BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Opfølgning på vedtagelsen af L 11 (ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 283
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

DK Danmark

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. marts 2019

Insolvensretskontoret

Uffe Kritte Nielsen

2019-0092-1399

1001541

Bidrag til notat til Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedrørende forlø-

bet i en konkurssag

Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 31. januar 2019 til brug for et

samlet notat til Folketingets Beskæftigelsesudvalg anmodet om en beskri-

velse af et konkursforløb for så vidt angår det tidsmæssige forløb og konse-

kvenserne af de enkelte sagsskridt (konkursanmeldelse, konkursdekret mv.).

Notatet skal indgå i udvalgsbehandlingen af lovforslag nr. L 11 om ændring

af lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse følgende:

”1. Konkurssagens indledning

Det følger af konkurslovens § 17, stk. 1, at en skyldner, der er

insolvent, skal tages under konkursbehandling, hvis det begæ-

res af skyldneren selv eller en kreditor.

En skyldner er ifølge konkurslovens § 17, stk. 2, insolvent, hvis

den pågældende ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden

som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages

blot at være forbigående.

Er en virksomhed således ikke i stand til at betale sine kredito-

rer, kan en kreditor eller skyldneren selv indgive en begæring

om konkurs.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Opfølgning på vedtagelsen af L 11 (ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond), fra beskæftigelsesministeren

Efter konkurslovens § 3, stk. 1, indgives begæring om konkurs

til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige

virksomhed udøves.

Skifteretten indkalder herefter skyldneren og en eventuel kredi-

tor, der har indgivet en konkursbegæring, til et møde i skifteret-

ten. Mødet bør så vidt muligt afholdes senest 3 dage efter kon-

kursbegæringens modtagelse, jf. konkurslovens § 23, stk. 2.

Såfremt betingelserne for at tage skyldneren under konkursbe-

handling er opfyldt, afsiger skifteretten på mødet konkursdekret

over skyldneren, og der udpeges en kurator.

Dagen for skifterettens afsigelse af konkursdekret benævnes de-

kretdagen. Efter afsigelsen af dekretet gælder konkurslovens

regler om eksempelvis videreførelse af gensidigt bebyrdende af-

taler, jf. nærmere nedenfor.

2. Gensidigt bebyrdende aftaler

En gensidigt bebyrdende aftale er en betegnelse for aftaler,

skyldneren har indgået før konkursen, og hvor begge parter på

dekretdagen ikke fuldt ud har leveret deres ydelse. Et eksempel

på en sådan aftale kan være, hvor en vare er bestilt men ikke be-

talt (eller kun delvist betalt). Her er den ene part forpligtet til at

præstere sin ydelse i form af den bestemte vare (realydelsen),

mens den anden part skal præstere sin ydelse – betalingen (eller

den resterende del af betalingen).

Aftaler med ansatte er ligeledes eksempler på gensidigt bebyr-

dende aftaler, idet den ansatte er forpligtet til at levere sin ydelse

(arbejdsindsats), mens skyldneren er forpligtet til at yde veder-

lag herfor i form af løn.

For sådanne aftaler, der bestod på dekretdagen, gælder konkurs-

lovens kapitel 7. Udgangspunktet er efter konkurslovens § 55,

stk. 1, at boet kan indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende

aftaler.

For at sikre en hurtig afklaring af, om konkursboet vil videre-

føre en arbejdsaftale, bør boet efter konkurslovens § 63 snarest

muligt træffe afgørelse om, hvorvidt det vil indtræde i arbejds-

aftaler med personer, der er ansat i skyldnerens erhvervsvirk-

somhed. Hvis boet indtræder i aftalen, bliver det berettiget og

forpligtet på aftalens vilkår, jf. konkurslovens § 56. Den ansat-

tes krav på løn for tiden efter konkursdekretet vil i givet fald

være omfattet af konkurslovens § 93, jf. nedenfor.

Hvis boet inden to uger efter dekretets afsigelse erklærer ikke at

ville indtræde i arbejdsaftaler, er krav på arbejdsvederlag for ti-

den fra dekretets afsigelse til erklæringen i henhold til konkurs-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Opfølgning på vedtagelsen af L 11 (ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond), fra beskæftigelsesministeren

lovens § 63, stk. 2, stillet som vederlag for perioden forud for

konkursen.

3. Dækningsrækkefølgen i konkurs

Konkursloven indeholder i kapitel 10 en dækningsrækkefølge –

den såkaldte

konkursorden.

Konkursordenen bestemmer, i hvil-

ken rækkefølge krav mod konkursboet dækkes.

Efter konkurslovens § 93 betales forud for anden gæld i lige for-

hold omkostningerne ved konkursens indtræden, omkostninger

ved boets behandling og gæld, der pådrages boet under dets

behandling. Dette omfatter bl.a. løn til ansatte for perioden efter

konkursdekretet, såfremt boet vælger at indtræde i arbejds-

aftalen.

Herefter betales efter konkurslovens § 94 i lige forhold rimelige

omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning

af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvik-

ling, akkord eller på anden måde, anden gæld, som skyldneren

efter fristdagen har pådraget sig med samtykke af en rekonstruk-

tør, der er beskikket af skifteretten, og rimelige omkostninger

ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab

samt retsafgiften.

Er der herefter fortsat penge i konkursboet dækkes efter kon-

kurslovens § 95 de såkaldte lønmodtagerkrav. Det vil sige de

ansattes krav på løn for perioden forud for konkursdekretets af-

sigelse og frem til konkursboets meddelelse om, at boet ikke vil

indtræde i arbejdsaftalerne.

Derefter fyldestgøres efter konkurslovens § 96 i lige forhold le-

verandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i hen-

hold til en nærmere opregnet liste, og som i afgiftsberigtiget

stand er leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af

12 måneder før fristdagen.

Endelig betales efter konkurslovens § 97 de såkaldt simple krav

samt efter konkurslovens § 98 de efterstillede krav.

Det følger af konkurslovens § 145, at krav omfattet af konkurs-

lovens § 93 betales snarest muligt.

Krav omfattet af konkurslovens § 94 betales efter § 145, stk. 2,

så snart fordringerne er prøvet.

Der er herudover ikke regler for, hvornår kurator skal betale den

del af de krav omfattet af konkurslovens §§ 95-98, der opnår hel

eller delvis dækning, og sådan betaling vil typisk først ske i for-

bindelse med afslutningen af konkursboet. ”

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Opfølgning på vedtagelsen af L 11 (ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond), fra beskæftigelsesministeren

Justitsministeriet skal anmode om at modtage kopi af det samlede notat til

Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist