BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Marts 2019

Sager om før-

tidspension

uden forelæg-

gelse for reha-

biliteringstea-

met

Resumé

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Baggrunden for undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen

KAPITEL 2 KOMMUNERNE HAR TAGET

BESTEMMELSERNE TIL SIG

KAPITEL 3 AFSLAG PÅ DET FORELIGGENDE

GRUNDLAG 8

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 4 TILKENDELSE I ÅBENBARE SAGER11

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 5 TILKENDELSE HVOR PERSONEN ER

TERMINALT SYG

Anbefalinger til kommunerne

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-367-2

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Indledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt

Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes arbejde med at

afgøre sager om førtidspension uden forelæggelse for rehabili-

teringsteamet.

Dette dokument er et resumé af undersøgelsens resultater. For

yderligere indsigt i undersøgelsen og dens resultater henviser

vi til den fulde rapport. I den fulde rapport kan du også læse

om de regler, der regulerer kommunernes arbejde med at af-

gøre sager om førtidspension uden forelæggelse for rehabilite-

ringsteamet.

BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

Baggrunden for undersøgelsen er en lovændring, der trådte i

kraft 1. juni 2016. Lovændringen betød, at kommunerne i to

overordnede typer af sager kan afgøre, om en person skal ha-

ve tildelt førtidspension uden forudgående forelæggelse for re-

habiliteringsteamet. Det drejer sig om sager hvor:



det er utvivlsomt, at personen ikke er berettiget til førtids-

pension.

det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan for-

bedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig, eller perso-

nen er terminalt syg.

Der er tale om en såkaldt ”kan bestemmelse”, hvor det er op

til kommunerne selv at afgøre, om de vil bruge bestemmelser-

ne eller forelægge alle sager for rehabiliteringsteamet.

I bemærkningerne til lovforslaget står, at lovforslaget vil blive

fulgt op af en praksisundersøgelse for at sikre, at kommunerne

bruger muligheden for at afgøre sager om førtidspension uden

forelæggelse for rehabiliteringsteamet korrekt.

Du kan se det op-

rindelige lov-

forslag her:

https://www.retsi

nformati-

on.dk/Forms/R071

0.aspx?id=177732

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvordan kom-

munerne bruger muligheden for at afgøre sager om førtidspen-

sion uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Herunder at

sætte fokus på udfordringer og styrker i de udvalgte kommu-

ners sagsbehandling, som vil være vedkommende og genken-

delige for de pågældende kommuner og andre kommuner, og

som de dermed kan bruge i læringsøjemed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Undersøgelsen fokuserer på:



Om brugen af bestemmelserne i en række kommuner

sker i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18, stk.

2, 2. pkt., i Lov om social pension.

Kommunernes overordnede beslutninger om brugen af

bestemmelserne. Det vil sige, om de har besluttet sig

for ikke at bruge bestemmelserne og dermed forelægge

alle sager om førtidspension for rehabiliteringsteamet.

Eller om de har besluttet sig for at bruge bestemmel-

serne, og hvem der så har kompetence til at beslutte,

om en sag kan afgøres uden at blive forelagt rehabilite-

ringsteamet.



Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål:

1. Er brugen af § 17, stk. 4, og § 18 stk. 2, 2. pkt., i Lov

om social pension korrekt i de udvalgte sager? Hvis ik-

ke, hvori ligger udfordringerne?

2. Har kommunerne truffet principiel beslutning om bru-

gen af muligheden for at behandle sager uden om re-

habiliteringsteamet? Hvad har de besluttet?

3. På hvilket niveau ligger kompetencen til at afgøre, om

en sag skal behandles uden om rehabiliteringsteamet,

og er der forskel alt efter, hvilken type sag det drejer

sig om (om det er en oplagt afslagssag, oplagt tilken-

delsessag, en terminalsag eller ikke terminalsag)?

Afgrænsning

Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at udtale sig repræ-

sentativt om, hvorvidt brugen af bestemmelserne er korrekt i

alle landets kommuner generelt set, jf. undersøgelsesspørgs-

mål 1.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen trækker på en kombination af metoder,

som kort bliver præsenteret her. For yderligere informa-

tion om undersøgelsens metoder henviser vi til den fulde

rapport.

Gennemgang af 100 sager

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af

100 sager om førtidspension, som er afgjort uden at blive

forelagt rehabiliteringsteamet. Ti kommuner har leveret

sager til analysen. Sagerne fordeler sig sådan:



36 sager om afslag på førtidspension (§ 17, stk. 4)

44 sager om tilkendelse af førtidspension, hvor sund-

hedskoordinator har udtalt sig (§ 18, stk. 2, 2. pkt.

litra 1)

20 sager om tilkendelse af førtidspension, hvor perso-

nen er terminalt syg (§ 18. stk. 2, 2. pkt. litra 2)

Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets

kommuner

Undersøgelsen er også baseret på en spørgeskemaunder-

søgelse blandt alle landets kommuner. 97 kommuner har

svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på

99.

Spørgeskemaet handler om kommunernes overordnede

beslutninger om, hvorvidt de vil bruge bestemmelserne,

og hvem der i de enkelte sager har kompetence til at af-

gøre, om sagen skal for rehabiliteringsteamet eller ej.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Kommunerne har taget

bestemmelserne til sig

Resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, vi har gennem-

ført blandt landets kommuner, viser, at langt de fleste kom-

muner har besluttet at bruge muligheden for afgøre sager om

førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

DE TRE TYPER AF SAGER, SOM KOMMUNERNE KAN

AFGØRE UDEN OM REHABILITERINGSTEAMET

De tre typer af sager om førtidspension, som kommuner-

ne kan afgøre uden om rehabiliteringsteamet, er:



Afslag efter § 17, stk. 4:

Når kommunen vurderer,

at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betin-

gelserne for tilkendelse af førtidspension.

Tilkendelse efter § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 1:

Når

kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at perso-

nens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

sundhedsko-

ordinatoren har udtalt sig.

Tilkendelse efter § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 2:

Når

kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at perso-

nens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

personen er

terminalt syg.



82 ud af de 97 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet,

har besluttet sig for at bruge muligheden for at afgøre sager

uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet i en eller flere af

de tre typer af sager, som er omfattet af bestemmelserne.

Ingen kommuner har helt fravalgt at bruge bestemmelserne.

Alle 82 kommuner, der har taget overordnet stilling til be-

stemmelserne, har besluttet at bruge dem i sager om tilken-

delse af førtidspension til terminalt syge personer (såkaldte

terminalsager). 79 kommuner vil bruge dem i tilkendelsessa-

ger, hvor sundhedskoordinatoren har udtalt sig (såkaldte

åbenbare sager), og 75 kommuner vil bruge dem i afslagssa-

ger.

En af de tre kommuner, der har valgt

ikke

at gøre brug af

muligheden i tilkendelsessager, hvor sundhedskoordinatoren

har udtalt sig, har i bemærkningsfeltet begrundet det med,

at det kan være godt med den tværfaglige sparring i rehabili-



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

teringsteamet, selvom personen ikke nødvendigvis kommer i

beskæftigelse. Kommunen skriver, at rehabiliteringsteamet

kan pege på andre tilbud, som kan være relevante for perso-

nen.



Af de syv kommuner, der har besluttet, at afslagssager altid

skal for rehabiliteringsteamet, begrunder to kommuner det

med, at behandlingen i rehabiliteringsteamet kan være med

til at sætte retning på det fortsatte arbejde for at udvikle el-

ler afklare personens arbejdsevne, og dermed kvalificere den

efterfølgende sagsbehandling.

96 af de 97 kommuner, der har svaret på spørgeskemaet,

svarer, at de i praksis har undtaget sager om førtidspension

fra at blive forelagt rehabiliteringsteamet. 94 kommuner har

undtaget terminalsager fra at blive forelagt rehabiliterings-

teamet, 91 kommuner har undtaget åbenbare sager (hvor

sundhedskoordinatoren har udtalt sig), og 80 kommuner har

undtaget afslagssager.

Det er forskelligt, hvem der i praksis har kompetence til at

afgøre, om den enkelte sag om førtidspension skal for reha-

biliteringsteamet eller ej. Ofte er kompetencen delt på flere

personer, og i mange tilfælde bliver beslutningen truffet i

fællesskab. Især faglig koordinator, teamleder og sagsbe-

handler bliver angivet, som den eller de personer, der har

kompetence til at afgøre, om den enkelte sag skal for rehabi-

literingsteamet.

Kommunerne oplever det lettest at vurdere, om de kan afgø-

re sagen uden om rehabiliteringsteamet, når det drejer sig

om en terminalsag. 81 af de 97 kommuner, der har svaret på

spørgeskemaet, angiver, at de slet ikke synes, at det er

svært at vurdere, når det drejer sig om en terminalsag. 44

kommuner angiver, at de slet ikke oplever det som en udfor-

dring, når der er tale om en åbenbar sag, og 47 angiver, at

de slet ikke oplever det som en udfordring, når der er tale

om en afslagssag.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Afslag på det foreliggende

grundlag

Vi har gennemgået 36 sager, hvor kommunen har givet afslag

på førtidspension efter Lov om social pension § 17, stk. 4. De

overordnede resultater af gennemgangen af sagerne er:



I 34 ud af de 36 sager har vi vurderet, at kommunens afgø-

relse om afslag på førtidspension uden forelæggelse for re-

habiliteringsteamet efter denne bestemmelse er korrekt.

I to ud af de 36 sager har vi vurderet, at sagen burde have

været forelagt rehabiliteringsteamet, fordi det ikke er utvivl-

somt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse

af førtidspension. I begge sager er det lægeligt dokumenteret

og fremgår af yderligere oplysninger i sagen, at borgerens

funktionsevne er nedsat i betydelig grad.

I langt de fleste af de 34 sager, hvor kommunen korrekt har

givet afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag,

er der ikke den nødvendige dokumentation i sagen til at vur-

dere hverken helbred eller arbejdsevne. Dermed er det

utvivlsom, at personen ikke har ret til førtidspension.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

REHABILITERINGSTEAMET BURDE HAVE VURDERET

SAGEN

En af de afslagssager, som, vi vurderer, burde have væ-

ret forelagt rehabiliteringsteamet, handler om en midald-

rende kvinde, der lider af angst, depressionstendens og

overforbrug af alkohol. Hun er forsøgt behandlet med an-

tidepressiv medicin og samtalebehandling, dog uden ef-

fekt. Hun er blevet anbefalet at deltage i en angstpakke,

men hun er ifølge sagens oplysninger ikke interesseret i

yderligere behandling. Hun har ikke været hos egen læge

siden 2016. Hun isolerer sig i sin lejlighed, drikker alko-

hol for at dulme angsten og har næsten ingen sociale

kontakter.

Kvinden har tidligere haft tilknytning til arbejdsmarkedet

i forskellige ufaglærte stillinger, senest i 2007. Der har

været sat flere beskæftigelsesmæssige forløb i gang,

uden at det har ført til øget tilknytning til arbejdsmarke-

det. Hun har senest deltaget i et vejlednings- og opkvali-

ficeringskursus i 2018, hvor hun er mødt frem to gange

og er udeblevet fra resten af forløbet.

Vi vurderer, at sagen burde have været for rehabilite-

ringsteamet. Det fremgår af sagens oplysninger, at kvin-

dens funktions- og arbejdsevne er nedsat i betydelig

grad grundet helbredet. Relevant behandling har været

uden effekt, og det er uklart, hvorvidt hendes manglende

interesse i at deltage i yderligere behandling er udtryk for

manglende motivation eller udtryk for, at hun i virke-

ligheden ikke er i stand til at deltage i behandlingen.

Hun har desuden et langvarigt fravær fra arbejdsmarke-

det, som det ikke har været muligt at afhjælpe med for-

skellige beskæftigelsesmæssige tiltag. Det skyldes, at

hun ikke kunne deltage grundet sin angst. Samlet set

vurderer vi, at det ikke er utvivlsomt, at hun ikke opfyl-

der betingelser for førtidspension.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE



Du skal som sagsbehandler altid foretage en konkret

vurdering i hver sag. Oplysninger om borgerens meget

nedsatte funktionsevne kan pege på, at det

ikke

utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for

førtidspension, på trods af, at borgerens arbejdsevne

ikke er afklaret. I sådanne tilfælde skal sagen for reha-

biliteringsteamet inden afgørelsen.

Du skal som sagsbehandler ikke kun vurdere arbejds-

evnen ud fra de lægelige oplysninger, men også ud fra

øvrige oplysninger, såsom beskæftigelsesmæssige, so-

ciale og familiemæssige oplysninger. Derfor skal du væ-

re opmærksom på, om der er øvrige forhold i borgerens

liv, som gør, at det

ikke

er utvivlsomt, at borgeren ikke

opfylder betingelserne for førtidspension på trods af, at

der stadig er behandlingsmuligheder.

Det vil typisk være utvivlsomt, at borgeren ikke opfyl-

der betingelserne for førtidspension, hvis det fremgår af

sagens oplysninger, at borgeren helbredsmæssigt ikke

er færdigudredt eller -behandlet. I den forbindelse skal

vi påpege, at der skal være tale om relevante hel-

bredsmæssige udredninger og/eller behandlinger, som

har betydning for borgerens arbejdsevne.

Det skal være dokumenteret, at borgerens arbejdsevne

er afklaret og prøvet udviklet i retvisende afklaringsfor-

løb. Er dette ikke tilfældet, eksempelvis fordi skånebe-

hov ikke er opfyldt, vil det formentlig føre til den vurde-

ring, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder be-

tingelserne for førtidspension.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Tilkendelse i åbenbare sager

Vi har gennemgået 44 sager, hvor kommunerne på baggrund

af udtalelse fra sundhedskoordinatoren har tilkendt førtidspen-

sion uden, at sagen har været for rehabiliteringsteamet (jf. Lov

om social pension § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 1). De overordne-

de resultater af sagsgennemgangen er:



I 42 ud af de 44 sager har vi vurderet, at kommunens

afgørelse om tilkendelse af førtidspension uden fore-

læggelse for rehabiliteringsteamet efter denne be-

stemmelse er korrekt.

I samtlige sager har kommunen fulgt sundhedskoordi-

natorens indstilling om, at kommunen kan behandle sa-

gen uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, og at

de kan tilkende borgeren førtidspension på baggrund af

helbredsforholdene.

I to sager har vi vurderet, at kommunen ikke skulle ha-

ve afgjort sagen efter denne bestemmelse. I begge sa-

ger er kriterierne for åbenbar sag ikke opfyldt

I 26 sager gik der under en måned fra sundhedskoordi-

natorens udtalelse, til personen fik tilkendt førtidspensi-

on. I ingen sager har kommunen brugt bemærkelses-

værdigt lang tid på sagsbehandlingen.

I otte ud af 14 sager, hvor unge personer har fået til-

kendt førtidspension efter denne konkrete bestemmel-

se, har kommunen været opmærksom på at tilkende

førtidspension fra den dag, personen fyldte 18 år. I de

resterende seks sager burde kommunen have været

hurtigere til at tilkende førtidspension. I en af sagerne

gik der næsten fire år, fra borgeren fyldte 18 år, til

vedkommende fik tilkendt førtidspension.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

SUNDHEDSKOORDINATOREN SKAL UDTALE SIG

I sager, hvor det er åbenbart, at borgeren ikke kan for-

bedre sin arbejdsevne, kan kommunen tilkende førtids-

pension uden at forelægge sagen for rehabiliteringstea-

met. Der er dog krav om, at sundhedskoordinatoren ud-

taler sig i sagen, medmindre personen er terminalt syg.

Udtalelsen skal være skriftlig og indeholde en sundheds-

faglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må

anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsev-

ne ikke kan forbedres.

Sundhedskoordinatoren kan tage udgangspunkt i

fire kriterier

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har

udarbejdet et skema til brug for vurderingen af, om det

er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsev-

ne. Her opstiller de fire kriterier, som samlet set viser, at

det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejds-

evne. Det er valgfrit for kommunerne, om de vil bruge

det pågældende skema.

De fire kriterier er:

1. Evnen til at varetage almindelige dagligdags akti-

viteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor

støtteforanstaltninger af praktisk, social eller ple-

jekarakter allerede er iværksat i fornødent om-

fang. Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan

forbedre funktionsevnen.

2. Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til

at forklare borgerens nedsatte funktionsevne.

3. Der foreligger en klar diagnose, relevant behand-

ling er gennemført, og prognosen er sikker.

Prognosen indebærer, at funktionsevnen, og dermed

arbejdsevnen, ikke kan udvikles gennem behandling

eller træning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

SAGEN BURDE HAVE VÆRET FOR REHABILITE-

RINGSTEAMET, DA DET IKKE ER ÅBENBART, AT AR-

BEJDSEVNEN IKKE KAN FORBEDRES

En af de sager, vi vurderer, burde have været for rehabi-

literingsteamet, handler om en borger i 20´erne, der li-

der af paranoid skizofreni og ADHD. Han har tidligere

haft et blandingsmisbrug, der ophørte for nogle år siden.

Borgeren er aktuelt tilknyttet lokalpsykiatrien, men har

svært ved at følge behandling med antipsykotisk medicin.

Han er følsom over for støj, let stressbar, har tankemyl-

der og isolerer sig socialt. Han har forfølgelsesforestillin-

ger og en følelse af at blive overvåget. Egen læge vurde-

rer, at der er chance for, at han kan blive stabil, hvis det

er indtaget af hash, der er årsagen til psykosen. En spe-

ciallæge i psykiatri vurder, at han har livslangt behov for

psykiatrisk behandling, og at han ikke har nogen ar-

bejdsevne uanset skånehensyn.

Borgeren har afsluttet folkeskolens 10. klasse og har al-

drig haft kontakt til det ordinære arbejdsmarked. Han

har deltaget i flere praktikker, herunder en af cirka 2 års

varighed, mens han stadig havde et aktivt misbrug. Han

har tidligere forsøgt flere uddannelser, som blev afbrudt

efter kort tid. Der har siden januar 2015 ikke været no-

get beskæftigelsesrettet tilbud. Han har en mentor, som

han ser en gang ugentligt.

Sundhedskoordinatoren konkluderer, at sagen kan afgø-

res uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Kommunen har vurderet, at borgerens arbejdsevne er

varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv på

grund af helbredsmæssige forhold. Kommunen har lagt

vægt på de lægelige oplysninger i sagen, samt at borge-

ren ikke har haft mulighed for at opnå kontakt til ar-

bejdsmarkedet.

Vi vurderer, at sagen burde have været forelagt rehabili-

teringsteamet, fordi det ikke er åbenbart, at arbejdsev-

nen ikke kan forbedres. Det baserer vi på, at der i sagen

er beskrevet bedring af psykiske gener, når borgeren har

fulgt medicinering for psykisk sygdom. Funktionsevneaf-

klaring i eget hjem fra 2016 har vist, at han kunne klare

nogle aktiviteter i hjemmet. Desuden er seneste afklaring

af arbejdsevnen sket, mens borgeren stadig havde et ak-

tiv misbrug af hash, amfetamin og alkohol. Der er ikke

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

foretaget nogen retvisende afklaring af arbejdsevnen, si-

den misbruget er ophørt. Vi er således ikke enige i sund-

hedskoordinators eller kommunens vurdering af, at det

er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE



I sager, hvor sundhedskoordinatoren tager udgangs-

punkt i skemaet udarbejdet af STAR (se indledningen til

kapitlet) og vurderer, at ikke alle fire kriterier er op-

fyldt, bør kommunen ikke afgøre sagen uden forelæg-

gelse for rehabiliteringsteamet. I så fald skal kommu-

nen behandle sagen efter § 18, stk. 1.

Kommunen skal sørge for, at sundhedskoordinatoren

har de nødvendige oplysninger til at kunne udtale sig i

sagen. Det kan eksempelvis være oplysninger om den

hjælp, som borgeren får, og om borgerens funktionsev-

ne i hjemmet.

Det skal være tydeligt for sundhedskoordinatoren, at en

sag enten skal vurderes som åbenbar (§ 18, stk. 2, 2.

pkt., litra 1) eller terminal (§ 18 stk. 2, 2. pkt., litra 2).

Kun ved de åbenbare sager skal sundhedskoordinatoren

forholde sig til de fire kriterier om bl.a. borgerens funk-

tionsevne, diagnose og behandlingsmuligheder.

I sager, hvor der er de nødvendige lægelige og andre

oplysninger om, at borgeren, før vedkommende er fyldt

18 år, har en varigt og væsentligt meget nedsat funkti-

ons- og arbejdsevne, skal du som sagsbehandler være

opmærksom på at forberede sagen, sådan at tilkendel-

se og udbetaling af pension kan ske med virkning fra

den dag, borgeren fylder 18 år.

Hvis kommunen ikke når at forberede sagen i tide, skal

kommunen tilkende førtidspension med virkning fra den

dag, borgeren fylder 18 år. Vi henviser til Ankestyrel-

sens principafgørelse 68-14.

Hvis helbredsmæssige forhold, som ikke kan forbedres

ved yderligere behandling, fuldt ud forklarer borgerens

betydeligt nedsatte arbejdsevne, skal kommunen ikke

bruge tid på at overoplyse sagen om eksempelvis ud-

dannelsesbaggrund eller tidligere beskæftigelsesforhold.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Tilkendelse hvor personen er

terminalt syg

I forbindelse med undersøgelsen har vi gennemgået 20 sager,

hvor kommunen har tilkendt førtidspension efter Lov om social

pension § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 2. I det følgende præsente-

rer vi de centrale resultater af gennemgangen af de 20 sager:



I alle sagerne er det dokumenteret, at der er tale om en

terminalt syg person. Det betyder, at kommunens afgø-

relse er korrekt i alle 20 sager. Det stemmer overens

med, at kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen an-

giver terminalsager som de sager, de har lettest ved at

vurdere, at de kan afgøre uden om rehabiliteringstea-

met.

Enkelte sager er overoplyst, idet kommunen unødven-

digt har indhentet yderligere dokumentation for hel-

bredsforhold. I en sag har kommunen uretmæssigt ind-

draget lægekonsulenten.

De fleste sager om terminalt syge personer er behand-

let på under en måned. Dette er i overensstemmelse

med formålet med bestemmelserne, som netop er at

fjerne unødige sagsgange i kommunerne og dermed

forkorte sagsbehandlingstiden.



UDTALELSER FRA LÆGEKONSULENT MÅ IKKE BRU-

GES

I en af de sager, vi har gennemgået om terminalt syge

personer, har kommunen uretmæssigt inddraget læge-

konsulenten. Kommunen har afgjort sagen hurtigt, efter

det ved journalnotat af 6. november 2017 fra sygehuset

blev dokumenteret, at borgeren ikke kan helbredes for

kræft og ikke ønsker palliativ behandling. Kommunens

afgørelse er fra 30. november 2017.

Kommunen har inddraget et notat fra lægekonsulent af

16. november 2017. Dette var forkert, da kommunen ef-

ter reglerne udelukkende må søge lægelig vejledning hos

sundhedskoordinator i sager om førtidspension. Derud-

over var der allerede den nødvendige dokumentation i

sagen i form af journal fra sygehuset. Kommunen skulle

derfor have tilkendt førtidspension på baggrund af jour-

nalen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE



Når der er tale om terminalsager, skal kommunen ikke

fokusere på andre oplysninger i sagen, fx om beskæfti-

gelse. Det handler om at undgå at forlænge sagsbe-

handlingstiden ved at overoplyse sagen.

Kommunerne skal heller ikke overoplyse sagen, og der-

ved forsinke sagsbehandlingen, ved at indhente yderli-

gere lægelige oplysninger, hvis det allerede er doku-

menteret, at der er tale om en terminalsag.

Kommunen kan kun søge lægefaglig rådgivning og vej-

ledning ved sundhedskoordinator og klinisk funktion.

Kommunen må ikke bruge lægekonsulenter i sager om

førtidspension.

Hvis kommunen vælger at bruge sundhedskoordinator i

terminalsager, skal kommunen sørge for, at det er ty-

deligt og klart for sundhedskoordinatoren, at der ikke er

behov for at tage stilling til kriterierne for, at der er tale

om en åbenbar sag.

