Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 297
Offentligt
Landets kommuner
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Fokusrevision om tegnsprogsbevillinger
CVR 10172748
Kære borgmestre
Som bekendt har jeg bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fo-
retage en fokusrevision af forvaltningen af tegnsprogsbevillinger, herunder om der
foreligger den fornødne dokumentation i forbindelse med sagsbehandling og bevil-
ling af tilskud til tegnsprogstolkning. Fokusrevisionen er gennemført i løbet af ef-
teråret 2018 og har omfattet 20 kommuner.
Jeg har nu gennemgået fokusrevisionens resultater, og overordnet viser fokusrevi-
sionen, at kvaliteten af kommunernes administration af området varierer, men at
der generelt er behov for at forbedre kvaliteten med hensyn til:
Forretningsgange for og dokumentation ved bevilling af tilskud.
Dokumentation ved udbetaling af tilskud.
Tilsyn og opfølgning på sagerne.
De gældende regler stiller krav om, at kommunen har betryggende og hensigts-
mæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse
for ydelser eller tilskud. Ligeledes er kommunerne forpligtet til at foretage den
nødvendige og tilstrækkelige opfølgning i sagerne.
Fokusrevisionen viser imidlertid, at nogle kommuner mangler ajourførte og til-
strækkelige forretningsgange og dokumentation for såvel bevilling som udbetaling
af tilskud i en række sager, hvilket udgør en risiko for uens behandling af borgere
og virksomheder. Samtidig indebærer den manglende dokumentation og opfølg-
ning en betydelig risiko for, at et eventuelt misbrug ikke opdages. Endelig viser fo-
kusrevisionen, at der er mange sager, hvor kommunerne ikke foretager den lovplig-
tige opfølgning på bevillingerne senest efter et år. Således er følgende hovedkon-
klusioner udledt af fokusrevisionen:
J.nr.
2018 - 7543
Langt de fleste kommuner har skriftlige forretningsgange for den generelle
sagsbehandling på tegnsprogstolkeområdet.
40 pct. af kommunerne har ikke fastsat retningslinjer for opfølgning på, om tol-
ketimerne faktisk er afholdt i overensstemmelse med bevillingstilsagnet, og 25
pct. af kommunerne har ikke fastlagt dokumentationskrav i forbindelse med ud-
betaling af tilskud.