Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 290
Offentligt
2036119_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om brev til Frank Jensen, formand for Udbetaling
Danmarks bestyrelse, om implementering af Ankestyrelsens nye
praksis om kalenderårsmodellen
CVR 10172748
26. marts 2019
Kære udvalgsmedlemmer
I forlængelse af mine tidligere breve om Udbetaling Danmarks administration af
kalenderårsmodellen på pensionsområdet vil jeg gerne orientere om, at jeg har
sendt vedlagte brev til overborgmester Frank Jensen, som er formand for Udbeta-
ling Danmarks bestyrelse.
Jeg har tidligere nævnt, at Beskæftigelsesministeriet har været i dialog med Udbe-
taling Danmark om den nærmere fastlæggelse af administrationen, så Udbetaling
Danmark så hurtigt som muligt kan efterleve Ankestyrelsens nye praksis.
Ankestyrelsens nye praksis handler om pensionister, som har oplevet ændringer i
deres personlige forhold i løbet af året. Det kan fx være, at pensionisten er blevet
skilt, eller at pensionistens ægtefælle er overgået til at modtage pension i løbet af
året. De pensionister, der kan være ramt af den fejlagtige praksis, er personer, der
samtidig har indkomst over en vis størrelse, og som har deres indkomst fordelt
skævt over året.
Den nye praksis fra Ankestyrelsen betyder, at Udbetaling Danmark skal tage stil-
ling til tre forhold vedrørende de berørte pensionister:
1. Hvordan den løbende beregning skal håndteres fremadrettet
2. Hvordan genopretning af sager for 2015 og 2016 skal ske
3. Hvordan efterreguleringerne for årene 2017 og 2018 skal gennemføres.
Der er tale om en mindre gruppe personer, der kan være ramt af fejl ved den løben-
de beregning. Det drejer sig om ca. 3.500 personer årligt. Ved genopretningen af
sager for 2015 og 2016 vil personer, der har penge til gode, få dem udbetalt. Der
vil ikke være personer, der skal betale penge tilbage.
Hvad angår efterreguleringerne for årene 2017 og 2018, vil de pensionister, som
har fået for meget udbetalt i løbet af året, skulle betale den for meget udbetalte pen-
sion tilbage. Det vil dog kun være tilfældet, hvis den årlige indkomst ifølge årsop-
gørelsen har været højere end forskudsopgørelsen, og der som følge heraf har været
J.nr.
18/17692
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 290: Orientering om brev til Frank Jensen, formand for Udbetaling Danmarks bestyrelse, om implementering af Ankestyrelsens nye praksis om kalenderårsmodellen, fra beskæftigelsesministeren
udbetalt for meget pension i løbet af året, og som dermed ikke vedrører Ankesty-
relsens praksisændring.
Jeg har tidligere orienteret udvalget om, at efterreguleringen er udskudt for året
2017 for de borgere, der kan være berørt af problemstillingen.
Udbetaling Danmark skal snarest muligt sørge for, at pensionisterne får en korrekt
løbende beregning. Jeg har derfor i mit brev til Frank Jensen bedt om, at bestyrel-
sen orienterer mig om, hvornår og hvordan de løbende sager vil blive håndteret ef-
ter gældende ret. Herudover har jeg bedt om at blive orienteret om, hvornår og
hvordan genopretningen for 2015 og 2016 og gennemførelsen af efterreguleringer-
ne for 2017 og 2018 vil ske.
Jeg vil fortsat holde udvalget løbende orienteret.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2