BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 297
Offentligt

NOTAT

Marts 2019

Resultater af fokusrevisionen om tegnsprogs-

tolkning

J.nr. 18/11479

Baggrund

Siden foråret 2018 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget en

række henvendelser om mistanke om misbrug af tilskud til tegnsprogstolkning i

forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Styrelsen har derfor ultimo 2018 fået

gennemført en fokusrevision om forvaltningen af tegnsprogstolkning med henblik

på at vurdere:

om kommunerne forvalter området for tegnsprogstolkning i overensstemmelse

med lovgivningen og de politiske intentioner, herunder



om kommunerne har etableret administrative procedurer, som understøtter at

kommunen træffer korrekte afgørelse, og



om kommunerne har tilrettelagt et nødvendigt og løbende tilsyn med ordningen,

der er tilstrækkeligt til at imødegå fejladministration og snyd med ordningen.



Fokusrevisionen skal afdække, om kommunerne forvalter reglerne om tegnsprogs-

tolkning i overensstemmelse med lovgivningen. På baggrund af fokusrevisionen

skal det vurderes, om resultaterne bør give anledning til præciseringer af lovgiv-

ningen, herunder hvis lovgivningen giver anledning til fejladministration, utilsigtet

brug eller snyd med tegnsprogstolkeordningen.

Fokusrevisionen skal også ses i lyset af, at tilskud til tegnsprogstolkning udgør en

delmængde af reglerne om kompensation til handicappede i erhverv, der er en øko-

nomisk tung ordning (over �½ mia. kr. årligt), som er meget vigtig for de berørte

borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er der tale om en ordning, hvor

offentlige tilskud i vid udstrækning udbetales direkte til 3. mand (altså ikke direkte

til borgeren)

–

i dette tilfælde til tolke/tolkefirmaer.

1.1

Lovgrundlag

Regler om tolkning til personer med hørehandicap er en del af reglerne om kom-

pensation til handicappede i erhverv. Det betyder, at personlig assistance kan være

i form af tegnsprogstolkning.

Målgruppe:

Målgruppen for personlig assistance er lønmodtagere og selvstændige erhvervsdri-

vende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-

telse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage sit job. Ledige

kan også få tegnsprogstolkning i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Job-

centeret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer i gennemsnit pr.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

uge for personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge. Ved færre ugentlige arbejds-

timer, kan der bevilliges forholdsmæssigt færre timer.

Bevilling af tilskud:

Jobcentret bevilger tolkning efter ansøgning fra borgeren ved at yde tilskud til per-

sonlig assistance. Assistance kan gives ved på følgende måder:



Tolken rekvireres direkte fra et tolkefirma, hvor jobcenteret udbetaler tilskuddet

direkte til tolkefirmaet.



Tolken kan også ansættes i virksomheden, hvor borgeren er ansat. I denne situa-

tion udbetales tilskuddet til virksomheden.

I begge tilfælde skal personen med hørehandicap forud for ansættelse eller rekvire-

ring af en assistent godkende denne.

Bevillingen kan gives for en bestemt periode eller indtil videre. Senest et år efter

bevillingen er givet, skal jobcenteret tage stilling til, om bevillingen kan fortsætte,

jf. bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.§ 15, stk. 4

Det påhviler personen med handicap og virksomheden at give de nødvendige op-

lysninger til brug for jobcenterets behandling af ansøgningen. Der er pligt til at

tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, hvis borgeren,

virksomheden eller et tolkebureau mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæ-

ringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud - eller

ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud. Jobcenteret kan med samtykke fra

ansøger indhente nødvendige oplysninger fra andre myndigheder eller institutioner

m.v.

Tilskuddet til en virksomhed til personlig assistance til løn svarer til studentertime-

lønssatsen, trin 3, stedtillægssats IV i overenskomsten mellem HK og staten (pr. 1.

april 2018 udgør det 120, 60 kr.).

I stedet for personlig assistance kan assistance efter aftale med virksomheden re-

kvireres som tolk efter bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i

dansk tegnsprog og tolkning. Til assistance efter den nævnte bekendtgørelse ydes

et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan

ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve.

Center for Døves tolketakster for en tolketime afgøres af det geografiske område,

hvor tolkningen foregår. Landet er inddelt i tre takstzoner afhængigt af, hvor langt

der er til nærmeste tolkekontor

–

takster pr. 1. april 2018:

Mindre end 25 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone

1): 650 kroner



25-75 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 2): 880 kro-

ner



Mere end 75 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone

3): 980 kroner



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Der er ikke fastsat regler på lov- eller bekendtgørelsesniveau om aflysning af tolk-

ninger. Hvilke vilkår, der gælder for aflysninger, beror således på de vilkår, der er

aftalt med den enkelte leverandør for levering af tolkebistand. Hvis ikke tolken

aflyses inden for den aftalte frist, hvilket i regi af Center for Døve er senest tirsdag

ugen inden tolkningen, skal jobcentret afholde udgiften til tolkningen.

Udbetaling af tilskud:

Jobcenteret udbetaler efter anmodning tilskuddet til virksomheden eller direkte til

den virksomhed eller organisation m.v., hvorfra tolkningen er rekvireret. Tilskud-

det udbetales senest efter udløbet af hvert kvartal på baggrund af regnskab over de

dokumenterede udgifter til assistenten.

Personen med handicap og virksomheden skal give jobcenteret oplysning om æn-

dringer i arbejdsforhold, i uddannelsen eller i handicappets omfang af betydning

for udbetaling af tilskud. Jobcenteret kan med samtykke fra ansøger indhente nød-

vendige oplysninger.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomheden,

om personen med handicaps navn, CPR-nr. og adresse samt det antal arbejdstimer

for hvilke, der er udbetalt løn eller vederlag til et vikarbureau eller til tolkning.

Tilskudsmodtageren skal underskrive på tro og love, at de afgivne oplysninger er

rigtige.

1.2

Økonomi

Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til personlig assistance og i

2017 var de samlede offentlige udgifter ca. 560 mio. kr. I 2010 udgjorde de samle-

de udgifter til personlig assistance til mennesker med handicap i erhverv ca. 310

mio. kr.

Der findes ikke en eksakt opgørelse af, hvor stor en andel af disse udgifter, som

anvendes til tilskud til tegnsprogstolkning, men aktivitetsdata indikerer, at denne

form for assistance antalsmæssigt udgør ca. 10 pct. af bevillingerne.

Formål og metode

Fokusrevisionen er på baggrund af et oplæg og en spørgeramme fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering gennemført af de fire kommunale revisionsselska-

ber. Fokusrevisionen er gennemført som en

udvidet forvaltningsrevision,

det vil

sige en kombination af juridisk kritisk revision og forvaltningsrevision.

I den

juridisk kritiske revision

har revisorerne fokuseret på den lovmæssige for-

valtning og regeloverholdelse med henblik på at kunne afgive anbefalinger, der kan

bidrage til at forebygge regelbrud og øge myndighedernes og borgernes sikkerhed

for at forvaltningens afgørelser er korrekte. Som led i den juridisk kritiske revision

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

har revisionerne i 20 udvalgte kommuner

nøje gennemgået 10 stikprøvesager i

hver kommune

forvaltningsrevisionen

har revisorerne fokuseret på, om kommunerne har faste

rammer og retningslinjer for, at lovgivningen om tegnsprogstolkning forvaltes kor-

rekt. Det vil sige om jobcentrene har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der

fremmer en effektiv forvaltning og har tilsyns- og kontrolprocedurer, der imødegår

fejladministration og snyd, og at kommunen har forretningsgange der sikrer, at der

er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af bevillingerne til tegn-

sprogstolkning.

Sigtet med revisionen har været at få belyst om:



der

i forbindelse med bevilling af tilskud til og udbetaling af tegnsprogstolkning

påses, at borgeren modtager en bevilling til en personlig assistance, der under-

støtter borgerens behov både i omfang og varighed,

der

er den i lovfastsatte dokumentation i sagerne for ydelse af tilskud til bistand

til tegnsprogstolkning,

der

er etableret nødvendige og tilstrækkelige skriftlige forretningsgange for

tilrettelæggelsen af administration samt udførelsen af det løbende tilsyn,

der

ved bevilling af tilskud til og udbetaling af tegnsprogstolkning er taget

skyldige økonomiske hensyn, og

om der er tilfælde af fejladministration, utilsigtet brug eller misbrug af ordnin-

gen med tilskud til tegnsprogstolkning, herunder også

der

er etableret tilsyns-

og kontrolprocedurer med henblik på at imødegå fejladministration og svig med

ordningen.

Stikprøve-sagerne vedrører bevillinger af tegnsprogstolkning i perioden fra 2016-

2018. De udvalgte sager er udvalgt, så de så vidt muligt vedrører sager, hvor der

anvendes tolke, der ikke er ansat i samme virksomhed som borgeren (eksternt re-

kvireret tolk) til tolkningen for borgeren, jf. § 12, stk. 4 i bekendtgørelse om kom-

pensation til handicappede i erhverv. I bevillinger, hvor tegnsprogstolken rekvire-

res eksternt, kan der bevilges tolkning efter Center for Døves takster, der er mar-

kant højere end den overenskomstmæssige sats for tolke, der er ansat i virksomhe-

den. Det vurderes således, at der er større risiko for og incitament til at misbruge

bevillingen i disse sager, da Center for Døves takster er markant højere end den

overenskomstbestemte sats for tolke, som er ansat i samme virksomheden som

borgeren.

Kommunerne er valgt ud fra kommunestørrelse, geografisk spredning og antal sager med

bevilling af tilskud til tegnsprogstolkning. Ballerup, Brøndby, Faxe, Fredensborg, Frederi-

cia, Frederiksberg, Hedensted, Herning, Hillerød, Høje-Taastrup, København, Lyngby-

Tårbæk, Nyborg, Odense, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Vejle, Aalborg, Århus.

Revisorerne oplyser, at flere af bevillingerne i 2016-2018 vedrører de samme personer,

hvorfor der i nogle kommuner ikke har været muligt at udtage 10 stikprøvesager. Som følge

heraf er der udtrukket 186 sager til gennemgang..

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

Fokusrevisionens hovedresultater

Resultaterne af revisionen peger på, at der er en betydelig variation i kommunernes

administration af området, hvilket indebærer en risiko for uens behandling af bor-

gere og virksomheder, herunder leverandører af tolkeydelser. Disse variationer

består af fravær af, eller mangelfulde, forretningsgange for bevilling og administra-

tion af tegnsprogstolkning samt opfølgning på bevillingerne. Således er følgende

hovedkonklusioner udledt af fokusrevisionen.



Langt de fleste kommuner har skriftlige forretningsgange for den generelle

sagsbehandling på tegnsprogstolkeområdet, og i den overvejende del af sagerne

findes de nødvendige grundoplysninger til brug for behandlingen af ansøgnin-

gerne, men mange kommuner har ikke skriftlige forretningsgange, der fastlæg-

ger hvordan der indhentes tilstrækkelig dokumentation for udbetaling af tilskud

til tegnsprogstolkning.

F.eks. har 40 pct. af kommunerne ikke fastsat retningslinjer for opfølgning på,

om tolketimerne faktisk er afholdt i overensstemmelse med bevillingstilsagnet

og 25 pct. af kommunerne har ikke fastlagt dokumentationskrav i forbindelse

med udbetaling af tilskud til virksomheder, hvilket er problematisk, fordi det

øger risikoen for snyd og fejludbetalinger.

Sagsgennemgangen viser, at der kun i halvdelen af stikprøvesagerne er tilstræk-

kelig dokumentation for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. F.eks.

fremgår det ikke af udbetalingsgrundlaget i 20 pct. af sagerne, hvor og hvornår

tolkningerne er gennemført. Dette gør det umuligt at følge det økonomiske for-

brug på de enkelte bevillingstilsagn, og åbner mulighed for svig og fejludbeta-

linger.

I 70 pct. af sagerne har kommunen ikke vurderet tolkens kvalifikationer og om

tolken har et tilstrækkeligt uddannelsesniveau til at varetage opgaven.

Tilsagn om tolkebistand gives i nogle tilfælde uden, at kommunen har haft per-

sonlig kontakt med borgeren, idet det relativt ofte er, tolkefirmaet eller tolken

der ansøger om tolkebevilling, og at kommunerne i 90 pct. af sagerne lægger

ansøgerens eget behovsskøn til grund for beslutning om tilsagn om tolkebistand.

Det er også tolken eller tolkefirmaet, der i stort set alle sager anmoder om udbe-

taling, hvilket giver kommunerne en særlig udfordring med at kontrollere udbe-

talingsgrundlaget for at imødegå snyd og udbetalinger for en tolkeindsats, der

ikke har fundet sted.

Kommunerne overholder ikke lovgivningens forudsætninger om opfølgning, og

oplysninger i sagerne, idet der i ca. 40 pct. af de gennemgåede sager ikke er fo-

retaget en lovpligtig sagsopfølgning senest 1 år efter tilsagnet er givet, og at der

i halvdelen af sagerne heller ikke er afgivet en tro- og loveerklæring med de re-

levante sagsoplysninger, fx oplysning om virksomhedens navn, SE-nr./CVR-

nr., adresse, telefonnummer, borgerens navn, CPR-nr. og adresse samt det antal

timer der er udbetalt tilskud til.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren



Revisionen har afdækket få tilfælde af snyd med tolkebistand, som i ét tilfælde

har ført til politianmeldelse og i et andet tilfælde har kommunen konstateret, at

der var afregnet for mere tolkebistand, end borgeren havde modtaget. 3 kom-

muner er selv i gang med undersøgelser i konkrete sager.

Fokusrevisionens anbefalinger

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund af fokusrevisionens

resultater udarbejdet en række anbefalinger vedrørende kommunernes administra-

tion.

4.1

Manglende forretningsgange og dokumentation ved bevil-

ling af tilskud

Det er styrelsens vurdering,

at det er utilfredsstillende, at der ikke foreligger den

nødvendige dokumentation for grundlaget for de afgivne bevillinger og at det er

særlig kritisabelt, at bevillinger i en række tilfælde tilsyneladende gives uden at der

foreligger centrale oplysninger om borgerens funktionsnedsættelse (målgruppevur-

dering) og de arbejdsfunktioner, der søges om assistance til.

Det anbefales i forlængelse heraf, at indskærpe over for kommunerne, at der altid

skal foreligge den fornødne dokumentation for grundlaget for de afgørelser om

bevilling af tilskud, der træffes, herunder inddragelse af borgeren i forbindelse med

bevillingen.

Det er ligeledes styrelsens vurdering,

at et fravær af skriftlige forretningsgangsbe-

skrivelser medfører en risiko for, at borgere og virksomheder ikke behandles ens,

og det anbefales derfor, at kommunerne udarbejder ajourførte forretningsgange for

deres administration af tilskud til tegnsprogstolke, herunder for håndtering af af-

lysninger.

4.2

Manglende dokumentation ved udbetaling af tilskud

Det er styrelsens vurdering,

at det er utilfredsstillende, at dokumentations- og der-

med opfølgningsgrundlaget i forhold til den konkrete udbetaling af tilskud til tegn-

sprogstolkning i så mange tilfælde er mangelfuldt. Derfor anbefales det, at det også

på dette område indskærpes overfor landets kommuner, at der udarbejdes relevante

forretningsgangsbeskrivelser med præcisering af hvilken dokumentation, der skal

foreligge i forbindelse med udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. Anbefalin-

gen skal særligt ses i lyset af, at der i meget vid udstrækning udbetales tilskud di-

rekte til tolken/tolkefirmaet, hvorfor det bl.a. er vigtigt at inddrage tolkemodtage-

ren.

Det er samtidig utilfredsstillende, at der er kommuner, der ikke lever op til regn-

skabs- og revisionsbekendtgørelsen, hvor af det fremgår, at kommunerne skal have

betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling

og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud på bl.a. Beskæftigelsesministeriets

område, og at kommunerne er forpligtet til at foretage den nødvendige og tilstræk-

kelige opfølgning i sagerne. Det anbefales derfor, at det indskærpes overfor kom-

munerne, at de skal have betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 297: Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning, fra beskæftigelsesministeren

sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud jf.

regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.

4.3

Manglende opfølgning på sagerne

Det er styrelsens vurdering,

at det er meget utilfredsstillende, at et stort antal

kommuner tilsyneladende ikke foretager den lovpligtige opfølgning på sagerne

senest et år efter afgivelse af bevilling, og det anbefales, at dette opfølgningskrav

præciseres overfor kommunerne.