2)

1,4 (0,2 - 2,5)

1,1 (0,0 - 2,2)

15,0 (13,8 - 16,2)

1,2 (0,2 - 2,2)

1,1 (0,2 - 2,1)

11,1 (10,2 - 12,1)

0,7 (0,1 - 1,4)

0,9 (0,2 - 1,5)

6,8 (6,0 - 7,5)

0,6 (0,2 - 1,0)

0,8 (0,2 - 1,4)

2,7 (2,1 - 3,2)

0,4 (0,0 - 0,7)

0,7 (0,0 - 1,4)

Lave krav

Antal år (95 % KI)

18,5 (16,9 - 20,1)

1,1 (0,1 - 2,0)

1,1 (0,0 - 2,1)

15,8 (14,6 - 16,9)

1,0 (0,1 - 1,8)

1,1 (0,2 - 2,0)

11,7 (10,8 - 12,6)

0,6 (0,0 - 1,1)

0,8 (0,2 - 1,5)

7,2 (6,5 - 7,9)

0,5 (0,1 - 0,8)

0,7 (0,2 - 1,3)

2,9 (2,4 - 3,4)

0,3 (0,0 - 0,6)

0,7 (0,1 - 1,4)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

0,5 % (-0,1 % - 3,0 %)

16,8 % (9,4 % - 29,1 %)

-26,0 % (-37,0 % - -15,7 %)

Andel

89,6 %

5,2 %

5,1 %

88,5 %

5,4 %

6,1 %

89,3 %

4,4 %

6,3 %

85,6 %

5,7 %

8,7 %

74,4 %

7,5 %

18,1 %

Andel

87,6 %

6,8 %

5,6 %

86,4 %

7,0 %

6,6 %

87,4 %

5,8 %

6,8 %

83,2 %

7,3 %

9,5 %

71,0 %

9,4 %

19,6 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.4.1 Mening i arbejdet: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

17,0 (14,6 - 19,4)

1,6 (0,1 - 3,2)

2,0 (0,1 - 3,8)

13,2 (11,1 - 15,2)

1,4 (0,1 - 2,8)

1,8 (0,2 - 3,4)

9,2 (7,4 - 11,0)

1,3 (0,0 - 2,7)

1,7 (0,2 - 3,1)

5,5 (4,2 - 6,8)

1,2 (0,1 - 2,4)

1,5 (0,1 - 3,0)

2,0 (1,3 - 2,7)

1,6 (0,2 - 3,0)

1,0 (0,1 - 1,9)

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

19,4 (17,4 - 21,5)

0,9 (0,0 - 2,0)

1,7 (0,1 - 3,4)

15,1 (13,3 - 16,9)

0,8 (0,0 - 1,8)

1,6 (0,2 - 3,0)

10,7 (9,1 - 12,3)

0,8 (0,0 - 1,7)

1,5 (0,2 - 2,8)

6,6 (5,4 - 7,8)

0,8 (0,0 - 1,6)

1,5 (0,0 - 2,9)

2,6 (1,8 - 3,3)

1,3 (0,1 - 2,5)

1,0 (0,1 - 1,9)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-3,9 % (-8,0 % - -2,9 %)

-6,8 % (-16,9 % - -3,2 %)

12,3 % (6,7 % - 15,1 %)

Andel

87,9 %

4,2 %

7,9 %

86,2 %

4,7 %

9,1 %

82,4 %

6,3 %

11,3 %

74,5 %

9,1 %

16,4 %

53,0 %

26,2 %

20,8 %

Andel

82,4 %

8,0 %

9,7 %

80,1 %

8,7 %

11,2 %

75,2 %

11,1 %

13,7 %

66,3 %

15,1 %

18,7 %

43,2 %

34,8 %

22,0 %

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

17,5 (15,1 - 19,9)

1,7 (0,1 - 3,4)

1,7 (0,0 - 3,4)

13,6 (11,5 - 15,7)

1,5 (0,1 - 3,0)

1,6 (0,1 - 3,0)

9,5 (7,7 - 11,3)

1,4 (0,0 - 2,8)

1,4 (0,1 - 2,8)

5,7 (4,4 - 7,1)

1,3 (0,1 - 2,5)

1,4 (0,0 - 2,8)

2,2 (1,4 - 2,9)

1,7 (0,2 - 3,1)

0,9 (0,1 - 1,7)

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

19,8 (17,8 - 21,8)

1,0 (0,0 - 2,1)

1,5 (0,0 - 3,0)

15,5 (13,7 - 17,3)

0,9 (0,0 - 1,8)

1,4 (0,1 - 2,6)

11,0 (9,4 - 12,6)

0,8 (0,0 - 1,8)

1,3 (0,1 - 2,4)

6,8 (5,6 - 8,0)

0,8 (0,0 - 1,7)

1,3 (0,0 - 2,6)

2,7 (2,0 - 3,5)

1,3 (0,1 - 2,5)

0,9 (0,1 - 1,7)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-2,9 % (-5,8 % - -2,0 %)

-4,3 % (-12,8 % - -2,1 %)

12,9 % (7,1 % - 16,0 %)

Andel

89,0 %

4,3 %

6,6 %

87,4 %

4,8 %

7,7 %

83,9 %

6,5 %

9,6 %

76,1 %

9,4 %

14,5 %

55,3 %

26,6 %

18,1 %

Andel

83,5 %

8,3 %

8,2 %

81,4 %

9,1 %

9,5 %

76,8 %

11,6 %

11,7 %

67,8 %

15,7 %

16,5 %

45,5 %

35,4 %

19,1 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.4.2 Mening: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

14,5 (13,2 - 15,9)

1,2 (0,2 - 2,2)

1,7 (0,5 - 2,8)

10,8 (9,7 - 11,8)

1,0 (0,1 - 1,8)

1,1 (0,3 - 1,9)

6,5 (5,6 - 7,3)

0,8 (0,2 - 1,4)

1,1 (0,3 - 1,8)

2,4 (1,9 - 2,9)

0,7 (0,0 - 1,4)

1,3 (0,3 - 2,2)

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

15,3 (14,0 - 16,6)

0,9 (0,1 - 1,7)

1,6 (0,5 - 2,7)

11,3 (10,3 - 12,3)

0,7 (0,1 - 1,4)

1,1 (0,3 - 1,9)

6,8 (6,1 - 7,6)

0,6 (0,1 - 1,1)

1,1 (0,3 - 1,8)

2,6 (2,1 - 3,1)

0,5 (0,0 - 1,1)

1,3 (0,3 - 2,3)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-7,0 % (-15,6 % - -5,1 %)

-3,6 % (-20,2 % - 0,7 %)

14,7 % (3,9 % - 21,3 %)

Andel

85,8 %

5,0 %

9,2 %

85,9 %

5,6 %

8,5 %

80,2 %

7,4 %

12,4 %

58,7 %

12,3 %

29,0 %

Andel

83,7 %

6,7 %

9,6 %

83,8 %

7,4 %

8,8 %

77,5 %

9,6 %

12,9 %

55,1 %

15,9 %

29,0 %

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

15,3 (13,9 - 16,7)

1,2 (0,1 - 2,3)

1,4 (0,3 - 2,5)

11,3 (10,3 - 12,4)

1,0 (0,1 - 1,9)

0,9 (0,2 - 1,7)

6,9 (6,1 - 7,8)

0,8 (0,2 - 1,5)

0,9 (0,2 - 1,6)

2,8 (2,2 - 3,3)

0,8 (0,0 - 1,7)

1,2 (0,1 - 2,3)

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

16,0 (14,7 - 17,3)

0,9 (0,1 - 1,7)

1,4 (0,4 - 2,4)

11,8 (10,8 - 12,8)

0,7 (0,0 - 1,4)

0,9 (0,2 - 1,6)

7,3 (6,5 - 8,1)

0,6 (0,1 - 1,1)

0,8 (0,2 - 1,5)

3,0 (2,4 - 3,5)

0,6 (0,0 - 1,3)

1,2 (0,1 - 2,3)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-6,4 % (-14,6 % - -4,7 %)

-0,4 % (-13,4 % - 4,4 %)

15,7 % (4,2 % - 22,6 %)

Andel

87,7 %

4,9 %

7,4 %

87,9 %

5,4 %

6,7 %

83,2 %

7,2 %

9,6 %

62,2 %

12,9 %

24,9 %

Andel

85,5 %

6,7 %

7,9 %

85,7 %

7,4 %

6,9 %

80,3 %

9,6 %

10,1 %

58,1 %

17,2 %

24,6 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.5.1 Mobning, vold og trusler: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Ja versus nej for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

16,9 (15,0 - 18,7)

1,7 (0,5 - 2,9)

1,8 (0,4 - 3,1)

13,4 (11,7 - 15,1)

1,5 (0,4 - 2,6)

1,7 (0,4 - 2,9)

9,6 (8,1 - 11,1)

1,4 (0,3 - 2,5)

1,4 (0,3 - 2,6)

5,9 (4,8 - 7,1)

1,2 (0,2 - 2,2)

1,4 (0,1 - 2,7)

2,5 (1,8 - 3,2)

0,8 (0,1 - 1,5)

0,9 (0,2 - 1,7)

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

19,7 (18,1 - 21,2)

1,0 (0,2 - 1,8)

1,5 (0,4 - 2,7)

15,6 (14,2 - 17,0)

0,8 (0,1 - 1,6)

1,5 (0,4 - 2,6)

11,3 (10,1 - 12,6)

0,8 (0,1 - 1,5)

1,3 (0,3 - 2,3)

7,2 (6,2 - 8,2)

0,8 (0,0 - 1,5)

1,3 (0,1 - 2,5)

3,2 (2,5 - 3,9)

0,5 (0,0 - 1,1)

0,9 (0,2 - 1,6)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-11,1 % (-14,2 % - -9,9 %)

11,4 % (2,6 % - 15,5 %)

17,9 % (11,6 % - 21,6 %)

Andel

88,7 %

4,3 %

7,0 %

87,1 %

4,7 %

8,2 %

84,5 %

6,1 %

9,5 %

77,5 %

8,4 %

14,1 %

69,4 %

11,7 %

18,9 %

Andel

82,9 %

8,4 %

8,7 %

81,0 %

9,0 %

10,1 %

77,5 %

11,1 %

11,4 %

69,6 %

14,0 %

16,4 %

59,0 %

18,8 %

22,2 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

18,6 (16,9 - 20,4)

1,5 (0,4 - 2,6)

1,4 (0,3 - 2,5)

14,7 (13,1 - 16,3)

1,3 (0,3 - 2,3)

1,3 (0,3 - 2,4)

10,6 (9,2 - 12,1)

1,2 (0,2 - 2,2)

1,2 (0,2 - 2,1)

6,7 (5,5 - 7,8)

1,1 (0,1 - 2,0)

1,2 (0,0 - 2,4)

2,9 (2,2 - 3,6)

0,8 (0,0 - 1,5)

0,8 (0,1 - 1,5)

Andel

86,6 %

6,9 %

6,6 %

84,9 %

7,3 %

7,8 %

81,9 %

9,2 %

8,9 %

74,5 %

12,1 %

13,4 %

64,7 %

17,2 %

18,1 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

20,9 (19,5 - 22,4)

0,8 (0,1 - 1,5)

1,2 (0,2 - 2,2)

16,6 (15,3 - 17,9)

0,7 (0,1 - 1,4)

1,2 (0,2 - 2,1)

12,1 (10,9 - 13,3)

0,7 (0,0 - 1,4)

1,0 (0,2 - 1,9)

7,7 (6,8 - 8,7)

0,7 (0,0 - 1,4)

1,1 (0,0 - 2,2)

3,5 (2,8 - 4,1)

0,5 (0,0 - 1,1)

0,7 (0,1 - 1,3)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-7,1 % (-9,5 % - -6,2 %)

12,2 % (1,6 % - 17,6 %)

20,1 % (13,0 % - 24,1 %)

Andel

91,3 %

3,5 %

5,2 %

89,9 %

3,8 %

6,3 %

87,6 %

5,1 %

7,3 %

81,1 %

7,4 %

11,4 %

73,8 %

10,9 %

15,3 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.1.5.2 Mobning, vold og trusler: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Ja versus nej for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

15,6 (14,1 - 17,1)

1,9 (0,7 - 3,2)

1,3 (0,3 - 2,2)

14,0 (13,0 - 15,1)

1,4 (0,5 - 2,3)

1,3 (0,5 - 2,2)

10,6 (9,8 - 11,4)

1,1 (0,5 - 1,7)

1,1 (0,4 - 1,7)

6,5 (5,9 - 7,1)

0,8 (0,4 - 1,3)

1,0 (0,4 - 1,5)

2,8 (2,4 - 3,2)

0,4 (0,1 - 0,8)

1,1 (0,3 - 2,0)

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

16,7 (15,3 - 18,1)

1,5 (0,5 - 2,5)

1,3 (0,3 - 2,2)

14,9 (14,0 - 15,9)

1,1 (0,4 - 1,7)

1,3 (0,5 - 2,2)

11,2 (10,5 - 12,0)

0,8 (0,3 - 1,3)

1,1 (0,4 - 1,7)

7,0 (6,4 - 7,6)

0,6 (0,3 - 1,0)

1,0 (0,4 - 1,5)

3,1 (2,7 - 3,4)

0,3 (0,1 - 0,6)

1,1 (0,3 - 2,0)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-11,8 % (-18,8 % - -9,3 %)

30,8 % (16,0 % - 39,5 %)

24,2 % (17,2 % - 28,7 %)

Andel

85,7 %

7,9 %

6,4 %

86,2 %

6,1 %

7,7 %

85,8 %

6,2 %

8,1 %

81,4 %

7,4 %

11,2 %

67,6 %

7,4 %

24,9 %

Andel

83,0 %

10,3 %

6,7 %

83,5 %

8,5 %

8,0 %

83,0 %

8,7 %

8,3 %

78,2 %

10,1 %

11,7 %

63,6 %

10,3 %

26,1 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

18,5 (17,2 - 19,8)

1,3 (0,4 - 2,2)

1,0 (0,2 - 1,8)

15,6 (14,8 - 16,5)

1,0 (0,3 - 1,7)

11,6 (10,9 - 12,3)

0,7 (0,3 - 1,2)

0,8 (0,3 - 1,3)

7,2 (6,7 - 7,7)

0,6 (0,3 - 0,9)

0,7 (0,3 - 1,2)

3,0 (2,7 - 3,4)

0,4 (0,1 - 0,6)

0,9 (0,2 - 1,6)

Andel

89,2 %

6,1 %

4,8 %

88,7 %

5,5 %

5,8 %

88,4 %

5,6 %

6,0 %

84,6 %

6,9 %

8,5 %

70,6 %

8,4 %

21,0 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

19,4 (18,2 - 20,6)

1,0 (0,2 - 1,8)

1,0 (0,2 - 1,7)

16,3 (15,5 - 17,1)

0,7 (0,2 - 1,2)

1,0 (0,3 - 1,7)

12,1 (11,5 - 12,8)

0,5 (0,2 - 0,9)

0,8 (0,3 - 1,3)

7,6 (7,1 - 8,1)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,7 (0,3 - 1,1)

3,3 (2,9 - 3,7)

0,3 (0,1 - 0,5)

0,9 (0,2 - 1,6)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-9,8 % (-15,9 % - -8,2 %)

31,6 % (13,9 % - 41,5 %)

25,9 % (19,9 % - 30,3 %)

Andel

90,8 %

4,7 %

4,5 %

90,5 %

4,0 %

5,5 %

90,3 %

4,0 %

5,7 %

87,0 %

5,1 %

8,0 %

74,3 %

6,0 %

19,7 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2 Tabeller med forventet arbejdslivslængde bereg-

net på 2012 data

Bilag 2.2.1.1 Fysiske arbejdskrav: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Høje krav

Antal år (95 % KI)

17,5 (15,6 - 19,3)

2,2 (0,8 - 3,7)

1,6 (0,2 - 2,9)

13,8 (12,1 - 15,4)

1,9 (0,6 - 3,3)

1,5 (0,3 - 2,8)

9,9 (8,5 - 11,4)

1,7 (0,5 - 3,0)

1,3 (0,2 - 2,5)

6,3 (5,1 - 7,5)

1,3 (0,2 - 2,4)

1,2 (0,1 - 2,4)

2,8 (2,0 - 3,6)

0,9 (0,1 - 1,8)

1,2 (0,0 - 2,4)

Høje krav

Antal år (95 % KI)

19,7 (18,2 - 21,2)

1,2 (0,2 - 2,1)

1,4 (0,2 - 2,7)

15,6 (14,2 - 16,9)

1,0 (0,1 - 1,8)

1,4 (0,3 - 2,6)

11,3 (10,1 - 12,5)

0,9 (0,1 - 1,7)

1,3 (0,2 - 2,3)

7,1 (6,1 - 8,1)

0,7 (0,0 - 1,4)

1,2 (0,1 - 2,3)

3,1 (2,4 - 3,8)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,2 (0,0 - 2,5)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-16,9 % (-25,8 % - -13,7 %)

29,5 % (12,4 % - 36,0 %)

30,7 % (11,4 % - 34,8 %)

Andel

88,4 %

5,2 %

6,4 %

86,7 %

5,4 %

7,9 %

83,8 %

6,9 %

9,3 %

78,9 %

8,2 %

12,9 %

62,9 %

12,2 %

24,9 %

Andel

82,2 %

10,5 %

7,3 %

79,8 %

11,3 %

8,9 %

76,3 %

13,4 %

10,3 %

71,0 %

15,0 %

14,0 %

57,1 %

18,8 %

24,1 %

Lave krav

Antal år (95 % KI)

19,9 (18,3 - 21,4)

1,5 (0,4 - 2,6)

1,0 (0,0 - 2,0)

15,8 (14,4 - 17,2)

1,2 (0,2 - 2,3)

1,1 (0,1 - 2,0)

11,6 (10,3 - 12,8)

1,2 (0,2 - 2,2)

0,9 (0,0 - 1,8)

7,5 (6,4 - 8,5)

1,0 (0,1 - 1,8)

0,9 (0,0 - 1,8)

3,5 (2,8 - 4,2)

0,8 (0,0 - 1,6)

1,0 (0,0 - 2,3)

Lave krav

Antal år (95 % KI)

21,5 (20,2 - 22,7)

0,8 (0,1 - 1,4)

0,9 (0,0 - 1,9)

17,1 (15,9 - 18,2)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,0 (0,1 - 1,9)

12,6 (11,6 - 13,6)

0,7 (0,0 - 1,3)

0,9 (0,0 - 1,7)

8,1 (7,3 - 9,0)

0,6 (0,0 - 1,1)

0,8 (0,0 - 1,8)

3,8 (3,2 - 4,5)

0,6 (0,0 - 1,1)

1,1 (0,0 - 2,5)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-12,6 % (-24,5 % - -9,0 %)

27,2 % (4,4 % - 37,2 %)

30,4 % (6,7 % - 36,1 %)

Andel

92,7 %

3,3 %

4,0 %

91,5 %

3,3 %

5,2 %

89,3 %

4,6 %

6,1 %

85,2 %

5,9 %

8,9 %

69,3 %

10,1 %

20,6 %

Andel

88,9 %

6,6 %

4,6 %

87,2 %

6,9 %

5,9 %

84,5 %

8,7 %

6,8 %

80,2 %

10,3 %

9,5 %

65,5 %

14,9 %

19,5 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.1.2 Fysiske arbejdskrav: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Høje krav

Antal år (95 % KI)

19,4 (18,3 - 20,5)

1,0 (0,2 - 1,8)

1,0 (0,2 - 1,9)

16,3 (15,5 - 17,0)

0,6 (0,2 - 1,1)

0,7 (0,1 - 1,3)

12,3 (11,8 - 12,8)

0,5 (0,2 - 0,9)

8,0 (7,6 - 8,4)

0,5 (0,2 - 0,7)

0,5 (0,1 - 0,8)

3,6 (3,4 - 3,8)

0,3 (0,1 - 0,5)

Høje krav

Antal år (95 % KI)

17,5 (16,3 - 18,8)

1,5 (0,4 - 2,5)

1,2 (0,2 - 2,1)

15,0 (14,1 - 15,8)

1,0 (0,4 - 1,6)

0,8 (0,2 - 1,5)

11,4 (10,8 - 12,0)

0,9 (0,4 - 1,3)

0,6 (0,2 - 1,0)

7,3 (6,9 - 7,8)

0,7 (0,3 - 1,0)

0,5 (0,2 - 0,9)

3,1 (2,9 - 3,4)

0,4 (0,2 - 0,6)

0,3 (0,1 - 0,5)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-8,7 % (-16,9 % - -6,5 %)

12,0 % (-3,1 % - 24,0 %)

17,2 % (-7,8 % - 32,2 %)

Andel

86,9 %

7,4 %

5,7 %

89,0 %

6,0 %

5,0 %

88,5 %

6,7 %

4,8 %

86,0 %

8,0 %

6,0 %

81,8 %

9,9 %

8,3 %

Andel

90,4 %

4,8 %

92,3 %

3,6 %

4,1 %

91,9 %

4,0 %

4,1 %

89,6 %

5,3 %

5,1 %

85,7 %

7,0 %

7,3 %

Lave krav

Antal år (95 % KI)

20,6 (19,7 - 21,6)

0,9 (0,2 - 1,7)

0,7 (0,0 - 1,4)

17,1 (16,4 - 17,7)

0,5 (0,1 - 0,9)

0,5 (0,1 - 1,0)

13,0 (12,5 - 13,5)

0,5 (0,1 - 0,8)

0,4 (0,1 - 0,7)

8,5 (8,2 - 8,9)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,4 (0,1 - 0,7)

4,0 (3,8 - 4,2)

0,3 (0,1 - 0,5)

0,3 (0,1 - 0,6)

Lave krav

Antal år (95 % KI)

19,1 (18,0 - 20,2)

1,3 (0,3 - 2,3)

0,8 (0,1 - 1,6)

16,0 (15,2 - 16,7)

0,8 (0,3 - 1,3)

0,6 (0,1 - 1,1)

12,2 (11,7 - 12,8)

0,7 (0,3 - 1,2)

0,5 (0,1 - 0,9)

8,0 (7,6 - 8,4)

0,6 (0,3 - 1,0)

0,4 (0,1 - 0,8)

3,6 (3,4 - 3,9)

0,4 (0,2 - 0,6)

0,3 (0,1 - 0,6)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-6,3 % (-11,9 % - -4,7 %)

8,6 % (-7,9 % - 22,5 %)

18,8 % (-7,7 % - 36,5 %)

Andel

90,0 %

6,1 %

3,9 %

91,8 %

4,7 %

3,5 %

91,1 %

5,3 %

3,6 %

88,2 %

6,9 %

4,9 %

83,6 %

8,6 %

7,8 %

Andel

92,7 %

4,2 %

3,1 %

94,3 %

2,9 %

2,8 %

93,7 %

3,3 %

3,0 %

91,0 %

4,8 %

4,2 %

86,5 %

6,4 %

7,1 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.2.1 Ledelseskvalitet: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

17,9 (16,0 - 19,8)

1,8 (0,6 - 3,1)

1,4 (0,1 - 2,7)

14,1 (12,4 - 15,9)

1,6 (0,4 - 2,8)

1,4 (0,2 - 2,7)

10,2 (8,7 - 11,8)

1,5 (0,4 - 2,6)

1,3 (0,1 - 2,4)

6,5 (5,1 - 7,8)

1,2 (0,2 - 2,1)

1,1 (0,0 - 2,3)

3,0 (2,0 - 3,9)

0,8 (0,0 - 1,6)

1,8 (0,0 - 3,6)

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

19,8 (18,1 - 21,5)

1,0 (0,1 - 1,8)

1,4 (0,1 - 2,6)

15,7 (14,1 - 17,3)

0,8 (0,1 - 1,6)

1,4 (0,2 - 2,6)

11,4 (10,0 - 12,9)

0,8 (0,1 - 1,6)

1,2 (0,1 - 2,3)

7,2 (6,0 - 8,5)

0,7 (0,0 - 1,4)

1,1 (0,0 - 2,2)

3,3 (2,4 - 4,2)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,9 (0,0 - 3,8)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-10,8 % (-11,9 % - -9,9 %)

13,5 % (1,5 % - 16,5 %)

23,5 % (-0,7 % - 28,1 %)

Andel

89,4 %

4,5 %

6,2 %

87,7 %

4,7 %

7,7 %

84,8 %

6,2 %

8,9 %

80,2 %

7,8 %

12,0 %

57,0 %

10,1 %

32,9 %

Andel

84,4 %

8,7 %

6,8 %

82,2 %

9,4 %

8,4 %

78,8 %

11,5 %

9,7 %

73,8 %

13,4 %

12,8 %

53,1 %

15,1 %

31,8 %

Høj kvalitet

Antal år (95 % KI)

19,7 (17,9 - 21,5)

1,6 (0,4 - 2,8)

1,0 (0,0 - 2,1)

15,6 (13,9 - 17,2)

1,4 (0,3 - 2,4)

1,1 (0,1 - 2,1)

11,3 (9,8 - 12,9)

1,3 (0,3 - 2,3)

1,0 (0,0 - 1,9)

7,2 (5,9 - 8,5)

1,0 (0,1 - 1,9)

0,9 (0,0 - 1,8)

3,3 (2,3 - 4,2)

0,8 (0,0 - 1,6)

1,8 (0,0 - 3,7)

Høj kvalitet

Antal år (95 % KI)

21,1 (19,5 - 22,7)

0,8 (0,1 - 1,6)

1,0 (0,0 - 2,0)

16,7 (15,2 - 18,2)

0,7 (0,0 - 1,3)

1,0 (0,0 - 2,0)

12,3 (10,9 - 13,6)

0,7 (0,0 - 1,4)

0,9 (0,0 - 1,8)

7,8 (6,6 - 9,0)

0,6 (0,0 - 1,2)

0,8 (0,0 - 1,8)

3,5 (2,6 - 4,5)

0,5 (0,0 - 1,1)

1,9 (0,0 - 3,9)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-7,3 % (-8,3 % - -6,5 %)

16,8 % (4,0 % - 20,9 %)

24,1 % (-0,8 % - 29,4 %)

Andel

92,2 %

3,6 %

4,2 %

90,8 %

3,6 %

5,5 %

88,4 %

5,0 %

6,5 %

84,6 %

6,4 %

9,0 %

59,1 %

9,0 %

31,9 %

Andel

88,1 %

7,2 %

4,7 %

86,4 %

7,6 %

6,0 %

83,5 %

9,5 %

7,0 %

79,3 %

11,2 %

9,5 %

55,9 %

13,7 %

30,4 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.2.2 Ledelseskvalitet: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

17,4 (16,0 - 18,7)

1,8 (0,4 - 3,2)

1,2 (0,2 - 2,2)

15,2 (14,3 - 16,1)

1,1 (0,3 - 1,9)

0,8 (0,1 - 1,6)

11,7 (11,1 - 12,3)

0,9 (0,3 - 1,4)

0,6 (0,2 - 1,0)

7,6 (7,1 - 8,0)

0,8 (0,4 - 1,2)

0,5 (0,2 - 0,9)

3,4 (3,1 - 3,7)

0,5 (0,2 - 0,8)

0,4 (0,1 - 0,7)

Lav kvalitet

Antal år (95 % KI)

19,1 (17,9 - 20,3)

1,4 (0,3 - 2,5)

1,1 (0,2 - 2,1)

16,3 (15,6 - 17,0)

0,7 (0,2 - 1,3)

0,8 (0,1 - 1,4)

12,5 (11,9 - 13,0)

0,6 (0,2 - 1,0)

0,6 (0,2 - 0,9)

8,1 (7,7 - 8,5)

0,5 (0,2 - 0,9)

0,5 (0,1 - 0,8)

3,7 (3,5 - 4,0)

0,4 (0,1 - 0,6)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-5,0 % (-7,8 % - -4,0 %)

18,1 % (11,6 % - 27,9 %)

20,2 % (7,3 % - 27,9 %)

Andel

88,4 %

6,4 %

5,3 %

91,7 %

4,0 %

4,3 %

91,7 %

4,3 %

4,1 %

88,7 %

5,9 %

5,3 %

84,0 %

7,9 %

8,1 %

Andel

85,1 %

9,0 %

5,9 %

88,6 %

6,5 %

4,9 %

88,5 %

6,8 %

4,7 %

85,2 %

8,6 %

6,2 %

80,1 %

11,0 %

9,0 %

Høj kvalitet

Antal år (95 % KI)

18,7 (17,5 - 20,0)

1,6 (0,4 - 2,8)

1,0 (0,1 - 2,0)

16,1 (15,2 - 16,9)

0,9 (0,3 - 1,5)

0,7 (0,0 - 1,3)

12,2 (11,6 - 12,7)

0,7 (0,3 - 1,2)

0,5 (0,1 - 0,8)

7,9 (7,5 - 8,3)

0,6 (0,3 - 1,0)

0,4 (0,1 - 0,7)

3,5 (3,3 - 3,8)

0,4 (0,1 - 0,6)

0,3 (0,1 - 0,5)

Høj kvalitet

Antal år (95 % KI)

20,2 (19,1 - 21,4)

1,2 (0,2 - 2,1)

1,0 (0,1 - 1,9)

17,0 (16,3 - 17,7)

0,6 (0,1 - 1,0)

0,6 (0,0 - 1,2)

12,8 (12,3 - 13,3)

0,5 (0,1 - 0,8)

0,4 (0,1 - 0,7)

8,4 (8,0 - 8,7)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,4 (0,1 - 0,6)

3,9 (3,6 - 4,1)

0,3 (0,1 - 0,5)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-3,9 % (-6,1 % - -3,1 %)

18,5 % (10,5 % - 27,1 %)

20,0 % (7,3 % - 28,2 %)

Andel

90,4 %

5,2 %

4,4 %

93,4 %

3,2 %

3,4 %

93,6 %

3,3 %

3,0 %

91,2 %

4,8 %

4,0 %

86,8 %

6,6 %

Andel

87,8 %

7,4 %

4,9 %

91,0 %

5,1 %

3,8 %

91,2 %

5,4 %

3,5 %

88,3 %

7,0 %

4,6 %

83,6 %

9,1 %

7,4 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.3.1 Følelsesmæssige krav: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Høje krav

Antal år (95 % KI)

18,0 (15,7 - 20,2)

2,8 (0,9 - 4,7)

1,2 (0,0 - 2,5)

14,0 (11,9 - 16,0)

2,6 (0,8 - 4,3)

1,2 (0,0 - 2,5)

9,9 (8,1 - 11,8)

2,5 (0,8 - 4,2)

1,1 (0,0 - 2,3)

5,9 (4,4 - 7,4)

2,3 (0,7 - 3,9)

0,9 (0,0 - 2,1)

2,7 (1,8 - 3,6)

5,0 (5,0 - 5,0)

3,5 (1,8 - 5,2)

Høje krav

Antal år (95 % KI)

20,0 (18,1 - 21,9)

1,5 (0,2 - 2,9)

1,2 (0,0 - 2,4)

15,7 (13,9 - 17,5)

1,4 (0,1 - 2,6)

1,2 (0,0 - 2,5)

11,3 (9,7 - 12,9)

1,4 (0,2 - 2,6)

1,1 (0,0 - 2,3)

7,0 (5,6 - 8,3)

1,4 (0,2 - 2,6)

1,0 (0,0 - 2,1)

3,2 (2,2 - 4,1)

5,0 (5,0 - 5,0)

3,6 (1,9 - 5,3)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-4,5 % (-6,8 % - -3,5 %)

16,0 % (-0,1 % - 19,2 %)

-23,0 % (-26,8 % - -4,4 %)

Andel

88,2 %

6,7 %

5,1 %

85,9 %

7,5 %

6,6 %

82,1 %

10,1 %

7,9 %

74,7 %

14,9 %

10,4 %

26,9 %

42,6 %

30,4 %

Andel

81,9 %

12,8 %

5,3 %

78,8 %

14,5 %

6,8 %

73,7 %

18,4 %

7,9 %

64,6 %

25,2 %

10,2 %

24,1 %

44,6 %

31,2 %

Lave krav

Antal år (95 % KI)

18,6 (16,5 - 20,7)

2,3 (0,6 - 4,0)

1,4 (0,0 - 2,9)

14,5 (12,6 - 16,5)

2,1 (0,5 - 3,7)

1,5 (0,0 - 2,9)

10,3 (8,6 - 12,1)

2,0 (0,5 - 3,6)

1,3 (0,0 - 2,6)

6,2 (4,8 - 7,7)

2,0 (0,4 - 3,5)

1,2 (0,0 - 2,4)

2,9 (1,9 - 3,8)

5,0 (5,0 - 5,0)

3,7 (2,0 - 5,4)

Lave krav

Antal år (95 % KI)

20,3 (18,4 - 22,1)

1,2 (0,1 - 2,4)

1,4 (0,0 - 2,9)

15,9 (14,2 - 17,6)

1,1 (0,0 - 2,2)

1,5 (0,1 - 2,8)

11,5 (9,9 - 13,0)

1,1 (0,1 - 2,2)

1,3 (0,0 - 2,6)

7,1 (5,7 - 8,4)

1,2 (0,1 - 2,3)

1,2 (0,0 - 2,4)

3,2 (2,2 - 4,2)

5,0 (5,0 - 5,0)

3,7 (2,0 - 5,5)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-1,5 % (-1,8 % - -1,2 %)

16,5 % (-1,7 % - 21,2 %)

-21,3 % (-24,9 % - -4,4 %)

Andel

88,5 %

5,3 %

6,2 %

86,2 %

5,9 %

7,9 %

82,4 %

8,1 %

9,5 %

75,0 %

12,5 %

26,9 %

41,9 %

31,3 %

Andel

83,3 %

10,2 %

6,5 %

80,3 %

11,5 %

8,2 %

75,6 %

14,9 %

9,6 %

66,7 %

20,9 %

12,4 %

25,0 %

43,3 %

31,7 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.3.2 Følelsesmæssige krav: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Høj versus lav for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Høje krav

Antal år (95 % KI)

18,5 (16,9 - 20,1)

2,0 (0,6 - 3,4)

0,8 (0,0 - 1,6)

15,7 (14,6 - 16,8)

1,0 (0,2 - 1,8)

0,6 (0,0 - 1,2)

12,0 (11,2 - 12,8)

0,8 (0,2 - 1,4)

0,5 (0,1 - 0,9)

7,8 (7,2 - 8,3)

0,7 (0,2 - 1,2)

0,5 (0,0 - 1,0)

3,5 (3,1 - 3,8)

0,4 (0,1 - 0,8)

0,4 (0,1 - 0,6)

Høje krav

Antal år (95 % KI)

20,0 (18,7 - 21,4)

1,6 (0,4 - 2,7)

0,7 (0,0 - 1,5)

16,7 (15,8 - 17,6)

0,6 (0,1 - 1,2)

0,5 (0,0 - 1,1)

12,7 (12,0 - 13,4)

0,5 (0,1 - 1,0)

0,4 (0,1 - 0,8)

8,3 (7,8 - 8,8)

0,5 (0,1 - 0,9)

0,5 (0,0 - 0,9)

3,8 (3,4 - 4,1)

0,3 (0,1 - 0,6)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

1,9 % (0,9 % - 4,7 %)

4,5 % (-2,5 % - 22,9 %)

-18,3 % (-34,8 % - -3,7 %)

Andel

89,7 %

7,0 %

3,3 %

93,6 %

3,6 %

2,8 %

93,0 %

3,8 %

3,2 %

89,4 %

5,3 %

5,2 %

84,9 %

7,5 %

7,6 %

Andel

87,0 %

9,2 %

3,8 %

91,0 %

5,8 %

3,3 %

90,2 %

6,2 %

3,6 %

86,4 %

7,8 %

5,8 %

81,4 %

10,4 %

8,3 %

Lave krav

Antal år (95 % KI)

18,3 (16,8 - 19,8)

1,9 (0,5 - 3,3)

1,1 (0,1 - 2,0)

15,5 (14,4 - 16,5)

0,9 (0,2 - 1,7)

0,7 (0,0 - 1,4)

11,8 (11,0 - 12,5)

0,8 (0,2 - 1,4)

0,6 (0,1 - 1,0)

7,6 (7,0 - 8,2)

0,7 (0,2 - 1,2)

0,6 (0,1 - 1,1)

3,3 (2,9 - 3,7)

0,4 (0,1 - 0,8)

0,4 (0,1 - 0,7)

Lave krav

Antal år (95 % KI)

19,8 (18,5 - 21,2)

1,5 (0,4 - 2,7)

1,0 (0,1 - 1,9)

16,5 (15,6 - 17,4)

0,6 (0,1 - 1,2)

0,7 (0,0 - 1,3)

12,5 (11,8 - 13,2)

0,5 (0,1 - 0,9)

0,5 (0,1 - 1,0)

8,1 (7,6 - 8,6)

0,5 (0,1 - 0,9)

0,5 (0,1 - 1,0)

3,6 (3,3 - 4,0)

0,3 (0,1 - 0,6)

0,4 (0,1 - 0,6)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

1,6 % (0,9 % - 3,7 %)

2,9 % (-3,0 % - 13,9 %)

-18,3 % (-36,7 % - -3,2 %)

Andel

88,7 %

6,9 %

4,4 %

92,8 %

3,5 %

3,7 %

92,3 %

3,7 %

3,9 %

88,8 %

5,2 %

6,0 %

84,3 %

7,6 %

8,1 %

Andel

86,0 %

9,1 %

4,9 %

90,2 %

5,5 %

4,2 %

89,6 %

5,9 %

4,4 %

85,7 %

7,6 %

6,7 %

80,6 %

10,4 %

8,9 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.4.1 Mening i arbejdet: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

16,7 (14,9 - 18,5)

2,1 (0,8 - 3,4)

1,9 (0,4 - 3,4)

13,2 (11,6 - 14,8)

1,8 (0,6 - 3,0)

1,9 (0,4 - 3,3)

9,6 (8,1 - 11,0)

1,6 (0,5 - 2,8)

1,6 (0,3 - 2,9)

6,1 (4,9 - 7,3)

1,2 (0,3 - 2,2)

1,3 (0,1 - 2,6)

3,0 (2,2 - 3,7)

0,8 (0,0 - 1,7)

1,5 (0,0 - 3,2)

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

18,9 (17,4 - 20,5)

1,1 (0,3 - 1,9)

1,8 (0,4 - 3,3)

15,0 (13,5 - 16,4)

0,9 (0,2 - 1,7)

1,8 (0,4 - 3,1)

10,9 (9,6 - 12,2)

0,9 (0,2 - 1,6)

1,5 (0,3 - 2,8)

6,9 (5,9 - 8,0)

0,7 (0,1 - 1,4)

1,3 (0,1 - 2,5)

3,2 (2,5 - 3,9)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,6 (0,0 - 3,4)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-22,1 % (-24,2 % - -20,1 %)

26,6 % (9,7 % - 31,9 %)

47,1 % (29,8 % - 51,9 %)

Andel

86,6 %

5,0 %

8,3 %

84,8 %

5,2 %

10,0 %

81,7 %

6,8 %

11,5 %

77,6 %

8,1 %

14,3 %

59,2 %

10,3 %

30,5 %

Andel

80,8 %

10,0 %

9,2 %

78,3 %

10,7 %

11,0 %

74,8 %

12,7 %

12,4 %

70,5 %

14,2 %

15,3 %

55,6 %

15,5 %

28,9 %

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

20,1 (18,6 - 21,6)

1,5 (0,4 - 2,5)

0,9 (0,0 - 1,9)

16,0 (14,6 - 17,3)

1,2 (0,3 - 2,2)

1,0 (0,1 - 1,9)

11,7 (10,5 - 13,0)

1,2 (0,3 - 2,1)

0,8 (0,0 - 1,7)

7,6 (6,6 - 8,6)

0,9 (0,1 - 1,7)

0,7 (0,0 - 1,5)

3,6 (2,9 - 4,3)

0,7 (0,0 - 1,5)

1,1 (0,0 - 2,5)

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

21,6 (20,3 - 22,8)

0,8 (0,1 - 1,4)

0,9 (0,0 - 1,8)

17,2 (16,0 - 18,3)

0,6 (0,0 - 1,2)

0,9 (0,0 - 1,7)

12,7 (11,7 - 13,7)

0,6 (0,1 - 1,2)

0,8 (0,0 - 1,6)

8,2 (7,3 - 9,1)

0,5 (0,0 - 1,1)

0,7 (0,0 - 1,4)

3,9 (3,2 - 4,5)

0,5 (0,0 - 1,0)

1,2 (0,0 - 2,7)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-16,5 % (-21,1 % - -14,0 %)

27,6 % (5,3 % - 35,6 %)

48,0 % (28,9 % - 53,4 %)

Andel

93,0 %

3,3 %

3,7 %

92,0 %

3,2 %

4,8 %

89,8 %

4,5 %

5,6 %

87,2 %

5,7 %

7,2 %

70,0 %

8,8 %

21,2 %

Andel

89,3 %

6,5 %

4,1 %

87,9 %

6,8 %

5,3 %

85,4 %

8,5 %

6,1 %

82,4 %

9,9 %

7,7 %

66,9 %

13,1 %

20,0 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.4.2 Mening: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Lav versus høj for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

13,9 (13,0 - 14,7)

1,1 (0,4 - 1,8)

0,9 (0,3 - 1,6)

10,7 (10,1 - 11,3)

0,9 (0,4 - 1,5)

0,8 (0,3 - 1,3)

6,9 (6,5 - 7,3)

0,8 (0,4 - 1,1)

0,7 (0,3 - 1,1)

2,9 (2,6 - 3,2)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,4 (0,1 - 0,7)

Lav grad af mening

Antal år (95 % KI)

15,3 (14,6 - 16,1)

0,7 (0,2 - 1,2)

0,8 (0,2 - 1,4)

11,7 (11,1 - 12,2)

0,6 (0,3 - 1,0)

0,7 (0,3 - 1,2)

7,6 (7,2 - 7,9)

0,6 (0,3 - 0,8)

0,6 (0,2 - 0,9)

3,3 (3,1 - 3,6)

0,3 (0,2 - 0,5)

0,4 (0,1 - 0,6)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-19,7 % (-29,1 % - -15,8 %)

19,3 % (-3,8 % - 26,9 %)

38,3 % (21,3 % - 49,2 %)

Andel

90,9 %

4,2 %

4,9 %

89,8 %

4,7 %

5,4 %

86,9 %

6,3 %

6,7 %

82,5 %

8,3 %

9,2 %

Andel

87,3 %

6,9 %

5,8 %

86,0 %

7,6 %

6,4 %

82,7 %

9,3 %

8,0 %

77,7 %

11,6 %

10,7 %

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

16,5 (15,7 - 17,2)

0,8 (0,3 - 1,4)

0,5 (0,1 - 1,0)

12,4 (11,9 - 12,9)

0,7 (0,3 - 1,1)

0,4 (0,1 - 0,8)

8,1 (7,7 - 8,5)

0,6 (0,3 - 0,9)

0,4 (0,1 - 0,7)

3,7 (3,5 - 3,9)

0,4 (0,2 - 0,6)

0,3 (0,1 - 0,5)

Høj grad af mening

Antal år (95 % KI)

17,4 (16,8 - 18,0)

0,5 (0,1 - 0,9)

0,5 (0,0 - 0,9)

13,1 (12,6 - 13,5)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,4 (0,1 - 0,7)

8,6 (8,2 - 8,9)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,3 (0,1 - 0,6)

4,0 (3,8 - 4,2)

0,3 (0,1 - 0,4)

0,3 (0,1 - 0,5)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-14,5 % (-21,4 % - -11,6 %)

23,4 % (11,5 % - 31,1 %)

38,5 % (20,5 % - 51,5 %)

Andel

94,6 %

2,8 %

2,5 %

94,1 %

3,1 %

2,7 %

91,7 %

4,6 %

3,7 %

87,4 %

6,2 %

6,4 %

Andel

92,3 %

4,7 %

3,0 %

91,6 %

5,2 %

3,2 %

88,8 %

6,8 %

4,4 %

84,3 %

8,6 %

7,1 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.5.1 Mobning, vold og trusler: Efterløn – nej

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Ja versus nej for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

16,8 (15,1 - 18,6)

2,3 (1,0 - 3,6)

1,7 (0,3 - 3,2)

13,2 (11,6 - 14,8)

2,0 (0,8 - 3,2)

1,7 (0,3 - 3,1)

9,4 (8,0 - 10,8)

1,8 (0,7 - 2,9)

1,6 (0,3 - 2,9)

5,8 (4,6 - 6,9)

1,4 (0,5 - 2,3)

1,5 (0,2 - 2,8)

2,4 (1,7 - 3,2)

1,0 (0,2 - 1,7)

2,3 (0,3 - 4,3)

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

19,0 (17,4 - 20,6)

1,3 (0,4 - 2,1)

1,7 (0,3 - 3,0)

14,9 (13,5 - 16,4)

1,1 (0,3 - 1,8)

1,7 (0,3 - 3,0)

10,8 (9,4 - 12,1)

1,0 (0,3 - 1,8)

1,5 (0,3 - 2,8)

6,6 (5,5 - 7,8)

0,8 (0,1 - 1,6)

1,5 (0,2 - 2,8)

2,8 (2,0 - 3,6)

0,7 (0,1 - 1,3)

2,4 (0,3 - 4,5)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-17,3 % (-23,7 % - -14,7 %)

29,0 % (15,0 % - 34,6 %)

23,1 % (5,0 % - 26,3 %)

Andel

86,6 %

5,7 %

7,7 %

84,4 %

6,0 %

9,6 %

80,8 %

7,8 %

11,4 %

73,9 %

9,5 %

16,6 %

47,6 %

11,4 %

41,0 %

Andel

80,7 %

11,0 %

8,3 %

77,9 %

11,8 %

10,3 %

73,7 %

14,2 %

12,1 %

66,5 %

16,2 %

17,3 %

42,7 %

16,9 %

40,4 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

19,3 (17,7 - 20,9)

1,5 (0,5 - 2,6)

1,3 (0,1 - 2,5)

15,2 (13,7 - 16,7)

1,3 (0,4 - 2,2)

1,3 (0,2 - 2,5)

11,0 (9,7 - 12,4)

1,3 (0,4 - 2,1)

1,2 (0,1 - 2,3)

6,9 (5,7 - 8,0)

1,0 (0,2 - 1,8)

1,2 (0,0 - 2,4)

3,0 (2,2 - 3,8)

0,8 (0,1 - 1,5)

2,2 (0,1 - 4,2)

Andel

87,2 %

6,9 %

5,8 %

85,2 %

7,4 %

81,9 %

9,3 %

8,8 %

75,7 %

11,2 %

13,1 %

50,2 %

13,2 %

36,6 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

20,8 (19,3 - 22,2)

0,8 (0,1 - 1,5)

1,2 (0,1 - 2,3)

16,4 (15,0 - 17,8)

0,7 (0,1 - 1,3)

1,3 (0,2 - 2,3)

11,9 (10,7 - 13,2)

0,7 (0,1 - 1,3)

1,1 (0,1 - 2,2)

7,5 (6,4 - 8,6)

0,6 (0,0 - 1,2)

1,2 (0,0 - 2,3)

3,3 (2,4 - 4,1)

0,5 (0,0 - 1,1)

2,3 (0,2 - 4,4)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-11,3 % (-16,5 % - -9,3 %)

30,2 % (12,9 % - 37,7 %)

24,3 % (4,8 % - 28,3 %)

Andel

91,1 %

3,6 %

5,3 %

89,5 %

3,7 %

6,9 %

86,6 %

5,1 %

8,3 %

80,7 %

6,6 %

12,7 %

53,4 %

9,0 %

37,6 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2.2.5.2 Mobning, vold og trusler: Efterløn – ja

Kvinder

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Mænd

Alder

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Arbejde

Syg

Ledig

Ja versus nej for alle aldre

Tilknytning

Arbejde

Syg

Ledig

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

17,7 (16,6 - 18,9)

1,4 (0,4 - 2,5)

0,9 (0,1 - 1,6)

15,4 (14,6 - 16,2)

1,0 (0,4 - 1,6)

0,7 (0,1 - 1,3)

11,8 (11,2 - 12,4)

0,8 (0,3 - 1,3)

0,6 (0,2 - 0,9)

7,7 (7,3 - 8,1)

0,7 (0,3 - 1,1)

0,5 (0,2 - 0,8)

3,5 (3,2 - 3,7)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,3 (0,1 - 0,6)

Oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

19,3 (18,3 - 20,3)

1,0 (0,2 - 1,8)

0,8 (0,1 - 1,5)

16,5 (15,8 - 17,2)

0,6 (0,2 - 1,0)

0,6 (0,1 - 1,1)

12,6 (12,1 - 13,1)

0,5 (0,2 - 0,9)

8,2 (7,9 - 8,6)

0,5 (0,2 - 0,8)

3,8 (3,6 - 4,0)

0,3 (0,1 - 0,5)

0,3 (0,1 - 0,6)

Kvinder

Gns. forskel (95 % KI)

-3,0 % (-5,7 % - -1,9 %)

9,5 % (-4,0 % - 24,5 %)

10,6 % (-1,6 % - 17,5 %)

Andel

91,4 %

4,8 %

3,9 %

93,1 %

3,4 %

3,5 %

92,4 %

3,8 %

89,8 %

5,3 %

4,9 %

85,4 %

7,2 %

7,4 %

Andel

88,5 %

7,1 %

4,4 %

90,4 %

5,6 %

4,0 %

89,5 %

6,2 %

4,3 %

86,5 %

7,8 %

5,7 %

81,9 %

9,9 %

8,1 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

18,7 (17,6 - 19,8)

1,3 (0,3 - 2,3)

0,8 (0,1 - 1,5)

16,0 (15,2 - 16,7)

0,9 (0,3 - 1,4)

0,6 (0,1 - 1,2)

12,1 (11,5 - 12,6)

0,7 (0,3 - 1,2)

0,5 (0,1 - 0,8)

7,9 (7,5 - 8,3)

0,6 (0,3 - 1,0)

0,4 (0,1 - 0,7)

3,5 (3,3 - 3,8)

0,4 (0,1 - 0,6)

0,3 (0,1 - 0,6)

Andel

89,8 %

6,3 %

4,0 %

91,5 %

4,9 %

3,5 %

90,8 %

5,5 %

3,6 %

88,1 %

7,1 %

4,8 %

83,5 %

8,9 %

7,6 %

Ikke oplevet mobning mm.

Antal år (95 % KI)

20,3 (19,4 - 21,3)

0,9 (0,2 - 1,7)

0,8 (0,1 - 1,4)

17,0 (16,3 - 17,6)

0,5 (0,2 - 0,9)

0,5 (0,0 - 1,0)

12,8 (12,3 - 13,3)

0,5 (0,2 - 0,8)

0,4 (0,1 - 0,7)

8,4 (8,0 - 8,7)

0,4 (0,2 - 0,7)

0,4 (0,1 - 0,6)

3,9 (3,6 - 4,1)

0,3 (0,1 - 0,5)

Mænd

Gns. forskel (95 % KI)

-2,6 % (-5,2 % - -1,5 %)

8,8 % (2,3 % - 22,5 %)

12,4 % (-0,1 % - 19,5 %)

Andel

92,3 %

4,2 %

3,4 %

93,9 %

3,0 %

93,5 %

3,4 %

3,1 %

91,1 %

4,8 %

4,1 %

86,8 %

6,5 %

6,7 %

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 310: Orientering om rapport om sammenhængen mellem forventet arbejdslivslængde og arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk