Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 292
Offentligt
2036283_0001.png
Arbejdsmiljøhistorier fra LO Hovedstaden / fagbevægelsen
- fra foretræde i Beskæftigelsesudvalget d. 20. marts 2019
På baggrund af vores foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 20. marts 2019 kl. 10.30-10.45,
fremsendes hermed vores fremlagte historier om arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.
Historie 1:
Episoden er tilvejebragt af Freddy Ridderhaugen, faglig sekretær i 3F, og har fundet sted i marts.
2 tømrerlærlinge henvender sig til arbejdstilsynets call center og gør opmærksom på, at de er
blevet bedt om at nedrive asbest eternittag på en ældre ejendom. Pladerne brækker i stykker ved
demontering og lærlingene er bange for at blive udsat for asbeststøv. De er blevet sat på opgaven
uden at have modtaget særlig instruks, og uden udlevering af nødvendige personlige værnemidler
begge dele i klar strid med arbejdsmiljølovens forskrifter.
Lærlingene modtager følgende svar fra call centret:
”…det ikke er så farligt…” og ”… det er ok at s ide plader e på e åbe trailer for
bortskaffelse …”
Da lærlingene føler sig utrygge ved arbejdet og ikke mindst utrygge ved call centrets svar,
kontakter de fagforeningen og vi foranlediger et besøg på stedet. Følgende rapport bliver
udarbejdet ved besøget:
Der var tale om asbestarbejde (nedtagning af bølgeeternitplader). Pladsen var ikke anmeldt til AT.
Ansatte herunder lærlinge var ikke instrueret i at arbejde med asbest eller i brugen af personlige
værnemidler. Der var ingen registrering af de ansatte. Der var nedstyrtningsfare, ingen
pladeskærm på stilladset, intet rækværk ved gavl, der var adskillige afbrækkede asbeststykker på
jorden og det var uvist om der var en APV, men der var ikke en kemisk APV. Der var ikke udarbejdet
arbejdsplan om brug af nødvendige støvsvage arbejdsmetoder, ventilation, personlige
værnemidler eller bortskaffelse af affald. Der var ingen skurvogn, på trods af at arbejdet ville vare
mere end 3 dage, og de ansatte blev derfor orienteret om farerne ved asbest
Ved opri g i g til Jørge Lykke, ester i fir aet ”Holdvar e ”, ku e ester oplyse at
arbejdstilsynet havde besøgt pladsen d.d., det var uvist om de havde udstedt påbud. Jørgen ville
hjemtage lærlingene og få andre til at udføre arbejdet.
Side
1
af
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 292: Henvendelse fra LO Hovedstaden vedr. arbejdsmiljøsager, fremlagt på foretræde for udvalget den 13. marts
2036283_0002.png
Det er uvist, hvem der er bygherrer. Naboen kunne oplyse, at huset havde været beboet af
østeuropæere.
Ovenstående eksempel er ikke enestående. Oplevelsen generelt i branchen er, at arbejdstilsynets
involvering ikke har den ønskede effekt. Vidensniveauet er for ringe og redskaberne er uden
tilstrækkelig, afskrækkende effekt. Vi vil derfor pege på følgende:
- Det skal være muligt at stoppe en byggeplads helt
dvs. lukke den af, indtil der foreligger en
godkendt plan for hvorledes arbejdet skal fortsætte.
På baggrund af ovenstående kunne man overveje at stille ministeren følgende spørgsmål:
- Hvorledes vi sikrer at byggepladser, hvor der begås åbenlyse brud på arbejdsmiljøloven, ikke
fortsætter med samme praksis så snart tilsynet har forladt pladsen?
- Hvorledes vi sikrer at arbejdstilsynets rammevilkår matcher den nødvendige rekruttering og
det nødvendige faglige niveau?
Historie 2:
Omtalte person har været arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Politi siden 2008. På Station
City havde vi for nogle år siden store problemer med træk og kulde fra vinduerne, hvor kollegerne
måtte sidde med overtøj på kontoret for at holde varmen. Dette var blevet nævnt for den
daværende ledelse adskillige gange, herunder også på HAMU, men ingen forbedringer blev
foretaget. Tiden gik og da arbejdstilsynet kom på screeningsbesøg, nævnte jeg problemerne for
den tilsynsførende hvorefter Rigspolitiet fik et påbud om at løse problemet. Efter et år, var +500
vinduer udskiftet i en 8-etagers høj bygning, og det fysiske arbejdsmiljø markant forbedret.
Min opfattelse er derfor at de tilsynsførende altid har været meget professionelle, og kompetente
indenfor deres område, uagtet om vi taler om det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.
Jeg har haft
et godt sa arbejde ed e erfare tilsy sføre de ed ”hår på brystet”, e de e
er for nyligt stoppet i arbejdstilsynet.
Vedko
e de ku e efterhå de ikke ”se
sig selv i spejlet
o
orge e ” idet
arbejdstilsynet havde mistet den fornødne styrke til at løse problemerne på
arbejdsmarkedet, og arbejdstilsynets egne medarbejdere oplever desværre også stressproblemer.
Dette er et stort tab af viden og erfaring. De
tilsy sføre de skal også have et godt ”bagla d”, idet
de skal understøttes af erfarne jurister, som har mod og vilje til at tage kampen mod andre
myndigheders jurister.
Arbejdstilsynet skal styrkes da de er den eneste garanti for, at diverse arbejdsgivere bliver
kontrolleret og kigget efter i sømmene, og så borgerne ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Indsatsen indenfor arbejdsmiljøet kan til tider sammenlignes med politiarbejde:
Tillid er godt
kontrol er bedre, men razzia er bedst.
Side
2
af
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 292: Henvendelse fra LO Hovedstaden vedr. arbejdsmiljøsager, fremlagt på foretræde for udvalget den 13. marts
2036283_0003.png
Historie 3:
Jeg hedder Flemming Overby ansat som faglig sekretær i Dansk Metal Hovedstaden.
Før har jeg været tilsynsførende i Arbejdstilsynet i 15 år og arbejdet som tilsynsførende primært
med social dumping, men det er min oplevelse, at 150 års arbejde, med at få sikre og sunde
arbejdspladser i Danmark, går den forkerte vej.
Jeg var på en større byggeplads i København hvor meget af arbejdet var stål- og smedearbejde,
f.eks. svejsning i snævre rum og fra stilladser. Da jeg ikke kunne komme ind på pladsen, stod jeg
udenfor kl. 5 en morgen. Her så jeg busser komme med ansatte til byggepladsen, og jeg fik talt
med nogle af svejserne som kom fra Indien, men ansat i et Tjekkisk firma.
Jeg forstod det sådan, at de ikke havde arbejdet i Tjekkiet før de fik arbejdet på pladsen. De fik ca.
60 kr. i timen og arbejdede 60 timer om ugen, lønnen var kontant, og de boede i lejligheder spredt
ud i Københavnsområdet (hvor der skulle gives fra 50.000 kr. i indskud). Den ene adresse viste sig
at være en af Københavns førende byggevirksomheds direktørers private adresse.
Jeg fik et par dage efter adgang til pladsen, og så ca. 35 beskæftigede i arbejde. Der var ikke en der
arbejdede lovligt efter arbejdsmiljøloven, der var nedstyrtningsfare, risiko for at få emner på op
mod et ton, nedover sig, bæring af tunge ting på trapper, risiko for at falde over ting på
adgangsveje med dårlig belysning, dårlige adgangsveje, der lugtede af svejserøg og der blev ikke
anvendt udsugning ved svejsningen flere steder. Svejserøg er kræftfremkaldende og kan indeholde
crome 6.
Jeg klagede til Arbejdstilsynet over alle forhold herunder evt. skattesnyd og illegalt arbejde, og
først 10 mdr. efter kan jeg se pladsen har haft besøg af SKAT, men det kunne være forebygget
allerede for 10 mdr. siden.
Jeg hører fra danske virksomhedsejere at det er svært at konkurrere mod virksomheder fra andre
lande, og arbejdsmiljøet bliver der slækket på, for hvis en udsugning kan spares væk, kan tilbuddet
måske holde, og de andre virksomheder bruger det jo heller ikke, og derved nedprioriteres
arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøloven bliver brudt, hvis der ikke er myndighedskontrol med det.
Arbejdstilsynet og indsatsen mod social dumping bør genoprettes og styrkes, vi kan ikke i
fagbevægelsen udføre myndighedsopgaver. Det er vigtigt at de tilsynsførende får ro og
Arbejdstilsynet får langvarige bevillinger til at få den viden og erfaring der gør, at vi kan mindske
antallet af ulykker og lidelser i Danmark. Ligesom indsatsen mod social dumping bør styrkes, så
sparring, erfaring og samarbejde mellem de tre myndigheder gør at skattesnyd, illegalt arbejde og
menneskehandel ikke er dagligdag i Danmark - og 150 års arbejde ikke bliver spildt.
Side
3
af
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 292: Henvendelse fra LO Hovedstaden vedr. arbejdsmiljøsager, fremlagt på foretræde for udvalget den 13. marts
2036283_0004.png
Historie 4:
Dårligt arbejdsmiljø og et akkordlignende arbejdstempo, blandet med sort arbejdskraft kalder på
kontrol fra Arbejdstilsynet og tværfaglige indsatser mellem Arbejdstilsynet, Politiet og SKAT.
Ser man på rengøringsbranchen, skal man kigge langt efter Arbejdstilsynets tilsynsførende. Kontrol
af arbejdsmiljø på rengøringsbranchens arbejdspladser er efter min erfaring desværre ikke
eksisterende i dagens Danmark.
En stor andel af rengøringsassistenterne er af udenlandsk herkomst, hvorfor sprog- og
kulturforskelle, yderligere er med til at gøre det favorabelt for virksomheder som ikke vil bruge
ressourcer på et godt arbejdsmiljø, at fortsætte med at ansætte disse mennesker og nedprioritere
deres arbejdsmiljø og overholde arbejdsmiljøloven. Virksomheder, som satser på både den
manglende viden fra deres udenlandske ansatte (i form af deres rettigheder og muligheder i
henhold til arbejdsmiljøloven og overenskomstens bestemmelser), men som samtidig også
udnytter den manglende kontrol fra Arbejdstilsynet.
Når vi taler om akkordlignende arbejdstempo, taler vi om at en rengøringsassistent skal bevæge
sig med en hastighed på 7,5 kilometer i gennemsnit i timen, og det op til 7,5 time om dagen. Det
er en hastighed, som i det danske militær betegnes som ilmarch.
Ensidigt gentagne arbejdsbevægelser belaster bevægeapparatet, og specielt ryg, skuldre, arme og
hænder.
Tilsynet i rengøringsbranchen er yderst vigtigt fordi:
Af 200 adspurgte rengøringsassistenter svarer cirka 40 % at de dagligt har smerter når de
er på arbejde
Af 200 adspurgte rengøringsassistenter svarer cirka 17 % at de føler at de er nødt til at
bruge smertestillende medicin dagligt
Af 200 adspurgte rengøringsassistenter svarer cirka 17 % at de føler at de er nødt til at
bruge smertestillende medicin et par gange om ugen
Af 200 adspurgte rengøringsassistenter svarer cirka 14 % at de føler at de er nødt til at
bruge smertestillende medicin et par gange om måneden
Skandalerne i rengøringsbranchen gennem tiden viser tydeligt, at der er stort behov for indsatser i
forhold til arbejdsmiljø, illegale arbejdskraft og sort betaling.
I 2012 bliver Danmarks næststørste rengøringsselskab dømt for brug af illegal arbejdskraft,
også ke dt so ”De Beskidte re gøri g”
Ligeledes blev flere underleverandører senere dømt for grov økonomisk udnyttelse, brug af
illegale medarbejdere, skatte- og momssvindel eller bedrageri
I februar 2019 fyrer Varde kommune det rengøringsfirma der var ansat til at gøre rent på
kommunens arealer, samtidig med at virksomheden bliver anmeldt til Politiet pga.
Side
4
af
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 292: Henvendelse fra LO Hovedstaden vedr. arbejdsmiljøsager, fremlagt på foretræde for udvalget den 13. marts
2036283_0005.png
mistanke om brug af illegale medarbejdere som ikke modtog løn i flere måneder, men kun
lommepenge
I februar 2019 får samme virksomhed en advarsel fra Rebild kommune efter at kommunen
finder en række fejl ved ansættelseskontrakter, manglende ID-kort m.m.
Samme virksomhed indgik i 2018 forlig om lønsnyd og 7-dage arbejdsuge, og senere i 2018
blev dømt i en anden sag for igen at presse en ansat til at arbejde 7 dage om ugen i næsten
5 år
Unødvendig nedslidningen af rengøringsassistenter og de brodne virksomheder koster
velfærdsstaten mange millioner kroner om året.
Et styrket
Arbejdstilsy …
Som myndighed og ikke som rådgiver
vil efter min opfattelse uden problemer kunne
finansiere sig selv, hvis bodtaksterne forhøjes, og derved være udgiftsneutral
Vil forbedre arbejdsmiljøet i hele Danmark
noget Danmark i den grad har behov for
Vil nedbringe omkostningerne for velfærdsstaten i forhold til sygedagpenge, revalidering,
førtidspension m.m.
Vil virke afskrækkende overfor de kriminelle som i dag udnytter udenlandsk arbejdskraft
igennem menneskehandel, illegal beskæftigelse, betaling med sorte penge og muligvis
også hvidvask
Vil kun ramme de brodne arbejdsgivere/virksomheder
Af Olaf Schroeder-Løhndorf, faglig sekretær i 3F Frederiksborg indenfor rengøringsbranchen
Historie 5:
Arbejdsmiljø på Københavns Universitet og Arbejdstilsynets besøg
De største arbejdsmiljøudfordringer på Københavns Universitet er indenfor det psykiske
arbejdsmiljø, hvor et stort arbejdspres medfører problemer som stress symptomer og
Side
5
af
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 292: Henvendelse fra LO Hovedstaden vedr. arbejdsmiljøsager, fremlagt på foretræde for udvalget den 13. marts
2036283_0006.png
langtidssygemeldinger. Det kommer til udtryk i vores APV, i mangel på trivsel og har været et
gennemgående problem i en årrække på hele universitet. Som tillidsrepræsentant diskuterer jeg
jævnligt med min arbejdsmiljørepræsentant hvordan vi skal få ledelsen til at indse problemets
omfang, og gøre noget ved det. Vi oplever desværre en handlingslammelse og en angst for at
diskutere problemet ordentligt, da det ofte hænger sammen med ledelsesretten og hvordan den
enkelte leder udøver sin ledelsesret.
Derfor har vi set frem til de besøg fra Arbejdstilsynet, og har gennem de sidste par år haft et håb
om at Arbejdstilsynet ville kigge på vores APV, snakke med en arbejdsmiljørepræsentant, og på
den måde få øjnene op for hvilke udfordringer vi har med det psykiske arbejdsmiljø og trivsel
generelt.
Når vi som tillidsvalgte, ikke har kunne få ledelsen til at gøre noget med problemet, sætter vi vores
lid til at Arbejdstilsynet, som kontrolinstans, kan gøre det. Derfor har det været en stor skuffelse
for os, når de tilsynsførende har haft fokus på det fysiske arbejdsmiljø og slet ikke spurgt ind til det
psykiske. Det er sket 3 år i træk, at de tilsynsførende har haft fokus på indeklima, støv og rod på
gulvet, men slet ikke vist interesse for trivsel og stress. Det virker useriøst og amatøragtigt at de
tilsyneladende ikke vil undersøge og spørge ind til vores største arbejdsmiljøproblemer.
Det er efterhånden vores indtryk, at Arbejdstilsynet ikke har kompetencer, viden eller vilje til at
håndtere det psykiske arbejdsmiljø, og det ser vi som et stort problem. For os, som tillidsvalgte og
medarbejdere, er Arbejdstilsynet den kontrolmyndighed der kan få ledelsen til at indse alvoren og
påtage sig et ansvar. De er de eneste vi kan bede om hjælp, når vi ikke selv kan trænge igennem.
Jeg har mistet tilliden til Arbejdstilsynet og føler mig ladt i stikken som offentlig ansat, når dem jeg
kan bede om hjælp ikke ved hvilke arbejdsmiljøproblemer der fylder i mit arbejdsliv, og synes det
vigtigste er snavs i hjørnerne.
Henriette Lerche, tillidsrepræsentant, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Side
6
af
6