Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 30
Offentligt
NOTAT
Beskrivelse af udmøntningen af et dansk ad-
gangssystem for andre aktører i EURES-
netværket
September 2018
J.nr. 18/14026
AREK
INJ
Et væsentligt element i EURES-forordningen fra 2016 er at åbne EURES-
netværket for andre aktører i tillæg til de offentlige arbejdsformidlinger.
I en dansk kontekst vurderes målgruppen primært at omfatte private vikar- og
rekrutteringsbureauer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, NGO’er, fonde,
arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og a-kasser.
Reglerne om udpegning af andre aktører er fastsat i EURES-forordningens artikel
11 samt i gennemførelsesafgørelse 1255/2017/EU. Forordningen indeholder en
række minimumskriterier til adgangssystemet, som det er op til de enkelte med-
lemsstater at sikre bliver udmøntet i et konkret nationalt adgangssystem. EU-
reglerne skal derfor suppleres af dansk lovgivning.
Formål
Intention med at give andre aktører adgang til det europæiske netværk er bl.a. at
øge volumen i antallet af udvekslede stillingsopslag og CV’er
samt skabe større
transparens og mobilitet på det europæiske arbejdsmarked.
Den danske udmøntning skal sikre, at forordningen implementeres korrekt. Ad-
gangssystemet skal være så lidt administrativt bebyrdende som muligt, også jf.
ønske fra Implementeringsrådet den 6. december 2017.
Lovgivning
Etableringen af systemet i Danmark kræver lovhjemmel. Denne bliver fastsat i en
bekendtgørelse, der har hjemmel i ny § 18 a i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Bekendtgørelsen indeholder nærmere regler for de overordnede rammer for opta-
gelse af andre aktører i EURES-netværket. Det fremgår af lovgivningen, at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) godkender optagelse af andre aktø-
rer samt følger andre aktørers aktiviteter og kan fratage dem godkendelse i fald, de
ikke længere opfylder kriterierne for godkendelse.
Adgangskriterier for andre aktører
Andre aktører kan optages i EURES-netværket enten som medlemmer eller partne-
re. EURES-medlemmer skal leve op til alle tre nedenstående krav, mens EURES-
partnere skal leve op til mindst en og højst to af følgende krav:
1. Bidrage til puljen af jobopslag på EURES-jobportalen.