BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Marts 2019

Sager om før-

tidspension af-

gjort uden fore-

læggelse for

rehabiliterings-

teamet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-367-2

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Baggrunden for undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen

Hovedresultater

Læsevejledning

KAPITEL 2 KOMMUNERNE HAR TAGET

BESTEMMELSERNE TIL SIG

Ingen kommuner har angivet, at de ikke vil bruge

muligheden

Især terminalsager vil kommunerne gerne undlade at

forelægge for rehabiliteringsteamet

Kommunerne har brugt bestemmelserne i praksis

Hvem har kompetence til at afgøre, om sagen skal for

rehabiliteringsteamet?

Kommunerne har bedst styr på sager om terminalt syge

personer

KAPITEL 3 AFSLAG PÅ DET FORELIGGENDE

GRUNDLAG 19

Sammenfatning og anbefalinger

Kommunerne giver typisk afslag, fordi det ikke er

muligt at vurdere helbred og arbejdsevne

Sagen burde have været for rehabiliteringsteamet

KAPITEL 4 TILKENDELSE I ÅBENBARE SAGER27

Sammenfatning og anbefalinger

Sager, som burde have været forelagt

rehabiliteringsteamet

Typiske årsager til, at kommunen har tilkendt

førtidspension i åbenbare sager

De fleste sager blev afgjort hurtigt

KAPITEL 5 TILKENDELSE HVOR PERSONEN ER

TERMINALT SYG

Sammenfatning og anbefalinger

Overoplysning af sagerne

Kommunerne har været hurtige til at tilkende

førtidspension i terminalsager

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt

Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes arbejde med at

afgøre sager om førtidspension uden forelæggelse for rehabili-

teringsteamet.

BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

Baggrunden for undersøgelsen er en lovændring, der trådte i

kraft 1. juni 2016. Lovændringen betød, at kommunerne i to

overordnede typer af sager kan afgøre, om en person skal ha-

ve tildelt førtidspension uden forudgående forelæggelse for re-

habiliteringsteamet. Det drejer sig om sager hvor:



det er utvivlsomt, at personen ikke er berettiget til førtids-

pension.

det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan for-

bedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig, eller perso-

nen er terminalt syg.

Du kan se det op-

rindelige lov-

forslag her:

https://www.retsi

nformati-

on.dk/Forms/R071

0.aspx?id=177732

Der er tale om en såkaldt ”kan bestemmelse”, hvor det er op

til kommunerne selv at afgøre, om de vil bruge bestemmelser-

ne eller forelægge alle sager for rehabiliteringsteamet.

I bemærkningerne til lovforslaget står, at lovforslaget vil blive

fulgt op af en praksisundersøgelse for at sikre, at kommunerne

bruger muligheden for at afgøre sager om førtidspension uden

forelæggelse for rehabiliteringsteamet korrekt.

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvordan kom-

munerne bruger muligheden for at afgøre sager om førtidspen-

sion uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Herunder at

sætte fokus på udfordringer og styrker i de udvalgte kommu-

ners sagsbehandling, som vil være vedkommende og genken-

delige for de pågældende kommuner og andre kommuner, og

som de dermed kan bruge i læringsøjemed.

Undersøgelsen fokuserer på:



Om brugen af bestemmelserne i en række kommuner

sker i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18, stk.

2, 2. pkt., i Lov om social pension.

Kommunernes overordnede beslutninger om brugen af

bestemmelserne. Det vil sige, om de har besluttet sig



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

for ikke at bruge bestemmelserne og dermed forelægge

alle sager om førtidspension for rehabiliteringsteamet.

Eller om de har besluttet sig for at bruge bestemmel-

serne, og hvem der så har kompetence til at beslutte,

om en sag kan afgøres uden at blive forelagt rehabilite-

ringsteamet.

Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål:

1. Er brugen af § 17, stk. 4, og § 18 stk. 2, 2. pkt., i Lov

om social pension korrekt i de udvalgte sager? Hvis ik-

ke, hvori ligger udfordringerne?

2. Har kommunerne truffet principiel beslutning om bru-

gen af muligheden for at behandle sager uden om re-

habiliteringsteamet? Hvad har de besluttet?

3. På hvilket niveau ligger kompetencen til at afgøre, om

en sag skal behandles uden om rehabiliteringsteamet,

og er der forskel alt efter, hvilken type sag det drejer

sig om (om det er en oplagt afslagssag, oplagt tilken-

delsessag, en terminalsag eller ikke terminalsag)?

Afgrænsning

Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at udtale sig repræ-

sentativt om, hvorvidt brugen af bestemmelserne er korrekt i

alle landets kommuner generelt set, jf. undersøgelsesspørgs-

mål 1.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen trækker på en kombination af metoder,

som kort bliver præsenteret her. For yderligere informa-

tion om undersøgelsens metode henviser vi til bilag 1.

Gennemgang af 100 sager

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af

100 sager om førtidspension, som er afgjort uden at blive

forelagt rehabiliteringsteamet. Ti kommuner har leveret

sager til analysen. Sagerne fordeler sig sådan:



36 sager om afslag på førtidspension (§ 17, stk. 4)

44 sager om tilkendelse af førtidspension, hvor sund-

hedskoordinator har udtalt sig (§ 18, stk. 2, 2. pkt.,

litra 1)

20 sager om tilkendelse af førtidspension, hvor perso-

nen er terminalt syg (§ 18. stk. 2, 2. pkt., litra 2)

Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets

kommuner

Undersøgelsen er også baseret på en spørgeskemaunder-

søgelse blandt alle landets kommuner. 97 kommuner har

svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på

99.

Spørgeskemaet handler om kommunernes overordnede

beslutninger om, hvorvidt de vil bruge bestemmelserne,

og hvem der i de enkelte sager har kompetence til at af-

gøre, om sagen skal for rehabiliteringsteamet eller ej.

HOVEDRESULTATER

Overordnet set har kommunerne godt styr på reglerne i de sa-

ger, vi har gennemgået i denne undersøgelse

. Det stemmer

overens med, at de fleste kommuner i spørgeskemaundersø-

gelsen angiver, at de slet ikke eller kun i mindre grad finder

det problematisk at vurdere, hvornår de kan undlade at fore-

lægge en sag for rehabiliteringsteamet.

Kommunernes stillingtagen til bestemmelserne



82 ud af de 97 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet,

har besluttet sig for at bruge muligheden for at afgøre sager

Vi skal her bemærke, at vi alene har gennemgået sager, der ikke har været påklaget

til Ankestyrelsen. Dette har været et kriterium for udvælgelse af sager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KOMMUNERNE

HAR TAGET

BESTEMMELSERNE

TIL SIG

uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet i en eller flere af

de tre typer af sager, som er omfattet af bestemmelserne.

Ingen kommuner har helt fravalgt at bruge bestemmelserne.



Alle 82 kommuner, der har taget overordnet stilling til be-

stemmelserne, har besluttet at bruge dem i sager om tilken-

delse af førtidspension til terminalt syge personer (såkaldte

terminalsager). 79 kommuner vil bruge dem i tilkendelsessa-

ger, hvor sundhedskoordinatoren har udtalt sig (såkaldte

åbenbare sager), og 75 kommuner vil bruge dem i afslagssa-

ger.

En af de tre kommuner, der har valgt

ikke

at gøre brug af

muligheden i tilkendelsessager, hvor sundhedskoordinatoren

har udtalt sig, har i bemærkningsfeltet begrundet det med,

at det kan være godt med den tværfaglige sparring i rehabili-

teringsteamet, selvom personen ikke nødvendigvis kommer i

beskæftigelse. Kommunen skriver, at rehabiliteringsteamet

kan pege på andre tilbud, som kan være relevante for perso-

nen.

Af de syv kommuner, der har besluttet, at afslagssager altid

skal for rehabiliteringsteamet, begrunder to kommuner det

med, at behandlingen i rehabiliteringsteamet kan være med

til at sætte retning på det fortsatte arbejde for at udvikle el-

ler afklare personens arbejdsevne, og dermed kvalificere den

efterfølgende sagsbehandling.

96 af de 97 kommuner, der har svaret på spørgeskemaet,

svarer, at de i praksis har undtaget sager om førtidspension

fra at blive forelagt rehabiliteringsteamet. 94 kommuner har

undtaget terminalsager fra at blive forelagt rehabiliterings-

teamet, 91 kommuner har undtaget åbenbare sager (hvor

sundhedskoordinatoren har udtalt sig), og 80 kommuner har

undtaget afslagssager.

Det er forskelligt, hvem der i praksis har kompetence til at

afgøre, om den enkelte sag om førtidspension skal for reha-

biliteringsteamet eller ej. Ofte er kompetencen delt på flere

personer, og i mange tilfælde bliver beslutningen truffet i

fællesskab. Især faglig koordinator, teamleder og sagsbe-

handler bliver angivet, som den eller de personer, der har

kompetence til at afgøre, om den enkelte sag skal for rehabi-

literingsteamet.

Kommunerne oplever det lettest at vurdere, om de kan afgø-

re sagen uden om rehabiliteringsteamet, når det drejer sig

om en terminalsag. 81 af de 97 kommuner, der har svaret på

spørgeskemaet, angiver, at de slet ikke synes, at det er

svært at vurdere, når det drejer sig om en terminalsag. 44



NÆSTEN ALLE

KOMMUNER HAR

AFGJORT SAGER

UDEN OM REHA-

BILITERINGS-

TEAMET



KOMMUNERNE

OPLEVER

TERMINALSAGER

SOM LETTEST AT

HÅNDTERE



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

kommuner angiver, at de slet ikke oplever det som en udfor-

dring, når der er tale om en åbenbar sag, og 47 angiver, at

de slet ikke oplever det som en udfordring, når der er tale

om en afslagssag.

Afslag på det foreliggende grundlag



Ankestyrelsen har gennemgået 36 sager, hvor kommunerne

har givet afslag på førtidspension på det foreliggende grund-

lag (§ 17, stk. 4).



Kommunerne har typisk givet afslag, fordi der ikke er den

nødvendige dokumentation til at vurdere helbred og arbejds-

evne.

I 34 ud af de 36 sager har vi vurderet, at kommunens afgø-

relse om afslag på førtidspension efter denne bestemmelse

er korrekt.

I to ud af de 36 sager har vi vurderet, at sagen burde have

været for rehabiliteringsteamet, inden afgørelsen om førtids-

pension blev truffet. De to sager ville vi have hjemvist til for-

nyet behandling og forelæggelse for rehabiliteringsteamet,

idet borgernes funktionsevne var nedsat i så betydelig grad,

at det ikke var utvivlsomt, at de ikke opfyldte betingelserne

for tilkendelse af førtidspension. Grunden til, at vi ville

hjemvise sagen, og ikke ændre kommunens afgørelse, er, at

vi vurderer, at sagen ikke kunne være undtaget fra hovedre-

gel i § 17, stk. 2, som siger, at rehabiliteringsteamet skal af-

give indstilling om, hvorvidt der er udviklingsperspektiv for

borgerens arbejdsevne.



TO AFSLAGSSA-

GER BURDE HAVE

VÆRET FOR

REHABILITE-

RINGSTEAMET



Hjemvisning

be-

tyder, at Ankesty-

relsen sender sa-

gen tilbage til

kommunen, som

skal behandle og

afgøre sagen igen.

Vi hjemviser ek-

sempelvis, hvis

der mangler op-

lysninger eller er

sket alvorlige

sagsbehandlings-

fejl.

Tilkendelse i åbenbare sager



Vi har gennemgået 44 sager, hvor kommunerne på baggrund

af udtalelse fra sundhedskoordinatoren har tilkendt førtids-

pension uden, at sagen har været for rehabiliteringsteamet

(såkaldte åbenbare sager efter § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 1).



I 42 sager har vi vurderet, at kommunens afgørelse om til-

kendelse af førtidspension uden forelæggelse for rehabilite-

ringsteamet efter denne bestemmelse er korrekt.

I to sager har vi vurderet, at kommunen ikke skulle have af-

gjort sagen efter denne bestemmelse. I begge sager er krite-

rierne for åbenbar sag ikke opfyldt.

I 26 sager gik der under en måned fra sundhedskoordinato-

rens udtalelse. I ingen sager har kommunen brugt bemær-

kelsesværdigt lang tid på sagsbehandlingen.

TO SAGER OM

TILKENDELSE

SKULLE HAVE

VÆRET AFGJORT

EFTER ANDEN BE-

STEMMELSE



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren



I otte ud af 14 sager, hvor unge personer har fået tilkendt

førtidspension efter denne bestemmelse, har kommunen væ-

ret opmærksom på at tilkende førtidspension fra den dag,

personen fyldte 18 år. I de resterende seks sager burde

kommunen have været hurtigere til at tilkende førtidspensi-

on. I en af disse sager gik der næsten fire år fra borgeren

fyldte 18, til vedkommende fik tilkendt førtidspension.

Tilkendelse i terminalsager



Vi har gennemgået 20 sager, hvor kommunen har tilkendt

førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet på

baggrund af, at personen er terminalt syg (såkaldte termi-

nalsager efter § 18, stk. 2., 2. pkt., litra 2).

I ALLE 20

TERMINALSAGER

ER AFGØRELSEN

KORREKT



Kommunens afgørelse er korrekt i alle 20 sager. Det stem-

mer overens med, at kommunerne i spørgeskemaundersø-

gelsen angiver terminalsager, som de sager, de har lettest

ved at vurdere, at de kan afgøre uden om rehabiliterings-

teamet.

Enkelte sager er overoplyst, idet kommunen unødvendigt har

indhentet yderligere dokumentation for helbredsforhold. I en

sag har kommunen uretmæssigt inddraget lægekonsulenten.

De fleste sager om terminalt syge personer er behandlet på

under en måned. Det er i overensstemmelse med formålet

med bestemmelserne, som netop er at fjerne unødige sags-

gange i kommunerne.



LÆSEVEJLEDNING

Den første del af rapporten (kapitel 2)

handler om kom-

munernes overordnede beslutninger om muligheden for at

undtage visse typer af sager om førtidspension fra at blive fo-

relagt rehabiliteringsteamet. Kapitlet er baseret på resultater-

ne af spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne.

Den anden del af rapporten

er baseret på resultaterne af

sagsgennemgangen og handler om kommunernes praksis,

når

de afgør sager om førtidspension uden at forelægge dem for

rehabiliteringsteamet. Nærmere bestemt handler det om, om

de overholder Lov om social pension i de sager, som vi har

gennemgået.

I kapitel 3

vurderer vi kommunernes behand-

ling af sager om afslag efter § 17, stk. 4.

I kapitel 4

vurderer

vi kommunernes tilkendelser af førtidspension efter § 18 stk.

2, 2. pkt., litra 1 (åbenbare sager).

I kapitel 5

vurderer vi

kommunernes tilkendelser af førtidspension efter § 18, stk. 2,

2. pkt., litra 2 (sager hvor personen er terminalt syg).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

I bilagene

kan du læse om den metode, som er lagt til grund

for undersøgelsen (bilag 1), og få indblik i det analyseskema,

som er brugt til at vurdere sagerne (bilag 2). Du kan også læ-

se om tidsfrister for sagsbehandlingen (bilag 3). Endelig kan

du i bilag 4 se kommunefordelte resultater fra sagsgennem-

gangen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Kommunerne har taget

bestemmelserne til sig

I dette kapitel vil vi beskrive kommunernes overordnede stil-

lingtagen til bestemmelserne om, at de kan undtage at fore-

lægge visse typer af sager om førtidspension for rehabilite-

ringsteamet. Vi vil også komme ind på, i hvor høj grad anven-

delsen af de tre bestemmelser bliver oplevet som en udfor-

dring i kommunerne.

DE TRE TYPER AF SAGER, SOM KOMMUNERNE KAN

AFGØRE UDEN OM REHABILITERINGSTEAMET

De tre typer af sager om førtidspension, som kommuner-

ne kan afgøre uden om rehabiliteringsteamet, er:



Afslag efter § 17, stk. 4:

Når kommunen vurderer,

at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betin-

gelserne for tilkendelse af førtidspension.

Tilkendelse efter § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 1:

Når

kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at perso-

nens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

sundhedsko-

ordinatoren har udtalt sig.

Tilkendelse efter § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 2:

Når

kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at perso-

nens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

personen er

terminalt syg.



Resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, vi har gennem-

ført blandt landets kommuner, viser, at langt de fleste kom-

muner har besluttet at bruge muligheden for afgøre sager om

førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

INGEN KOMMUNER HAR ANGIVET, AT DE IKKE

VIL BRUGE MULIGHEDEN

Som figur 2.1. viser, angiver 82 kommuner, at de har truffet

en overordnet beslutning om, om de vil bruge bestemmelser-

ne. I 14 kommuner har de ikke taget overordnet stilling til be-

stemmelserne, og i en enkelt kommune har de angivet, at de

ikke ved, om de har truffet en overordnet beslutning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 2.1 OM KOMMUNERNE HAR TRUFFET EN OVERORDNET BESLUTNING OM, OM DE VIL

BRUGE BESTEMMELSERNE

Note: N= 97. Svarene er angivet i absolutte tal.

Kilde: Ankestyrelsen 2018

Som det også fremgår af resultaterne senere i kapitlet, er det,

at en kommune ikke har taget stilling, ikke ensbetydende med,

at de ikke i praksis har brugt muligheden for at undtage visse

sager fra at blive forelagt rehabiliteringsteamet.

ALLE KOMMUNER,

DER HAR TAGET

STILLING, HAR

BESLUTTET AT

BRUGE

MULIGHEDEN.

Alle 82 kommuner, der har truffet en overordnet beslutning,

angiver, at de har besluttet sig for at bruge muligheden for at

afgøre sager uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet i en

eller flere af de tre typer af sager, som er omfattet af bestem-

melserne. Der er altså ingen kommuner, der

ikke

vil bruge be-

stemmelserne.

ISÆR TERMINALSAGER VIL KOMMUNERNE

GERNE UNDLADE AT FORELÆGGE FOR REHABI-

LITERINGSTEAMET

Som figur 2.2. nedenfor viser, har alle 82 kommuner, der har

besluttet sig for at bruge bestemmelserne, valgt at bruge dem

i sager om tilkendelse af førtidspension til terminalt syge per-

soner (§ 18, stk. 2, 2. pkt., litra 2).

79 af de 82 kommuner har besluttet sig for at bruge bestem-

melserne i sager om tilkendelse af førtidspension, hvor sund-

hedskoordinatoren har udtalt sig (§ 18, stk. 2, 2. pkt., litra 1

–

de såkaldte åbenbare sager). Se figur 2.2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

En af de tre kommuner, der har valgt ikke at gøre brug af mu-

ligheden i denne specifikke type af sager, og dermed har valgt

at forelægge alle åbenbare sager for rehabiliteringsteamet, har

i bemærkningsfeltet begrundet det med, at det kan være godt

med den tværfaglige sparring i rehabiliteringsteamet, selvom

personen ikke nødvendigvis kommer i beskæftigelse. Kommu-

nen skriver, at rehabiliteringsteamet kan pege på andre tilbud,

som kan være relevante for personen.

Kommunerne er mindst tilbøjelige til at undtage af-

slagssager

Som det også fremgår af figur 2.2, er kommunerne mindst

tilbøjelige til at bruge muligheden for at undtage sager fra at

blive forelagt rehabiliteringsteamet, når det drejer sig om af-

slag (§ 17, stk. 4). Her angiver 75 af de 82 kommuner, at de

har besluttet sig for at bruge muligheden. Det vil sige, at det

stadig er langt størstedelen af kommunerne, der har besluttet

sig for at undtage disse sager fra at blive forelagt rehabilite-

ringsteamet.

Af de syv kommuner, der har besluttet, at afslagssager altid

skal for rehabiliteringsteamet, begrunder to kommuner det

med, at behandlingen i rehabiliteringsteamet kan være med til

at sætte retning på det fortsatte arbejde for at udvikle eller af-

klare personens arbejdsevne, og dermed kvalificere den efter-

følgende sagsbehandling.

§ 17, STK. 4,

BLIVER BRUGT

AF FÆRRE

KOMMUNER

FIGUR 2.2 HVILKE TYPER SAGER KOMMUNERNE HAR BESLUTTET AT BRUGE MULIGHEDEN FOR

IKKE AT FORELÆGGE EN PENSIONSSAG FOR REHABILITERINGSTEAMET

§ 18, stk. 2, 2. pkt. -

personen er terminalt syg

§ 18, stk. 2, 2. pkt. -

sundhedskoordinator har

udtalt sig

§ 17, stk. 4 - personen er

ikke berettiget til

førtidspension

Note: N=82. Kommunerne har haft mulighed for at angive flere paragraffer. Svarene er angivet i absolutte tal.

Kilde: Ankestyrelsen 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KOMMUNERNE HAR BRUGT BESTEMMELSERNE I

PRAKSIS

Stort set alle kommunerne har brugt bestemmelserne i prak-

sis.

Som det fremgår af figur 2.3 er der kun én af de 97 kommu-

ner, der har besvaret spørgeskemaet, som har angivet, at de

aldrig har brugt bestemmelserne i praksis. Der er tale om en

kommune, som ikke har taget overordnet stilling til, om de vil

bruge bestemmelserne i praksis. Der er derfor ikke tale om, at

kommunen aktivt har fravalgt at bruge bestemmelserne.

ISÆR TERMINAL-

SAGER BLIVER

AFGJORT UDEN

OM REHABILITE-

RINGSTEAMET

Det er især sager, hvor personen er terminalt syg, som kom-

munerne i praksis har undladt at forelægge for rehabiliterings-

teamet. 94 kommuner svarer, at de i praksis har afgjort sager

om tilkendelse af førtidspension til terminalt syge personer

uden om rehabiliteringsteamet. Det stemmer godt overens

med, at det især er denne type sager, som kommunerne over-

ordnet set har besluttet sig for at undlade at forelægge for re-

habiliteringsteamet.

Der er færrest kommuner, som i praksis har undladt at fore-

lægge sager om afslag efter § 17, stk. 4, for rehabiliterings-

teamet. 80 af de 97 kommuner, der har besvaret spørgeske-

maet, svarer, at de har undladt at forelægge sager efter denne

paragraf for rehabiliteringsteamet. Dette stemmer også godt

overens med kommunernes overordnede beslutninger, da det

netop var afslagssager, som færrest kommuner angav, at de

havde besluttet sig for at undlade at forelægge for rehabilite-

ringsteamet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 2.3 I HVILKE TYPER SAGER KOMMUNERNE FAKTISK HAR BRUGT BESTEMMELSEN

Note: N=97. Kommunerne har haft mulighed for at angive flere paragraffer. Svarene er angivet i absolutte tal.

Kilde: Ankestyrelsen 2018

HVEM HAR KOMPETENCE TIL AT AFGØRE, OM

SAGEN SKAL FOR REHABILITERINGSTEAMET?

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvem der i den

enkelte sag har kompetence til at beslutte, om sagen kan af-

gøres uden at blive forelagt rehabiliteringsteamet.

MERE END EN

PERSON BESTEM-

MER, OM SAGEN

SKAL FOR TEAMET

I mange af kommunerne er der mere end én person eller funk-

tion, der har kompetence til at afgøre, om en sag skal for re-

habiliteringsteamet, og det fremgår også af kommunernes be-

svarelser, at det er udbredt, at beslutningen bliver taget i fæl-

lesskab mellem flere forskellige personer eller funktioner.

Som figur 2.4. viser, er der flest (38 kommuner), der har angi-

vet faglig koordinator som den (eller én af dem), der har kom-

petence til at afgøre, om en sag skal forelægges for rehabilite-

ringsteamet. En tredjedel af kommunerne (32 kommuner) har

anført teamlederen som en, der har kompetence til at afgøre,

om en sag skal for rehabiliteringsteamet, og lige knap en tred-

jedel (31 kommuner) har anført den eller de sagsbehandlere,

der sidder med sagen. 20 kommuner har anført faglig konsu-

lent som den, der kan tage beslutningen. Der er ikke nogen

markant forskel på de tre typer af sager (afslag, åbenbar sag

eller terminalsag) i forhold til, hvem der i den enkelte sag har

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

kompetencen til at bestemme, om sagen skal for rehabilite-

ringstemaet.

FIGUR 2.4 HVEM DER I DEN ENKELTE SAG HAR KOMPETENCE TIL AT AFGØRE, OM SAGEN

SKAL FOR REHABILITERINGSTEAMET

Note: N=96. Kommunerne har haft mulighed for at angive flere personer/funktioner. Én kommune er ikke blevet præsenteret

for spørgsmålet, da de ikke har truffet en overordnet beslutning om, om de vil undlade at forelægge visse sager om før-

tidspension for rehabiliteringsteamet, og da de heller ikke i praksis har undladt at forelægge en sag om førtidspension

for rehabiliteringsteamet. Svarene er angivet i absolutte tal.

Kilde: Ankestyrelsen 2018

37 kommuner har angivet, at det er en anden/andre, der har

kompetence til at beslutte, om en sag skal for rehabiliterings-

teamet. De fleste af disse har angivet pensionsnævnet (eller

lignende betegnelser), afdelingsleder (eller lignende betegnel-

ser) eller mødeleder (som antages at være mødeleder ved re-

habiliteringsteamet):



Pensionsnævnet/leder af pensionsnæv-

net/pensionsudvalget/pensionsteamet/pensionsmyndigheden

/bevillingsteamet (10)

Afdelingsleder/arbejdsmarkedschef/leder/social- og psykiatri-

chef/funktionsleder/jobcenterchef (9)

Mødeleder (ved rehabiliteringsteamet) (6)

Sundhedskoordinator (4)

Fagspecialist (4)

Sagsbehandlere (4)

Lægekonsulent (2)

Teamleder (2)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren



Direktionschef (1)

Faggruppemøde (1)

To områdeledere i et udvalg (1)

I den resterende del af rapporten vil vi beskrive resultaterne af

den juridiske gennemgang af 100 sager om førtidspension af-

gjort uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

KOMMUNERNE HAR BEDST STYR PÅ SAGER OM

TERMINALT SYGE PERSONER

Kommunerne har også haft mulighed for at angive, i hvor høj

grad de oplever, at det er en udfordring at vurdere, hvornår en

sag om førtidspension skal for rehabiliteringsteamet, og hvor-

når kommunen kan afgøre sagen uden forelæggelse for rehabi-

literingsteamet.

Resultaterne viser, at det er sager om tilkendelse til terminalt

syge personer, som kommunerne selv oplever som lettest at

håndtere. 81 af de 97 kommuner, der har besvaret spørge-

skemaet, svarer, at de slet ikke oplever det som en udfordring

at vurdere, om der er tale om en terminalsag, som de kan af-

gøre uden om rehabiliteringsteamet.

Til sammenligning svarer kun 47 af de 97 kommuner, at de

slet ikke oplever det som en udfordring at vurdere, hvornår

der er tale om en afslagssag, de kan afgøre uden om rehabili-

teringsteamet, og 44 kommuner oplever det slet ikke som en

udfordring at vurdere, hvornår der er tale om en åbenbar til-

kendelsessag, som de kan afgøre uden om rehabiliteringstea-

met.

81 KOMMUNER

OPLEVER

SLET IKKE

UDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 2.5 OM KOMMUNERNE GENERELT OPLEVER, AT DET ER EN UDFORDRING AT VURDERE,

OM DER ER TALE OM EN SAG, DE KAN AFGØRE UDEN FORELÆGGELSE FOR REHABILITE-

RINGSTEAMET (FORDELT PÅ DE TRE SAGSTYPER)

Ja, i høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Nej, slet

ikke

Ved ikke

§ 17, stk. 4 - hvor det er utvivlsomt, at personen ikke er berettiget til førtidspension.

§ 18, stk. 2, 2. pkt. - hvor det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

sundhedskoordinatoren har udtalt sig.

§ 18, stk. 2, 2. pkt. - hvor det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

personen er terminalt syg.

Note: N=97

Kilde: Ankestyrelsen 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Afslag på det foreliggende

grundlag

Hvis kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at en

borger ikke er berettiget til førtidspension, kan kommu-

nen vælge at afgøre sagen uden forudgående forelæggel-

se for rehabiliteringsteamet (Lov om social pension, § 17,

stk. 4).

Formålet er at forenkle sagsbehandlingsprocessen i de

sager, hvor kommunen vurderer, at udfaldet af sagen på

forhånd er klart. Ved at give kommunerne mulighed for

at undlade at forelægge disse sager for rehabiliterings-

teamet, vil man fjerne unødige sagsgange i kommunerne

og forkorte sagsbehandlingstiden. Hermed får borgerne

hurtigere en afgørelse. For de borgere, som modtager af-

slag på førtidspension, vil kommunerne hurtigere kunne

komme i gang med at behandle sagen med henblik på de

udviklingsaktiviteter/forsørgelsesgrundlag, som de i ste-

det vurderer, at borgeren er berettiget til.

Borgerne kan kla-

ge over, at kom-

munen har valgt

at behandle sagen

uden at forelægge

den for rehabilite-

ringsteamet. Vi

henviser til Anke-

styrelsens princip-

afgørelse 40-17.

34 AF 36 SAGER

ER BEHANDLET

KORREKT



SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Ankestyrelsen har gennemgået 36 sager, hvor kommunen har

givet afslag på førtidspension efter denne bestemmelse. De

overordnede resultater af gennemgangen af sagerne er:

I 34 ud af de 36 sager har vi vurderet, at kommunens afgø-

relse om afslag på førtidspension uden forelæggelse for re-

habiliteringsteamet efter denne bestemmelse er korrekt.

I to ud af de 36 sager har vi vurderet, at sagen burde have

været forelagt rehabiliteringsteamet, fordi det ikke er utvivl-

somt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse

af førtidspension. I begge sager er det lægeligt dokumenteret

og fremgår af yderligere oplysninger i sagen, at borgerens

funktionsevne er nedsat i betydelig grad.

I langt de fleste af de 34 sager, hvor kommunen korrekt har

givet afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag,

er der ikke den nødvendige dokumentation i sagen til at vur-

dere hverken helbred eller arbejdsevne. Dermed er det

utvivlsom, at personen ikke har ret til førtidspension.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Anbefalinger til kommunerne:



Du skal som sagsbehandler altid foretage en konkret

vurdering i hver sag. Oplysninger om borgerens meget

nedsatte funktionsevne kan pege på, at det

ikke

utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for

førtidspension, på trods af, at borgerens arbejdsevne

ikke er afklaret. I sådanne tilfælde skal sagen for reha-

biliteringsteamet inden afgørelsen.

ARBEJDSEVNEN

SKAL IKKE ALENE

VURDERES UD

FRA LÆGELIGE

OPLYSNINGER



Du skal som sagsbehandler ikke kun vurdere arbejds-

evnen ud fra de lægelige oplysninger, men også ud fra

øvrige oplysninger, såsom beskæftigelsesmæssige, so-

ciale og familiemæssige oplysninger. Derfor skal du væ-

re opmærksom på, om der er øvrige forhold i borgerens

liv, som gør, at det

ikke

er utvivlsomt, at borgeren ikke

opfylder betingelserne for førtidspension på trods af, at

der stadig er behandlingsmuligheder.

Det vil typisk være utvivlsomt, at borgeren ikke opfyl-

der betingelserne for førtidspension, hvis det fremgår af

sagens oplysninger, at borgeren helbredsmæssigt ikke

er færdigudredt eller -behandlet. I den forbindelse skal

vi påpege, at der skal være tale om relevante hel-

bredsmæssige udredninger og/eller behandlinger, som

har betydning for borgerens arbejdsevne.

Det skal være dokumenteret, at borgerens arbejdsevne

er afklaret og prøvet udviklet i retvisende afklaringsfor-

løb. Er dette ikke tilfældet, eksempelvis fordi skånebe-

hov ikke er opfyldt, vil det formentlig føre til den vurde-

ring, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder be-

tingelserne for førtidspension.



KOMMUNERNE GIVER TYPISK AFSLAG, FORDI

DET IKKE ER MULIGT AT VURDERE HELBRED OG

ARBEJDSEVNE

Det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelser-

ne for tilkendelse af førtidspension, når der ikke er den

nødvendige dokumentation i sagen til, at kommunen kan

vurdere borgerens helbred og/eller arbejdsevne.

Det kan også være tilfældet i de sager, hvor borgeren er

tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger doku-

menterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en

sådan grad, at kommunen kan tilkende førtidspension.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

I disse tilfælde kan kommunen derfor give afslag på før-

tidspension uden at forelægge sagen for rehabiliterings-

teamet.

MANGLENDE AF-

KLARING AF HEL-

BRED OG AR-

BEJDSEVNE BE-

TYDER AFSLAG

Borgerens helbred og arbejdsevne er ikke afklaret

I langt de fleste af de sager, vi har gennemgået, hvor kommu-

nen har givet afslag på førtidspension, uden at sagen har væ-

ret for rehabiliteringsteamet, mangler der den nødvendige do-

kumentation til at vurdere borgerens helbred og arbejdsevne. I

disse sager har kommunens afgørelse altså været korrekt.

I det følgende vil vi beskrive en sag, hvor kommunen retmæs-

sigt har givet afslag grundet manglende helbredsmæssig og

arbejdsmæssig afklaring:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

AFSLAG PÅ GRUND AF MANGLENDE AFKLARING AF

HELBREDSMÆSSIG TILSTAND OG ARBEJDSEVNE

–

KORREKT AFGØRELSE

Sagen handler om en midaldrende kvinde med uden-

landsk baggrund. Hun lider af kroniske smerter i bevæ-

geapparatet og slidgigt. Kvinden har behov for at blive

skånet for fysisk belastende arbejde. Der er ikke behand-

lingsmuligheder, dog afventer hun undersøgelse hos

reumatolog. Sundhedskoordinatoren peger på mulighed

for yderligere træning.

Hun er ufaglært og har 9 års arbejdserfaring. Hendes

danskkundskaber er ringe. Hun var på arbejdsmarkedet

frem til sygemelding i 2007. Rehabiliteringsteamet har i

november 2017 peget på behov for praktik, træning og

mentorstøtte. I forbindelse med aktuel deltagelse i sit

andet ressourceforløb er hun i virksomhedspraktik tre

gange om ugen ca. fem timer ugentlig med tilknyttet

virksomhedsmentor. Hun oplever behov for støtte og me-

re intensiv opfølgning i praktikken.

Hendes helbredsmæssige udredning er ikke afsluttet, da

hun afventer den planlagte undersøgelse. Desuden er

hendes arbejdsevne ikke afklaret, idet hun er i gang med

praktik, som ikke er optimal og derfor ikke retvisende af-

spejler hendes arbejdsevne. Hun har selv peget på, at

hun mangler opfølgning og støtte i praktikken. Derfor op-

fylder hun ikke betingelserne for at få tilkendt førtidspen-

sion.

Borgerens arbejdsevne er ikke afklaret

I sagen, som vi har beskrevet ovenfor, er hverken helbredstil-

stand eller arbejdsevne afklaret. I tre andre sager er borgerens

helbredstilstand afklaret, men der mangler afklaring af ar-

bejdsevnen. I disse tre sager er kommunens afgørelse også

korrekt.

Alle tre sager har været forelagt rehabiliteringsteamet kort in-

den, borgeren søgte om førtidspension. Teamet har peget på

behov for afklaring og udvikling af arbejdsevne i et ressource-

forløb i alle sagerne. Umiddelbart derefter har borgeren valgt

at søge førtidspension på det foreliggende grundlag. I det føl-

gende beskriver vi en af disse tre sager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN MANGLER - KOR-

REKT AFGØRELSE

Sagen handler om en kvinde i starten af 60´erne med

udenlandsk baggrund. Hun lider af depression, angst og

slidgigt i knæ. Der er ikke yderligere behandlingsmulig-

heder. Hun har vist en meget lille effektiv arbejdsindsats

i flere afklaringsforløb. Hun har dog profiteret af mentor-

støtte.

Kvindens voksne barn lider af infantil autisme og bor

hjemme. Hun bruger mange ressourcer på at hjælpe sit

barn.

Kvinden er ufaglært og har ringe danskkundskaber. Hun

har senest været på det ordinære arbejdsmarked i 2006.

Hun er tilkendt ressourceforløb i maj 2018, og rehabilite-

ringsteamet har anbefalet en rundbordssamtale med det

voksne barns rådgiver. Teamet har også anbefalet men-

torstøtte og virksomhedspraktik.

UAFKLARET

ARBEJDSEVNE

BETYDER OGSÅ

AFSLAG

Kommunen vurderer korrekt, at kvindens arbejdsevne er

uafklaret, idet hun bruger mange ressourcer i hjemmet.

Derfor skal hendes funktionsevne i hjemmet afklares,

herunder hvorvidt der er mulighed for, at hendes voksne

barn får hjælp og støtte udefra. Først derefter kan hun

deltage i erhvervsrettede afklarings- og udviklingsforløb

med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Det er ikke af-

klaret, om støtte og hjælp til kvindens voksne barn vil

kunne føre til, at hendes ressourcer i et vist omfang vil

kunne bruges på arbejdsmarkedet, eventuelt i et fleks-

job.

Det er vigtigt at pointere, at dette ikke betyder, at en

borger ikke skal bruge ressourcer på forældreskab og

familie. Dog er der tilfælde, hvor borgerens familiesitua-

tion gør, at borgeren bruger uforholdsvis mange ressour-

cer i hjemmet. I det tilfælde skal der afklares, hvorvidt

det er muligt for borgeren og familien at få støtte og

hjælp, som netop kan muliggøre, at borgeren bruger en

del af sine ressourcer på arbejdsmarkedet.

SAGEN BURDE HAVE VÆRET FOR REHABILITE-

RINGSTEAMET

I to ud af 36 sager har vi vurderet, at kommunen burde have

forelagt sagen rehabiliteringsteamet inden afgørelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Vi har ikke taget stilling til, hvorvidt borgeren er berettiget til

førtidspension. I stedet har vi vurderet, at det ikke er utvivl-

somt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspensi-

on.

De to sager ville Ankestyrelsen have hjemvist til fornyet be-

handling og forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Borgernes

funktionsevne er nemlig nedsat i så betydelig grad, at det ikke

er utvivlsomt, at de ikke opfylder betingelserne for tilkendelse

af førtidspension.

Lægelige oplysninger og funktionsbeskrivelse i eget

hjem viser betydeligt nedsat funktionsevne

I den ene sag, som vi ville have hjemvist til fornyet behand-

ling, er der lavet funktionsbeskrivelse i eget hjem, som viser,

at borgerens funktionsevne er nedsat i betydelig grad. I virk-

somhedspraktik har borgeren udvist en effektiv arbejdsindsats

på kun et par timer ugentligt:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

REHABILITERINGSTEAM BURDE HAVE VURDERET

SAGEN

Sagen handler om en midaldrende kvinde med smerter i

bevægeapparatet, især i hænderne grundet slidgigt.

Kvinden lider også af langvarig nedtrykthed, social fobi

og irritabel tyktarm. Hun har haft lang og stabil tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet med ufaglært arbejde i 30 år

frem til sygemelding i 2009.

I 2016 har hun været i praktik i tre måneder, hvor hun

har haft lettere serviceopgaver. Hendes arbejdstid var ni

timer ugentligt med en effektiv arbejdsindsats på 60 pro-

cent.

I funktionsafklaring i eget hjem i 2017 er det konklude-

ret, at det er svært at se, at hun vil have mulighed for at

varetage arbejde, der kræver nogen form for fysisk ka-

pacitet. Egen læge vurderer, at funktionsevnen er nedsat

til det ubetydelige. Lægen henviser hende til klinik for

funktionelle lidelser, men vurderer samtidig, at det ikke

vil ændre på hendes nedsatte funktionsniveau. Der er ik-

ke yderligere behandlingsmuligheder, og sammenholdt

med en betydeligt nedsat funktionsevne er det ikke

utvivlsomt, at hun ikke opfylder betingelserne for førtids-

pension. Derfor vurderer vi, at rehabiliteringsteamet

skulle have taget stilling til, hvorvidt der er mulighed for

at udvikle hendes arbejdsevne, og hvilke indsatser der i

så fald skulle iværksættes.

Lægelige oplysninger og beskæftigelsesrettede tilbud

viser betydeligt nedsat funktions- og arbejdsevne

I den anden sag, som vi ville have hjemvist til fornyet behand-

ling, fremgår det ligesom i foregående sag, at borgerens funk-

tionsevne er nedsat i betydelig grad:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

REHABILITERINGSTEAM BURDE HAVE VURDERET

SAGEN

Sagen handler om en midaldrende kvinde, der lider af

angst, depressionstendens og overforbrug af alkohol.

Hun er forsøgt behandlet med antidepressiv medicin og

samtalebehandling, dog uden effekt. Hun er blevet anbe-

falet at deltage i en angstpakke, men hun er ifølge sa-

gens oplysninger ikke interesseret i yderligere behand-

ling. Hun har ikke været hos egen læge siden 2016. Hun

isolerer sig i sin lejlighed, drikker alkohol for at dulme

angsten og har næsten ingen sociale kontakter.

Kvinden har tidligere haft tilknytning til arbejdsmarkedet

i forskellige ufaglærte stillinger, senest i 2007. Der har

været sat flere beskæftigelsesmæssige forløb i gang,

uden at det har ført til øget tilknytning til arbejdsmarke-

det. Hun har senest deltaget i et vejlednings- og opkvali-

ficeringskursus i 2018, hvor hun er mødt frem to gange

og er udeblevet fra resten af forløbet.

FUNKTIONS- OG

ARBEJDSEVNE

ER NEDSAT I

BETYDELIG GRAD

Vi vurderer, at sagen burde have været for rehabilite-

ringsteamet. Det fremgår af sagens oplysninger, at kvin-

dens funktions- og arbejdsevne er nedsat i betydelig

grad grundet helbredet. Relevant behandling har været

uden effekt, og det er uklart, hvorvidt hendes manglende

interesse i at deltage i yderligere behandling er udtryk for

manglende motivation eller udtryk for, at hun i virke-

ligheden ikke er i stand til at deltage i behandlingen.

Hun har desuden et langvarigt fravær fra arbejdsmarke-

det, som det ikke har været muligt at afhjælpe med for-

skellige beskæftigelsesmæssige tiltag. Det skyldes, at

hun ikke kunne deltage grundet sin angst. Samlet set

vurderer vi, at det ikke er utvivlsomt, at hun ikke opfyl-

der betingelser for førtidspension.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Tilkendelse i åbenbare sager

I sager, hvor det er åbenbart, at borgeren ikke kan for-

bedre sin arbejdsevne, kan kommunen tilkende førtids-

pension uden at forelægge sagen for rehabiliteringstea-

met. Der er dog krav om, at sundhedskoordinatoren ud-

taler sig i sagen, medmindre personen er terminalt syg.

Det karakteristiske ved disse såkaldte åbenbare sager

om førtidspension (Lov om social pension § 18, stk. 2, 2.

pkt., litra 1) er, at helbredsforholdene i sig selv altid er

tilstrækkelige til at konstatere, at borgeren opfylder be-

tingelserne for førtidspension. Den svært nedsatte ar-

bejdsevne, som ikke kan udvikles, kan skyldes medfødte

eller tidligt erhvervede tilstande, senere erhvervede til-

stande eller varigt svært nedsat funktionsevne, som ikke

lader sig kompensere.

Sundhedskoordinatoren skal udtale sig

Sundhedskoordinatoren skal udtale sig, når kommunen

overvejer at behandle sagen uden forlæggelse for tea-

met.

Udtalelsen skal være skriftlig og indeholde en sundheds-

faglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må

anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsev-

ne ikke kan forbedres.

Udtalelsen fra sundhedskoordinatoren er ikke en afgørel-

se. Det er kommunen, der afgør, om sagen skal overgå

til behandling efter pensionsreglerne, eller om sagen skal

forelægges for rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordina-

torens udtalelse indgår dog med betydelig vægt i kom-

munens vurdering.

Sundhedskoordinatoren kan tage udgangspunkt i

fire kriterier

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har

udarbejdet et skema til brug for vurderingen af, om det

er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsev-

ne. Her opstiller de fire kriterier, som samlet set viser, at

det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejds-

evne. Det er valgfrit for kommunerne, om de vil bruge

det pågældende skema.

De fire kriterier er:

Vi henviser til Be-

kendtgørelse nr.

1092 af 3. august

2016, Vejledning

nr. 9059 af 16.

januar 2019, Vej-

ledning nr. 9465

af 27. maj 2016

samt bemærknin-

ger til Lovforslag L

145, 2015/2016

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

1. Evnen til at varetage almindelige dagligdags akti-

viteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor

støtteforanstaltninger af praktisk, social eller ple-

jekarakter allerede er iværksat i fornødent om-

fang. Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan

forbedre funktionsevnen.

2. Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til

at forklare borgerens nedsatte funktionsevne.

3. Der foreligger en klar diagnose, relevant behand-

ling er gennemført, og prognosen er sikker.

4. Prognosen indebærer, at funktionsevnen, og der-

med arbejdsevnen, ikke kan udvikles gennem be-

handling eller træning.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Vi har gennemgået 44 sager, hvor kommunerne på baggrund

af udtalelse fra sundhedskoordinatoren har tilkendt førtidspen-

sion uden, at sagen har været for rehabiliteringsteamet. De

overordnede resultater af sagsgennemgangen er:

42 AF 44 SAGER

ER BEHANDLET

KORRET



I 42 af de 44 sager har vi vurderet, at kommunens af-

gørelse om tilkendelse af førtidspension uden forelæg-

gelse for rehabiliteringsteamet efter denne bestemmel-

se er korrekt.

I samtlige sager har kommunen fulgt sundhedskoordi-

natorens indstilling om, at kommunen kan behandle sa-

gen uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, og at

de kan tilkende borgeren førtidspension på baggrund af

helbredsforholdene.

I to sager har vi vurderet, at kommunen ikke skulle ha-

ve afgjort sagen efter denne bestemmelse. I begge sa-

ger er kriterierne for åbenbar sag ikke opfyldt.

I 26 sager gik der under en måned fra sundhedskoordi-

natorens udtalelse, til personen fik tildelt førtidspensi-

on. I ingen sager har kommunen brugt bemærkelses-

værdigt lang tid på sagsbehandlingen.

I otte ud af 14 sager, hvor unge personer har fået til-

kendt førtidspension efter denne konkrete bestemmel-

se, har kommunen været opmærksom på at tilkende



DE FLESTE SAGER

BLEV BEHANDLET

PÅ UNDER EN

MÅNED



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

førtidspension fra den dag, personen fyldte 18 år. I de

resterende seks sager burde kommunen have været

hurtigere til at tilkende førtidspension. I en af sagerne

gik der næsten fire år, fra borgeren fyldte 18 år, til

vedkommende fik tilkendt førtidspension.

ALLE FIRE

KRITERIER SKAL

VÆRE OPFYLDT

Anbefalinger til kommunerne



I sager, hvor sundhedskoordinatoren tager udgangs-

punkt i skemaet udarbejdet af STAR (se indledningen til

kapitlet) og vurderer, at ikke alle fire kriterier er op-

fyldt, bør kommunen ikke afgøre sagen uden forelæg-

gelse for rehabiliteringsteamet. I så fald skal kommu-

nen behandle sagen efter § 18, stk. 1.



Kommunen skal sørge for, at sundhedskoordinatoren

har de nødvendige oplysninger til at kunne udtale sig i

sagen. Det kan eksempelvis være oplysninger om den

hjælp, som borgeren får, og om borgerens funktionsev-

ne i hjemmet.

Det skal være tydeligt for sundhedskoordinatoren, at en

sag enten skal vurderes som åbenbar (§ 18, stk. 2, 2.

pkt., litra 1) eller terminal (§ 18 stk. 2, 2. pkt., litra 2).

Kun ved de åbenbare sager skal sundhedskoordinatoren

forholde sig til de fire kriterier om bl.a. borgerens funk-

tionsevne, diagnose og behandlingsmuligheder.

I sager, hvor der er de nødvendige lægelige og andre

oplysninger om, at borgeren, før vedkommende er fyldt

18 år, har en varigt og væsentligt meget nedsat funkti-

ons- og arbejdsevne, skal du som sagsbehandler være

opmærksom på at forberede sagen, sådan at tilkendel-

se og udbetaling af pension kan ske med virkning fra

den dag, borgeren fylder 18 år.

Hvis kommunen ikke når at forberede sagen i tide, skal

kommunen tilkende førtidspension med virkning fra den

dag, borgeren fylder 18 år. Vi henviser til Ankestyrel-

sens principafgørelse 68-14.

Hvis helbredsmæssige forhold, som ikke kan forbedres

ved yderligere behandling, fuldt ud forklarer borgerens

betydeligt nedsatte arbejdsevne, skal kommunen ikke

bruge tid på at overoplyse sagen om eksempelvis ud-

dannelsesbaggrund eller tidligere beskæftigelsesforhold.

EN SAG ER ENTEN

ÅBENBAR

ELLER

TERMINAL



FORBERED FØR-

TIDSPENSION,

FØR DEN UNGE

FYLDER 18 ÅR



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

SAGER, SOM BURDE HAVE VÆRET FORELAGT

REHABILITERINGSTEAMET

Ufuldstændig udtalelse fra sundhedskoordinator

Sundhedskoordinatoren skal udtale sig fyldestgørende, for at

kommunen kan vælge at afgøre sagen uden, at den har været

for rehabiliteringsteamet. I de tilfælde, hvor kommunen tager

udgangspunkt i skemaet udarbejdet af STAR (se indledningen

til kapitlet), definerer vi fyldestgørende, som at alle fire kriteri-

er for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

er opfyldt.

I de sager, som vi har gennemgået til brug for undersøgelsen,

har sundhedskoordinatoren i én sag ikke bekræftet, at alle fire

kriterier er opfyldt.

Efter sundhedskoordinatorens råd i udtalelsen har kommunen

indhentet aktuelle helbredsoplysninger, som understreger, at

der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Vi vurderer, at

kommunen derefter enten skulle have indhentet en fornyet

vurdering fra sundhedskoordinatoren eller have forelagt sagen

for rehabiliteringsteamet.

Vi vurderer dog, at kommunens afgørelse om at tilkende før-

tidspension er rigtig. Oplysningerne i sagen peger på varigt

meget svært nedsat funktionsevne som følge af sygdommen.

Afgørelsen skulle dog have været truffet efter rehabiliterings-

teamets indstilling (jf. § 18, stk. 1) eller efter en fornyet vur-

dering fra sundhedskoordinatoren, hvor sundhedskoordinator

bekræfter, at alle fire kriterier er opfyldt. I boksen nedenfor

beskriver vi sagen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

SAGEN BURDE HAVE VÆRET FORELAGT FOR SUND-

HEDSKOORDINATOREN IGEN ELLER HAVE VÆRET

FORELAGT FOR REHABILITERINGSTEAMET

Sagen handler om en midaldrende mand, som har fået

svær fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse efter en

blodprop i hjernen. Han har deltaget i relevant genop-

træningsforløb, og der kunne ikke peges på yderligere

behandlingsmuligheder. Det er lægeligt vurderet, at der

alene er udviklingspotentiale i forhold til at blive mere

selvhjulpen i det daglige. Hans aktuelle funktionsniveau

er sådan, at han selv med massiv støtteindsats ikke er i

stand til at bo i eget hjem.

Sundhedskoordinatoren har vurderet, at det ikke er do-

kumenteret, at behandlingsmulighederne er udtømte el-

ler udsigtsløse. Det skyldes, at stationær tilstand ved

blodprop i hjernen først indtræder efter et års genoptræ-

ning, og på tidspunktet for sundhedskoordinatorens udta-

lelse har manden endnu ikke været genoptrænet i et år.

Sundhedskoordinatoren har vurderet, at der skal indhen-

tes statusattest fra egen læge med henblik på vurdering

af prognosen.

Efter sundhedskoordinatorens vurdering har kommunen

indhentet den aktuelle status fra genoptræningscentret.

Her fremgår det, at alle behandlingsmuligheder er ud-

tømte.

Vi vurderer ikke, at dette var tilstrækkeligt grundlag for

at afgøre sagen uden forelæggelse for rehabiliterings-

teamet. Kommunen skulle enten have forelagt sagen for

sundhedskoordinatoren igen efter at have indhentet nye

helbredsoplysninger. Eller kommunen kunne have valgt

at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og afgøre

den efter en anden bestemmelse (§ 18, stk. 1).

Kommunens vurdering af, at der er tale om en åbenbar

sag, er ikke korrekt

I en sag er vi ikke enige i kommunens vurdering af, at der er

tale om en åbenbar sag, da det ikke er åbenbart, at helbreds-

forholdene ikke kan forbedres. Dette selvom sundhedskoordi-

natoren vurderer, at kommunen kan afgøre sagen uden fore-

læggelse for rehabiliteringsteamet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

SAGEN BURDE HAVE VÆRET FOR REHABILITE-

RINGSTEAMET, DA DET IKKE ER ÅBENBART, AT AR-

BEJDSEVNEN IKKE KAN FORBEDRES

Sagen handler om en borger i 20´erne, der lider af para-

noid skizofreni og ADHD. Han har tidligere haft misbrug

af hash, amfetamin og alkohol. Hans misbrug ophørte for

nogle år siden.

Borgeren er aktuelt tilknyttet lokalpsykiatrien, men har

svært ved at følge behandling med antipsykotisk medicin.

Han er følsom over for støj, let stressbar, har tankemyl-

der og isolerer sig socialt. Han har forfølgelsesforestillin-

ger og en følelse af at blive overvåget. Egen læge vurde-

rer, at der er chance for, at han kan blive stabil, hvis det

er indtaget af hash, der er årsagen til psykosen. En spe-

ciallæge i psykiatri vurder, at han har livslangt behov for

psykiatrisk behandling, og at han ikke har nogen ar-

bejdsevne uanset skånehensyn.

Borgeren har afsluttet folkeskolens 10. klasse og har al-

drig haft kontakt til det ordinære arbejdsmarked. Han

har deltaget i flere praktikker, herunder en af cirka 2 års

varighed, mens han stadig havde et aktivt misbrug. Han

har tidligere forsøgt flere uddannelser, som blev afbrudt

efter kort tid. Der har siden januar 2015 ikke været no-

get beskæftigelsesrettet tilbud. Han har en mentor, som

han ser en gang ugentligt.

Sundhedskoordinatoren konkluderer, at sagen kan afgø-

res uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Kommunen har vurderet, at borgerens arbejdsevne er

varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv på

grund af helbredsmæssige forhold. Kommunen har lagt

vægt på de lægelige oplysninger i sagen, samt at borge-

ren ikke har haft mulighed for at opnå kontakt til ar-

bejdsmarkedet.

Vi vurderer, at sagen burde have været forelagt for re-

habiliteringsteamet, fordi det ikke er åbenbart, at ar-

bejdsevnen ikke kan forbedres. Det baserer vi på, at der

i sagen er beskrevet bedring af psykiske gener, når bor-

geren har fulgt medicinering for psykisk sygdom. Funkti-

onsevneafklaring i eget hjem fra 2016 har vist, at han

kunne klare nogle aktiviteter i hjemmet. Desuden er se-

neste afklaring af arbejdsevnen sket, mens borgeren sta-

dig havde et aktivt misbrug af hash, amfetamin og alko-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

hol. Der er ikke foretaget nogen retvisende afklaring af

arbejdsevnen, siden misbruget er ophørt. Vi er således

ikke enige i sundhedskoordinatorens eller kommunens

vurdering af, at det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres.

LIGELIG FORDE-

LING MELLEM

BORGERE MED

MEDFØD-

TE/TIDLIGE

SKADER OG SE-

NERE ERHVERVE-

DE SKADER

TYPISKE ÅRSAGER TIL, AT KOMMUNEN HAR

TILKENDT FØRTIDSPENSION I ÅBENBARE SA-

GER

Det er helt åbenbart, at borgeren ikke kan forbedre sin

arbejdsevne, når det er dokumenteret, at borgeren enten

har:



medfødte eller tidligt erhvervede skader eller lidelser,

hvor behandlingsmulighederne er udtømte/udsigtsløse,

senere erhvervede skader og alvorlige lidelser, hvor

behandlingsmulighederne er udtømte/udsigtsløse



eller



meget svært nedsat funktionsevne, som ikke lader sig

kompensere (Jf. Vejledning nr. 9465 af 27. maj 2016).

I de sager, som vi har gennemgået, er der en nogenlunde lige-

lig fordeling mellem borgere med medfødte/tidligt erhvervede

skader og borgere med senere erhvervede skader.

Ud af 42 sager er der 19, hvor borgeren har medfødte eller tid-

ligt erhvervede skader eller lidelser, hvor behandlingsmulighe-

derne er udtømte. I 22 sager har borgeren senere erhvervede

skader og alvorlige lidelser, hvor behandlingsmulighederne er

udtømte eller udsigtsløse. I én sag har borgeren meget svært

nedsat funktionsevne, som ikke lader sig kompensere, og som

ikke hører under de to øvrige kategorier.

Åbenbar sag grundet meget svært nedsat funktionsevne

Kun i en sag er det dokumenteret, at borgeren har meget

svært nedsat funktionsevne, som ikke lader sig kompensere. I

det følgende vil vi beskrive, hvorfor vi er enige i kommunens

vurdering af, at der er tale om en sag, der kan kategoriseres

som en åbenbar sag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

ÅBENBAR SAG, HVOR BORGERENS MEGET SVÆRT

NEDSATTE FUNKTIONSEVNE IKKE LADER SIG KOM-

PENSERE

Sagen handler om en kvinde i 60´erne, som udover at

lide af svær KOL, også lider af ængstelig personligheds-

struktur, angst og depression samt slidgigt i lænd og hof-

te. Egen læge vurderer, at hvis ikke kvindens mand tog

sig af husførelsen, ville hun være plejekrævende. På

grund af hendes helbredstilstand har det ikke været mu-

ligt at afklare arbejdsevnen. Alle behandlingsmuligheder

er udtømte. Hun har netop været i behandlingsforløb for

brystkræft. Egen læge vurderer, at ressourceforløb er

udsigtsløst og eventuelt til skade for hende.

Hun har ingen uddannelse og har tidligere haft ufaglært

arbejde, senest i 2013. Hun har i 2016 haft et mentorfor-

løb, og der er arbejdet med at komme ud at gå ture og få

en mere indholdsrig hverdag. Der er også forsøgt med

værkstedsafklaring, hvor hun havde en enkelt fremmø-

dedag. Forløbet blev afbrudt på grund af hendes hel-

bredsforhold.

Sundhedskoordinatoren har vurderet, at alle fire kriterier

for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens

arbejdsevne, er opfyldt.

Vi er enige med kommunen i, at der er tale om en åben-

bar sag, da der ikke er yderligere behandlingsmulighe-

der, og det grundet hendes helbred ikke har været muligt

at gennemføre et afklaringsforløb. Der beskrives et bety-

deligt nedsat funktionsniveau i hverdagen og behov for

meget støtte og hjælp. Det er ikke noget, der tyder på,

at hendes meget nedsatte funktionsevne kan kompense-

res ved hjælpemidler eller på anden måde.

DE FLESTE SAGER BLEV AFGJORT HURTIGT

Det er først dokumenteret, at det er en åbenbar sag,

som kommunen kan afgøre uden forelæggelse for rehabi-

literingsteamet, fra det tidspunkt, hvor der er en udtalel-

se fra sundhedskoordinatoren om, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres grundet helbredsmæssige forhold. Derefter

skal kommunen begynde en sag om førtidspension. Der

er ikke fastsat tidsfrister for kommunens pligt til at påbe-

gynde førtidspensionssag, når det er dokumenteret, at

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

der er tale om en åbenbar sag.

I langt de fleste sager har kommunen afgjort sagen kort efter,

det blev dokumenteret, at borgeren ikke kan forbedre sin ar-

bejdsevne. I 26 sager gik der under en måned fra sundheds-

koordinatorens udtalelse til afgørelsen. I ingen sager har

kommunen brugt bemærkelsesværdigt lang tid på sagsbe-

handlingen.

Unge borgere med en betydeligt nedsat funktionsevne

Vi har gennemgået 14 sager, hvor unge personer med en be-

tydeligt nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning

fik tilkendt førtidspension efter denne bestemmelse.

I otte sager har kommunen været opmærksom på at give før-

tidspension med virkning fra den dag, borgeren fylder 18 år.

I OTTE UD AF 14

SAGER HAR KOM-

MUNEN FORBE-

REDT SAGEN I

GOD TID, INDEN

BORGEREN FYLD-

TE 18 ÅR

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ GOD SAGSBEHANDLINGSPRAKSIS,

HVOR KOMMUNEN TILKENDTE FØRTIDSPENSION,

FRA BORGEREN FYLDTE 18 ÅR

I denne sag er kommunens afgørelse et fint eksempel på

håndtering af førtidspension til unge med udviklings-

hæmning. Der er i sagen lægelige oplysninger tilbage fra

borgerens fødsel samt en aktuel lægeattest fra egen læ-

ge. Sundhedskoordinatoren har udtalt, at sagen opfylder

alle betingelserne for at blive afgjort uden forelæggelse

for rehabiliteringsteamet.

Borgeren er en nu 18-årig ung mand, der lider af mis-

dannelse i nervesystemet og mental retardering. Hans

kognitive udvikling er svarende til et fireårigt barn. Han

har et meget begrænset talesprog og generelle indlæ-

ringsvanskeligheder. Han har sociale problemer og pro-

blemer med opmærksomhed, koncentration og kommu-

nikation.

Borgeren har gået i specialskole bortset fra et halvt år i

almindelig skole, hvilket blev afbrudt af skolen. Han er

tilmeldt særligt tilrettelagt undervisningsforløb (STU).

Han har personlig hjælper 15 timer pr. måned, og han er

på aflastningsophold i plejefamilie og på institution.

Kommunen har indhentet udtalelse fra sundhedskoordi-

natoren i god tid, sådan at borgeren kunne få tilkendt

førtidspension, fra han fyldte 18 år.

FØRTIDSPENSION

MED TILBAGE-

VIRKENDE KRAFT

Afgørelse om førtidspension med tilbagevirkende kraft

I to ud af de otte sager, hvor kommunen har tildelt førtidspen-

sion fra den dag, borgeren fyldte 18 år, har kommunen først

truffet afgørelse om førtidspension henholdsvis tre og seks

måneder efter, borgeren fyldte 18 år. Men kommunen har

været opmærksom på, at borgeren var berettiget til førtids-

pension fra et tidligere tidspunkt og har derfor tildelt førtids-

pension med tilbagevirkende kraft.

Kommunen burde have afgjort sagen tidligere

I seks ud af de 14 sager, hvor unge personer med en betyde-

ligt nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning har

fået tilkendt førtidspension efter udtalelse fra sundhedskoordi-

nator, burde kommunen have forberedt og påbegyndt pensi-

onssag i tide, således at afgørelsen kunne være truffet med

virkning, fra borgeren fyldte 18 år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Vi henviser til An-

kestyrelsens prin-

cipafgørelse 68-

14, hvoraf det

fremgår, at kom-

munen bør tildele

førtidspension

med virkning, fra

borgeren fylder 18

år, når kommunen

har de nødvendige

oplysninger i sa-

gen.

I en af disse sager gik der tre år og 11 måneder, fra borgeren

fyldte 18 år, til vedkommende fik tilkendt førtidspension. I de

resterende fem sager gik der mellem en og fire måneder.

I alle sager er der de nødvendige oplysninger om, at borgeren

har en varigt og væsentligt meget nedsat funktions- og ar-

bejdsevne som følge af svære gennemgribende udviklingsfor-

styrrelser (fx infantil autisme) eller alvorlige kromosomale li-

delser (Downs syndrom). Derfor burde det være tydeligt for

kommunen, at borgeren er i målgruppen for førtidspension,

hvorfor kommunen skulle have sørget for at tildele førtidspen-

sion med virkning, fra borgeren fyldte 18 år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Tilkendelse hvor personen er

terminalt syg

Dette kapitel handler om kommunernes arbejde med at tilken-

de førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet i

sager, hvor personen er terminalt syg (jf. Lov om social pensi-

on § 18, stk. 2, 2. pkt., litra 2).

For yderligere in-

formation om før-

tidspension til

terminalt syge

personer henviser

vi til Vejledning

nr. 9465 af 27.

maj 2016 samt

bemærkninger til

Lovforslag L 145,

2015/2016

Med terminalt syg forstås personer, som er uafvendeligt

døende, og personer, hvor døden forventes at indtræde

det næste halve år, og hvor behandling med helbredende

sigte er ophørt. En person anses for terminalt syg, hvis

det er lægeligt dokumenteret, fx i form af en lægeattest.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

I forbindelse med denne undersøgelse har vi gennemgået 20

sager, hvor kommunen har tilkendt førtidspension efter denne

bestemmelse. I det følgende præsenterer vi de centrale resul-

tater af gennemgangen af de 20 sager:



I alle sagerne er det dokumenteret, at der er tale om en

terminalt syg person. Det betyder, at kommunens afgø-

relse er korrekt i alle 20 sager. Det stemmer overens

med, at kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen an-

giver terminalsager som de sager, de har lettest ved at

vurdere, at de kan afgøre uden om rehabiliteringstea-

met.

Enkelte sager er overoplyst, idet kommunen unødven-

digt har indhentet yderligere dokumentation for hel-

bredsforhold. I en sag har kommunen uretmæssigt ind-

draget lægekonsulenten.

De fleste sager om terminalt syge personer er behand-

let på under en måned. Dette er i overensstemmelse

med formålet med bestemmelserne, som netop er at

fjerne unødige sagsgange i kommunerne og dermed

forkorte sagsbehandlingstiden.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

UNDGÅ AT OVER-

OPLYSE SAGEN

Anbefalinger til kommunerne:



Når der er tale om terminalsager, skal kommunen ikke

fokusere på andre oplysninger i sagen, fx om beskæfti-

gelse. Det handler om at undgå at forlænge sagsbe-

handlingstiden ved at overoplyse sagen.



Kommunerne skal heller ikke overoplyse sagen og der-

ved forsinke sagsbehandlingen ved at indhente yderli-

gere lægelige oplysninger, hvis det allerede er doku-

menteret, at der er tale om en terminalsag.

Kommunen kan kun søge lægefaglig rådgivning og vej-

ledning ved sundhedskoordinator og klinisk funktion.

Kommunen må ikke bruge lægekonsulenter i sager om

førtidspension.

Hvis kommunen vælger at bruge sundhedskoordinator i

terminalsager, skal kommunen sørge for, at det er ty-

deligt og klart for sundhedskoordinatoren, at der ikke er

behov for at tage stilling til de fire kriterier for, at der er

tale om en åbenbar sag (de fire kriterier er beskrevet i

lovboksen i indledningen til kapitel 4).

KOMMUNEN MÅ

IKKE BRUGE LÆ-

GEKONSULENT I

SAGER OM FØR-

TIDSPENSION



OVEROPLYSNING AF SAGERNE

I sager med terminalt syge personer vil den lægefaglige do-

kumentation i sagen være tilstrækkelig. I nogle af de sager, vi

har gennemgået, har kommunen overoplyst sagen.

KUN VURDERING

AF HELBRED ER

NØDVENDIG

Det er ikke nødvendigt i disse sager at beskrive borgerens til-

knytning til arbejdsmarkedet eller beskæftigelsesrettede tiltag,

da førtidspension i disse sager udelukkende tilkendes på bag-

grund af borgerens helbredstilstand.

Overordnet set har kommunerne i de 20 sager gjort det rigtige

ved ikke at overoplyse sagen og bruge unødig tid på at samle

oplysninger om borgerens beskæftigelsesforhold. Der er dog

enkelte eksempler på, at kommunerne har overoplyst sagerne.

Ikke ved at afdække beskæftigelsesforhold, men ved unødigt

at indhente yderligere dokumentation for helbredsforhold. I det

følgende beskriver vi nogle af disse eksempler.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

SUNDHEDSKOORDINATOR SKAL IKKE TAGE STIL-

LING TIL DE FIRE KRITERIER I EN TERMINALSAG

Sagen handler om en kvinde, der er uhelbredelig syg af

lungekræft med spredning til hjernen og binyre. Egen

læge oplyser, at hun har intermitterende talebesvær, hu-

sker dårligt, er meget træt og ikke har kræfter til ret

meget. Lægen opfordrer til iværksættelse af hjælp i

hjemmet. Hun er i livsforlængende immunterapi.

VED TERMINAL

SYGDOM ER DE

FIRE KRITERIER

IKKE RELEVANTE

Sundhedskoordinatoren har vurderet, at borgeren er

terminalt syg. Samtidig har sundhedskoordinatoren unø-

digt taget stilling til, hvorvidt borgerens evne til at vare-

tage almindelige dagligdags aktiviteter er meget svært

nedsat og har noteret, at der mangler oplysninger om

hjælp i hjemmet. Vi bemærker, at sundhedskoordinato-

ren i sager, hvor borgeren er terminalt syg, ikke behøver

at tage stilling de fire kriterier, som der skal svares på i

de åbenbare sager, beskrevet i lovboksen i indledningen

til kapitel 4.

Kommunen indhenter yderligere lægelige oplysninger,

selvom det er en dokumenteret terminalsag

I to ud af 20 sager har kommunen valgt at indhente udtalelse

fra sundhedskoordinatoren på trods af, at der allerede var ud-

arbejdet terminalerklæring i sagen.

KOMMUNEN HAR UNØDIGT INDHENTET UDTALELSE

FRA SUNDHEDSKOORDINATOR

I sagen fremgår det af en terminalerklæring af 7. juni

2018, at den helbredende behandling er indstillet, og at

der fremover er tale om palliativ behandling. Derfor er

der på det tidspunkt den nødvendige dokumentation for,

at der er tale om en terminalsag, som kan behandles

uden om rehabiliteringsteamet. Der er i sagen også udta-

lelse fra sundhedskoordinator dateret den 4. juli 2018,

som bekræfter, at borgeren er erklæret terminal uden

behandlingsmuligheder og er indlagt på hospice. Kom-

munen har afgjort sagen den 12. juli 2018.

Kommunen havde ikke behøvet at indhente udtalelse fra

sundhedskoordinatoren, da det allerede fra 7. juni 2018

var dokumenteret, at borgeren er terminalt syg.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Offentliggørelse af ny praksisundersøgelse om førtidspension, fra beskæftigelsesministeren

Kommunen har brugt udtalelse fra lægekonsulent

I en af de sager, vi har gennemgået om terminalt syge perso-

ner, har kommunen inddraget lægekonsulenten, hvilket kom-

munen ikke må gøre (jf. § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, i Lov om or-

ganisering og understøttelser af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

nr. 1482 af 23. december 2014).

LÆGEKONSULENTSUDTALELSER MÅ IKKE BRUGES

Der er tale om en sag, som kommunen har afgjort hur-

tigt, efter det ved journalnotat af 6. november 2017 fra

sygehuset blev dokumenteret, at borgeren, der lider af

kræft, ikke kan helbredes og ikke længere ønsker pallia-

tiv behandling. Kommunens afgørelse er fra 30. novem-

ber 2017.

Kommunen har i forbindelse med sagens behandling ind-

draget et notat fra lægekonsulent af 16. november 2017.

Dette var forkert, da kommunen efter reglerne udeluk-

kende må søge lægelig vejledning hos sundhedskoordi-

nator i sager om førtidspension. Derudover var der alle-

rede den nødvendige dokumentation i sagen i form af

journal fra sygehuset. Kommunen skulle derfor have til-

kendt førtidspension på baggrund af journalen fra syge-

huset.

KOMMUNERNE HAR VÆRET HURTIGE TIL AT

TILKENDE FØRTIDSPENSION I TERMINALSAGER

I de sager, vi har gennemgået, har kommunerne været hurti-

gere til at tilkende førtidspension i terminalsagerne (§ 18, stk.

2, litra 2) end i de tilkendelsessager, hvor sundhedskoordi-

nator har udtalt sig (§ 18, stk. 2, litra 1). I 18 af de i alt 20

terminalsager har vi set, at kommunerne har afgjort sagen på

under én måned efter, at det var dokumenteret, at der var tale

om en terminalsag.

I to sager har kommunen været henholdsvis over en måned og

over 2 måneder om at behandle sagen. Vi bemærker, at kom-

munen i begge sager har afgjort sagen inden for den lovbe-

stemte frist på tre måneder.

18 AF 20 SAGER

AFJORT PÅ UNDER

EN MÅNED