BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Maj 2018

Ankestyrelsens

redegørelse om

sagsbehandlingen i

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring

2017

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

KAPITEL 2

FORORD

SAMMENFATNING

Omgørelsesprocent og centrale forbehold

Hovedkonklusioner

Anbefalinger

KAPITEL 3

SAGER, DER INDGÅR I VURDERINGEN I 2017 10

Indkomne og afgjorte sager i 2017

KAPITEL 4

KAPITEL 5

KAPITEL 6

HJEMVISNINGS- OG ÆNDRINGSÅRSAGER

HJEMVISNINGER

ÆNDRINGER

Ændret på grund af en anden juridisk vurdering

KAPITEL 7

PÅ SAGSTYPE

HJEMVISNINGER OG ÆNDRINGER KNYTTET OP

Ulykker

Hjemvisning

–

Erhvervssygdomme

Varigt Mén

Hjemvisning

–

Varigt mén

Ændring

–

varigt mén

Tab af erhvervsevne

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Forord

Ankestyrelsen behandler klagesager fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES) om arbejdsskader. En afgørelse fra Anke-

styrelsen kan være stadfæstelse, ændring, hjemvisning eller

ophævelse. Ankestyrelsen skal årligt udarbejde en redegørelse

om årsagen til ændrede eller hjemviste afgørelser.

§ 16. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en re-

degørelse til beskæftigelsesministeren om sagsbehand-

lingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund

af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen. Redegørel-

sen skal indeholde statistik over de indbragte sager og

angive årsagerne til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings afgørelser ikke stadfæstes.

Kilde: Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (LOV nr. 394

af 02/05/2016)

Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og

årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke stadfæster AES's afgørel-

ser. Redegørelsens datagrundlag er et udtræk af oplysninger

fra Ankestyrelsens journalsystem suppleret med udtræk fra

AES

. Læs mere om, hvilke sager der indgår i denne redegø-

relse i kapitel 3.

For at kunne anvende nogle konkrete afgørelser som vejleden-

de eksempler har Ankestyrelsen valgt i dette års redegørelse

at foretage en tilfældig udvælgelse blandt afgjorte sager, som

er ændrede eller hjemvist.

Sagerne omtales i de følgende ka-

pitler som

”de tilfældigt udvalgte sager”.

Ankestyrelsen har således medtaget en række sagseksempler

på de enkelte sagsområder for at nuancere billedet af sagsbe-

handlingen i AES.

Redegørelsen offentliggøres elektronisk på Ankestyrelsens

hjemmeside.

Sagsbegrebet er forskelligt i AES og Ankestyrelsen. En afgørelse i AES, hvor flere del-

spørgsmål er afgjort i samme sag, vil være opgjort som flere sager i Ankestyrelsen.

Det er derfor ikke muligt at sammenligne data mellem instanserne i forholdet 1:1.

De tilfældigt udvalgte sager har alle slutcifferet 5 i Ankestyrelsens journalnummer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

VIGTIGE BEGREBER



Stadfæstelse: Er udtryk for, at Ankestyrelsen kommet til

samme resultat som AES.



Ændring: Er udtryk for, at Ankestyrelsen kommet til et an-

det resultat end AES Dækker både over tilfælde, hvor An-

kestyrelsen vurderer, at AES har begået retlige eller fakti-

ske fejl og tilfælde, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter skøn-

net i en påklaget afgørelse, fordi Ankestyrelsen vægter

skønselementerne og hovedhensynene forskelligt fra AES,

og dette medfører et andet resultat.



Hjemvisning: Betyder, at AES skal behandle sagen på ny.

Grunden til, at Ankestyrelsen hjemviser en sag, kan for

eksempel være, at der mangler oplysninger, eller at der er

sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.



Genvurdering: Forvaltningsretligt en remonstration og

vedrører pligten til at vurdere, om en afgørelse skal gen-

optages eller ændres. Rammerne for genvurderingen er

reguleret i arbejdsskadesikringslovens § 44, stk. 7-9. Af-

gørelsen og klagen skal dels være omfattet af reglerne om

genvurdering, og dels skal der være retlige eller faktiske

fejl ved afgørelsen, der kan føre til genoptagelse. Det er

eksempelvis ikke muligt for AES at genvurdere skønnet i

en afgørelse.



Omgørelsesprocent: Antallet af hjemviste og ændrede sa-

ger set i forhold til alle realitetsbehandlede sager. Reali-

tetsbehandlede sager er hjemviste, ændrede og stadfæ-

stede sager. Afviste sager tæller ikke med.

For så vidt angår sager om anerkendelse er udfaldet absolut. Der vil være tale om en

ændring fra afvisning til anerkendelse eller omvendt. For udmålingsafgørelser er bil-

ledet yderligere nuanceret. For erstatnings- og godtgørelsessager kan resultatet væ-

re en ændring i opadgående eller nedafgående retning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Sammenfatning

Denne redegørelse handler om Ankestyrelsens behandling af

klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i 2017.

Redegørelsen indeholder statistik om de indkomne og behand-

lede sager på arbejdsskadeområdet.

Redegørelsen om sagsbehandlingen i AES er blot den anden af

sin slags, idet AES blev oprettet pr. 1. juli 2016. Af samme år-

sag var datagrundlaget i Ankestyrelsens redegørelse vedrøren-

de 2016

–

i modsætning til dette års redegørelse - meget be-

grænset.

OMGØRELSESPROCENT OG CENTRALE FORBE-

HOLD

I nedenstående tabel 2.1 ses udfaldet i de afgjorte sager i

2017. Dette er både opgjort som antal og procent for at angi-

ve sagstypernes relative andel. Det ses, at omgørelsesprocen-

ten er højest, hvad angår sager om årsløn (44,7 procent), mén

(36,9 procent), tab af erhvervsevne (26,4 procent) og hjæl-

pemidler (23,9 procent),

se tabel 2.1.

For så vidt angår sager

om årsløn og hjælpemidler skal det dog bemærkes, at der er

tale om et relativt lille antal sager samlet set. Redegørelsen vil

derfor ikke fokusere nærmere på disse områder.

TABEL 2.1 ANTAL AFGJORTE SAGER I 2017 FORDELT PÅ SAGSUDFALD, OMGØRELSESPRO-

CENT OG EMNE

Stadfæstel-

Anmeldelsesfrist

Den sikrede personkreds

Diverse*

Anerkendelse af erhvervs-

sygdom

Hjælpemidler

Mén

Små specialer**

Sygebehandling***

Tab af erhvervsevne

Anerkendelse af ulykker

Årsløn

Hovedtotal

200

2.762

2.087

214

1.468

2.080

9.068

Hjemvis-

ning

115

291

195

132

772

Ændring

123

932

331

502

2.013

Omgørel-

sesprocent

7,4

20,4

14,3

7,9

23,9

36,9

20,1

22,9

26,4

23,4

44,7

23,5

Hovedtotal

216

113

3.000

3.311

268

109

1.996

2.714

11.853

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagel-

ser, ophævelser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016. Omgørelsesprocenten er andelen af sager,

som er hjemvist eller ændret

* Sager, der oprettes under sagstypen ”Diverse”

dækker eksempelvis sager om forsikringsforhold.

** ”Små specialer” er sager,

som skal fordeles til en enhed med særlige kompetencer inden for det givne sagsområde. Små spe-

cialer er bl.a. arbejdsskadesager fra Grønland og Færøerne, veteransager, forsørgertabserstatning, tab af erhvervsevne hos

selvstændige, vaccinationsskader, m.fl.

***Sygebehandling omfatter desuden sager om behandlingsudgifter og hjælpemidler.

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Den samlede omgørelsesprocent er 23,5 procent. Ankestyrel-

sen har i arbejdsskadestatistikken for 2016 opgjort omgørel-

sesprocenten i perioden 2012-2016 til at ligge i spændet fra

24-28 procent. Omgørelsesprocenten ligger således på niveau

med tidligere.

Redegørelsen har sit primære fokus på de sagsområder, hvor

antallet muliggør en mere kvalificeret vurdering af egentlige

tendenser i AES's sagsbehandling.

Det bemærkes, at kategorien ”ændring” dækker over alle typer

ændringer. Ændringen kan således være både til gunst og til

ugunst for den til skadekomne. Der er i nogle tilfælde tale om

større

ændringer af AES’ afgørelse, men der kan også være ta-

le om helt små justeringer f.eks. af diagnosen af det anerkend-

te. Det har også betydning, at Ankestyrelsen foretager en fuld

prøvelse af afgørelsen og dermed i visse tilfælde ændrer skøn-

net i en afgørelse, selvom AES har anvendt lovlige, saglige

hensyn i forbindelse med skønsudøvelsen.



Herudover bemærkes, at redegørelsen vedrørende 2016

udkom i sommeren 2017, hvorfor AES alene har kunnet

tage højde for redegørelsens anbefalinger i de sager,

der er indsendt til Ankestyrelsen efter dette tidspunkt.

Endelig er en række af afgørelserne truffet før Ankesty-

relsens i 2017 udsendte principafgørelser (32-17 og 33-

17)

med Ankestyrelsens udmelding af praksis efter Hø-

jesterets domme om præcisering af ulykkesbegrebet.



HOVEDKONKLUSIONER

I redegørelsen for 2016 var det på grund af det sparsomme

datamateriale vanskeligt at udlede generelle tendenser. Rede-

gørelsen udmøntede sig dog i følgende fokusområder:

Kilde:

Årsstatistik på 2016 på arbejdsskadeområdet.

Tabel 3.2: Afgørelser på arbejds-

skadeområdet i 2012-2016.

Afgørelserne er ikke udtryk for en ændret praksis, men for at Ankestyrelsen har fun-

det det nødvendigt at fastslå blandt andet hvilke momenter, der skal indgå i vurde-

ringen af en ulykkessag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren



Etablering af tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sager

om varigt mén

Den juridiske vurdering i sager om tab af erhvervsevne

Den lægelige vurdering i sager om varigt mén

Disse fokusområder har vist sig stadig at være aktuelle i 2017.

Hjemvisningsårsager

FOKUS PÅ

TILSTRÆKKELIG

SAGSOPLYSNING

Af denne redegørelse kan det konstateres, at spørgsmålet om

etablering af et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag fortsat er et

emne, vi berører ved klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen.

AES har som institution pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt

(officialmaksimen), men skal undgå at overoplyse sagerne af

hensyn til parterne. Som led i en klagesagsbehandling kan An-

kestyrelsen i den konkrete sag have en anden vurdering af,

hvornår sagen er oplyst tilstrækkeligt.

Hjemvisningerne skyldes hovedsageligt utilstrækkeligt oplys-

ningsgrundlag eller en anden juridisk eller lægelig vurdering.

Der sker flest hjemvisninger inden for sagstyperne ulykker, er-

hvervssygdomme, varigt mén og tab af erhvervsevne.

Langt størstedelen af hjemvisningerne i sagerne om ulykke,

mén og tab af erhvervsevne skyldes utilstrækkeligt oplys-

ningsgrundlag, mens det i erhvervssygdomssagerne er om-

kring halvdelen. Ikke desto mindre er det ikke muligt for Anke-

styrelsen ud fra det tilgængelige datamateriale at anvise speci-

fikke tiltag. Det beror på en konkret vurdering, hvad der er re-

levant i den konkrete sag. For eksempel vil det i nogle tilfælde

være relevant at indhente egen læges journal for at kunne be-

lyse, om der er forudbestående.

På baggrund af de tilfældigt udvalgte sager kan der spores en

tendens til, at de oplysninger, der mangler, primært er oplys-

ninger fra tilskadekomne, arbejdsgiver eller vidner om påvirk-

ningen, oplysninger om den erhvervsmæssige situation

og/eller lægelige oplysninger. I hovedparten af hjemvisninger-

ne i sager om varigt mén mangler der oplysninger om forudbe-

stående lidelser eller oplysninger, der kan belyse tilskadekom-

nes aktuelle gener, eller der er væsentlige uoverensstemmel-

ser i de foreliggende oplysninger.

Ændringsårsager

Der er sket flest ændringer i sagstyperne ulykker, mén og tab

af erhvervsevne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Vi kan ligeledes på baggrund af dette års redegørelse konsta-

tere, at den ændrede juridiske og lægelige vurdering i sager

om henholdsvis tab af erhvervsevne og varigt mén også fortsat

er et tema.

FOKUS PÅ DEN

JURIDISKE OG

DEN LÆGELIGE

VURDERING

Ændringerne skyldes hovedsageligt en anden juridisk eller læ-

gelig vurdering. Det kan ikke ud fra det tilgængelige datamate-

riale udledes, hvordan ændringerne fordeler sig forholdsmæs-

sigt i for eksempel ændringer fra afslag til anerkendelse eller

omvendt, fastsatte ydelser i opad- eller nedadgående retning,

eller afgørelser til gunst eller ugunst for den klagende part.

Den hyppigste årsag til ændring af afgørelser om ulykker er en

ændret lægelig vurdering. En anden hyppig årsag er en ændret

juridisk vurdering. I afgørelserne om godtgørelse for varigt

mén er langt den største årsag til ændring, at Ankestyrelsen

har lagt en anden lægelig vurdering til grund end AES. På bag-

grund af de tilfældigt udvalgte sager kan det udledes, at æn-

dringen typisk er i en mindre størrelsesorden, hvilket først og

fremmest beror på rammerne for det lægefaglige skøn.

I sagerne om tab af erhvervsevne er langt de fleste ændringer

sket på baggrund af en ændret juridisk vurdering. Den ændre-

de juridiske vurdering kan eksempelvis bestå i, at Ankestyrel-

sen er uenig i den skønsmæssige vurdering af det samlede tab

af erhvervsevne. Den kan også bestå af en anden vurdering af

fradraget i det samlede tab.

ANBEFALINGER

I redegørelsen for 2017 er der etableret et væsentlig større og

mere retvisende datagrundlag end for redegørelsen for 2016.

Konklusionerne er derfor bedre datamæssigt underbygget i

denne redegørelse, men viser i stor udstrækning samme bille-

de som sidste års redegørelse. Ankestyrelsens anbefalinger i

2017 har derfor en række ligheder med anbefalingerne i rede-

gørelsen for 2016.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

ANBEFALINGER

Denne redegørelse viser, at AES fremadrettet med for-

del kan fokusere på følgende områder:



Etablering af et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i

sager om anerkendelse, mén og tab af erhvervsev-

ne.



Den juridiske vurdering i ménsager, særligt med fo-

kus på bevisbyrdereglerne i fradragssituationer.



Den juridiske vurdering i sager om tab af erhvervs-

evne, særligt med fokus på fastsættelse af indtje-

ningsevne og fradrag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Sager, der indgår i

vurderingen i 2017

Datagrundlaget er alle realitetsbehandlede afgørelser truffet i

Ankestyrelsen på arbejdsskadeområdet 2017

på nær følgen-

de:



Afgørelser i sager fra Grønland og Færøerne.

Ulovbestemte genoptagelser

, da disse alene siger no-

get om Ankestyrelsens sagsbehandling.

Ophævede afgørelser

, da disse som hovedregel er

retsvirkningen af en anden afgørelse.

Sager, hvor datoen for ankemodtagelsen er registreret

før juli 2016 og hvor andet ikke er angivet, idet det

vedrører afgørelser truffet i Arbejdsskadestyrelsen

(ASK).

REDEGØRELSENS

DATAGRUNDLAG

INDKOMNE OG AFGJORTE SAGER I 2017

ANTALLET AF

INDKOMNE OG

AFGJORTE SAGER

FORDELT PÅ

SAGSEMNER

I det følgende beskriver vi antallet af indkomne og afgjorte sa-

ger i 2017 opdelt på sagsemner. Dette gør vi ud fra Ankesty-

relsens interne journalsystems oplysninger om sagstyper. Det

bemærkes, at vi har slået nogle sagstyper sammen. Det drejer

sig om:



Sammenlægning af sagstyperne tab af erhvervsevne,

flexjob, ledighedsydelse, ressourceforløb og sygedag-

penge til kategorien

”Tab af erhvervsevne”.

Sammenlægning af sagstyperne sygebehandling under

sagens behandling og sygebehandling efter sagens be-

handling til kategorien

”Sygebehandling”.



Sammenlægningen af sagstyper har primært betydning i for-

bindelse med sammenligning af denne redegørelses data med

øvrig offentliggjort data fra Ankestyrelsen på arbejdsskadeom-

rådet.

Ikke realitetsbehandlede sager er blandt andet sager om klagefrist og sager, hvor kla-

gen er bortfaldet under sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen har genoptaget sin egen afgørelse, og den nye afgørelse kan være med

samme eller ændret udfald.

Typisk er det afgørelser om varigt mén og tab af erhvervsevne, der ophæves, fordi den

underliggende anerkendelse ændres. Udmålingsspørgsmålet er ikke prøvet og det vil

derfor ikke være retvisende at lade dem indgå i vurderingen på andet end den æn-

drede afgørelse om anerkendelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen har i 2017 truffet cirka 1.300 færre afgørelser,

end der er modtaget klager,

se tabel 3.1.

Det fremgår desu-

den, at der er truffet markant flere afgørelser, end der er mod-

taget klager om anerkendelse af erhvervssygdomme, samt at

der er truffet markant færre afgørelser om varigt mén, tab af

erhvervsevne og årsløn, end der er modtaget.

Tabel 3.1 viser det samlede antal af oprettede arbejdsskade-

sager indkommet i 2017. Da tallet indeholder både fristsager,

der ikke realitetsbehandles, og sager, hvor klagen trækkes un-

der sagsbehandlingen, vil antallet være højere end antallet af

afgjorte sager. En væsentlig del af forklaringen på forskydnin-

gerne mellem indkomne og afgjorte sagstyper skyldes desu-

den, at cirka halvdelen af afgørelserne (6.675) vedrører klager

modtaget i 2016 eller tidligere.

TABEL 3.1 ANTAL INDKOMNE OG AFGJORTE SAGER I ANKESTYRELSEN I 2017 FORDELT PÅ

EMNE

Indkomne sager

Anmeldelsesfrist

Den sikrede personkreds

Diverse

Anerkendelse af erhvervssygdom

Hjælpemidler

Mén

Små specialer

Sygebehandling

Tab af erhvervsevne

Anerkendelse af ulykker

Årsløn

Hovedtal

269

132

3.162

4.553

502

234

3.329

3.254

212

15.668

Afgjorte sager

266

135

3519

3933

319

111

2488

3343

14.288

Note: Indkomne sager vedrører alle sager, der er indkommet til Ankestyrelsen, uanset om de efterfølgende er realitetsbehandlet eller

ej. Afgjorte sager vedrører sager, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagelser og sager

vedrørende Grønland og Færøerne..

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

AFGJORTE SAGER

FRA AES FORDELT

PÅ SAGSEMNE

2.368 af Ankestyrelsens afgørelser, som indgår i tabel 3.1,

vedrører afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Da disse

afgørelser ikke vedrører sagsbehandlingen i AES, er de ikke

medtaget i de efterfølgende opgørelser. Tabel 3.2 viser forde-

lingen på sagsemner af den andel af Ankestyrelsens afgørelser,

der vedrører afgørelser, der er truffet i AES.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 3.2 ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I 2017, DER VEDRØRER AFGØRELSER TRUFFET I

AES, FORDELT PÅ EMNE, OPGJORT I ANTAL OG PROCENT

Anmeldelsesfrist

Den sikrede personkreds

Diverse

Anerkendelse af erhvervssygdom

Hjælpemidler

Mén

Små specialer

Sygebehandling

Tab af erhvervsevne

Anerkendelse af ulykker

Årsløn

Hovedtotal

216

113

3.000

3.360

268

111

2.005

2.716

11.920

1,8%

0,9%

0,1%

25,2%

0,4%

28,2%

2,2%

0,9%

16,8%

22,8%

0,6%

100%

Note: Antal afgjorte sager i ankestyrelsen i 2017 fordelt på emne, fratrukket sager, der er oversendt fra arbejdsskadestyrelsen (ASK)

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

AFGJORTE SAGER

FRA AES FORDELT

PÅ ARBEJDS-

ULYKKER OG

ERHVERVSSYG-

DOMME

Cirka en tredjedel af afgørelserne i Ankestyrelsen i 2017 ved-

rører en afgørelse, der udspringer af en erhvervssygdomssag,

og cirka to tredjedel af afgørelserne vedrører en afgørelse, der

udspringer af en ulykkessag,

se tabel 3.3.

Det bemærkes, at AES i deres datagenerering tager udgangs-

punkt i, om en sag hidrører fra en ulykkes- eller erhvervssyg-

domssag. Det er ikke tilfældet i Ankestyrelsen, hvor der i ste-

det tages udgangspunkt i klagetemaet

. I de følgende kapitler

vil der indgå tabeller, som viser antallet af afgjorte sager i An-

kestyrelsen fordelt på, om de udspringer af en ulykke eller en

erhvervssygdom, da dette kan være relevant for AES.

For eksempel vil en klage over en ménafgørelse i en sag, hvor der er anerkendt en er-

hvervssygdom, blive registreret som en ménsag hos Ankestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 3.3 ANTAL AFGJORTE SAGER I ANKESTYRELSEN I 2017 FORDELT PÅ EMNE, OG OM DE

UDSPRINGER AF EN ULYKKE ELLER EN ERHVERVSSYGDOM, FRATRUKKET SAGER DER ER

OVERSENDT FRA ARBEJDSSKADESTYRELSEN (ASK)

Arbejdsulykker

Anmeldelsesfrist

Den sikrede personkreds

Diverse

Anerkendelse af erhvervssygdom

Hjælpemidler

Mén

Små specialer

Sygebehandling

Tab af erhvervsevne

Anerkendelse af ulykker

Årsløn

Hovedtotal

212

2.744

117

105

1.558

2.716

7.644

Erhvervssygdomme

3.000

616

147

447

4.272

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagel-

ser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016. Desuden er 4 afgørelser om besættelsestiden ofre, samt

sager vedrørende Grønland og Færøerne udtaget..

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Hjemvisnings- og

ændringsårsager

I dette kapitel beskriver vi årsagerne til, at sagerne hjemvises

eller ændres. Dette gør vi ud fra Ankestyrelsens interne jour-

nalsystems oplysninger om for eksempel afgørelseskoder. An-

kestyrelsen benytter følgende hjemvisnings- og ændringsårsa-

ger til kvalificering af data:



Utilstrækkeligt grundlag

Forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

ANTAL HJEMVIS-

NINGER OG ÆN-

DRINGER ER IKKE

ALENE UDTRYK

FOR AES’

S SAGS-

BEHANDLING

Årsagerne til, at en afgørelse hjemvises eller ændres, kan væ-

re mange, og Ankestyrelsen kan hjemvise eller ændre en sag,

også selvom AES har anvendt lovlige og saglige hensyn i for-

bindelse med deres afgørelse. Omgørelsesprocenten (andelen

af hjemviste og ændrede afgørelser) er således ikke i sig selv

udtryk for, at AES’ sagsbehandling er fejlbehæftet.

Hjemvisningerne i de gennemgåede sager i denne redegørelse

skyldes hovedsageligt utilstrækkeligt oplysningsgrundlag eller

en anden juridisk eller lægelig vurdering. Mere end halvdelen

af hjemvisningerne skyldes, at oplysningsgrundlaget i sagerne

har været så utilstrækkeligt, at Ankestyrelsen ikke har kunnet

træffe afgørelse,

se tabel 4.1.

Ændringerne skyldes hovedsageligt en anden juridisk eller læ-

gelig vurdering,

se tabel 4.1.

Man skal være forsigtig med at konkludere for bastant på tal-

lene, da ændringens omfang og retning ikke fremgår - den kan

være mindre omfattende og den kan både være til gunst eller

ugunst for den tilskadekomne. Endelig er det vigtigt at være

opmærksom på, at Ankestyrelsen foretager en fuld prøvelse af

afgørelsen og kan ændre skønnet i en afgørelse, også selvom

AES har anvendt lovlige, saglige hensyn i forbindelse med

skønsudøvelsen. Dette beskrives yderligere i kapitel 6.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 4.1 ANTAL HJEMVISNINGER OG ÆNDRINGER I ANKESTYRELSEN I 2017 FORDELT PÅ

ÅRSAG

Hjemvisning

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

Forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

447

131

129

772

Ændring

758

1.215

2.013

Hoved-

total

442

889

1.341

2.785

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagel-

ser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016..

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

I tabel 4.2 og 4.3 opgøres årsagerne tilsvarende nu opdelt på

hvad enten sagernes udspring er en ulykkessag eller en er-

hvervssygdomssag. Tabellerne viser for begge grupper et ens-

artet billede.

TABEL 4.2 ANTAL HJEMVISNINGER OG ÆNDRINGER I ANKESTYRELSEN I 2017 FORDELT PÅ

ÅRSAG, I SAGER DER UDSPRINGER AF EN ULYKKESSAG.

Hjemvisning

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

330

101

562

Ændring

619

968

1.614

Hoved-

total

330

710

1.069

2.176

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, med udspring i en ulykkessag, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fra-

trukket ulovbestemte genoptagelser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016. Desuden er fratrukket

ophævede afgørelser.

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 4.3 ANTAL HJEMVISNINGER OG ÆNDRINGER I ANKESTYRELSEN I 2017 FORDELT PÅ

ÅRSAG, I SAGER DER UDSPRINGER AF EN ERHVERVSSYGDOMSSAG.

Hjemvisning

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

Forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

117

210

Ændring

139

247

399

Hoved-

total

117

179

275

609

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagel-

ser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016. Desuden er fratrukket 64 ophævede afgørelser.

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Hjemvisninger

Ankestyrelsen er som myndighed forpligtet til at sørge for, at

en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Dette

kaldes officialmaksimen. Hvis der mangler oplysninger, kan

Ankestyrelsen nogle gange indhente oplysningerne selv, og

andre gange må sagen hjemvises.

772 sager fra AES er i 2017 hjemvist. Det svarer til cirka 6,5

procent af de påklagede og behandlede sager. Ud af det sam-

lede antal hjemvisninger er 447 sager hjemvist på baggrund af

en vurdering af, at oplysningsgrundlaget var utilstrækkeligt.

Hjemvisningsårsagerne fremgår af tabel 4.1.

Vurderingen af, hvorvidt en sag er tilstrækkeligt oplyst, kan i

konkrete tilfælde vurderes forskelligt i AES og Ankestyrelsen.

For eksempel kan Ankestyrelsen vurdere, at der mangler op-

lysninger om hændelse/påvirkning eller erhvervsmæssige be-

lastninger, om helbred eller økonomiske/erhvervsmæssige for-

hold.

Desuden kan parterne eksempelvis fremføre nye oplysninger

over for Ankestyrelsen. Det vil i disse tilfælde ikke have været

muligt for AES at inddrage oplysningerne i deres sagsbehand-

ling. Hvis de nye oplysninger ændrer sagens karakter, vil dette

medføre en hjemvisning til ny behandling. Hvis de nye oplys-

ninger derimod ikke ændrer sagens karakter, vil de nye oplys-

ninger blot indgå i sagens behandling i Ankestyrelsen.

Der er i 2017 truffet flest afgørelser om hjemvisning i sagsty-

perne ulykker, erhvervssygdomme, mén og tab af erhvervsev-

ne,

se tabel 5.1.

DEN HYPPIGSTE

ÅRSAG TIL HJEM-

VISNINGER ER

MANGLENDE OP-

LYSNINGER

DER SKER FLEST

HJEMVISNINGER

BLANDT SAGER OM

ULYKKER, ERVHERVS-

SYGDOMME, VARIGT

MÉN OG TAB AF

ERHVERVSEVNE

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 5.1 ANTAL HJEMVISTE SAGER PÅ GRUND AF UTILSTRÆKKELIG OPLYSNINGSGRUNDLAG

FORDELT PÅ EMNE

Anmeldelsesfrist

Den sikrede personkreds

Anerkendelse af erhvervssygdom

Hjælpemidler

Mén

Små specialer

Sygebehandling

Tab af erhvervsevne

Anerkendelse af ulykker

Årsløn

Hovedtotal

166

101

103

447

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagel-

ser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

På de enkelte sagstyper kan der være forskellige årsager til en

hjemvisning. Hvis man ser nærmere på hjemvisningsårsagerne

i disse sagstyper, kan der spores en række tendenser. Største-

delen af hjemvisninger i sager om ulykke, erhvervssygdomme,

mén- og tab af erhvervsevne skyldes utilstrækkeligt oplys-

ningsgrundlag. Det drejer sig hovedsageligt om lægelige op-

lysninger, og i sager om tab af erhvervsevne er der også en

tendens til, at der mangler oplysninger om de erhvervsmæssi-

ge forhold.

I kapitel 7 gennemgås nogle af de generelle hjemvisningsårsa-

ger i ovenstående sagstyper, herunder særligt hjemvisning på

baggrund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Der vil også

fremgå konkrete eksempler på sager, hvor der er sket hjem-

visning af AES’s

afgørelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Ændringer

2021 sager fra AES blev i 2017 ændret. Det svarer til cirka 17

procent af de påklagede og behandlede sager. Af tabel 2.1

fremgår, hvordan de 2021 sager fra AES, som Ankestyrelsen i

2017 ændrede, fordeler sig som på sagsemner og af tabel 4.1

fremgår på hjemvisningsårsagerne.

FLEST ÆNDRIN-

GER BLANDT

SAGER OM TAB AF

ERHVERVSEVNE,

ULYKKER OG MÉN

ÆNDRET PÅ GRUND AF EN ANDEN JURIDISK

VURDERING

758 sager er ændret som følge af en anden juridisk vurdering i

Ankestyrelsen. Blandt de 758 sager er der flest ændringer i

sagstyperne tab af erhvervsevne, ulykker og mén,

se tabel

6.1.

Hvis man ser nærmere på ændringsårsagerne i disse sagsty-

per, kan der spores en række tendenser; f.eks. er den hyppig-

ste årsag til ændring på ulykkes- og ménområdet en anden

lægelig vurdering. På området for tab af erhvervsevne er det

derimod en anden juridisk vurdering, der er den hyppigste

ændringsårsag. I kapitel 7 vil der være en kort introduktion til

de nævnte sagstyper. Desuden vil de generelle ændringsårsa-

ger inden for de forskellige sagstyper blive gennemgået i ka-

pitlet. Der vil også fremgå konkrete eksempler på sager, hvor

der er sket ændring af AES’s afgørelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 6.1 ANTAL AFGØRELSER ÆNDRET PÅ GRUND AF ANDEN JURIDISK VURDERING

Anmeldelsesfrist

Den sikrede personkreds

Anerkendelse af erhvervssygdom

Hjælpemidler

Mén

Små specialer

Sygebehandling

Tab af erhvervsevne

Anerkendelse af ulykker

Årsløn

Hovedtotal

140

294

209

758

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genoptagel-

ser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Ændrede afgørelser på grund af en anden juridisk vurdering

dækker både over tilfælde, hvor Ankestyrelsen vurderer, at

AES har begået retlige eller faktiske fejl og tilfælde, hvor An-

kestyrelsen for eksempel tilsidesætter skønnet i en påklaget

afgørelse, fordi Ankestyrelsen vægter skønselementerne og

hovedhensynene forskelligt fra AES, og dette medfører et an-

det resultat.

Ved vurderingen af ændringsprocenten er der desuden en

række faktuelle forhold, man skal holde sig for øje:

For sager om anerkendelse kan udfaldet være en æn-

dring fra afvisning til anerkendelse eller omvendt. Der

kan også være tale om en mindre justering af afgørel-

sen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en aner-

kendt hjernerystelse ændres til anerkendelse af kronisk

hovedpine. I en sådan afgørelse vil tilskadekomne altså

fortsat få anerkendt skaden for den pågældende hæn-

delse, men afgørelsen kan fremgå af datamaterialet

som en ændring.

For udmålingsafgørelser er billedet yderligere nuance-

ret. For erstatnings- og godtgørelsessager kan resulta-

tet være en ændring i opadgående eller nedafgående

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

retning eller en større eller mindre ændring. Det er hel-

ler ikke sikkert, at en eventuel nedsættelse af ydelsen

også vil medføre krav om tilbagebetaling.

Ankestyrelsen foretager en fuld prøvelse af den afgørel-

se, der er påklaget, og kan herunder efterprøve retlige

spørgsmål, tilsidesætte et lovligt skøn og ændre en af-

gørelse til ugunst for skadelidte. Ankestyrelsen kan der-

for ændre skønnet i en afgørelse, hvor AES har anvendt

lovlige, saglige hensyn i forbindelse med skønsudøvel-

sen.

I mange tilfælde beror en afgørelse blandt andet på en

vejledende lægesagkyndig udtalelse. Både AES og An-

kestyrelsen har tilknyttet lægekonsulenter, som er

overlæger på danske hospitaler og specialister på deres

respektive områder. En ændring af en påklaget afgørel-

se grundet en anden lægefaglig vurdering kan derfor

ikke nødvendigvis betragtes som udtryk for en forkert

retsanvendelse i AES.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Hjemvisninger og ændringer

knyttet op på sagstype

I dette kapitel behandles de sagstyper, der udgjorde den stør-

ste andel i de to foregående kapitler.

Der vil nedenfor være en kort introduktion til de nævnte sags-

typer. Desuden vil de generelle årsager til hjemvisninger og

ændringer inden for de forskellige sagstyper blive gennemgå-

et. Der vil også fremgå konkrete eksempler på sager, hvor An-

kestyrelsen har hjemvist eller ændret AES’s afgørelse.

Eksem-

plerne er udvalgt tilfældigt blandt afgørelser, der er enten

hjemvist eller ændret inden for de forskellige sagstyper.

Der henvises til kapital 5 og 6 for de mere generelle bemærk-

ninger om hjemvisninger og ændringer.

ULYKKER

En ulykke er defineret i arbejdsskadesikringslovens § 6:

§ 6, ARBEJDSSKADESIKRINGSLOVEN

Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade

forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker

pludseligt eller inden for 5 dage.

I ulykkesbegrebet ligger derfor tre elementer:



Der skal være en personskade,

der skal være en hændelse/påvirkning, og

der skal være årsagssammenhæng mellem hændel-

sen/påvirkningen og personskaden.

Det er den, der er kommet til skade, der skal godtgøre/bevise

alle tre forhold.

132 af sagerne om ulykker hjemvises, hvor 502 ændres,

tabel 7.1.

I resten af dette afsnit beskriver vi disse tal nærme-

re.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 7.1 ULYKKER

Hjemvisning

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

132

103

209

289

502

Ændring

Hovedtotal

103

224

299

634

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte ulykkessager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte gen-

optagelser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Hjemvisning

–

ulykker

HJEMVISNINGER

GRUNDET

UTILSTRÆKKELIG

SAGSOPLYSNING

Tallene i tabel 7.1 viser, at langt størstedelen af hjemvisnin-

gerne i ulykkessagerne skyldes utilstrækkeligt oplysnings-

grundlag. Tallene viser også, at en mindre del af hjemvis-

ningsafgørelserne er sket på baggrund af en lægelig eller juri-

disk vurdering.

Hjemvist på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

For ulykkessagerne kan en hjemvisning på grund af utilstræk-

keligt oplysningsgrundlag bero på en juridisk vurdering af, at

der mangler oplysninger, der kan præcisere selve hændelses-

forløbet og/eller oplysninger fra arbejdsgiver eller vidner, som

kan be- eller afkræfte de foreliggende oplysninger om hændel-

sen.

Hjemvisningen kan også skyldes, at der mangler lægelige op-

lysninger, som kan belyse tilskadekomnes tilstand både forud

for og efter hændelsen. Disse oplysninger har i ulykkessagerne

betydning for, hvorvidt der er dokumenteret en personskade i

lovens forstand samt årsagssammenhæng mellem hændelsen

og skaden. Der kan i den forbindelse være behov for lægelige

oplysninger før hændelsen til vurdering af, hvorvidt der er sket

en forværring af tilskadekomnes eventuelle forudbestående

gener, som kan betragtes som en personskade i lovens for-

stand.

Der kan også være behov for lægelige oplysninger efter hæn-

delsen til vurderingen af, hvorvidt der er dokumenteret år-

sagssammenhæng mellem hændelsen og skaden. Dette kan

for eksempel være tilfældet, hvis der går lang tid, før tilskade-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

komne søger læge. Det kan også være til belysning af skadens

art og omfang i de lægelige oplysninger i tidsmæssig sammen-

hæng med hændelsen. Denne vurdering vil ofte være af læge-

lig karakter.

BEHOV FOR OP-

LYSNINGER FRA

TILSKADEKOMNE,

ARBEJDSGIVER,

VIDNER OG LÆGE

Der kan i de hjemviste ulykkessager i 2017 spores en tendens

til et behov for yderligere oplysninger fra tilskadekomne, ar-

bejdsgiver, vidner og/eller lægelige oplysninger. Der henvises i

øvrigt til afsnittet om officialmaksimen, som er omtalt i kapitel

Nedenfor gennemgås et par eksempler på afgørelser, hvor An-

kestyrelsen har hjemvist spørgsmålet om anerkendelse af en

arbejdsskade på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING

I ULYKKESSSAGER

Eksempel 1: Manglende oplysninger om hændelsen

og helbredsmæssige forhold

Sagen blev hjemvist, fordi det ud fra de foreliggende op-

lysninger ikke var muligt for Ankestyrelsen at træffe en

afgørelse om spørgsmålet om anerkendelse.

I sagen manglede der oplysninger, der kunne præcisere

selve hændelsen, hvor der var sket et færdselsuheld,

herunder en udarbejdet politirapport. Der manglede også

oplysninger om omfanget af eventuelle forudbestående

gener.

AES skulle derfor behandle sagen på ny. Inden AES af-

gjorde sagen, skulle der indhentes politirapport for hæn-

delsen, skadestuejournal og journal fra Falck Healthcare.

Eksempel 2: Manglende oplysninger om forudbe-

stående og efterfølgende helbredsmæssige forhold

samt skadesdato

Sagen blev hjemvist, fordi det ud fra de foreliggende op-

lysninger ikke var muligt for Ankestyrelsen at tage stilling

til spørgsmålet om anerkendelse.

Sagen er et eksempel på, at der manglede oplysninger,

som kunne belyse den korrekte skadesdato, omfanget og

karateren af forudbestående gener samt lægelige oplys-

ninger om forløbet efter hændelsen.

I sagen var der oplysninger om, at tilskadekomne havde

fået behandling hos kiropraktor forud for hændelsen. Der

forelå imidlertid hverken journal fra egen læge eller kiro-

praktor fra før skadestidspunktet, og det var derfor uvist,

hvilket omfang og karakter de forudbestående gener

havde. Der var endvidere usikkerhed om selve skadesda-

toen, da der var oplysninger om to forskellige datoer.

Endelig manglede der lægelige oplysninger om forløbet

efter hændelsen, herunder om der var strakssymptomer.

Efter AES’s

genvurdering havde tilskadekomne selv frem-

sendt journal fra kiropraktor. Disse journaloplysninger

blev derfor videresendt til Ankestyrelsen og indgik i vur-

deringen. Den fremsendte journal fra kiropraktor handle-

de dog alene om behandlinger før hændelsen, og kunne

således ikke belyse forløbet efter hændelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Ændring

–

ulykker

502 ulykkessager er blevet ændret i Ankestyrelsen i 2017.

TALLENE SKAL

LÆSES MED FOR-

BEHOLD

Ved vurderingen af omgørelsesprocenten i sager om anerken-

delse af arbejdsskader i ulykkessager skal man holde sig føl-

gende forhold for øje:

Som anført ovenfor i kapitel 6 kan Ankestyrelsen ændre

skønnet i en afgørelse, også selvom AES har anvendt

lovlige, saglige hensyn i forbindelse med skønsudøvel-

sen. Hvis en påklaget afgørelse ændres på grund af en

anden lægefaglig vurdering eller en juridisk vurdering,

hvor man ud fra en konkret afvejning kommer frem til

et andet resultat, er det derfor ikke nødvendigvis udtryk

for en forkert retsanvendelse i AES.

Ulykkesbegrebet blev præciseret ved højesteretsdom-

mene af 9. november 2016 og Ankestyrelsens vurdering

af dommene blev udmeldt med Ankestyrelsens princip-

afgørelser herom i 2017. Dommene og deres betydning

for ulykkesområdet vil blive gennemgået nedenfor.

Gruppen af stadfæstede ulykkessager, omfatter også

afgørelser om afslag, hvor Ankestyrelsen giver afslag

med en anden begrundelse end AES’s begrundelse.

Denne anden begrundelse kunne fx være, at tilskade-

komne ikke er omfattet af personkredsen. En stadfæ-

stelse er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at An-

kestyrelsen har været enig i AES’s vurdering.

ÆNDRING GRUN-

DET ANDEN LÆ-

GELIG-/JURIDISK

VURDERING

Ændret på grund af anden lægelig eller juridisk vurdering

Den hyppigste årsag til ændring af afgørelser om ulykker er, at

Ankestyrelsen har lagt en anden lægelig vurdering til grund

end AES,

se tabel 7.1.

I de tilfældigt udvalgte sager ses der en

tendens til, at når der sker en ændring på grund af en lægelig

vurdering, er det typisk en ændring fra afslag til anerkendelse.

De tilfældigt udvalgte ændrede afgørelser på ulykkesområdet

omfattede i alt 138 sager. En gennemgang af disse sager viste,

at Ankestyrelsen i 91 sager ændrede til anerkendelse, mens de

resterende 47 sager var ændringer til afslag. Da Ankestyrelsen

ikke registrerer om ændringen medfører anerkendelse eller af-

slag på anerkendelse, er det ikke muligt at udlede, om dette er

generelt retvisende.

En anden hyppig årsag til ændringer er en anden juridisk vur-

dering,

se tabel 7.1.

I de tilfældigt udvalgte sager ses en ræk-

ke tilfælde, hvor Ankestyrelsen har ændret fra anerkendelse til

afslag på grund af den juridiske vurdering.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Højesterets domme af 9. november 2016 og deres betydning

for ulykkesområdet

HØJESTERETS

DOMME AF

9. NOVEMBER

2016

Præcisering af

ulykkesbegrebet.

I højesteretsdommene af 9. november 2016 (UfR 2017.516 H

og UfR 2017.531 H) er der beskrevet elementer, der kan indgå

i bedømmelsen af, om en hændelse har forårsaget en person-

skade. Elementerne er ikke udtømmende angivet. Dommene

slår blandt andet fast, at der altid er tale om en konkret og

samlet bedømmelse og afvejning af alle beviserne i sagen, og

at det er den tilskadekomne, der har bevisbyrden for årsags-

sammenhæng. Ankestyrelsen fortolker dommene som en præ-

cisering af den gældende praksis.

En ændring af en påklaget afgørelse kan være udtryk for, at

Ankestyrelsen anlægger en anden lægelig eller juridisk vurde-

ring, og det kan også være en kombination. Følgende sager er

eksempler på ændringer som følge af en anden lægelig eller

juridisk vurdering:

PRINCIPAFGØ-

RELSE 33-17

Hvis den tilskade-

komne har en for-

udbestående syg-

dom, der ikke har

givet symptomer

før hændelsen, fo-

retager vi en kon-

kret bevisbedøm-

melse, når vi vur-

derer, om der er

tale om en ulykke

efter loven.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ ANDEN LÆGELIG/JURIDISK VUR-

DERING I ULYKKESSSAGER

Eksempel 3: Ændring til anerkendelse

(33-17 anvendt)

En 57-årig kvinde var udsat for en hændelse på arbejdet,

da hun sammen med en kollega skulle fastholde og bæl-

tefiksere en udadreagerende psykiatrisk patient. Tilska-

dekomne pådrog sig i forbindelse hermed adskillige slag

mod den øvre del af kroppen. Ankestyrelsen vurderede,

at tilskadekomne havde godtgjort, at hun ved hændelsen

pådrog sig en arbejdsskade i form af nakkesmerter. Vi

ændrede dermed AES's afgørelse om afslag på anerken-

delse.

Ved afgørelsen lagde vi vægt på, at vidner kunne be-

kræfte, at der havde været slag direkte mod nakken, at

tilskadekomne efter hændelsen havde modtaget en ræk-

ke behandlinger ved fysioterapeut, og at der fortsat var

smerter 8 måneder efter hændelsen. Selvom tilskade-

komne efterfølgende fik påvist degenerative forandringer

(slidgigtsforandringer), som ikke kunne relateres til ulyk-

ken, var der lægeligt set tale om alderssvarende foran-

dringer. Det blev derfor ikke tillagt selvstændig betydning

for afgørelsen. På baggrund af en samlet vurdering fandt

vi det dermed tilstrækkeligt godtgjort, at hændelsen

havde forårsaget en personskade i arbejdsskadelovens

forstand.

AES havde givet afslag med den begrundelse, at hændel-

sen alene var egnet til at medføre forbigående gener i

højre arm og skulder. Degenerative forandringer i nakken

skyldtes med overvejende sandsynlighed andre forhold.

Eksempel 4: Ændring til afslag

(32-17 anvendt)

En 48-årig kvinde faldt, da hun var på vej op ad en trap-

pe. Hun ramte trapperne hårdt med venstre side af krop-

pen og fik et ryk i skulder og nakke, men undgik at støde

hovedet mod underlaget.

Vi vurderede, at der ikke var grundlag for at anerkende

en skade som følge af hændelsen, og gav således afslag

på anerkendelse af smerter i venstre skulder, hofte og lår

samt hovedpine som en arbejdsskade. Vi lagde vægt på,

at hændelsen ud fra en lægefaglig vurdering ikke var år-

sag til skader i de nævnte legemsdele, og at der lægeligt

set ikke var sammenhæng mellem hændelsen og sikre-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

des hovedpine. Dette skyldtes, at der ikke havde været

en direkte påvirkning af hovedet i forbindelse med hæn-

delsen, og der var ikke en biologisk naturlig og logisk

forklaring på sikredes vedvarende smerter. Hændelsen

kunne efter vores vurdering godt have forårsaget akutte

smerter, men disse kan ikke anerkendes som en arbejds-

skade, da det ikke er en personskade i lovens forstand.

AES havde anerkendt spændingshovedpine med den be-

grundelse, at der var gener af mere end forbigående ka-

rakter.

Eksempel 5: Ændring til anerkendelse

En 41-årig mand skulle smide en palle på cirka 22-25 kg

op på en stak med defekte paller. Manden løftede pallen

op over skulderhøjde for at placere den i stakken, men i

forbindelse med løftet slog pallen tilbage, og ramte ham i

ansigtet. Han flækkede en tand og smadrede sine briller.

Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen forårsagede en

arbejdsskade i form af nakkesmerter. Vi afgrænsede vo-

res prøvelse til alene at handle om den del, som AES ikke

havde anerkendt, og dermed til klagetemaet. Vi ændrede

dermed AES's afgørelse om afslag på anerkendelse af

denne skade.

Ved afgørelsen lagde vi vægt på, at der lægeligt set var

sammenhæng mellem hændelsen og udviklingen af

smerter i nakkeområdet.

Tilskadekomne havde oplyst, at han til at starte med

havde mest fokus på de synlige skader, men at han alle-

rede dagen efter mærkede en ”klikken” bag venstre øre,

ligesom der tilkom hovedpine. Han søgte herefter læge.

Selvom tilskadekomne efterfølgende fik påvist degenera-

tive forandringer, vurderede vi, at den mest sandsynlige

årsag til nakkesmerterne var hændelsen. Her lagde vi

vægt på, at tilskadekomne ikke havde haft smerter i

nakken før hændelsen, og de degenerative forandringer

havde ikke et omfang og en udbredelse, som ville medfø-

re, at tilskadekomne ville have fået nakkesmerter inden

for kortere tid, selvom arbejdsskaden ikke var sket.

AES havde ved den påklagede afgørelse anerkendt tand-

skade på +5, men givet afslag på anerkendelse af nak-

kevrid. De lagde vægt på, at tilskadekomne ikke havde

dokumenteret strakssymptomer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Eksempel 6: Ændring til afslag

En 55-årig kvinde havde anmeldt en skade som følge af

en hændelse, hvor vedkommende gled på en trappe og

slog lænden. Ankestyrelsen fandt på baggrund af en

samlet bevisvurdering, at kvinden ikke havde dokumen-

teret en arbejdsskade.

Vi lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden først søgte

læge cirka 3 uger efter hændelsen, og at der ved læge-

besøget ikke var objektive fund. Der var dermed tale om

uspecifikke lændesmerter. Vi lagde også vægt på, at der

ikke var vidner til hændelsen, at kvinden ikke havde væ-

ret sygemeldt i umiddelbar tilknytning til hændelsen og

endelig, at arbejdsgiver først fik kendskab til hændelsen i

forbindelse med anmeldelsen lidt over en måned efter

hændelsen.

AES havde anerkendt lændesmerter. De lagde vægt på,

at der var tale om et direkte slag mod ryggen, der i sig

selv var egnet til at medføre lændesmerter. De lagde og-

så vægt på, at sikrede stadig havde smerter cirka ni må-

neder efter hændelsen, og generne var derfor mere end

forbigående (AES havde sammenholdt begrundelsen med

principafgørelse 33-14, som nu er ophævet, se neden-

for).

PRINCIPAFGØ-

RELSE 36-14

Forudbestående

sygdomme har ik-

ke betydning for

spørgsmålet om

anerkendelse af

en arbejdsskade.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 24-15

Forbigående psy-

kiske tilstande kan

efter omstændig-

hederne anerken-

des, hvis der er

tale om en hæn-

delse af en vis al-

vorlig karakter, og

der er tale om en

behandlingskræ-

vende tilstand.

Årsagssammenhæng

Når vi skal vurdere, om der er årsagssammenhæng mellem en

hændelse og en bestemt følge, drejer det sig grundlæggende

om at vurdere, hvad der konkret er den mest sandsynlige år-

sag. I denne vurdering af årsagssammenhæng indgår også en

vurdering af egnethed, som et blandt flere momenter. Begre-

bet ”egnethed” relaterer sig således til årsagssammenhæng.

Det, at der opstår en skade i tidsmæssig sammenhæng med

en anmeldt hændelse, vægter tungt for vurderingen, men hvis

belastningen alene er beskeden set i forhold til den skadede

legemsdel, vil der ikke være påvist årsagssammenhæng i

lovens forstand.

Vurderingen af, om en given belastning er relevant for at med-

føre en skade, beror ofte på et lægefagligt skøn, som også

suppleres med en juridisk afvejning af de momenter, der har

betydning for spørgsmålet om anerkendelse. Hændelsens ka-

rakter har ofte væsentlig betydning for vurderingen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

I nedenstående boks ses eksempler på sager, hvor Ankestyrel-

sen har ændret en afgørelse til anerkendelse på baggrund af

en anden vurdering af årsagssammenhæng.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ ANERKENDELSE AF PERSONSKADE

GRUNDET VURDERING AF BELASTNINGENS EG-

NETHED

Eksempel 7: Ændring til anerkendelse

(36-14 anvendt)

En 32-årig kvinde stødte hovedet mod en støbejerns-

bjælke. Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at hændelsen

havde medført skaden i form af lettere hjernerystelse

med tiltagende hovedpine. Ved afgørelsen lagde vi vægt

på, at tilskadekomne blev tilset på skadestuen allerede

samme dag, og at hændelsen var relevant i forhold til at

medføre en lettere hjernerystelse. Selvom tilskadekomne

tidligere havde haft lignende gener, fremgik det af egen

læges journal, at der var indtrådt en forværring efter

hændelsen.

AES havde begrundet afslag på anerkendelse med, at der

var tale om et relativt beskedent hovedtraume med lette

gener efterfølgende. Begrundelsen var, at når der ved

sådanne mere beskedne traumer alligevel sker en skade

er der formodning for, at skaden er opstået spontant,

uden kendt årsag og er indefrakommende, og tilskade-

komne havde allerede før hændelsen lignende sympto-

mer.

Eksempel 8: Ændring til anerkendelse

(24-15 anvendt)

Tilskadekomne var i sin egenskab af tillidsrepræsentant

taget ud til en kollegas bopæl. I lejligheden fandt hun

kollegaen, som var afgået ved døden under omstændig-

heder, der pegede i retning af, at der var begået en for-

brydelse. Omdrejningspunktet var, om tilskadekomne

havde pådraget sig en personskade i et omfang, der

kunne anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven.

Ankestyrelsen vurderede, at der var grundlag for at an-

erkende akut belastningsreaktion som en ulykke, og æn-

drede dermed AES's afgørelse om afslag på anerkendel-

se. Vi lagde vægt på hændelsens alvorlige karakter, og at

sikrede modtog psykologbehandlinger i tidsmæssig til-

knytning til hændelsen.

AES havde givet afslag på anerkendelse, idet hændelsen

ikke var egnet til at medføre varige psykiske gener.

Hændelsen var alene egnet til at medføre psykisk ube-

hag, hvilket ikke var en personskade i lovens forstand.

Der var henvist til principafgørelse 25-15.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Den nedre grænse for anerkendelse

Højesteret fastslog ved en dom i 2013 (UfR 2014.452 H), at

der er en nedre grænse for, hvornår en skade har et omfang,

der kan anerkendes efter loven. Der stilles dermed et krav om,

at personskaden har et vist omfang.

Denne nedre grænse er fortsat ofte et omdrejningspunkt i de

sager, Ankestyrelsen har til prøvelse. Den måde, vi i praksis

behandler sager om den nedre grænse for personskadens om-

fang, er, at vi tillægger det afgørende betydning, at en skade

er behandlingskrævende eller af længerevarende/vedvarende

karakter. Der er ikke et krav om, at skaden skal være varig,

hvilket fremgår af lovens forarbejder.

I principafgørelse 49-15 har vi fastslået, at hvor den tilskade-

komne efter en skadelig påvirkning har modtaget relevant be-

handling, understøtter dette, at personskaden har et omfang,

der kan anerkendes som en arbejdsskade.

Der kan desuden være tale om såvel en nyopstået skade som

en forværring af en forudbestående tilstand. En forværring af

en kendt eller ukendt forudbestående tilstand kan anerkendes,

hvis hændelsen eller påvirkningen i sig selv er egnet til at

medføre skaden eller forværringen. Kendt eller ukendt skal i

denne sammenhæng forstås som en tilstand, der enten gav el-

ler ikke gav symptomer før hændelsen.

I nedenstående boks ses eksempler på sager, hvor Ankestyrel-

sen har ændret en afgørelse grundet en anden vurdering af

skadens omfang.

HØJESTERETS

DOM AF

8. NOVEMBER

2013

En personskade

skal have et vist

omfang.

PRINCINAFGØ-

RELSE 49-15

Modtagelse af re-

levant behandling

understøtter, at

en skade har

omfang som en

personskade.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ ANERKENDELSE AF PERSONSKADE

GRUNDET VURDERING AF SKADENS OMFANG

Eksempel 9: Ændring til anerkendelse (36-14 an-

vendt)

Tilskadekomne, en 39-årig kvinde, havde før aktuelle

skade været udsat for en arbejdsskade mod samme le-

gemsdel (højre skulder), og hun havde fået tilkendt

godtgørelse for varigt mén på 8 procent for den tidligere

arbejdsskade. Ved den aktuelle hændelse pådrog kvinden

sig et slag/skub mod den i forvejen skadede højre skul-

der.

Ankestyrelsen fandt, at den aktuelle hændelse var den

mest sandsynlige årsag til forværrede gener i form af

øgede smerter og yderligere nedsat bevægelighed i skul-

deren. Vi anerkendte derfor en forværring af forudbestå-

ende gener i højre skulder som en arbejdsskade.

AES havde begrundet afslag på anerkendelse med, at

påvirkningen i forbindelse med slaget/skubbet mod skul-

deren alene udgjorde en beskeden belastning, som ikke

var egnet til at medføre varige gener i skulderen. De lag-

de vægt på den i forvejen kronisk dårlige skulder, hvori

der kan opstå akutte forværringer efter selv mindre be-

lastninger. Hændelsen var efter

AES’s

vurdering ikke eg-

net til at medføre en forværring af forudbestående skul-

dergener i et omfang, der i sig selv udgjorde en person-

skade efter loven.

PRINCIP-

AFGØRELSER OM

ANERKENDELSE

AF ULYKKER SOM

ARBEJDSSKADER

I 2017

Praksis for anerkendelse i ulykkessager offentliggjort i 2017

I 2017 er der udmeldt følgende principafgørelser om anerken-

delse af ulykker som arbejdsskader:



32-17, om minimumskrav til personskadens omfang

(erstatter 33-14, idet praksis fra denne er indarbejdet i

den nye principafgørelse).

33-17, om årsagssammenhæng og personskadebegre-

bet.

61-17, om årsagssammenhæng ved forudbestående

osteoporose (knogleskørhed).

62-17, om anerkendelse af knæskade, plica (ophæver

den tidligere 88-12 og præciserer, at der konkret kan



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

være grundlag for at anerkende irriteret eller indeklemt

slimhindefold på indersiden af knæet; plica synovalis).

Siden Højesteret afsagde de ovenfor omtalte domme i hhv.

2013 og 2016, har der pågået et længere arbejde i både AES

og Ankestyrelsen med at fortolke dommene. Arbejdet har

blandt andet gået på en vurdering af, om den gældende prak-

sis er i overensstemmelse med dommene, og der er foretaget

præciseringer i form af principafgørelser.

Særligt den nu ophævede principafgørelse 33-14 har i nogle

tilfælde været anvendt på en måde, der ikke var fuldt i over-

ensstemmelse med hensigten. Derfor er den indarbejdet i 32-

17, der blandt andet præciserer betydningen af, at der er givet

behandling, herunder i hvilket omfang en behandling kan føre

til, at personskadebegrebet er opfyldt.

Principafgørelserne præciserer rammerne for det juridiske

skøn, og er ikke som sådan udtryk for en ændring i forhold til

hidtidig praksis. Indtil Ankestyrelsens fortolkning af dommene

var udmøntet i principafgørelser, har AES’ ikke kunnet tilpasse

sin praksis til Ankestyrelsens. Det kan have en betydning for

omfanget af ændringer i 2017.

PRINCINAFGØ-

RELSE 32-17

Minimumskrav til

personskadens

omfang.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

HJEMVISNING

–

ERHVERVSSYGDOMME

En erhvervssygdom er defineret i arbejdsskadesikringslovens §

§ 7, ARBEJDSSKADESIKRINGSLOVEN

Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov:

1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation

er forårsaget af særlige påvirkninger, som be-

stemte persongrupper gennem deres arbejde eller

de forhold, det foregår under, er udsat for i højere

grad end personer uden sådant arbejde. Endvide-

re sygdomme hos et levendefødt barn, der er på-

draget inden fødslen som følge af moderens ar-

bejde under graviditeten. Beskæftigelsesministe-

ren fastsætter efter indstilling fra Erhvervssyg-

domsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse, hvilke

sygdomme der anses for at være af denne karak-

ter.

2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et le-

vendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det

godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste

medicinske dokumentation opfylder de krav, som

er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for

udelukkende eller i overvejende grad at være for-

årsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældre-

ne før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henfø-

res under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk.

1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at

disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller

barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Er-

hvervssygdomsudvalget, jf. § 9. Disse sygdomme skal

forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring skønner, at der er mulighed for,

at sygdommen vil kunne anerkendes.

Omtrent halvdelen af de hjemviste afgørelser om erhvervssyg-

domme er hjemvist på grund af utilstrækkeligt oplysnings-

grundlag. Hvorimod godt en tredjedel af afgørelserne om er-

hvervssygdomme er hjemvist på baggrund af en lægelig eller

juridisk vurdering,

se tabel 7.2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 7.2 ANERKENDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME

Hjemvisning

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

Forelæggelse for Erhvervssygdoms-

udvalget

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

115

Ændring

123

Hovedtotal

102

238

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte erhvervssygdomssager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbe-

stemte genoptagelser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Hjemvist på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

MANGLENDE

OPLYSNINGER OM

DIAGNOSE OG ER-

HVERVSMÆSSIG

UDSÆTTELSE

Ved en gennemgang af de tilfældigt udvalgte erhvervssyg-

domssager ses en tendens til, at årsagen til en hjemvisning på

grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag er manglende op-

lysninger, som kan belyse den erhvervsmæssige udsættelse

yderligere. Denne vurdering kan både være juridisk og lægelig.

Der kan i erhvervssygdomssagerne også være behov for yder-

ligere lægelige oplysninger, som kan præcisere, hvilken diag-

nose tilskadekomne har. Dette vil oftest bero på en anden læ-

gefaglig vurdering end AES. Der vil for ovenstående tilfælde

typisk være behov for yderligere oplysninger fra tilskadekom-

ne, arbejdsgiver eller en speciallægeerklæring fra Arbejdsme-

dicinsk Klinik.

Nedenfor gennemgås et par eksempler på afgørelser, hvor An-

kestyrelsen har hjemvist spørgsmålet om anerkendelse af en

erhvervssygdom på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrund-

lag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ HJEMVISNING GRUNDET MANG-

LENDE SAGSOPLYSNING I SAGER OM ERHVERVS-

SYGDOM

Eksempel 10: Manglende beskrivelse af den er-

hvervsmæssige udsættelse

Sagen handlede om en social- og sundhedsassistent, som

havde været beskæftiget med almindelige plejeopgaver

inklusiv sondeernæring. Der var anmeldt seneskedehin-

debetændelse i tommelens bevægesener.

Sagen blev hjemvist, fordi der manglede oplysninger om

den erhvervsmæssige udsættelse. I sagen forelå der an-

meldelsen og tilskadekomnes egen spørgeskemabesva-

relse. Der forelå dermed ingen lægelige oplysninger i sa-

gen.

AES skulle behandle sagen på ny og indhente en ar-

bejdsmedicinsk speciallægeerklæring, inden de traf afgø-

relse. Denne speciallægeerklæring skulle klarlægge styr-

ken og karakteren af tilskadekomnes arbejdsmæssige

belastning samt den tidsmæssige udstrækning heraf.

Eksempel 11: Manglende beskrivelse af den er-

hvervsmæssige udsættelse

Sagen handlede om spørgsmålet om anerkendelse af dis-

kusprolaps i halshvirvelsøjlen. Tilskadekomne havde

gennem mange år arbejdet som kreaturslagter, hvor der

havde været tale om hårdt fysisk belastende arbejde.

Tilskadekomne havde i spørgeskemabesvarelsen oplyst,

at der havde været tale om mange tunge løft i det tidli-

gere arbejde som kreaturslagter. Der forelå dog ikke en

detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaverne ved dette ar-

bejde, herunder hvorvidt der ved løftene havde været ta-

le om direkte fysisk påvirkning af nakkeryggen.

Sagen blev derfor hjemvist med henblik på indhentelse af

en mere detaljeret beskrivelse af tilskadekomnes tidlige-

re slagterarbejde.

Hjemvist med henblik på forelæggelse for erhvervssyg-

domsudvalget

Ved erhvervssygdomssagerne ses der endnu en årsag til hjem-

visning. Ankestyrelsen vurderede i en række sager, at disse

skulle hjemvises med henblik på forelæggelse for Erhvervs-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

sygdomsudvalget. Denne vurdering kan bero på enten en juri-

disk vurdering eller anden lægefaglig vurdering end AES.

Nedenfor gennemgås et par eksempler på afgørelser, hvor An-

kestyrelsen har hjemvist spørgsmålet anerkendelse af en er-

hvervssygdom med henblik på forelæggelse for Erhvervssyg-

domsudvalget.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ HJEMVISNING TIL ERHVERVSYG-

DOMSUDVALGET I SAGER OM ERHVERVSSYGDOM

Eksempel

12: Hjemvisning til forelæggelse for Er-

hvervssygdomsudvalget

I sagen var der anmeldt kronisk lænderygsygdom som

en erhvervssygdom. Tilskadekomne havde arbejdet på

slagteri i en lang årrække, hvor der var tale om adskillige

tunge enkeltløft dagligt kombineret med akavede ar-

bejdsstillinger.

Ankestyrelsen vurderede, ligesom AES, at tilskadekom-

nes erhvervsmæssige udsættelse ikke opfyldte betingel-

serne for anerkendelse efter fortegnelsens punkt B.1.a.,

om vægten på de enkelte byrder.

På baggrund af den lange udsættelse på samlet 33 år

med samlede daglige løftemængder på gennemsnitligt 56

tons og 19,5 tons kombineret med akavede arbejdsstil-

linger og hurtigt gentagende arbejde (repetitivt arbejde),

fandt Ankestyrelsen ud fra en konkret juridisk vurdering,

at der var mulighed for anerkendelse uden for fortegnel-

sen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Sa-

gen blev derfor hjemvist.

Eksempel 13: Hjemvisning til forelæggelse for Er-

hvervssygdomsudvalget

Sagen handlede om en lærer på en højskole, som var

blevet afskediget og i opsigelsesperioden bortvist og poli-

tianmeldt grundet mistanke om tyveri. Politiet rejste dog

ikke sigtelse.

I sagen var der anmeldt en psykisk lidelse i form af PTSD

som en erhvervssygdom. Ankestyrelsen vurderede dog,

at tilskadekomne ikke opfyldte kriterierne til hverken ud-

sættelsen eller diagnosen PTSD. Ankestyrelsen fandt på

baggrund af en lægefaglig vurdering, at der kunne stilles

diagnosen uspecificeret belastningsreaktion.

Uspecificeret belastningsreaktion står ikke på fortegnel-

sen over erhvervssygdomme, hvorfor Ankestyrelsen gav

afslag på anerkendelse indenfor fortegnelsen.

Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at de beskyldninger,

som tilskadekomne havde været udsat for, erfarings-

mæssigt var en stor belastning, fordi de angreb ens selv-

forståelse og forhold til omverdenen. Det indgik også i

vurderingen, at der forud for beskyldningerne havde væ-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

ret et længere forløb, hvor tilskadekomne havde oplevet

store ændringer i arbejdsopgaverne og i samarbejdet

med kollegaer og ledelse efter udnævnelse af en ny for-

stander. Dette endte med, at tilskadekomne blev opsagt.

Ankestyrelsen hjemviste sagen, da vi vurderede, at der

var mulighed for anerkendelse uden for fortegnelsen ef-

ter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

VARIGT MÉN

Varigt mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art

og omfang, og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i

den tilskadekomnes personlige livsførelse:

SKØNSMÆSSIG

VURDERING

UD FRA DEN

VEJLEDENDE

MÉNTABEL

FRADRAG I DET

SAMLEDE MÉN

GRUNDET GENER,

DER IKKE SKYL-

DES ARBEJDS-

SKADEN

§ 18, STK. 1 OG 2, ARBEJDSSKADESIKRINGSLOVEN

Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men,

har den pågældende ret til godtgørelse. Godtgørelse ydes

dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5

pct.

Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens

medicinske art og omfang og under hensyn til de ulem-

per i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejds-

skaden har forvoldt.

AES’s og Ankestyrelsens lægekonsulenter

afgiver typisk en

vejledende udtalelse, når det varige mén skal vurderes. Ved

vurderingen anvender lægekonsulenterne den vejledende

méntabel

, hvoraf fremgår en række satser for bestemte ge-

ner, som tilskadekomne måtte have fået. Méntabellen er ude-

lukkende vejledende, og ofte vil tilskadekomnes gener ikke

fremgå direkte af tabellen. I disse tilfælde bliver méngraden

fastsat ved en skønsmæssig sammenligning.

Når tilskadekomne har bevist, at pågældende har et varigt

mén, er der en formodning for, at alle tilskadekomnes gener

skyldes arbejdsskaden. Hvis en del af det samlede varige mén

med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejds-

skaden, skal der dog ske nedsættelse eller bortfald af godtgø-

Vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén, truffet

den 1. februar 2017 og senere i arbejdsskadesager (eller tidligere udgaver).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Utilstrækkeligt oplysnings-

grundlag

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

relsen for varigt mén. Det vil sige, at der kan ske fradrag i det

samlede varige mén. Det følger af arbejdsskadesikringslovens

§ 12:

§ 12, ARBEJDSSKADESIKRINGSLOVEN

Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på

grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgø-

relse kan nedsættes eller efter omstændighederne bort-

falde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale

situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsska-

den.

Stk. 2. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller

en persons død anses for at være en følge af arbejdsska-

den, medmindre overvejende sandsynlighed taler her-

imod, eller andet er fastsat i denne lov

AES/Ankestyrelsen skal bevise størrelsen af et eventuelt fra-

drag, og det skal være overvejende sandsynligt, at tilstanden

helt eller delvist skyldes andet end arbejdsskaden.

291 af sagerne om varige mén hjemvises, hvor 932 ændres,

se tabel 7.3.

I resten af dette afsnit beskriver vi disse tal

nærmere.

TABEL 7.3 HJEMVISNINGS- OG ÆNDRINGSÅRSAGER FOR MÉN

Hjemvisning

166

291

Ændring

140

771

932

Hovedtotal

164

168

852

1.223

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte ménsager i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket ulovbestemte genopta-

gelser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

HJEMVISNING

–

VARIGT MÉN

For afgørelserne om varigt mén viser tallene i tabel 7.3, at ho-

vedparten af afgørelserne om varigt mén er hjemvist på grund

af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

For afgørelserne om varigt mén viser tallene i tabel 7.3 også,

at en tredjedel af afgørelserne er hjemvist på baggrund af en

lægelig eller juridisk vurdering.

Hjemvist på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

HJEMVISNING

GRUNDET UOVER-

ENSSTEMMELSER

ELLER

MANGLENDE

OPLYSNINGER OM

FORUDBESTÅENDE

LIDELSER ELLER

AKTUELLE GENER.

Ved sagerne om varigt mén ses der en tendens til, at disse

hjemvises på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, fordi

der mangler oplysninger om forudbestående lidelser eller op-

lysninger, der kan belyse tilskadekomnes aktuelle gener. Disse

oplysninger kan have betydning for fastsættelsen af det sam-

lede varige mén, og et eventuelt fradrag for forudbeståen-

de/konkurrerende gener samt størrelsen heraf.

En anden årsag til hjemvisning på baggrund af utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag kan også være, at der er uoverensstem-

melse i oplysningerne i foreliggende erklæringer. Det vil i disse

tilfælde ikke være muligt for Ankestyrelsen at fastsætte et va-

rigt mén på baggrund af foreliggende lægelige oplysninger,

hvis disse er uoverensstemmende. Der vil i sagerne typisk væ-

re behov for yderligere lægelige oplysninger eventuelt i form af

ny funktionsattest eller speciallægeerklæring, journal fra egen

læge, journal fra fysioterapeut, kiropraktor eller anden be-

handler.

Nedenfor gennemgås et eksempel på en afgørelse, hvor Anke-

styrelsen har hjemvist spørgsmålet om varigt mén på grund af

utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ HJEMVISNING GRUNDET UOVERENS-

STEMMELSE I ERKLÆRINGER I SAG OM VARIGT

MÉN

Eksempel 14: Manglende lægelige oplysninger

Sagen handlede om varigt mén for gener i højre fod. De

seneste oplysninger om tilskadekomnes aktuelle hel-

bredsmæssige forhold fremgik af en funktionsattest. Af

funktionsattesten fremgik det, at tilskadekomne fortsat

tog smertestillende medicin. Det fremgik også, at tilska-

dekomne havde smerter ved gang og tryk, samt at der

ikke syntes at være aftagende smerter. Til trods for disse

oplysninger fremgik det under et andet punkt i funkti-

onsattesten, at tilskadekomne ikke havde smerter ved

belastning.

Der var altså uoverensstemmelse i de lægelige oplysnin-

ger omkring tilskadekomnes aktuelle gener, og Ankesty-

relsen kunne på det foreliggende grundlag ikke vurdere,

hvorvidt tilskadekomne havde pådraget sig et varigt mén

på mindst 5 procent.

Sagen blev derfor hjemvist, og AES skulle indhente fore-

liggende lægelige oplysninger samt indhente en special-

lægeerklæring med henblik på en afklaring af de aktuelle

helbredsmæssige gener.

Hjemvist, fordi tilstanden ikke er stationær

Når der efter sygebehandling og optræning er grundlag for at

skønne over tilskadekomnes fremtidige helbredstil-

stand, træffes der afgørelse om tilskadekomnes varige mén.

Afgørelsen skal træffes inden et år efter anmeldelsen af ar-

bejdsskaden.

Bestemmelsen om, at der skal træffes afgørelse inden for et år

kan indebære, at AES afgør sagen, inden tilskadekomnes til-

stand er stationær. I så fald genoptager AES normalt straks

sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen har i en række påklagede afgørelser hjemvist til

ny behandling i AES, da tilskadekomnes tilstand ikke var stati-

onær. Baggrunden for hjemvisningen i denne type sager vil i

en vis udstrækning derfor også være, at oplysningsgrundlaget

er utilstrækkeligt. Hjemvisningerne beror oftest på en lægefag-

lig vurdering.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

STATIONÆRTIDS-

PUNKTET

Som hovedregel er

det først muligt at

vurdere, om der er et

varigt mén, når den

helbredsmæssige til-

stand er varig

–

det vil

sige, at tilstanden er

stationær.

Der kan ud fra disse sager om hjemvisning ses en tendens til,

at tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand enten ikke anses

for at være stationær på tidspunktet for AES’s

afgørelse, eller

at tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand ikke var stationær

ved tidspunktet for udarbejdelsen af en eventuel foreliggende

funktionsattest eller speciallægeerklæring.

Som hovedregel er det først muligt at vurdere, om der er et

varigt mén, når den helbredsmæssige tilstand er varig. Til-

standen er varig, når man ikke kan forvente en bedring af til-

standen af sig selv eller ved behandling. Dette kaldes også sta-

tionærtidspunktet.

Det vil i disse tilfælde typisk bero på en lægefaglig vurdering

af, hvorvidt den helbredsmæssige tilstand er stationær eller ej.

Hvis tilstanden ikke er stationær, vil der typisk være behov for

yderligere lægelige oplysninger, eventuelt i form af ny funkti-

onsattest eller speciallægeerklæring.

Hvis det vurderes, at tilstanden ikke er stationær, medfører

det ikke nødvendigvis en hjemvisning af det varige mén. Anke-

styrelsen træffer om muligt afgørelse om et sikkert varigt mén,

hvis det ud fra de foreliggende oplysninger står klart, at tilska-

dekomne vil have varige følger i et omfang, der berettiger til et

varigt mén på 5 procent eller mere. Der vil i disse situationer

blive fastsat revision i sagen, og AES vil behandle spørgsmålet

om varigt mén på ny, når tilstanden vurderes at være statio-

nær.

Nedenfor gennemgås et par eksempler på afgørelser, hvor An-

kestyrelsen har hjemvist spørgsmålet om varigt mén, fordi til-

skadekomnes helbredsmæssige tilstand ikke var stationær.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ HJEMVISNING GRUNDET TILSTAN-

DEN IKKE VAR STATIONÆR I SAGER OM MÉN

Eksempel 15: Hjemvisning af varigt mén, fordi til-

standen ikke er stationær

I sagen anerkendte Ankestyrelsen lænderygsmerter som

en arbejdsskade. I forhold til fastsættelsen af det varige

mén vurderede Ankestyrelsen, at tilskadekomnes hel-

bredsmæssige tilstand ikke var stationær på tidspunktet

for speciallægeerklæringens udfærdigelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af special-

lægeerklæringen, at tilskadekomne ikke havde fået på-

vist strukturelle forandringer ved MR-scanning, og at der

forventedes en bedring af lænderyggenerne.

Det indgik også i Ankestyrelsens vurdering, at den fore-

liggende speciallægeerklæring ikke var fyldestgørende,

da speciallægeerklæringen ikke indeholdte oplysninger

om undersøgelse og beskrivelse af tilskadekomnes rygs

funktion og bevægelighed.

Sagen blev derfor hjemvist med henblik på indhentelse af

ny speciallægeerklæring.

Eksempel 16: Hjemvisning af varigt mén, fordi til-

standen ikke er stationær

I sagen havde AES anerkendt højresidig tennisalbue som

en erhvervssygdom og fastsat varigt mén til 5 procent.

Forsikringsselskabet havde påklaget afgørelsen om varigt

mén, da de mente, at tilskadekomnes tilstand ikke var

stationær.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ved denne type skade

var der, efter en lægefaglig vurdering, mulighed for bed-

ring af tilstanden i løbet af de to første år. Ændringerne

efter det første år var oftest små, men først efter to år

ville tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand kunne be-

tegnes som stationær.

På tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse i juni 2017

var der alene gået omkring halvandet år fra anmeldelsen

af 30. november 2015. Ankestyrelsen vurderede derfor,

at det var for tidligt at fastsætte et varigt mén, samt at

det heller ikke var muligt at fastsætte et sikkert varigt

mén.

Sagen blev dermed hjemvist med henblik på indhentelse

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

af ny speciallægeerklæring, som først skulle udfærdiges i

november 2017, som var to år efter, at sagen blev an-

meldt.

ÆNDRING

–

VARIGT MÉN

Som det fremgår i det indledende afsnit om varigt mén, er der

tale om en meget konkret vurdering af det samlede varige

mén og et eventuelt fradrag heri. En ændring af méngraden

kan bero på en ændret lægefaglig vurdering. I afgørelserne om

godtgørelse for varigt mén er langt den største årsag til æn-

dring da også, at Ankestyrelsen har lagt en anden lægelig vur-

dering til grund end AES.

I de tilfældigt udvalgte sager er der ved ændringer i méngra-

den ofte tale om, at Ankestyrelsen har været uenig i, hvorvidt

eller i hvilket omfang der kunne ske fradrag for konkurrerende

eller forudbestående gener.

Mindre ændringer på grund af den lægelige vurdering

ÆNDRING AF MÉN-

GRADEN GRUNDET EN

ANDEN LÆGEFAGLIG

VURDERING

De tilfældigt udvalgte sager viser, hvordan det lægelige skøn

kan have afgørende betydning for vurderingen af det varige

mén, og at der er tale om en meget konkret vurdering. Der ses

en tendens til, at der ved den ændrede lægelige vurdering er

tale om en mindre ændring af méngraden i op- eller nedadgå-

ende retning.

Der er tilfælde, hvor Ankestyrelsen ud fra en konkret vurdering

af tilskadekomnes gener er kommet frem til en anden mén-

grad, selvom vi har sammenlignet generne med det samme

punkt i méntabellen. Desuden er der tilfælde, hvor vi lægeligt

set har fundet det mere retvisende at sammenligne med et

andet punkt.

Nedenfor gennemgås en række eksempler på afgørelser, hvor

Ankestyrelsen har foretaget en mindre ændring i méngraden

på baggrund af en anden lægelig vurdering. I alle eksemplerne

har spørgsmålet om det varige mén været forelagt både AES’s

og Ankestyrelsens lægekonsulent.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ MINDRE ÆNDRING AF MÉNGRADEN

GRUNDET EN ANDEN LÆGELIG VURDERING

Eksempel 17: Forhøjer fra under 5 procent til 5

procent

Denne sag er et eksempel på, at Ankestyrelsen foretager

en mindre forhøjelse af méngraden efter at have sam-

menlignet tilskadekomnes gener med det samme punkt i

méntabellen, som AES gjorde.

AES havde skønsmæssigt vurderet det varige mén til un-

der 5 procent og derfor givet afslag på godtgørelse for

varigt mén. AES havde sammenlignet med méntabellens

punkt D.1.2.2. og lagt vægt på, at tilskadekomne kun

havde smerter i venstre håndled, når det låste, og at der

var normal bevægelighed i håndleddet.

Ankestyrelsen fastsatte det varige mén til 5 procent efter

skønsmæssig sammenligning med det samme punkt. Ved

vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at tilskade-

komne selv ved små bevægelser fik aflåsningstilfælde

med smerter. Tilskadekomne havde derfor reelt set det,

der svarede til daglige smerter i håndleddet. Desuden

lagde Ankestyrelsen vægt på, at tilskadekomne havde

nedsat kraft i hånden.

Eksempel 18: Forhøjer fra 8 procent til 10 procent

Sagen er et eksempel på, at Ankestyrelsen foretager en

mindre forhøjelse af méngraden, selvom vi lægger vægt

på de samme forhold, som AES gjorde.

I sagen havde AES fastsat det varige mén skønsmæssigt

til 8 procent. AES havde sammenlignet med méntabel-

lens punkt B.1.3.1 og punkt B.1.3.3. AES lagde vægt på,

at tilskadekomne havde daglige lette lændesmerter med

udstråling til venstre ben samt normal bevægelighed i

ryggen.

Ankestyrelsen fastsatte det varige mén til 10 procent ef-

ter sammenligning med punkt B.1.3.3. Ankestyrelsen

lagde vægt på de samme forhold som AES.

Eksempel 19: Forhøjer fra 5 procent til 8 procent

Denne sag er også et eksempel på en mindre forhøjelse

af det varige mén efter skønsmæssig sammenligning

med et andet punkt.

I sagen havde AES fastsat det varige mén skønsmæssigt

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

til 5 procent efter sammenligning med méntabellens

punkt D.2.9.1. AES lagde vægt på, at tilskadekomne

havde smerter i venstre balde og baglår, der medførte,

at pågældende ikke kunne løbe og havde problemer med

at sidde ned i længere tid. AES lagde også vægt på, at

tilskadekomne tog lettere smertestillende medicin. Desu-

den havde tilskadekomne ikke nedsat bevægelighed i

knæ- eller hofteleddet, men dog lægeligt konstaterbare

gener i form af moderat muskelsvind og føleforstyrrelse.

Ankestyrelsen fastsatte det varige mén skønsmæssigt til

8 procent efter sammenligning med punkt D.2.9.2. An-

kestyrelsen vurderede, at generne kunne sidestilles med

punktet, særligt henset til, at tilskadekomne havde ned-

sat kraft i låret og ændret sensibilitet.

Større ændringer på grund af den lægelige vurdering

I de tilfældigt udvalgte sager er der ganske få eksempler på en

større ændring af méngraden.

Ved større ændringer i méngraden vil der formentlig typisk

være tale om tilfælde, hvor Ankestyrelsen

er uenig i AES’ vur-

dering af, om der kan ske fradrag og i hvilket omfang.

Nedenfor gennemgås to eksempler på en større ændring. Det

første eksempel viser netop, at det kan føre til en større æn-

dring, hvis Ankestyrelsen er uenig i størrelsen af fradraget.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ STØRRE ÆNDRING AF MÉNGRADEN

Eksempel 20: Nedsætter fra 15 procent til under 5

procent

Sagen er et eksempel på, at Ankestyrelsen sætter det

varige mén betydeligt ned, blandt andet fordi Ankestyrel-

sen vurderer, at der er grundlag for at foretage et større

fradrag i den samlede méngrad.

AES havde fastsat det samlede mén til i alt 15 procent. I

den forbindelse vurderede AES, at gener fra nakke og

hoved svarede til 5 procent og øjengener til under 5 pro-

cent. Tilskadekomnes samlede psykiske gener blev vur-

deret til 15 procent. Der skulle dog ske fradrag for 1/3

for forudbestående psykiske gener, så det psykiske mén

som følge af arbejdsskaden var 10 procent.

Ankestyrelsen vurderede, at det samlede mén som følge

af arbejdsskaden var under 5 procent, og at tilskade-

komne derfor ikke havde ret til godtgørelse for varigt

mén.

I den forbindelse vurderede Ankestyrelsen, at de samlede

psykiske gener kun svarede til 5 procent efter sammen-

ligning med et andet punkt end AES, og at der var

grundlag for fradrag for halvdelen pga. forudbestående

psykiske gener. Det psykiske mén som følge af arbejds-

skaden var derfor under 5 procent.

Desuden vurderede Ankestyrelsen, at alle gener fra nak-

ke og hoved med overvejende sandsynlighed skyldtes

andre forhold, da der ikke var tidsmæssig sammenhæng

mellem arbejdsskaden og genernes opståen. Der var

først oplysninger om generne over en måned efter ulyk-

ken.

I forhold til øjengenerne vurderede Ankestyrelsen, at til-

skadekomne ikke havde et varigt mén som følge af ar-

bejdsskaden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke

var påvist nogen skade omkring øjnene ved den første

øjenlægekontrol lige efter ulykken. Der var intet ved

ulykken, der logisk kunne kobles til de nuværende øjen-

gener. De fleste af generne var et udtryk for en normal

aldring.

Eksempel 21: Nedsætter fra 18 procent til 10 pro-

cent

Denne sag er et eksempel på, at Ankestyrelsen ud fra en

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

lægelig vurdering er uenig i, at AES har forhøjet det vari-

ge mén.

AES havde tidligere fastsat det varige mén til 10 procent

for knægener. AES havde efterfølgende genoptaget

spørgsmålet om varigt mén og vurderet, at tilskadekom-

ne havde ret til yderligere varigt mén på 8 procent for

læsion på hovedpulsåren. Det betød, at det varige mén

samlet skulle sættes til 18 procent.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke skulle ske en forhø-

jelse af det varige mén. Ankestyrelsen lagde vægt på, at

der var oplysninger om fine forhold i hovedpulsåren og

ingen tegn på nedsat blodforsyning.

TAB AF ERHVERVSEVNE

Erstatning for tab af erhvervsevne er kompensation for, at til-

skadekomne på grund af arbejdsskaden ikke længere kan opnå

samme indtjening som før arbejdsskaden.

DOKUMENTATION

AF TAB AF ER-

HVERVSEVNE

Dokumentation af ind-

tægtstab på mindst 15

procent påhviler

den tilskadekomne

§ 17, STK. 1 OG 2, ARBEJDSSKADESIKRINGSLOVEN

Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at

skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret

til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke er-

statning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15

pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages

hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig

indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan

forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddan-

nelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omsko-

ling og optræning.

Tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsevne,

hvis arbejdsskaden har nedsat pågældendes evne til at skaffe

sig indtægt ved arbejde

–

indtjeningsevnen.

Udgangspunktet er, at tilskadekomne ikke har ret til erstatning

for tab af erhvervsevne, hvis pågældende ikke kan dokumen-

tere et indtægtstab på mindst 15 procent. Det er tilskadekom-

ne, der har bevisbyrden for, at pågældende har et tab af er-

hvervsevne på 15 procent eller mere.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hvis tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke har nogen løn-

nedgang eller tjener mere, end pågældende gjorde inden ar-

bejdsskaden, har tilskadekomne ikke ret til erstatning.

Er tilskadekomne ikke kommet tilbage i arbejde, må det kon-

kret vurderes, hvorvidt tilskadekomnes indtjeningsevne er

nedsat i et omfang, så det berettiger til erstatning for tab af

erhvervsevne. Erhvervsevnetabet vil i disse situationer blive

fastsat skønsmæssigt efter principper, som gennemgås kort

under afsnittet om ændringer af afgørelser om tab af er-

hvervsevne.

Ved vurderingen af indtjeningsevnen sammenlignes, hvad til-

skadekomne kunne have tjent, hvis arbejdsskaden ikke var

sket, med hvad tilskadekomne burde være i stand til at tjene

med arbejdsskaden.

I vurderingen vil indgå momenter som skadens art og omfang,

tilskadekomnes alder, uddannelse og evner og ressourcer i øv-

rigt.

Når tilskadekomne har bevist, at der er et erhvervsevnetab på

mindst 15 procent, er der en formodning for, at hele tabet

skyldes arbejdsskaden. Ligesom i sagerne om varigt mén skal

der dog ske fradrag for den del af erhvervsevnetabet, der med

overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskaden.

Vi har altså bevisbyrden for, at der kan ske fradrag.

195 af sagerne om tab af erhvervsevne hjemvises, hvor 331

ændres,

se tabel 7.4.

I resten af dette afsnit beskriver vi disse

tal nærmere.

TABEL 7.4 TAB AF ERHVERVSEVNE

Hjemvisning

Utilstrækkeligt oplys-

ningsgrundlag

Juridisk vurdering

Lægelig vurdering

Retlig mangel

Anden årsag

Nye oplysninger

Hovedtotal

101

195

Ændring

294

331

Hovedtotal

101

351

526

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Note: Tabellen vedrører alle afgjorte sager om tab af erhvervsevne i 2017, der har gennemgået realitetsbehandling, dog fratrukket

ulovbestemte genoptagelser og sager hvor klagen er modtaget i Ankestyrelsen før 1. juli 2016

Kilde: Registreringer i Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Hjemvisning

–

tab af erhvervsevne

For afgørelserne om tab af erhvervsevne viser tallene i tabel

7.4, at langt størstedelen af afgørelserne om tab af erhvervs-

evne er hjemvist på baggrund af utilstrækkeligt oplysnings-

grundlag.

Tallene i tabel 7.4 viser også, at en mindre del af afgørelserne

er hjemvist på baggrund af en lægelig eller juridisk vurdering.

Hjemvist på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

HJEMVISNING

GRUNDET MANG-

LENDE ELLER NYE

OPLYSNINGER OM

ERHVERVSMÆS-

SIG SITUATION

ELLER

FUNKTIONS-

BEGRÆNSNINGER

Ved sager om tab af erhvervsevne, som hjemvises på grund af

utilstrækkeligt grundlag, ses en tendens til, at der mangler

kommunale/sociale oplysninger om tilskadekomnes erhvervs-

mæssige situation. Dette kan være oplysninger om et eventu-

elt kommunalt forløb, virksomhedspraktik, arbejdsprøvninger

samt tilskadekomnes aktuelle erhvervsmæssige situation.

En anden årsag til en hjemvisning på grund af utilstrækkeligt

grundlag i sagerne om tab af erhvervsevne ses at være, at der

mangler lægelige oplysninger om tilskadekomnes funktionsbe-

grænsninger på grund af arbejdsskaden, forudbestående

og/eller konkurrerende lidelser. Disse oplysninger kan have

betydning for fastsættelsen af det samlede erhvervsevnetab,

og et eventuelt fradrag for forudbestående/konkurrerende ge-

ner samt størrelsen heraf.

Ved behandling af sager om tab af erhvervsevne ses også til-

fælde, hvor der er kommet nye oplysninger om tilskadekomnes

aktuelle situation

–

eksempelvis en langvarig sygemelding fra

tidligere arbejde eller overgang fra sygedagpenge til fleksjob

eller førtidspension. Hvis disse oplysninger ændrer sagens ka-

rakter, kan Ankestyrelsen hjemvise sagen til ny behandling.

I en ikke uvæsentlig del af sagerne om tab af erhvervsevne er

spørgsmålet om varigt mén også påklaget. Ankestyrelsen be-

handler i disse tilfælde spørgsmålet om varigt mén og tab af

erhvervsevne samtidigt. En hjemvisning af tab af erhvervsevne

på baggrund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag kan dermed

også skyldes, at Ankestyrelsen

har ændret AES’s

afgørelse om

varigt mén til gunst eller ugunst for tilskadekomne eller hjem-

vist spørgsmålet om varigt mén. I sådanne tilfælde kan afgø-

relsen om varigt mén få betydning for spørgsmålet om tab af

erhvervsevne, og der kan derfor være behov for yderligere op-

lysninger om tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold eller

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

yderligere lægelige oplysninger til belysning af tilskadekomnes

helbredsmæssige forhold.

Nedenfor gennemgås en række eksempler på afgørelser, hvor

Ankestyrelsen har hjemvist spørgsmålet om tab af erhvervsev-

ne på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ HJEMVISNING GRUNDET UTIL-

STRÆKKELIG SAGSOPLYSNING I SAGER OM TAB AF

ERHVERVSEVNE

Eksempel 22: Manglende oplysninger om årsag til

overgang til efterløn

Sagen handlede om en pladesmed som havde fået aner-

kendt hvide fingre som en erhvervssygdom efter flere års

arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj.

Det fremgik af sagens oplysninger, at tilskadekomne var

opsagt i sin stilling grundet manglende arbejde, og at til-

skadekomne satsede på en kortvarig efterfølgende an-

sættelse og herefter efterløn. Det fremgik også af efter-

følgende udfærdiget arbejdsmedicinsk speciallægeerklæ-

ring, at tilskadekomne havde svært ved at klare arbejdet

som pladesmed, men at det dog ikke var Raynauds syg-

dom (hvide fingre), der var den fulde årsag til tilskade-

komnes arbejdsophør og overgang til efterløn.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at der manglede oplys-

ninger, som nærmere kunne belyse årsagen til, at tilska-

dekomne overgik til efterløn.

Sagen blev derfor hjemvist med henblik på indhentelse af

nærmere oplysninger fra tilskadekomne og arbejdsgiver,

blandt andet i forhold til spørgsmålet om efterløn og om

årsagen til tilskadekomnes arbejdsophør, og om der

eventuelt blev taget skånehensyn i det tidligere arbejde.

Eksempel 23: Manglende helbredsmæssige oplys-

ninger om funktionsbegrænsninger

Sagen handlede om en sygeplejerske, som kom til skade

med venstre skulder. I sagen forelå der funktionsattest,

som var udfærdiget cirka 9 måneder efter arbejdsska-

den.

På baggrund af en lægefaglig vurdering om mulig bedring

af generne vurderede Ankestyrelsen, at tilskadekomnes

helbredmæssige tilstand ikke var stationær på tidspunk-

tet for udarbejdelsen af funktionsattesten.

Da der manglede lægelige oplysninger, som kunne belyse

arbejdsskadens følger, herunder om skaden havde med-

ført et varigt mén, vurderede Ankestyrelsen, at det på

daværende tidspunkt ikke var muligt at tage stilling til,

hvorvidt arbejdsskaden havde medført funktionsbe-

grænsninger, som ville være hindrende for, at tilskade-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

komne fremover havde mulighed for at påtage sig arbej-

de på fuld tid.

Ankestyrelsen hjemviste derfor både spørgsmålet om va-

rigt mén og tab af erhvervsevne med henblik på indhen-

telse af speciallægeerklæring, som kunne belyse tilska-

dekomnes nuværende gener samt oplysninger til belys-

ning af, hvorvidt arbejdsskaden havde medført en nedsat

erhvervsevne.

Eksempel 24: Manglende oplysninger om er-

hvervsmæssig situation før og efter arbejdsskaden

I sagen havde tilskadekomne fået anerkendt rygsmerter,

og fået afslag på godtgørelse for varigt mén og erstat-

ning for tab af erhvervsevne. Både spørgsmålet om va-

rigt mén og tab af erhvervsevne var påklaget til Ankesty-

relsen.

Ankestyrelsens fandt, på baggrund af en lægefaglig vur-

dering, ikke grundlag for at foretage et fradrag i ménet,

og det varige mén blev forhøjet fra mindre end 5 til 5

procent.

Angående spørgsmålet om tab af erhvervsevne forelå der

ikke oplysninger om tilskadekomnes erhvervsmæssige

situation hverken før eller efter arbejdsskaden. Der

manglede desuden økonomiske oplysninger til belysning

af tilskadekomnes indtjeningsevne før og efter arbejds-

skaden.

Sagen blev hjemvist med henblik på indhentelse af rele-

vante økonomiske og sociale oplysninger til belysning af

tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold før og efter ar-

bejdsskaden.

Ændring

–

Tab af erhvervsevne

Som det fremgår af det indledende afsnit om tab af erhvervs-

evne, er der tale om en meget konkret vurdering af det samle-

de tab af erhvervsevne, når tabet fastsættes skønsmæssigt.

Det samme gælder for vurderingen af, om der kan ske fradrag

og størrelsen heraf.

Det skal i den forbindelse endnu engang bemærkes, at Anke-

styrelsen kan ændre skønnet i en afgørelse, også selvom AES

har anvendt lovlige, saglige hensyn i forbindelse med skøns-

udøvelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

ÆNDRING

GRUNDET ANDEN

JURIDISK VUR-

DERING

I sagerne om tab af erhvervsevne er langt de fleste ændringer

sket på baggrund af en anden juridisk vurdering,

se tabel 7.4.

En anden juridisk vurdering kan eksempelvis bestå i, at Anke-

styrelsen er uenig i den skønsmæssige vurdering af det samle-

de tab af erhvervsevne. Den kan også bestå af en anden vur-

dering af fradraget i det samlede tab.

Nedenfor gennemgås en række af de tilfældigt udvalgte sager,

hvor der er sket en ændring af AES’s afgørelse. Eksemplerne

handler hovedsageligt om sager, hvor Ankestyrelsen er kom-

met frem til et andet resultat på baggrund af en skønsmæssig

vurdering, hvor vi har vægtet anderledes end AES.

Ændringer på grund af den skønsmæssige vurdering

De tilfældigt udvalgte sager viser, at den anden juridiske vur-

dering ofte består i, at Ankestyrelsen er uenig i den skøns-

mæssige vurdering af det samlede tab af erhvervsevne.

Sagerne viser, at der er tale om en meget konkret vurdering,

hvor mange momenter skal afvejes. En anderledes afvejning af

et konkret moment kan føre til et andet resultat.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ ÆNDRING GRUNDET ANDEN

SKØNSMÆSSIG VURDERING I SAGER OM TAB AF

ERHVERVSEVNE

Eksempel 25: Forhøjelse fra 35 procent til 50 pro-

cent

Denne sag er et eksempel på, at Ankestyrelsen vurderer,

at tilskadekomnes indtjeningsevne efter arbejdsskaden

er lavere, når man tager tilskadekomnes funktionsbe-

grænsninger i betragtning.

Tilskadekomne havde været ansat inden for landbruget

det meste af sit liv. Tilskadekomne fik en arbejdsskade,

der medførte knægener, og blev opsagt fra sit arbejde

inden for landbruget på grund af længere tids fravær

som følge af knægenerne. Tilskadekomne var sidst i

halvtredserne på tidspunktet for arbejdsskaden. Efter ar-

bejdsskaden forsøgte tilskadekomne flere jobs

–

blandt

andet som vagt, som dog gav knæsmerter. AES havde

tidligere givet afslag på erstatning for tab af erhvervsev-

ne, men genoptog spørgsmålet, da tilskadekomne blev

afskediget fra sit nye job. Tilskadekomne fik efterfølgen-

de nyt arbejde med en lavere indtægt og havde oplyst,

at pågældende stod til at miste dette arbejde, som havde

mange personligt indrettede skånehensyn.

AES fastsatte tabet af erhvervsevne skønsmæssigt til 35

procent. AES lagde vægt på, at tilskadekomne ville have

haft en indtjening på cirka 544.000 kroner, hvis arbejds-

skaden ikke var sket. AES vurderede, at tilskadekomnes

indtægt i det nye arbejde ikke var retvisende for, hvad

tilskadekomne burde kunne tjene, da tilskadekomne bur-

de kunne tjene mere

–

cirka 360.000 kroner, for eksem-

pel i en stilling som vagt med skånehensyn.

Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne aktuelt havde

et erhvervsevnetab på 50 procent. Ankestyrelsen vurde-

rede ligesom AES, at tilskadekomne uden arbejdsskaden

ville have haft en indtjening på cirka 544.000 kroner.

Ankestyrelsen vurderede dog, at tilskadekomne med føl-

gerne af arbejdsskaden ikke ville kunne opnå og klare

vagtarbejde. Tilskadekomne burde derimod kunne klare

et ufaglært fuldtidsarbejde, som tilgodeså skånebehove-

ne og dermed have en indtjening på 270.000 til 280.000

kroner.

Eksempel 26: Nedsættelse fra 30 procent til 20

procent

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Denne sag er et eksempel på, at et gennemført afkla-

ringsforløb ved kommunen får væsentlig betydning for

resultatet.

Tilskadekomne havde siden sin ankomst til Danmark

udelukkende beskæftiget sig med ufaglærte jobs og se-

nest som taxachauffør. Tilskadekomne fik en arbejdsska-

de, der medførte nakke- og lændegener. Tilskadekomne

blev sygemeldt og deltog i et ressourceforløb, hvor på-

gældende udviste en meget lav arbejdsevne i en praktik.

Ud over generne efter arbejdsskaden havde tilskadekom-

ne en række konkurrerende gener.

AES fastsatte det samlede aktuelle tab af erhvervsevne

til 85 procent og foretog fradrag for 2/3 pga. konkurre-

rende gener. Det betød, at tilskadekomne havde et tab af

erhvervsevne som følge af arbejdsskaden på 30 procent.

Ankestyrelsen vurderede, at erhvervsevnetabet som føl-

ge af arbejdsskaden var 20 procent. Vi vurderede, at det

samlede tab af erhvervsevne kun var 60 procent. Vi var

enige i, at der skulle ske et fradrag på 2/3 i det samlede

tab. Ved vurderingen af det samlede tab lagde vi særligt

vægt på, at det kommunale forløb havde været lang-

strakt, uden at der var kommet en egentlig afklaring af

tilskadekomnes erhvervsevne inden for det ufaglærte ar-

bejdsmarked. Vi vurderede, at det delvist skyldtes en

sparsom deltagelse i kommunens afklaring. Desuden lag-

de vi vægt på, at det 5-årige ressourceforløb blev afbrudt

efter to år på grund af manglende konstruktiv og aktiv

deltagelse fra tilskadekomnes side.

Eksempel 27: Forhøjelse fra under 15 procent til 15

procent

Sagen er et eksempel på, at oplysninger om gennemsnit-

lig indkomst fra Uddannelsesguiden kan få væsentlig be-

tydning for resultatet.

Tilskadekomne kom til skade under uddannelsen som dy-

repasser og blev sygemeldt kort tid efter. Tilskadekomne

havde på dette tidspunkt afsluttet uddannelsen. Tilska-

dekomne fik som følge af arbejdsskaden store gener i

venstre arm. Efter længere tids sygemelding begyndte

tilskadekomne på HF.

AES vurderede, at tilskadekomne ikke havde et tab af

erhvervsevne på mindst 15 procent. AES vurderede, at

tilskadekomne efter endt uddannelse som dyrepasser

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

ville have kunnet tjene cirka 300.000 kroner om året,

hvis arbejdsskaden ikke var sket. Ved vurderingen heraf

lagde AES vægt på oplysninger fra Uddannelsesguiden

om indkomsten for nyuddannede dyrepassere. AES vur-

derede også, at tilskadekomne med skadens følger burde

kunne varetage et arbejde, der ikke indebar belastning af

den venstre arm, med en indtjening på cirka 270.000

kroner om året.

Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne havde et tab

på 15 procent. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejds-

skaden havde medført betydelige følger. Tilskadekomne

havde fået tilkendt 25 procent i godtgørelse for varigt

mén for smerter og svært nedsat bevægelighed i under-

armen. Vi vurderede, at tilskadekomne uden arbejdsska-

den ville have kunnet tjene cirka 323.000 kroner om

året. I den forbindelse lagde vi vægt på oplysninger fra

Uddannelsesguiden. Vi vurderede, at det var mere retvi-

sende at anvende tal om indkomsten for nyuddannede

inden for tilskadekomnes specialeområde og ikke for dy-

repassere generelt. Ankestyrelsen vurderede, at tilskade-

komne med arbejdsskaden ville kunne tjene cirka

260.000 til 270.000 kroner.

Ændringer på grund af ændret fradrag

I en del sager har Ankestyrelsen desuden været uenige i,

hvorvidt eller i hvilket omfang der kunne ske fradrag i det

samlede tab af erhvervsevne for konkurrerende eller forudbe-

stående gener.

Der vil ofte være et lægeligt element i vurderingen, hvor læge-

konsulenten bliver inddraget i vurderingen af, om vi kan løfte

bevisbyrden for et eventuelt fradrag for nogle af tilskadekom-

nes funktionsbegrænsende gener.

Vurderingen er altså meget konkret og kan både være præget

af et juridisk og lægeligt element.

Nedenfor gennemgås to eksempler på ændring grundet ændret

fradrag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ ÆNDRING GRUNDET ÆNDRET FRA-

DRAG I SAGER OM TAB AF ERHVERVSEVNE

Eksempel 28: Forhøjer fradraget fra 1/4 til lidt me-

re end halvdelen

Sagen er et eksempel på, at Ankestyrelsen konkret vur-

derer, at de konkurrerende gener skal medføre et højere

fradrag i det samlede tab af erhvervsevne.

Både AES og Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne

havde et samlet tab af erhvervsevne på 60 procent,

mens pågældende var på ledighedsydelse. AES havde fo-

retaget et fradrag på 1/4 for konkurrerende psykiske ge-

ner, hvorved tabet af erhvervsevne som følge af arbejds-

skaden svarede til 45 procent.

Ankestyrelsen vurderede, at der skulle ske fradrag for lidt

mere end halvdelen. Erhvervsevnetabet som følge af ar-

bejdsskaden blev derfor sat til 25 procent. Ved vurderin-

gen af størrelsen af fradraget lagde Ankestyrelsen vægt

på, at tilskadekomne var blevet sygemeldt på grund af

de psykiske gener og havde skånebehov over for psykisk

belastende opgaver, herunder behov for nedsat arbejds-

tid, forudsigelighed og et roligt arbejdsmiljø. Desuden

lagde vi vægt på, at tilskadekomne havde konkurrerende

gener i lænderyggen, som medførte skånebehov over for

rygbelastende arbejde.

Eksempel 29: Nedsætter fradraget fra 2/3 til 1/4

Denne sag er et eksempel på, at Ankestyrelsen i mod-

sætning til AES vurderer, at der kun kan ske fradrag for

en del af tilskadekomnes psykiske gener.

Tilskadekomne havde fået en skade på højre skulder, der

medførte, at pågældende ikke kunne bruge armen. Til-

skadekomne havde et betydeligt varigt mén på 20 pro-

cent.

AES havde i sagen fastsat det samlede tab af erhvervs-

evne for en række perioder. Desuden havde AES vurde-

ret, at der var grundlag for at foretage et fradrag i er-

hvervsevnetabet på 2/3 for tilskadekomnes psykiske ge-

ner.

Ankestyrelsen var enig i AES’s vurdering af det samlede

tab af erhvervsevne. Vi vurderede dog, at vi kun kunne

løfte bevisbyrden for fradrag for en del af tilskadekomnes

psykiske gener, hvorfor fradraget blev sat til 1/4.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

Ved vurderingen lagde vi vægt på, at der var tidsmæssig

sammenhæng mellem arbejdsskaden og de psykiske ge-

ner i form af depression, som var dokumenteret et halvt

år efter arbejdsskaden. Vi lagde også vægt på, at tilska-

dekomsten og dennes konsekvenser i form af fysiske ge-

ner, arbejdsophør og usikker økonomisk udsigt i betyde-

lig grad efter en lægelig vurdering kunne være medvir-

kende årsag til, at tilskadekomne efterfølgende havde

udviklet en depression. Afgørende for denne vurdering

var især den tidsmæssige sammenhæng mellem skade,

skadens konsekvenser og udvikling af depression.

Vi vurderede dog, at en del af de psykiske gener med

overvejende sandsynlighed skyldtes andet end arbejds-

skaden. Vi lagde vægt på, at de psykiske gener blev for-

værret over de følgende to år og udviklede sig til en psy-

kisk tilstand præget af svært nedsat funktionsniveau.

Desuden lagde vi vægt på, at de senere tilkomne psyki-

ske gener, ud fra en lægefaglig vurdering, ikke var en

vanlig eller forventelig reaktion på den skade, som til-

skadekomne havde været udsat for.

Ændring på grund af beregningen

I enkelte sager består den ændrede juridiske vurdering i, at

Ankestyrelsen på baggrund af en ændret beregning kom frem

til et andet resultat.

Nedenfor gennemgås et eksempel, hvor ændringen skyldes en

anden beregning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om Ankestyrelsens redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 2017, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ ÆNDRING GRUNDET ÆNDRET BE-

REGNING I SAG OM TAB AF ERHVERVSEVNE

Eksempel 30: Erhvervsevnetabet skulle fastsættes

for flere perioder

Denne sag er et eksempel på, at beregningsmetoden kan

få betydning for vurderingen af tabet af erhvervsevne.

I sagen var tilskadekomne blevet visiteret til fleksjob

som følge af arbejdsskaden. Tilskadekomne havde heref-

ter haft en længere periode, hvor pågældende skiftevis

var i fleksjob og på ledighedsydelse. AES havde fastsat et

samlet erhvervsevnetab på 30 procent for hele perioden.

Ankestyrelsen vurderede, at der skulle fastsættes et tab

af erhvervsevne for hver enkelt periode, hvor tilskade-

komne havde været ansat i henholdsvis fleksjob og på

ledighedsydelse. Tilskadekomne havde derfor følgende

tab af erhvervsevne:



procent

for

periode

i fleksjob

på ledighedsydelse

i nyt fleksjob

på ledighedsydelse

i fleksjob