BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Fokusrevision om tegnsprogstolkning - kon-

klusioner og anbefalinger

Marts 2019

J.nr. 18/11479

Indhold

1. Indledning og baggrunden for revisionen..............................................................3

2. Afrapportering .......................................................................................................4

3. Hovedkonklusioner ...............................................................................................4

4. Forvaltningsrevision: Kommunernes forretningsgange og tilsynsprocedurer .......5

4.1 Forretningsgange og administrative procedurer ..............................................6

4.2 Procedurer vedrørende opfølgning, tilsyn og kontrol......................................7

4.3 Revisionsresultaterne af gennemgangen af kommunernes forretningsgange

og kontrolprocedurer .............................................................................................8

Spørgsmål 1

–

Antal bevillinger ........................................................................9

Spørgsmål 2

–

Administration af ordningen .....................................................9

Spørgsmål 3 - Administration af ordningen/forretningsgangsbeskrivelser .....10

Spørgsmål 4-8

–

Opfølgning og tilsyn ............................................................12

Spørgsmål 9

–

Tilbagebetaling af tilskud ........................................................13

5. Juridisk kritisk revision: Revisorernes sagsgennemgang. ...................................15

5.1 Dokumentation for den faglige vurdering ved bevilling vedr.

tegnsprogstolkeområdet.......................................................................................15

5.2 Opfølgning/tilsyn...........................................................................................16

5.3 Dokumentation i forbindelse med udbetaling. ..............................................17

5.4 Borgerens inddragelse og retssikkerhed. .......................................................18

5.5 Revisionsresultaterne af den konkrete sagsgennemgang i 20 udvalgte

kommuner............................................................................................................18

Spørgsmål 1

–

Behandling af ansøgning om tilskud til tegnsprogtolkning. ....19

Spørgsmål 2

–

Antal bevilgede timer ..............................................................20

Spørgsmål 3

–

Bevilgede timer .......................................................................21

Spørgsmål 4-6

–

Vurdering af tolkens uddannelsesniveau .............................21

Spørgsmål 7-8

–

Person- eller ejersammenfald ...............................................22

Spørgsmål 9

–

Jobcentrets medvirken .....................................................23

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmål 10

–

Valg af tolk ............................................................................24

Spørgsmål 11 - Dobbelttolkninger ..................................................................24

Spørgsmål 12 - Timesats .................................................................................24

Spørgsmål 13

–

Tro og love erklæring ............................................................25

Spørgsmål 14

–

Dokumentation ud over den lovpligtige dokumentation .......26

Spørgsmål 15 - Udbetalingsanmoder ..............................................................26

Spørgsmål 16

–

Dokumentation for tolkningen ..............................................27

Spørgsmål 17

–

Aflysning af tolketimer .........................................................27

Spørgsmål 18

–

Regler for aflysninger ............................................................28

Spørgsmål 19

–

Opfølgning på bevilling.........................................................28

Spørgsmål 20-21

–

Opfølgning ud over den lovpligtige opfølgning...............29

Spørgsmål 22

–

Statsrefusion af udgifter til tegnsprogstolkning ....................30

Faktaboks: Regelgrundlag for tegnsprogstolkning ..................................................32

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning og baggrunden for revisionen

Denne fokusrevision er gennemført i 20

udvalgte kommuner af de kommunale

revisorer på baggrund af et oplæg og en spørgeramme udarbejdet af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering. Kommunerne er udvalgt ud fra kommunestørrelse,

geografisk spredning og antal sager med bevilling af tilskud til tegnsprogstolkning.

Sigtet med revisionen har været at få belyst:



kommunerne forvalter tegnsprogstolkeområdet i overensstemmelse med

lovgivningen og de politiske intentioner, og om der i forbindelse med tilsagn

om tilskud til personlig assistance tages stilling til, om bistanden matcher borge-

rens behov i omfang og varighed samt om kommunen følger op på borgerens

behov for tolkebistand.

kommunerne har etableret nødvendige og tilstrækkelige skriftlige forret-

ningsgange og administrative procedurer, som understøtter at kommunen træf-

fer korrekte afgørelser, og om der ved bevilling og udbetaling af tilskud til tegn-

sprogstolkning er taget skyldige økonomiske hensyn.

kommunerne har etableret nødvendige skriftlige forretningsgange for udfø-

relsen af et løbende tilsyn med ordningen for at undgå fejladministration og

snyd med ordningen, og om der er konstateret tilfælde af fejladministration,

utilsigtet brug og evt. misbrug af tilskud til tolkebistand.



Fokusrevisionen er gennemført som en

udvidet forvaltningsrevision,

det vil sige en

kombination af forvaltningsrevision og juridisk kritisk revision.

forvaltningsrevisionen

har revisorerne fokuseret på, om kommunerne har ret-

ningslinjer og administrative procedurer, der sikrer at lovgivningen om personlig

assistance/tegnsprogstolkning forvaltes korrekt, så der træffes rigtige afgørelser og

om jobcentrene har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer en effektiv

forvaltning. Desuden har revisorerne haft fokus på, om kommunerne har tilsyns- og

kontrolprocedurer, der imødegår fejladministration og snyd, og om kommunerne

har forretningsgange, der sikrer, at der er taget skyldige økonomiske hensyn i for-

valtningen af bevillingerne til tegnsprogstolkning.

I den

juridisk kritiske revision

har revisorerne særligt fokuseret på den lovmæssige

forvaltning og regeloverholdelse med henblik på at kunne afgive anbefalinger, der

kan bidrage til at forebygge regelbrud og øge myndighedernes og borgernes sik-

kerhed for, at forvaltningens afgørelser er korrekte.

Kommunerne er valgt ud fra kommunestørrelse, geografisk spredning og antal sager med

bevilling af tilskud til tegnsprogstolkning. Kommunerne er: Ballerup, Brøndby, Faxe, Fre-

densborg, Fredericia, Frederiksberg, Hedensted, Herning, Hillerød, Høje-Taastrup, Køben-

havn, Lyngby-Tårbæk, Nyborg, Odense, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Vejle, Aalborg,

Århus.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Som led i den juridisk kritiske revision har revisionerne i de 20 udvalgte kommu-

ner nøje gennemgået 10 stikprøvesager i hver kommune

–

det vil sige i alt 200

sager

–

med det formål at få uddybet, om kommunerne

i praksis

følger de etablere-

de forretningsgange og efterlever reglerne for ydelse af tilskud til tegnsprogstolk-

ning.

Sagerne vedrører bevillinger af tegnsprogstolkning i perioden fra 2016-2018, og er

udvalgt, så de så vidt muligt vedrører tilskud, hvor der anvendes tolke, der ikke er

ansat i samme virksomhed som borgeren (eksternt rekvireret tolk) til tolkningen, jf.

§ 12, stk. 4 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv.

2. Afrapportering

Revisorerne har afrapporteret resultaterne af den gennemførte fokusrevision i de

udvalgte 20 kommuner. På baggrund af revisorernes afrapportering af fokusrevisi-

onen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemgået og bearbejdet

resultaterne, som fremgår af dette notat.

I det omfang revisorerne har konstateret svagheder i forretningsgange og interne

kontroller og tilsynsrutiner, har styrelsen bedt revisorerne om at præsentere en

række anbefalinger og forslag til udvikling af kommunernes administration af ord-

ningen vedrørende personlig assistance, som tegnsprogstolkning er en del af, som

på landsplan kan styrke og forbedre administrationen af ordningen i kommunerne

under ét. Disse konklusioner og anbefalinger fremgår ligeledes nedenfor.

Endelig har revisorerne afrapporteret resultaterne af revisionen til kommunerne og

i fornødent omfang afgivet anbefalinger og peget på konkrete opfølgningsbehov,

herunder også behovet for berigtigelse af statsrefusionen ved eventuelle fejl og

mangler i de gennemgåede sager.

3. Hovedkonklusioner

På baggrund af den gennemførte fokusrevision af tegnsprogstolkning er følgende

hovedkonklusioner udledt:



Langt de fleste kommuner har skriftlige forretningsgange for den generelle

sagsbehandling på tegnsprogstolkeområdet, og i den overvejende del af sagerne

findes de nødvendige grundoplysninger til brug for behandlingen af ansøgnin-

gerne, men mange kommuner har ikke skriftlige forretningsgange, der fastlæg-

ger hvordan der indhentes tilstrækkelig dokumentation for udbetaling af tilskud

til tegnsprogstolkning.

F.eks. har 40 pct. af kommunerne ikke fastsat retningslinjer for opfølgning på,

om tolketimerne faktisk er afholdt i overensstemmelse med bevillingstilsagnet

og 25 pct. af kommunerne har ikke fastlagt dokumentationskrav i forbindelse

med udbetaling af tilskud til virksomheder, hvilket er problematisk, fordi det

øger risikoen for snyd og fejludbetalinger.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren



Sagsgennemgangen viser, at der kun i halvdelen af stikprøvesagerne er tilstræk-

kelig dokumentation for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. F.eks.

fremgår det ikke af udbetalingsgrundlaget i 20 pct. af sagerne, hvor og hvornår

tolkningerne er gennemført. Dette gør det umuligt at følge det økonomiske for-

brug på de enkelte bevillingstilsagn, og åbner mulighed for svig og fejludbeta-

linger.

I 70 pct. af sagerne har kommunen ikke vurderet tolkens kvalifikationer og om

tolken har et tilstrækkeligt uddannelsesniveau til at varetage opgaven.

Tilsagn om tolkebistand gives ofte uden at kommunen har haft personlig kon-

takt med borgeren. I 14 pct. af de undersøgte sager er det tolkefirmaet eller tol-

ken der har ansøgt om tolkebevilling, og i 90 pct. af sagerne har kommunen lagt

ansøgerens eget behovsskøn til grund for beslutning om tilsagn om tolkebistand.

Det er også tolken eller tolkefirmaet, der i stort set alle sager anmoder om udbe-

taling, hvilket giver kommunerne en særlig udfordring med at kontrollere udbe-

talingsgrundlaget for at imødegå snyd og udbetalinger for en tolkeindsats, der

ikke har fundet sted.

Kommunerne overholder ikke lovgivningens forudsætninger om opfølgning, og

oplysninger i sagerne, idet der i ca. 40 pct. af de gennemgåede sager ikke er fo-

retaget en lovpligtig sagsopfølgning senest 1 år efter tilsagnet er givet, og at der

i halvdelen af sagerne heller ikke er afgivet en tro- og loveerklæring med de re-

levante sagsoplysninger fx oplysning om virksomhedens navn, SE-nr./CVR-.

Revisionen har afdækket få tilfælde af snyd med tolkebistand, som i ét tilfælde

har ført til politianmeldelse og i et andet tilfælde har kommunen konstateret, at

der var afregnet for mere tolkebistand, end borgeren havde modtaget. 3 kom-

muner er selv i gang med undersøgelser i konkrete sager.



4. Forvaltningsrevision: Kommunernes forretningsgange og til-

synsprocedurer

I denne del af fokusrevisionen har revisorerne efterprøvet, om kommunerne har

retningslinjer og administrative procedurer, der sikrer, at lovgivningen om person-

lig assistance til tegnsprogstolkning forvaltes korrekt, så der træffes rigtige afgørel-

ser og om jobcentrene har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer en

effektiv forvaltning. Desuden har revisorerne haft fokus på, om kommunerne har

tilsyns- og kontrolprocedurer, der imødegår fejladministration og snyd, og at kom-

munen har forretningsgange, der sikrer, at der er taget skyldige økonomiske hensyn

i forvaltningen af bevillingerne til tegnsprogstolkning.

Fokusrevisionen er indenfor en samlet spørgeguide gennemført i 20 kommuner,

hvor kommunernes revisorer har undersøgt, om kommunerne har skriftlige forret-

ningsgange, administrative procedurer og tilsynsrutiner, der medvirker til at sikre,

at tegnsprogstolkeområdet forvaltes korrekt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

I afsnit 4.1 og 4.2 opsummeres revisorernes overordnede konklusioner samt de

anbefalinger, som revisorerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

udledt som følge af gennemgangen af kommunernes forretningsgange og admini-

strative procedurer. I afsnit 4.3 gennemgås revisorernes konkrete resultater på bag-

grund af fokusrevisionen.

4.1 Forretningsgange og administrative procedurer

Revisorerne konkluderer, at relativt mange kommuner ikke har nedskrevne forret-

ningsgange på afgørende forvaltningsområder på tegnsprogsområdet som f.eks.

bevilling af tilskud, økonomiopfølgning og opfølgning generelt, herunder for op-

følgning på, om de tolketimer, der er ydet tilskud til, er afholdt i overensstemmelse

med vilkårene i bevillingstilsagnet.

Revisorerne bemærker, at flere af kommunerne ikke har udarbejdet selvstændige

skriftlige arbejdsgange for tegnsprogsområdet, men henviser medarbejderne til

Schultz’ lovguide. I andre kommuner

reguleres forretningsgangene på tegnsprogs-

området som en del af kommunens generelle forretningsgange for ordningen om

personlig assistance.

Derudover er der fire kommuner, der ikke har fastsat skriftlige forretningsgange

for, hvordan der tages skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med forvaltnin-

gen og især udbetalingen af tilskud til tolkebistand. Det vil sige, at der ikke er for-

retningsgange, der sikrer, at kommunen systematisk kan følge op på ressourcefor-

bruget i forbindelse med ydelse af tilskud til tolkebistand. Dermed eksisterer der

ofte heller ikke særskilte tilsynsrutiner for tegnsprogstolkning. En fjerdedel af

kommunerne har f.eks. ikke forretningsgange eller beskrivelser om krav til doku-

mentation i forbindelse med udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning.

Revisorerne konstaterer, at der generelt ikke er opstillet procedurer til administrati-

on af aflysninger af tolketimer. I nogle kommuner mangler der desuden en tydelig

beskrivelse af dokumentationskrav i forbindelse med aflyste tolketimer.

Revisorerne anfører, at kommunernes manglende fokus på etablering af forret-

ningsgange for såvel bevilling som den løbende opfølgning på/tilsyn med bevillin-

gerne afspejler områdets beskedne omfang i forhold til såvel antallet af sager som

udgiftsniveauet. Nogle kommuner har først i forbindelse med fokusrevisionen ud-

arbejdet skriftlige forretningsgange eller opdateret tidligere arbejdsgange.

Anbefalinger vedr. forretningsgange og administrative procedurer vedr.

tegnsprogstolkeområdet

Revisorerne og styrelsen

anbefaler

følgende i forhold til den generelle gennemgang

af forretningsgange og administrative procedurer i kommunerne:



Alle kommuner bør

nedskrive

forretningsgange eller

opdatere

eksisterende for-

retningsgange og administrative procedurer for, hvordan de administrative for-

retningsgange skal tilrettelægges, og hvilke sagsbehandlingsskridt sagsbehand-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

leren skal tage i forbindelse med tegnsprogstolkning, herunder håndtering af af-

lysninger.



Kommunerne bør tilrettelægge skriftlige forretningsgange på tegnsprogstolk-

ningsområdet, så de understøtter en korrekt sagsbehandling. Dette gælder admi-

nistration af bevillingstilsagn, dokumentation og kontrol i forbindelse med den

løbende udbetaling af tilskud, herunder tilsynet med om tolkningen reelt er gen-

nemført, procedurer for afregning ved aflysninger samt beskrivelse af hvilke

kontroller der skal gennemføres i forbindelse med udbetaling og tilbagebeta-

lingskrav. Kommunerne har pligt til at sikre, at grundlaget for tildeling af tolke-

bistand, herunder beregningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer

af forholdene, der kan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af

hjælpen, fremgår af hver enkelt sag og er tilstrækkelig dokumenteret.

Alle kommuner bør have nedskrevne og systematiske forretningsgange for,

hvordan kommunen påser og følger op på, at der tages skyldige økonomiske

hensyn i forvaltningen af tilskud til tegnsprogstolkning. Det vil sige, hvordan

kommunen i sin økonomistyring konkret tilrettelægger sparsommelighed, pro-

duktivitet og effektivitet i udførelsen af opgaverne i administrationen af tegn-

sprogstolkning. Forretningsgangsbeskrivelserne skal bl.a. bidrage til at sikre, at

der altid foreligger relevant dokumentation for de økonomiske og faglige vurde-

ringer på sagerne, at der løbende foretages en tilstrækkelig opfølgning på, at de

økonomiske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt, og at der følges op på effek-

tiviteten i forbindelse med ydelse af tilskud til tolkebistand.



4.2 Procedurer vedrørende opfølgning, tilsyn og kontrol

I 75 pct. af de undersøgte kommuner er der etableret løbende tilsyn med, at vilkå-

rene for bevillingstilsagn er overholdt, og om reglerne er opfyldt ved løbende udbe-

taling af tilskud til tegnsprogstolkning.

Revisorerne oplyser, at de kommuner, der har fastsat retningslinjer for tilsynet,

også har udført tilsynet i overensstemmelse med retningslinjerne.

Men revisorerne konkluderer, at tilsynsrutinerne er varierende. Nogle kommuner

har et generelt tilsyn på området vedrørende lov om kompensation til handicappede

i erhverv, mens enkelte kommuner har et specifikt tilsyn vedrørende tegnsprogstol-

keområdet.

Revisorerne konstaterer også, at omkring en tredjedel af kommunerne ikke har

administrative rutiner til at håndtere henvendelser om misbrug af ordningen om

tegnsprogstolkning, og en fjerdedel af kommunerne har ikke procedurer for hvor-

dan uberettiget udbetalt tilskud til tegnsprogstolkning kan kræves tilbagebetalt.

Revisionen viser, at 60 pct. af de undersøgte kommuner konstaterer fejl og uregel-

mæssigheder i forbindelse med udførelsen af det løbende tilsyn. 5 ud af 20 af

kommunerne har endvidere afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud som led i

opfølgningen på tolkeindsatsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Revisorerne peger på, at kommunerne generelt er af den opfattelse, at området ikke

er omfattet af opfølgningskrav, hvorfor bevillingstilsagn om tolkebistand i mange

kommuner gives for en periode på op til 2�½ år uanset, at det af reglerne fremgår, at

”senest

et år efter at bevillingen er givet, skal jobcenteret tage stilling til, om bevil-

lingen kan fortsætte”.

Revisorerne har i forbindelse med fokusrevisionen fundet flere tilfælde af snyd,

idet der er fundet uregelmæssigheder, som i ét tilfælde har ført til politianmeldelse

mod den virksomhed, hvor den hørehandicappede borger er ansat, og i et andet

tilfælde er der ved kontrol af faktureringer fra tolkefirmaet konstateret, at der var

faktureret for flere tolketimer end borgeren havde modtaget.

3 kommuner er i efteråret 2018 selv i gang med undersøgelser i konkrete sager.

Endelig peger revisorerne på en række åbenlyse risikoområder, der kan give anled-

ning til snyd med tilskudsordningen til tolkebistand.

Anbefalinger vedr. opfølgning, tilsyn og kontrol vedr. tegnsprogstolke-

området

Revisorerne og styrelsen

anbefaler

følgende i forhold til den gennerelle gennem-

gang af forretningsgange og tilsynsprocedurer i kommunerne:



Kommunerne bør etablere

skriftlige

forretningsgange og administrative proce-

durer for hvordan tilsynet udføres, så kommunen løbende har indsigt med, at

der forvaltes lovmedholdeligt, og at det er klart beskrevet hvornår og hvilke

kontroller, der skal gennemføres som led i det løbende tilsyn. Forretningsgan-

gene og de administrative kontrolprocedurer skal imødegå og reducere risikoen

for fejladministration i forvaltningen og snyd med ordningen.

Kommunerne bør systematisk inddrage ikke alene området med tegnsprogs-

tolkning, men hele området for personlig assistance i det løbende tilsyn og kon-

trol for at kommunerne kan udbrede erfaringerne med kontrolindsatsen på om-

rådet for personlig assistance.

Kommunerne bør udarbejde retningslinjer for godkendelsesprocedurerne af

tolketimer inden udbetaling af tilskud. Borgeren, der bevilges tegnsprogstolk-

ning, bør inddrages i bevillingen, for at imødegå potentielt snyd med ordningen.



4.3 Revisionsresultaterne af gennemgangen af kommunernes

forretningsgange og kontrolprocedurer

Spørgsmålene i fokusrevisionen er stillet til alle de omfattede 20 kommuner og

fokuserer på, om kommunerne administrerer, tilrettelægger og følger op på sagerne

hensigtsmæssigt med henblik på at sikre, at der træffes korrekte afgørelser, med

særlig vægt på kommunens administrative procedurer og forretningsgange for be-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

handling af bevilling og udbetalinger, samt om der følges op på afgivne tilsagn om

tilskud til tegnsprogstolkning i overensstemmelse med reglerne.

Spørgsmålene i denne del af fokusrevisionen fokuserer på, om kommunerne tilret-

telægger opgaveløsningen på området for tegnsprogstolkning hensigtsmæssigt med

henblik på at sikre, at der træffes korrekte afgørelser, med særlig vægt på kommu-

nens administrative procedurer og forretningsgange for behandling af bevilling og

udbetaling til tegnsprogstolkning og for opfølgning og tilsyn med, at reglerne for

ordningen overholdes.

Spørgsmål 1

–

Antal bevillinger

Der er ikke på landsplan samlede oplysninger om antallet af personlige assistance-

sager bevilget som tegnsprogstolkning, og det er derfor i forbindelse med fokusre-

visionen undersøgt, hvor mange sager de 20 medvirkende kommuner har haft i

perioden 2016-2018.

1. Hvor mange bevillinger vedr. tilskud til tegnsprogs-

tolkning har kommunen givet i hhv. 2016, 2017 og 2018?

2016

2017

2018

–

frem til august 2018

Hele perioden

Antal bevillinger

340

304

254

898

Det fremgår af fokusrevisionen, at antallet af bevillinger om tilskud til tegnsprogs-

tolkning er faldet fra 2016 til 2017.

Styrelsen

vurderer, at udviklingen må vurderes med en vis forsigtighed, da der ikke

foreligger endelige oplysninger for hele 2018, idet en simpel fremskrivning af be-

villingerne for 2018 vil give et højere antal bevillingstilsagn for hele 2018 i forhold

til f.eks. 2017.

Spørgsmål 2

–

Administration af ordningen

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at kommunen har etableret betryg-

gende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling, regn-

skabsaflæggelse og interne kontroller.

Derfor er det undersøgt, hvorvidt der i kommunen - helt overordnet

–

er fastsat

skriftlige forretningsgangsbeskrivelser for sagsbehandlingen vedrørende tilsagn om

tilskud til tegnsprogstolkning efter lov om kompensation til handicappede i er-

hverv.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

2. Har kommunen udarbejdet skriftlige

forretningsgangsbeskrivelser for sags-

behandlingen vedrørende tilsagn om

tilskud til tegnsprogstolkning efter lov

om kompensation til handicappede i

erhverv?

Nej

I alt

Antal Kommuner

Pct.

100

Styrelsen

vurderer, at det er positivt, at de fleste kommuner har overordnede skrift-

lige forretningsgange for sagsbehandlingen på området for tegnsprogstolkning. Der

er tre kommuner, der ikke har fastsat skriftlige forretningsgange for forvaltningen

af tilskud til tegnsprogstolkning, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Spørgsmål 3 - Administration af ordningen/forretningsgangsbeskrivelser

Herudover er det undersøgt, hvorvidt de

konkrete

indholdsmæssige elementer i

forretningsgangene understøtter henholdsvis behandlingen af bevillingstilsagn,

vurdering af borgernes behov, opfølgning på bevillingerne, krav til dokumentation

og håndtering af evt. misbrug af ordningen.

3. Har kommunen skriftlige forret-

ningsgangsbeskrivelser der særligt

sikrer:

3.1 Korrekt behandling af bevil-

lingstilsagn om tilskud til tegn-

sprogstolkning i overensstemmelse

med reglerne?

3.2 Korrekt og ensartet vurdering af

borgerens behov ift. de konkrete

arbejdsopgaver ift. bevilling af til-

skud til tegnsprogstolkning forud

for bevillingen?

3.3 Korrekt og ensartet vurdering af

borgerens behov ift. hvor mange

timers personlig assistance pr. uge

der ydes tilskud til?

3.4 At der tages skyldige økonomi-

ske hensyn ved bevilling af tilskud

til og udbetaling af tegnsprogstolk-

ning?

3.5 Krav til dokumentation ifm.

udbetaling af tilskud til tegnsprogs-

tolkning til virksomheder?

3.6 Opfølgning på om de bevilgede

tolketimer er afholdt i overens-

stemmelse med regler og vilkår?

Kommuner

Nej

Kommuner

Pct.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

3.7 Håndtering af henvendelser om

muligt misbrug af ordningen om

tegnsprogstolkning?

3.8 At uberettiget modtaget tilskud

til tegnsprogstolkning kræves til-

bagebetalt?

Det fremgår af undersøgelsen af de konkrete indholdsmæssige elementer i kommu-

nernes skriftlige forretningsgangsbeskrivelser, at de fleste kommuner har forret-

ningsgangsbeskrivelser og administrative rutiner i forbindelse med behandlingen af

tilsagn om tilskud til tegnsprogtolkning.

Desuden har mange kommuner fokus på vurdering af borgerens behov, og at der

tages skyldige økonomiske hensyn (det vil sige vurdering af ressourceindsatsen,

effektivitet/produktivitet og sparsommelighed) ved bevillingstilsagn og udbetaling

af tilskud til tegnsprogstolkning, hvilket er positivt.

Det må imidlertid konstateres:

4 kommuner i den undersøgte stikprøve ikke har fastsat skriftlige forretnings-

gange for, hvordan der tages skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med afgi-

velse af bevillingstilsagn og udbetaling af tilskud til tolkebistand

–

det vil sige ikke

har forretningsgange eller rutiner, der sikrer, tilstrækkelig dokumentation for at

kommunen systematisk kan vurdere ressourceforbruget i forbindelse med tolkebi-

standen.

25 pct. af kommunerne

ikke

har forretningsgange eller beskrivelser om

krav til dokumentation i forbindelse med udbetaling af tilskud til tegnsprogstolk-

ning til virksomheder,

40 pct. af kommunerne

ikke

har retningslinjer for opfølgning på, om de bevilli-

gede tolketimer er afholdt i overensstemmelse med bevillingstilsagnet,

30 pct. af kommunerne

ikke

har administrative rutiner til at håndtere henvendel-

ser om muligt misbrug af ordningen om tegnsprogstolkning, og

25 pct. af kommunerne

ikke

har administrative forretningsgange for håndtering

af, hvordan uberettiget udbetalt tilskud til tegnsprogstolkning kan kræves tilbage-

betalt.

Styrelsen

vurderer, at disse resultater ikke er tilfredsstillende, idet relativt mange

kommuner ikke har nedskrevne forretningsgange på afgørende forvaltningsområ-

der

–

herunder bl.a. opfølgning på, om de tolketimer, der er ydet tilskud til er af-

holdt i overensstemmelse med vilkårene i bevillingstilsagnet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmål 4-8

–

Opfølgning og tilsyn

Tilskud til tegnsprogstolkning ydes med henblik på at understøtte at døve og høre-

hæmmede kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelse i tilknyt-

ning hertil eller deltage i et aktivt beskæftigelsesrettet tilbud.

For at sikre, at administrationen finder sted i overensstemmelse med lovgivningens

intentioner med ordningen, er det af stor betydning, at kommunen følger op på, om

tegnsprogstolkning bliver udført og brugt som forudsat.

Derfor har revisorerne undersøgt i hvilket omfang kommunerne har fastsat ret-

ningslinjer for opfølgningen og tilsynet med tegnsprogstolkning, og om retnings-

linjerne bliver fulgt.

Kommuner

4. Har kommunen fastsat retnings-

linjer for udførelse af et løbende

tilsyn med om, at vilkårene for be-

villingerne og reglerne er opfyldt

ved udbetaling af tilskud til tegn-

sprogstolkning?

5. Har kommunen udført tilsyn i

overensstemmelse med retnings-

linjerne?

6. Har kommunen på baggrund af

tilsyn eller på anden vis konstate-

ret fejl eller uregelmæssigheder?

7. Har kommunen taget de nød-

vendige initiativer, hvis der er af-

dækket uregelmæssigheder eller

fejl?

8. Er evt. konstaterede uregelmæs-

sigheder rapporteret til kommu-

nens ledelse?

Pct.

Nej

Kommuner

Pct.

100

Denne del af fokusrevisionen i de udvalgte kommuner viser:

75 pct. af kommunerne har fastsat retningslinjer for udførelse af et løbende tilsyn

med at vilkårene for bevillingstilsagn og reglerne er opfyldt ved udbetaling af til-

skud til tegnsprogstolkning,

alle kommuner, der har fastsat retningslinjer for tilsynet, har udført tilsynet i

overensstemmelse med retningslinjerne,

25 pct. at kommunerne ikke har fastsat retningslinjer for tilsyn. Ifølge revisorer-

ne har nogle af kommunerne fastlagt et tilsyn, som generelt vedrører området per-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

sonlig assistance under ét og ikke specifikt tegnsprogstolkning, idet tegnsprogs-

tolkning ofte vurderes som et mindre område i flere kommuner.

60 pct. har konstateret fejl eller uregelmæssigheder i forbindelse med tilsynet.

kommunerne har taget de nødvendige initiativer, hvis der er afdækket uregel-

mæssigheder eller fejl. Desuden har 11 ud af de 12 kommuner rapporteret uregel-

mæssighederne til kommunens ledelse.

Revisorerne har supplerende oplyst, at kommunernes organisering af tilsynet varie-

rer meget. Nogle kommuner har et generelt tilsyn på området vedrørende lov om

kompensation til handicappede i erhverv, mens enkelte kommuner har et mere

specifikt eller målrettet tilsyn.

Endvidere har revisorerne supplerende oplyst, at der er stor variation i hvordan

kommunerne gennemfører tilsynet, som kan være baseret på spørgerammer, kon-

trolpunkter, dialog- eller revisionsskemaer, konkret kontrol af tilsagn om tilskud til

tegnsprogstolkning og betalingsanvisning, opfølgning overfor virksomheden og

sagsgennemgang/udtræk af sager.

Styrelsen

vurderer, at kommunernes opfølgning og tilsyn på området for tegn-

sprogstolkning ikke er tilfredsstillende.

I den forbindelse hæfter

styrelsen

sig ved, at næsten to tredjedele (60 pct.) af de

undersøgte kommuner i forbindelse med kontrolindsatsen finder fejl eller uregel-

mæssigheder. Kommunerne bruger dermed mange ressourcer på en efterfølgende

kontrolindsats i stedet for at tilpasse de administrative forretningsgange med hen-

blik på at kunne imødegå fejladministration. Derved kunne kommunerne reducere

ressourcetrækket til en efterfølgende kontrol- og tilsynsindsats.

Spørgsmål 9

–

Tilbagebetaling af tilskud

For at undersøge i hvor høj grad kommunernes opfølgning på sagerne giver anled-

ning til, at der træffes nye eller ændrede afgørelser, har revisorerne undersøgt, om

der har været afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud.

9. Har kommunen afgjort sager om tilba-

gebetaling af tilskud som er udbetalt på

et urigtigt eller forkert grundlag?

Nej

I alt

Antal Kommu-

ner

Pct.

100

Det kan konstateres:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

25 pct. af kommunerne har afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud, som er

udbetalt på et forkert grundlag.

Styrelsen

vurderer, at det er positivt, at kommunerne har afgjort sager om tilbage-

betaling af tilskud, men at det imidlertid ikke er muligt at konkludere, om de øvrige

kommuner ikke også har haft tilfælde af fejladministration, der burde have givet

anledning til tilbagebetaling af tilskud.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

5. Juridisk kritisk revision: Revisorernes sagsgennemgang.

I det følgende opsummeres revisorernes konkrete resultater af sagsgennemgangen i

de 20 kommuner, som der er udvalgt. Der er i hver kommune udtaget en stikprøve

på 10 sager og revisorernes resultater og konklusioner er dermed baseret på en

gennemgang af ca. 200 sager.

Sagsgennemgangen har sigtet på at belyse, hvorvidt de etablerede forretningsgange

og administrative procedurer følges og understøtter, at kommunerne forvalter lov-

medholdeligt og i overensstemmelse med gældende regler.

I afsnit 5.1-5.4 opsummeres revisorernes generelle, overordnede konklusioner samt

de anbefalinger, som revisorerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har udledt som følge af revisorernes sagsgennemgang. I afsnit 4.5 opsummeres

revisorernes konkrete resultater på baggrund af sagsgennemgangen i de 20 kom-

muner.

5.1 Dokumentation for den faglige vurdering ved bevilling vedr.

tegnsprogstolkeområdet.

Revisorerne konkluderer, at der i den overvejende del af de gennemgåede sager

foreligger de nødvendige oplysninger i henhold til § 21 i bekendtgørelsen om kom-

pensation til handicappede i erhverv m.v. til brug for behandlingen af ansøgningen

om tilskud til tolkebistand.

Men revisorerne konstaterer også, at der i 10 pct. af sagerne mangler oplysninger

om de arbejdsfunktioner eller den evt. kursusdeltagelse, som borgeren ønsker tol-

keassistance til.

Revisorerne konstaterer også, at kommunerne ofte lægger ansøgerens, som ofte er

tolkefirmaet, eget skøn til grund for tilsagn om tolkebistand, og at jobcentret kun i

10 pct. af de gennemgåede sager har fastsat bevillingstilsagnet anderledes i forhold

til det af borgeren ansøgte.

Revisorerne konstaterer desuden, at kommunerne i 70 pct. af sagerne ikke har vur-

deret tolkens faglige kvalifikationer, herunder om tolken har et tilstrækkeligt ud-

dannelsesniveau.

Desuden fremhæver revisorerne, at der i 15 pct. af sagerne mangler oplysninger om

funktionsnedsættelsens art

–

det vil sige dokumentation for, om der faktisk

tale

om en døv eller hørehæmmet borger.

Anbefalinger vedr. den faglige vurdering ved bevilling vedr. tegnsprogs-

tolkeområdet

Revisorerne og styrelsen

anbefaler

følgende i forhold til den konkrete sagsgen-

nemgang i de 20 kommuner:



Kommunerne bør have dokumentation for borgerens konkrete arbejdsopgaver

og funktionsnedsættelsens art og omfang, så bevilling af timer til tolkebistand

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

ikke foretages udelukkende ud fra ansøgerens skøn, men ud fra en konkret og

faglig vurdering af borgerens personlige behov.



Revisorerne anbefaler derfor, at retningslinjerne for den faglige sagsbehandling,

særligt med henblik på dokumentation for funktionsnedsættelsen (det vil bl.a.

sige vurdering af om modtageren fortsat er døv eller hørehæmmet). Desuden

anbefales, at dokumentationsgrundlaget vedr. arbejdsopgaver og timetal forud

for bevillingstilsagn om tilskud til tolkebistand, inddrages i behandling ved be-

villing og genbevilling af tilskud til tegnsprogstolkning.

5.2 Opfølgning/tilsyn.

Revisionen viser, at borgerne ikke inddrages tilstrækkeligt sagsbehandlingen om

tilskud i ansøgningen om eller udbetaling af tolkebistand, idet en del ansøgninger

behandles helt uden personlig kontakt med de borgere, der skal modtage tolkeydel-

sen, og at jobcenteret sjældent bistår borgeren med valg af tolk.

I de situationer, hvor det er tolken eller tolkefirmaet, der både forestår ansøgnings-

proceduren og udbetalingsanmodningen, udfordrer det kommunernes udbetalings-

kontrol der skal imødegå svig og utilsigtet brug af tilskuddet til tolkebistand

Denne udfordring understreges desuden af, at de hidtidige regler om tolkebistand

ikke har været til hinder for, at der kan være nære

–

også familiemæssige og øko-

nomiske

–

relationer mellem nærtstående i de virksomheder/borgere/tolke der mod-

tager og administrerer et tilskud til tegnsprogstolkning og at der dermed opstår

sammenfaldende økonomiske interesser.

Revisionsresultaterne viser, at kommunerne ikke i alle tilfælde vurderer tolkens

kvalifikation og ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at ydelsen leveres i det aftalte

omfang, og at den i reglerne fastsatte opfølgning ikke finder sted, hvilket ikke er

optimalt set fra borgerens synsvinkel.

Revisorerne konstaterer, at kommunerne kun i ganske få sager har undersøgt om

der er person- eller ejersammenfald eller tale om beslægtede mellem borgeren med

et hørehandicap og den anvendte tolk/tolkevirksomhed.

Revisionen har afdækket få tilfælde af snyd med tolkebistand. I sagsgennemgangen

er der fundet uregelmæssigheder, som i ét tilfælde har ført til politianmeldelse mod

den virksomhed, hvor den hørehandicappede borger er ansat og i et andet tilfælde

er der ved kontrol af faktureringer fra firmaet konstateret, at der var faktureret for

flere tolketimer end borgeren har modtaget. 3 kommuner er selv i gang med under-

søgelser i konkrete sager.

Anbefalinger vedr. opfølgning / tilsyn vedr. tegnsprogstolkeområdet.

Revisorerne og styrelsen

anbefaler

følgende i forhold til den konkrete sagsgen-

nemgang i de 20 kommuner:



Kommunerne bør styrke tilsyns- og kontrolhandlingerne i forbindelse med ud-

betaling og afregning af tilskud til tolkebistand, så muligheden for snyd reduce-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

res, for eksempel ved, at alle involverede, dvs. både tolk/virksomhed og borger,

godkender udbetalinger og afregninger og lignende.



Kommunerne bør udover kommunens egne kontrolhandlinger altid inddrage

borgerne i ansøgningen af tolketimer og ved anmodningen om udbetaling, så

det ikke kun er tolken eller tolkefirmaet, der både forestår ansøgningsprocedu-

ren og udbetalingsanmodningen. Dermed reduceres risikoen for snyd og fejl-

administration.

5.3 Dokumentation i forbindelse med udbetaling.

På baggrund af sagsgennemgangen konkluderer revisorerne, at der ikke i alle til-

fælde er foretaget en opgørelse af tilskud for faktisk leveret tolkebistand, og at der

ikke i alle sager er foretaget en korrekt kontering af tilskuddet til tegnsprogstolk-

ning.

Revisorerne konstaterer vedrørende afregning og udbetaling af tilskud til tolkebi-

stand, at den tro- og loveerklæring, som i henhold til bekendtgørelsen om kompen-

sation til handicappede i erhverv m.v. skal lægges til grund for den konkrete udbe-

taling, kun foreligger i halvdelen af sagerne.

Men i en femtedel af sagerne konstaterer revisorerne, at det af betalingsgrundla-

get/fakturaen ikke fremgår hvor og hvornår tolkningerne er gennemført.

Endelig konstaterer revisorerne, at kommunerne betaler for tolkekapacitet, der ikke

udnyttes, idet der i en tredjedel af sagerne er sket aflysninger

–

og at kommunerne

kun i halvdelen af de indgåede bevillingstilsagn har fastsat regler om, hvordan der

skal afregnes i forbindelse med netop aflysninger.

Anbefalinger vedr. dokumentation i forbindelse med udbetaling vedr.

tegnsprogstolkeområdet

Revisorerne og styrelsen

anbefaler

følgende i forhold til den konkrete sagsgen-

nemgang i de 20 kommuner:



Kommunerne bør, evt. ved intern stikprøvekontrol, sikre, at de tro- og loveer-

klæringer, der skal lægges til grund for den konkrete udbetaling af tilskud til

tolkebistand faktisk er udarbejdet og dokumenteret på sagerne.

Kommunerne bør sikre, at det nøjagtigt opgøres i sagen, hvor mange tolketimer

der er brugt, samt hvor og hvornår tolkebistanden er ydet, og dermed styrke

kontrolgrundlaget for faktureringen.

Revisorerne anbefaler derfor, at Beskæftigelsesministeriet indskærper og tyde-

liggør, hvordan timeforbruget til tolkebistand korrekt opgøres og afregnes, og

hvilke kontroller kommunerne skal foretage, for at sikre korrekt opgørelse af

tilskud til tolkebistand.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren



Revisorerne anbefaler at der opstilles helt éntydige regler vedrørende aflysnin-

ger af tolkebistand allerede i forbindelse med aftaleindgåelsen, hvad de afreg-

ningsmæssige konsekvenser skal være af aflysning og at der løbende følges op

på aflysninger f.eks. i forbindelse med den almindelige opfølgning i sagen.

5.4 Borgerens inddragelse og retssikkerhed.

Revisionen viser, at borgeren i nogle tilfælde ikke har været inddraget i ansøgnin-

gen om eller udbetaling af tolkebistand, og mange sager behandles uden personlig

kontakt med borgeren, der skal modtage tolkebistanden.

Det fremgår af sagsgennemgangen,

det relativt ofte er tolken eller tolkefirmaet

der søger om tolkebevilling,

kommunerne sjældent ændrer på anmodningen,

taksten følger de vejledende standarder fra Center for Døve og

det også er tolken

eller tolkefirmaet, der anmoder om udbetaling.

Anbefalinger vedr. borgerens inddragelse og retssikkerhed vedr. tegn-

sprogstolkeområdet

Revisorerne og styrelsen

anbefaler

følgende i forhold til den konkrete sagsgen-

nemgang i de 20 kommuner:



Borgeren bør godkende tolkebevillingen, fakturakontrollen og verifikationen af

tolkeydelsen for at sikre, at borgeren får den ydelse, som borgeren faktisk har

krav på.

Kommunerne bør, i forbindelse med den regelmæssige opfølgning på tolkebe-

villing (personlig assistance), bede borgeren udtale sig om den leverede tolke-

ydelse. Borgeren bør herunder også have mulighed for at udtale sig uden tol-

kens tilstedeværelse, f.eks. via mail eller anden skriftlighed.

Kommunerne bør systematisk foretage kontrol af, om tolkeydelsen er leveret i

overensstemmelse med bevillingen og dermed sikre, at borgeren får den forven-

tede ydelse, både i kvalitet i tolkningen og i det aftalte omfang.

Beskæftigelsesministeriet bør overveje en revidering af den nuværende takst-

struktur og de eksisterende takstzoner, for at opnå en prisstruktur der i højere

grad afspejler de reelle udgifter forbundet med tolkninger, bl.a. med hensyn til

geografi og transport.



5.5 Revisionsresultaterne af den konkrete sagsgennemgang i 20

udvalgte kommuner.

I hver af de 20 kommuner har revisor foretaget en stikprøvebaseret gennemgang af

alle sager, dog maksimalt 10 sager i hver kommune. Sagerne vedrører bevillinger

af tegnsprogstolkning i perioden fra 2016-2018. De udvalgte sager er udvalgt, så de

så vidt muligt vedrører sager, hvor der anvendes tolke, der ikke er ansat i samme

virksomhed som borgeren (eksternt rekvireret tolk) til tolkningen for borgeren, jf. §

12, stk. 4 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Den konkrete sagsudvælgelse er foretaget af revisor ud fra sædvanlige kriterier om

risiko og væsentlighed med henblik på at efterprøve de etablerede forretningsgan-

ge, og for at afdække om kommunerne administrerer reglerne korrekt.

Revisorerne oplyser, at flere af bevillingerne i 2016-2018 vedrører de samme per-

soner, hvorfor der i nogle kommuner ikke har været muligt at udtage 10 stikprøve-

sager. Som følge heraf er der udtrukket 186 sager til gennemgang i de 20 kommu-

ner.

Spørgsmål 1

–

Behandling af ansøgning om tilskud til tegnsprogtolkning.

Kommunerne har pligt til at sikre, at sager om tilskud til tegnsprogstolkning er

tilstrækkelig oplyst og indeholder alle relevante oplysninger i forbindelse med be-

villingstilsagn om tegnsprogstolkning.

I forhold til bevilling til tegnsprogstolkning indeholder bekendtgørelsen om kom-

pensation til handicappede i erhverv § 21 krav til de oplysninger, der skal foreligge

i sagerne vedrørende bl.a. ansættelsesforhold og funktionsnedsættelse m.m. Revi-

sorerne har derfor undersøgt om de specifikke krav til oplysninger, der skal fore-

ligge i sagerne, er overholdt.

1. Foreligger de nødvendige

oplysninger, jf. § 21 i be-

kendtgørelse om kompensati-

on til handicappede i erhverv

m.v. for behandling af ansøg-

ningen på sagen:

a: navn, adresse, CPR-nr. og

stilling?

b: om personen er ansat som

lønmodtager eller er selv-

stændig erhvervsdrivende?

c: funktionsnedsættelsens

art?

d: oplysninger om de bestem-

te arbejdsfunktioner eller

funktioner i forbindelse med

deltagelse i uddannel-

se/kurser, der ønskes assi-

stance til?

e: antal timer, hvortil der øn-

skes assistance?

f: den periode, hvortil der øn-

skes assistance?

g: oplysninger (navn og

adresse) om arbejdsgiver

Nej

Sager

179

176

Pct.

Sager

Pct.

I alt

186

158

161

186

177

178

174

186

185

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

h: ansættelsesform (ordinær,

løntilskud, fleksjob, seniorjob)

177

185

Resultaterne af revisionen viser, at der i den overvejende del af sagerne foreligger

de nødvendige oplysninger, jf.§ 21 i bekendtgørelsen om kompensation til handi-

cappede i erhverv m.v. til brug for behandlingen af ansøgningen på enkelte sager i

kommunerne.

Det må imidlertid konstateres:

i 15 pct. af sagerne mangler der oplysninger om funktionsnedsættelsens art,

i godt 10 pct. af sagerne mangler der oplysninger om de bestemte arbejdsfunkti-

oner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der ønskes

assistance til.

Styrelsen

vurderer, at alle kommuner som led i sagsbehandlingen af tilskud til tol-

kebistand for personer med hørenedsættelse, skal sikre sig reel dokumentation for

funktionsnedsættelsen og hvilken arbejdsfunktion eller uddannelsesformål, som

tolkebistanden ønskes ydet til.

Spørgsmål 2

–

Antal bevilgede timer

Reglerne om bevilling af personlig assistance giver mulighed for at give tilsagn om

op til 20 timer ugentlig assistance til borgere, der er i beskæftigelse 37 timer ugent-

ligt. For at få et billede af, om kommunerne som fast standard vælger at bevilge det

maksimale timetal pr. uge, eller om kommunerne foretager en individuel vurdering

af behovet for tolkebistand, har revisorerne undersøgt hvilket konkret timetal, der

er ydet tilskud til i de enkelte sager.

2. Hvor mange

assistancetimer er

der bevilget pr.

uge?

Antal

sager

185

Antal assistancetimer

Antal assistanceti-

mer pr. borger i

gennemsnit.

2.232

Undersøgelsen viser, at der i de 20 kommuner samlet er afgivet tilsagn om tilskud

til 2.232 timer pr. uge fordelt på 185 sager, hvilket giver et bevilget gennemsnit pr.

borger på 12 timer pr. uge. Revisionen viser desuden at i 134 (godt 70 pct.) af sa-

gerne, har kommunerne alene givet tilsagn om op til 10 timers tolkebistand pr. uge.

Det vil sige, at der i en meget stor del af sagerne er fastsat et timetal, der ligger

under de 20 timer om ugen. Resultatet siger ikke noget om hvor mange timer, der

faktisk udbetales tilskud for, idet et bevillingstilsagn gives med et maksimalt time-

tal, men borgeren kan have modtaget tolkebistand i et mindre omfang end bevilget.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmål 3

–

Bevilgede timer

Derfor er det også undersøgt, hvorvidt jobcentrene altid bevilger det antal timer der

ansøges om, eller om der foretages en konkret vurdering af det konkrete behov for

tolketimer. Revisorerne har derfor undersøgt om det bevilgede antal timer svarer til

det borgeren har ansøgt om.

Revisionen viser at i 90 procent af sagerne har kommunen givet tilslutning til bor-

gerens timeansøgning, mens der kun i 10 procent af sagerne er foretaget en anden

eller ændret vurdering af det ansøgte timetal.

3: Svarer det bevilligede antal timer til det

borgeren har ansøgt om?

Nej

I alt

Antal sager

Pct.

167

186

100

Revisorerne har supplerende oplyst, at der i de 10 pct. af sagerne bl.a. er indhentet

følgende oplysninger i de særlige tilfælde hvor kommunen har fastsat bevillingen

anderledes i forhold til det ansøgte:

Vurderingen er foretaget på baggrund af en forholdsberegning

Virksomhedskonsulenten har sammen med borger og virksomheden vurderet

timetallet, og beskrevet arbejdsopgaver med behov for tolkning.



Borgeren er anmodet om at fremsende ansøgning og dialogskema, hvorefter

sagen blev vurderet.



Der er afholdt møde på arbejdspladsen. Herefter er timetallet reduceret



Efter afslag på tilskud, er borgerens arbejdsopgaver ændret



Styrelsen

vurderer, at når kommunerne i 90 pct. af sagerne giver tilslutning til det

antal tolketimer, som borgeren har anmodet om, kan det være udtryk for, at der

ikke i alle tilfælde foretages konkrete vurderinger af det reelle behov. Revisorerne

har ikke undersøgt om tolkebistanden udnyttes fuldt ud i de bevilgede timer, eller

om der er anvendt færre timer.

Spørgsmål 4-6

–

Vurdering af tolkens uddannelsesniveau

Mistanken om uhensigtsmæssig brug af tolkebistand og misbrug af tegnsprogstol-

kebevillinger, har bl.a. været forbundet med økonomisk sammenfaldende interesser

mellem tolkebruger/ansættelsesvirksomhed/tolkeformidler/tolk, og revisorerne har

derfor undersøgt, om jobcenteret er bekendt med tolkens ansættelsesforhold.

Antal sager

Pct.

4: Er der i forbindelse med bevillingen foreta-

get en vurdering af om den tolk som borge-

ren godkender, er uddannet tolk?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Nej

I alt

5: Er der tale om en tolk i samme virksomhed

som borgeren?

Nej

I alt

6: Er der tale om en eksternt rekvireret tolk?

Nej

I alt

128

185

Antal sager

162

184

Antal sager

164

185

100

Pct.

100

Pct.

100

Det kan konstateres:

i omkring 70 pct. af sagerne er der ikke foretaget en vurdering af, om den tolk,

som borgeren har godkendt er uddannet tolk,

der i godt og vel 10 pct. af sagerne er tale om en tolk, der er ansat i samme fir-

ma, som borgeren

der i 88 pct. af sagerne er rekvireret tolk udefra, hvilket betyder, at den anvendte

tolk er rekvireret eksternt, og at tilskuddet derfor anvendes til betaling af den eks-

terne tolk.

Styrelsen

vurderer, at det er utilfredsstillende, at der i 70 pct. at sagerne ikke er

foretaget en vurdering af tolkens uddannelsesniveau.

Spørgsmål 7-8

–

Person- eller ejersammenfald

I nogle af de sager, hvor der er mistanke om misbrug eller uhensigtsmæssig brug af

tolkebistanden er der ofte sammenfaldende økonomiske interesser eller relationer

mellem nærtstående i de virksomheder/borgere/tolke der modtager og administrerer

bevillingen.

Revisorerne har derfor undersøgt, om der er økonomiske interesser eller relationer

mellem nærtstående, idet bemærkes, at det i undersøgelsesperioden ikke er i strid

med reglerne, at der kan være økonomiske eller familiemæssige sammenfald. Det

kan medføre risiko for at bevillingerne anvendes uhensigtsmæssigt f.eks. hvis der

er forskel mellem det tilskud, der ydes til tolkebistand og den faktiske tolkeafløn-

ning.

7: Er det i forbindelse med bevillingen undersøgt,

om der er person- eller ejer-sammenfald, eller om

der er tale om beslægtede mellem den virksomhed

borgeren med hørehandicap er ansat i og den an-

vendte tolkevirksomhed?

Nej

Antal

sager

Pct.

159

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

I alt

8: Hvis ja til 7, er der person- eller ejer-

sammenfald eller tale om beslægtede mellem virk-

somheden, som borgeren med hørehandicap er

ansat i og den anvendte tolkevirksomhed?

Nej

I alt

186

Antal

sager

100

Pct.

100

Det kan konstateres:

i 86 pct. af sagerne er der ikke undersøgt, om der er person- eller ejer-

sammenfald, eller om der er tale om beslægtede mellem den virksomhed borgeren

med hørehandicap er ansat i og den anvendte tolkevirksomhed,

der i 15 pct. af sagerne er person- eller ejersammenfald eller tale om beslægtede

mellem borgeren med hørehandicap og den anvendte tolkevirksomhed.

Styrelsen

vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at der i hovedparten af sagerne

ikke er undersøgt om der kan være person- eller ejersammenfald, der øger risikoen

for svig, idet der kan være en fælles interesse i at

skabe et ”overskud”

ved afreg-

ning for tolkning i et mindre omfang eller lavere pris, end hvad der er ydet tilskud

til.

Spørgsmål 9

–

Jobcentrets medvirken

Kommunernes viden om ”rekvireringen” af tolke kan medvirke til at afdække hvil-

ken rolle tolkefirmaerne har i forbindelse med salg af deres tolkeydelser. For at få

indsigt i, om jobcentrene medvirker til at finde tolke, eller om det er borgeren eller

tolkefirmaerne, der bistår med det, har revisorerne også undersøgt dette nærmere.

Antal sager

Pct.

9: Har jobcentret bistået borgeren med at

finde en tolk?

Nej

I alt

176

185

100

Fokusrevisionen viser at kommunen kun i meget få sager, 9 sager ud af 185 sager,

svarende til 5 pct. af sagerne, har bistået borgeren med at finde en tolk, og at kom-

munerne kun i begrænset omfang påtager sig opgaven med at visitere tolkebistand

til den enkelte borger.

Styrelsen

vurderer, at valg af tolkebistand i høj grad overlades til borgerne selv, og

at en højere grad af inddragelse af jobcentrets bistand dels kunne skabe gennemsig-

tighed i markedet og dels kunne imødegå risikoen for utilsigtet brug af tolkeord-

ningen jfr. ovenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmål 10

–

Valg af tolk

Derfor har revisorerne også undersøgt hvem der forestår ansøgningen om tolkebi-

stand

10: Har tolk/tolkefirma hjulpet borgeren med

at ansøge om bevilling af tegnsprogstolk-

ning?

Nej

I alt

Antal sager

Pct.

160

186

100

Det må konstateres:

i 14 pct. af sagerne bistår tolken/tolkefirmaet med at søge om bevilling.

Styrelsen

noterer at målgruppen med hørehandicap i vid udstrækning selv forestår

valget af tolkebistand, og at tolken/tolkefirmaet, der selv har en økonomisk interes-

se i bevillingen, også forestår bevillingsansøgningen i godt og vel 10 procent af de

undersøgte sager.

Spørgsmål 11 - Dobbelttolkninger

Der er mulighed for at bevilge dobbelttolkninger hvor der er to tolke til stede ved

tolkningen, hvis det vurderes at tolkeopgaven er særligt krævende. Revisorerne har

undersøgt omfanget af dobbelttolkninger, for at belyse omfanget.

11: Ansøges der om dobbelttolkninger?

Nej

I alt

Antal sager

172

186

Pct.

100

Det må konstateres:

der er ansøgt om dobbelttolkninger i 14 sager, og revisorerne har supplerende

oplyst, at der i sagerne om dobbelttolkninger primært er lagt vægt på overens-

komstmæssige vilkår i begrundelserne, idet dobbelttolkninger især har været ansøgt

til uddannelsesformål, som typisk varer hele dage.

Styrelsen

har noteret at brugen af dobbelttolkninger særligt i uddannelsessammen-

hæng ikke har noget stort omfang.

Spørgsmål 12 - Timesats

Satsen for tegnsprogstolkning varierer alt efter om tolken er ansat eller rekvireret

udefra. Er tolken rekvireret er det i praksis Center for Døves timetakster på hen-

holdsvis 650,- kr og 980,- kr. pr time der anvendes.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Er tolken firmaansat, så er det den overenskomstmæssige sats for tolkning der an-

vendes, hvilket pr. 1. april 2018 er 120,60 kr. i timen.

Revisorerne har derfor undersøgt om jobcenteret yder tilskud til tolkebistand over-

vejende eller alene på baggrund af Center for Døves timetakster

12. Er der bevilget tolk til den

anmodede CfD-timesats?

Nej

I alt

Antal sager

149

166

Pct.

100

I 90 pct. af sagerne, er der bevilget tolkebistand til den anmodede timesats svaren-

de til Center for Døves timesatser.

Styrelsen

noterer, at der overvejende ydes tilskud til tolkebistand på baggrund af de

timesatser, som Center for Døve lægger til grund for afregningen, og at der i 10

procent af sagerne anvendes en anden sats.

Spørgsmål 13

–

Tro og love erklæring

For at sikre, at de oplysninger der afgives i forbindelse med udbetalinger af tilskud

er korrekte, skal tilskudsmodtageren i henhold til § 26 stk. 3 i bekendtgøresen om

kompensation til handicappede i erhverv underskrive en tro og loveerklæring.

Reglen betyder, at tilskudsmodtager skal underskrive på tro og love, at de afgivne

oplysninger er rigtige vedr. bl.a. antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn til

personlig assistance eller til tolkning. Revisorerne har derfor undersøgt om dette er

dokumenteret på sagerne.

13. Foreligger der dokumentation,

jf. § 26, stk. 3, i bekendtgørelse om

kompensation til handicappede i

erhverv m.v. som grundlag for

udbetaling af tilskud til tegn-

sprogstolkning?

Nej

I alt

Antal sager

Pct.

186

100

Det kan konstateres:

i kun halvdelen af sagerne foreligger den fornøden dokumentation i form af en

tro og love erklæring, jf. § 26, stk. 3, i bekendtgørelse om kompensation til handi-

cappede i erhverv m.v. som grundlag for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolk-

ning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen finder det meget utilfredsstillende, at der ikke i sagerne er et fyldestgø-

rende udbetalingsgrundlag for ydelse af tilskud til tolkebistand.

Spørgsmål 14

–

Dokumentation ud over den lovpligtige dokumentation

I forhold til takstfastsættelser og tilskud har revisorerne desuden undersøgt om der

foreligger yderligere dokumentation ud over den lovpligtige dokumentation, som

for eksempel at borgeren med hørehandicap, virksomheden eller begge har atteste-

ret at tolkningen har fundet sted i overensstemmelse med tilsagnsvilkårene

Antal sager

Pct.

14. Foreligger der evt. an-

den/yderligere dokumentati-

on?

Nej

I alt

186

100

I ca. halvdelen af sagerne er det oplyst, at der ikke foreligger anden eller yderligere

dokumentation, der kræves efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede

i erhverv m.v.

Styrelsen

vurderer, at det er positivt, at der er konstateret yderligere dokumentation

i 48 pct. af sagerne, men at der er potentiale for at øge de øvrige kommuners do-

kumentationspraksis.

Spørgsmål 15 - Udbetalingsanmoder

Revisorerne har med henblik på at vurdere kommunens kontrolmuligheder i afreg-

ningsforløbet undersøgt hvem - tolken eller tolkefirmaet -, der anmoder om den

konkrete udbetaling af tilskud til tolkebistand for at belyse proceduren for udbeta-

ling af tilskud. Der er tale om bevillinger til 186 personer, men fordelt på 195 ud-

betalingsanmodninger.

15. Hvem anmoder om

udbetaling af tilskud

Ansættende virksomhed

Tolkefirma

Tolk

Andre

Ubesvaret

I alt

Antal svar

Pct.

174

195

100

Det må konstateres:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

over 90 pct. af alle anmodninger om betaling kommer fra enten en tolk eller et

tolkefirma, og

stort set alle disse anmodninger afregnes direkte til et tolkefirma

Styrelsen

vurderer, at afregningsmodellen giver kommunerne en særlig udfordring

med at kontrollere udbetalingsgrundlaget for at imødegå svig og sikre, at der ikke

anvises et forkert eller større tilskud end tolkefirmaet er berettiget til og har ydet en

tolkeindsats, der svarer til den faktisk fakturerede indsats.

Spørgsmål 16

–

Dokumentation for tolkningen

Derfor har revisorerne også undersøgt hvordan den udførte tolkebistand registreres

og om det fremgår af de fremsendte fakturaer til jobcenteret i forbindelse med ud-

betaling af tilskuddet hvor, hvornår og i hvilket omfang der er gennemført tolknin-

ger.

16. Fremgår det af fakturaen

hvor og hvornår tolkningerne

er gennemført?

Nej

I alt

Antal sager

Pct.

144

180

100

Det må konstateres:

i 80 pct. af sagerne fremgår det af fakturaen hvor og hvornår tolkningerne er

gennemført, men

i 20 pct. fremgår det ikke på hvilket grundlag kommunen har afregnet for tolke-

bistand.

Styrelsen

vurderer, at det er meget utilfredsstillende, at der i en femtedel af sagerne

ikke foreligger en tilstrækkelig dokumentation for om de fakturerede timer er gen-

nemført.

Spørgsmål 17

–

Aflysning af tolketimer

Revisorerne har også undersøgt, i hvor stort omfang tolketimer aflyses, da det dels

kan bidrage til en vurdering af hvor stor del af de udbetalte tilskud der omfatter

aflyste timer, og dels kan bidrage til overvejelser om de anvendte aflysningsfrister

17. Har der været aflys-

ning af tolketimer på

sagen?

Antal sager

Pct.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Nej

I alt

124

186

100

Det må konstateres:

der i 33 pct. af sagerne har været aflysninger af timer, hvilket viser, at en del af

de tolketimer der bestilles, ikke bliver gennemført.

Styrelsen

vurderer, at det under hensyn til de anvendte aflysningsfrister, ikke er

tilfredsstillende, at tilskuddet til tolkninger i et eller andet omfang anvendes til

betaling for timer, der faktisk er aflyst.

Spørgsmål 18

–

Regler for aflysninger

Der er ikke fastsat regler for aflysninger. Center for Døves aflysningsfrister bety-

der, at tolketimer skal aflyses senest tirsdagen inden tolkningen skal gennemføres.

Revisorerne har derfor undersøgt, om der er kommuner, der har fastsat betingelser

for betaling af aflysninger og om de anvender andre frister for aflysning end dem,

der er aftalt med Center for Døve.

18. Er der i sagen/aftalegrundlaget

fastsat betingelser for eventuel

betaling af aflyste timer?

Nej

I alt

Antal sager

Pct.

186

100

Det må konstateres:

der i halvdelen af sagerne ikke er fastsat betingelser for eventuel betaling af afly-

ste timer,

der i halvdelen af bevillingerne er fastsat betingelser for eventuel betaling af

aflyste timer, som efter revisorernes oplysninger overvejende er de samme vejle-

dende frister fastsat af Center for Døve.

Revisorerne har supplerende oplyst, at kun en enkelt kommune har fastsat en anden

aflysningsfrist end Center for Døves vejledende aflysningsfrist.

Styrelsen

vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at der i halvdelen af sagerne ikke

er fastsat betingelser eller vilkår for betaling eller afregning for aflyste timer.

Spørgsmål 19

–

Opfølgning på bevilling

Der skal foretages en lovpligtig opfølgning på et tilsagn om tilskud til tolkebistand

senest et år efter, at bevillingen er givet, jf. bekendtgørelse om kompensation til

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

handicappede i erhverv m.v. §15, stk. 4. Revisorerne har derfor undersøgt om der

følges op på bevillingerne som forudsat.

19. Har der været foretaget en opfølgning

på bevillingen, senest et år efter bevillin-

gen er givet, jf. § 15, stk. 4, i bekendtgø-

relse om kompensation til handicappede

i erhverv m.v.?

Nej

I alt

Antal sager

Pct.

113

184

100

Det må konstateres:

der i næsten 40 procent af de gennemgåede sager

ikke

er sket en lovpligtig op-

følgning.

Styrelsen

vurderer, at det er meget utilfredsstillende, at der i så stort et omfang ikke

følges systematisk op på sagerne, som forudsat i lovgivningen.

Spørgsmål 20-21

–

Opfølgning ud over den lovpligtige opfølgning

For at undersøge hvordan jobcentrene evt. følger op på afgivne bevillingstilsagn

om tilskud til tolkebistand ud over den lovpligtige indsats jfr. spm. 19 ovenfor, så

har revisorerne undersøgt, om der tages initiativer, der ligger ud over den lovpligti-

ge opfølgning, herunder også om opfølgningen har givet anledning til justering af

bevillingen til tegnsprogstolkning.

Antal

sager

144

184

Antal

sager

147

183

Pct.

20. Har der været foretaget yderligere opfølgninger end

den lovpligtige opfølgning, der skal ske senest et år efter

bevillingen er givet?

Nej

I alt

21. Har opfølgningen givet anledning til justering af bevil-

lingen?

Nej

I alt

100

Pct.

100

Det må konstateres:

der er foretaget yderligere opfølgning i godt og vel en femtedel af sagerne,

i 80 pct. af sagerne har opfølgningen

ikke

givet anledning til justering af bevil-

lingen, og

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

der i 20 pct. af sagerne svarende til 36 sager er foretaget en justering af tilsagnet

om tilskud til tolkebistand. Revisorerne har om de 36 sager, hvor der er justeret i

bevillingen oplyst:



bevillingen er nedsat i ca. 50 pct. af sagerne

bevillingen er sat op i ca. 33 pct. af sagerne

i ca. 17 pct. af sagerne er der både sket op- og nedjusteringer

Revisorerne har desuden supplerende oplyst, at de gennemførte opfølgninger kan

være dokumenteret, men først i forbindelse med genansøgning og at der i enkelte

sager er oplyst at, der først skal ske opfølgning efter op til 2-2�½ år

Blandt de kommuner, der foretager en skarpere opfølgning jfr. reglerne, nævner

revisorerne at det finder sted på baggrund af f.eks. skriftlig dokumentation i sager-

ne, at opfølgningen gennemføres på baggrund af opfølgningsskemaer og at opfølg-

ningen også finder sted på arbejdspladsen.

Styrelsen

finder det tilfredsstillende, at flere kommuner tager initiativer, der ligger

ud over den lovpligtige opfølgning.

Spørgsmål 22

–

Statsrefusion af udgifter til tegnsprogstolkning

Jobcentret skal sikre, at vilkårene for tilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning, og

dermed betingelserne for udbetaling af refusion fra staten, er overholdt.

Al relevant dokumentation skal journaliseres ligesom konteringen skal kunne ef-

terprøves, og dokumentationen skal være lettilgængelig for revisionen. Eventuel

dokumentation, som ikke allerede foreligger på sagen, skal kunne indhentes på

given foranledning og forevises for revisor.

22: Spørgsmål vedr. statsre-

fusion af udgifter til støtte til

tegnsprogstolkning (doku-

mentation og kontering)

22.1. Indeholder personsa-

gen al relevant dokumenta-

tion eller henvisninger her-

til, jf. regnskabsbekendtgø-

relsens § 28?

22.2. Er udgifterne til støtte

til tegnsprogstolkning regi-

streret i overensstemmelse

med konteringsreglerne i

”Budget-

og regnskabs-

system for kommuner”?

Antal sager

Pct.

Nej

Antal sager

Pct.

I alt

sager

179

184

171

184

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Det må konstateres:

97 procent af de undersøgte sager indeholder isoleret set dokumentation for for-

løbet for tegnsprogstolkning jfr. regnskabsbekendtgørelsens regler herom.

Styrelsen

vurderer det som tilfredsstillende, at revisorerne ud fra en samlet vurde-

ring har konstateret den relevante dokumentation i langt de fleste sager, men sty-

relsen vurderer samtidig, at der under hensyn til undersøgelsens øvrige resultater

vedrørende dokumentationsgrundlaget fortsat er behov for at forbedre kvaliteten af

administrationen yderligere.

7 procent af sagerne er fejlkonteret.

Styrelsen

vurderer, at dette ikke er helt tilfredsstillende.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks: Regelgrundlag for tegnsprogstolkning

Tegnsprogstolkning

–

regelgrundlag

Regler om tolkning til personer med hørehandicap er en del af reglerne om kompensation til han-

dicappede i erhverv. Det betyder, at personlig assistance kan være i form af tegnsprogstolkning.

Målgruppen er lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og be-

tydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at

kunne varetage sit job. Ledige kan også få tegnsprogstolkning i forbindelse med efter- og videre-

uddannelse.

Jobcentret bevilger tolkning efter ansøgning fra borgeren ved at yde tilskud til personlig assi-

stance. Assistance kan gives ved, at tolken rekvireres direkte fra et tolkefirma, hvor jobcenteret

udbetaler tilskuddet direkte til tolkefirmaet. Tolken kan også ansættes i virksomheden. I denne

situation udbetales tilskuddet til virksomheden. Personen med handicap skal forud for ansættelse

eller rekvirering af en assistent godkende denne.

Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der er

beskæftiget 37 timer pr. uge. Ved færre ugentlige arbejdstimer, kan der bevilliges forholdsmæs-

sigt færre timer.

Tilskuddet til en virksomhed til personlig assistance til løn svarer til studentertimelønssatsen, trin

3, stedtillægssats IV i overenskomsten mellem HK og staten (pr. 1. april 2018 udgør det 120, 60

kr.). Ud over tilskud til løn kan arbejdsgiveren få dækket udgifter til bl.a. feriegodtgørelse, ferie-

tillæg samt til sygedagpenge, der ikke refunderes af anden offentlig myndighed, ATP, pensions-

bidrag, 1. og 2. ledighedsdag m.v.

I stedet for personlig assistance kan assistance efter aftale med virksomheden rekvireres som tolk

efter bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning.

Til assistance efter den nævnte bekendtgørelse ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for

tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve.

Center for Døves tolketakster for en tolketime afgøres af det geografiske område, hvor tolkningen

foregår. Landet er inddelt i tre takstzoner afhængigt af, hvor langt der er til nærmeste tolkekontor

–

takster pr. 1. april 2018:



Mindre end 25 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 1): 650 kroner



25-75 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 2): 880 kroner



Mere end 75 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 3): 980 kroner

Der er ikke fastsat regler på lov- eller bekendtgørelsesniveau om aflysning af tolkninger. Hvilke

vilkår, der gælder for aflysninger, beror således på de vilkår, der er aftalt med den enkelte leve-

randør for levering af tolkebistand. Nogle kommuner oplever problemer i forbindelse med aflyste

tolkninger. Hvis ikke tolken aflyses inden for den aftalte frist, hvilket i regi af Center for Døve er

senest tirsdag ugen før tolkeopgaven, skal jobcentret afholde udgiften til tolkningen.