Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 306
Offentligt
2042748_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til opdaterede bekendtgørelser om for-
tegnelse over erhvervssygdomme anmeldt hhv.
før
og
fra
1. januar 2005.
Opdateringen medfører, at lungekræft efter begge fortegnelser vil kunne anerken-
des administrativt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) som erhvervssygdom
uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis tilskadekomne har været ud-
sat for betydelig (som udgangspunkt mindst 5 år) svejserøg opstået ved svejsning i
metal, og sygdommen er debuteret som udgangspunkt mere end 10 år fra ekspone-
ringens start.
Opdateringen sker som følge af, at Erhvervssygdomsudvalget har indstillet, at for-
tegnelsernes punkter om lungekræft ændres således, at svejserøg opstået ved svejs-
ning i metal optages på fortegnelsen som hhv. påvirkning og ekspositionsbetingel-
se. Baggrunden for indstillingen er, at svejserøg er blevet klassificeret af IARC (In-
ternational Agency for Research on Cancer) som sikkert kræftfremkaldende. Det
betyder, at kravet til medicinsk dokumentation er opfyldt.
AES har efter ændring af praksis i december offentliggjort en nyhed herom på sin
hjemmeside og herunder vejledt tilskadekomne om, hvordan de kan søge deres sag
genoptaget. Tilskadekomne kan søge deres sag genoptaget, såfremt sagen tidligere
er blevet afvist med begrundelsen, at den tilskadekomne ikke havde været udsat for
svejserøg fra metal i et tilstrækkeligt omfang.
Jeg er tilfreds med, at Erhvervssygdomsudvalget følger med i viden på området, og
at det nu bliver nemmere for tilskadekomne i denne type sager at få deres lunge-
kræft efter udsættelse for svejserøg anerkendt som en erhvervssygdom, samt at
denne type sager fremover kan behandles administrativt i stedet for at skulle afven-
te forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Jeg forventer, at bekendtgørelserne træder i kraft den 1. juli 2019.
J.nr.
20195000195
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 306: Orientering om udkast til opdaterede bekendtgørelser om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt hhv. før og fra 1. januar 2005, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2