Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt
24. marts 2019
Til rette vedkommende:
Situation med socialrådgivere, jobs og ledighed i Danmark ser måske fin ud på papiret.
Virkeligheden er dog en helt anden!
Udskiftningen blandt socialrådgivere i Danmark er stor, dette skyldes hovedsageligt, tror jeg, at
arbejdspladserne er pressede og at socialrådgiverjobs ofte er psykisk hårde jobs. Dette er et faktum.
Hvert eneste år bliver ca. 1500 nye socialrådgivere færdiguddannet - på papiret bør man som
nyuddannet socialrådgiver have gode jobmuligheder og gode muligheder for at blive valgt til ved en
ansættelsessamtale. Virkeligheden er dog også her en helt anden. Dette skyldes, i min optik, den
ovennævnte store udskiftning på området, da man som nyuddannet konstant kommer 'bag køen',
fordi der konstant er nogle mere erfarne socialrådgivere, som står i en jobskifte-situation.
Jeg blev uddannet fra socialrådgiveruddannelsen i Aarhus i juni 2018 og har i skrivende stund, 8
måneder efter, endnu ikke fået mit første job. Det skyldes ikke, at jeg ikke bliver indkaldt til
samtaler, men derimod bliver jeg gang på gang mødt med en melding, som lyder: 'det blev desværre
ikke dig den her gang - du blev lige overhalet indenom af en med mere erfaring'.
Meldingen fra jobcentret lyder ligeledes, at det er forventeligt, at man som nyuddannet
socialrådgiver går ledig i 9-12 måneder.
Er det rimeligt? Er det rimeligt, at man som ungt menneske, der vælger at tage en uddannelse, fordi
man gerne vil bidrage til samfundet, bliver overladt til dagpengesystemet og 9-12 måneders
ledighed, efter endt uddannelse? Er det rimeligt, at man for år tilbage har valgt, at der var så stor
mangel på socialrådgivere, at man på uddannelserne oprettede både sommer- og vinterstart og ikke
revurderer dette, når der ikke længere er brug for det? Er det rimeligt, at man risikerer de unges
psykiske helbred, ved at lade dem gå i ledighed og uvished på ubestemt tid? Er det rimeligt, at sætte
frisk og stærk arbejdskraft på hold og håbe, at de unge kan bevare motivationen og håbet oppe til
de, efter lang tids ledighed, får et job? Det synes jeg ikke! Og det synes jeg bør ændres!
Da jeg startede på uddannelsen og i årene op til, var der mangel på socialrådgivere. Det er ikke
længere tilfældet, eller virkeligheden er i hvert fald den, at mange af os nyuddannede går ledige, i et
samfund, hvor holdningen er, at man skal have erfaring for at få erfaring.
Dét synes jeg er spild af ressourcer!
I værste fald kan en sådan holdning og en sådan måde at drive arbejdspladser på være medvirkende
til, at der graves et stort sort hul, som er umuligt at komme op fra igen.
Hvad jeg mener med det?
Jeg mener, at hvis man som nyuddannet socialrådgiver skal gå ledig i en længere periode, kan man
blive tvunget til et brancheskift, da ingen kan leve et liv, i længere tid, på dagpenge. I sidste ende vil
dette skabe mangel på socialrådgivere og ingen unge, som ønsker at søge ind på uddannelserne,
fordi der ikke er jobs at få efter endt uddannelse. Samtidig vil det skabe en situation, hvor